Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio juli 2019, og vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en anden entreprenørs skadeforvoldelse i sig selv berettiger til tidsfristforlængelse for en underentreprenør (UE). Ydermere omhandler kendelsen, at UE ikke ifaldt ansvar for forsinkelse, eftersom afvisning af ulovlig afhjælpning var berettiget.
Hovedentreprenør (HE) og UE havde indgået aftale vedrørende UE’s udførelse af afløbs- og vvs-arbejde i forbindelse med renovering af en ejendom. Byggeperioden var fastsat til 6 måneder med påbegyndelse december 2016, men arbejdet blev både udskudt samt forsinket og først endeligt afleveret i december 2017.
Primo oktober 2017, umiddelbart inden afleveringen, opstod der skader på nogle radiatorrør, der blev perforeret af en anden entreprenør end UE. Efterfølgende opstod der uenighed mellem UE og HE, hvorfor påbegyndelsen af udbedringen først blev iværksat af UE omkring en måned efter hændelsen.
UE indledte efterfølgende en voldgiftssag. Påstanden angik bl.a. manglende betaling for deltagelse i ekstra byggemøder samt betaling af erstatning for forsinkelse. HE fremsatte bl.a. et modkrav i form af dagbøder grundet forsinkelsen.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten tog ikke kravet om betaling for ekstra byggemøder til følge, grundet fagentrepriseaftalen mellem parterne, hvori det fremgår: »Der holdes byggemøder hver uge og sikkerhedsmøde hver anden uge, hvortil der er mødepligt.«
Da UE ikke havde deltaget i alle møder, og ligeledes ikke havde reklameret over forpligtelsen, er udgangspunktet derfor, at der ikke kan kræves betaling for de ekstra byggemøder til trods for, at disse overstiger det forventede antal.
Ligeledes fandt voldgiftsretten ikke dokumentation for det af UE påståede tab grundet forsinkelsen, hvorfor dette krav ej heller blev taget til følge. Det blev i begge tilfælde lagt til grund, at der ikke var blevet reklameret af UE, så snart forsinkelsen indtrådte, hvilket er en forudsætning for at kræve erstatning.
I forhold til HE’s modkrav var der var mellem parterne aftalt, at der kunne kræves dagbøder ved forsinkelse. Byggeperioden var fastsat til ca. 6 måneder, og HE havde derfor varslet dagbøder overfor UE, da denne blev overskredet.
Da der opstod skader på radiatorrørene inden afleveringen primo oktober, ønskede HE en udbedring, der efter UE’s overbevisning ikke var lovlig. Da parterne var uenige om, hvorvidt dette var tilfældet, blev Teknologisk Institut kontaktet, der konkluderede, at den omtalte løsning var ulovlig.
Voldgiftsretten bemærker hertil, at det ifølge AB 92 § 12, stk. 2 fremgår, at en entreprenør indtil aflevering er sket bærer risikoen for, at andre entreprenører forvolder skade på arbejdet. Skaden i sig selv berettigede derfor ikke UE til tidsfristforlængelse. Dog findes UE at have været berettiget til tidsfristforlængelse grundet den af HE anviste ulovlige udbedringsmetode.
HE var derfor ikke berettiget til at kræve dagbøder.
UE’s samlede krav blev derfor delvist taget til følge.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
I tvister omhandlende en anden entreprenørs skadeforvoldelse på arbejdet er det afgørende, hvad der er aftalt mellem parterne. Har man vedtaget AB 92 eller AB 18 bærer underentreprenøren risikoen for, at andre entreprenører forvolder skade på arbejdet indtil endelig aflevering – dermed kan skaden i sig selv ikke berettige til tidsfristforlængelse, hvorfor eventuelle udgifter for underentreprenøren i forbindelse med overskredet tidsplan ikke dækkes af hovedentreprenøren.
Ligeledes er det afgørende, at underentreprenøren undervejs reklamerer over de forhold, som denne måtte være utilfreds med, og som eventuelt påfører denne merudgifter og/eller manglende betaling. Det er i forbindelse med dette vigtigt, at man som underentreprenør får udarbejdet dokumentation med det samme tvisten opstår, og ikke ”samler til bunke”. Det ses på udfaldet af sagen, at flere af de krav, som underentreprenøren stillede, ikke blev taget til følge grundet manglende reklamation og dokumentation for tab.
Afslutningsvis kan det påpeges, at en underentreprenør ikke er forpligtet til at følge en af hovedentreprenøren foreslået udbedringsmetode, hvis underentreprenøren vurderer denne som værende ulovlig. Denne uoverensstemmelse berettiger til tidsfristforlængelse.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2019.822 / sag. Nr. C-14808
#ugensdom #entrepriseret #erstatning
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Underentrepenør UE (advokat Rasmus Reichstein) mod Hovedentreprenør HE (advokat Christine Ussing)
Advokat Pedram Moghaddam har ved klageskrift modtaget den 10. august 2018 anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter vedrørende manglende betaling af fakturaer, betaling for byggemøder, erstatning for forsinkelse m.v. vedrørende afløbs- og vvs-arbejde på ejendom beliggende ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af landsdommer Ulla Langholz, som eneste voldgiftsdommer.
…
Den 27. juni 2019 kl. 9:00 blev voldgiftsretten sat i Voldgiftsnævnets lokaler til hovedforhandling.
| For klageren mødte | Advokatfuldmægtig Rasmus Reichstein |
| A (fra UE) | |
| … | |
| For indklagede mødte | Advokat Christine Ussing |
| HE |
Ved hovedforhandlingens indledning nedlagde parterne følgende påstande:
| Klagerens påstand: | HE tilpligtes at betale kr. 809.658,74 inkl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 25.000 fra den 26. august 2017, af kr. 160.275 fra den 26. oktober 2017, af kr. 130.648,70 fra den 7. november 2017, af kr. 111.500 fra den 16. november 2017, af kr. 104.577,06 fra den 28. december 2017 samt af kr. 277.657,98 fra sagens anlæg og indtil betaling sker. |
| Indklagedes påstand: | Frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. |
Klagerens advokat forelagde og dokumenterede sagen. Indklagede havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.
Der blev afgivet partsforklaring af Anja UE og Niels HE samt vidneforklaring af … fra Teknologisk Institut, … fra … ApS og … fra HE.
Indklagede har under hovedforhandlingen anerkendt at have modtaget 88.677,06 kr. fra … Gulve vedrørende faktura 301798, som angår klagerens udbedring af rørskader, hvorfor det anerkendes, at beløbet retteligt tilkommer klageren. Klageren har herefter frafaldet restkravet.
Sagen blev procederet.
Sagen blev optaget til kendelse.
Parterne erklærede sig indforstået med, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Der afsagdes herefter sålydende
KENDELSE
UE og HE indgik den 6. april 2016 en fagentreprisekontrakt, hvorefter UE skulle udføre afløbs- og vvs-arbejder på ejendommen …, hvor HE var hovedentreprenør. Arbejdet skulle være påbegyndt umiddelbart derefter, men blev udskudt flere gange og først endelig påbegyndt i december 2016. Byggeperioden var skønnet til ca. 6 måneder, men arbejdet blev forsinket og først endelig afleveret i december 2017. Inden afleveringen opstod der den 6.-8. oktober 2017 skader på nogle radiatorrør, som blev perforeret af en gulvsliber. Der opstod uenighed mellem parterne om, hvorledes skadesudbedringen skulle ske, hvorfor UE først iværksatte udbedringen den 10. november 2017 i henhold til en udbedringstidsplan, og arbejdet blev færdigmeldt den 17. december 2017.
UE’s påstand angår betaling af 402.423,70 kr. for udestående fakturaer i forbindelse med arbejdets udførelse, betaling af et tilbagehold på 25.000 kr. for manglende KS-materiale (faktura 301369), betaling af 45.500 kr. for deltagelse i ekstra byggemøder, betaling af 213.600 kr. i erstatning for forsinkelse samt betaling af 18.557,98 kr. til dækning af indeksering af kontraktsummen på 1.070.000 kr. I påstanden indgår endelig 104.577,06 kr. (faktura 301798), som vedrører UE’s krav i forbindelse med udbedringen af rørskaderne. Efter at HE har anerkendt betalingen af 88.677,06 kr. i denne forbindelse, har UE frafaldet restkravet.
HE har under hovedforhandlingen anerkendt at skylde fakturakrav på 402.423,70 kr., men gjort gældende, at arbejdet skulle have været afleveret den 31. oktober 2017, hvilket ikke skete, hvorfor han har et modkrav i form af dagbøder på 109.140 kr. Herudover har HE krævet 39.648,41 kr. til dækning af et krav fra bygherre vedrørende varmeanlægget i ejendommen.
Ad tilbagehold grundet manglende KS-materiale
Det fremgår af byggemødereferaterne i sagen, at underentreprenørerne, herunder UE, løbende blev rykket for KS-materiale, og at HE på et tidspunkt meddelte, at manglende KS-materiale ville medføre tilbagehold i entreprisesummen.
A (fra UE) har forklaret, at hun to gange sendte KS-materiale pr. mail, efter at de havde færdiggjort entreprisen den 17. december 2017, og at hun også afleverede det personligt til …, som var HE’s byggeleder på pladsen. Hun er heller ikke efterfølgende blevet rykket for dette.
… (fra HE) har forklaret, at han husker at have modtaget KS-materiale fra UE, som han videresendte til bygherre. Han husker ikke, om han modtog det personligt. Han husker heller ikke, om der efter afleveringen fortsat manglede KS-materiale.
Efter bevisførelsen findes det ikke godtgjort, at der fortsat er grundlag for tilbageholdelse af 25.000 kr. som følge af manglende KS-materiale. UE’s påstand tages derfor til følge med renter fra sagens anlæg, idet tidspunktet for afleveringen ikke er fastlagt.
Ad betaling for ekstra byggemøder
A (fra UE) har som begrundelse for dette krav forklaret, at der blev holdt ugentlige byggemøder. Der var oprindelig planlagt en byggeperiode med 22 byggemøder, men der blev holdt 36, hvortil kom opstartsmøder m.v. Hun kørte frem og tilbage fra …, hvilket tog ca. 1 time hver vej, hvortil kom 1-2 timers møde. Hun kræver derfor 2.600 kr. pr. møde for 14 ekstra byggemøder.
HE har anført, at det fremgår af parternes aftale, at der holdes ugentlige byggemøder. Dette skal således være indregnet i kontraktsummen. UE har ikke reklameret over forpligtelsen og har i øvrigt ikke deltaget i alle møder.
Voldgiftsretten bemærker, at der i fagentrepriseaftalen er anført: »Der holdes byggemøder hver uge og sikkerhedsmøde hver anden uge, hvortil der er mødepligt.« Der er ikke stipuleret et antal møder, og UE har forpligtet sig til at deltage i møderne uden særskilt vederlag. Udgangspunktet er derfor, at der ikke kan kræves betaling for byggemøderne, heller ikke selvom antallet overstiger det forventede, og et sådant krav må endvidere forudsætte, at entreprenøren undervejs har reklameret over forholdene, hvilket ikke ses at være tilfældet i denne sag. Kravet tages herefter ikke til følge.
Ad erstatning for forsinkelse
UE har krævet 213.600 kr., svarende til entreprisens dækningsbidrag, i erstatning for forsinkelse, idet arbejdet skulle være påbegyndt i april 2016 og afsluttet i oktober 2016 men blev udskudt flere gange, således at det først blev påbegyndt i januar 2017 og afsluttet i december 2017, hvilket har medført forøgede transport-, byggeplads- og personaleomkostninger, ligesom UE ikke har kunnet afsætte sine medarbejdere til andre opgaver.
HE har ikke bestridt, at igangsætningen af arbejdet flere gange blev udskudt, men UE har løbende kunnet følge med i dette og har ikke reklameret over udskydelserne, ligesom hun ikke har dokumenteret et tab, hvorfor der ikke er grundlag for erstatning.
Voldgiftsretten bemærker, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for det påståede tab. Endvidere er det en forudsætning for at kræve erstatning, at der er reklameret, så snart forsinkelsen er indtrådt, jf. Hørlyck, Entreprise, 7. udgave, s. 358. UE har først reklameret efter entreprisens afslutning. Kravet tages herefter ikke til følge.
Ad indeksering
UE har krævet 18.557,98 kr. i indeksering af købesummen som følge af tidsforløbet. Der er imidlertid ikke godtgjort, at der i parternes aftale er hjemmel til denne regulering, hvorfor kravet ikke tages til følge.
Ad HE’s dagbodskrav
Ifølge parternes aftale kunne der kræves dagbøder ved forsinkelse. Der er ikke fremlagt en endelig tidsplan, men det fremgår af byggemødereferat af 24. oktober 2017, at arbejdet skulle være klar til aflevering den 31. oktober 2017. Fredag den 27. oktober varslede HE dagbøder overfor bl.a. UE, såfremt arbejdet ikke blev afleveret onsdag den 31. oktober 2017.
Det fremgår af sagen og parternes forklaringer for voldgiftsretten, at der den 6. oktober 2017 var opstået skader på radiatorrørene i lejlighederne, idet gulvsliberen kom til at perforere rørene umiddelbart ved gulvoverfladen. Der opstod herefter en diskussion om, hvorledes udbedringen skulle ske. HE ønskede en udbedring i gulvet, mens UE ikke mente, at dette var lovligt og derfor anmodede HE om selv at tage ansvaret for eventuelle fremtidige skader som følge heraf. Da parterne ikke kunne blive enige herom, blev …, Teknologisk Institut kontaktet. Efter et møde på ejendommen den 3. november 2017 med … og repræsentanter for parterne, blev der udarbejdet en tidsplan, der tog højde for bygherrens ønske om, at lejlighederne udbedredes enkeltvis, og udbedringen skete i overensstemmelse med de af … givne anvisninger, hvorefter arbejdet blev meldt færdig den 17. december 2017.
… har for voldgiftsretten forklaret, at det siden 2013 ikke har været lovligt at lave den påkrævede udbedring i form af en skjult samling i gulvet og dermed i etageadskillelsen. Derimod var det lovligt at placere en skjult samling i loftet nedenunder, hvorved en eventuel læk let kunne opdages.
Voldgiftsretten bemærker, at det følger af AB 92 § 12, stk. 2, at en entreprenør indtil aflevering er sket, bærer risikoen for, at andre entreprenører forvolder skade på arbejdet, hvorfor skaden i sig selv ikke berettigede UE til tidsfristforlængelse. Da den udbedringsmetode, som anvistes af bygherre/hovedentreprenør, jf. korrespondancen og bygherremødereferat af 16. oktober 2017, ifølge …’s (fra Teknologisk Institut) forklaring ikke var lovlig, findes UE at have været berettiget til tidsfristforlængelse med henblik på at få fastlagt, hvorledes en lovlig udbedring kunne ske, hvilket skete den 3. november 2017. Der blev derefter udbedret i henhold til en aftalt tidsplan. Herefter findes HE ikke berettiget til at kræve dagbøder, og det er derfor ufornødent at tage stilling til kravets størrelse, eller om betingelserne for at gøre kravet gældende i øvrigt var opfyldt.
Ad krav vedrørende mangler ved varmeanlægget
HE har med duplik af 19. december 2018 fremlagt en faktura af 11. oktober 2018 fra … VVS, som bygherren har videresendt med henvisning til, at der er tale om arbejder i forbindelse med lovliggørelse og godkendelse af fjernvarmeanlægget. Da UE har udført fjernvarmeanlægget, er ansvaret for lovliggørelsen UE’s.
UE har bestridt, at ændringerne skyldes mangler ved arbejdet og anført, at arbejdet skyldes en efterfølgende overgang fra damp til fjernvarme og nyt vandstik i den forbindelse.
Voldgiftsretten bemærker, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om grundlaget for kravet, og det er ikke ved syn og skøn eller på anden måde godtgjort, at udgifterne er foranlediget af mangler ved klagerens arbejde. Modkravet tages derfor ikke til følge.
Herefter tages UE’s krav til følge med 516.100,76 kr. med renter som anført nedenfor.
Efter de under sagen nedlagte påstande og sagens forløb og udfald forholdes der med sagens omkostninger som nedenfor nævnt.
…
I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 55.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren med 1/3 og af indklagede med 2/3 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.