(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo marts 2019 og vedrører hvorvidt en underentreprenør kunne godtgøre, at denne havde udført ekstraarbejder eller om disse var omfattet af kontraktarbejder. Derudover blev et spørgsmål om tilbageholdelse af entreprisesummen grundet manglende kvalitetssikringsarbejde behandlet.

Underentreprenør (UE) og en hovedentreprenør (HE) havde indgået en entrepriseaftale vedrørende udførelse af et køleanlæg.

Efterfølgende opstod der tvist mellem parterne. UE påstod at have udført ekstraarbejder og krævede således betaling for disse. HE tilbageholdte imidlertid restbetalingen til UE grundet manglende kvalitetssikringsarbejde. I aftalegrundlaget mellem parterne fremgik det, at UE skulle levere KS- og D&C-materiale, hvilket ikke var sket. Som følge af det af HE tilbageholdte beløb i entreprisesummen, havde UE ydermere rettet krav om betaling for renter af beløbet i henhold til AB 92 § 22, stk. 11 (der i øvrigt er videreført i AB 18 § 37, stk. 2).

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten lagde indledningsvis til grund, at UE havde bevisbyrden for, at der forelå ekstraarbejder. Voldgiftsretten fandt imidlertid ikke, at UE kunne løfte denne, hvorfor UE ikke var berettiget til betaling for ekstraarbejder.

For et andet påstået ekstraarbejde konstaterede voldgiftsretten, at det var ubestridt, at HE i øvrigt allerede havde betalt kontraktsummen samt krav for disse uomtvistede ekstraarbejder.

Herefter konkluderede voldgiftsretten, at HE’s tilbageholdelse af restbetalingen var berettiget grundet den manglede levering af KS- og D&V-materiale, som UE ifølge aftalegrundlaget var forpligtet til at levere i forbindelse med kvalitetssikringsarbejderne. UE var dermed ikke berettiget til renter af det tilbageholdte beløb i henhold til AB 92 § 22, stk. 11 (nugældende AB 18 § 37, stk. 2).

HE’s påstand om frifindelse blev således taget til følge.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Mange bygherrer stiller krav til kvalitetssikring af deres byggeri i udbudsmaterialet ud fra grundlaget i den gældende bekendtgørelse. Som entreprenør skal kvalitetssikringen gerne opfattes om et værktøj til at dokumentere, at arbejdet er udført i overensstemmelse med de kvalitetskrav, der fremgår af entrepriseaftalen. Anvendes kvalitetssikring systematisk, vil den således fungere som en hjælp til imødekommelse af misforståelser og fejl under udførelsen af byggeriet og en dokumentation af kvalitet af det færdige byggeri.

Ved udførelsen af arbejder, der kræver kvalitetssikring, er det således væsentligt og anbefalelsesværdigt at få foretaget kvalitetssikringsarbejderne i overensstemmelse med aftalegrundlaget.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2019.503 / Sag nr. 14701

-0O0-

Anlæg, i sag nr. C-14701.
Underentrepenør UE (advokat Niels W. Kjærgaard) mod Hovedentreprenør HE (advokat Christine Ussing)

1. Indledning
Mellem klageren, underentreprenør UE (herefter UE), og indklagede, hovedentreprenør HE (herefter HE), er der opstået en tvist om betaling af ekstraarbejder, tilbagehold og renter mv. i forbindelse med udførelse af køleanlæg på …vej 2 i …. I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med rådgivende ingeniør Lars Lindgaard, adm. direktør og teknikumingeniør Hans Henrik Timmermann og landsdommer Henrik Twilhøj, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling
UE har nedlagt påstand om, at HE skal betale 460.900 kr. inkl. moms med tillæg af renter i henhold til AB 92 § 22, stk. 11, fra den 27. august 2017 til betaling sker. HE skal endvidere betale renter af 222.500 kr. inkl. moms fra den 26. juni 2015 frem til 23. oktober 2018 samt renter af 354.873,75 kr. inkl. moms fra den 27. august 2017 frem til den 23. oktober 2018. HE har nedlagt påstand om frifindelse. Hovedforhandling har fundet sted den 6. marts 2019 i …. …, … og … har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Sagen angår, om UE har udført og leveret komponenter som ekstraarbejde, eller om der er tale om kontraktarbejde (ekstraarbejde 1), om UE har modtaget fuld betaling for et anerkendt ekstraarbejde (ekstraarbejde 2), og om HE med rette har foretaget tilbagehold i entreprisesummen.

Ekstraarbejde 1
UE har rejst krav om betaling af 254.060 kr. for ekstraarbejde. HE har bestridt, at arbejdet er ekstraarbejde. UE har bevisbyrden for, at de ydelser, som der påstås betaling for, ikke er kontraktarbejde. … (nu UE) afgav den 7. maj 2014 på grundlag af et omfattende udbudsmateriale udarbejdet af bygherren … tilbud på levering og opstart af køletekniske komponenter. Samme udbudsmateriale havde dannet grundlag for HE’s entrepriseaftale med BH’s hovedentreprenør … A/S. Det fremgår af UE’s tilbud bl.a., at den samlede tilbudssum for den type af komponenter, som parterne senere indgik aftale om,
udgør 3.481.220 kr. Parterne havde efterfølgende en dialog om pris og ændret udførelsesmåde med bl.a. bygherrens rådgiver, der imidlertid ikke ønskede at imødekomme UE’s ændringsforslag. Parterne indgik herefter underentreprisekontrakt med en entreprisesum på 3.761.000 kr., der dog efter forhandling blev nedsat til 3.700.000 kr., hvilket er 349.725 kr. mere end UE’s tilbud. Underentreprisekontrakten er underskrevet den 30. september 2014 og den 3. oktober 2014. Det fremgår af underentreprisekontrakten, at aftalegrundlaget bl.a. er bygherrens byggesagsbeskrivelse, arbejds- og fagbeskrivelser og tilbud fra … (nu UE) af 9. maj 2014 samt »godkendte komponenter pr. 16/9 2014 på byggeweb samt udleverede dokumenter ligeledes 16/9 2014. 2,74 kw fancolls er dog ikke godkendt. Skal yde min. 3,0 kw netto«. Det fremgår af entreprisenotat nr. 1, der er en del af parternes entreprisekontrakt, at leverancen og prisen indeholder en komplet leverance og montage af samtlige punkter, der er nævnt og beskrevet i henhold til tilbudslisten, og at mængder jf. tilbudslisten
er kontrolleret, og der er ikke fundet forhold, der giver anledning til [bemærkninger]. Herefter og efter forklaringerne fra … og …, der begge deltog i forhandlingerne forud for kontraktindgåelsen, herunder vedrørende baggrunden for indholdet af entreprisenotat nr. 1, lægger voldgiftsretten til grund, at forhøjelsen af kontraktsummen i forhold til tilbudssummen bl.a. skyldtes, at … (nu UE) også i forhold til komponenternes ydeevne skulle påtage sig at levere fuldt i overensstemmelse med BH’s samlede udbudsmateriale, og »det som [BH’s hovedentreprenør] A/S ønskede«, selvom der var forhold i tilbuddet, som ikke stemte overens med udbudsmaterialet. Når der tages højde for kravet om redundante anlæg, er afvigelsen i kW installeret effekt mellem det i udbudsmaterialets »Kraftkomponent-oversigt« angivne og de komponenter, som UE nu ønsker betaling for, af mindre betydning og ikke tilstrækkeligt grundlag for en beregning af en økonomisk afvigelse. På denne baggrund har UE ikke bevist, at de ydelser, som er omfattet af »ekstraarbejde 1«, afviger fra den i underentreprisekontrakten aftalte ydelse på en sådan måde, at UE er berettiget til ekstrabetaling. UE har heller ikke bevist, at HE ved betaling af faktura 8993 har accepteret, at der er tale om ekstraarbejde, eller at HE ved passivitet eller på anden måde er forpligtet til at betale det rejste krav for ekstraarbejde. UE kan derfor ikke få medhold i kravet om betaling af 254.060 kr.

Ekstraarbejde 3
UE har rejst krav om restbetaling på 206.840 kr. for ekstraarbejde. HE har anerkendt kravet størrelsesmæssigt, men har gjort gældende, at kravet er betalt. Efter voldgiftsrettens bevisvurdering vedrørende »ekstraarbejde 1« og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse er det tilstrækkelig godtgjort, at det beløb på 131.283 kr. eksklusive moms eller 164.103,75 kr. inklusive moms, som HE har indbetalt i henhold til faktura 8993, rettelig blev indbetalt som et acontobeløb vedrørende »ekstraarbejde 3«. Det bemærkes herved, at det er ubestridt, at HE i øvrigt har betalt kontraktsummen og krav vedrørende uomtvistede ekstraarbejder. Voldgiftsretten finder det efter indholdet af ændringsoversigten, Bilag I, sammenholdt med de afgivne forklaringer bevist, at ændringerne i oversigten er et udtryk for endelige og bindende aftaler, og at HE derfor har krav på et fradrag svarende til forskellen mellem »Pris iht. udbud« og »Pris i alt« efter ændringen af 15. maj 2015, svarende til 34.189 eksklusive moms eller 42.736,25 kr. inklusive moms. HE har fradraget beløbet i UE’s krav på ekstrabetaling. HE har herefter betalt UE’s krav på 206.840 vedrørende ekstraarbejde 3 (206.840-164.103,75-42.736,25). UE kan derfor ikke få medhold i sit krav om betaling af 206.840 kr.

Tilbagehold og renter
Spørgsmålet er, om HE med rette har udøvet tilbagehold i entreprisesummen, eller om UE har krav på renter af det tilbageholdte beløb. Beløbet blev betalt under sagens forberedelse, da bygherrens rådgiver godkendte det KS- og D&V-materiale, som UE var forpligtet til at levere. Det fremgår af parternes underentrepriseaftale, side 4, pkt. 12, bl.a., at »Manglende KS og D&V materiale betragtes som en væsentlig mangel«, og at »Bygherren lægger overordentlig stor vægt på at drifts- og vedligeholdsvejledninger afleveres af entreprenøren senest 2 uger før afleveringsforretningen«. På denne baggrund finder voldgiftsretten, at den manglende levering af reservedelslister for BINI-fancoils og vedligeholdelsesinstruktion for RC Down Flow-units efter parternes aftale er en væsentlig misligholdelse, som berettigede HE til at afvise modtagelse af entreprisen og udøve tilbagehold i entreprisesummen. Det omhandlede materiale blev først godkendt af bygherrens rådgiver den 10. oktober 2018, og HE betalte herefter restentreprisesummen den 23. oktober 2018, hvilket var inden forfaldsdag, jf. underentreprisekontraktens pkt. 11. UE har derfor ikke krav på betaling af renter af det tilbageholdte beløb.

Konklusion
UE har ikke fået medhold i nogen af de rejste krav, og HE skal derfor have medhold i påstanden om frifindelse. Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.