UGD 2021.30.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio april 2021, og vedrører en entreprenør der fik tilkendt erstatning for bygherreforsinkelse.
I december 2014 indgik en totalentreprenør (TE) og en bygherre en kontrakt om projektering og udførelse af et byggeri på et byggefelt betegnet B9.
Projektets størrelse, placering, krav til udførelse og antal entreprenører medførte, at byggeriet blev svært komplekst, hvilket bygherren havde undervurderet. Under byggeriet havde bygherren bl.a. truffet beslutning om at opføre et parkeringshus på nabofeltet B10. Dette fik altafgørende betydning for indretning og logistik på byggepladsen, herunder tilkørselsforholdene til byggefelt B9 samt valg af kranplaceringer og krantyper. Det var bl.a. blevet umuliggjort at anbringe en bæltekran til opførelse af byggeri på B9. TE måtte i stedet stille en tårnkran på et areal imellem de to felter, hvilket nødvendiggjorde etablering af betonfundament til kranen.
Som følge af flere forhold der gjorde projektet mere og mere komplekst, blev projektet forsinket, hvorfor TE fremsatte økonomiske krav, samlet opgjort til over 70 mio. kr. BH påstod heroverfor frifindelse og fremsatte krav om dagbodsbetaling for påstået entreprenørforsinkelse opgjort til ca. 17 mio. kr.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde indledningsvist til grund, at BH ikke havde magtet at styre det komplekse byggeri. BH havde været årsag til, at der var opstået flere problemer, og at byggeriet således var blevet så komplekst.
Voldgiftsretten fandt derfor, at forsinkelserne skyldtes bygherrens forhold, jf. ABT 93 § 24, stk. 1, nr. 2.
Yderligere fandt Voldgiftsretten, at BH’s ageren udløste erstatningsansvar over for TE efter ABT § 27, stk. 1, nr. 1. TE fik således tilkendt erstatning for hindringer, ændringer og forstyrrelser. TE blev desuden frikendt for BH’s dagbod, da retten fandt, at der ikke forelå en dagbodsudløsende sluttermin, da parterne ikke var blevet enige om en ny tidsplan. Hertil kom, at TE havde ret til tidsfristforlængelse frem til den 3. september 2018.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Bygherren har afgørende betydning for byggeriet, hvorfor det er bygherren ansvar at optimere koordinering og styring af byggeprocessen samt samarbejdet mellem aktørerne på projektet, således at der skabes et flow i byggeriet og et godt arbejdsmiljø. Såfremt forsinkelserne skyldes bygherrens forhold, kan entreprenøren kræve erstatning efter ABT § 27, stk. 1, nr. 1, jf. ABT 93 § 24, stk. 1, nr. 2.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB.2021.790 / Sag nr. C-14345
#ugensdom #entrepriseret #forsinkelse
-0O0-
Totalentrepenør TE A/S (adv. Frants Dalgaard-Knudsen)
mod
Holdingselskab HS A/S (adv. Thomas Schultz)
og
Projektselskab PS P/S (adv. Thomas Schultz)
og
… Kommune (advokat Thomas Høj Pedersen)
Mellem klager totalentreprenør TE A/S (TE) og indklagede 1, holdingselskab HS A/S (bygherre), Projektselskabet PS P/S (bygherre) og … Kommune (bygherre), har der tidligere verseret voldgiftssagerne C-14132 og C-14511 vedrørende TE’s totalentreprise på et byggeri på byggefelt B9 i et byggeområde betegnet … ved … Station. Disse sager blev afgjort ved kendelser af 15. maj 2017 og 20. december 2018. Ved den første kendelse blev TE tilkendt en samlet tidsfristforlængelse på 163,5 arbejdsdage som følge af, at TE’s byggestart blev forskudt fra den aftalte dag den 26. oktober 2015 til den 15. august 2016. Den anden kendelse vedrører det beløbsmæssige erstatningsopgør herfor.
Nærværende sag drejer sig om det økonomiske opgør mellem parterne i tidsrummet fra TE’s overtagelse af byggepladsen den
15. august 2015 og frem til den endelige aflevering af byggeriet den 3. september 2018.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af direktør, ingeniør Jens Otto Christiansen, civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen og fhv. landsdommer Karsten Bo Knudsen, med sidstnævnte som formand, der også traf afgørelse i de to tidligere voldgiftssager.
Påstande m.v.
TE har nedlagt påstand om, at de indklagede skal betale 70.411.362 kr. inkl. moms, subsidiært et mindre beløb, med tillæg af den til enhver tid aftalte gældende procesrente i henhold til renteloven af
17.500.000 kr. med procesrente fra den 13. august 2017, af
1.552.551 kr. fra den 29. september 2017 og af 1.156.252 kr. fra den 26. oktober 2017, samt af restbeløbet 50.202.559 kr. fra den
2. november 2018 og til betaling sker.
Over for den af de indklagede selvstændigt nedlagte påstand påstås frifindelse.
De indklagede har nedlagt påstand om frifindelse for TE’s påstand om betaling af 70.411.362 kr. inkl. moms.
De indklagede har nedlagt selvstændig påstand om, at TE tilpligtes at betale 11.294.329,38 kr. inkl. moms til Bygherre med tillæg af procesrente fra den 14. oktober 2018 og til betaling sker.
Hovedforhandlingen har fundet sted i dagene 24., 25. og 26. februar samt 2., 3., 4., 5., 9., 10., 11. og 12. marts 2021 på Hotel
….
Der er afgivet forklaring af [i alt 17 personer].
Skønsmanden, rådgivningschef, teknikumingeniør Jens-Erik Poulsen, blev afhjemlet.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Voldgiftsrettens afgørelse og begrundelsen herfor
Klagers krav
Om forløbet af byggeriet på området ved … Station skrev
koncernmoderselskabet (KMS), der i nærværende sag identificeres med de tre indklagede, i en selskabsmeddelelse af 30. august 2018 bl.a. følgende:
»Projektet … i … har givet koncernen store udfordringer, og med den aktuelle nedskrivning på projektet med DKK 50 mio. udgør det samlede tab på projektet over de sidste tre år ca. DKK 35 mio. Oprindelig budgetteret avance på projektet var i niveauet DKK 115 mio., hvorfor afvigelsen udgør DKK 150 mio.
Ud over det særdeles uheldige forløb med en entreprenørkonkurs medio 2017, må den daglige ledelse i dag konstatere, at projektets størrelse, placering, krav til udførelse, antal entreprenører, m.v. har medført en høj grad af kompleksitet, som KMS som bygherre har undervurderet. I forbindelse med, at adm. direktør … stoppede i foråret 2018 blev det meldt ud, at denne type af komplekse udviklingsprojekter, herunder shoppingcentre, ikke længere er en del af koncernens strategi.
…
Den aktuelle nedskrivning på DKK 50 mio. omfatter blandt andet:
– Betydelige overskridelser af de forventede omkostninger til færdiggørelse af projektet. En andel af disse overskridelser må tilskrives fejlagtige vurderinger som en konsekvens af betydelig personaleudskiftning på projektet.
– Betydelige omkostninger til genopretning af fejlagtigt udførte forhold i projektet, …
– Indgåelse af forlig og revurdering af risici i flere forhold med entreprenører.
– …«
Det er i meddelelsen tillige anført, at der er »en risiko for, at der kan komme yderligere afvigelser.«
I et tidsskrift udtalte KMS’ bestyrelsesformand samme dag, at »Det er en rigtig, rigtig, rigtig træls sag,« og at risikostyringen havde været for dårlig.
Disse oplysninger blev offentliggjort fire dage før den endelige aflevering af B9 fandt sted den 3. september 2018, og de må således antages at være dækkende for langt det meste af den tid, hvor TE arbejdede på B9.
Voldgiftsretten har efter bevisførelsen – herunder fremviste fotos, afgivne forklaringer, bygherremødereferater m.v. – ikke grundlag for andet end at lægge til grund, at de i selskabsmeddelelsen angivne meget betydelige problemer for bygherren også har omfattet byggefelt B9.
Vedrørende B9 kan navnlig henvises til bygherrens beslutning om at opføre et parkeringshus på nabofeltet B10, som oprindelig var udpeget som byggepladsområde for TE’s byggeri på B9. Dette fik altafgørende betydning for indretning og logistik på byggepladsen, herunder tilkørselsforholdene til byggefelt B9 samt valg af kranplaceringer og krantyper. Der skete tillige inddragelse af et område umiddelbart syd for B9, som også var udpeget som byggepladsområde for TE, i forbindelse med opførelse af en fodgængerbro over jernbanen samt flytning af et hegn, således at der kunne etableres en brandvej til husene på …gade ved den vestlige side af byggepladsen, hvorfra der skulle være indkørsel til byggepladsen.
Hertil kan føjes, at … Kommune ikke indførte et kranforbehold sammen med en række andre betingelser i byggetilladelsen, hvilket havde været nærliggende over for en aftalepart, at TE under betonmontagen fik at vide, at den høje tårnkran mod nord i perioder skulle vige for bygherrens kran og andre arbejder på byggeriet på B10, at der efter elementmontagen skulle være stillet stilladser ved facader, men at dette blev afbrudt af bygherren, idet der på P- kælderen under B9 skulle fjernes membran og udføres afvandingskiler mod syd, vest og nord på de dele af kælderen, der lå uden for TE’s entreprisegrænse, hvilket arbejde burde have været projekteret og udført i forbindelse med arbejderne ved P-kælderen, inden TE fik overdraget byggepladsen på B9, at efter aflevering af butikker i stueetagen klar til aptering, måtte TE på grund af bygherrens forhold afbryde de resterende facadearbejder, så der kunne udføres belægninger mod syd og øst, at afsluttende facadearbejder efter butikkernes åbning kun kunne foregå i morgentimerne indtil butikkernes åbning og efter særlig aftale, og at der efter åbning af P-kælderen skulle etableres en flugtvej, som begrænsede transportmulighederne på byggepladsen.
Voldgiftsretten bemærker, at der ovenfor ikke er tale om en udtømmende opremsning af forsinkende og fordyrende omstændigheder.
Disse omstændigheder – og de deraf følgende forsinkelser af byggeriet på B9 og følgerne heraf – må anses som en følge af bygherrens forhold, jf. ABT 93 § 24, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes herved, at bygherren selv i meddelelsen af 30. august 2018 har tilkendegivet, at man havde måttet konstatere at have begivet sig ud i et projekt, som man slet ikke magtede, og som var så komplekst og tabsgivende, at man ikke mere ville involvere sig i et tilsvarende projekt, ligesom direktøren blev afskediget.
Bevisførelsen har – henset til det ovenfor anførte og bevisførelsen i øvrigt – ikke givet voldgiftsretten grundlag for at statuere, at TE, under de af bygherren forårsagede omstændigheder for byggeriet på B9, har haft en sådan andel i de opståede forsinkelser, at TE burde have kunnet afslutte sin totalentreprise på et tidligere tidspunkt end den 3. september 2018.
Sagens parter er alle professionelle aktører inden for byggesektoren. TE har ikke godtgjort, at det skete begivenhedsforløb juridisk kan bedømmes efter reglen om bristede forudsætninger eller aftalelovens §§ 33 og 36. Det er heller ikke påvist, at TE er berettiget til at fakturere som regningsarbejde, ud over det af parterne aftalte.
Voldgiftsretten finder, at bygherrens ageren, som ovenfor beskrevet i forbindelse med projektet og dets gennemførelse på B9, samlet må betegnes som en meget betydelig forsømmelse, der udløser erstatningsansvar over for TE i medfør af ABT § 27, stk. 1, nr. 1.
På dette grundlag påkender voldgiftsretten TE’s krav således:
TE har som grundlag for sit krav foretaget en slutkalkulation baseret på tilbudslisternes poster, men det har ikke været muligt at vurdere de fremsatte krav på dette grundlag, da der ikke er fremlagt underliggende detaljerede beregninger af de merpriser, som kan relateres til de hindrende og forsinkende forhold. Voldgiftsretten har derfor måttet foretage et skøn for merpriserne ved entreprisen. Kontraktsum inkl. moms er 118.557.125,00 kr. Ekstra arbejder inkl. de af voldgiftsretten tilkendte beløb for aftaleseddel BH 25 og BH 94, jf. nedenfor under indklagedes krav, udgør 13.916.723,00 kr. Indeksering af entreprisesummen udgør 5.322.404,00 kr. Ny PC til … udgør 18.435,00 kr. Fradrag i TE’s slutopgørelse udgør 348.919,00 kr. Samlet andrager disse entreprisebeløb 137.465.767,00 kr. inkl. moms.
I kontrakttidsplanen fra 27. oktober 2015 til 26. maj 2017 er der 578 kalenderdage og 398 arbejdsdage beregnet efter en dansk kalenders helligdage og fridage. I as-built-tidsplanen fra 15. august 2016 til 3. september 2018 er der 736 kalenderdage og 509 arbejdsdage, hvilket er henholdsvis 172 kalenderdage og 121 arbejdsdage mere end kontrakttidsplanen.
Den skønsmæssige opgørelse af erstatningen omfatter følgende beløb inkl. moms:
Forceringsomkostninger i perioden 7. november 2016 til 24.
februar 2017 fastsættes til 1.875.000,00 kr.
Hindringer, ændringer og forstyrrelser for blandt andet kileopbygninger, udvendige belægninger og øvrige forhold fastsættes til 6.250.000,00 kr.
Omkostninger ved forøget tidsforbrug og materielleje ved ændrede byggepladsforhold, der blandt andet omfatter omrokeringer i byggerioden, lange og uhensigtsmæssige transportveje på byggepladsen, leje af ekstra Manitou med fører samt en forlænget byggepladsdrift fastsættes til 10.625.000,00 kr.
Fordyrelse af betonelementer som følge af forsinkelser og ændrede forhold fastsættes til 7.375.000,00 kr.
Forøgede kapacitetsomkostninger i forsinkelsesperioden til TE’s faste omkostninger samt omkostninger til projektleder og byggeledere fastsættes til 9.625.000,00 kr.
Ændringer af projektet i stueplan svarende til aftaleseddel BH 12 fastsættes til 3.977.875,00 kr.
Skønnet indeksregulering af de ovenstående poster fastsættes til 1.250.000,00 kr.
Forlænget garanti for 172 kalenderdage fastsættes til 154.196,00 kr. (ej moms).
Dækningsbidrag af mistet omsætning i forsinkelsesperioden fastsættes til 2.100.000,00 kr. (ej moms).
Samlet bliver erstatningsbeløbet på 43.232.071,00 kr. Entreprisebeløb og erstatningsbeløb udgør samlet 180.697.839,00 kr. inkl. moms, hvoraf der er betalt 126.532.472,00 kr.
Samlet tilkendes TE herefter et beløb på 54.165.367,00 kr.
Indklagedes krav
Det største af de indklagedes krav udgøres af et dagbodskrav på 16.882.535,00 kr.
Totalentreprisekontrakten indeholder en dagbodsbestemmelse i punkt 3.3, hvor der henvises til bilag 3 som vedrører ABT 93 med fravigelser og tilføjelser. Af kontrakttidsplanen fremgår, at entreprisen skulle udføres på 414 arbejdsdage (27. oktober 2015 til 26. maj 2017) samt 10 arbejdsdage til byggepladsetablering.
I bygherremødereferatet fra møde nr. 9 den 3. november 2015 er i pkt. 5.01 om tidsplan/stade bl.a. anført: »TE udarbejder ny hovedtidsplan, …. Denne tidsplan vil så være udgangspunkt for en forventet aflevering. Endelig afleveringstidspunkt aftales først efter afsluttet råhus. Denne hovedtidsplan er klar indenfor 2 uger fra dd.«
I referatet fra bygherremøde nr. 10 den 1. december 2015 under pkt. 5.01 gentages det ovennævnte, dog således at den sidste sætning nu er sålydende: »Denne hovedtidsplan er klar indenfor 2 uger fra dd. 01.12.2015 Der rykkes.«
I referatet fra møde nr. 11 den 12. januar 2016 under pkt. 5.01 er disse sætninger overstreget og efterfølges af »[TE’s projektleder] udarbejder ny tidsplan pga ændringer i betonelementleverance … Tidsplanen skal overholde en senest butiksåbningstermin 15.08.2017 idet der skal indregnes 90 dage (arbejdsdage) til aptering af butikkerne Fakta & Irma.«
Herefter indeholder bygherremødereferaterne ikke yderligere oplysninger om fastsættelse af et endeligt afleveringstidspunkt. I nogle af de senere bygherremødereferater er under pkt. 1.11 om kontraktforhold anført: »23.08.2016:
Indtil endelig tidsplan successivt betalingsplan foreligger, betales udført arbejde iht. månedlig stadeopgørelse baseret på kontraktens listepriser.«
Den 13. april 2018 skrev bygherrens advokater bl.a. således til TE’s advokat:
»På nuværende tidspunkt har De på vegne af [TE] krævet en betydelig tidsfristforlængelse fra byggeriets opstart den 16. august 2016 udover den i voldgiftssag C-14132 tilkendte tidsfristforlængelse på 163,5 arbejdsdage. Den i voldgiftssag C- 14132 tilkendte tidsfristforlængelse på 163,5 arbejdsdage indebærer en sluttermin den 25.01.2018.
…
Ud fra en samlet helhedsvurdering over ændringerne og omstændighederne siden overdragelse af byggepladsen den 16. august 2016, er det fortsat bygherrekonsortiets vurdering, at den krævede tidsfristforlængelse langt overstiger, hvad TE er berettiget til. Bygherrekonsortiet anerkender dog, at der under byggeriet har været forhold som kan berettige TE til en tidsfristforlængelse.
Ud fra en samlet helhedsvurdering er det bygherrekonsortiets vurdering, at ændringerne og omstændighederne siden overdragelse af byggepladsen den 16. august 2016 maksimalt vil kunne berettige TE til en samlet tidsfristforlængelse på 60 arbejdsdage, og at TE reelt alene vil være berettiget til en tidsfristforlængelse i mindre omfang. Bygherrekonsortiet har imidlertid besluttet at tildele TE en tidsfristforlængelse på 60 arbejdsdage i forhold til slutterminen den 25.01.2018. Ny dagbodsudløsende sluttermin, hvorfra der varsles dagbod, er herefter den 24.04.2018.«
Bygherrens dagbodskrav på 16.882.535,00 kr. omfatter perioden fra den 24. april 2018 til den endelige aflevering den 3. september 2018.
Den 26. april 2018 svarede TE’s advokat, at man anså dagbodsvarslingen for uberettiget og afviste varslet. Samtidig fastholdtes et fremsat krav om tidsfristforlængelse på 197 arbejdsdage ud over de ved sag C-14132 tilkendte 163,5 arbejdsdage. TE forbeholdt sig at fremsætte yderligere krav om tidsfristforlængelse som følge af senere opståede forhindringer.
Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at parterne under bygherremødet den 3. november 2015 (gyldigt) aftalte, at der skulle udarbejdes en ny hovedtidsplan, der skulle være udgangspunkt for en forventet aflevering, og at det endelige afleveringstidspunkt skulle fastlægges efter afsluttet råhus. Da parterne i de efterfølgende to møder ikke kunne opnå enighed om den nye hovedtidsplan – og dermed det endelige afleveringstidspunkt – valgte man at undlade at beskæftige sig med denne (forsinkende) problemstilling under bygherremøderne og overlade den til andre, således at man hurtigere kunne komme videre med det stærkt forsinkede byggeri.
Voldgiftsretten finder ikke, at bygherren under de ovenfor nævnte omstændigheder var berettiget til egenhændigt at fastsætte en dagbodsudløsende sluttermin, som det skete ved brevet af 13. april 2018. Der har således ikke eksisteret en dagbodsudløsende sluttermin, hvortil kommer at TE i hvert fald havde ret til tidsfristforlængelse frem til den 3. september 2018, jf. det overfor anførte herom.
Voldgiftsretten frifinder herefter TE for det rejste dagbodskrav. I indklagedes kravopgørelse er indregnet et krav om tilbagebetaling af 1.156.252,50 kr. inkl. moms. Kravet vedrører et tilbagebetalingskrav efter kommunens betaling af en aftaleseddel BH 25 dateret den 23. august 2017, som omhandler »Udgifter i forbindelse med ændret krav til bygningshøjden grundet ændret lokalplan.« Det samlede beløb herfor udgør 925.002,00 kr. ekskl. moms. Kommunen anså sig ikke forpligtet til at betale beløbet, men valgte, for at sikre sig mod en mulig standsning af byggeriet, at betale med forbehold om senere at rejse et tilbagebetalingskrav. Problemstillingen er opstået, fordi TE havde en formodning om, at man ville få dispensation til en byggehøjde på 15,5 m. Kommunen var bekendt med, at der ønskedes dispensation til denne højde, idet det er anført i ansøgningen om byggetilladelse af 24. april 2015, ligesom problemstillingen havde været drøftet på et møde med kommunen uden at være blevet afvist. TE havde fået udarbejdet tegningsmateriale, fået støbt betonelementer mv. ud fra denne højde. I den endelige byggetilladelse den 11. august 2016 er byggehøjden fastsat til 15,1 m. Aftaleseddel BH 25 vedrører afholdte udgifter i forbindelse med at tilrette bygningshøjden til de tilladte 15,1 m.
Voldgiftsretten har i sin afgørelse af sag C-14132 af 15. maj 2017 udtalt, at den af TE den 24. april 2015 indgivne ansøgning om byggetilladelse i hvert fald kunne danne grundlag for udfærdigelse af en betinget byggetilladelse senest ved oprindelig aftalt byggestart den 26. oktober 2015. Voldgiftsretten har i afgørelsen af sag C- 14511 af 20. december 2018, der vedrører det erstatningsretlige opgør i forbindelse den forlængede tid frem til byggestart den 15. august 2016, fundet, at forsinkelsen i perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. april 2016 – hvor kommunen (også) kunne have udstedt en betinget byggetilladelse – havde karakter af forsømmelse og dermed var erstatningspådragende for bygherren i medfør af ABT 93 § 27, stk. 1, nr. 1.
Voldgiftsretten finder, at hvis en midlertidig byggetilladelse med en tilladt bygningshøjde på 15,1 m var blevet udstedt i begyndelsen af januar 2016, havde TE kunnet nå at få ændret tegningsmateriale og få ændret dimensionen af betonelementerne mv., således at det ikke havde været nødvendigt for TE at afholde de i aftaleseddel BH 25 omhandlede udgifter i august 2017. TE blev først i juni 2016 underrettet om, at kommunen siden årsskiftet 2015/2016 havde arbejdet på en ny lokalplan, som umuliggjorde dispensation til en bygningshøjde på 15,5 m. Voldgiftsretten har ikke fundet grundlag for at anfægte beløbet på aftaleseddelen. Som følge heraf afviser voldgiftsretten bygherrens tilbagebetalingskrav.
TE’s krav vedrører blandt andet en aftaleseddel BH 94 dateret den 27. september 2018, der omhandler en udgift på 2.550.000,00 kr. ekskl. moms for etablering af 2 fundamenter til tårnkraner. TE anfører i aftaleseddelen, at kravet er grundet i bygherres ændring af byggepladsforhold i forbindelse med opførelsen af P-huset på B10 samt indskrænket byggepladsareal i …gade. Beløbet er ikke betalt, idet bygherren finder, at denne udgift skal afholdes af TE som kontraktarbejde.
For så vidt angår opførelsen af P-huset på B10, var dette felt oprindelig udpeget som byggepladsområde for TE, der på området ville have anbragt en bæltekran. Dette blev umuliggjort, da bygherren besluttede, at P-huset skulle opføres på feltet. TE måtte i stedet opstille en tårnkran på arealet mellem de to felter for at opnå en tilsvarende effekt som den planlagte bæltekran, hvilket nødvendiggjorde etablering af et betonfundament til kranen. Disse omstændigheder må henføres under bygherrens forhold, og bygherren skal som følge heraf betale for fundamentet til denne kran.
Med hensyn til …gade havde TE planlagt at placere en tårnkran på ballastklodser ved den planlagte indkørsel til byggepladsen fra…gade nær ejendommen …gade 2. TE benyttede en sådan kran ved byggeriet på B4 og B5, som man herefter ville flytte hen til B9. Dette måtte opgives som følge af etableringen af en brandvej til husene på …gade, jf. ovenfor. Der blev i stedet opstillet en tårnkran på betonfundament på B9’s østlige side ved … Vej, hvor man med kommunens tilladelse havde inddraget nogle buslommer hertil. TE har begrundet skiftet fra ballastklodser til støbt betonfundament for kranen med, at det ikke var muligt at anvende en ballastkran på grund af pladsforholdene, hvilket voldgiftsretten ikke har fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at bestride. Omstændighederne vedrørende denne krans endelige placering på betonfundament må derfor henføres under bygherrens forhold, og bygherren skal som følge heraf også betale for fundamentet til denne kran.
Voldgiftsretten har ikke fundet grundlag for at anfægte beløbet på aftaleseddel BH 94, jf. ovenfor under klagers krav.
Bygherren får som følge af det ovenstående ikke medhold i sin påstand om betaling af 224.378,75 kr. inkl. moms for retablering efter fjernet kranfundament.
Voldgiftsretten giver de indklagede medhold i følgende modkrav: I tilbudslisten er for sprinkler angivet poster for Stueplan (BH), Aflastningsboliger (… Kommune), Servicearealer (… Kommune) og Daghjem og Genoptræning (… Kommune). Af disse områder udgik Stueplan (BH) og Daghjem og Genoptræning (… Kommune), hvorefter TE iht. ABT 93 § 14 stk. 5 skal godskrive bygherren de udgifter, der spares eller burde være sparet ved disse områder. TE har tilbudt en besparelse på 300.625,00 kr., men beløbet er ikke godkendt af bygherre, der har krævet en besparelse for de fulde tilbudsposter på i alt 1.587.500,00 kr. Voldgiftsretten giver de indklagede medhold for 1.125.000,00 kr.
Bygherre har afholdt udgifter til forbrug af el og varme og sendt 5 fakturaer for dette til TE, der har bogført omkostningerne som forbrug. Den ene faktura er godskrevet bygherre med en kreditnota for en negativ aftaleseddel … Kommune 37 i TE’s kravopgørelse, og en anden er godskrevet bygherre ved et fradrag i TE’s kravopgørelse. De resterende 3 fakturaer på i alt 206.548,00 kr. er ikke blevet godskrevet (eller betalt). TE har under hovedforhandlingen tilkendegivet, at man ikke bestrider, at der kan modregnes for de 3 fakturaer, men har gjort gældende, at hvis bygherren får medhold i kravet, vil beløbet blive betalt to gange. Da TE ikke har godtgjort rigtigheden heraf, giver voldgiftsretten de indklagede medhold for de 206.548,00 kr.
Samlet tilkendes de indklagede herefter et beløb på 1.331.548,00 kr.
TE tilkendes herefter et samlet beløb på 52.833.819,00 kr.
Med hensyn til renteberegningen finder voldgiftsretten – henset til, at TE ikke fuldt ud har fået medhold i sin påstand, og til voldgiftsrettens på visse områder skønsmæssigt baserede beløbsfastsættelse – at bevisførelsen, TE’s påstandsdokument, procedure og påberåbte bilag uden nærmere konkretisering, ikke har givet voldgiftsretten den fornødne sikkerhed for at anvende de i TE’s påstand anførte datoer 13. august 2017, 29. september 2017 og 26. oktober 2017 som begyndelsestidspunkter for renteberegning af dele af det TE tilkendte beløb.
Voldgiftsretten finder, at hele det tilkendte beløb kan henføres til slutopgørelsen af 12. oktober 2018. Det bemærkes, at det fremgår af de aftalte fravigelser og tilføjelser til ABT 93, at der for betaling af entreprenørens slutopgørelse, jf. § 22, stk. 10, gælder en frist på løbende måned +30 dage fra modtagelsen af fakturaen. Beløbet skal derfor forrentes fra den 30. november 2018.
Efter sagens forløb, omfang, udfald, og at sagen samlet har omfattet 12 retsdage forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
De indklagede, HS A/S, Projektselskabet PS P/S og … Kommune, skal til klageren, TE A/S betale 52.833.819,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 30. november 2018 til betaling sker.
I sagsomkostninger skal de indklagede til klageren betale 1.800.000,00 kr.
Omkostningerne i forbindelse med syn og skøn samt afhjemling af skønsmanden afholdes endeligt af de indklagede.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af de indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.