(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

I denne Ugens Dom med Advokat Simon Heising: I byggeprojekter er tidsfrister afgørende, men hvad sker der, når tingene ikke går som planlagt? Entreprenøren kan have ret til tidsfristforlængelse, hvis det f.eks. kan bevises, at overskridelsen skyldtes forhold, som bygherren bærer risikoen for.

En nylig voldgiftsafgørelse kaster lys over udfordringerne ved tidsfristforlængelse og viser, hvordan voldgiftsretten med strenge øjne behandler en sådan anmodning. 


Sagens forløb

I foråret 2019 indgik bygherre (BH) fire totalentreprisekontrakter med et entreprenørfirma vedrørende et stort bygge- og renoveringsprojekt. Grundet firmaets konkurs overtog en totalentreprenør (TE) i løbet af vinteren 2019.

Overtagelsen gik imidlertid ikke som planlagt, idet flere afleveringsterminer blev overskredet.

TE fremlagde adskillige anmodninger om tidsfristforlængelser. I februar 2020 skyldtes en af anmodningerne uklarheder vedrørende indretningen af en dagligvarebutik. TE henviste også til force majeure som følge af Covid-19, hvilket gjorde det vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med håndværkere til byggepladsen.

I juli 2020 besluttede parterne at indgå en tillægsaftale om udskydelse af afleveringsterminer og forhøjelse af dagbøder. Ifølge BH blev aftalen indgået for at undgå en voldgiftssag og yderligere forsinkelser. I tillægsaftalen blev det fastslået, at der skulle sættes en stopper for totalentreprenørens mange krav.

Til trods for denne aftale fortsatte TE med at anmode om forlængelse af tidsfristerne, blandt andet på grund af forsinkelser med to transformerstationer, som var bygherreleverance. TE anførte også, at transformerstationerne ikke kunne tilsluttes efter levering, hvilket forsinkede processen yderligere.

Desuden anførte HE, at BH midt i byggeprocessen besluttede sig for at udskifte køkkenelementer og hårde hvidevarer, hvilket også medførte forsinkelser.

BH afviste TE’s påstande om forlængelse af tidsfristerne og argumenterede for, at forsinkelserne udelukkende skyldtes TE’s egne forhold, herunder inkompetence og utilstrækkelig bemanding på byggepladsen. BH rejste derfor et krav om dagbøder på i alt ca. 30,7 mio. kr., da færdiggørelsen af byggeriet blev forsinket.

Da parterne måtte anerkende, at konflikten ikke kunne løse internt, blev voldgiftsretten indkaldt for at vurdere, om der var omstændigheder, der berettigede TE til forlængelse af tidsfristerne.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten fastslog indledningsvist, at det var TE’s ansvar at bevise, at der forelå omstændigheder, der berettigede ham til en forlængelse af tidsfristerne. Herefter foretog retten en grundig gennemgang af hver enkelt påstand og det tilhørende tidsforløb.

1) Covid-19

Vedrørende udfordringerne forbundet med restriktioner som følge af Covid-19 blev det fastslået, at disse var kendte allerede på tidspunktet for indgåelsen af tillægsaftalen. Derfor blev TE ikke berettiget til yderligere forlængelse af tidsfristerne på dette grundlag.

2) Uklarheder vedrørende indretning

Retten bemærkede, at TE modtog plantegninger med byggeprogram og indretningsplan før indgåelsen af tillægsaftalen. Da udfordringerne igen hermed var kendte før indgåelsen af tillægsaftalen, kunne denne omstændighed heller ikke danne grundlag for en tidsfristforlængelse.

3) Forsinket bygherreleverance og manglende permanent strømforsyning

Retten fremhævede, at byggeriet allerede var markant forsinket, da transformerne blev leveret. Desuden bemærkede voldgiftsretten, at der var tilstrækkelig midlertidig byggestrøm til rådighed på byggepladsen.

Derfor konkluderede retten, at forsinkelsen af byggeprocessen ikke udelukkende skyldtes manglende permanent strømforsyning og forsinket bygherreleverence, men også andre faktorer, herunder TE’s manglende forberedelse til at udføre nødvendige tests og indreguleringer.

4) BH’s beslutning om udskiftning af hårde hvidevarer og køkkenelementer

Retten konstaterede, at denne beslutning blev truffet efter indgåelsen af tillægsaftalen, og at TE derfor ikke var bekendt med ændringen på det tidspunkt.

Det blev dog bemærket, at udskiftningen af hårde hvidevarer og køkkenelementer fandt sted på et tidspunkt, hvor byggeriet allerede var forsinket på grund af TE’s egne handlinger. Derfor blev det fastslået, at TE ikke havde krav på en forlængelse af tidsfristerne på grund af denne omstændighed.

Samlet set fandt voldgiftsretten ikke, at der forelå nogen omstændigheder, der berettigede TE til tidsfristforlængelser. Derfor blev BH’s krav om dagbøder på ca. 30,7 mio. kr. anerkendt.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Retten til tidsfristforlængelse: Ifølge ABT 93 § 24 (og AB 18 § 39) har hovedentreprenøren (eller entreprenøren) ret til at kræve tidsfristforlængelse i følgende situationer:

  1. Ændringer krævet af bygherren
  2. Forhold hos bygherren eller andre entreprenørers forsinkelser
  3. Vejrforhold
  4. Offentlige forbud eller påbud

I tilfælde af forsinkelse i byggeriet er det afgørende for entreprenøren at være opmærksom på disse bestemmelser, som opregner tilfælde, der berettiger til tidsfristforlængelse.

Men som det blev belyst i afgørelsen, er det ikke tilstrækkeligt, at entreprenøren blot kan påpege en omstændighed, der minder om en af de nævnte, f.eks. forsinket levering fra bygherrens side eller bygherrens egne ændringer. Der skal være en klar sammenhæng mellem årsagen og dens effekt.

I denne afgørelse udtalte voldgiftsretten flere gange, ”at den samlede forsinkelse i byggeriet” ikke kunne tilskrives mindre ændringer fra bygherrens side eller forsinkede i bygherreleverancer. Derfor havde entreprenøren ikke ret til tidsfristforlængelse, da han ikke havde dokumenteret, hvordan de påpegede forhold havde påvirket den samlede forsinkelse i byggeriet.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB2023.1142 / Sag nr. C-15771

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2023.1142 / Sag nr. C-15771

Voldgiftsnævnets kendelse

1.  Indledning

Mellem klager, bygherre BH ApS, herefter BH, og indklagede, to- talentreprenør TE ApS, herefter TE, er der opstået en tvist om det økonomiske opgør efter arbejdsstandsning og ophævelse af en to- talentreprisekontrakt vedr. et byggeprojekt på adresserne [Adresse1] og [Adresse2] i …. Tvisten angår bl.a. spørgsmål om berettigelsen af arbejdsstandsning og ophævelse af kontrakt samt ansvar for forsinkelse og spørgsmål om mangler mv. BH er bygherre, og TE er totalentreprenør.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »VBA-voldgiftsregler 2010« bestående af arkitekt m.a.a. …, direktør … og højesteretsdommer … med sidstnævnte som formand.

Forud for voldgiftssagen er akademiingeniør … udmeldt som skønsmand under Voldgiftsnævnets j.nr. A-10484. Der er afgivet skønserklæring af 16. april 2021 og tillægserklæringer af 2. juli 2021, 30. juli 2021 og 21. december 2021. Skønsomkostningerne på samlet 378.910,38 kr. inkl. moms er foreløbig betalt af klager med 332.660,38 kr. inkl. 12.000,00 kr. i afgift og gebyr til Voldgiftsnævnet og af indklagede med 46.250,00 kr. inkl. 4.000,00 kr. gebyr til Voldgiftsnævnet. Udgifterne til skønsmandens afhjemling af skønserklæringerne ved afhøring under hovedforhandlingen i voldgiftssagen den 28. juni 2023 på 9.000 kr. inkl. moms er foreløbig betalt af klager.

2.  Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt påstand om, at TE skal betale 20.000.000 kr. til BH med tillæg af procesrente fra den 10. marts 2021.

Over for TE’s selvstændigt nedlagte betalingspåstand har BH nedlagt påstand om frifindelse.

TE har nedlagt påstand om frifindelse.

Endvidere har TE endeligt nedlagt følgende selvstændige betalingspåstande:

Principalt:

BH skal betale 18.996.901,91 kr. til TE med tillæg af procesrente af 2.698.776,77 kr. fra 20.10.2020, af 1.200.000 kr. fra 07.11.2020,

Det samlede byggeprojekt var opdelt i 4 totalentreprisekontrakter, der angik henholdsvis

  • Projektering, nedrivning og sanering,
  • [Adresse1],
  • [Adresse2] og

I december 2019 gik totalentreprenøren A A/S konkurs, og for BH opstod der derfor et akut behov for at finde en ny totalentrepre- nør, der kunne påtage sig opgaven med videreførelse af byggepro- jektet. Via A, der havde været direktør i A A/S, blev der etableret en kontakt til TE-V1, der var ejer af og direktør for det indklagede selskab TE. Han erklærede sig villig til at overtage hele entreprisen på den måde, at TE overtog rettigheder og forpligtelser i henhold til de 4 kontrakter, der var indgået med A A/S i april 2019. A fik samtidig ansættelse i TE med henblik på at kunne fortsætte sit ar- bejde med byggeprojektet og undgå tab af viden og erfaring i forbindelse med arbejdets overgang til ny totalentreprenør. Den 29. december 2019 blev der derfor indgået en ny totalentreprisekon- trakt mellem BH som bygherre og TE som totalentreprenør, hvorved TE overtog opgaven som totalentreprenør på den måde, at de 4 to- talentreprisekontrakter mellem A A/S og BH herefter skulle anses for indgået mellem TE og BH med de afvigelser, der fulgte af den nye kontrakt. TE påtog sig ansvaret for allerede udførte arbejder. Den første af de 4 totalentrepriser (vedr. projektering, nedrivning og sanering) var allerede afleveret ved indgåelsen af kontrakten mellem TE og BH den 29. december 2019. Hvad angår de 3 endnu ikke færdiggjorte totalentrepriser blev der aftalt følgende nye afle- veringsterminer:

af 1.944.801,16 kr. fra 20.01.2021, af 3.724.700,12 kr. fra

12.04.2021, af 7.180.000 kr. fra 16.04.2021, af 441.936,36 kr. fra

16.06.2022 og af 2.256.687,50 kr. fra 15.12.2022.

Subsidiært:

  • [Adresse1]:
  • [Adresse2]:
  • Dagligvarebutik:
  1. juli 2020
  2. juni 2020
  3. juli 2020.

BH skal betale et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb til TE med procesrente som fastsat af voldgiftsretten.

Hovedforhandling har fundet sted den 26.-28. juni 2023 i Vold- giftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

Der er afgivet partsforklaring af direktør BH-V1 og af direktør TE-V1. Endvidere er der afgivet forklaring af BH’s vidner BH-V2, BH-V3, BH-V4, BH-V5 og BH-V6 samt af TE’s vidner TE-V2, TE-V3, TE-V4, TE-V5, TE-V6, TE-V7, TE-V8, TE-V9, TE-V10

og TE-V11 (sidstnævnte via Teams). Skønserklæringen er afhjemlet ved afhøring af skønsmanden, direktør Per Mohr Hansen.

Parterne har erklæret sig indforstået med, at voldgiftsrettens ken- delse udfærdiges på sædvanlig vis, således at sagsfremstilling og gengivelse af forklaringer mv. begrænses til det nødvendige for forståelsen af grundlaget for voldgiftsrettens resultat og begrundelse.

3. Sagsfremstilling

Den 5. april 2019 blev der indgået 4 totalentreprisekontrakter mellem BH som bygherre og A A/S som totalentreprenør om gen- nemførelse af et byggeprojekt i … med omdannelse af en [bygning] på adressen [Adresse1] til 72 boliger for studerende/ungdomsboliger med eget bad og køkken, private altaner samt adgang til fællesrum på hver etage. Herudover omfattede projektet fælleskøkken og ad- gang til terrasser i gårdrummet for beboerne. Stueetagen skulle indrettes til dagligvarebutik med depotfaciliteter i kælder. Endvidere omfattede projektet renovering af naboejendommen [Adresse2], der er en boligejendom med 13 lejligheder (oprindeligt planlagt som udlejningslejligheder, men senere ændret til ejerlejligheder). Stueetagen [på Adresse2] skulle delvis sammenbygges med og udgøre en del af dagligvarebutikken [på Adresse1].

Alle afleveringsterminer var dagbodssanktionerede i henhold til kontrakten. Dagboden var fastsat til 1 promille af entreprisesummen for hver af de tre entrepriser. Entreprisesummen for [Adresse1] var 38.676.899 kr. Entreprisesummen for [Adresse2] var 18.500.000 kr. Entreprisesummen for dagligvarebutikken var 15.000.000 kr. Ved den nye totalentreprisekontrakt mellem BH og TE blev der indsat en klausul om totalentreprenørens adgang til at opgøre ek- strakrav med en maksimal økonomisk ramme på 4 mio. kr. ekskl. moms som følge af ydelser uden for de 4 totalentreprisekontrakter, herunder forøget risiko.

Ifølge totalentreprisekontrakterne var ABT 93 gældende for par- ternes retsforhold, og entreprisesummen omfattede bl.a. samtlige rådgiverydelser, herunder arkitekt- og ingeniørydelser. Entreprenø- ren var endvidere forpligtet til løbende at fremsende projektmateri- ale til bygherren til godkendelse, men bygherrens godkendelse ændrede ikke på, at ansvar og risiko for projektmaterialet påhvilede totalentreprenøren. Fagtilsyn påhvilede også totalentreprenøren, men bygherren var berettiget til også at antage egen tilsynsførende, som var berettiget til at få adgang til og løbende kontrollere kvali- tetssikringen ved de enkelte byggearbejder.

Om adgang til projektmateriale mv. fremgår bl.a. følgende af kontrakterne: »Hvis kontrakten ophæves, er bygherren uanset årsag til ophævelsen berettiget til at anvende det til sagen udarbejdede projektmateriale. … Ved kontraktens ophør er totalentreprenøren forpligtet til at uploade alt materiale til projektweb, som totalentre- prenøren har udarbejdet eller udviklet til bygherren under kontrak- ten.« Om ekstraarbejder hedder det bl.a.: »Totalentreprenøren skal fremsætte krav om betaling som følge af ændringer i arbejdernes art og omfang uden ugrundet ophold og senest 20 arbejdsdage efter, at totalentreprenøren konstaterede eller burde have konstateret, at der var tale om en ændring af arbejdernes art og omfang. Overholdes denne frist ikke, er totalentreprenøren ikke berettiget til at kræve betaling for det pågældende arbejde som ekstraarbejde (præklusion) og er ej heller berettiget til tidsfristforlængelse som følge deraf.« Om entreprenørens ret til tidsfristforlængelse hedder det bl.a.: »Bygherren kan forlange, at totalentreprenøren ændrer sin overordnede arbejdstidsplan, hvis det er nødvendigt for at sikre fremdriften af det samlede projekt. Bygherren er forpligtet til at betale totalentreprenøren for de øgede dokumenterede omkostnin- ger, der er forbundet med ændringerne. Totalentreprenørens eventuelle krav på betaling for ændring af den overordnede arbejds- plan skal fremsættes og behandles som et krav om betaling for ek- straarbejder. Hvis ændringerne accepteres eller iværksættes, uden at totalentreprenøren har fremsat kravet, fortaber totalentreprenør- en retten til at fremsætte krav som følge af ændringen. Kravet skal fremsættes over for bygherren senest 10 arbejdsdage efter totalen- treprenørens krav om betaling for ekstraarbejder opstår. Om afle- veringsprocessen hedder det bl.a.: »Bygherren har valgt, at der skal ske før-aflevering forud for den endelige aflevering for at opnå mangelfri aflevering. … Der kan tidligst indkaldes til endelig afle- vering 20 arbejdsdage efter før-afleveringen er godkendt. … Hvis der under før-afleveringen konstateres væsentlige mangler ved det udførte arbejde, kan bygherren nægte at godkende før-afleveringen. Hvad der udgør væsentlige mangler afgøres efter ABT 93 § 30. Mangler påberåbt ved før-aflevering anses under alle omstændig- heder for væsentlige, hvis omkostningerne til deres udbedring må antages at udgøre mere end 2,00% af andelen af entreprisesummen, jf. kontraktens pkt. 3.1, og/eller hvis udbedring må antages at kræve mere end 300 mandetimer. …. Der kan ikke indkaldes til endelig aflevering, før den forudgående før-aflevering er godkendt af bygherren. Afleveringen skal være mangelfri. I modsat fald kan bygherren nægte at modtage afleveringen. Ved mangelfri aflevering forstås, at der på afleveringstidspunktet ikke kan påvises mangler, hvis udbedring må antages at ville koste mere end 0,50% af andelen af entreprisesummen, jf. kontraktens pkt. 3.1, og/eller hvis udbed- ring må antages at kræve mere end 100 mandetimer. I øvrigt må der ikke foreligge væsentlige mangler, jf. ABT 93 § 30.«

Omkring årsskiftet 2019/2020 stod parterne over for en særlig udfordring, fordi leverandøren af bygningsstål (leverandør L) havde nægtet at levere før betaling. Det gav anledning til, at der i totalentreprisekontrakten af 29. december 2019 blev indsat følgende særlige klausul: »Bygherren indvilliger i primo januar 2020 at gennemføre betaling af faktura 001-2020 til totalentreprenøren vedrørende stålleverance. Betalingen er betinget af, at totalentre- prenøren leverer sædvanlig ejendomserklæring med dokumentation for individualisering af stålet.« TE havde i overensstemmelse her- med sendt en faktura af 28. december 2019 til BH på 1.940.625 kr. for »udført projektering og fremstilling af bygningsstål vedr. [Adresse1]/[Adresse2].« Beløbet blev betalt, og stålet blev leveret. Mellem parterne er der efterfølgende opstået uenighed om, hvorvidt denne betaling skal anses for en del af kontraktsummen, eller om der er tale om et beløb, som BH havde forpligtet sig til at betale ud over kontraktsummen.

Oprindeligt var det meningen, at dagligvarebutikken skulle være en [forretning1], men allerede på et bygherremøde den 16. januar 2020 er der rykket for indretningsplan mv. med henblik på fastlæg- gelse af højder mv. i forretningen. Af samme bygherremødereferat fremgår det, at man har beregnet det samlede behov for strøm til begge bygninger til 700 amp, og at dette medfører, at der skal pla- ceres 2 transformere på ejendommen. Såvel udgifter som projekte- ring og placering af de 2 transformere påhviler bygherre. I mødere- feratet er det anført, at [offentlig instans2] og [offentlig instans1] i et møde den 6. december 2019 blev orienteret om planerne for

kabelføring og placering af transformatorstationerne, herunder an- vendelse af gæsteprincippet som følge af grænseflader til naboejen- dommen, hvor landsretten var beliggende.

Den 10. februar 2020 fremsatte TE krav om tidsfristforlængelse med henvisning til uklarheder vedr. henholdsvis indretning af butik til [forretning1] og bygningsstål. Kravet blev afvist af BH. På et bygherremøde den 12. marts 2020 tog TE forbehold om at påberåbe sig force majeure som følge af de udfordringer, der var forbundet med den særlige situation med fare for Covid-19-smitte. BH afviste, at der var grundlag for tidsfristforlængelse i den anledning. På samme møde påtalte bygherre kritisable forhold på byggepladsen med hensyn til sikkerhed og arbejdsmiljø. I den forbindelse tog BH forbehold om rådgivningsbistand fra BH-R1 for totalentrepre- nørens regning for at sikre overholdelse af arbejdsmiljøregler mv., hvis det var nødvendigt.

I løbet af foråret 2020 fortsatte parternes drøftelser om forsinkelse og evt. krav på tidsfristforlængelse som følge af manglende afkla- ring vedr. butiksindretning mv. I maj kom det frem, at det var mu- ligt, at der i stedet for en [forretning1] skulle være tale om en [for- retning2] (tilhørende B ApS). Også drøftelserne om mulige konse- kvenser af Covid-situationen fortsatte. Yderligere påpegede TE et behov for snarlig afklaring af forholdene vedr. transformerne, her- under navnlig placering og kabelføring af hensyn til elektrikerens muligheder for gennemførelse af test af el-systemer og indregulering mv. I øvrigt mente BH og BH-R1, at de tidligere påtalte problemer med arbejdsmiljøforhold mv. på byggepladsen stadig ikke var løst. På et bygherremøde den 25. juni 2020 henviste BH til muligheden for, at el-installatøren i givet fald kunne anvende den eksisterende byggestrøm og så efterfølgende skifte over til strøm fra transformer- ne, når de var klar, men TE mente, at det kunne give anledning til kapacitetsproblemer. Efter indgåelse af en aftale med B ApS om etablering af en [forretning2] i stueetagen blev plantegning, bygge- program og indretningsplan mv. fremsendt til TE den 1. juli 2020. Parterne drøftede spørgsmålet om forsinkelse og ansvaret herfor, herunder spørgsmål om dagbøder og ekstrabetaling.

Den 31. juli 2020 blev der indgået en aftale som et »Tillæg I« til totalentreprisekontrakten om udskydelse af afleveringsterminer mv. I denne tillægsaftale hedder det bl.a.:

»1. Baggrund

1.1 Parterne har som led i entreprisens udførelse konstateret forsinkelse med totalentreprenørens udførelse af entreprisen. Med dette Tillæg I (herefter Tillæg I) ønsker parterne at udskyde de i totalentreprisekontrakten vedrørende [Adresse1] + [Adresse2] samt dagligvarebutik, … (kontrakten) aftalte dagbodssanktionerede afleveringsterminer samt regulere konsekvenserne forbundet her- med.

  1. Tidsplan

Parterne er enige om, at de dagbodssanktionerede afleverings- terminer, kontraktens pkt. 4, ændres til følgende:

Dagbodssanktioneret afleveringstermin for [Adresse1]: Den 1. oktober 2020.

Dagbodssanktioneret afleveringstermin for [Adresse2]: Den 1. oktober 2020

Dagbodssanktioneret afleveringstermin for Dagligvarebutik [Adresse1]-[Adresse2]: Den oktober 2020.

Parterne er af hensyn til totalentreprenørens færdiggørelse enige om til kontraktens pkt. 4 at tilføje en dagbodssanktioneret afleveringstermin for udenomsarealer og gårdareal ved [Adresse1] i henhold til situationsplan af 31. juli 2020 (bilag G). Denne dag- bodssanktionerede afleveringstermin er aftalt til den 15. oktober Disse »udskudte arbejder« må ikke hindre aflevering af øv- rige dele af entreprisen, hvilket er totalentreprenørens ansvar. …

Parterne er enige om, at bygherrens eventuelle levering og montering af bygherreleverancer skal ske i samarbejde mellem og uden gene for

Manglende overholdelse af de dagbodssanktionerede afleve- ringsterminer … er reguleret i kontraktens …. Det er dog aftalt, dagbodssatsen … grundet entreprisens forlængede byggetid er ændret fra 1 promille til 3 promille af entreprisesummen ekskl.

Ved totalentreprenørens manglende overholdelse af den dag- bodssanktionerede afleveringstermin, pkt. 2.2 er det ved Tillæg I aftalt, at totalentreprenøren ifalder dagbod i overensstemmelse med kontraktens …, idet dagboden for udenomsarealer og gårda- real, jf. pkt. 2.2, udgør DKK 25.000 pr. kalenderdag.

Ud over dagbodsbestemmelsen i kontraktens … har parterne ekstraordinært aftalt, at totalentreprenørens manglende overhol- delse af en eller flere af de dagbodsgivende afleveringsterminer medfører en ekstra engangsbod på DKK 500.000 for hver af de dagbodssanktionerede afleveringsterminer, jf. pkt. 2.1.1-2.1.3 og 2.2 ovenfor.

Hver dagbod og engangsbod er selvstændig og begrundet i den væsentlige betydning det har for bygherren, at hver af de dagbodssanktionerede afleveringsterminer overholdes. Videre er behovet for hver dagbod og særligt for hver engangsbod en direkte konsekvens af, at bygherren har accepteret, at de dagbodssanktio- nerede afleveringsterminer udskydes med Tillæg

  1. Udestående forhold
    • Parterne er med tillæg I enige om, at alle forhold, der har eller kan have betydning for entreprisens færdiggørelse er medtaget i de reviderede tidsplaner, jf. pkt. 2 ovenfor, samt at totalentrepre- nøren ikke er bekendt med ekstrakrav i relation til både tid og økonomi over for Parterne er dermed enige om, at der ved indgåelsen af Tillæg I er trukket en streg i sandet, der omfatter alle krav fra totalentreprenøren, samt i øvrigt alle krav, som total- entreprenøren på tidspunktet for indgåelsen af Tillæg I burde være bekendt med, herunder ethvert myndighedskrav.
    • Som en del af entreprisen bekræfter totalentreprenøren, at alle foreliggende tilsynsnotater, rapporter, bygherremødereferater, myndighedsforhold samt i øvrigt anden skriftlig korrespondance fra bygherren eller dennes rådgiver er indarbejdet eller vil blive indarbejdet i entreprisen uden yderligere krav om ekstra betaling eller tidsfristforlængelse. Parterne er i øvrigt enige om, at mang- lende efterlevelse af tilsynsnotater udgør en væsentlig mangel.« Det fremgår af referatet fra bygherremødet den 13. august 2020, at alternativ føring af strømforsyning/højspænding til transformerne var nødvendig, da [offentlig instans2] ikke ville tillade kabelføring i [offentlig instans1’s] kælder. Det fremgår endvidere, at parterne fortsat var uenige om betalingen for BH-R1’s rådgivningsbistand. I mødereferatet er der om tidsplaner anført bl.a.: »Der er udarbejdet tidsplaner for begge bygninger (dat. 27.07.2020) samt aftalt, at der udføres før-aflevering af 2. sal B [Adresse1] mandag den 24.8. TE skal supplere udvendig restarbejdsoversigt med datoer for ar- bejdernes færdiggørelse herunder dato for lev./mont. af nyt hegn. BH udtrykker stor bekymring omkring hvorvidt TE når at afslutte, jf. aftalte terminer. Der er stadig ikke afklaring af altaner, evt. ændret brandstrategi og bæreevnen på dæk i gård, og TE oplyser, at der ikke er indgået aftale med leverandør af hegn, som skal være etableret, inden folk flytter ind. BH pointerer, at ALT, jf. aftale skal være færdigt til 15.10.2020 termin. TE oplyste dd. at der ikke er klar og således ikke kan gennemføres før-aflevering som aftalt til 24.08.2020. BH er bekymret og (BH-V1) henviste til, at der skal være tid til mangelafhjælpning også i indvendige fællesarealer. Lodret aflevering med mange mangler er ikke, jf. kontraktens be- stemmelser og vil ikke blive accepteret.«

Den 26. august 2020 fremsendte BH et dagbodsvarsel til TE med henvisning til, at det var bygherres vurdering, at der ikke var udsigt til, at de aftalte dagbodssanktionerede afleveringsterminer ville blive overholdt, og at totalentreprenøren derfor ville komme i ansvarspådragende forsinkelse. I brevet af 26. august 2020 hedder det bl.a.:

»Det oplyses i den forbindelse, at dagboden pr. kalenderdag udgør henholdsvis:

  1. DKK 031 for [Adresse1]
  2. DKK 500 for [Adresse2]
  • DKK 000 for Dagligvarebutikken
  1. DKK 000 for de »udskudte arbejder«

Ud over den aftalte dagbod, jf. Tillæg I, pkt. 2.5 og 2.6 er bygher- ren berettiget til den/de ekstra engangsbod på DKK 500.000 for overskridelse af hver af de dagbodssanktionerede afleveringstermi- ner, jf. Tillæg I, pkt. 2.7.«

Af et mødereferat fra bygherremødet den 3. september 2020 fremgår bl.a., at bygherre gav udtryk for bekymring over kvaliteten af arbejdet [på Adresse2] med henvisning til, at mange håndværkere tilsyneladende ikke var fortrolige med dansk byggeskik. Bygherre opfordrede totalentreprenøren til at udføre 100 % byggeledelse og tilsyn ved dansk byggeleder/tekniker, hvilket totalentreprenøren erklærede sig indforstået med.

I et brev af 4. september 2020 fra TE’s advokat blev BH’s dagbod- svarsel afvist. I advokatens brev hedder det bl.a.:

»Totalentreprenøren har på byggemøder givet klart udtryk for, at der er en betydelig risiko for forsinkelser i forhold til den gæl- dende tidsplan. Disse forsinkelser skyldes en række forhold og le- verancer, som De som bygherre er ansvarlig for, og der er derfor tale om forhold, som totalentreprenøren ikke kan lastes for.«

I brevet gennemgår advokaten herefter de forhold, som efter hans opfattelse begrunder krav om tidsfristforlængelse for TE. Der er tale om forhold vedrørende transformerne, forhold vedrørende ændret valg af hårde hvidevarer og forhold vedrørende indretning af dagligvarebutikken. Herudover omtales bl.a. krav om merbetaling for ekstraarbejder.

Den 10. september 2020 fastholdt BH sit dagbodsvarsel og afviste TE’s krav om tidsfristforlængelse mv. I den forbindelse bemærkede BH, at TE ikke før brevet fra advokaten havde fremsat krav om tidsfristforlængelse, og at der efter bygherres opfattelse var tale om efterrationalisering, når et sådant krav blev fremsat nu – efter modtagelsen af bygherres varsel om dagbod. I et mødereferat af samme dato er det anført, at transformerne var blevet kranet ind på pladsen den 9. september 2020.

Ved brev af 1. oktober 2020 meddelte BH, at man i forlængelse af sit dagbodsvarsel nu gjorde krav på dagbøder med virkning fra samme dag, idet den 1. oktober var dagbodsudløsende afleverings- termin for både [Adresse1] og [Adresse2]. Dagbøderne udgjorde henholdsvis 116.031 kr. pr. dag (for [Adresse1]) og 55.500 kr. pr. dag (for [Adresse2]). Hertil kom engangstillæg i henhold til Tillæg I til kontrakten (aftalen af 31. juli 2020), som betød, at der yderlig- ere skulle betales 500.000 kr. for hver af de to overskridelser af afleveringsterminerne, i alt 1 mio. kr. Samtidig bemærkede BH, at man fastholdt sit dagbodsvarsel vedr. den tilbageværende afleve- ringstermin den 15. oktober 2020 for henholdsvis dagligvarebutik- ken og »udskudte arbejder«.

Reaktionen på BH’s krav om dagbøder kom i form af et brev af 7. oktober 2020 fra TE’s advokat, der afviste kravene med henvis- ning til de indsigelser, som også var fremført i hans brev af 4. sep- tember 2020. Herudover omtales et forhold vedr. føringsveje for el-kabler, som oprindeligt var planlagt etableret i [offentlig in- stans1’s] parkeringskælder. Om dette forhold bemærkede advokaten bl.a. følgende: »Entreprisesummen er oprindeligt udregnet på baggrund af projektering, hvor føringsvejene gik igennem P-kæl- deren. Men grundet bygherrens nuværende relation til ejeren af P-kælderen ønsker ejeren af P-kælderen ikke længere, at førings- veje må ligge i P-kælderen, som det først var planlagt. Denne æn- dring er selvsagt ligeledes uden for totalentreprenørens kontrol, ligesom ændringen vil medføre betydelige meromkostninger og ekstraarbejder, idet flere processer og poster i relation til byggeriet skal ændres i sin helhed.« Advokaten varslede samtidig yderligere krav om betaling for ekstraarbejder og bemærkede, at der foreløbig var opgjort ekstraarbejder for 3.677.652 kr.

Advokatens indsigelser og krav blev afvist i et brev af 14. oktober 2020 fra BH. Dagen efter fremsatte BH krav om yderligere dagbø- der i anledning af overskridelsen af den dagbodsudløsende afleve- ringstermin for henholdsvis dagligvarebutikken og de såkaldte

»udenomsarealer« og gårdarealet. Der var tale om henholdsvis

45.000 kr. pr. dag for dagligvarebutikken og 25.000 kr. pr. dag for udearealerne med tillæg af 500.000 kr. for hver af de to overskri- delser, i alt 1 mio. kr. Der var samtidig vedlagt en saldoopgørelse for alle dagbodskrav med bemærkning om, at løbende opdatering ville finde sted.

Brevene gav anledning til et svar fra TE’s advokat, som i et brev af 4. november 2020 afviste alle krav om dagbøder med henvisning til, at det efter hans opfattelse var bygherrens forhold, som havde medført forsinkelserne.

I et mødereferat af 8. oktober 2020 er det bl.a. anført, at Arbejds- tilsynet havde været på besøg på byggepladsen og havde givet strakspåbud på grund af nedstyrtningsfare. Den 2. november blev der fremsendt opdaterede indretningstegninger vedr. … dagligva- rebutik med diverse ændringer og tilføjelser. Der er endvidere fremlagt korrespondance og mødereferater, hvoraf det fremgår, at der i november 2020 var nogle uoverensstemmelser om strømfor- syningen til og fra de nye transformere og om ansvaret for eventu- elle fejl i forbindelse hermed. Ifølge bygherremødereferater af 22. oktober og 29. oktober 2020 havde der været strøm på primærsiden af transformerne siden den 13. oktober 2020, men der var endnu ikke kabler til transformerne på sekundærsiden. Det betød, at der endnu ikke kunne aftages strøm fra transformerne, og at man fortsat var afhængig af den midlertidige byggestrømforsyning, selv om der var sket tilslutning af strømforsyning til transformerne. Ifølge en mail af 26. november 2020 fra BH-R1 blev stikkabler til sekun- dærforsyning fra transformerne tilsluttet denne dag, og der var truffet aftale med [elselskab] om montering af eltavle den 3. decem- ber 2020.

Det er oplyst, at der mellem parterne har været drøftelser om evt. indgåelse af en ny tillægsaftale til totalentrepriseaftalen (omtalt som Tillæg II), der af BH skulle være fremsendt til TE den 8. de- cember 2020 med ændret dagbodsregulering og afleveringsfrist mv. Tillæg II er imidlertid ikke fremlagt under sagen, og den er ifølge det oplyste heller ikke underskrevet af begge parter.

Frem til udgangen af 2020 ses der ikke at have været uenighed mellem parterne om stadeopgørelsen for kontraktarbejderne til brug for den månedlige acontoafregning for disse arbejder. Men der opstod uoverensstemmelse om stadeopgørelsen pr. 31. december 2020, hvilket medførte yderligere forøgelse af det anspændte for- hold. Der opstod også konflikter om mangler og om mulighederne for at kunne gennemføre snarlig aflevering af byggeriet. I en mail af 12. januar 2021 fra BH til TE hedder det bl.a.:

»Den 23. december bekræftede …, som anført ovenfor, at bygherre ikke vil foretage modregning af dagbøder i betalingen den 20. ja- nuar. Bygherre har dermed ikke bekræftet eller lovet, at det af

TEV1 fulde opkrævede beløb betales – det kommer jo helt an på, om vi er enige i det fakturerede stade, herunder kvaliteten af de udførte arbejder. Bygherre har heller ikke bekræftet, at der skal indgås anden aftale om dagbodssanktioneringen end det, der fremgår af udkast til Tillæg II, eller alternativt det oprindelige af- talegrundlag, jf. ovenfor.«

I en mail af 19. januar 2021 fra BH til direktør TE-V1 hedder det bl.a.:

»1. Færdigmelding af supermarkedet

Vi er ikke enige i, at supermarkedet er færdigt og klar til afleve- ring, men I er nået langt. Der udestår fortsat en række arbejder samt udbedring af fejl og mangler. … Særligt skal følgende forhold fremhæves:

  • Kvalitetssikringsmateriale er ikke afleveret
  • As built-materiale er ikke afleveret
  • Drifts- og vedligeholdelsesmateriale er ikke afleveret
  • Midlertidig ibrugtagningstilladelse er ikke afleveret
  • Der udestår fejl og mangler, herunder væsentlige mangler Derved er ingen af betingelserne for aflevering i totalentreprise- kontrakten dagligvarebutikken, bilag 4, punkt 5 opfyldt.

Henset til, at dagbodskravet stiger dag for dag, og da B ApS har

behov for at komme ind og igangsætte en række af sine arbejder og leverancer mv., har vi valgt at gennemføre en overdragelse af butikken til B ApS i morgen kl. 9.00. Dette med henblik på at be- grænse parternes, herunder TE-V1, tab mest muligt.

Vi vil derfor gerne acceptere, at der afholdes en teknisk gennem- gang af butikken i morgen, hvor både TE-V1, B ApS og vi deltager.

…..

Bygherre er på den baggrund indstillet på at frafalde dagbod på dagligvarebutikken fra i morgen og frem til den 3. februar 2021, hvor B ApS har planlagt åbning. Derved kan TE-V1 i denne peri- ode færdiggøre dagligvareforretningen og indkalde til afleverings- forretning.

Vi forudsætter, at TE-V1 (evt. ved A deltager i gennemgangen i morgen den 20. januar, kl. 9.00

  1. Udestående aconto begæringer

Vi har med vores rådgiver sammenholdt de fremsendte aconto begæringer med det aktuelle stade af dags dato. Det er vores vur- dering, at TE-V1 har faktureret væsentligt ud over stadet.

TE-V1 har pr. 31.12.20 faktureret følgende (ekskl. moms):

  • 695.157 (dagligvarebutikken)
  • 706.869 ([Adresse2])
  • 1.409.039 ([Adresse1])
  • 408.590 (ekstraarbejder).

Derved har TE-V1 faktureret ud fra et samlet stade (pr. 31.12.20) svarende til kr. 87.663.106,62 ekskl. moms. Det er bygherres vur- dering, at stadet pr. dags dato alene rækker til kr. 84.813.168 ekskl. moms. Dertil kommer, at bygherre, som bekendt har kasseret en række arbejder som mangelfuldt udført. Der verserer også syn og skøn om flere af disse forhold. Samlet set er det vores vurdering, at vi ikke kan forsvare at udbetale hverken kontrakt- eller ekstrakrav til TE-V1, når byggeriet ikke er længere fremskredent på nuværende tidspunkt. …. Vi kan konstatere, at der [på Adresse1] og … [Adresse2] reelt ikke foregår nogle arbejder, hvilket der ikke har gjort i flere uger.«

I en mail fra BH, der er sendt til TE-V1 senere samme dag, hedder det videre: »Da I ved fremsendelsen af jeres faktura nr. 98, 99, 101 og 102 ikke har ulejliget jer og fremsende en stadeopgørelse, men kun jeres fakturaer, så har stadet været gennemgået minutiøst af vores rådgiver BH-V2 fra BH-R2, der udtaler »TE har simpelthen bare faktureret efter »gefühl« med beløb, der slet ikke holder vand i forhold til aktuelt stade pr. 31.12.2020.«

Dagen efter – den 20. januar 2021 – reagerede TE’s direktør ved at sende mails til sine underentreprenører m.fl., hvor han instruerede dem om at tilbageholde dokumenter til brug for ibrugtagningstilla- delse. I mailen til TE-V5, L hedder det således f.eks.: »BH har ikke betalt os vores kr. 4.100.503 i dag. Så vi kan ikke betale dig din slutbetaling i dag. Du må ikke levere de sidste leverancer eller uploade det sidste materiale til brug for den midlertidige ibrugtag- ningstilladelse, før at BH har betalt os. Afvent venligst min in- struks.«

I en mail af 24. januar 2021 til BH’s direktør bemærkede direktør TE-V1 bl.a.: »For god ordens skyld skal jeg gøre opmærksom på, at altaner og trapper ikke er noget værd uden en CE mærkning fra L (andre virksomheder vil ikke kunne CE mærke dette) og dermed kan det være svært at sælge ejendommen videre, da det vil være værdiløst og ville skulle erstattes af nyt.«

Den 21. januar 2021 sendte TE’s advokat krav til BH om betaling af en række fakturaer (faktura nr. 72, 93, 98, 99, 101 og 102) med tillæg af rykkergebyr mv. samt et krav om betaling af en godtgørelse på 1,2 mio. kr. – i alt 8.489.597 kr. Samme dag afviste BH disse betalingskrav.

Den 22. januar 2021 varslede TE’s advokat herefter arbejdsstands- ning. I varslingsbrevet hedder det bl.a.:

»Såfremt de samlede forfaldne udeståender ikke betales inden 5 arbejdsdage fra dags dato, skal jeg hermed med henvisning til AB 92, § 23, stk. 1, varsle standsning af arbejdet.«

Samme dag rettede TE-V1 henvendelse til forsikringsselskabet F, der stod for byggefinansieringen for BH, og orienterede om varslingsskrivelsen, »idet jeg ikke har modtaget mine kr. 4.100.000 d. 20.01.2021.«

I en mail af 25. januar 2021 til TE’s advokat fastholdt BH sit synspunkt om, at TE havde foretaget overfakturering, at bygherrens betaling for stålleverance i begyndelsen af januar 2020 udgjorde en del af kontraktsummen, og at status pr. ultimo januar 2021 var, at BH havde penge til gode hos TE og ikke omvendt. Om varslet om arbejdsstandsning anførte BH følgende:

»I forhold til spørgsmålet om standsning er det – som tidligere meddelt – bygherrens vurdering, at der reelt slet ikke bliver udført arbejde af betydning [på Adresse1] og [Adresse2], og at arbejderne i det store hele de facto har stået stille længe. Totalentreprenøren er som følge heraf væsentligt forsinket med entreprisen og har været det længe. En formel standsning af arbejderne fra på fredag den 29. januar 2021 vil efter bygherrens vurdering således ikke medføre en nævneværdig ændring i forhold til situationen i dag. Det bemærkes i øvrigt, at totalentreprenøren allerede den 20. janu- ar 2020 – og således inden det fremsendte standsningsvarsel – har anmodet flere underleverandører og underentreprenører om at standse arbejderne og aktivt har obstrueret og søgt at hindre pro- cessen med opnåelse af midlertidig ibrugtagningstilladelse. Der henvises til vedlagte mails fra TE-V1 af 20. januar 2021 (vedhæftet). En sådan usædvanlig og obstruerende ageren fra en totalentre- prenør er selvsagt helt uacceptabel og udgør i sig selv væsentlig og ansvarspådragende misligholdelse af totalentreprisekontrakten. Totalentreprenøren er allerede nu i væsentlig forsinkelse og i væ- sentlig misligholdelse af sine forpligtelser. Hvis den varslede standsning af arbejderne føres ud i livet, vil entreprenørens mislig- holdelse blot være endnu mere udtalt, men det vil som anført ikke medføre den store ændring i praksis. Hvis vi ikke hører andet inden fredag den 29. januar 2021, lægger bygherren til grund, at totalen- treprenøren formelt set har indstillet ethvert arbejde på byggeplad- sen, og bygherren tager ethvert forbehold i den forbindelse, herun-

der forbehold for at hæve totalentreprisekontrakten. Denne mail skal således anses for et påkrav i henhold til ABT 93 § 40.«

Den 1. februar 2021 ophævede BH totalentreprisekontrakten med henvisning til væsentlig misligholdelse fra totalentreprenørens side under påberåbelse af væsentlig forsinkelse, arbejdsstandsning og væsentlige mangler. … [Forretning2] havde åbningsdag den 15. februar 2021. Det er ikke oplyst, hvornår den øvrige del af bygge- riet er færdiggjort og taget i brug.

Skønsmanden, direktør Per Mohr Hansen, har besigtiget byggeriet den 11. februar 2021, hvor han som led i stadeopgørelse mv. har foretaget fotodokumentation. Der er afgivet 4 skønserklæringer. Det er ubestridt, at udgifterne til manglende færdiggørelse ifølge skønsmanden udgør 3.202.356,84 kr. ekskl. moms (= 4.002.946,05 kr. inkl. moms), og at udgifterne til udbedring af egentlige fejl og mangler kan opgøres til 4.213.120 kr. ekskl. moms (= 5.266.400 kr. inkl. moms).

4.  Forklaringer

BH-V1 har forklaret bl.a., at han er teknisk direktør i BH Group, og at han har ansvaret for den daglige ledelse af BH Groups bygge- afdeling. Han er aktionær og partner i BH Group A/S, men ikke i BH ApS. Byggeprojektet blev gennemført for lånte penge.

Allerede inden konkursen stod det klart, at A A/S ikke magtede opgaven, og at der var behov for en anden totalentreprenør til at færdiggøre byggeprojektet. Han havde ikke selv kendskab til TE- V1 og hans selskab TE, før A foreslog, at TE kunne overtage tota- lentrepriserne. Tanken var, at A og TE-V3 m.fl. så skulle ansættes i TE, hvor de kunne fortsætte arbejdet. BH syntes oprindeligt godt om forslaget, fordi det bl.a. betød, at man undgik tab af viden i forbindelse med overgangen til ny totalentreprenør.

Det viste sig imidlertid ret hurtigt, at TE-V1 og hans firma ikke var så dygtige, som BH havde håbet. TE havde ikke ordentligt styr på byggeprocesserne og arbejdsmiljøforhold mv. Der var store problemer på byggepladsen og betydelig udskiftning af håndvær- kere, som overvejende var østeuropæere. Derfor valgte han at en- gagere BHR1 som tilsyn, selv om det egentlig var en del af kon- traktarbejdet for totalentreprenøren at sørge for det nødvendige tilsyn. Han var ikke tryg ved, at TE selv magtede at udføre opgaven på forsvarlig måde, og det viste sig, at hans bekymring var velbe- grundet, da han modtog BH-R1’s tilbagemelding om de rodede forhold på byggepladsen. Det var også BH-R1, der opdagede, at der var fejl i de bærende stålkonstruktioner, som derfor heldigvis blev rettet tidligt i byggeprocessen. Det ville have været meget dyrt for TE, hvis ikke BH-R1 havde påtalt de mange fejl og mangler. Efter hans opfattelse var BH-R1’s tilsyn således både nødvendigt og en stor fordel for TE, og derfor burde TE også betale udgiften til BH-R1. BH-R1’s tilsyn var i TE’s interesse og dækkede en til- synsopgave, som ifølge kontrakten påhvilede totalentreprenøren. Baggrunden for »Tillæg I« til totalentreprisekontrakten – aftalen om ændring af afleveringsterminer og dagbøder mv., som blev indgået den 31. juli 2020 – var et ønske om at undgå en voldgiftssag. Ved denne aftale accepterede BH tidsfristforlængelse for totalen- treprenøren, men fik til gengæld forhøjet dagbødernes størrelse, idet det var afgørende, at byggeriet ikke blev forsinket yderligere. Allerede i løbet af august måtte de imidlertid erkende, at det ikke havde nyttet noget, fordi TE fortsat ikke magtede at overholde tidsplanen. Derfor så han sig nødsaget til at skrive brevet af 26. august 2020 med varsel om dagbøder. Efter Tillæg I havde TE ikke fremsat krav om tidsfristforlængelse før hans varsel om dagbøder. Advokatens brev af 4. september 2020 var således første gang, at BH blev mødt med krav om tidsfristforlængelse, efter at parterne havde indgået tillægsaftalen den 31. juli 2020. I løbet af efteråret gik byggeprocessen mere og mere skævt, og i december gik det helt galt. Bemandingen var ringe, og på entreprenørsiden var der ikke nogen, som tog ansvar og fik håndteret problemerne. Der var heller ikke nogen ordentlig kvalitetssikring. A var ikke på bygge- pladsen i tilstrækkeligt omfang, og de andre folk havde efter hans opfattelse ikke fornøden erfaring. Derfor blev han mere og mere bekymret – også for økonomien i projektet. Tidsterminerne skulle overholdes, så lejerne kunne flytte ind, og salg af ejerlejlighederne kunne finde sted. Direktør TE-V1 var udmærket klar over BH’s anstrengte situation, hvilket han udnyttede, da han pressede BH for penge under trussel om at standse byggeriet kort før færdiggø- relsen.

Efter hans opfattelse var der ikke noget reelt grundlag for TE’s krav om tidsfristforlængelse og krav om ekstrabetaling. De omtalte transformere kom således f.eks. aldrig i vejen for byggeriets frem- drift. Der var hele tiden tilstrækkeligt med byggestrøm på pladsen, og leveringen af transformerne lå ikke på kritisk vej. Der var heller ikke gjort plads til dem, før de blev leveret. Da transformerne kom på plads, var TE da heller ikke klar til at tage imod med el-tavler mv. på sekundærsiden. Den strøm, der kunne leveres via transfor- merne, kunne således ikke aftages med det samme, da de var på plads. Det er rigtigt, at det oprindeligt var planen, at føringsvejene for el-kabler mv. skulle gå via [offentlig instans1’s] parkeringskæl- der, men opgaven var totalentreprenørens ansvar, og BH har aldrig givet noget løfte om føringsveje til TE. Ændringen af planerne for føringsveje har efter hans opfattelse heller ikke medført forsinkelse af byggeriet, og det har spørgsmål om indretningsplaner for daglig- varebutikken heller ikke. De egentlige årsager til forsinkelserne var efter hans opfattelse totalentreprenørens inkompetence og for ringe bemanding på byggepladsen, herunder dårlig styring af de mange østeuropæiske byggearbejdere. Det betød nemlig, at der hele tiden blev begået mange alvorlige fejl, som nødvendiggjorde, at arbejderne i betydeligt omfang måtte gøres om. BH-R1 bistod med at påpege de mange fejl og mangler, som løbende måtte rettes op. Det er rigtigt, at der på et tidspunkt blev truffet beslutning om ændringer af køkkeninventar, men disse ændringer medførte ingen forsinkelser, fordi byggeriet på dette tidspunkt i forvejen var så forsinket, at det ikke spillede nogen rolle.

Det var hans beslutning at nægte betaling af fakturaerne fra TE i januar 2021. Han havde konstateret, at der var sket overfakturering i væsentligt omfang. Hertil kom stigende problemer med mangler, der endnu ikke var afhjulpet, og at byggearbejdet efterhånden var ved at gå helt i stå. Derfor var han nødt til at sige stop. Det var også hans beslutning at kontakte TE’s underentreprenører direkte, da TE standsede arbejdet og forbød sine underentreprenører at udlevere kvalitetssikringsmateriale mv., som var nødvendigt for at opnå ibrugtagningstilladelse. Betalingen for stålleverancen i januar 2020 var en del af entreprisesummen – det har aldrig været meningen, at BH skulle betale for denne leverance ud over entreprisesummen, for stålet var jo en del af kontraktarbejdet.

For BH har de økonomiske tab som følge af forsinkelsen og ar- bejdsstandsningen kort før færdiggørelsen været meget større end dagbøderne. Der er tale om tab af lejeindtægter og forøgede finan- sieringsudgifter mv. De havde også store udgifter til udbedring af de fejl og mangler, som er omtalt i skønserklæringerne. BH har dokumenteret sine faktiske udgifter ved fremlæggelse af de relevan- te fakturaer. Ejendommene tilhører ikke længere BH. De er solgt til en ejendomsinvestor, vist nok i december 2021. TE-V1 har for- klaret bl.a., at han er direktør for og ejer af TE. Han er finansielt uddannet og har været ejendomsmægler, inden han valgte at gå ind i byggebranchen.

Han blev opsøgt af A i 2019. A orienterede ham om byggeriet for BH, der var gået i stå, og foreslog, at TE overtog byggesagen, og at såvel A selv som TE-V3 og TE-V4, der havde haft ansvaret for

byggesagen som medarbejdere i A A/S, fortsatte deres arbejde med byggeriet som nye medarbejdere i TE. På den baggrund var han tryg ved at overtage totalentrepriserne efter A A/S konkurs.

Umiddelbart efter overtagelsen af entrepriserne stod de over for en udfordring, fordi bygningsstålet, der var på kritisk vej, var klar til levering, men blev tilbageholdt af leverandøren L. Leverandøren nægtede at foretage levering før betaling, hvilket han godt kunne forstå, fordi varen jo var bestilt af A A/S, som lige var gået konkurs. Det var derfor nødvendigt, at BH betalte for denne leverance, for at de overhovedet kunne komme videre. Efter hans opfattelse måtte denne betaling anses for »gammel gæld«, som BH måtte betale ud over kontraktsummen.

Efter hans opfattelse var der god fremdrift i byggeriet efter hans firmas overtagelse af opgaven. Det var A, TE-V3 og TE-V4, som var ansvarlige for den daglige ledelse, og de var dygtige folk, som ikke havde problemer med at klare opgaven. De løb dog hurtigt ind i en række forsinkende forhold, som TE ikke var ansvarlig for. Som bekendt blev landet »lukket ned« af statsministeren i marts 2020 på grund af faren for smitte med Covid-19. Mange af hans medarbejdere var østeuropæere, som valgte at rejse hjem, og andre valgte at blive hjemme for at passe deres børn. Derfor tog han for- behold om tidsfristforlængelse. De løb også ret hurtigt ind i udfor- dringer med indretningen af dagligvarebutikken, fordi de ikke kunne få en indretningsplan for den, der ifølge de oprindelige planer skulle etableres i butikslokalerne. Senere blev planerne ændret, fordi bygherre i stedet valgte at indgå en aftale med B ApS om etablering af en [forretning2] i lokalerne. Hele dette forløb forsin- kede også byggeprocessen og nødvendiggjorde tidsfristforlængelse. Hertil kom problemer med ændring af føringsvejene for el-kabler mv., som oprindeligt var planlagt således, at man skulle anvende naboejendommen, [offentlig instans1’s] parkeringskælder. Efterføl- gende blev det lavet om, fordi det viste sig, at BH’s oplysning om, at [offentlig instans2] havde godkendt planerne, ikke var korrekt. De to transformere, som var afgørende for el-installatørens gennem- førelse af diverse test og indreguleringer, blev også forsinket. Der var tale om en bygherreleverance på kritisk vej. Endvidere medførte det forsinkelse, at BH på et tidspunkt traf beslutning om at udskifte køkkenelementer og hårde hvidevarer i den ene af ejendommene. Det medførte merarbejde for TE bl.a. i form af ekstra rengøring og problemer med køkkenfolk, der gik i vejen for TE’s egne folk på byggepladsen. TE har ikke faktureret for dette ekstraarbejde, men det er en fejl, for det gav anledning til både merarbejde og forsin- kelse.

Da forligsaftalen (Tillæg I til entreprisekontrakten) blev indgået den 31. juli 2021, var det hans forventning, at tidsplanerne ville blive overholdt. Det viste sig imidlertid umuligt som følge af byg- herrens mange ændringer af planerne for byggeriet. Dialogen mel- lem parterne havde egentlig været god frem til slutningen af august 2021, hvor BH varslede krav om dagbøder, selv om det stod klart, at bygherre selv var skyld i forsinkelserne. TE afviste kravet om dagbøder, og samarbejdet mellem parterne blev herefter mere an- strengt. Der havde hele tiden været enighed om de månedlige sta- deopgørelser, der lå til grund for afregning af acontofakturaerne for kontraktarbejdet. I januar 2021 nægtede BH imidlertid at god- kende opgørelsen pr. 31. december 2021, hvilket efter hans opfat- telse var uberettiget. TE har på intet tidspunkt foretaget overfaktu- rering. Han følte sig snigløbet af BH-V2 fra BH-R2, der virkede som bygherrerådgiver, da BH-V2 pludselig beskyldte ham for overfakturering. Han blev også vred, da han erfarede, at BH havde kontaktet hans underentreprenører bag hans ryg. Det er disse for- hold, der er årsagen til, at »bølgerne gik højt«, som det fremgår af parternes korrespondance i januar 2021.

Voldgiftssagen er årsagen til, at TE i dag ikke længere driver aktiv virksomhed. Han har således valgt at lægge aktiviteterne over i et andet selskab ved navn …. For tiden arbejder dette selskab med en entreprise i ….

TE-V2 har forklaret bl.a., at han i dag er beskæftiget med …. Han var ansat som byggeleder hos BH frem til april 2020. Det var me- ningen, at TE simpelthen bare skulle overtage hele byggesagen, da A A/S var gået konkurs i slutningen af 2019. Det var hans indtryk, at der var »lig i lasten« i form af manglende afregninger over for leverandører, da TE overtog byggeriet.

Efter aftale med [offentlig instans2] skulle kabler føres gennem [offentlig instans1’s] parkeringskælder, og det var hans indtryk, at samarbejdet med [offentlig instans2] havde været godt.

Byggeriet var lånefinansieret, og BH var omhyggelig med at kontrollere, at der ikke skete overfakturering i forhold til byggeriets stade.

TE-V3 har forklaret bl.a., at han er uddannet tømrer og bygnings- konstruktør, og at han i dag har sin egen entreprenørvirksomhed med 40 ansatte. Han havde været ansat i mange år hos A, som desværre gik konkurs i slutningen af 2019. Han havde allerede er- faring som byggeleder fra en række andre byggeprojekter, før de begyndte byggeprojektet for BH [på Adresse1] og [Adresse2]. Li- gesom A og TE-V4 blev han selv ansat i TE efter konkursen med henblik på, at de kunne videreføre og færdiggøre entreprisen på [Adresse1] og [Adresse2]. Han virkede selv som sikkerhedskoordi- nator og erkender, at alting ikke altid var perfekt, men sådan er det på enhver byggeplads.

Der var flere forhold, som gav anledning til forsinkelse af bygge- riet, og ingen af disse forhold skyldtes dårlig byggeledelse. TE kunne således ikke forudsige, at hele landet blev lukket ned af statsministeren på grund af risiko for Covid-19-smitte i marts 2020. Det medførte udfordringer med at skaffe håndværkere til bygge- pladsen, både som følge af sygdom, børnepasningsproblemer og udenlandske håndværkere, der nu var afskåret fra at rejse frit. Det forsinkede arbejdet med dagligvarebutikken, at det ikke var muligt at få tilvejebragt butikkens planer for indretning af lokalerne. Det var bygherres ansvar at sørge for afklaring af disse forhold, som først meget sent faldt på plads, bl.a. fordi de oprindelige planer om en [forretning1] blev ændret til, at der i stedet skulle være en [for- retning2]. Bygherre var også ansvarlig for afklaring af spørgsmålet om føringsveje for el-kabler. Det medførte »en lille måneds forsin- kelse«, at de oprindelige planer om anvendelse af naboens parke- ringskælder pludselig blev ændret, fordi tilladelsen hertil blev til- bagekaldt. De to transformerstationer var en bygherreleverance, som også blev forsinket. Og da man endelig fik dem leveret den 9. september 2020, gik der lang tid, før de virkede. Først den 13. ok- tober 2020 blev de tilkoblet forsyningsnettet. Det var et problem, fordi el-installatøren ikke kunne foretage de nødvendige test og indreguleringer, før der var permanent strøm via transformerne. Ganske vist var der byggestrøm på pladsen, men hvis man vil undgå dobbeltarbejde, er man nødt til at vente, indtil strømforsynin- gen fra transformerne fungerer. For TE kostede det også spildtid, at BH havde engageret BH-R1 til at foretage ekstra tilsyn og kon- trol. Han og hans kolleger måtte således stå til rådighed og bruge tid på at besvare spørgsmål eller foretage gennemgang og kontrol sammen med folkene fra BH-R1. Endelig medførte det også forsin- kelse, da bygherren midt i byggeprocessen besluttede sig for ud- skiftning af køkkenelementer og hårde hvidevarer, fordi man øn- skede en finere kvalitet. Det var således stærkt forstyrrende og medførte både spildtid og ekstraarbejde for TE. Stikkontakter skulle flyttes, og der kom ridser og skrammer samt ekstra opryd- ning, der skulle ordnes.

Han har selv fremsendt aftalesedlerne vedrørende ekstraarbejder til BH. Det var svært at få BH til at godkende aftalesedlerne. Hvad særligt angår aftaleseddel nr. 27 på 1.200.000 kr. for 4 måneders standsning af arbejdet på grund af ny butik (afsendt den 29. oktober 2020), erkender han, at der vel ikke er tale om et egentligt ekstraar- bejde. Aftalesedlen har mere karakter af et modkrav. »Når de kræver dagbøder af os, vil vi også have betaling for forsinkelse.« Der blev foretaget stadeopgørelse en gang om måneden, og resul- tatet af disse stadeopgørelser var afgørende for acontoafregningerne. Der blev således aldrig betalt a conto, før der var foretaget kontrol af BH og repræsentanten for BH’s långiver, der ville være sikre på, at der ikke blev overfaktureret for udført kontraktarbejde. Han har ikke nogen erindring om de særlige problemer, der opstod i forbindelse med stadeopgørelsen pr. 31. december 2020 og diskus- sionen om overfakturering på den baggrund.

TE-V4 har bl.a. forklaret, at han er bygningskonstruktør og tidli- gere har virket som projektleder hos A A/S og TE. Byggeriet for BH blev forsinket, men årsagen var ikke manglende erfaring eller inkompetence hos totalentreprenøren. De mange restriktioner, der blev indført i marts 2020 på grund af risikoen for Covid-19-smitte, påvirkede bemandingssituationen negativt og medførte en vis for- sinkelse. Ændringen af beslutningen om anvendelse af [offentlig instans1’s] parkeringskælder til føringsveje for el-kabler mv. med- førte i sig selv flere måneders forsinkelse, og det var ikke en beslut- ning, som TE havde ansvaret for. Det var nemlig BH selv, der havde truffet aftale med [offentlig instans2] og oplyst, at de oprin- delige planer om føringsveje var godkendt, hvilket så efterfølgende viste sig at være forkert. Derfor blev omprojektering nødvendig, da TE i oktober 2020 fik at vide, at tilladelsen til anvendelse af parkeringskælderen var tilbagekaldt. Yderligere gav det anledning til betydelig forsinkelse, som TE også reklamerede over, at de ikke kunne få indretningsplanerne for dagligvarebutikken til tiden. Op- rindeligt var det planen, at der skulle have været en [forretning1] i lokalerne, men senere indgik BH aftale med B ApS om, at der i stedet skulle være en [forretning2]. Det var først i begyndelsen af november 2020, at de modtog de endelige indretningsplaner for butikken – altså efter den aftalte afleveringstermin for dagligvare- butikken. Transformerne var en bygherreleverance på kritisk vej, som også var forsinket og derfor medførte forsinkelse af hele byg- geprocessen. El-installatøren kan ikke gennemføre de nødvendige test og indreguleringer, før transformerne er på plads. Hvis han foretager test og indreguleringer på grundlag af den midlertidige byggestrøm, skal hele dette arbejde udføres på ny, når der er etab- leret permanent strømforsyning via transformerne. Derfor er han nødt til at vente for at undgå dobbeltarbejde. I efteråret 2020 foretog bygherre udskiftning af hårde hvidevarer samt køkkenelementer, fordi man ønskede en finere kvalitet. TE var ikke direkte involveret i dette arbejde, idet det blev udført af underentreprenør UE1’s egne folk efter aftale med BH. Men arbejdet med udskiftning af køkken påførte alligevel TE ekstraarbejde til oprydning og udbedring af skader mv. Der skulle også flyttes stikkontakter på grund af den ændrede indretning af køkkenerne.

BH-V2 har forklaret bl.a., at han er civilingeniør og har arbejdet i byggebranchen, lige siden han afsluttede sin uddannelse på DTU i 1997, de sidste 11 år som bygherrerådgiver. Han har etableret sit eget rådgivningsfirma, BH-R2, som i denne sag har ydet bistand til BH, herunder i forbindelse med kontrol af de løbende stadeop- gørelser til brug for acontoafregningerne. Efter hans opfattelse var det i praksis TE-V3 og TE-V4, som styrede byggeprocessen og ikke A, som kun kiggede forbi fra tid til anden. TE-V3 og TE-V4 havde imidlertid ikke den fornødne kompetence og erfaring til styring af en stor og kompleks totalentreprise som den på [Adresse1] og [Adresse2]. Det betød, at der manglede en kompetent og koor-

 

dineret styring af byggeprocesserne, og at arbejdsmiljøforholdene heller ikke var i orden. TE anvendte mange udenlandske håndvær- kere, hvilket i sig selv nødvendiggjorde en stram og sikker styring, som ikke var til stede på pladsen. TE havde også valgt at gennem- føre byggeriet uden tilsyn ved egen rådgiver. BH-R1 var således engageret af bygherre og ikke af totalentreprenøren selv, og det skyldtes netop BH’s utryghed ved den måde, som TE greb opgaven an på. Det viste sig da også, at BH-R1 løbende kunne påpege mange alvorlige fejl, ikke kun med hensyn til arbejdsmiljøforhold, men også egentlige mangler ved den håndværksmæssige udførelse, som nødvendiggjorde, at meget arbejde måtte gøres om.

Efter hans opfattelse var forsinkelserne forårsaget af mangel på nødvendige kompetencer hos totalentreprenøren. Dårlig tilrettelæg- gelse af arbejdsgangene og for ringe byggeledelse, fremdrift og effektivitet var en direkte følge af disse kompetencemangler. TE magtede simpelthen ikke opgaven. Det medførte også betydelig forsinkelse, at meget arbejde i første omfang var udført for dårligt og måtte gøres om, når fejl og mangler blev påtalt af bygherreråd- giverne. Det var ikke problemer med ændret valg af butik til dag- ligvareforretningen eller omgørelse af valget af føringsveje for elkabler mv., der var årsag til forsinkelserne. I øvrigt var det efter hans opfattelse TE selv, der som totalentreprenør måtte være an- svarlig for at få de fornødne tilladelser på plads, herunder også til- ladelse til kabelføring i naboejendommens parkeringskælder. Den sene levering af transformerne var heller ikke årsag til forsinkelse af byggeriet. Der var ikke plads til transformerne på byggepladsen, før de blev leveret, og der manglede heller ikke strøm. Indtil transformerne kom på plads, var der tilstrækkeligt med byggestrøm

– også til gennemførelse af test og systemafprøvninger mv. Da transformerne var leveret, og der var strøm på primærsiden, var TE slet ikke klar til af aftage strøm på sekundærsiden endnu. Det tog lang tid, før TE havde sørget for tilslutning af kabler og opsæt- ning af el-tavle på sekundærsiden.

Der opstod uoverensstemmelse mellem parterne om stadeopgørel- sen pr. 31. december 2020. Det var hans stadeopgørelse, der lå til grund for BH’s opfattelse af stadet på dette tidspunkt – og dermed for BH’s opfattelse om TE’s overfakturering af kontraktarbejde i januar 2021.

BH-V3 har forklaret bl.a., at han er bygningskonstruktør, og at han var ansat hos BHR1 i 2020, hvor BH havde engageret BH-R1 til at foretage byggetilsyn med henblik på at kontrollere forholdene på byggepladsen på [Adresse1] og [Adresse2]. De var 4 mand fra BH-R1, som var engageret til denne tilsynsopgave, og han og hans kolleger erfarede hurtigt, at der var alvorlige problemer med brandsikkerhed og arbejdsmiljø på pladsen. Der blev også opdaget alvorlige udførelsesfejl, som blev påtalt af BH-R1, og som nødven- diggjorde tilbagegang og genopførelse i flere tilfælde. Byggepladsen var efter hans opfattelse præget af dårlig ledelse, rod og uorden. F.eks. fandt de folk, der lå og sov i hjørner, og ølflasker, som flød rundt omkring, selv om alkohol er forbudt på byggepladsen.

TE-V5 har forklaret bl.a., at han er ejer af og direktør for L. Det var A A/S, der havde bestilt det bygningsstål, der skulle bruges på ejendommen, men da dette firma var gået konkurs, tilbageholdt han leveringen, indtil han havde modtaget betaling i januar 2020. Efter modtagelse af betaling sørgede han for udstedelse af en ejendomserklæring, hvoraf det fremgik, at stålet nu var individua- liseret og tilhørte bygherre.

BH-V4 har forklaret bl.a., at han er uddannet bankmand, men har arbejdet 35 år i byggebranchen. Han har sit eget rådgivningsfirma,

…, og han blev engageret af TE med henblik på at bistå som byg- geleder for TE på byggeriet på [Adresse1] og [Adresse2]. Han er- farede hurtigt, at byggeriet gik dårligt på dette tidspunkt. Den da- værende byggeledelse var ringe, der var stor udskiftning af håndværkere, hvoraf mange var udlændinge uden fornøden erfaring. Der var også flere underentreprenører, som var ude af stand til at præstere ordentlig kvalitet, navnlig VVS-manden var helt håbløs, og der opstod både problemer med vandskader og manglende varme hen over vinteren, som fik gulvene til at løfte sig. UE1 var også forsinket.

Den dårlige byggeledelse kom konkret til udtryk på den måde, at der blev bygget rundt omkring »på må og få«. Der blev startet ét sted, uden at arbejdet blev gjort færdigt, og så begyndte man et andet sted. F.eks. blev der også lagt lofter op, før kabler og rør var på plads, og så blev man selvfølgelig nødt til at pille lofterne ned igen. Det var noget rod, og efter hans mening var kvaliteten generelt for ringe.

Han mener ikke, at uklarheder med butiksindretningen medførte forsinkelser af betydning. Der var langt alvorlige problemer med el og ventilation, som ikke virkede, samt isolering af rør, der heller ikke var i orden. Når der først den 2. november 2020 kom endelig indretningsplan for dagligvareforretningen, var årsagen, at det havde været nødvendigt at ændre indretningen, fordi ventilations- anlægget i første omgang var projekteret forkert og skulle laves om. Det var problemer med kablerne på sekundærsiden, der var årsagen til, at der gik lang tid, før den permanente strømforsyning fra de nye transformere var på plads.

Med henblik på klargøring til aflevering havde A bedt ham om at sørge for udtørring af hele huset. Derfor bestilte han et firma til den opgave. Det kostede 200.000 kr., men TE nægtede at betale regningen, og derfor endte hans eget firma med at blive dømt til at betale, fordi det var …, der havde bestilt arbejdet.

TE-V6 har forklaret bl.a., at han er bygningskonstruktør og var ansat i UE1’s projektafdeling i 2020. Oprindeligt var der bestilt standardkøkkener, men på et tidspunkt kom der et ønske fra BH om opgradering af køkkenerne i ungdomsboligerne [på Adresse1] til en finere kvalitet. På dette tidspunkt var arbejdet 75 % færdigt. Ændringen betød, at der nu skulle opsættes nye køkkenlåger og en anden type hårde hvidevarer. Endvidere skulle der opsættes ekstra garderobeskabe i lejlighederne. Ændringerne medførte bl.a., at der skulle flyttes stikkontakter. Den oprindelige køkkenentreprise var indgået mellem UE1 og TE, men den nye blev indgået direkte mellem UE1 og bygherren BH. Arbejdet foregik i november 2020. På dette tidspunkt var lejlighederne slet ikke færdige endnu. Der manglede 30-40 % af både gulve og facader mod gården. UE1 påtog sig ansvaret for skader og ridser i forbindelse med arbejdet og har også betalt for udbedring af skaderne.

TE-V7 har forklaret bl.a., at han er el-installatør og var ansat hos underentreprenør UE2 i 2020. UE2 havde de fornødne kompetencer til at foretage træk af kabler fra transformer på sekundærsiden. Han husker ikke noget nærmere om problemer med kabelføringen til og fra transformerne. Transformerne var på plads, da UE2 trak forsyningsledningerne frem til transformerne. Man skal regne med 30 dage til arbejdet med at gennemføre de fornødne test og indre- guleringer af anlæg. Man kan godt udføre arbejdet på basis af byggestrøm, men man vælger normalt at afvente, at den permanente strømforsyning via transformerne er på plads, fordi det ellers er nødvendigt at gennemføre alle test og indreguleringer på ny på basis af den endelige strømforsyning.

TE-V8 har forklaret bl.a., at han er autoriseret el-installatør og indehaver af UE2, som TE havde engageret som underentreprenør til byggeprojektet på [Adresse1] og [Adresse2]. Der skal afsættes en måned til test og indregulering af el-installationer, og man vil normalt vente, til den permanente strøm via transformere er på plads, for at undgå dobbeltarbejde. UE2 har intet at gøre med strømforsyningen på primærsiden af transformerne. Det henhører under [elselskab]. Derimod var det hans opgave at sørge for kabler mv. på sekundærsiden, og den opgave blev udført uden problemer. TE-V9 har forklaret bl.a., at han er uddannet projektleder og ansat i …, der er et entreprenørfirma, som udfører opgaver for [elselskab] m.fl. [elselskab] ejer el-nettet i …. Oprindeligt havde der været planer om at føre kabler gennem [offentlig instans2’s] parkerings- kælder på nabogrunden, men det viste sig, at disse planer måtte ændres. Transformerne er placeret over terræn, og kablerne til pri- mærforsyningen er placeret under jorden, men over parkeringskæl- deren. Kunden skal have monteret sine stikledninger til sin el-tavle, før der sker montering af kabler til transformeren. Det er nødvendigt af sikkerhedshensyn. Det er kundens el-installatør, der skal tilmelde el-installationen – i det foreliggende tilfælde var det UE2, som er en rutineret virksomhed, der kender procedurerne, og der var vist ingen problemer i den forbindelse.

Transformerne blev kranet ind på pladsen den 9. september 2020, og der blev tilsluttet strøm (lavspænding) på primærsiden den 13. oktober 2020. Højspænding måtte vente, indtil der kunne udføres det nødvendige kabelarbejde i jorden, og det kunne ikke lade sig gøre med det samme, fordi der stod stilladser i vejen. Der var 600 A på lavspændingen, hvilket er rigeligt til gennemførelse af de nødvendige test af anlæg. Den 20. november 2020 var der højspænding på den ene transformer, og den 16. marts 2021 var der også højspænding på den anden.

TE-V10 har forklaret bl.a., at han er uddannet smedemester, men har fået en supplerende uddannelse til udførelse af brandventilation. Hans firma underentreprenør UE3 var underentreprenør for TE og havde bl.a. ansvar for installation samt test og indregulering af OTV-anlæg. Man kan godt gennemføre test på grundlag af bygge- strøm, men godkendelse forudsætter, at indregulering mv. er gen- nemført på grundlag af den permanente strømforsyning fra trans- formerne. Man kan ikke få ibrugtagningstilladelse, før inspektions- rapporten fra Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI) fore- ligger, og den afhænger af færdigmelding og indreguleringsrapport fra ABV-installatøren, altså fra ham. I denne sag blev inspektions- rapporten fra DBI udstedt den 22. december 2020 efter inspektion udført den 10. december 2020. Færdigmeldingen fra UE3 forelå ca. en uge forinden.

Afprøvning og indregulering af OTV forudsætter ikke alene, at der er strøm på anlægget, men også at alle facader er lukket, og at døre og trapper er på plads.

BH-V5 har forklaret bl.a., at han er elektriker og stærkstrømsinge- niør og har været ansat i BH-R1 i 32 år. Han virker som bygherre- rådgiver. Han var med på byggesagen på [Adresse1] og [Adresse2] fra start til slut. Der var tvivl om placeringen af transformerne, men det endte med, at de blev placeret i et gårdrum over terræn. Han havde et godt samarbejde med TE-V3 og TE-V4, der virkede som totalrådgiverens byggeledere. Han hjalp dem med kontakten til [elselskab] og med de nødvendige ansøgninger og tilmeldinger osv., og det var hans indtryk, at de var glade for hans hjælp. Han havde også et godt samarbejde med el-installatøren UE2. Efter placeringen af transformerne på pladsen skulle der opsættes el- tavler. Strømforsyningen (lavspænding) var klar den 13. oktober 2020. Højspændingen kom først på plads lidt senere.

TE-V11 har forklaret bl.a., at hun er jurist og ansat i …. Hun var ansat som fuldmægtig i [offentlig instans2] fra november 2020-ja- nuar 2023. Hun mener, at hun første gang hørte om byggesagen i marts 2021, og at det var en overraskelse for [offentlig instans2], at BH havde gjort brug af arealer tilhørende styrelsen. Der var opsat afstivning i [offentlig instans1’s] parkeringskælder af hensyn til nogle tunge transformere, der var placeret på jorden ovenover. Der var også en masse byggerod i kælderen. Det gav anledning til krav mod BH om oprydning og om betaling for uretmæssig brug. Hun

er ikke bekendt med, at der forinden skulle være givet nogen tilla- delse til BH til at benytte parkeringskælderen i forbindelse med byggeriet på [Adresse1] og [Adresse2].

BH-V6 har forklaret bl.a., at hun er uddannet ingeniør og ansat som tegnestuechef hos TE-R. Oprindeligt var TE-R engageret som rådgiver for bygherre, BH, men TE-R blev efterfølgende engageret af totalentreprenøren TE til at bistå med byggeprojektet. TE-R’s opgave var ikke at udføre egentlig fagtilsyn, men kun at føre tilsyn og rådgivning ad hoc.

Det var hendes indtryk, at hverken byggestyring eller afregning af fakturaer fra underentreprenører og leverandører fungerede særligt godt hos TE. Der var forvirring og uklarhed med hensyn til fordeling af ansvar og formidling af relevante informationer, og TE’s byggeledere savnede den kompetence og erfaring, som er på- krævet for at kunne udføre et projekt som det omhandlede på en ordentlig og professionel måde. Projektmateriale blev ikke frem- sendt til godkendelse, og vigtige informationer fra rådgiver blev ikke formidlet videre til underentreprenørerne. Der har været en voldgiftssag mellem TE-R og TE, der endte med, at TE-R fik medhold på alle punkter. Spørgsmål om ansvar for fejl ved den oprindelige montering af bygningsstål var et hovedtema i den på- gældende voldgiftssag. Problemet var vist netop TE’s manglende videreformidling til underentreprenøren, der skulle udføre arbejdet, af vigtig information fra TE-R.

Skønsmanden Per Mohr Hansen har vedstået sine skønserklæring- er. Han er ikke blevet spurgt om værdien af stadet, men derimod om værdien af det, der manglede at blive udført. Det har sammen- hæng med, at arbejdet var meget tæt på færdiggørelse, da kontrakten blev ophævet.

5.  Procedure

BH har anført navnlig, at ophævelsen af kontrakten den 1. februar 2021 var berettiget som følge af TE’s uberettigede arbejdsstands- ning. Ophævelsen skete efter behørigt påkrav i henhold til ABT 93 § 40, jf. mail af 25. januar 2021 fra BH.

TE havde foretaget arbejdsstandsning med henvisning til mang- lende betaling af en række krav, men på tidspunktet for arbejds- standsningen, som i virkeligheden allerede var sket inden TE’s varsel herom i januar 2021, havde TE ikke noget krav mod BH. Tværtimod havde BH penge til gode hos TE. Det var derfor med rette, at BH havde nægtet at imødekomme TE’s krav om yderligere betalinger. Af den grund indebar arbejdsstandsningen også en væ- sentlig misligholdelse af kontrakten fra totalentreprenørens side, som berettigede BH til at ophæve kontrakten som sket. Ud over væsentlig misligholdelse som følge af den uberettigede arbejds- standsning forelå der også væsentlig misligholdelse fra totalentre- prenørens side som følge af væsentlig forsinkelse og væsentlige mangler ved det udførte arbejde.

Skønsmanden har opgjort udgifterne til færdiggørelse af arbejderne til 4.002.946 kr. og udgifterne til udbedring af fejl og mangler ved det udførte arbejde til 5.266.400 kr. Hertil kommer en udgift til udbedring af mangler ved hovedtrappens vederlag ved hver trappe- repos, som skønsmanden så sig ude af stand til at besvare som følge af manglende oplysninger fra TE. BH har efterfølgende udbedret disse mangler ved hovedtrappen, og udgifterne hertil var 510.000 kr. Summen af disse udgifter udgør således 9.779.346 kr. (inkl. moms). Det er et beløb, som overstiger restsummen til færdiggørelse af entreprisen med 6.382.735 kr. For på ophævelsestidspunktet havde BH betalt i alt 83.967.901 kr. ud af den samlede entrepri- sesum (inkl. moms), der udgør 80.552.012 kr. + risikotillæg på 5 mio. kr. = 85.552.012 kr. med tillæg af 1.812.500 kr. (inkl. moms), som blev aftalt ved et forlig om betaling for ekstraarbejder (87.364.512 – 83.967.901 – 9.779.346 = negativ saldo med 6.382.735). Det er således klart, at TE havde foretaget overfakture- ring på tidspunktet for arbejdsstandsningen og ikke havde noget krav mod BH, men at der tværtimod var et udestående i BH’s favør på næsten 6,4 mio. kr. – vel at mærke inden man overhovedet tager BH’s dagbodskrav i betragtning. I opgørelsen af det beløb, som BH allerede har betalt, indgår betalingen for stålleverancen (1.940.625 kr. inkl. moms) i januar 2020 som en del af kontraktsummen, idet der ikke er grundlag for TE’s synspunkt om, at der skulle være tale om betaling ud over kontraktsummen.

Det er ubestridt, at BH’s krav på dagbøder kan opgøres til i alt

30.728.313 kr. på ophævelsestidspunktet, hvis man foretager bereg- ningen i henhold til vilkårene i tillægsaftalen af 31. juli 2020 (Tillæg I) til entreprisekontrakten. Når parterne ikke er enige om opgørelsen af dagbøder, skyldes det alene, at TE – uberettiget – anfægter, at disse vilkår kan lægges til grund, og at TE – ligeledes uberettiget – gør krav på tidsfristforlængelse.

Ud over dagbodskravet på 30.728.313 kr. har BH også en række andre modkrav. For det første er der tale om et krav på 15.124.103 kr., som udgør de udgifter til færdiggørelse og udbedring, som BH faktisk har afholdt ud over det, som skønsmanden har vurderet. Disse udgifter er dokumenteret ved udgiftsbilag, der er fremlagt i sagen. Yderligere har BH ubestridt krav på betaling for byggestrøm (166.250 kr.). Hertil kommer et krav om erstatning for BH’s udgifter til tilsyn udført af BH-R1 (393.486 kr.) BH’s samlede modkrav udgør således 46.412.153 kr. Efter tillæg af det ovenfor nævnte beløb på 6.382.734 kr. bliver resultatet herefter et samlet krav på 52.794.888 kr. Dette beløb skal dog reduceres med den betaling, som BH allerede har modtaget fra TE via deponeringskontoen, og som udgør et beløb på 7.180.000 kr. Herefter fremkommer en slutsaldo i BH’s favør på 45.614.888 kr.

Selv om BH’s samlede krav mod TE kan opgøres til 45.614.888 kr., har BH valgt at reducere sin betalingspåstand til 20 mio. kr. Det skyldes udelukkende procesøkonomiske hensyn i erkendelse af, at TE er ude af stand til at betale hele sin gæld til BH.

TE’s indsigelse om, at tillægsaftalen af 31. juli 2020 (Tillæg I) ikke skulle være bindende, er ikke korrekt. BH’s ophævelse af en- treprisekontrakten den 1. februar 2021 har virkning fra ophævelses- tidspunktet (ex nunc – ikke ex tunc), og derfor kan BH naturligvis støtte ret på de aftalte vilkår. Det gælder såvel vilkårene i den op- rindelige kontrakt som vilkårene i Tillæg I. Det betyder bl.a., at det er afleveringsterminerne i henhold til Tillæg I, der er gældende, og at BH har krav på dagbøder i henhold til de vilkår, der fremgår af Tillæg I. Tillæg I er en aftale, som blev indgået mellem professio- nelle parter, hvor bygherre accepterede en udskydelse af de dagbod- ssanktionerede afleveringsterminer mod en forhøjelse af dagbøde- rnes størrelse. Der er ikke grundlag for at anfægte gyldigheden af denne aftale.

Under sagen har TE koncentreret sin bevisførelse om årsagerne til forsinkelsen og grundlaget for sit krav om tidsfristforlængelse. TE har imidlertid ikke løftet sin bevisbyrde. Årsagen til forsinkelsen er, at TE ikke magtede byggeopgaven. TE var en totalentreprenør, der ikke havde de fornødne kompetencer til den entrepriseopgave, man havde påtaget sig. Bemandingen var for dårlig og uden de nødvendige kvalifikationer. Derfor blev resultatet den kaotiske byggeplads, som er beskrevet under vidneafhøringen. Der var hverken styr på tid, kvalitet, arbejdsmiljø eller andet. Det hele ville være gået endnu værre, hvis ikke bygherre havde engageret BH- R1 til at udføre det tilsyn, som TE i virkeligheden selv burde have udført, idet det ifølge kontrakten var en opgave, som påhvilede to- talentreprenøren. BH-R1 fangede mange af de meget alvorlige fejl, som TE selv burde have opdaget, og som betød, at meget arbejde måtte gøres om. Det var sådanne fejl og tilbagegange, der var en væsentlig årsag til forsinkelserne. Men også projekteringsfejl, dårlig

byggeledelse, mangel på kvalificeret mandskab og mangel på ef- fektivitet i tilrettelæggelsen af arbejdsprocesserne var væsentlige årsager til forsinkelserne. Der var i det hele tale om forhold, som totalentreprenøren selv var ansvarlig for.

Ved indgåelsen af tillægsaftalen den 31. juli 2020 – Tillæg I – blev der gjort endeligt op med alle de forhold, som var kendt på dette tidspunkt. Der blev – som det udtrykkeligt er anført i aftaleteksten »trukket en streg i sandet«. Det betyder, at totalentreprenøren herefter er afskåret fra at kræve tidsfristforlængelse ud over den udskydelse af afleveringsterminerne, som følger af Tillæg I, under påberåbelse af disse Problemerne som følge af restriktioner med henblik på at afværge faren for smitte med Covid-19 var kendte på dette tidspunkt, og allerede af den grund kan disse pro- blemer ikke begrunde krav om yderligere tidsfristforlængelse. I øvrigt er det under alle omstændigheder udokumenteret, at restrik- tionerne overhovedet kan begrunde noget krav om tidsfristforlæn- gelse. Det samme gælder om ændringen af butik fra en [forretning1] til en [forretning2]. Det var der allerede taget højde for ved Tillæg I.

Udskiftning af køkkener, etablering af transformerstationer og ændring af føringsveje for kabler mv. blev aktuelt efter indgåelsen af tillægsaftalen, men det var forhold, som TE havde kendskab til eller burde have kendskab til allerede ved indgåelsen af tillægsaf- talen den 31. juli 2020. Under alle omstændigheder er der tale om forhold, som ikke i realiteten har medført nogen forsinkelse af byggeriet. Det er ikke forhold på kritisk vej, og det er udokumente- ret, at bygherren på nogen måde har forsinket byggeprocessen i forbindelse med disse forhold. TE har da heller ikke fulgt ABT 93 eller entreprisekontraktens forskrifter om fremgangsmåden, hvis totalentreprenøren mener, at der er tale om forhold, som kan begrun- de tidsfristforlængelse. Der er således hverken foretaget rettidig reklamation eller fremlagt relevant dokumentation for årsagssam- menhæng mellem de påberåbte forhold og den forsinkelse, der ønskes tidsfristforlængelse for. Faktisk har TE end ikke været i stand til at angive det præcise omfang af den tidsfristforlængelse, som hvert af de påberåbte forhold efter TE’s egen opfattelse skulle kunne begrunde. Efter Tillæg I blev krav om tidsfristforlængelse første gang fremsat i advokatens brev af 4. september 2020, og det var blot en udokumenteret og uspecificeret reaktion på BH’s dag- bodsvarsel af 26. august 2020 og påberåbelse af diverse forsinkende forhold, som allerede var dækket af Tillæg I.

Udskiftning af køkkener og etablering af strømforsyning fra transformerne fandt ganske vist sted efter udløbet af afleveringster- minerne, men byggeriet var på dette tidspunkt i forvejen så forsin- ket, at der på ingen måde var tale om forhold, som forsinkede byggeprocessen yderligere. Der var slet ikke gjort plads til transfor- merne, før de blev leveret den 9. september 2020, og da der var strøm på transformernes primærside den 13. oktober 2020, nyttede det alligevel ikke noget, for der manglede nemlig stadig den nød- vendige tilslutning af el-tavle og kabler på sekundærsiden, som totalentreprenøren selv skulle sørge for. Først den 26. november 2020 var kabelforbindelsen tilsluttet på transformernes sekundær- side. Byggeriet var heller ikke nået frem til et stade, hvor der var mulighed for gennemførelse af test og indregulering før december, hvor disse test mv. faktisk blev gennemført. Der var således aldrig tale om, at man stod og ventede på strømforsyningen for at kunne gennemføre disse processer. I øvrigt ville man have haft mulighed for at anvende byggestrøm, hvis man ellers havde været klar på et tidligere tidspunkt, men det var man altså ikke. Det er således udokumenteret, at strømforsyningen var et problem, som medførte forsinkelse. Tilsvarende gælder om de ændrede føringsveje for kabler mv., der var en konsekvens af, at man ikke som først planlagt kunne benytte naboejendommens parkeringskælder, der tilhørte [offentlig instans2]. Det er i øvrigt en entreprenøropgave at sørge for de nødvendige myndighedstilladelser, og BH havde ikke afgivet løfter om føringsveje. Udskiftning af køkkener blev foretaget af UE1 efter aftale direkte med BH, og der er ikke tale om forhold, som berørte TE. TE har da heller ikke fremsat krav eller foretaget rettidig reklamation i den anledning.

TE har fremsat en række krav om betaling for ekstraarbejder, som slet ikke har været omtalt under bevisførelsen, og som alle bestrides som udokumenterede. Der blev indgået en forligsaftale mellem parterne om ekstraarbejder, hvor A repræsenterede 1. Ved denne aftale, som også dækkede el-arbejde i dagligvare- butikken og arbejde med transformerstationerne, påtog BH sig at betale 1.450.000 kr. + moms = 1.812.500 kr. BH har vedstået denne aftale, men det har TE ikke. Det bestrides som udokumente- ret, at TE har yderligere krav på betaling for ekstraarbejder.

Ud over de ubegrundede og udokumenterede krav om betaling for diverse ekstraarbejder har TE også fremsat en række øvrige ubegrundede og udokumenterede krav, som ligeledes bestrides. Det gælder bl.a. et uforståeligt kompensationskrav om betaling af 3,3 mio. kr. for forsinket byggestart. Det er useriøst, da der slet ikke var nogen forsinket byggestart.

Sagsomkostninger bør fastsættes til ikke under 1.250.000 kr. under hensyn til, at der har været tale om en tung og besværlig proces som følge af TE’s forhold. TE skal også erstatte BH’s udgifter til syn og skøn.

TE har anført navnlig, at TE var berettiget til arbejdsstandsning som følge af bygherrens misligholdelse ved vægring imod betaling af totalentreprenørens fakturaer for udført arbejde, jf. ABT 93 § 23 Derfor var BH ikke berettiget til at ophæve kontrakten med henvisning til arbejdsstandsningen. Der forelå heller ikke væsentlig misligholdelse som følge af mangler ved det udførte arbejde eller forsinkelse fra totalentreprenørens side. Derfor var BH også afskåret fra at ophæve kontrakten med disse begrundelser. Det bestrides ikke, at der var mangler, men det var ikke mangler, som kunne danne grundlag for ophævelse. På ophævelsestidspunktet var TE ikke færdig med sit arbejde, men blev afskåret fra at foretage fær- diggørelse og afhjælpning af mangler som følge af BH’s uberettige- de ophævelse af kontrakten. Det er derfor heller ikke skønsmandens ansættelse af færdiggørelses- og udbedringsudgifterne, som kan lægges til grund ved opgørelsen af manglernes omfang, for den er baseret på en forudsætning om, at det ikke er TE selv, men derimod en fremmed entreprenør, der skal udføre arbejdet. Det er kun TE’s egen kostpris, der er relevant, jf. herved TBB 2020.777.

TE havde krav på samlet mindst 6 måneders tidsfristforlængelse, og BH var allerede af den grund afskåret fra at ophæve kontrakten med henvisning til forsinkelse af byggeriet. I øvrigt var BH’s inter- esser under alle omstændigheder tilstrækkeligt tilgodeset ved be- stemmelserne om dagbøder. Særligt når der er tale om ophævelse af en kontrakt kort før færdiggørelsen, må der stilles strenge krav til bygherrens dokumentation for forsinkelsens væsentlighed, hvis ophævelse sker under påberåbelse af forsinkelse fra entreprenørens side. Disse strenge krav er ikke opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor det må lægges til grund, at entreprisearbejderne var på et stade svarende til en færdiggørelsesprocent på 96,6.

Når bygherren selv – uberettiget – har valgt at ophæve kontrakten, er han afskåret fra at påberåbe sig kontraktens vilkår som grundlag for sine økonomiske krav mod entreprenøren. TE har accepteret ophævelsen af tillægsaftalen (Tillæg I) af 31. juli 2020, og det be- tyder, at der ved parternes økonomiske opgør – herunder spørgsmå- let om beregningen af eventuelle dagbøder – i det hele kan ses bort fra vilkårene i Tillæg I. Derfor er det dagbodssatserne i de oprinde- lige entrepriseaftaler, der skal lægges til grund. Subsidiært gøres det gældende, at der skal ses bort fra Tillæg I med den begrundelse, at aftalen er for uklar eller ugyldig i henhold til aftalelovens § 31 eller § 36.

Der er ikke noget rimeligt grundlag for BH’s beskyldninger om, at forsinkelsen af byggeriet skyldes inkompetence og mangel på effektivitet fra totalentreprenørens side. Forsinkelsen er i det væ- sentlige forårsaget af bygherres egne forhold. TE har krav på tids- fristforlængelse, som dækker næsten hele forsinkelsesperioden. BH valgte at skifte køkkenelementer og hårde hvidevarer ud på et tidspunkt, der lå efter afleveringsterminerne. Det foregik hen over en periode fra primo oktober til medio december – altså ikke under 2 måneder – som berettiger TE til tilsvarende tidsfristforlængelse, jf. ABT 93 § 24. Ændret valg af dagligvarebutik (fra [forretning1] til [forretning2]) giver grundlag for et krav om tidsfristforlængelse på 6 måneder. Restriktionerne som følge af risikoen for Covid-19- smitte giver grundlag for skønsmæssigt 1 måneds tidsfristforlæn- gelse. Hertil kommer tidsfristforlængelse på ikke under 1½ måned som følge af ændringen af føringsveje for kabler, idet bygherres oplysninger om, at [offentlig instans2] havde godkendt anvendelse af [offentlig instans1’s] kælderlokaler, viste sig at være forkerte. Dette medførte et ganske betydeligt merarbejde til projektering og tillige forsinkelse, som berettiger TE til tidsfristforlængelse. Transformerne var en bygherreleverance, som også var forsinket, og som derfor også berettiger TE til tidsfristforlængelse frem til den 26. januar 2021. Transformerne er på kritisk vej, fordi alle de test og indreguleringer, som er nødvendige for at opnå ibrugtag- ningstilladelse, skal gennemføres på basis af permanent strøm fra transformerne. Den midlertidige byggestrøm er ikke tilstrækkelig, og der er ført bevis for, at der skal afsættes en måned til gennemførelse af disse test og indreguleringer.

Der er ikke noget grundlag for BH’s synspunkt om overfakturering. BH har hele tiden foretaget nøje kontrol af de månedlige stadeopgørelser, der ligger til grund for acontoafregningerne, for at undgå at betale for meget. Synspunktet om overfakturering er baseret på skønsmandens vurdering af udgifterne til færdiggørelse og udbed- ring af mangler, men denne vurdering beror som nævnt på en forkert forudsætning om, at dette arbejde skal udføres af en fremmed entreprenør og ikke af TE selv. Derfor kan disse beløb ikke lægges til grund. Det indgår også som en del af forudsætningsgrundlaget for BH’s betragtning om overfakturering, at betalingen for stålleve- rancen i januar 2020 var en del af kontraktsummen. Det er en fejl, for dette beløb skulle BH betale ud over kontraktsummen i henhold til parternes aftale herom. Selv hvis man skulle følge BH’s syns- punkt om, at arbejdets stade pr. 31. december 2020 ikke fuldt ud svarede til det, som TE har faktureret for, kunne det dog ikke beret- tige BH til helt at nægte betaling af nogen del af de omtvistede fakturaer. I givet fald måtte BH være forpligtet til i det mindste at foretage delvis betaling af de pågældende fakturaer, men det er ikke sket. Derfor må det under alle omstændigheder lægges til grund, at der i januar 2021 forelå betalingsmisligholdelse fra bygherrens side – og dermed et berettiget grundlag for totalentreprenørens ar- bejdsstandsning, jf. ABT 93 § 23.

Som nævnt bestrides BH’s opgørelse af dagbøder. Som følge af TE’s krav på tidsfristforlængelse er BH’s dagbodskrav under alle omstændigheder så lille, at det ikke kan ændre på, at TE’s krav mod BH var større end BH’s modkrav, og at der derfor forelå betalings- misligholdelse fra bygherrens side, da TE standsede arbejderne. Hertil kommer, at BH havde lovet at afstå fra at bringe et eventuelt krav på dagbøder i modregning med TE’s krav på betaling for udført arbejde.

Også de øvrige krav, som BH har gjort gældende, er uberettigede. Det bestrides således som udokumenteret, at BH har et krav på 15.124.103 kr. til udgifter til færdiggørelse og udbedring af mangler tilmed ud over det beløb, som skønsmanden har De udgiftsbilag, som BH har fremlagt i den forbindelse, beviser ingenting. Der er heller ikke ført bevis for mangler for 510.000 kr. ved hoved- trappens vederlag ved trapperepos. Der er intet fremkommet herom under bevisførelsen. BH har heller ikke krav på, at udgiften til BH- R1 væltes over på TE. Det er BH selv, der har valgt at engagere BH-R1 til at udføre tilsyn som bygherrerådgiver, og så må BH na- turligvis også selv betale udgiften til BH-R1’s honorar.

TE har krav på betaling for ekstraarbejde mv. i henhold til de fremlagte aftalesedler. Det kan ikke lægges til grund, at der er indgået en bindende forligsaftale om begrænsning af TE’s betalings- krav for ekstraarbejder. A havde ikke fuldmagt til at forpligte TE ved en sådan aftale. Hertil kommer krav på betaling for kontraktar- bejde i henhold til ubetalte fakturaer samt kompensation for forsin- ket byggestart og tilbageføring af hævet beløb på depotkonto. Yderligere har TE krav på erstatning for tabt avance som følge af BH’s uberettigede ophævelse af kontrakten (441.936 kr.). Resultatet er herefter en saldo i TE’s favør på 18.996.901 kr. svarende til den af TE nedlagte principale betalingspåstand. I opgørelsen af dette krav indgår bl.a. et restkrav vedr. kontraktarbejderne på ca. 1,7 mio. kr. og de ubetalte fakturaer for i alt ca. 7,2 mio. kr., der lå til grund for arbejdsstandsningen. Hertil kommer krav på betaling for yderligere ekstraarbejder mv. (i alt ca. 2,2 mio. kr.) og krav om et kompensationsbeløb på 3,3 mio. kr. for forsinket byggestart.

Hvad angår sagsomkostninger er TE enig med BH i, at der har været tale om en tung og besværlig proces, men det skyldes BH’s forhold, og det må komme BH til skade ved omkostningsfastsættel- sen. Endvidere skal BH betale alle udgifter til syn og skøn. Derfor bør BH betale sagsomkostninger til TE med et beløb på ca. 1,3-1,4 mio. kr.

6 Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Voldgiftsretten finder, at aftalerne, som ligger til grund for parternes indbyrdes retsforhold, består af totalentreprisekontrakten af 29.

december 2019 og de underliggende totalentreprisekontrakter

mellem BH og A A/S, som TE overtog ansvaret for ved totalentre- prisekontrakten af 29. december 2019. Også tillægsaftalen af 31. juli 2020, benævnt Tillæg I, udgør en del af aftalegrundlaget. Det i sagen omtalte Tillæg II, som ikke er fremlagt i sagen, og som ifølge det oplyste heller ikke er tiltrådt af begge parter, kan derimod ikke anses for en del af aftalegrundlaget.

Ophævelsen af entreprisekontrakten fandt sted den 1. februar 2021 og har virkning fra dette tidspunkt. Ophævelsen betyder derfor ikke, at entreprisekontrakterne og Tillæg I er uden betydning. Ved afgø- relsen af spørgsmålet om relevante afleveringsterminer og dagbøder mv. er det således vilkårene i Tillæg I, der skal lægges til grund, medmindre der skal gives TE medhold i indsigelsen om, at disse vilkår er for uklare, eller at tillægsaftalen af 31. juli 2020 er ugyldig. Voldgiftsretten finder tillægsaftalen af 31. juli 2020 klar og umisforståelig, og den er indgået mellem professionelle parter i en situation, hvor der var opstået uenighed om totalentreprenørens krav om tidsfristforlængelse, og hvor begge parter derfor fandt behov for et forlig for at undgå en voldgiftssag. Ved tillægsaftalen blev totalentreprenørens krav om udskydelse af de dagbodssanktio- nerede afleveringsterminer imødekommet, men til gengæld skete der en væsentlig forhøjelse af dagbødernes størrelse. Endvidere blev der truffet aftale om en ekstra engangsbod på 500.000 kr. for hver af afleveringsterminerne. Efter det, der er fremkommet under bevisførelsen, herunder om den økonomiske betydning for bygherre af en forsinkelse af byggeriet og om parternes forhold i øvrigt, finder voldgiftsretten ikke grundlag for at tilsidesætte Tillæg I som ugyldig, hverken efter aftalelovens § 31 eller § 36.

Da BH i januar 2021 nægtede at imødekomme TE’s krav om be- taling af en række fakturaer, skete det ikke med henvisning til det

betydelige dagbodskrav, som BH på dette tidspunkt anså sig for berettiget til, men med den begrundelse, at TE efter BH’s opfattelse havde foretaget overfakturering, og at kvaliteten af det udførte ar- bejde var for dårlig. Yderligere var det BH’s opfattelse, at fremdrif- ten i byggeriet på dette tidspunkt var for ringe. Uanset bygherrens motiver er det dog afgørende for spørgsmålet om totalentreprenør- ens standsningsret i henhold til ABT 93 § 23, om resultatet af en opgørelse af parternes økonomiske mellemværende er i totalentre- prenørens favør med den virkning, at totalentreprenøren samlet set har et forfaldent tilgodehavende hos bygherren. Bygherrens forfald- ne dagbodskrav indgår i denne opgørelse. Voldgiftsretten finder derfor, at der ikke kan ses bort fra de forfaldne dagbodskrav ved vurderingen af, om betingelserne for arbejdsstandsning i henhold til ABT 93 § 23 var opfyldt i januar 2021. Det er således under alle omstændigheder totalentreprenørens risiko, hvis han vælger at fo- retage arbejdsstandsning ud fra en fejlagtig antagelse om, at byg- herrens betalingsvægring var uberettiget.

Det er ubestridt, at BH’s dagbodskrav kan opgøres til 30.728.313 kr., hvis vilkårene i Tillæg I skal lægges til grund, og TE ikke har krav på tidsfristforlængelse. Spørgsmålet er herefter, om TE har krav på tidsfristforlængelse.

Voldgiftsretten finder, at Tillæg I har væsentlig betydning for bedømmelsen af spørgsmålet om berettigelsen af de krav om tids- fristforlængelse, som TE har fremsat. Med Tillæg I er der efter voldgiftsrettens opfattelse gjort endeligt op med alle de forhold, der kunne få betydning for færdiggørelsen af entrepriserne, og som totalentreprenøren havde kendskab til eller burde have kendskab til ved indgåelsen af denne tillægsaftale den 31. juli 2020. Det fremgår således udtrykkeligt af aftalens punkt 3, »at der ved indgå- elsen af Tillæg I er trukket en streg i sandet« med hensyn til »alle krav fra totalentreprenøren«.

Allerede fordi de udfordringer for TE, der var forbundet med re- striktioner som følge af risikoen for smitte med Covid-19, var kendte på tidspunktet for indgåelsen af tillægsaftalen den 31. juli 2020, er det efter voldgiftsrettens opfattelse udelukket, at TE kan være berettiget til yderligere tidsfristforlængelse med den begrun- delse. Det samme gælder om den forsinkelse, som ændringen af dagligvarebutikken fra en [forretning1] til en [forretning2], kan have givet anledning til. Allerede i maj 2020 modtog TE således underretning om, at der var indgået en aftale med B ApS om etable- ring af en [forretning2] i lokalerne, og TE modtog plantegning med byggeprogram og indretningsplan for forretningen den 1. juli. Voldgiftsretten finder derfor, at der allerede ved den tidsfristforlæn- gelse, der skete ved Tillæg I, er taget højde for eventuelle forsinkel- ser i den anledning.

Voldgiftsretten bemærker, at parterne er enige om, at det oprinde- ligt var planen, at der skulle etableres føringsveje for el-kabler mv. i en parkeringskælder tilhørende ejeren af naboejendommen, [of- fentlig instans2]. Voldgiftsretten lægger til grund, at BH er ansvarlig for, at TE havde fået det indtryk, at [offentlig instans2] havde godkendt planerne herom, og at TE derfor som udgangspunkt er berettiget til tidsfristforlængelse, hvis ændringen af disse planer medførte forsinkelse af det samlede byggeri, jf. ABT § 24, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes herved, at oplysningen om, at [offentlig in- stans2] alligevel ikke ville tillade kabelføring mv. i [offentlig in- stans1’s] kælder, først fremkom i et bygherremøde den 13. august 2020 – altså efter Tillæg I. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten imidlertid til grund, at TE ikke har ført tilstrækkeligt bevis for, at de projektændringer, der var nødvendiggjort af de ændrede planer, medførte en forsinkelse af det samlede byggeri, som berettiger til tidsfristforlængelse. Voldgiftsretten bemærker herved, at TE ikke inden udløbet af reklamationsfristen på 10 dage for ekstraarbejder og tidsfristforlængelse i henhold til kontraktvilkårene har taget

forbehold om tidsfristforlængelse i anledning af de ændrede planer for føringsveje. Heller ikke i advokatens brev af 4. september 2020, der kom som en reaktion på BH’s varsel om dagbøder den 26. august 2020, er det pågældende forhold omtalt. I øvrigt er spørgsmålet om mulige forsinkelser af det samlede byggeri i anledning af det pågældende forhold efter voldgiftsrettens opfattelse kun sparsomt belyst under vidneafhøringerne.

Allerede inden indgåelsen af tillægsaftalen den 31. juli 2020 var det klart, at der skulle etableres to transformere til brug for den permanente strømforsyning til ejendommene. Dette forhold kan derfor ikke i sig selv begrunde TE’s krav om yderligere tidsfristfor- længelse. Spørgsmålet er imidlertid, om den omstændighed, at der var tale om en bygherreleverance, som først fandt sted i september 2020, og at strømforsyning til transformerne først blev etableret den 13. oktober 2020, kan danne grundlag for et berettiget krav om tidsfristforlængelse for totalentreprenøren. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at byggeriet på grund af totalentre- prenørens egne forhold i forvejen var så forsinket, at det ikke har medført nogen forsinkelse af byggeriet, at transformerne ikke blev leveret og tilsluttet strømforsyningen på et tidligere tidspunkt. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at da strømforsyning på primærsiden var etableret den 13. oktober 2020, var kabler og el-tavle på sekundærsiden, som TE selv var ansvarlig for, endnu ikke klar. Først mere end en måned senere – den 26. november 2020

  • var kabeltilslutning klar på sekundærsiden, og el-tavlen kom på plads den 3. december 2020. Før den permanente strømforsyning via transformerne var etableret, var byggepladsen forsynet med byggestrøm, og det er ikke dokumenteret, at det i sig selv har medført forsinkelse af byggeriet, at man frem til december måtte klare sig med byggestrøm. Det må derfor lægges til grund, at det skyldes forsinkelse af byggeprocessen af andre grunde, at TE ikke på et tidligere tidspunkt var klar til at gennemføre de test og indre- guleringer til brug for myndighedsgodkendelser mv., som var af- hængige af, at den permanente strømforsyning via transformerne var

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at TE hverken vidste eller burde vide, at BH ville træffe beslutning om udskiftning af hårde hvidevarer og køkkenelementer mv., da tillægsaftalen blev indgået den 31. juli 2020, og TE må anses for at have foretaget rettidig reklamation vedr. dette forhold i advokatens brev af 4. september 2020, hvor han reagerede på BH’s varsel om dagbøder og i den forbindelse henviste til BH’s planer om at ville udskifte hårde hvidevarer mv. Voldgiftsretten finder derfor betingelserne for tidsfristforlængelse opfyldt, hvis TE kan dokumentere, at der er tale om et forhold, som har medført forsinkelse af det samlede byggeri. Det er imidlertid voldgiftsrettens opfattelse, at TE ikke har løftet sin bevisbyrde. Udskiftningen af hårde hvidevarer samt køkkenelementer mv. fandt sted på et tidspunkt, hvor byggeriet på grund af totalentreprenørens egne forhold allerede var forsinket, idet hverken gulve eller facader var færdigmonteret endnu. Selv om udskiftningen fandt sted på et tidspunkt, hvor afleveringstermi- nen for [Adresse1] (den 1. oktober 2020) var udløbet, har den derfor ikke forsinket færdiggørelsen af denne entreprise. Voldgiftsretten bemærker herved, at udskiftningen ikke blev foretaget af TE, men derimod af UE1-køkkenvirksomheden efter aftale direkte mellem bygherren og denne virksomhed, og at der ikke er ført tilstrækkeligt bevis for, at UE1’s arbejde med udskiftning af hårde hvidevarer og køkkenelementer mv. har grebet forstyrrende ind i det øvrige arbej- de på byggepladsen på en sådan måde, at betingelserne for tidsfrist- forlængelse i henhold til ABT 93 § 24 er opfyldt.

På den anførte baggrund er det voldgiftsrettens konklusion, at TE ikke har krav på tidsfristforlængelse, og at BH’s dagbodskrav på ca. 30,7 mio. kr. derfor er berettiget.

Voldgiftsretten bemærker, at BH måned for måned har foretaget kontrol af de stadeopgørelser, der har ligget til grund for acontoaf- regningerne fra TE, og at der ikke før stadeopgørelsen pr. 31. de- cember 2020 har været uenighed mellem parterne herom. Imidlertid opstod der uoverensstemmelse om stadeopgørelsen pr. 31. december 2020 – og dermed om grundlaget for TE’s acontoafregninger pr. denne dato (faktura [Adresse2], nr. 99 og nr. 101). Yderligere var der uenighed om nogle fakturaer vedrørende ekstraarbejder mv. Efter bevisførelsen, herunder navnlig korrespondancen herom og skønserklæringerne, lægger voldgiftsretten til grund, at TE i en vis udstrækning har foretaget overfakturering, og at BH derfor var berettiget til at afvise TE’s krav om omgående betaling af de opkrævede beløb. Herefter og efter det anførte om BH’s krav på dagbøder finder voldgiftsretten, at betingelserne for arbejdsstands- ning ikke var opfyldt, jf. ABT 93 § 23.

På den anførte baggrund er det voldgiftsrettens opfattelse, at TE’s arbejdsstandsning og instruks til sine underentreprenører om at tilbageholde kvalitetssikringsmateriale mv. må anses for en væsent- lig misligholdelse af kontrakten, som berettigede BH til at foretage ophævelse af kontrakten som sket, jf. ABT 93 § 40. Ophævelsen er sket efter behørigt påkrav.

Som følge af misligholdelsen fra TE’s side har BH ikke alene krav på dagbøder frem til ophævelsestidspunktet, men også erstatning for tab som følge af merudgifter til færdiggørelse af byggeriet ved anden entreprenør. Herudover har BH krav på erstatning for mangler ved det udførte arbejde. Efter bevisførelsen finder vold- giftsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at ansætte udgifterne til færdiggørelse af arbejderne samt udbedring af mangler højere end de beløb, som fremgår af skønserklæringerne. I sin erstatningsop- gørelse har BH taget højde for den del af entreprisesummen, der dækker færdiggørelsesarbejderne, således at det kun er merudgif- terne til færdiggørelse samt udgifterne til udbedring af mangler, erstatningskravet dækker. Erstatningskravet på mere end 15 mio. kr. for udgifter ud over skønsmandens vurdering kan voldgiftsretten imidlertid ikke godkende. Voldgiftsretten finder heller ikke tilstræk- keligt belæg for BH’s krav om erstatning for udgifterne til BH-R1’s honorar. BH-R1 har virket som bygherrerådgiver i henhold til aftale med BH, og der er ikke tilstrækkeligt grundlag for BH’s synspunkt om, at TE skal erstatte udgifterne til BH-R1’s honorar, selv om det må lægges til grund, at BH-R1’s indsats også har været en fordel for TE. Voldgiftsretten tiltræder BH’s synspunkt om, at betalingen af 1.940.625 kr. inkl. moms for stålleverancen i januar 2020 skal anses for en del af kontraktsummen, idet beløbet dækker kontrakt- arbejde, og idet der ikke er ført bevis for en aftale om, at beløbet skulle betales ud over kontraktsummen.

Hvad angår de betalingskrav, som TE har gjort gældende, bemær- ker voldgiftsretten, at der ikke er grundlag for TE’s krav om erstat- ning for tab som følge af ophævelsen, da BH var berettiget til at ophæve kontrakten. Kravet om kompensation for forsinket bygge- start (3,3 mio. kr.) er ikke nærmere belyst under hovedforhandling- en. Voldgiftsretten finder kravet udokumenteret og tager det derfor ikke til følge. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten som nævnt til grund, at der i en vis udstrækning er sket overfakturering, således at BH i hvert fald ikke er forpligtet til at betale de ubetalte fakturaer vedrørende kontraktarbejder i henhold til stadeopgørelsen pr. 31. december 2020 fuldt ud. Den ubetalte faktura nr. 72 vedrørende ekstraarbejder har ifølge det oplyste været genstand for forligsfor- handlinger, hvorunder TE var repræsenteret af A. Efter bevisførel- sen om de pågældende ekstraarbejder og om parternes forligsfor- handlinger finder voldgiftsretten ikke tilstrækkeligt bevis for TE’s berettigelse til betaling for de omtvistede ekstraarbejder ud over det, som BH allerede har godkendt. Voldgiftsretten finder heller ikke tilstrækkeligt bevis for TE’s krav om betaling for yderligere (ikke fakturerede) ekstraarbejder.

Da BH har begrænset sit erstatningskrav mod TE til 20 mio. kr. af procesøkonomiske grunde, og da dette krav under alle omstæn- digheder er væsentligt mindre end det, som BH efter det ovenfor anførte er berettiget til, finder voldgiftsretten ikke anledning til en nøjagtig opgørelse af BH’s krav og TE’s modkrav.

Af disse grunde tager voldgiftsretten BH’s betalingspåstand til følge og frifinder BH for den betalingspåstand, som TE har nedlagt under sagen.

Efter sagens udfald, omfang og forløb skal TE betale sagsomkost- ninger til BH med 1.341.660 kr. Heraf er 1 mio. kr. til dækning af udgifter til advokat og 341.660 kr. til dækning af BH’s skønsom- kostninger og skønsmandens fremmøde under hovedforhandlingen med henblik på afhjemling af skønserklæringerne. Sagsomkost- ningsbeløbet skal betales som nedenfor bestemt. Endvidere skal TE betale omkostningerne til voldgiftsrettens behandling af sagen som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes

TE skal til BH betale 20 mio. kr. med procesrente fra den 10. marts 2021.

I sagsomkostninger skal TE til BH betale 1.341.660 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.