Kendelsen er afsagt af voldgiftsretten primo juli 2018 og vedrører et mangelskrav, der ikke kunne gennemføres mod hovedentreprenøren, da kravet var omfattet af et forlig og dels var forældet.
I 2011-2012 udførte hovedentreprenør (HE) arbejde for et ejendomsselskab, der således var bygherre (BH). Arbejdet bestod i en til- og ombygning på i alt 14 lejligheder.
Arbejdet for så vidt angik ombygningen viste, at der var problemer med gyngende gulve, som senere udviklede sig til slidlagsslip. Der blev således afholdt syn og skøn i 2012 i tre af lejlighederne.
Skønsmanden, der oprindeligt var uddannet snedker og havde arbejdet med gulve siden 1985, konstaterede i forbindelse med besigtigelsen, at gulvene i lejlighederne var projekteret samt udført ens. Ligeledes kunne han konstatere, at der var tale om gyngende gulve. Årsagen til problemerne med gulvene var efter skønsmandens opfattelse den luft, der var mellem plankerne og spånpladserne, derudover var det særligt endesamlingerne, der stod op. Det var således eftergiveligheden, der var den væsentligste årsag til problemet. Ydermere anførte skønsmanden, at det var bevægeligheden og ikke vedligeholdelsen, som var problemet.
I forlængelse af syn og skøn blev der primo juni 2012 indgået forlig mellem parterne vedrørende de pågældende tre lejligheder. I forbindelse med forliget mente HE, at sagen vedrørende de gyngende gulvene var lukket, da disse jo var omfattet af forliget.
Efterfølgende indleverede ejendomsselskabet på ny en anmodning om syn og skøn, der blev afholdt i 2015. Her konstaterede skønsmanden at gulvene synede flotte, men dog stadigt meget gyngende.
På baggrund af dette indledte ejendomsselskabet herefter voldgiftssag mod HE med krav om betaling af manglerne.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde til grund, at samtlige gulve var omfattet af HE’s entreprise og at gulvene i stueetagen måtte anses for mangelfulde, grundet HE’s udførte arbejde.
Sammenholdt med blandt andet skønsmandens vurdering, blev det endvidere lagt til grund, at når der er tale om slidlagsslip, er dette en direkte og påregnelig følge af gulvenes eftergivelighed. Det blev således konstateret, at manglerne allerede stammede fra afleveringen af projektet omkring årsskiftet 2011-2012.
Voldgiftsretten konkluderede, at det indgåede forlig havde retskraft for det krav, som ejendomsselskabet søgte. Det blev samtidig konstateret, at ejendomsselskabet burde havde været bekendt med problemerne med gulvene. På baggrund af syn og skøn i 2012 burde ejendomsselskabet ligeledes have været bekendt med risikoen for arten af skaderne, der nu var konstateret. Derfor var kravet til HE vedrørende betaling af mangler i 2015 forældet i medfør af forældelseslovens § 3, stk. 3, jf. stk. 1.
HE blev derfor frifundet for mangelskravet.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Når man konstaterer mangler ved en ejendom er det vigtigt, at rette henvendelse til vedkommende, der har udført arbejdet med det samme, for ikke at miste sine misligholdelsesbeføjelser. Efter forældelseslovens § 3 er den relative forældelsesfrist som udgangspunkt 3 år. Derudover er den absolutte forældelse 10 år.
I forlængelse af heraf finder AB’s almindelige regler vedrørende reklamation, herunder 1 års gennemgang, 5 års gennemgang, samt supplerende regler anvendelse i entrepriser.
Det er derfor altid en god ide, at man som entreprenør indsender en skriftlig meddelelse om arbejdets aflevering, for derved at undgå tvivl om afleveringsdagen og dermed hvornår fristerne løber fra.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2018.899 / Sag nr. C-14433.
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Bygherre BH (advokat Henrik Søndergaard) mod Hovedentreprenør HE A/S (advokat Timm Braun)
- Indledning
Mellem klageren, Ejendomsselskabet ApS … som bygherre (herefter Ejendomsselskabet), og indklagede, hovedentreprenør HE (herefter HE), er der opstået en tvist om krav i forbindelse med mangler ved udført gulvkonstruktion i forbindelse med til- og ombygning på ejendom i ….
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med landsdommer Morgens Heinsen som eneste voldgiftsdommer.
- Påstande og hovedforhandling
Klageren har under sagen nedlagt påstand om, at indklagede til klageren skal betale 1.448.906,25 kr. med forrentning fra sagens anlæg til betaling sker med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 % p.a.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Voldgiftsretten har besluttet at udskille påstanden om frifindelse for så vidt angår anbringendet om retskraft som følge af et tidligere forlig indgået mellem parterne samt anbringendet om forældelse til særskilt forhandling og afgørelse.
Klageren har i forbindelse hermed nedlagt påstand om, at sagen fremmes for så vidt angår sagens øvrige spørgsmål.
Delhovedforhandling har fundet sted den 15. juni 2018 i ….
Under delhovedforhandlingen har direktør A [fra Ejendomsselskabet], tømrermester C [fra HE], byggeleder D [fra HE] og ingeniør F afgivet forklaring. Skønsmanden, Peter Funch, kom til stede og blev afhjemlet.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande, de afgivne forklaringer og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
- 3. Forklaringer
A har forklaret, at han er ejendomsudvikler og har selskabet … Ejendomsinvest ApS sammen med sin kone. De har købt ejendomme og udviklet dem. Han er oprindeligt uddannet isenkræmmer.
Ejendomsselskabet købte ejendommen på …gade den 26. marts 2010. Der var boliglejemål i hovedbygningen, men i baggården havde der været skofabrik, som var nedlagt for år tilbage. De fik tilladelse til at indrette beboelse i baghuset, i alt 14 lejligheder. Han ejede Ejendomsselskabet sammen med …. Da byggeriet nærmede sig afslutningen, købte han … ud af selskabet, så han gennem … Ejendomsinvest ApS blev eneejer. Det var …, der kendte HE, som han ikke har arbejdet med før. Ejendomsselskabet havde hyret arkitekten, … Arkitekter. HE kom ikke med oplysning om ændringer i konstruktionen, og han har heller ikke hørt om, at undergulvet ikke var plant. Der blev ikke taget nogen forbehold. Han var bekendt med opbygningen af mellemlagene, men ikke at det skulle give problemer med gulvene.
I april 2015 var der en fraflytning, den første, der gav anledning til afslibning. Det blev stoppet, da slidlaget slap mellemlaget i gulvplankerne, og derfor ville man slibe gennem fineren. Gulvmanden sagde, at han var nødt til at stoppe for ikke at ødelægge gulvene.
Afleveringen skete gradvis, efterhånden som lejlighederne blev færdige hen over foråret 2012. De enkelte beboere sendte mangelslister. I tre lejligheder var der problemer med gyngende gulve, der var store gab ved fodlisterne, møbler stod skævt, og det hele klirrede, når man gik på gulvene.
Foreholdt bilagssamlingen side 99-101, mail af 12. februar 2012 fra lejer L med mangelsliste og bilagssamlingen side 109, mangelsskema, har han forklaret, at når det er anført, at gulvet løfter sig i samlinger, så var det hele gulvet, og det må være længdesamlingerne, ikke endestykkerne. Der var bølger i gulvet. Han fik arkitekten til at lave en rapport for at få klarlagt, hvori problemet lå. Byggeskadeforsikringsselskabet, …, var ude at se på det, og de talte ikke om konsekvenser for lameller og slidlag. Han holdt et beløb tilbage i entreprisesummen for at have penge til at udbedre skader. Der var ikke nogen snak om slidlag og lameller. Man kendte ikke problemet dengang.
Foreholdt bilagssamlingen, 79, spørgsmål 5.1 i spørgetemaet, har han forklaret, at dette vedrører lejer L’s lejlighed. Det er igen længdesamlingerne, der omtales, ikke problemstillingen med endestykkerne. Den problemstilling var ikke kendt da. Skønsmanden nævnte ikke, at der kunne opstå sådanne problemer. Ejendomsselskabet og HE indgik et forlig. Han vandt ca. 190.000 kr., der i det hele vedrørte gulvene i de tre lejligheder. De andre forhold, der oprindelig var med i sagen, blev løst undervejs.
Foreholdt bilagssamlingen side 42, forligsteksten »og i øvrigt i anledning af hovedentrepriseaftalen af 8. juli 2011 vedrørende ejendommen …«, har han forklaret, at han ikke ved, hvad denne passus henviser til. Han undrede sig ikke over teksten og spurgte ikke ind til, hvad den betød. Forliget gik specifikt på de tre lejligheder. Han ville selvfølgelig ikke fraskrive sig ret til at påberåbe andre mangler, det kunne han heller ikke i forhold til byggeskadeforsikringen. Der var ikke nogen snak om følgeskader.
De nuværende problemer blev de opmærksomme på ved første gulvafslibning. Foreholdt bilagssamlingen side 50 forneden, mail af 23. april 2015 fra [byggeleder] D [fra HE], har han forklaret, at han ikke havde talt med D om det, som D nævner i mailen. Han har ikke sagt noget om, at det var en følgeskade af, at gulvene gyngede. Laminatslippet var en helt ny problemstilling for alle. Bemærkningen i svaret af 24. april 2015, bilagssamlingen side 50 foroven, »Det er i et sådan omfang at det ikke bare kan limes igen, hvilket har været tilfældet i nogen af de andre lejligheder«, ved han ikke, hvad han henviser til, da der ikke har været foretaget limning i andre lejligheder. Han kan ikke huske det.
De tre lejligheder har ikke haft fraflytninger, der muliggjorde udbedring, så det er ikke sket. Der har ikke været foretaget afslibning i nogen lejligheder forud for 2015.
… Ejendomsinvest ApS er holdingselskab for omkring 10 selskaber, der ejer hvert sit projekt. Der har i det væsentlige været tale om nybyggerier.
Han var aktiv i projektet fra starten, men det var navnlig de andre, der deltog i projekteringen, G og J var også de mest aktive i byggeperioden, men han var med til nogle byggemøder og med til at træffe nogle beslutninger. G og J var de mest håndværksmæssigt kvalificerede til at tage sig af den del. Det var en kombination af arkitekterne og G og J, der havde dialogen med håndværkerne. Arkitekten havde lavet udbudsmaterialet og førte også fagtilsyn. Arkitekten var der jævnligt.
J håndterede reklamationerne fra lejerne, nå de flyttede ind. I den sidste del af dette forløb, havde han selv overtaget ejendommen i det hele, og han fik derefter reklamationerne. Arkitektfirmaet udarbejdede mangelslisten. De så sammen med HE på skaderne og vurderede, hvad der skulle gøres og hvornår.
Hele gulvet gyngede i lejlighederne, navnlig i lejer L’s, og der var gab ude ved kanterne. Det var åbenlyst, at gulvene gyngede. Arkitekten fik åbnet op på gulvene, et sted ude i side, det andet husker han ikke nærmere. Det var sikkert der, hvor det var mest graverende.
Han er enig i, at konstruktionen er ens i de 13 ud af i alt 14 lejligheder. I den sidste ligger trægulvene direkte på beton.
C har forklaret, at han er direktør i HE A/S. Han er uddannet tømrer og startede firmaet i 2002. De laver alle former for tømrerarbejde, men større renoveringsopgaver er deres primære styrke. Han har gennem flere år arbejdet sammen med G og J, der spurgte, om han ville tage denne opgave, og den faldt på et godt tidspunkt. Han havde forhandlingerne med G og J. J står primært for deres aktiviteter i …, mens G primært tog sig de større økonomiske beslutninger, og også ved større problemer. Han mødte først B på et sent tidspunkt, og i hvert fald ikke under kontraktforhandlingerne. Han havde en byggeleder på pladsen, men har selv base i …. På byggemøderne var det mest …, der repræsenterede dem. Når der var problemer, og det var en speciel sag, med en lidt »ungdomshusagtig« problematik fordi ejendommen var forfalden og havde huset musiklokaler. Det var altid G, der var inde over på de problemer, det skabte, med at få sikker adgang til ejendommen. Han var selv med til opstartsmøder og gennemgangsmøder. Fagtekniske spørgsmål blev afklaret med J og G. Han husker ikke frekvensen af byggemøderne, men … Arkitekter og deres ingeniør deltog ret aktivt. Der var også behov for løbende projektering.
De gyngende gulve var tidligt oppe at vende. Bygningen var utæt, der var kommet meget vand ind, og nogle gulve var brækket op. Han eller en af de andre hoppede på gulvene, mens G, J, arkitekten og ingeniøren var til stede. G spurgte ingeniøren, om det kunne holde. Efter at have fået undersøgt dimensionerne, beregnede ingeniøren så, at det godt kunne holde. Det er rigtigt, at det var åbenlyst for enhver, at der var gyngende gulve.
Da han så lejlighederne under syn og skøn i 2015, syntes han faktisk, at gulvene var utrolig flotte, men der er stadig meget gyngende gulve. Der er ikke ændret på de underliggende konstruktioner, så de bevægede sig stadig meget. Der var ting, der klirrede, når man gik på gulvene.
Foreholdt bilagssamlingen side 42, forligsteksten »og i øvrigt i anledning af hovedentrepriseaftalen af 8. juli 2011 vedrørende ejendommen …«, har han forklaret, at han er rystet over, at han sidder her i dag. Meget af det, vi sidder med nu, var G og J bekendt med. Han gik med til at lukke sagen med et forlig for at være sikker på, at der ikke kom mere. Han mente, at sagen med gulvene var lukket. Når det er de gyngende gulve, der giver problemet, er slidlagsproblemet omfattet af forliget.
Der var rådgivere, ingeniører og arkitekter på, så de fulgte rådgivernes anvisninger, ellers ender man i anarki. Han mente ikke, at det var nødvendigt at tage forbehold vedrørende etageadskillelserne. Han arbejdede med to folk, som han havde arbejdet sammen med gennem lang tid, og de var helt bekendte med problematikken.
På den første skønsforretning var det de gyngende gulve og gabene ved fodlisterne, de koncentrerede sig om. Han tænkte ikke på mulige følgeskader. Han tænkte på at få afsluttet sagen.
Ved undergulv tænker han her på foamen. Ved gulvopbygning tænker han på den konstruktion, der er under foamen. De har ikke rørt ved etageadskillelserne, men lavet alt over dem.
Når slidlaget på lamelparket slipper, er det oftest på grund af vandpåvirkning, så det var det første, man tog fat i.
D har forklaret, at han er uddannet tømrer og har arbejdet hos HE i 6 år. Han var byggeleder på opgaven med …gade 56 og var på pladsen hver dag. Da de gik i gang, var ejendommen meget lig Jagtvej 69 med spor efter bål på gangene og huller i taget.
Det var kendt, da de gik i gang, at der var store svingninger i etageadskillelserne, og det var noget, der blev brugt meget krudt på i starten, og der var møder med bygherrens arkitekter og rådgivere, og disse mente, at etageadskillelserne var forsvarlige.
Foreholdt bilagssamlingen side 19, notat fra 1-års-gennemgangen, har han forklaret, at det i byggeperioden var det et kendt faktum, at gulvene gav sig ret meget, men rådgiverne fandt, at det var inden for tolerancerne for, hvor meget etageadskillelsen måtte give sig. Som det fremgår af notatet, bilagssamlingen side 20, foroven, lagde man en ståldrager ind i et depotrum under stueetagen for at understøtte bjælkerne, men i de andre lejligheder var det ikke en mulighed.
J var bygherrens primære repræsentant på pladsen, måske var han der en gang om måneden. Rådgiverne … Arkitekter førte tilsyn, i hvert fald hver 14. dag, måske ugentlig. Det var en fast proces.
Entreprisen blev afleveret i bidder fra december 2011. Der kom reklamationer fra lejerne fra J. Beboerne fik selv lov at lave mangelslister, og de blev så bare videresendt. Mailen af 2. marts 2012, bilagssamlingen side 96, er et eksempel herpå. Der kunne godt komme 10 mails vedrørende en lejlighed.
Foreholdt bilagssamlingen side 101, mangelsliste vedrørende lejlighed 1.3, har han forklaret, at der hurtigt blev samlet en pakke med gulvene, fordi det var kendt, at der var svingninger i gulvene, og det skulle der ses på som en samlet pakke. Vendingen i mangelslisten, bilagssamlingen side 119, »Alm. Gulvproblematik«, er udtryk for det. Man vidste, at man havde et generelt problem med alle gulvene i hele ejendommen, der gyngede. Det var hans opfattelse, at det angik alle lejligheder. Det var kendt, at der var problemer med gulvene fra starten, men rådgiverne parkerede det som noget, der ikke var et problem. Han opfattede helt klart den almindelige gulvproblematik som dækkende alle lejligheder, og det var helt åbenbart, at gulvene gyngede.
Foreholdt mail af 24. april 2012 fra B, bilagssamlingen side 49-50, har han forklaret, at han forestiller sig, at der henvises til, at man ved tidligere udflytninger har slebet gulvene og forsøgt at lime slidlagene fast, men han ved det ikke konkret.
De nuværende problemer er vel ikke så overraskende, når der er nogen, der har anført, at gulvene kan give sig 2-3 cm. Vand på gulvet er det første, de tænker på, når de hører om lamelslip, men han mener ikke, at det kan undre, at de gyngende gulve kan føre til det.
Han kan godt huske, at gulvene kunne trykkes ned, bl.a. ude ved fodlisterne. De talte ikke om fremtidige problemer med slibning, og han tænkte heller ikke over det. Blev han bedt om at tænke over det, ville han se problemet. Da han besvarede reklamationen i 2015, gik han slet ikke så dybt i det.
Der burde i sin tid have været taget hånd om etageadskillelserne, men det blev fejet af bordet.
Foreholdt skønsmandens svar på spørgsmål 2, bilagssamlingen side 64, har han forklaret, at man i en byggefase har fokus på de ting, der er vigtige. Det, at en varmefordelingsplade overlapper en anden, har ingen betydning.
Foreholdt skønsmandens svar på spørgsmål 6, bilagssamlingen side 67, har han forklaret, at det er bevægelserne, der giver skaderne. Den unøjagtighed, der er ved varmefordelingspladerne på måske 0,5 mm, opsuges i det hele af foamen.
F har forklaret, at han er uddannet tømrer og bygningsingeniør. Han driver rådgivende ingeniørvirksomhed og fungerer som skønsmand og voldgiftsdommer.
Sagen angik gulve, der bevægede sig for meget, og det vurderede han på. Gulvene var projekteret ens i alle lejligheder og udført ens i de lejligheder, han besigtigede. Der var tre afvigelser fra projektet, nemlig foam i stedet for pap som mellemlag, vibrationsdæmpning var udført med en anden type end beskrevet i projektet, og der var anvendt andre dimensioner strøer. Det var mest foamen, der kunne have en betydning.
Han så tre møblerede lejligheder og vurderede eftergiveligheden, både på midten og langs kanterne. Der stod tunge møbler på de svømmende gulve, herunder langs væggene. De åbnede op ved kanterne, hvor det viste sig, at der manglede strøer ved nogle vinduesnicher. Gulvene var meget eftergivelige ude ved kanterne. I det hele taget var gulvene meget eftergivelige, også nogle steder midt på gulvene.
Han mener, at eftergiveligheden er en typisk årsag til slidlagsslip. Han blev ikke bedt om at forholde sig til risikoen for det. Han ville have svaret, at det kunne være en typisk skade pga. bevægeligheden.
Overlap af varmefordelingspladerne kan han ikke rigtig forholde sig til. Hvis der er hoppet meget på gulvene, og de ikke har været fastgjort, kan de måske godt have rykket sig.
Der manglede som sagt strøer ved nicher til vinduer, hvilket betød, at der ikke var understøtning, så det var ikke så underligt, at gulvet gav sig der. Bevægeligheden langs kanterne kan godt forplante sig i et vist omfang længere ind på gulvet.
De gennemgik tre lejligheder, og udbedringsomkostningerne gik kun på de tre lejligheder. Han lagde op til, at man fik understøtning ude langs kanterne, fritskåret omkring de tunge møbler, og så var det hans forventning, at det ville hjælpe. Det ville kræve en let slibning som finish. Han blev ikke spurgt om muligheden for finerslip. Han bemærkede ikke slidlagsslip dengang, og det er da heller ikke sikkert, at sådanne problemer kommer.
Foreholdt skønsmand Peter Funchs svar på spørgsmål 2, bilagssamlingen side 64, har han forklaret, at han ikke konstaterede undergulve, der ikke var plane, bortset fra ved kanterne, hvor han åbnede op. Ikke plane undergulve kan være med til at forårsage slidlagsslip, da det kan føre til bevægelighed. Foamen vil i et vist omfang udligne ujævnhederne fra aluminiumspladerne. Slidlagsslippene vil typisk komme, hvor bevægeligheden er størst. Han har nok set slidlagsslip pga. eftergivelighed 2-3 gange. Han har måske set 20 tilfælde af slidlagsslip.
Skønsmanden Peter Funch har vedstået de afgivne erklæringer og forklaret, at han oprindelig er uddannet snedker og har arbejdet med gulve siden 1985. Han har fungeret som skønsmand siden 1988 og virker også som voldgiftsdommer.
Han besigtigede 6 lejligheder i første omgang. Det generelle billede var, at man kunne se, at specielt endesamlingerne stod op. Slidlagsslip består i, at finerlaget – slidlaget – slipper mellemkernen, som slidlaget er limet fast til. Det sker mest i endestødssamlingerne. Det kunne forventes i alle 13 lejligheder, da opbygningen i disse var ens efter projektet, og gulvene var lagt samtidig.
Han så slidlagsslip i de 13 lejligheder, hvor der var samme opbygning med flydende gulve lagt på spånplader. De anvendte gulve var af almindelig kvalitet, et helt gængs produkt, dog med MDF-kerne i stedet for grantræ.
Han skulle finde ud af, hvorfor gulvene rejste sig, så for at være sikker undersøgte de, om der var produktionsfejl, hvilket ikke var tilfældet. Plankerne var som ved alle andre byggerier med det produkt.
Her er problemet, at der ikke er fast underlag. Foreholdt bilagssamlingen side 67, svaret på spørgsmål 6, har skønsmanden forklaret, at der var tale om en strøkonstruktion som undergulv. Den væsentligste årsag til eftergiveligheden er efter hans opfattelse den luft, der er mellem plankerne og spånpladerne. Der er ikke kontakt, og det er eftergiveligheden, der skaber problemet. De bevægelser og friktioner, der opstår ved gang på gulvet, skaber spænding i fer og not, som knækker. Det er bevægeligheden og ikke vedligeholdelse, der er problemet.
Skaderne var værst i ganglinjerne og mindst steder, hvor der ikke var trafik, f.eks. under senge.
Man kunne umiddelbart konstatere bevægeligheden på alle gulve. Svømmende gulve, som der her er tale om, er generelt blødere end fastgjorte gulve, men her var der for meget bevægelighed. Det er bevægeligheden, der er årsagen til slidlagsslippene.
Monteringen var ikke forskriftsmæssig, herunder af varmepladerne, og det problem har været der fra starten af. Forholdet kunne have været konstateret straks ved destruktive indgreb.
Eftergiveligheden ligger i lamelparketten oven på spånpladerne, og den vil have været der hele tiden. Noget meget tungt inventar kan forstærke det.
- Procedure
Parterne har i det væsentlige procederet de spørgsmål, der er omfattet af delhovedforhandlingen, i overensstemmelse med de indleverede påstandsdokumenter.
- Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Det lægges til grund som ubestridt under delhovedforhandlingen, at samtlige gulve omfattet af HE’s entreprise, bortset fra gulvet i stueetagen, er eftergivende i en grad, så gulvene må anses for mangelfulde, og at dette skyldes opbygningen af gulvet over etageadskillelserne, dvs. det arbejde, som er udført af HE.
Det lægges endvidere efter indholdet af skønserklæringerne i denne sag, sammenholdt med forklaringerne afgivet af skønsmanden Peter Funch og af F, der var skønsmand i sagen C-13155, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, til grund, at problemerne med slidlagsslip er en direkte og påregnelig følge af gulvenes eftergivelighed, og at denne eftergivelighed allerede ved afleveringen omkring årsskiftet 2011-2012 havde et omfang og en karakter, der bevirkede, at Ejendomsselskabet burde have konstateret dette i alle 13 lejligheder og ikke blot i de 3 lejligheder, hvor der i forbindelse med sagen C-13155 blev gennemført syn og skøn.
Ejendomsselskabet burde således, da forliget i sagen C-13155 blev indgået, have været bekendt med manglernes omfang, ligesom Ejendomsselskabet burde være bekendt med de mulige skader, som kunne opstå på gulvene på grund af eftergiveligheden, herunder slidlagsslip.
På denne baggrund, og da forliget efter sin ordlyd, herunder sætningen »og i øvrigt i anledning af hovedentrepriseaftalen af 8. juli 2011 vedrørende ejendommen beliggende …gade 56 …« ikke kan forstås således, at parterne har tilsigtet at begrænse forliget til de 3 lejligheder, der var genstand for syn og skøn i sagen C-13155, findes forliget at omfatte de skader i form af slidlagsslip, som Ejendomsselskabet støtter sit krav under denne sag på.
Retsfølgen af, at et krav, der rejses ved de almindelige domstole, er omfattet af et tidligere forlig, er, som det fremgår af afgørelserne U 1962.511 H og U 1984.316 V, frifindelse og således ikke afvisning. Voldgiftsretten finder, at dette tillige er tilfældet ved en voldgiftssag som den foreliggende, og HE skal derfor frifindes for det rejste krav.
Voldgiftsretten finder videre anledning til at bemærke, at Ejendomsselskabet af de ovenfor anførte grunde forud for den 8. juni 2012 burde have været bekendt med gulvenes eftergivelighed og dermed muligheden for, at der ville udvikles skader af den art, som nu er konstateret. Ejendomsselskabets krav var således forældet forud for indleveringen af anmodningen om syn og skøn den 8. juni 2015, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2, jf. stk. 1. Også af denne grund skal HE frifindes for det rejste krav.
Ejendomsselskabet skal betale sagsomkostninger til HE til dækning af udgifter til advokatomkostninger, syn og skøn og bevisførelse i øvrigt med 140.000 kr. Beløbet er uden moms.
Der er ved omkostningsafgørelsen lagt vægt på sagens forløb, værdi og udfald. Det bemærkes herved, at Ejendomsselskabet findes at skulle godtgøre HE udgifterne til syn og skøn, herunder det beløb, som HE har betalt til … A/S vedrørende … A/S’ omkostninger til skønsmanden. Der er herved lagt vægt på, at HE selv må antages at have stillet de spørgsmål, som … A/S stillede til skønsmanden, såfremt … A/S ikke havde stillet dem. Derimod findes der ikke grundlag for, at Ejendomsselskabet skal dække de udgifter, som HE måtte godtgøre … A/S vedrørende advokatomkostninger, idet HE efter sagens omstændigheder ikke har haft anledning til at procestilvarsle … A/S og dermed påføre dette selskab advokatomkostninger.
Ejendomsselskabet skal betale de omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.