Nye klimakrav og det øgede fokus på bæredygtighed har ført til flere valg om anvendelsen af genbrugsmaterialer i byggeprojekter. Ikke desto mindre afslører resultatet af en nylig voldgiftsretsafgørelse de afgørende overvejelser, som en entreprenør bør gøre sig ved valget om at anvende genbrugsmaterialer såsom genbrugsmursten.
Sagens forløb
Helt tilbage i sommeren 2013 indgik bygherre (BH) og totalentreprenør (TE) en totalentreprisekontrakt vedrørende opførelse af et sundhedshus. Parterne anvendte ABT 93 som standardvilkår.
I udbudsmaterialet blev det nævnt, at TE kunne “overveje at benytte genbrugstegl” og i byggeprogrammet blev TE opfordret til at anvende genbrugsmursten.
Under 1-års- og 5-årseftersyn blev der udarbejdet mangelslister. BH påstod, at der var i alt fem mangelfulde forhold og krævede en betaling på cirka 1,2 mio. kr. Et af BH’s hovedkrav vedrørte vandindtrængen gennem facademuren ved vinduer og døre. BH hævdede, at dette skyldtes mangler ved TE’s arbejde med murværket og krævede 820.000 kr. i erstatning.
TE afviste, at der var mangler forbundet med arbejdet og påpegede, at det var BH, der anbefalede brugen af genbrugsmursten.
BH anlagde herefter sag ved voldgiftsretten for at få vurderet, om TE’s arbejde indeholdt mangler, herunder om han var ansvarlig for valget af genbrugsmaterialer.
Ansvar for valg af genbrugsmaterialer
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten skulle vurdere, om der var mangler i TE’s arbejde, og de baserede deres vurdering på skønsmandens undersøgelse.
Skønsmanden påpegede i sin bevarelse, at ”cellesten ikke egner sig til et murværk i den eksponeringsklasse, hvor byggeriet befinder sig.” Han påpegede også, at ”TE burde have taget højde for dette ved opmuringen, herunder at sten, der var mere fugtbelastet, skulle være blevet sorteret fra.”
Voldgiftsretten fastslog, at brugen af genbrugsmursten generelt ikke er uegnet til byggeprojekter. Ikke desto mindre konkluderede retten, at der i dette specifikke projekt var flere faktorer, der gjorde valget af genbrug uegnet.
Retten fokuserede, ud fra skønsmandens besvarelse, på følgende:
- Trods BH’s anbefaling var det TE’s eget valg at benytte genbrugsmursten.
- Det var totalentreprenørens ansvar at sikre, at de sten, der var for fugtbelastede, blev frasorteret.
- TE havde ikke taget et forbehold for sit valg om genbrugsmaterialer.
Derfor vurderede retten, at der var tale om et mangelfuldt forhold, og TE bar følgelig ansvaret for risikoen for vandindtrængning. TE blev pålagt at betale 820.000 kr. som erstatning for denne mangel til BH.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Valg af genbrugsmaterialer: Kendelsen illustrerer, at valget af genbrugsmaterialer ikke ændrer måden, hvorpå mangler vurderes. Resultatet i afgørelsen fremhæver dog de potentielle udfordringer, som parterne skal være opmærksomme på, når de vælger at anvende genbrugsmaterialer.
Vores anbefaling: Vi råder parterne til på forhånd at undersøge og tage højde for de juridiske risici ved brugen af genbrugsmaterialer. Dette kan eksempelvis gøres ved at fastlægge klare retningslinjer for valg og fravalg af specifikke materialer allerede i udbudsfasen.
Som det fremgår af afgørelsen, har bygherren mulighed for at opfordre entreprenøren til at anvende genbrugsmaterialer. Derved undlader bygherren at påtage sig et ansvar, da beslutningen om valget stadig ligger hos entreprenøren.
I tilfælde som disse er det essentielt for entreprenøren at være opmærksom på, om valget af genbrugsmaterialer indebærer specifikke forhold eller krav, der bør overvejes. Alternativt bør entreprenøren nøje vurdere, om omstændighederne taler for at anvende nyproducerede materialer.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.749 / Sag nr. C-15637
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2023.649 / Sag nr. C-15637
Bygherre BH mod Totalentreprenør TE
1. Indledning
Mellem klager, bygherre BH I/S, herefter BH, og indklagede, totalentreprenør TE A/S, herefter TE, er der opstået en tvist om mangler ved udført arbejde i forbindelse med opførelse af Sundhedshus ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »VBA-voldgiftsregler 2010« bestående af rådgivende ingeniør …, murermester … og landsdommer …, med sidstnævnte som formand.
Under voldgiftssagen har teknisk direktør … været udmeldt som skønsmand. Der er afgivet skønserklæring af 19. august 2021 samt tillægserklæringer af 8. november 2021, 25. november 2021, 2. december 2021 og 9. juni 2022. Skønsomkostningerne på samlet 177.755,60 kr. inkl. moms er foreløbigt betalt af BH med 129.630,60 kr. inkl. 13.000 kr. i afgift til Voldgiftsnævnet og af TE med 48.125 kr. Endvidere har BH foreløbig betalt honorar mv. til skønsmanden for afhjemlingen under hovedforhandlingen med 12.050 kr. inkl. moms.
2. Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt principal påstand om, at TE skal betale 1.245.225 kr., subsidiært et mindre beløb, og begge beløb med procesrente fra den 4. november 2020 til betaling sker.
TE har nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 23.-24. marts 2023 i Scandic Aalborgs lokaler, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg.
V1, V2 (…), V3 (tidl. projektleder hos Region X) og V4 (projektleder hos Region X) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Endvidere blev skønsmanden afhjemlet i forbindelse med hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort om sagens baggrund
BH er ejet af Region X og Y Kommune, og ifølge udbudsbeskrivelsen for byggeriet skulle sundhedshuset generere et attraktivt sundhedsfagligt fællesskab, hvor målgruppen var de almene praktiserende læger og dele af Y Kommunes sundhedsfunktioner.
Byggeriet blev udbudt i totalentreprise, og TE var et af de fem totalentreprenører med rådgivere, der blev prækvalificeret.
BH og TE indgik den 22. juni 2013 totalentreprisekontrakt vedrørende opførelse af sundhedshuset, og
»Almindelige betingelser for totalentreprise (ABT 93)« var vedtaget med bygherrens tillæg og afvigelser af 12. november 2012.
BH var under projektet i forskellige faser repræsenteret af eksterne rådgivere, rådgiver R1 A/S og rådgiver R2 A/S.
Entreprisen blev afleveret ved afleveringsforretning den 3. september 2014, hvor der blev udarbejdet afleveringsrapport.
Der blev afholdt 1-årseftersyn den 25. august 2015 og 5-årseftersyn i maj 2019, og der blev i forbindelse med disse bygningsgennemgange udarbejdet mangellister.
Voldgiftssagen blev anlagt af BH vedrørende mangler om følgende fem forhold: 1) vandindtrængen gennem facademur ved vinduer og døre, 2) revner i støbte gulve, 3) revner i trægulve, 4) murværksfuger og 5) brønde og faskiner med et samlet beløb på 2.480.000 kr., hvoraf forholdene vedrørende punkt 1 og 2 udgjorde hovedparten af kravet.
Efter syn og skøn havde været gennemført, nedsatte BH i replikken af 10. august 2022 påstanden til 1.245.225 kr. svarende til den påstand, som blev nedlagt ved hovedforhandlingen. Påstanden indeholder ikke moms.
Påstanden angår 820.000 kr. vedrørende førnævnte punkt 1, 407.225 kr. vedrørende punkt 2 og 18.000 kr. vedrørende punkt 4.
Det er oplyst, at det nævnte forhold om brønde og faskiner blev løst efterfølgende i mindelighed mellem parterne, hvor TE påtog sig at udbedre forholdet.
- Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Vandindtrængen ved vinduer og døre
Om dette forhold drejer sagen sig navnlig om, hvorvidt der er mangler ved TE’s arbejder med murværket og i givet fald størrelsen af BH’s krav, samt om kravet er forældet.
Efter bevisførelsen, herunder skønsmandens besvarelse, lægger voldgiftsretten til grund, at der trænger vand
ind ved bygningernes facader ved vinduer og døre, og at der er risiko for vandindtrængen de nævnte steder, hvor
vandindtrængen endnu ikke er konstateret.
Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, at der er tale om et mangelfuldt forhold, som TE, der skulle projektere
og udføre arbejderne, er ansvarlig for. Der er herved lagt vægt på skønsmandens besvarelse, hvoraf bl.a.
fremgår, at TP-render ikke har tilfredsstillende vedhæftning, at murpappet generelt ikke er limet til murværket,
at murværkets fuger ikke er trykket på bagsiden, at der er anvendt åbne studsfuger i facaden fremfor drænrør,
at facaden er opmuret med et forholdsvis stort antal cellemursten, og at der ikke er ilagt illmodbånd ved murkronen.
Om TE’s særlige bemærkninger om anvendelse af genbrugsmursten fremhæver voldgiftsretten følgende:
BH anførte i udbudsmaterialet, at entreprenøren kunne »overveje at bruge genbrugstegl pga. den flotte overflade og de bæredygtige egenskaber«, og i byggeprogrammet fra R1 blev entreprenøren også – med samme begrundelse – opfordret til at anvende genbrugsmursten.
Det kan ikke antages, at anvendelse af genbrugsmursten generelt er uanvendelige til et byggeri som det foreliggende, men som anført af skønsmanden, jf. bl.a. besvarelsen af spørgsmål 23, er cellesten ikke egnede
til et murværk i den pågældende eksponeringsklasse, hvilket TE burde have taget højde for i forbindelse med opmuringen, herunder således at sten, der var mere fugtbelastet, var blevet sorteret fra.
Voldgiftsretten bemærker herved også, at det var TE’s eget valg at anvende genbrugsmursten til opgaven, og forholdet blev i øvrigt drøftet forud for opførelsen i forbindelse med et bygherremøde med besigtigelse af et referencebyggeri (Livsrum i Aalborg), hvor TE ikke i forhold til at anvende genbrugsmursten tog et forbehold, der har betydning for afgørelsen af denne sag.
De forhold, som TE har fremhævet vedrørende anvendelse af genbrugsmursten, kan således ikke føre til, at selskabet ikke er ansvarlig for forholdet.
Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten, at skønsmandens forslag til udbedring må lægges til grund, jf. bl.a. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 og 11, som han har vedstået og fastholdt under sin forklaring under hovedforhandlingen. Voldgiftsretten er herunder enig med skønsmanden i, at det er nødvendigt, at der sker en udhugning over samtlige døre og vinduer for korrekt udskiftning af fugtspærre, idet der er risiko for vandindtrængen ved samtlige overliggere, hvor der er opmuret med genbrugsmursten.
Herefter og da det, som TE har anført, herunder i påstandsdokumentets punkt 1.2., ikke kan føre til et andet resultat, finder voldgiftsretten, at TE er erstatningsansvarlig for forholdet vedrørende vandindtrængen, og at BH som udgangspunkt har et krav på 820.000 kr.
Voldgiftsretten skal derefter tage stilling til, om kravet er forældet.
BH’s krav om erstatning for mangler forældes efter 3 år, og forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor BH vidste eller burde vide, at det havde et krav mod TE, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.
Efter bevisførelsen, herunder den fremlagte korrespondance og de afgivne forklaringer, blev der løbende konstateret forskellige problemer med vandindtrængen i byggeriet – en enkelt gang i november 2014 i forbindelse med et kraftigt regnvejr – og ellers fra august 2015, og BH reklamerede løbende over for TE herom i perioden frem til 5-årseftersynet i maj 2019, hvor R2 udfærdigede en bygningsgennemgang. Det lægges efter bevisførelsen endvidere til grund, at TE indtil dette tidspunkt løbende tog stilling til reklamationerne og anerkendte disse, og at TE for egen regning forsøgte at udbedre årsagen og afhjælpe manglerne.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at der ikke på noget tidspunkt efter første forsøg på afhjælpning af manglerne vedrørende vandindtrængen har været en periode på et år, hvor TE ikke har været i gang med at finde skadesårsagen og afhjælpningen heraf for egen regning. Først efter modtagelsen af bygningsgennemgangen og tidligst i august-november 2019, jf. bl.a. den grønne notering på side 9-10 af 28 i rapporten herom, fremkom TE med bemærkninger, der kunne opfattes således, at de afviste forholdet som en mangel, som selskabet var ansvarlig for, og voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at det først var på dette tidspunkt, at selskabet afviste at foretage yderligere afhjælpning.
Det følger derfor af forældelseslovens § 21, stk. 5, eller denne bestemmelses analogi, at der ikke er indtrådt forældelse af kravet. Voldgiftsretten bemærker herved, at 1-årsfristen i forældelseslovens § 21, stk. 5, tidligst begyndte at løbe fra august 2019, at parterne indgik aftale om suspension af forældelsen i perioden fra den 9. juni 2020 til 5. november 2020, og at klageskrift blev indleveret den 4. november 2020.
Efter det anførte skal TE herefter betale beløbet på 820.000 kr.
Revner i støbte gulve
Om dette forhold angår tvisten navnlig, om der er mangler ved det støbte gulv, som TE udførte. BH har i den forbindelse gjort gældende, at TE ikke har leveret et magnesitgulv, og at det nedlagte gulv ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, idet der er konstateret en række revner.
BH har opgjort et krav på 407.225 kr., der er baseret på skønsmandens besvarelse af spørgsmål 20. I besvarelsen har skønsmanden vurderet udgiften ved en udskiftning af gulvet til et flydende gulv i magnesit, hvilket bl.a. vil indebære, at det gulv, der er udlagt, slibes/afhugges 10 mm og erstattes med nyt gulv. I anden række har BH henvist til, at man har et krav på 156.655 kr. svarende til udbedring af gulvet uden anvendelse af magnesit som overflade, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 16.
Det fremgår af byggeprogrammet, at TE skulle levere et støbt gulv på en række af gulvarealerne, herunder i indgangsparti, reception, central ventesal, og det var anført, at det skulle være »Støbt sort magnesit gulve«.
TE udførte gulvene som et sort cementbaseret gulv af mærket Weber.
Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at det er en mangel i sig selv, at der blev leveret en cementgulv af den nævnte beskaffenhed.
Der er herved lagt vægt på skønsmanden besvarelse af spørgsmål 20, hvoraf fremgår bl.a., at de to gulve ikke er identiske, og at forskellen hovedsageligt angår bindemidlet, men at overfladen og holdbarheden skønnes at være indenfor det område, der betegnes som tilsvarende produkter eller »som« produkter.
BH har allerede på denne baggrund ikke krav på, at TE skal betale for, at der bliver lagt et nyt gulv med en overflade, der er udført støbt med magnesit.
Spørgsmålet er herefter, om der er grundlag for, at BH kan kræve beløbet vedrørende udbedring af revner mv.
Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, herunder skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4-5, at gulvet er mangelfuldt med et store antal af revner, som det blev konstateret ved bygningsgennemgangen i maj 2019. Efter skønsmandens besvarelse, jf. spørgsmål 5, må det endvidere lægges til grund, at revnerne er opstået som følge af, at undergulvet ikke har været tilstrækkeligt opdelt, og at undergulvet er støbt, så det har kontakt til bygningens fundament, hvorved der opstår revner, der fortsætter op i det støbte gulv.
Efter bevisførelsen finder voldgiftsrettens herefter, at revnedannelserne må anses for en mangel ved det udførte gulv, som TE er ansvarlig for.
Der er ikke grundlag for at tilsidesætte skønsmandens opgørelse af udgiften til udbedring, der i besvarelsen af spørgsmål 16 er opgjort til 156.655 kr.
Voldgiftsretten bemærker herved, at en partiel udskiftning af alene områderne, hvor der er konstateret revner, ikke findes at udgøre en tilstrækkelig acceptabel udbedring, herunder henset til den farveforskel, der må forventes at fremkomme mellem gamle og nye arealer. Voldgiftsretten finder endvidere, at en udbedring af det fulde areal ikke står i væsentlig misforhold til karakteren og omfanget af de konstaterede revne. Der er herefter ikke grundlag for som anført af TE, at selskabet alene skal betale en del af beløbet. TE skal derfor – som udgangspunkt – betale Sundhedshuset 156.655 kr. vedrørende dette forhold.
Spørgsmålet er herefter, om der foreligger forældelse.
Det fremgår af mangellisten for 1-årseftersynet den 17. august 2015, at der i et enkelt rum blev konstateret, at
»Gulv revner«, der skulle eftergås, og listen henviser til et foto. Uanset at det efter den påførte tekst med grønt er usikkert, om forholdet senere er afhjulpet, finder voldgiftsretten efter bevisførelsen, at der ikke er grundlag for at antage, at BH forud for bygningsgennemgangen i forbindelse med 5-årseftersynet i maj 2019 havde eller burde haft kendskab til det krav vedrørende revnede gulve, som denne sag angår.
Kravet vedrørende udbedring af revnerne i gulvene er derfor ikke forældet, og TE skal herefter betale beløbet på 156.655 kr.
Fuger i murværk
BH’s krav vedrører udbedring af byggeriets murværksfuger vedrørende forhold, der blev påtalt ved 5- årseftersynet, og BH gør gældende, at arbejdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt.
TE har navnlig gjort gældende, at forholdet vedrørende murværket er forældet, og selskabet har henvist til, at forholdet var synligt ved 1-årseftersynet den 17. august 2015.
BH har bestridt, at forholdet er forældet og har henvist til bl.a., at den treårige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, tidligst løber fra maj 2019, hvor rapporten fra 5-årseftersynet blev udarbejdet, og at Sundhedshuset har haft grund til at tro, at årsagen til tidligere problemer var fundet og udbedret.
Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 8 anført, at der er konstateret frostskadede fuger i de grå mursten, og at den forhøjede opfugtning i mørtlen, som disse mursten er opmuret med, skønnes at stamme fra de genbrugsmursten, som er opmuret over de grå mursten. Det fremgår endvidere af besvarelsen, at frostskaderne opstår, fordi der trænger mere fugt ned i de grå sten fra genbrugsmurstenene, der optager betydeligt mere nedbør end »normale« mursten.
Det må efter skønsmandens besvarelse lægges til grund, at forholdet således navnlig angår frostskader i mørtlen omkring de grå mursten.
Voldgiftsretten tiltræder skønsmandens besvarelse og finder det bevist, at TE er ansvarlig for forholdet, idet selskabet skulle have sikret, at der blev etableret en løsning, så den fugt, der blev optaget i genbrugsmurstenene, ikke trak ned i de grå mursten i det beskrevne omfang.
Efter skønsmandens besvarelse lægger voldgiftsretten til grund, at forholdet kan udbedres ved at foretage en imprægneringsbehandling af genbrugsmurstenene, ligesom murværket skal udbedres. Voldgiftsretten fastsætter efter skønsmandens besvarelse udgiften hertil til samlet 18.000 kr.
Det fremgår af rapporten i forbindelse med 1-årseftersynet, at der to steder blev konstateret problemer med fuger (fugeslip og fuge mangler), og det lægges til grund på baggrund af noteringen »eftergås«, at forholdene efterfølgende blev udbedret. Det fremgår af de fotos, der var vedhæftet rapporten, at begge steder vedrørte fuger ved genbrugsmursten og ikke fuger omkring de partier med grå mursten, der er placeret under genbrugsmurstenene.
Voldgiftsretten finder på den baggrund, at det krav om mangler ved fugerne, som denne sagen angår, ikke har sammenhæng med de enkeltstående forhold, der blev konstateret ved 1-årseftersynet, og at der ikke er grundlag for at statuere, at BH forud for 5-årseftersynet havde eller burde have haft kendskab til forholdet med frostskaderne i de grå mursten.
Der er herefter heller ikke grundlag for at anse BH’s krav vedrørende dette forhold for forældet. TE skal derfor betale 18.000 kr. vedrørende dette forhold.
Sammenfatning og sagsomkostninger
Det følger af det, der er anført ovenfor, at TE skal betale 820.000 kr. vedrørende vandindtrængen ved vinduer og døre, 156.655 kr. vedrørende støbte gulve og 18.000 kr. vedrørende fuger.
Samlet skal TE herefter til BH betale 994.655 kr., der forrentes med procesrente fra den 4. november 2020 til betaling sker.
Efter sagens forløb og udfald skal TE betale sagsomkostninger til BH med 180.000 kr., hvoraf 90.000 vedrører en skønsmæssig andel af BH’s udgifter til syn og skøn, mens det øvrige beløb vedrører udgifter til advokat.
Ingen af beløbene omfatter moms, idet BH er momsregistreret.
Efter en samlet vurdering af sagens omfang og udfald forholdes med omkostningerne vedrørende voldgiftsrettens behandling af sagen som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
Indklagede, TE, skal til klageren, BH, betale 994.655 kr. med procesrente fra den 4. november 2020. I sagsomkostninger skal TE til BH betale 180.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH med ¼ og af TE med ¾ efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.