Sagens faktum
I sommeren 2018 indgik bygherre (BH) og entreprenør (E) en entrepriseaftale om opførelsen af taglejligheder på to ejendomme.
Efter opførelsen opstod der en aftaleretlig uenighed mellem parterne om, hvorvidt E var totalentreprenør eller hovedentreprenør. Dette var helt afgørende i sagen, da projekteringsansvaret afhænger af entrepriseformen. Udgør aftalen totalentreprise, er projektering en del af totalentreprenørens ydelse.
Ønsker du at vide mere om entreprenørens projekteringsansvar, kan du læse mere her.
BH påstod, at E havde påtaget sig totalentreprise, hvorfor han var ansvarlig for den mangelfulde projektering. BH rejste krav om betaling på i alt knap 6 mio. kr. Kontrakterne blev betegnet som “Totalentreprisekontrakt”, og det blev bl.a. nævnt i aftalen, at ”Totalentreprenør skal levere tegninger og beregninger på projektet”.
E anførte hertil, at han kun skulle levere ”as build-tegninger” ved afslutningen af arbejderne. Derudover anførte han, at han ikke havde medregnet projektering i de to tilbud, samt at det alene var BH som ønskede, at det skulle være totalentreprise, så han kunne slippe for ekstrakrav.
Udfordringen var at der var forskellige standardkontrakter for de to projekter, da det i tilbuddet for ejendom 2 stod klart, at AB 92 skulle være gældende, mens det i tilbuddet for ejendom 1 stod, at ABT 93 skulle være gældende. Derudover var det forudsat, at der skulle udarbejdes yderligt projekt materiale udover BH’s tegninger, og det var derfor afgørende at fastslå, hvilken entrepriseform der var aftalt.
Voldgiftsretten skulle derfor fortolke parternes aftaledokumenter for at vurdere om E havde påtaget sig arbejdet i total- eller hovedentreprise. Ugens kendelse blev afsagt ultimo oktober 2022.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde i deres vurdering af sagen vægt på følgende omstændigheder:
1. Kontrakterne var betegnet ”Totalentreprise” og der blev henvist til totalentreprenørens opgaver flere steder i kontrakten. Kontraktens ordlyd indikerede derfor, at der var tale om totalentreprise.
2. Der blev henvist til ABT 93 i tilbuddet på ejendom 1, og TE kunne under sagen ikke give en forklaring på hvorfor.
3. I parternes mailkorrespondance anvendte BH betegnelsen ”totalentreprise”, hvilket E ikke gjorde indsigelse mod. Bevisførelsen og parternes korrespondance var var således også en stærk indikation på, at der forelå totalentreprise.
Ud fra disse omstændigheder konkluderede voldgiftsretten, at E havde påtaget sig arbejderne i totalentreprise.
E var derfor ansvarlig for de mangler, som var forbundet med projekteringen. BH fik medhold i stort set alle sine krav, og E skulle derfor betale BH ca. 5 mio. kr.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Emne: aftalegrundlag og valg af entrepriseform
1. Kendelsen understreger vigtigheden af at præcisere entrepriseformen i aftalen, da projekteringsansvaret afhænger af dette.
Som belyst i kendelsen er ordlyden i kontrakten afgørende, og parterne bør derfor være præcise ved at dække alle relevante opgaver og ydelser.
2. Kendelsen påpeger også, at man som entreprenør skal undlade at acceptere, at der henvises til ordet ”totalentreprise”, hvis ikke man er enig.
Som belyst i kendelsen, skaber henvisninger til ABT-reglerne og betegnelser som ”totalentreprisekontrakt” en stærk formodning for, at E har accepteret at påtage sig totalentreprise. Det er derfor vigtigt at gennemgå aftalen grundigt og føre klar og dokumenteret kommunikation for at undgå disse misforståelser og uklarheder.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.169 / Sag nr. C-15234
TBB2023.257 / Sag nr. C-15378
1. Indledning
Mellem klager, totalentreprenør TE ApS, og indklagede, bygherre BH ApS, er der opstået en tvist om afregning af en entreprise og mangler vedrørende opførelsen af taglejligheder på to ejendomme beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af ingeniør Per Hald, civilingeniør Claus Lind og landsdommer Thomas Jønler med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
TE har nedlagt påstand om, at BH skal betale 1.115.680 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 11.000 kr. fra den 1. januar 2019 til den 2. marts 2019, af 46.527,50 kr. fra den 3. marts 2019 til den 30. maj 2019, af 65.680 fra den 31. maj 2019 til den 30. juni 2019, af 126.930 kr. fra den 1. juli 2019 til den 30. august 2019 og af 1.115.680 kr. fra den 31. august 2019 og indtil betaling sker.
BH har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et af voldgiftsretten fastsat lavere beløb.
BH har endvidere nedlagt en selvstændig påstand om, TE skal betale BH 5.394.820 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 2.771.820 kr. fra den 26. oktober 2021 og af 2.623.000 kr. fra den 12. oktober 2021 og indtil betaling sker.
TE har over for BH’s selvstændige påstand nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 10. oktober 2022 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
TE-V1 og BH-V1 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Skønsmændene, civilingeniør Leif Larsen og civilingeniør Lars Krogh Christensen, har været afhjemlet.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, blev det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort om sagens baggrund
TE’s påstand, der oprindeligt var 1.134.430 kr. inkl. moms, vedrører arbejder udført ifølge seks fakturaer på ejendommen Ejendom 2. Beløbene ifølge fakturaerne er ikke bestridt størrelsesmæssigt af BH.
Efter bevisførelsen under hovedforhandlingen har TE nedsat kravet med 18.750 kr. inkl. moms til 1.115.680 kr., idet selskabet har anerkendt BH’s krav om mangler vedrørende vand- og varmerør samt befæstelse af værn i ejendommen Ejendom 1 med henholdsvis 6.250 kr. og 12.500 kr. inkl. moms.
BH’s krav angår et krav om betaling for udbedring af mangler ved både Ejendom 1 og Ejendom 2.
For Ejendom 2 er kravet opgjort til 3.906.250 kr. inkl. moms og for Ejendom 1 til 2.623.000 kr. inkl. moms. Sidstnævnte beløb er reduceret med 18.750 kr. under hensyn til, at TE har nedsat sin påstand med et tilsvarende beløb.
BH har ved opgørelsen af den selvstændige påstand fradraget TE’s fakturakrav.
Under voldgiftssagen er civilingeniør Leif Larsen og civilingeniør Lars Krogh Christensen udmeldt som skønsmænd.
Der er afgivet skønserklæring af 28. november 2020 og tillægserklæringer af 3. oktober 2021 og 8. oktober 2021 vedrørende ejendommen Ejendom 2.
Under Voldgiftsnævnets j.nr. A-10422 har skønsmændene endvidere afgivet skønserklæringer af 22. september 2021 og 25. september 2021 vedrørende ejendommen Ejendom 1.
Skønsomkostningerne på samlet 249.125 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af BH, og selskabet har tillige foreløbigt afholdt udgiften på i alt 13.500 kr. inkl. moms til honorarer mv. i forbindelse med afhjemlingen af skønsmændene.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
- Aftalegrundlaget
Det er omtvistet mellem parterne, om TE påtog sig arbejdet med de to byggerier i totalentreprise eller hovedentreprise.
Parternes aftaler om byggerierne fremgår af kontrakter af 22. maj 2018, der hver betegner sig som
»Totalentreprisekontrakt«. Kontrakterne er enslydende bortset fra størrelsen af vederlagene til TE.
I kontrakternes indledende afsnit »Omfattende« er det anført, at der skal »bygges to stk. tagboliger efter de tegninger der er fremsendt samt byggetilladelse samt beskrivelserne her«. I afsnittet fremgår imidlertid også, at »Totalentreprenøren skal levere tegninger og beregninger på projektet.«
Voldgiftsretten lægger til grund, at det materiale, som TE modtog fra BH, bl.a. omfattede de tegninger, som var udfærdiget af bygherren som et myndighedsprojekt til brug for ansøgningen om byggetilladelse. Der er efter bevisførelsen, herunder indholdet af disse tegninger, ikke grundlag for at antage, at byggeriet kunne gennemføres alene på grundlag af dette materiale, idet det ville kræve fx tilstedeværelse af udførelsestegninger og uddybende arbejdsbeskrivelser mv. Det var således forudsat, at der skulle udarbejdes yderligere projektmateriale. På den anførte baggrund har voldgiftsretten ved afgørelsen af spørgsmålet ikke lagt vægt på forklaringen fra TE-V1 om, at sætningen »Totalentreprenøren skal levere tegninger og beregninger på projektet« alene var en henvisning til, at TE skulle levere »as build-tegninger« ved afslutningen af arbejderne.
I kontrakternes punkt 1.8 er det anført, at »Totalentreprenøren varetager byggepladsens sikkerhedsmæssige Forhold iht. Gældende regler, og varetager også koordinationsforpligtelsen samt Arbejdsmiljøkoordinator rollen (TE-V1).« Det er endvidere anført i kontrakternes punkt 4.0 om tidsplan, at »Totalentreprenøren forpligter sig til at påbegynde og færdiggøre sit arbejde iht. gældende udbudstidsplan.«
Det fremgår af kontrakternes afsnit om »Grundlag«, at kontrakten var oplistet som den første af en række dokumenter, herunder TE’s tilbud fra den 11. maj 2018, der var nævnt til sidst i oprensningen, og at det i tilfælde af uoverensstemmelse med dokumenterne var den nævnte rækkefølge, der gjaldt. I ingen af TE’s tilbud var angivet med prosatekst, om der var tale om hovedentreprise eller totalentreprise, men i tilbuddet for Ejendom 1 henviste TE i et afsnit om »Aftalegrundlag« til ABT 93, mens der i samme afsnit i tilbuddet for Ejendom 2 blev henvist til AB 92.
TE-V1 har bl.a. forklaret, at han ikke havde projektering med i de to tilbud, og hvis det havde været tilfældet, ville han have medtaget et selvstændigt punkt herom. Da han skrev »AB 92« i tilbuddet for projektet med Ejendom 2, troede han, at det skulle være hovedentreprise, men … fra … (nu BH) ønskede, at det skulle være totalentreprise, fordi han ikke ville have, at der kom ekstrakrav. Han kan ikke forklare, hvorfor han har anført ABT 93 i tilbuddet for Ejendom 1.
På den anførte baggrund og under hensyn til sagens øvrige oplysninger lægger voldgiftsretten til grund, at TE ved aftalerne, der blev indgået mellem de to professionelle parter, påtog sig arbejderne i totalentreprise. Ved aftalerne påtog TE sig således den projektering, der var nødvendig efter aftalernes indgåelse. Det bemærkes herved, at hverken ordlyden af entreprisekontrakterne eller bevisførelsen i øvrigt giver sikre holdepunkter for at fastslå, at det sædvanlige projekteringsansvar var begrænset for TE af relevans for de spørgsmål, der er omfattet af denne sag.
Det medfører ikke nogen ændring, at der nogle steder i kontrakterne er henvist til AB 92 i forbindelse med betingelser, hvor de dagældende almindelige betingelser har været enslydende. Heller ikke parternes korrespondance under byggesagen giver grundlag for at fastslå, at TE ikke skulle foretage den nødvendige projektering.
Voldgiftsretten bemærker endvidere, at BH skrev til TE den 1. august 2019 om byggesagen Ejendom 2 vedrørende tegningsmateriale, mangler og ibrugtagningstilladelse, hvori der blev anvendt ordet totalentreprise, uden at TE efter de foreliggende oplysninger gjorde indsigelser herimod.
- TE’s påstand
Som anført ovenfor er kravene, der ligger til grund for TE’s påstand, ikke bestridt af BH, og parterne er enige om, at BH’s eventuelle krav vedrørende mangler kan modregnes heri.
- BH’s selvstændige påstand
Hovedparten af de krav, som BH’s påstand angår, vedrører begge ejendomme. Da voldgiftsrettens bedømmelse af kravene for størstedelens vedkommende har været den samme for begge ejendomme, behandles kravene samlet således:
- Flytning af terrasse og ændring af adgangsvej
Kravet vedrører alene ejendommen Ejendom 2 og er samlet opgjort til 170.000 kr. + moms på baggrund af skønsmændenes skøn over omkostninger, jf. skønserklæringen af 8. oktober 2021.
Efter besvarelsen af spørgsmål 1.1 i skønserklæringen af 28. november 2020 lægges det til grund, at tagterrassen og adgangsvejen hertil ikke er etableret i overensstemmelse med kravet i byggetilladelsens stk. 54 om at være tilbagetrukket i en afstand på ca. 0,75 m fra matrikelskel.
Byggetilladelsen var en del af grundlaget for det arbejde, som TE skulle udføre sit arbejde efter, og afstandskravet i tilladelsen skulle derfor have været overholdt ved udførelsen. Det er derfor bevist, at TE’s arbejde er mangelfuldt udført.
Uanset TE-V1’s forklaring om, at udførelsen havde baggrund i BH’s ønske om at opnå flest mulige m2 til beboelse, er det ikke bevist, at BH accepterede en ændring, som indebar en fravigelse af kravene ifølge byggetilladelsen.
Herefter, og da voldgiftsretten kan tiltræde skønsmandens opgørelse af udgiften til udbedring ved flytning af tagterrassen og ændring af adgangsvej hertil, tages voldgiftsretten BH’s krav til følge.
- Udluftning over tag
Kravet vedrører begge ejendomme og er opgjort til 25.000 kr. + moms pr. ejendom på baggrund af skønsmændenes skøn over omkostninger, jf. besvarelsen af spørgsmål 16 i skønserklæringen af 8. oktober 2021. Voldgiftsretten kan tiltræde opgørelsen af udgiften til udbedring.
Efter skønsmændenes besvarelse, herunder af spørgsmål 16, er det bevist, at vacuum-ventilerne er udført i strid med bygningsreglementets krav i DS432 kap. 4.7.2, og at der derfor er tale om et mangelfuldt forhold ved TE’s arbejde.
Det er heller ikke vedrørende dette forhold bevist, at BH accepterede en ændring, som indebar en fravigelse af de nævnte krav i bygningsreglementet, og voldgiftsretten tager derfor også dette krav til følge.
- Ændring af refleksiv isolering
Kravet vedrører alene ejendommen Ejendom 2 og er opgjort til 100.000 kr. + moms på baggrund af skønsmændenes skøn over omkostninger, jf. skønserklæringen af 8. oktober 2021.
Efter bevisførelsen, herunder skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 19.1, er det bevist, at isoleringen med anvendelse af refleksiv isolering er mangelfuld, idet den ikke for de berørte bygningsdele kan opfylde den ønskede varmeisolering, som er beskrevet i bygningsreglementet BR15, kap. 7.3.3.
Uanset at valget af refleksiv isolering havde baggrund i, at BH havde et ønske om, at dørene skulle kunne åbnes og lukkes, er det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at BH accepterede en løsning, som indebar en fravigelse af de nævnte krav i bygningsreglementet.
Herefter og da voldgiftsretten kan tiltræde skønsmændenes skøn over udgiften til udbedring, tages BH’s krav til følge.
- Ventilationsanlæg og sikkerhed på tagflader
Forholdene vedrørende etablering af nødvendig sikkerhed på taget har efter de foreliggende oplysninger en nær sammenhæng med det ventilationsanlæg på taget, der skal være en sikker adgangsvej til.
Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne i TE’s tilbud af 11. maj 2018, er det ikke bevist, at arbejdet med et ventilationsanlæg var indeholdt i det arbejde, som selskabet skulle udføre for ejendommen Ejendom 2.
Voldgiftsretten frifinder derfor TE for det krav, som BH har rejst vedrørende ventilation og sikkerhed på tagflader, der angår denne ejendom. Disse krav er opgjort til henholdsvis 175.000 kr. + moms og 60.000 kr. + moms, eller i alt 235.000 kr. + moms.
Med hensyn til ejendommen Ejendom 1 fremgår det af TE’s tilbud af 11. maj 2018, at selskabet skulle levere et Genvex-anlæg i samtlige rum.
BH’s krav vedrører dels et krav på 125.000 kr. + moms vedrørende ventilationskanaler og dels 100.000 kr. + moms vedrørende ventilationsanlægget.
Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, herunder skønsmændenes besvarelse af spørgsmålene 2 og 7 med underspørgsmål, at det er bevist, at der er mangler såvel ved projekteringen som ved udførelsen af ventilationsanlægget og kanalerne. Der er herved lagt vægt på bl.a., at det er konstateret, at der ved montering af rør ikke er anvendt tætningsmanchet mellem ventilationsrør og dampspærre, og at der ej heller er forsøgt tætning med tape eller andet passende materiale. Der er også lagt vægt på de fejl ved de to ventilationsaggregater, som skønsmændene har beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 2.1 og 2.2 samt de forhold, som skønsmændene har fremhævet i besvarelsen af spørgsmål 7.1-7.5.
Voldgiftsretten finder efter det anførte, at BH’s krav om disse forhold vedrørende ejendommen Ejendom 1 skal tages til følge.
- Flytning af døre
Kravet angår alene Ejendom 1 og vedrører indvendige døre til bad/toilet og døre til bagtrapper.
Efter skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1.1 og 1.2 lægger voldgiftsretten til grund, at dørene ikke opfylder de krav med hensyn til åbningsbredde, der fremgår af Bygningsreglementet BR15, kap. 3.3.3, og at en lovliggørelse vil forudsætte, at de eksisterende døre gøres bredere.
Idet det efter den foreliggende bevisførelse ikke er godtgjort, at TE’s arbejder efter entreprisen omfattede dørene, tager voldgiftsretten ikke BH’s krav på 60.000 kr. + moms vedrørende flytning af døre til følge.
- Udgifter til forstærkning af samlinger/trempe
Kravene angår begge ejendomme.
Voldgiftsretten kan tiltræde de vurderinger, som skønsmændene har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 14 i erklæringen af 22. september 2021 og spørgsmål 24 i erklæringen af 3. oktober 2021.
Efter skønsmændenes besvarelse foreligger der ikke beregninger af spærenes overordnede stabilitet, samlingsdetaljer mv.
Det lægges efter skønsmændenes besvarelse desuden til grund, at der ikke er udført konstruktioner til erstatning for de fjernede trempelkonstruktioner, og at der ud over problematikken vedrørende trempel mangler beregninger for loftskiven, udvekslingsbjælker, sekundære bjælker samt alle samlinger.
Efter skønsmændenes besvarelse lægger voldgiftsretten til grund, at tagkonstruktionerne i de to ejendomme ikke har den nødvendige stabilitet efter de gennemførte ombygninger af lejlighederne, at samlingerne ikke vurderes at have tilstrækkelig bæreevne, og at det ikke er i overensstemmelse med god projekterings- og håndværksmæssig skik ikke at udføre en trempelkonstruktion eller andre stabiliserende tiltag.
Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at det er bevist, at TE, der havde ansvaret for projekteringen og den håndværksmæssige udførelse, er erstatningsansvarlig for de omkostninger, der er med udbedringen af manglerne.
Med hensyn til de udbedringer, som er nødvendige til at udbedre forholdene samt de skønnede omkostninger hertil, lægger voldgiftsretten skønsmændenes besvarelser i spørgsmål 14.3 og 24.3 til grund.
Det er herefter bevist, at BH har krav mod TE på henholdsvis 433.000 + moms for Ejendom 1 og 545.000 + moms for Ejendom 2 vedrørende arbejderne med stabilisering af trempel.
- Omkostninger til retablering, diverse uforudsete udgifter samt tilsyn
Det må efter skønsmændenes besvarelse endvidere lægges til grund, at der i forbindelse med udbedring af manglerne for begge ejendomme vil være andre udgifter end de, der er lagt til grund ovenfor.
Skønsmændenes har således i sin besvarelse af spørgsmålene foretaget en opgørelse over de samlede omkostninger, hvor der er opgjort udgifter til nedtagning af køkkener mv., optagning af gulve i vådrum, nedtagning af gipsplader på lofter, skråvægge mv., retablering af gulve og el, spartling, filt og maling, uforudsete udgifter samt til tilsyn.
Voldgiftsretten lægger skønsmændenes besvarelse til grund og finder herefter, at BH har krav på beløbene i påstanden vedrørende disse poster. For ejendommen Ejendom 1 udgør de 1.070.400 kr. + moms og for Ejendom 2 udgør de 1.558.400,63 kr. + moms.
- Dokumentation til opnåelse af ibrugtagningstilladelser og statisk dokumentation
Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at TE som totalentreprenør har været forpligtet til at tilvejebringe de nødvendige godkendelser af projekterne, herunder til tilladelser vedrørende konstruktioner og ibrugtagning. TE har i den forbindelse været forpligtet til at tilvejebringe den dokumentation, der har været nødvendigt for, at tilladelserne kunne udstedes.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, herunder efter indholdet af … Kommunes brev af 25. september 2019, at det nævnte materiale ikke blev tilvejebragt af TE, hvilket BH også havde gjorde TE opmærksom på den 1. august 2019. Det lægges desuden til grund, at det endnu ikke har været muligt at få udstedt de nødvendige tilladelser, hvilket må anses for et mangelfuldt forhold ved den ydelse, som TE skulle levere efter parternes aftale.
Ved bedømmelsen af de udgifter, der er forbundet med at tilvejebringe materialet, lægger voldgiftsretten i lighed med de øvrige forhold afgørende vægt på skønsmændenes vurderinger og besvarelser.
Voldgiftsretten finder herefter, at BH har krav på, at TE skal betale de beløb, som skønsmændene har opgjort i besvarelsen af spørgsmål 12 til 285.000 kr. + moms vedrørende for ejendommen Ejendom 1. Det samme gælder de beløb, som er anført af skønsmændenes besvarelse vedrørende Ejendom 2., jf. besvarelsen vedrørende spørgsmål 22.1 samt posterne i punkt 10 og 11 – alle beløb angivet i skønserklæringen af 8. oktober 2021 på side 28. Udgifter er her opgjort til henholdsvis 340.000 kr. + moms og 151.250 kr. + moms.
På den anførte baggrund tager voldgiftsrettens BH’s krav til følge vedrørende disse forhold.
- Sammenfatning
TE’s fakturakrav efter fradrag af anerkendte mangler er 1.115.680 kr. inkl. moms, og parterne er enige om, at BH’s modkrav kan modregnes heri.
BH’s krav vedrørende Ejendom 2 er – uden afrunding – opgjort til 3.905.813 kr. inkl. moms. Det følger af det, som er anført i punkt 4.3, at voldgiftsretten har taget kravet til følge, dog ikke for så vidt angår kravene vedrørende ventilationsanlæg og sikkerhed på tagflader på samlet 235.000 kr. + moms eller i alt 293.750 kr. BH’s modkrav vedrørende denne ejendom er herefter 3.612.063 kr. inkl. moms.
BH’s krav vedrørende Ejendom 1 er opgjort til 2.623.000 kr. inkl. moms. Det følger af det, der er anført i punkt 4.3, at voldgiftsretten har taget kravene til følge bortset fra kravet på 60.000 kr. + moms eller i alt 75.000 kr. vedrørende flytning af døre. BH’s modkrav vedrørende denne ejendom er herefter 2.548.000 kr. inkl. moms.
BH’s samlede krav er således 6.160.063 kr. inkl. moms.
Efter fradrag af TE’s fakturakrav på 1.115.680 kr. kan BH’s krav derfor opgøres til 5.044.383 kr., som voldgiftsretten tager til følge med renter som anført nedenfor.
- Omkostninger
Efter parternes påstande sammenholdt med sagens udfald og omfang skal TE betale sagsomkostninger til BH med 525.000 kr. inkl. moms. Beløbene omfatter 225.000 kr. vedrørende en del af BH’s udgifter til syn og skøn og
300.000 kr. til selskabets udgifter til advokat.
TE skal efter sagens udfald og forløb betale de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
TE skal til BH betale 5.044.383 kr. med procesrente af 2.272.563 kr. fra den 12. oktober 2021 og af 2.771.820 kr. fra den 26. oktober 2021 og indtil betaling sker.
I sagsomkostninger skal TE til BH betale 525.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet