(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio maj 2019 og vedrører bygherres bevisbyrde ved tab samt entreprenørers ansvar efter aftale.

Bygherre (BH) indgik den 7. november 2011 entrepriseaftale med el-entreprenør (E), hvorefter E skulle udføre alt el-arbejdet i forbindelse med BH’s etablering af et dambrug. Arbejdet var ikke nærmere specificeret.

Eltavlen blev leveret og installeret af forsyningsselskabet (F), som fakturerede direkte til BH. Eltavlen indeholdte 2 maksimalafbrydere til net- og nødstrømsforsyningen.

Nødstrømsgeneratoranlægget blev leveret og monteret af leverandør (L), som i forbindelse hermed foretog en vis ombygning af maksimalafbryderne. Tilbuddet herpå var adresseret direkte til BH.

Den 21. september 2016 indtraf der en strømafbrydelse på BH’s dambrug. Strømafbrydelsen varede 35 minutter og medførte at fiskene i dambruget døde. BH’s tab herved blev opgjort til knap 2,3 mio. kr.

Årsagen til strømafbrydelse var, at de to maksimalafbrydere på eltavlen var indstillet til ”MIN”, hvorfor strømforsyningen blev afbrudt, idet forbruget over en periode havde oversteget 640A. Maksimalafbryderne skulle have været indstillet på ”MAX”, således at strømafbrydelsen først ville indtræde ved strømforbrug over 1600A.

På baggrund heraf, indledte BH voldgiftssag mod E, med påstand om betaling af kr. 2.266.374,56, idet BH mente at E var ansvarlig for, at maksimalafbryderne ikke var indstillet ordentligt.

BH begrundede dette med, at ”E var den eneste autoriserede el-installatør tilknyttet opførelsen af dambruget, og E havde som den eneste fysisk adgang til den pågældende eltavle”. Herudover mente BH, at ”E burde have sikret, at maksimalafbryderene var indstillet korrekt.”.

Voldgiftsretten

Indledningsvist bemærkede Voldgiftsretten, at det var BH der skulle løfte bevisbyrden for, at maksimalafbrydernes indstilling beroede ”på en ansvarspådragende fejl eller undladelse fra E.”.

Voldgiftsretten lagde til grund, at både F, L og E faktisk havde haft adgang til at indstille på maksimalafbryderne.

Efter afgivne forklaringer mente hverken F, L eller E at have indstillet på maksimalafbryderne. E begrundede dette med, at E hverken havde leveret tavlen eller var ansvarlig for denne.

Hermed heraf fandt Voldgiftsretten ikke at BH havde bevist, at E havde indstillet på maksimalafbryderne.

Spørgsmålet var herefter, om E burde have sikret, at maksimalafbryderne var indstillet korrekt.

Herom konkluderede Voldgiftsretten, at det ikke på baggrund af aftalen kunne udledes, at E var forpligtet til at indstille maksimalafbryderne, eller sikre at disse var indstillet korrekt. Yderligere fandt Voldgiftsretten, at det ikke var ansvarspådragende for E at antage, at eltavlen ved F’s levering og montering faktisk var indstillet korrekt.

På baggrund heraf frifandt Voldgiftsretten E for BH’s påstand om betaling.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Som Voldgiftsretten også bemærkede, er det skadelidte der har bevisbyrden for, at andre ved ansvarspådragende fejl har forårsaget skaden.

Af kendelsen kan udledes, at indstillingen af maksimalafbryderne faktisk må været foretaget af enten F, L eller E, hvorfor en af disse tre må være ansvarlige for skaden. For at statuere et erstatningsansvar er det dog ikke tilstrækkeligt at kunne isolere gruppen af mulige erstatningsansvarlige, man skal specifikt kunne bevise hvem der har foretaget den ansvarspådragende handling eller undladelse.

Kendelsen fremhæver også hvor afgørende det kan være, at man ved indgåelsen af en entrepriseaftaler har udspecificeret sine entreprenørers opgaver og ansvarsområder. I denne sag havde BH givetvis antaget, at E efter aftalen med BH ville tilsikre, at bl.a. eltavlen og maksimalafbryderne var indstillet korrekt, men da der ikke var tilstrækkeligt grundlag herfor, endte BH med selv at måtte bære tabet på de knap 2,3 mio. kr.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2019.713/ Sag. Nr. C-14691

#ugensdom #entrepriseret #bevisbyrde

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde 

Bygherre BH (advokat Christian Jul Madsen) mod El-entreprenør E (advokat Peter Smith)

1. Indledning

Mellem klageren, bygherre BH, og indklagede, el-entreprenør E, er der opstået en tvist om erstatningsansvar for et strømsvigt, der opstod den 21. september 2016 på BH’s dambrug, beliggende i ….

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af produktionschef, bygningsingeniør Kim Erik Mosgaard, aut. el-installatør, projektleder Kenneth Christiansen og landsdommer Lars Christensen, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt påstand om, at E skal betale 2.266.374,56 kr. med procesrente fra den 25. april 2018, subsidiært et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb med procesrente fra 25. april 2018.

E har nedlagt påstand om frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 9. maj 2019 på ….

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Kort sagsfremstilling

Denne sag angår spørgsmålet, om E er erstatningsansvarlig for et strømsvigt, det opstod på BH’s dambrug i … den 21. september 2016. Der er enighed om, at strømafbrydelsen var en følge af, at to maksimalafbrydere til net- og nødstrømsforsyningen var indstillet således, at netforsyningen og nødstrømsforsyningen blev afbrudt, når forbruget over en periode oversteg 640A.

BH’s dambrug i … blev opført over en længere årrække. BH har oplyst, at opbygningen tog fart i 2014, og at dambrugets hal 1 var færdig i efteråret 2014 og hal 2 i februar 2016.

Eltavlen, der indeholder maksimalafbryderne, er leveret og opstillet af forsyningsselskab F A/S, der har etableret en fælles forsyningsenhed, hvor også F’s transformer var placeret. Der er fremlagt en faktura af 21. januar 2013 fra F til BH for levering af den pågældende kundetavle med bl.a. maksimalafbryderne.

Der er fremlagt en entreprisekontrakt af 7. november 2011, hvorefter … A/S skulle udføre alt el-arbejdet for bygherren, … A/S (senere BH) i forbindelse med opførelse af det pågældende dambrug. El-arbejdet er ikke nærmere specificeret, men det er angivet, at arbejdet faktureres efter en fastsat timepris, og at endelig udførsel og omfang aftales løbende. Der er i kontrakten bl.a. henvist til Tekniqs standardforbehold af januar 2007.

I en ordrebekræftelse af 13. august 2013 fra rådgiver R A/S [et ingeniørfirma] til BH fremgår, at der mellem disse parter er indgået aftale om projektering af byggeriet, og at projektets omfang omhandler udførelse af tegninger samt statiske beregninger i henhold til nærmere aftale, mens layout samt dimensionering udføres af bygherre. I et bilag til ordrebekræftelsen er det specificeret, at aftalen bl.a. omfatter udarbejdelse af udbudsmateriale, beskrivelse, udbudstidsplan, tilbudslister, fælles betingelser mv.

Der er ikke under voldgiftssagen fremlagt tegninger, projektmateriale, fælles betingelser eller lignende.

… A/S blev pr. 1. september 2013 overtaget af E. Der er oplyst, at der ikke var tale om en aktieoverdragelse, men alene en overdragelse af aktiviteterne i … A/S.

Der er fremlagt et tilbud af 19. marts 2014 fra E til BH, hvoraf fremgår bl.a.:

»Tilbud ved el-installation i nyt Dambrug, BH

Tilbuddet indeholder:

  1. Udførsel af alt el-arbejdet i forbindelse med opførsel af BH
  2. Levering af alt el-materiel til eget arbejde.

Bemærkninger til tilbuddet

  1. Medgået arbejdstid såvel praktisk som administrativt, vil blive udfaktureret hver måned til en pris af kr. 395,- + moms pr. time.

Vi tilbyder:

  1. Løbende tilpasning og projektering af projektet i takt med opbygning af anlægget.

Forbehold

  1. TEKNIQ’s standardforbehold af januar 2007 for el-arbejde.

…«

Det fremgår af en aftale, benævnt »ACCEPT«, der fremtræder som udarbejdet den 26. marts 2014 af R, og er underskrevet den 31. marts 2014 af BH og E, at BH overdrager »El-entreprisen« til E. Der henvises i aftalen til AB 92, tegninger udarbejdet af R og E’s tilbud af 19. marts 2014.

Der blev installeret et nødstrømsgeneratoranlæg på BH’s dambrug. Dette anlæg er leveret og monteret af leverandør L A/S, og der er i den forbindelse fremlagt et tilbud af 11. august 2014 fra L A/S på dette nødstrømsanlæg. Tilbuddet er anført på en blanket, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

»Undertegnede entreprenør tilbyder herved BH, i henhold til nærværende tilbudsliste at levere det således beskrevne

Nødstrømsgeneratoranlæg

Med samtlige til fuldstændig færdiggørelse fornødne ydelser incl. alle tillæg for en samlet sum af:

…«

Med tilbuddet er fremlagt en nærmere beskrivelse af anlægget.

F A/S udstedte den 11. november 2015 en faktura til BH med opkrævning af yderligere tilslutningsbidrag på baggrund af en tilmelding fra E vedrørende ændring af installationen hos BH i form af en udvidelse fra 192 til 469 kW.

I en mail af 1. oktober 2018 fra … Forsikring, der efter det oplyste er forsikringsselskab for F A/S’ (nu …), til E’s advokat er det anført, at F A/S har indhentet oplysninger fra tavleproducenten, der har oplyst, at de pågældende maksimalafbrydere på leveringstidspunktet var indstillet på »max«, hvilket i det konkrete tilfælde svarer til 1600A.

Den 21. september 2016 opstod der en strømafbrydelse på dambruget. Der er enighed om, at strømafbrydelsen var en følge af, at de to maksimalafbrydere til net- og nødstrømsforsyningen var indstillet således, at netforsyningen og nødstrømsforsyningen blev afbrudt, når forbruget over en periode oversteg 640A.

BH har opgjort, at strømafbrydelsen havde en samlet varighed på cirka 35 minutter, og at der som følge af strømafbrydelsen opstod iltmangel i dambruget, hvorved der samlet døde 64.968 kilo fisk. BH har herefter opgjort sit erstatningskrav på følgende måde:

Værdien af døde fisk 2.226.124,00 kr.
Udgift til borttransport af døde fisk 40.250,56 kr.
I alt 2.266.374,56 kr.

4. Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af følgende:

[i alt 8 personer]

Efter aftale med parterne gengives forklaringerne ikke i denne kendelse.

5. Procedure

Parterne har procederet sagen i overensstemmelse med deres sammenfattende processkrifter af 30. april 2019.

6. Voldgiftsrettens begrundelse og resultat

Ansvarsgrundlag

BH har overordnet gjort gældende, at maksimalafbryderne var fejlagtigt indstillet, og at dette beror på en ansvarspådragende fejl eller forsømmelse fra E. E var som den eneste autoriserede el-installatør tilknyttet opførelsen af dambruget, og E havde som den eneste fysisk adgang til den pågældende el-tavle. E burde have sikret, at maksimalafbryderne var indstillet korrekt.

E har overordnet anført, at BH ikke har dokumenteret, at E har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser. El-tavlen og de pågældende maksimalafbrydere er ikke leveret eller monteret af E. Nødstrømsanlægget er leveret af L A/S, der i den forbindelse har foretaget ombygning af de pågældende maksimalafbrydere. E hæfter ikke for fejl, der måtte være begået af andre entreprenører under opførelsen af dambruget. E har ikke uden specifik aftale herom nogen forpligtelse til at kontrollere, føre tilsyn og kvalitetssikre andre entreprenørers leverancer til BH.

Voldgiftsretten bemærker indledningsvis, at BH har bevisbyrden for, at det beror på en ansvarspådragende fejl eller undladelse fra E, at maksimalafbryderne til net- og nødstrømsforsyningen var indstillet på en sådan måde, at netforsyningen og nødstrømsforsyningen blev afbrudt den 21. september 2016.

Det kan lægges til grund, at de to maksimalafbrydere den 21. september 2016 var indstillet på »min«, svarende til 640A, og at strømafbrydelsen ikke var indtrådt, hvis afbryderne havde være indstillet på »max«, svarende til 1600A.

Det kan ikke med sikkerhed afgøres, om der i perioden fra tavlens opsætning og frem til den 21. september 2016 har været stillet på maksimalafbryderne, og i givet fald, hvem der har foretaget indstillingen og på hvilket grundlag. Tavlen er leveret og monteret af F A/S. …, F A/S (nu …) har bl.a. forklaret, at F ikke var involveret i indstilling af maksimalafbryderne, da det var BH’s tavle. Han har videre forklaret, at tavlen er bygget af F’s underleverandør, UL, og ved levering af tavlen var afbryderne indstillet på »max«. Sådan er det i hvert fald normalt, når de får tavler fra UL.

E har efter de afgivne forklaringer været den eneste autoriserede el-installatør, der har haft adgang til tavlen, men det kan dog lægges til grund, at E på et tidspunkt har givet L A/S adgang til tavlen i forbindelse med installation af nødforsyningsanlægget. I den forbindelse har L A/S foretaget en vis ombygning af maksimalafbryderne. …, L A/S har dog forklaret, at de ikke i den forbindelse foretog nogen indstilling af maksimalafbryderne.

… og …, E, har begge forklaret, at der ikke fra E’s side på noget tidspunkt er foretaget indstilling af de pågældende maksimalafbryderne, idet tavlen ikke er leveret af E og ikke var E’s ansvar. De var orienteret om, at el-tavlen var bygget til 1600A, og de har herefter ikke haft anledning til at kontrollere tavlens og maksimalafbrydernes indstillinger.

Voldgiftsretten anser det herefter ikke for bevist, at E har foretaget indstilling af de pågældende maksimalafbrydere.

Voldgiftsretten har ikke fået forelagt det samlede aftalegrundlag mellem BH og de enkelte entreprenører, der har deltaget i opførelsen af dambruget. Voldgiftsretten har herunder ikke fået forelagt nærmere oplysninger om afgrænsningen mellem de enkelte entrepriser og om afgrænsningen i forhold til R A/S’ ydelser. I mangel heraf og i mangel af nærmere oplysninger om, hvem der har anvist konstruktion og dimensionering af el-tavle mv., er det ikke godtgjort, at E har påtaget sig en aftalemæssig forpligtelse til at indstille maksimalafbryderne eller til løbende at sikre, at de var indstillet korrekt.

Spørgsmålet er herefter, om E på andet grundlag kan gøres ansvarlig for den manglende løbende kontrol af maksimalafbrydernes indstilling. Dette må kræve et sikkert bevis.

Med det, der er forelagt voldgiftsretten, er det ikke bevist, at E har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til stærkstrømsbekendtgørelsen på en sådan måde, at E på den baggrund har pådraget sig et erstatningsansvar over for BH. Stærkstrømsbekendtgørelsen har til formål at skabe sikkerhed for personer mv. mod de farer og skader, som ellers kan opstå ved normal brug af elektriske installationer. Det er ikke godtgjort, at maksimalafbryderne har været indstillet på en sådan måde, at det har forringet installationens sikkerhed. Eltavlen med maksimalafbryderne er leveret og idriftsat af F A/S, og der er ikke grundlag for at nå frem til, at E har overtaget de forpligtelser, der påhvilede F mht. kontrol af tavlen i forbindelse med idriftsætningen. Det kan efter forklaringerne lægges til grund, at tavlen var bestilt og konstrueret til at klare transformerens fulde belastning, og det kan ikke anses for ansvarspådragende, at E ved senere installationer har lagt til grund, at tavlen og maksimalafbryderne var i overensstemmelse hermed, og at det derfor ikke var fornødent at foretage indstilling af maksimalafbryderne, selvom yderligere udstyr medførte forøget strømbelastning.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at der med E’s mellemkomst er foretaget ændringer af BH’s aftale med F A/S om elforsyningen, herunder forhøjelse af kilowatt-maks-aftalen fra 192 kW til 469 kW i november 2015. Disse ændringer indebar ikke egentlige fysiske installationsændringer, og forhøjelsen lå inden for tavlens aftalte kapacitet. Voldgiftsretten anser det derfor ikke for ansvarspådragende, at E også i den forbindelse har lagt til grund, at tavlen og maksimalafbryderne i overensstemmelse med det oprindeligt aftalte var indstillet og idriftsat på en sådan måde, at det ikke var nødvendigt at foretage ændringer.

Sammenfattende er det herefter ikke bevist, at det beror på en ansvarspådragende fejl eller undladelse fra E’s side, at maksimalafbryderne til net- og nødstrømsforsyningen var indstillet på en sådan måde, at netforsyningen og nødstrømsforsyningen blev afbrudt den 21. september 2016.

Voldgiftsretten frifinder derfor E for BH’s påstand.

Efter sagens forløb og udfald skal BH betale sagsomkostninger med 100.000 kr. til E. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der lagt vægt på sagens værdi og omfang, herunder at der ikke har været afholdt syn og skøn under sagen.

BH skal på baggrund af sagens forløb og udfald tillige afholde de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.