(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

Voldgiftsretten traf i efteråret 2022 en afgørelse vedrørende anvendelsen af MgO-plader i et nybyggeri. Det centrale spørgsmål var, om entreprenøren kunne fraskrive sig mangelsansvar baseret på “byggetidens viden”.

Sagens forløb

I 2013 påtog entreprenøren sig opgaven med at udføre en råhus- og kompletteringsentreprise for bygherren på et nybyggeri, der skulle fungere som en daginstitution. Kontrakten var reguleret af AB 92, og entreprisesummen var omkring 17 millioner kr.

Nybyggeriet omfattede 11 huse, hvoraf 9 af dem blev opført med facadeelementer, der indeholdt MgO (magnesiumoxid) vindspærreplader og trapezplader som facaden. Ved afleveringen af byggeriet opstod der en diskussion om anvendelsen af MgO-pladerne, da det blev kendt, at de kunne absorbere fugt. Da BH’s rådgiver læste en artikel om dette i marts 2015, kontaktede han straks E og leverandøren af vindspærrepladerne. Parterne blev efterfølgende enige om, at MgO-pladerne var mangelfulde.

Bygherren hævdede, at entreprenøren bar ansvaret for valget af disse plader, da de ikke var egnet til formålet. De argumenterede for, at bedømmelsen af manglen skulle ske ved afleveringen i henhold til AB 92 § 30, stk. 4. Bygherren krævede kompensation på omkring 4,8 millioner kr. for udbedringsomkostningerne.

Entreprenøren påstod derimod, at anvendelsen af MgO-plader var et acceptabelt valg på det tidspunkt, hvor beslutningen blev truffet.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten fastslog, at entreprenøren normalt bar ansvaret for valget af materialer, medmindre de kunne påvise, at de handlede i overensstemmelse med byggetidens viden. For at kunne fraskrive sig ansvar krævedes tilstrækkelig erfaring med produktets egenskaber og egnethed på det tidspunkt, hvor valget blev foretaget. Produktet skulle have været tilstrækkeligt testet og dokumenteret på dette tidspunkt for at kunne anses som forsvarligt og egnet til formålet. Det afgørende tidspunkt for bedømmelsen af mangler var altså ikke ved afleveringstidspunktet, som bygherren hævdede, men ved beslutningstidspunktet.

Voldgiftsretten henviste til tidligere kendelser, der fastslog, at byggetidens viden kunne medføre ansvarsfritagelse, og at dette tidspunkt var fra den 27. december 2013, hvor BYG-ERFA-bladet om “Vindspærrer i facader – materialevalg og afdækning i byggeperioden” blev udgivet.

Efter en helhedsbedømmelse fandt voldgiftsretten, at beslutningen om at anvende MgO-plader blev truffet om foråret/forsommeren 2014 (altså efter BYG-ERFA-bladets udgivelse).

Som følge heraf blev entreprenøren ikke holdt ansvarlig for valget af MgO-pladerne, og de blev frifundet for at betale erstatning for udbedringsomkostningerne, som bygherren havde krævet.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

  • Ansvar for materialvalg: Kendelsen viser, at entreprenøren normalt har ansvaret for valget af materialer, medmindre de kan påvise, at de handlede i overensstemmelse med almindelig byggeskik (byggetidens viden).
  • Viden om materialers egenskaber: Det er vigtigt, at entreprenøren holder sig opdateret om materialegenskaber, især når der er debat eller diskussion omkring et materiale. I tilfælde af MgO-plader kunne entreprenøren muligvis fraskrive sig mangelsansvar, hvis valget blev truffet i perioden fra den 27. december 2013 til den 5. maj 2015, hvor det blev kendt, at MgO-pladerne ikke var egnede til anvendelse i dansk klima på grund af fugtabsorption.
  • Dokumenteret viden og erfaring: Kendelsen understreger betydningen af tilstrækkelig dokumenteret viden og erfaring med et produkts egenskaber og egnethed på det tidspunkt, hvor det blev valgt, for at kunne fraskrive sig ansvar baseret på byggetidens viden og risiko.
  • Tidspunkt for mangelsbedømmelse: Det afgørende tidspunkt for bedømmelse af mangler er ikke ved afleveringstidspunktet, som bygherren hævdede, men snarere tidspunktet for valg af materialer og beslutningstagning om deres anvendelse.

Samlet set understreger denne sag vigtigheden af at være opmærksom på byggetidens viden, have dokumenteret erfaring og træffe forsvarlige valg af materialer for at undgå ansvar og uønskede konsekvenser i byggeprojekter.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB2023.231 / Sag nr. C-15254

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2023.231 / Sag nr. C-15254

Entreprenør E mod Bygherre BH Samt Rådgiver R

1. Indledning

Ad C-14348 Mellem entreprenør E A/S og bygherre BH er der opstået en tvist om krav på betaling af restentreprisesum og for tillægsarbejder m.m. i forbindelse med opførelse af institutionen A (nu …) beliggende X-vej. Ad C-15254 Mellem parterne er der endvidere opstået tvist om erstatningsansvar for E’s anvendelsen af MgO-plader i forbindelse med opførelsen af institutionen samt om fradrag i entreprisesummen som følge af mangler ved de af E udførte arbejder. Under et telefonmøde den 17. december 2019 i sag C-14348 med voldgiftsrettens formand, blev det med parternes tiltrædelse besluttet, at sagerne C-14348 og C-15254 skulle behandles sammen og videreføres i C- 15254 med en voldgiftsret, hvor civilingeniør …, direktør, murermester … og fhv. landsdommer … blev udmeldt som dommere med sidstnævnte som formand. Den 12. juni 2020 adciterede BH rådgiver R ApS med påstand, om, at R var ansvarlig for anvendelsen af MgO- plader samt nogle af de af BH påberåbte mangler ved E’s arbejde. 1

2. Påstande og hovedforhandling

Ad sag C-14348 E har nedlagt påstand om, at BH tilpligtes at betale 397.228,73 kr. inkl. med tillæg af procesrente: Vedrørende faktura 19073 af 479.545 kr. fra 28. april til 1. juni 2015, af 456.688,75 kr. fra 2. juni til 9. juli 2015 og af 310.173,75 kr. fra 10. juli 2015 til betaling sker, vedrørende faktura 19183 af 333.776,88 kr. fra 27. maj til 15. september 2015 og af 28.086,23 kr. fra den 16. september 2015 til betaling sker, vedrørende faktura 19342 af 3.593,75 kr. fra 10. juli 2015 til betaling sker, vedrørende faktura 19996 af 62.500 kr. fra 24. december 2015 til betaling sker. Med fradrag af rente af kreditnota 19700 Af 7.125 kr. fra 15. september 2015 til betaling sker. BH har ikke bestridt opgørelsen af E’s krav, men har påstået frifindelse mod betaling af 16.259 kr. Ad sag C-15254 BH har nedlagt påstand om, at E skal betale 7.187.250 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 4.781.250 kr. fra den 4. februar 2019 og af 2.406.000 kr. inkl. moms fra den 30. december 2019 til betaling sker, subsidiært et mindre beløb og forrentning fra et senere tidspunkt. E har ikke bestridt opgørelsen af BH’s krav, men har påstået frifindelse. BH har nedlagt påstand om, at R skal betale 6.581.250 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg mod R til betaling sker, subsidiært et mindre beløb og forrentning fra et senere tidspunkt. R har påstået frifindelse. Hovedforhandling har fundet sted den 13. og 14., samt 26. september 2022 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V. Ved sagens optagelse til kendelse blev det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagsfremstilling

Ved entreprisekontrakt underskrevet den 12. november 2013 og 19. december 2013 af henholdsvis E og BH blev der mellem parterne indgået aftale om E’s udførelse af »Let råhus- og kompletteringsentreprisen« vedrørende et nybyggeri til brug for daginstitutionen A (nu …) beliggende X-vej. Nybyggeriet er opført med i alt 11 huse, der er sammenbygget til en helhed. Hus 1 og 2 er som de eneste huse opført med facadeelementer udført med Rockpanel diffusionsåbne vindspærreplader med trælameller/pyntelister. De øvrige huse 3-11 er opført med facadeelementer udført med vindspærreplader (MgO-plader) med trapezplader som facadebeklædning. Det fremgår af kontrakten blandt andet, at entreprisen oprindeligt blev udbudt den 3. december 2012, og at udbudsmaterialet blev revideret 12. og 16. juli 2013, hvor der i tegningsmaterialet blandt andet var anført »8 mm Ivarit vindspærre«. Det fremgår videre, at AB 92 er gældende for aftalen, at entreprisesummen var på godt 17 mio. kr., og at arbejderne skulle være afsluttet den 27. november 2014. Der er mellem parterne enighed om, at der under byggeriet opstod forsinkelser, at den stipulerede afleveringsdag ikke kunne overholdes, og at der ikke i den anledning er rejst krav mellem parterne. I perioden fra den 3.-28. marts 2014 fremsendte leverandør L1 detaljetegninger af tag- og facadeelementer til R til godkendelse. På tegningerne af husene 3-11 er anført blandt andet »8 mm Powerboard M vindspærre.« Ved en mail den 9. maj 2014 sendte L1 til E og R et »komplet sæt tegninger vedr. facade- og teglelementer til A.« I mailen er om facader anført: »HUS 1 + HUS 2 udføres med Sorte Rock-panelplader – Øvrige huse i vores leverance udføres med 8 mm Powerboard-plader.« I en mail den 19. maj 2014 oplyste R’s byggeleder, at han alene havde nogle »småkommentarer« til materialet. Den 23. maj 2014 indgik E og L1 entrepriseaftale om L1’s levering af elementer til brug for udførelsens af E’s entreprise. I en mail den 13. marts 2015 rejste R’s byggeleder under henvisning til en artikel han havde læst om vindspærreplader, der suger fugt, over for L1 og E spørgsmål om, hvilke plader, der var anvendt til vindspærre på elementerne til byggeriet. L1 besvarede henvendelsen den 16. marts 2015 med oplysning om, at der var anvendt en Powerboard M-plade. Samme dag videresendte R’s byggeledelse mailen fra L1 til BH’s projektleder med bemærkning om, at »Vi kan stå overfor en ny uheldig situation ved A…« Aflevering af byggeriet fandt sted den 30. april 2015. Af afleveringsprotokollen fremgår, at der var konstateret mangler for 50.000 kr., men i øvrigt intet om eventuelle andre problemer. I perioden fra den 12. april til den 26. maj 2015 fremsendte E seks aftalesedler for tillægskrav i anledning af ekstraarbejder på i alt 273.483 kr. som med tillæg af rest for kontraktarbejder samt moms og efter fradrag for en kreditnota svarer til den af E nedlagte påstand overfor BH. Den 29. april 2016 var der 1-årseftersyn af byggeriet. Af protokollen for eftersynet fremgår, at der var konstateret mangler, og disse var oplistet i en arkitektmangelliste. I hverken protokollen eller mangellisten er anført oplysninger om problemer med MgO-plader. Den 11. december 2015 anmodede BH om syn og skøn til konstatering af, hvorvidt der var mangler ved byggeriet. Voldgiftsnævnet udmeldte den 1. november 2016 som skønsmand blandt andet Anders Lindeskov Mortensen, der den 30. oktober 2017 afgav skønserklæring. Den 1. december 2017 fremsatte BH supplerende spørgsmål om, hvilket produkt der var anvendt som vindspærrer, og om der i byggeriet var anvendt plader af MgO-typen. Den 25. januar 2018 udmeldtes til besvarelse af spørgsmål vedrørende MgO-plader Jens Otto Christiansen, der den 23. november 2018 afgav skønserklæring. Anders Lindeskov Mortensen afgav den 30. december 2018 supplerende erklæring.

4. Forklaringer

BH-V1, R-V1, E-V1, R-V2 og E-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

5. Procedure

Parterne har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter af henholdsvis 29. august 2022, 5. september 2022 og 4. september 2022.

6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

E’s krav over for BH

Som anført fremsendte E i perioden fra den 12.april til den 26. maj 2015 seks aftalesedler for tillægskrav i anledning af ekstraarbejder på i alt 273.483 kr. Den 13. april 2015 fremsendte E aftaleseddel nr. 68 vedrørende ekstraarbejde i forbindelse med materialehåndtering og oprydning til en pris på 111.074 kr. ekskl. moms. Af aftalesedlen fremgår, at der er tale om løn til en arbejdsmand i 8 uger i anledning, at der havde været udført ekstra arbejde til flytning af materialer og oprydning, til materialehåndtering på grund af flytning af materialeoplagsplads og affaldshåndtering som følge af flytning af affaldsplads. BH har bestridt kravet og opgørelsen heraf blandt andet under henvisning til, at det var forudsat, at pladsen skulle flyttes en gang under byggeriet. Af referat af byggemøde nr. 21 den 20. maj 2014 fremgår, at »Skurby flyttes ud mod X-vej når tid er.« Af referat af byggemøde nr. 56 af 3. februar 2015 fremgår, at pladsen skulle flyttes til græsrabatten på Y-vej, hvilket også fremgår af en mail af 4. februar 2015 fra byggeledelsen. E-V1 har forklaret blandt andet, at E havde forventet, at pladsen skulle flyttes til et andet sted på selve byggepladsen. Flytningen til et sted uden for byggepladsen indebar ekstra arbejde med håndtering af materiale og affald fra byggeriet til oplagspladsen på Y-vej, hvorfor E ansatte en arbejdsmand til at forestå håndteringen for ikke at forsinke arbejdet med byggeriet. Voldgiftsrettens finder, at det efter formuleringen i referatet af byggemødet den 20. maj 2014 og forklaringen fra E-V1 kan lægges til grund, at den omhandlede flytning af materialer, affaldscontainere m.v. oprindeligt var tænkt at skulle ske til et andet område på byggepladsen. I forbindelse med besigtigelsen så Voldgiftsretten stedet for oplagspladsen på Y-vej og det er voldgiftsrettens vurdering, at der med en flytning til et område udenfor pladsen har været ekstraarbejdet forbundet med håndtering af materiel og affald til et område uden for byggepladsen. Herefter og da kravet ikke findes urimeligt, tages E’s påstand herom til følge med 111.074 kr. ekskl. moms. E fremsendte den 13. april 2015 endvidere aftaleseddel nr. 69 vedrørende ekstraarbejde i forbindelse med tilbagegang for tømrere og malere på 1. og 2. sal til en pris på 124.425 kr. ekskl. moms. BH har bestridt kravet og opgørelsen heraf. I et tilsynsnotat nr. 12 af 7. april 2015 fra R er anført en række arbejder, som skulle udføres af blandt andet E, og at »Dækning af udgifter afgøres i de enkelte tilfælde for hvem, de skal afholdes af.« På notatet er ud for de enkelte arbejder med håndskrift angivet, at der er tale om ekstraarbejder. I en mail den 8. april 2015 bemærkede E til tilsynsnotatet, at der var tale om ekstraarbejder, og i en mail senere samme dag bad byggetilsynet om en samlet pris for de anførte arbejder. BH-V1 har forklaret blandt andet, at hendes vurdering af, at prisen for udførte arbejder er for høj, er baseret på hendes gennemgang af det vedlagte fotomateriale. Af forklaringen fra E-V1 fremgår blandt andet, at der blev udført arbejder udover, hvad der fremgår af fotomaterialet. Det er voldgiftsrettens vurdering, at E har krav på betaling af de af byggetilsynet bestilte ekstraarbejder. Herefter og da det ikke er dokumenteret, at det fakturerede arbejde ikke er udført, eller at kravet er urimeligt, tages E’s påstand herom til følge med 124.425 kr. ekskl. moms Den 22. april 2015 fremsendte E aftaleseddel nr. 75 vedrørende ekstraarbejder i forbindelse med tømning m.v. søndag, den 19. april 2015 af gulve i 5 huse for materialer fra andre entreprenører til en pris på 12.640 kr. ekskl. moms for 16 timer. BH har anerkendt kravet delvist med 5 timer, mens resten af kravet er bestridt. Der er i sagen fremlagt fotomateriale. BH-V1 har forklaret, at det er hendes vurdering, at de materialer, der fremgår af fotomaterialet, også angår E’s entreprise. E-V1 har forklaret blandt andet, at E i weekenden, før gulvmanden skulle lægge linoleum mandag den 20. april 2015, konstaterede, at de omhandlede gulve ikke var ryddet af de foregående entreprenører, hvorfor 2 mand blev sat til at klargøre gulvene til gulvmanden. Det er voldgiftsrettens vurdering efter gennemgang af fotomaterialet og de afgivne forklaringer, at E har udført det omhandlede arbejde. Under henvisning hertil og til, at arbejdet blev udført en søndag, tages E’s påstand herom til følge med 12.640 kr. ekskl. moms. BH har anerkendt den af E den 27. april 2015 fremsendte aftaleseddel nr. 76 for ekstraarbejder i forbindelse med støbning af gulv i vinterhaver til en pris på 7.064 kr. ekskl. moms, hvorfor E’s påstand herom tages til følge. E fremsendte den 29. april 2015 aftaleseddel nr. 85 vedrørende genmontering og tilpasning af nedtagne af loftplader til en pris på 15.405 kr. ekskl. moms. BH har bestridt kravet og dets opgørelse. BH-V1 har forklaret blandt andet, at hun på baggrund af det fotomateriale, der er fremlagt i sagen, og som viser 6 loftsplader, har vurderet, at det opkrævede beløb er urimeligt højt. E-V1 har forklaret blandt andet, at der er genmonteret loftplader i væsentlig større omfang end, hvad fremgår af fotomaterialet, samt at arbejdet var vanskeligt at udføre. Det er voldgiftsrettens vurdering, at BH ikke har godtgjort, at der ikke er udført arbejde i det fakturerede omfang, eller at beløbet er urimeligt højt, hvorfor E’s påstand herom tages til følge med 15.405 kr. ekskl. moms. BH har anerkendt den af E den 26. maj 2015 fremsendte aftaleseddel nr. 100 for ekstraarbejder vedrørende ekstramaling i puslerum til en pris på 2.875 kr. ekskl. moms, hvorfor E’s påstand herom tages til følge. Da voldgiftsretten har taget de af E fremsatte krav om ekstrabetalinger til følge, og da E’s opgørelse af kravet med tillæg af moms og renter, herunder rentepåstanden ikke er bestridt, tages E’s påstand til følge med renter som påstået.

BH’s krav vedrørende MgO-plader

BH har rejst krav mod E og R om betaling for udbedringsomkostninger med 4.781.250 kr. inkl. moms i anledning af, at der som udendørs vindspærrer på byggeriet blev anvendt MgO-plader. Der er mellem parterne enighed om, at MgO-plader blev anvendt som vindspærre i byggeriet, at MgO-plader som også fastslået i en række tidligere voldgiftskendelser er uegnede til at blive anvendt i dansk klima som udendørs vindspærreplader i facader, og om BH’s opgørelse af udbedringsomkostningerne. BH har gjort gældende, at der er anvendt MgO-plader som vindspærreplader ved udførelsen af entreprisen, hvilket ikke er i overensstemmelsen med aftalen mellem E og BH, subsidiært at E, er ansvarlig for at have anvendt materiale, som ikke var egnet til at blive anvendt udendørs, jf. AB 92 § 30, idet det afgørende tidspunkt for mangelbedømmelsen er afleveringstidspunktet, jf. AB 92 § 30, stk. 4. BH har videre gjort gældende, at hvis det lægges til grund, at R’s projektmateriale af 12. juli 2013 foreskrev anvendelse af MgO-plader, er der tale om en projekteringsfejl. Tvisten mellem parterne angår spørgsmålet om, hvem der bærer ansvaret for, at de vindspærreflader, der blev anvendt, er uegnede til formålet, herunder hvilket tidspunkt der skal lægges til grund ved mangelbedømmelsen. Som udgangspunkt er E ansvarlig for materialevalget, medmindre E kan godtgøre at have handlet i overensstemmelse med almindelig byggeskik (byggetidens viden). En stillingtagen hertil vil navnlig afhænge af, om beslutningen om at anvende MgO-plader lå inden for de forsvarlige muligheder for valg af vindspærreplader. Som anført i tidligere voldgiftskendelser (C-14080/TBB2018.907 og C-14696) er det et krav for, at byggetidens viden og udviklingsrisiko kan være ansvarsfritagende, at der på det tidspunkt, hvor det blev besluttet at anvende produktet, var indhøstet sådanne erfaringer med produktets egenskaber og egnethed, og at det kunne anses for sådan gennemprøvet, at der kunne siges at foreligge en viden, hvorefter produktet måtte anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet. Det er ved tidligere voldgiftskendelser fastslået, at byggetidens viden kan være ansvarsfritagende fra det tidspunkt hvor BYG-ERFA-blad (21) 131227 om »Vindspærrer i facader – materialevalg og afdækning i byggeperioden« udkom, hvilket skete den 27. december 2013. Der var under udbudsfasen drøftelser og korrespondance om udførelse af facadeelement konstruktionen, herunder om denne skulle udføres af præfabrikerede elementer, eller om den skulle opføres på stedet. I en revideret arbejdsbeskrivelse af 12. juli 2013 er på en tegning anført »8 mm Ivarit vindspærre ved trapezplader og Udført som L1’s type.…« Efter indgåelsen af kontrakten mellem E og BH fremsendtes til teknisk gennemgang hos R i tiden fra den 3. marts 2014 en række detaljetegninger fra L1. På tegninger vedrørende husene nr. 3-11 var påført »8mm Powerboard M vindspærre.« Med en mail af 9. maj 2014 fremsendte L1 tegningsmaterialet til E og R. I mailen anførtes blandt andet, at »HUS 1 + HUS 2 udføres med Sorte Rock-panelplader. – Øvrige huse i vores leverance udføres med 8 mm Powerboard-plader.« Af en mail fra R-V2 fremgår, at han havde gennemgået tegningerne, og at han ikke bortset fra mindre ændringer havde bemærkninger hertil. Den 23. maj 2014 indgik E med L1 entrepriseaftale om levering af facadeelementer til byggeriet. Af aftalen fremgår, at den blev indgået i henhold til tilbud af 28. februar 2014 fra L1. R-V2 har forklaret blandt andet, at det var ham, der ved revisionen af tegningsmaterialet i arbejdsbeskrivelsen af 12. juli 2013 anførte 8 mm Ivarit vindspærre og »som L1’s type…« Der var i udbuds- og projekteringsfasen drøftelser med L1, som E havde anbefalet, og en anden mulig leverandør. På baggrund af R’s tegninger udarbejdede L1 i marts og april 2014 produktionstegninger, men det var først ved indgåelsen af entrepriseaftalen mellem E og L1, at det blev besluttet, at facadeelementerne skulle leveres af L1. Han studsede ikke over angivelsen i produktionstegningerne af »Powerboard M vindspærre,« da det jo i udbudsmaterialet var beskrevet, at der skulle anvendes fibercementplader. Han har ikke godkendt ændringen fra Ivarit-plader til Powerboard-plader. Efter en samlet vurdering finder voldgiftsretten at kunne lægge til grund, at der først i foråret/forsommeren 2014 – altså efter 27. december 2013 – blev truffet endelig beslutning om anvendelse af MgO-plader. Efter voldgiftsrettens vurdering har BH ikke godtgjort, at der på et tidligere tidspunkt var indgået aftale om, hvilke plader der skulle anvendes. E er herefter og heller ikke efter reglerne om byggetidens viden og risiko ansvarlig for, at de valgte MgO-plader viste sig at være uegnede, og frifindes derfor for BH’s krav om erstatning for udbedringsomkostningerne. Af samme grund findes R ikke at være ifaldet et projekteringsansvar, hvorfor R også frifindes for kravet. Det bemærkes, at det forhold, at AB 92 § 30, stk. 4, finder anvendelse på parternes aftale, indebærer ikke, at afleveringstidspunktet skal lægges til grund ved vurderingen af, hvem der bærer ansvaret for, at pladerne var uegnede. Det bemærkes videre, at problemerne med MgO-pladerne først kan antages at være blevet almindelig kendt i maj 2015, det vil sige efter byggeriet var afleveret den 30. april 2015, jf. BYG-ERFA-blad (21) 150505 af 5. maj 2015 og blad (21) 150529 af 29. maj 2015.

BH’s erstatningskrav for øvrige mangler

BH har fremsat krav om erstatning for øvrige mangler ved udførelsen overfor E med 2.406.000 kr. inkl. moms og for så vidt angår nogle af manglerne tillige over for R som projekteringsansvarlig med 1,8 mio. kr. inkl. moms. Kravene er baseret på besvarelse af spørgsmål 11-11 B, 12-12 B og 14-14 B i Anders Lilleskov Mortensens skønserklæring af 30. oktober 2017 og tillægserklæring af 30. december 2018.

Forhold omfattet af spørgsmål 11-11 B

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 11-11 B, pkt.1, anført, at det efter en gennemgang af projektmaterialet er konstateret, at der er projekteret med ventilation bag vindspærrepladerne i hus 1 og 2, hvor der på facaderne er opsat Rockpanel-plader, men at en sådan ventilering ikke kunne konstateres. Efter skønsmandens skøn er dette en udførelsesfejl, som skønsmanden vurderer vil koste 1 mio. kr. inkl. moms at udbedre. Af skønsmandens besvarelse i tillægserklæringen fremgår, at den udførte ikke ventilerede ydervægskonstruktion er udført i overensstemmelse med projektet. Parterne blev under hovedforhandlingen enige om, at skønsmandens besvarelse er afgivet på forkert grundlag, da det af producentens monteringsvejledning fremgår, at Rockpanel-pladerne kan anvendes i uventilerede konstruktioner under forudsætning af en række betingelser, herunder at konstruktionens inderside skal gøres lufttæt. BH har herefter gjort gældende, at det af en af – den 4. juni 2015 gennemført lækagesøgning fremgår, at der er var fundet lækager i husene, således at husene ikke var tilstrækkelig lufttætte, hvorfor betingelsen for anvendelsen af pladerne i en uventileret konstruktion ikke er opfyldt. Da forholdet skyldes en udførelsesfejl, subsidiært projekteringsfejl, skal E, subsidiært R skal betale de af skønsmanden anslåede udbedringsomkostninger. Voldgiftsretten bemærker at en lækageundersøgelse udføres for at undersøge, om huse er lufttætte nok til at opfylde bygningsreglementets krav herom, og den viser, om samlinger i huset og husets fuger er tætte nok. Det afgørende for, om Rockpanel-plader kan anvendes i uventilerede facadeelementer er, om facadeelementerne har indbygget dampspærre på den indvendige side af isoleringen, således at der ikke kan trænge damp/fugt ind i facadeelementet. I facadeelementerne til Hus 1 og 2 er der ifølge projekttegningerne indbygget dampspærre. Der skal således ikke udføres ventilation bag Rockpanel-pladerne, hvorfor E og R frifindes angående dette forhold. Skønsmanden har videre, jf. besvarelsen af spørgsmål 11-11 B, pkt. 2, anført, at »Det skønnes generelt, at vinduesskodder i perforeret trapezplader har problemer med at åbne og lukke gnidningsfrit«, hvilket vurderes hovedsageligt at skyldes udførelsesfejl, som skønsmanden vurderer vil kunne afhjælpes for 200.000 kr. inkl. moms. Af besvarelsen af spørgsmål 11 B fremgår videre, at der grundet konstruktionens opbygning stilles større krav til drift og vedligeholdelse af de omhandlede vinduesskodder. Af skønsmandens besvarelse i tillægserklæringen fremgår, at de oplukkelige partier er udført i overensstemmelse med projektet. BH har gjort gældende, at forholdet skyldes udførelsesfejl hos E, som derfor skal betale udgifterne til afhjælpning. Det er voldgiftsrettens vurdering, at de oplukkelige partier er udført i overensstemmelse med projektet, og at de problemer, der er med at åbne og lukke vinduesskodderne gnidningsfrit, relaterer sig til løbende og større krav end forventet til drift og vedligeholdelse af de omhandlede skodder. E frifindes derfor for denne del af kravet. Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 11-11 B, pkt. 5, anført, at det efter en gennemgang af projektmaterialet ikke har været muligt at finde KS- og D&V-materiale på gulve, som det påhviler E at levere. Skønsmanden har vurderet, at beløbet til afhjælpning heraf udgør 5.000 kr. inkl. moms. BH har gjort gældende, at forholdet skyldes udførelsesfejl hos E, som derfor skal betale udgifterne til afhjælpning. Voldgiftsretten finder at det er E’s ansvar at levere fyldestgørende KS- og D&V-materiale, hvorfor BH’s påstand tages til følge med 5.000 kr. inkl. moms. Endelig har skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 11-11 B pkt. 8, konstateret manglende fuger ved de vinduer, der sidenhen er blevet udskiftet som følge af revnedannelser i glasset, hvilket skyldes mangelfuld udførelse, og som efter skønsmandens vurdering vil kunne afhjælpes på 30.000 kr. inkl. moms. BH har gjort gældende, at forholdet skyldes udførelsesfejl hos E, som derfor skal betale udgifterne til afhjælpning. Voldgiftsretten finder at manglende fuger er E’s ansvar, hvorfor BH’s påstand tages til følge med 30.000 kr. inkl. moms.

Forhold omfattet af spørgsmål 12-12 B

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 12-12 B, pkt. 2, 11, 24, 26, 28, 30, 32, 39, 42, 51, 53 og 54, konstateret huller og revner i linoleumsbelægningen, som efter skønsmandens vurdering skyldes udførelsesfejl, og som vil kunne afhjælpes for i alt 61.000 kr. inkl. moms. BH har gjort gældende, at E skal afholde udbedringsomkostninger. E har påstået frifindelse under henvisning til, at forholdene er udbedret. Voldgiftsretten bemærker, at det af mangellisten for 5-årsgennemgangen fremgår, at der blev konstateret huller i gulvbelægningen og slip i svejsesøm. Under henvisning hertil og til BH-V1’s forklaring, hvorefter BH i sommer- og efterårsferien 2022 har afhjulpet/vil afhjælpe mangler ved linoleumsbelægningen, findes E ikke at have godtgjort at have afhjulpet forholdene. BH’s påstand tages herefter til følge med 61.000 kr. inkl. moms. Skønsmanden har videre i besvarelsen af spørgsmål 12-12 B, pkt. 14, anført, at der kunne konstateres kraftig slitage på gulv, som følge af, at en jernrammedør til trappeløb støder på gulvet, hvilket skyldes en udførelsesfejl, der vil kunne afhjælpes for 10.000 kr. inkl. moms. Voldgiftsretten bemærker, at det af mangellisten for 1-årsgennemgangen fremgår, at jernrammedøre til trappeløb ikke kunne lukkes, og under besigtigelsen så voldgiftsretten slitagemærker på gulv under jernrammedør. BH’s påstand tages til følge med 10.000 kr. inkl. moms. Skønsmanden har endelig i besvarelsen af spørgsmål 12-12 B, pkt. 33, 34 og 50 anført, at »Det kunne konstateres, at der er eller har været revner i glasruden … skønnes det, at der er tale om både projekterings- og udførelsesfejl. I projektmaterialet er der ikke fundet belæg for, at det anvendte glas ikke lever op til ønskede specifikationskrav. Derfor skønnes det, at både den udførende og projekterende part, bærer en del af ansvaret for de løbende revnedannelserne, der opstået i glasset.« Skønsmanden har vurderet, at beløbet til afhjælpning udgør 60.000 kr. inkl. moms pr. rude, eller i alt 180.000 kr. BH har gjort gældende, at E skal betale de af skønsmanden anslåede omkostninger til udbedring. E-V1, der var byggeleder på entreprisen, har forklaret blandt andet, at de omhandlede glasruder stod direkte på et beslag, hvilket var årsagen til, at de omhandlede ruder revnede. Leverandør L2, som havde leveret glasruderne, fandt ud af, at der skulle indsættes plast mellem glasset og beslaget, og udskiftede alle de omhandlede ruder inden 5-årsgennemgangen. BH-V1 har forklaret blandt andet, at det er korrekt, at L2 før 5- årsgennemgangen udskiftede vinduerne, men at hun mener, at et par ruder efterfølgende revnede og blev udskiftet af BH. E-V2 har forklaret blandt andet, at de vinduer, der kan ses på fakturaer i bilag J1-J3 ikke har samme dimensioner som de omhandlede vinduer, hvorfor det ikke er de vinduer, BH har udskiftet, men andre vinduer end de i sagen omhandlede. Voldgiftsretten fik under besigtigelsen påvist 1 vindue, som var opmagasineret i gården, og som var af en anden type end de, som er omhandlet i kravet vedrørende revnede glasruder. Herefter og efter de afgivne forklaringer finder voldgiftsretten ikke, at det er godtgjort, at der er mangelfulde vinduer, som E ikke har udskiftet, hvorfor E frifindes for denne del af BH’s krav.

Forhold omfattet af spørgsmål 14-14 B

Af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 14, pkt. 1, fremgår: »Indeliggende tagrender/brønde/kasser kan betragtes som risikobehæftede forhold, grundet konstruktionens skjulte opbygning. Driften af konstruktionen skønnes særdeles besværlig, og er umulig at tilgå uden hjælpemidler i form af lift el. lignende. Når der er tale om vandbelastede områder såsom tagrender/ brønde/kasser, skal der til enhver tid benyttes 2 lags membran. I dette tilfælde er det helt nødvendigt at anvende 2 lag tagpap for at sikrer mod evt. utætheder … Jf. tegning … fremgår det at tagelementer er projekteret med ét lag tagpap med yderligere et lag toptagpap. Dvs. at der er projekteret med 2 lag tagpap.« Skønsmanden har vurderet, at der er tale om en udførelsesfejl, og at afhjælpning ved påsvejsning af yderligere tagpap vil kunne ske for 120.000 kr. inkl. moms. I et tillægsspørgsmål, hvori det anførtes, at der er 2 lag pap, underpap og overpap, anmodede E skønsmanden om at foretage destruktiv undersøgelse af de steder, hvor skønsmanden havde vurderet, at der kun er en membran, med henblik på at registrere, hvor mange lag, der er. Skønsmanden besvarede spørgsmålet således: »Skønsmandens vurdering beror alene på projektmaterialet, hvor der kun er angivet 1 lag tagpap, og ikke et ekstra lag tagpap i renden … Af samme grund er der ikke foretaget en destruktiv undersøgelse af tagpappen.« BH har gjort gældende, at E skal betale afhjælpningsomkostningerne under hensyn til, at der er tale om en udførelsesfejl. Voldgiftsretten finder, at det med skønsmandens besvarelser og den manglende destruktive undersøgelse ikke er godtgjort at udførelsen er med kun 1 lag pap. E frifindes derfor for denne påstand. Skønsmanden har endelig i besvarelse af spørgsmål 14-14 B, pkt. 2, anført, at det ikke har været muligt at fastslå, hvilket produkt der er anvendt som vindspærre, hvorfor det ikke er muligt at fastslå, om vindspærren kan tåle den opvarmning, der sker i hulrummet, samt at det under besigtigelsen blev konstateret, at der ikke var mulighed for ventilering af den bagvedliggende konstruktion. Efter skønsmandens vurdering er der tale om en udførelsesfejl, som kan afhjælpes ved, at der udføres ventilationsmulighed bag vindspærrepladen, hvilket skønnes at kunne udføres for 800.000 kr. inkl. moms. BH har gjort gældende, at E, subsidiært R, er ansvarlig for henholdsvis udførelses- og projekteringsfejl. Det blev under den mundtlige forhandling klarlagt, at skønsmandens udtalelser angår facadeplader – Rockpanel-pladerne – og den manglende ventilation bag disse plader, hvilket er det samme forhold som er behandlet under spørgsmål 11-11B pkt. 1 ovenfor. E og R frifindes også her for dette forhold.

Forældelse

E har gjort gældende, at kravene om erstatning for øvrige mangler er forældede, og har henvist til, at kravene, som er omhandlet i skønstemaerne af 11. december 2015, først blev indtalt med processkrift af 30. december 2019, og at E alene var procestilvarslet i den forudgående skønssag, hvilket efter forældelsesloven ikke suspenderer forældelse. BH har heroverfor gjort gældende, at kravet ikke er forældet, og har henvist til, at E efter eget ønske herom den 9. marts 2017 overgik fra at være procestilvarslet til at være skønsindstævnt, jf. BH’s processkrift af samme dato. Det er under henvisning til BH’s processkrift den 9. marts 2019 voldgiftsrettens vurdering, at E fra den 9. marts 2017 har været part i skønssagen, hvorfor kravet ikke er forældet. Det forhold, at E i BH’s supplerende syns- og skønstema af 5. juli 2017 på forsiden er angivet som procestilvarslet, ændrer ikke herved. På denne baggrund tager voldgiftsretten BH’s krav, der blev indtalt ved processkrift af 30. december 2019, om erstatning fra E for mangler til følge med 106.000 kr., der forrentes som nedenfor bestemt. Efter sagernes forløb og udfald forholdes med sagsomkostningerne som nedenfor bestemt. Der er vedfastsættelsen af dækning for advokatomkostninger lagt vægt på sagernes genstand, omfang, herunder at der er foretaget syn og skøn, og endelige udfald, samt på at sagerne er blevet behandlet samlet. Det bemærkes, at udgifterne til syn og skøn i forbindelse med skønserklæringerne af 30. oktober 2017, 23. november 2018 og 30. december 2018 er afholdt af E med 36.000 kr. inkl. moms samt gebyr på 1.000 kr. og af R med 67.500 kr. inkl. moms, mens resten er afholdt af BH, som efter sagens udfald skal godtgøre de af E og R afholdte udgifter til syn og skøn.

Thi bestemmes

BH skal til E (sag nr. C-14348) betale 397.228,73 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 479.545 kr. fra 28. april til 1. juni 2015, af 456.688,75 kr. fra 2. juni til 9. juli 2015, af 310.173,75 kr. fra 10. juli 2015, af 333.776,88 kr. fra 27. maj til 15. september 2015, af 28.086,23 kr. fra den 16. september 2015, af 3.593,75 kr. fra 10. juli 2015, af 62.500 kr. fra 24. december 2015, med fradrag af rente af 7.125 kr. fra 15. september 2015 i henhold til kreditnota 19700. E skal til BH (sag nr. C-15254) betale 106.000 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente fra den 30. december 2019. E frifindes i øvrigt for BH’s påstand. R frifindes for BH’s påstand. I sagsomkostninger skal BH betale 475.000 kr. ekskl. moms til E og 350.000 kr. ekskl. moms til R. BH afholder endeligt samtlige omkostninger forbundet med skønserklæringerne af 30. oktober 2017, 23. november 2018 og 30. december 2018. De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagerne, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.