Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio december 2018 og vedrører en tvist om ekstraarbejder, krav i anledning af forskudt produktionstid, merforbug, frostskader og manglende leverancer.
Underentreprenør (UE) afgav i foråret 2013 tilbud på en stålkonstruktion til hovedentreprenør (HE) til et større byggeri. Samtidig afgav et andet selskab i samme koncern som UE et tilbud til HE på betonelementer.
HE sendte den 3. juli 2013 en underentreprisekontrakt til UE. Samme dag gav UE i en mail til HE udtryk for, at der manglende terminer for, hvornår projektet var låst fast, hvornår der kunne produceres, hvornår der skulle leveres, og at UE’s pris desuden var baseret på vinterproduktion for den altovervejende del af leverancen.
Den 4. juli 2013 blev underentreprisekontrakten underskrevet. UE’s mail blev imidlertid ikke medtaget som en del af kontraktdokumenterne.
Som arbejdet skred frem, opstod der problemer med at overholde tidsplanerne, hvorfor der blev byttet om på nogle entrepriseopgaver.
Efter afleveringen af entrepriserne opgjorde parterne en række krav mod hinanden.
UE’s væsentligste krav var dels et krav på betaling for forskudt produktionstid, dels et krav på merforbrug af stål. HE’s væsentligste krav var dels et krav på betaling for udbedring af frostskader på søjler og bjælker, dels et krav for manglende leverancer af materialer mv. Nogle mindre poster var anerkendt af UE.
Voldgiftsretten
Indledningsvist fandt voldgiftsretten det tilstrækkeligt dokumenteret, at UE havde haft forskellige ekstraarbejder, herunder at UE kunne kræve betaling for ekstra projektledelse. Voldgiftsretten fandt det imidlertid ikke tilstrækkeligt begrundet, at UE havde haft merforbrug af stål under henvisning til, at der ikke blev afholdt syn og skøn til dokumentation af de stålmængder, der kunne udledes af udbuddet eller de stålmængder, der ifølge bilagene er leveret. UE fik således ikke medhold heri. I anledning af den forskudte produktionstid, fandt voldgiftsretten endvidere ikke, at UE havde krav mod HE, da UE ikke havde bevist, at UE’s tilkendegivelse om vinterproduktion var blevet en del af parternes aftalegrundlag ved underskrivelsen af kontrakten. HE var således hverken bundet af UE’s tilkendegivelse ud fra forudsætningssynspunkter eller princippet i aftalelovens § 6, stk. 2.
For så vidt angik HE’s krav, fik HE ikke medhold i sit krav begrundet i påstået forsinkelse fra UE’s side. Voldgiftsretten fandt det dermed ikke bevist, at HE’s tab som følge af forsinkelsen oversteg de udgifter, som UE allerede havde anerkendt. I anledning af frostskaderne, fik HE heller ikke medhold i krav om erstatning herfor, da voldgiftsretten i overensstemmelse med skønserklæringen fandt, at disse var forårsaget af uudstøbte dornhuller. HE var involveret i løsningen, hvorfor HE selv kunne have forlangt, at UE havde udstøbt disse forinden montagen. HE havde således ansvaret for de indtrufne frostskader.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
I nærværende kendelse får UE ikke medhold i sit krav som følge af merforbrug, da dette ikke blev tilstrækkeligt dokumenteret ved et syn og skøn. Samtidig kunne UE ikke bevise, at tilkendegivelsen om vinterproduktion var en del af parternes aftalegrundlag. HE fik endvidere ikke medhold i sit krav på tabte udgifter som følge af forsinkelse grundet manglende bevis. Det fremgår således som det væsentligste af kendelsen, at det er vigtigt at have sine dokumentationer i orden, for at få medhold i sine krav.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2019.179 / Sag. nr. C-14124
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Underentreprenør UE (advokat Jacob Fabritius de Tengnagel) mod Hovedentreprenør HE (advokat Christian Lomborg Jessen)
Indledning
Mellem klageren, underentreprenør UE (UE), og indklagede, hovedentreprenør HE (HE), er der opstået en tvist om opgørelsen af deres mellemværende, efter at UE som underentreprenør i 2015 havde afsluttet sit arbejde med stål- og betonelemententreprisen for råhusentreprenøren HE i forbindelse med udbygningen af … Sygehus. UE har fremsat en række krav om betaling for bl.a. forskudt produktionstid og merforbrug af stål, mens HE har fremsat en række modkrav under henvisning til bl.a. forsinkelse og manglende leverancer fra UE’s side.
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af ingeniør Hans O. Larsen, direktør Karsten Rasmussen og landsdommer Lisbeth Parbo med sidstnævnte som voldgiftsrettens formand.
Sagen er anlagt den 15. september 2016 som voldgiftssag i henhold til AB 92, der er vedtaget mellem parterne.
Påstande og hovedforhandling
UE … A/S har nedlagt endelig påstand om, at HE A/S til UE … A/S skal betale 8.148.715 kr. inkl. moms med procesrente af 132.521,25 kr. fra 30. juni 2015, 1.360.253,75 kr. fra 30. juli 2015, 161.156,25 kr. fra 30. november 2015, 33.750 kr. fra 30. december 2015, 621.137,50 kr. fra 1. marts 2016, 5.423.894,32 kr. fra 16. september 2016, 79.166,25 kr. fra. 30. november 2016, 86.835,68 kr. fra 24. februar 2017 og 250.000 kr. fra 28. februar 2017.
HE A/S har påstået frifindelse og har endvidere nedlagt påstand om, at UE … A/S til HE A/S skal betale 2.696.729,69 kr. inkl. moms med procesrente af 1.955.278,12 kr. fra den 29. marts 2015, 653.278,75 kr. fra den 19. juli 2015, 18.500 kr. fra den 7.oktober 2015 og af 69.672,82 kr. fra den 2. december 2016.
UE … A/S har påstået frifindelse over for HE’s betalingspåstand.
Hovedforhandling har fundet sted den 7.-9. november 2018 i ….
Direktør D (UE), direktør F (HE), A (R), [byggeleder] G (R), J (UE (Betonelementleverandør) A/S), K (UE), M (montageentreprenør), N (tidligere HE), O (tilknyttet UE som ekstern projektleder) og Q (HE) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Der har været afholdt syn og skøn med akademiingeniør Carsten Koch som skønsmand. Han har afgivet erklæringer af 22. januar 2018 og 21. maj 2018, ligesom han under hovedforhandlingen har uddybet sine erklæringer og besvaret supplerende spørgsmål.
I forbindelse med at sagen blev optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af de afgivne forklaringer og advokaternes procedure.
Sagsfremstilling
I forbindelse med udbygningen af … Sygehus udsendte bygherren Region …’s rådgiver R den 16. januar 2013 byggesagsbeskrivelse for fase 2 og 3. Fase 3 omfattede bl.a. blok 9: En sengebygning med 5 etager med senge og en tekniketage, der blev placeret over en eksisterende bygning, og blok 4: En ny hovedindgang med forhal. Samlet var der tale om nybygning af ca. 19.000 m2 og ombygning af ca. 2.350 m2. Arbejdet blev udbudt i fagentrepriser, hvor råhusentreprisen bl.a. omfattede nedbrydning, jord og kloak, fundering, beton og element samt stål- og smedearbejde.
HE blev antaget som råhusentreprenør og indhentede bl.a. tilbud fra UE på stål- og betonelemententreprisen med R’s udbudsmateriale som grundlag. Den 9. april 2013 afgav UE et tilbud på 17.659.400 kr. ekskl. moms for fremstilling, overfladebehandling og montage af bygningstål og et tilbud på 2.460.885 kr. ekskl. moms for levering af kompositbjælker uden montage. Som bilag vedlagde UE en udfyldt tilbudsliste, hvor bl.a. antal kg og enhedspriser var oplistet – 45.356 kg vedrørte blok 4, og 311.000 kg + 691.000 kg vedrørte blok 9. Den 10. april 2013 sendte UE et tillæg til tilbuddet, hvori man præciserede nogle forudsætninger for tilbuddet, navnlig at omfanget var baseret på udbudsmaterialets/bygherrens 3 D-model tillagt 5 % til diverse plader. UE (Betonelement) A/S – et andet selskab i UE-koncernen – afgav den 21. maj 2013 et tilbud til HE på betonelementleverancen uden montage til en samlet pris på 22.350.121 kr. ekskl. moms.
Den 3. juli 2013 sendte HE en betinget underentreprisekontrakt til UE, hvor den samlede entreprisesum for betonelementer og for stålkonstruktioner inkl. montage var 39.900.000 kr. + moms. D fra UE kommenterede på den fremsendte kontrakt i en mail samme dag og gav udtryk for, at der var et par væsentlige punkter, parterne skulle håndtere. Det drejede sig bl.a. om, at det var nødvendigt for UE at opnå løbende betaling for indkøb og produktion i henhold til en rateplan mod fuldgod forudbetalingsgaranti fra deres side, og UE sendte samtidig oplæg til en rateplan. Desuden gjorde UE opmærksom på, at der manglede terminer for, hvornår projektet var låst fast, hvornår der kunne produceres, hvornår der skulle leveres, og at UE’s pris var baseret på vinterproduktion for den altovervejende del af leverancen. På et møde den 4. juli 2013 underskrev parterne underentreprisekontrakten. I mødet deltog bl.a. D, J og S fra UE og … og F fra HE. Af kontrakten fremgik bl.a., at aftalegrundlaget var selve kontrakten, nogle rettelsesblade, bygherrens udbudsmateriale og UE’s tilbud med tillæg og med dokumenterne rangordnet i den nævnte rækkefølge (pkt. 3). Entreprisen skulle påbegyndes og afleveres i henhold til udbudstidsplanen med rettelser i henhold til rettelsesblad (pkt. 5), og ved ansvarspådragende forsinkelse skulle der betales dagbod (pkt. 6). Betaling skulle ske i henhold til AB 92 § 22 med bygherrens tilføjelser og fravigelser (pkt. 9), hvilket i henhold til byggesagsbeskrivelsen indebar, at der skulle ske betaling efter en betalingsplan, som skulle fastlægges i forbindelse med kontrakten og ligge fast inden opstart på byggepladsen. UE skulle acceptere ændringer i entreprisens omfang med udgangspunkt i enhedspriser i henhold til tilbudslisten eller – i det omfang der ikke var aftalt enhedspriser – fortrinsvis som tilbudsarbejde (pkt. 10). Bygherren godkendte den 22. august 2013 UE som underentreprenør, og kontrakten var herefter endelig.
Ifølge udbudstidsplanen skulle det samlede arbejde vedrørende blok 9 udføres fra den 12. august 2013 til den 18. december 2015 og vedrørende blok 4 fra den 23. juni 2014 til den 18. december 2015. Megadragerne skulle som det første af stålet til blok 9 monteres fra den 11. august 2014. Det viste sig, at arbejdet med at nedbryde de eksisterende fundamenter var mere omfattende end antaget, ligesom der var problemer med funderingsforholdene. Første del af råhusentreprisen blev således forsinket fra start.
I månederne efter kontraktindgåelsen var der en del mailkorrespondance mellem UE og HE. S spurgte ved mail af 3. september 2013, om UE’s betalingsplan var godkendt, og gjorde samtidig opmærksom på, at UE’s pris var baseret på, at de kunne producere stålet hen over vinteren, og at det derfor var tvingende nødvendigt for UE at få en tidsplan for hele byggeriet, så de hurtigst muligt kunne komme i gang med deres projektering og planlægning. Q fra HE svarede dagen efter og anførte bl.a., at »De i udbuddet angivne tider mht. STÅL ligger faste.« S rykkede på ny den 13. september 2013 for en afklaring af betalingsplanen og for en mere detaljeret tidsplan. Ved mail af 3. oktober 2013 gjorde S opmærksom på, at han i mangel af reaktioner fra HE betragtede UE’s oplæg til rateplan som godkendt, og at han ville fakturere i henhold til denne rateplan. Han rykkede på ny for en revideret og mere detaljeret tidsplan og tog forbehold for tidsplanen, idet han varslede krav om dækning for udgifter, hvis stålet ikke kunne fremstilles i vintermånederne som forudsat. Han oplyste samtidig, at UE igennem et stykke tid havde været i gang med granskningen af projektet og undervejs havde været i kontakt med R, da UE havde flere spørgsmål og ønsker med hensyn til udførelsen. Han efterlyste gennemførelsen af et projektgennemgangsmøde med R med en generel gennemgang af konstruktionen og UE’s ændringsforslag, som endnu ikke var blevet til noget, og afsluttede mailen med at anføre, at »Med mindre vi kan have en afklaring i meget nær fremtid (Max. 2 uger) vil dette (vinterproduktion) ikke være muligt, og vi vil have en ny situation, som jeg ikke umiddelbart kan beskrive følgerne af.« Q sendte den 4. oktober 2013 HE’s udkast til rateplan til UE, og samme dag skrev R til UE om, at bemandingen vedrørende stålkonstruktionerne var faldet på plads, og at S hurtigst muligt ville blive kontaktet for et projektgennemgangsmøde den følgende uge.
I en tidsplan af 24. oktober 2013 fra HE var byggerytmen blevet ændret, således at arbejdet med blok 4 nu skulle udføres før blok 9. Efterfølgende blev arbejdet med blok 4 på ny skubbet til et senere tidspunkt og blev således afsluttet efter arbejdet på blok 9.
Ved mail af 29. oktober 2013 stillede S nogle spørgsmål vedrørende stålkvaliteterne til R, der besvarede spørgsmålene dagen efter. Den 21. november 2013 stillede S en række yderligere spørgsmål til R. Det fremgår af mailen bl.a., at »Vi er nu endelig ved at komme i gang med tegningsarbejdet på blok 4 og (delvist) blok 9…«, og at han beklagede, at det havde trukket lidt ud med hensyn til at få stillet spørgsmålene. Han forventede, at svejsetegninger kunne fremsendes til gennemsyn/godkendelse ca. en uge efter besvarelsen af hans spørgsmål. R svarede på de fleste spørgsmål den 25. november 2013, og den 9. december 2013 sendte UE herefter produktionstegningerne vedrørende blok 4 til R til godkendelse. Den 13. december 2013 fik UE at vide, at der pågik omprojektering i blok 4, og S svarede samme dag i en mail, hvor han bl.a. gjorde opmærksom på, at det kunne få økonomiske og tidsmæssige konsekvenser med så sene ændringer. Arkitekten sendte sine kommentarer den 20. og 23. december 2013 til UE, og i en mail af 8. januar 2014 reagerede S på kommentarerne, som indebar, at produktionen burde afvente en afklaring i slutningen af januar 2014. Han efterlyste samtidig en opdateret tidsplan, der forelå den 20. januar 2014.
R gjorde i en mail af 30. januar 2014 UE opmærksom på, at ændringerne til stålet i blok 4 var udsendt den 9. januar 2014 bortset fra et forhold vedrørende vandrette bjælker ved indgangspartiet. S svarede den 4. februar 2014 og oplyste i sin mail bl.a., at hulplaceringen skulle være afklaret i den pågældende uge, og at man ellers var nødt til at sætte emnerne i produktion uden huller. Han gjorde igen opmærksom på forudsætningen om vinterproduktion og oplyste, at der nu var folk, der blev sendt hjem på grund af manglende opgaver i værkstedet. I en mail af 11. februar 2014 til HE gav S bl.a. udtryk for, at stålproduktionen var forsinket på grund af en del ændringer i projektet, og at produktionen nu var rykket frem til foråret og sommeren. De ekstra omkostninger som følge heraf forbeholdt han sig at kræve dækket inkl. lagerleje og tabt DB, ligesom han gjorde opmærksom på, at UE ville være nødsaget til at igangsætte produktionen af andre ordrer, medmindre der meget snart forelå en afklaring af projektet.
Sideløbende med afklaringen vedrørende blok 4 blev der arbejdet med afklaring af forskellige detaljer i stålet til blok 9, bl.a. sendte R i januar og februar 2014 reviderede tegninger vedrørende en række detaljer. I marts 2014 var der et møde mellem UE og R, hvor montagetidsplanlægningen for sengebygningen blev drøftet. Ifølge G’s mail af 14. marts 2014 gav S på mødet udtryk for, at UE ventede på R, hvilket G (fra R) – efter at have talt med sine medarbejdere – var uforstående overfor, ligesom han var uforstående over for, at UE ikke havde sendt produktionstegninger til godkendelse. Han anmodede samtidig S om en produktions- og leveringsplan for megadragerne til blok 9, henholdsvis etape syd og nord, med henblik på montering i august og november 2014. I sit svar samme dag fastholdt S, at han indtil da havde afventet materiale fra R, og at der først var grundlag for at udarbejde revideret fremdriftsplan, når produktionstiderne var afklaret med tegnestuen mv. Der var også efterfølgende mailkorrespondance mellem UE og R, ligesom fremlagte oversigter over kommenteringsskemaer fra R angiver tidspunkter for spørgsmål til og svar fra R.
Ved brev af 18. marts 2014 fremsatte UE krav om tidsfristforlængelse og betaling af erstatning, fordi opstarten af deres entrepriser var trukket ud over lang tid. Kravet var ikke opgjort, men omfattede bl.a. udgifter til uudnyttet mandskab i forsinkelsesperioden, herunder projektledertid for ½ år, ekstraudgifter i forbindelse med, at produktionen var udskudt fra vinter til sommer, og mistet fortjeneste ved ikke at have kunnet udnytte sine resurser til at udføre andre arbejder.
Arbejdet med at montere megadragerne i blok 9 blev påbegyndt i august 2014, og den 28. august 2014 blev der holdt et projektgennemgangsmøde vedrørende montage af betonelementer og stålkomponenter i blok 9. Af R’s mødereferat fremgik bl.a., at HE/UE som følge af usikkerheden omkring leveringen af stålkonstruktionerne blev anmodet om en skriftlig redegørelse og en produktions- og leveringsplan for fremtidige leverancer. Den 2. september 2014 skrev Q fra HE til UE og opgjorde en forsinkelse på 12 arbejdsdage i forbindelse med stålmontagen. Han forbeholdt sig erstatning for forgæves afholdte udgifter og ønskede en plan for den videre levering/montering samt et forslag til, hvordan forsinkelsen kunne indhentes. S svarede samme dag, hvor han generelt ikke havde indvendinger mod opgørelsen af forsinkelsen, som han dog ikke mente alene skyldtes UE. G fra R udtrykte i en mail af 3. september 2014 til HE stor utilfredshed med UE’s håndtering af stålleverancen til blok 9 og anmodede om en nærmere redegørelse for situationen. Ved mail af 30. september 2014 til O, der bistod og senere tog over efter S, pointerede Q, at en forcering af UE’s arbejder var en absolut nødvendighed, og at det indebar, at UE påtog sig at montere kompositbjælkerne for dæk over plan 4T og 5, hvilket UE accepterede. Montagen blev udført af [montageentreprenøren]. I en mail af 3. oktober gjorde G status over fremdriften og gav afslutningsvis udtryk for, at HE og UE var ved at få rettet op på den samlede leverance til blok 9. Den 17. oktober 2014 sendte Q et oplæg til tidsplan for forcering af stålmontagen og gjorde den 20. oktober 2014 opmærksom på, at forceringen ikke var udført som aftalt, og at det havde medført ventetid for elementmontørerne. I begyndelsen af november 2014 var der yderligere korrespondance mellem HE og O om forcering, ligesom der i øvrigt var korrespondance om en række problemer og uenigheder i forbindelse med montagen af stål og beton på pladsen, bl.a. om ansvaret for frostsprængninger og omfanget af ydelser, der var omfattet af betonelementleverancen.
Efter afleveringen af entrepriserne opgjorde parterne en række krav mod hinanden. De væsentligste krav fra UE var dels et krav på betaling for forskudt produktionstid på 3.465.347,97 kr. ekskl. moms, dels et krav for merforbrug af stål på 1.861.894 kr. ekskl. moms. Sidstnævnte krav er navnlig belyst ved UE’s opgørelse og specifikation af forskellen mellem den mængde stål, der var angivet i tilbudslisten til UE’s tilbud, og den mængde, der ifølge UE blev leveret. Den samlede forskel er opgjort til ca. 98 tons, hvoraf ca. halvdelen vedrører en ændring af pladetykkelsen på kropspladerne til megadragerne fra 40×800 til 60×800.
HE’s væsentligste krav var dels et krav på betaling for udbedring af frostskader på søjler og bjælker på 436.550 kr. ekskl. moms, dels et krav for manglende leverancer af materialer mv. på 717.720 kr. og 265.920 kr. ekskl. moms, hvoraf nogle mindre poster er anerkendt af UE. Under sagen er der opnået enighed om nogle yderligere af de krav, parterne har fremsat over for hinanden.
Voldgiftsrettens begrundelse og resultat
Ved gennemgangen af de enkelte krav har voldgiftsretten anvendt systematikken i det støttebilag, der er udarbejdet af UE’s advokat.
UE’s krav
ANERKENDTE KRAV
HE har anerkendt UE’s krav på restentreprisesummen med 214.521,75 kr., aftalesedlerne 16+21-29 med 64.207 kr. og aftaleseddel 19A med 63.333 kr., alt med tillæg af moms.
AFTALESEDDEL 18 – OPRETNING AF BETONSØJLER OG STÅL
Som grundlag for kravet foreligger bl.a. mailkorrespondance af 17. november 2014 mellem S og A fra R. Af afvigerrapport dateret den 23. november 2014 udarbejdet af M fremgår bl.a., at der var så store afvigelser på søjlerne linje 1-19, at UE ikke kunne overholde rimelige montagetolerancer, at afhjælpning skulle ske her og nu, og at der skulle være 2-4 ekstra landmålerkontroller. Afhjælpningen er nærmere beskrevet, og der er angivet »Kontrolopmåling d. 21+24/11«.
M fra [montageentreprenøren] har bl.a. forklaret, at nogle af hovedsøjlerne af beton, som megadragerne skulle ligge på, var 60 mm ude af lod. Landmåleren foretog opmåling både før og efter deres opretning af søjlerne, og de fik efterfølgende målerrapporter herom.
A har bl.a. forklaret, at han husker situationen, og at han sammen med M (fra montageentreprenøren) konstaterede, at der havde været udfordringer med montagen af megadragerne. Ud fra afvigerrapporten ser det ud til, at landmåleren har været ude for at foretage opmåling før og efter.
Voldgiftsretten anser det herefter ud fra bevisførelsen for tilstrækkeligt dokumenteret, at UE har udført det beskrevne ekstraarbejde, som var forårsaget af betonmontagen, der ikke var omfattet af UE’s entrepriser. UE har således krav på betaling af det krævede beløb på 79.770 kr. + moms.
AFTALESEDDEL 18A – VANDRETTE HÅNDLISTER
Som grundlag for kravet foreligger bl.a. en aftaleseddel, der er underskrevet den 12. september 2016 af HE med forbehold for vurdering af en tredjepart. Som svar på en forespørgsel fra HE har J i en mail af 29. august 2013 anført, at der ikke i tilbuddet var indregnet evt. baggelændere på mellemreposer, da disse ikke var vist på snit C-C. I 2016 opstod der diskussion om, hvorvidt håndlister på bagvæggene var omfattet af UE’s entreprise. UE (Betonelementleverandør)’s underleverandør … gjorde i mail af 10. maj 2016 overfor UE (Betonelementleverandør) opmærksom på, at deres tilbud (uden gelænder på bagvæggene) var baseret på en tegning fra udbudsmaterialet, og at en ny tegning af 2. maj 2016 viste et væsentligt anderledes gelænderomfang. Af en mail af 18. maj 2016 fra bygherrens arkitekt til HE fremgår bl.a., at han havde talt med R, og at de var enige om, at de ikke kunne forlange, at HE skulle medtage en præcisering til E9B.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at vandrette håndlister på mellemreposernes bagvægge ikke var beskrevet i udbudsmaterialet på en sådan måde, at dette arbejde kan anses for omfattet af UE’s entreprise. UE har derfor krav på betaling af sit krav på 200.000 kr. + moms, der beløbsmæssigt er ubestridt.
FORSKUDT PRODUKTIONSTID
Kravet omfatter dels meromkostninger ved produktion af megadragerne i Polen, dels overtids- og tillægsbetaling i UE’s egen virksomhed samt mistet dækningsbidrag som følge af manglende udnyttelse af produktionsapparatet i vinteren 2013/14.
Som grundlag for kravet foreligger en række dokumenter og forklaringer, herunder følgende oplysninger:
På et møde den 4. juli 2013 underskrev parterne en betinget underentreprisekontrakt, som blev endelig den 22. august 2013. Af kontrakten fremgik bl.a., at aftalegrundlaget var selve kontrakten, nogle rettelsesblade, bygherrens udbudsmateriale og UE’s tilbud med tillæg og med dokumenterne rangordnet i den nævnte rækkefølge. D fra UE havde i en mail dagen før kontraktens underskrift kommenteret et fremsendt oplæg, hvor han bl.a. gjorde opmærksom på, at UE’s pris var baseret på vinterproduktion for den altovervejende del af stålleverancen.
Som anført under sagsfremstillingen var der i månederne efter kontraktens indgåelse en del mailkorrespondance mellem UE og HE, hvor især S fra UE gentagne gange gjorde opmærksom på UE’s forudsætning om vinterproduktion. Sideløbende med korrespondancen med HE var der i perioden fra oktober 2013 korrespondance mellem S og R om afklaring af forskellige spørgsmål vedrørende stålkonstruktionerne.
Til belysning af kontakten mellem UE og R er der fremlagt oversigter over kommenteringsskemaer fra R med angivelse af tidspunkter for spørgsmål og svar.
D har bl.a. forklaret, at UE er en ordreproducerende virksomhed, som årligt producerer over 35.000 tons stål. Deres ca. 2.000 ordrer om året produceres i et nøje planlagt flow på fabrikken. Virksomhedens lavsæson er oktober-marts, og de planlagde at producere det meste af stålet til … Sygehus i vinterperioden og lægge det på lager, til det skulle bruges. På mødet den 4. juli 2013, hvor kontrakten med HE blev underskrevet, slog de hårdt på, at stålet skulle produceres om vinteren, og de accepterede et afslag på 2,5 mio. kr. i den tilbudte samlede pris. Kontrakten med HE havde som forudsætning, at der forelå et færdigt projekt fra R, som UE kunne lave sine arbejdstegninger ud fra. Da kontrakten blev underskrevet, var der ingen snarlige deadlines for levering af stål, og de fastsatte derfor ikke nogen frister for, hvornår de skulle have tegninger. Der var ikke tale om usædvanlige konstruktioner.
J fra UE (Betonelementleverandør) har bl.a. forklaret, at (producent) P-bjælkerne var med i deres oprindelige tilbud vedrørende betonelementer. De begyndte at udfærdige arbejdstegninger til betonelementerne lige efter sommerferien i 2013, men havde store problemer med projektmaterialet fra R, der ikke var kvalitetssikret. Der er en grænseflade mellem betonelementerne og stålkonstruktionerne, som indebærer, at ændringer i betonelementerne har indflydelse på stålkonstruktionerne. Først i marts 2014 var geometrien fastlagt, og først da var det muligt at færdigtegne stålet. UE (Betonelementleverandør) kom ikke i gang til tiden med at producere. Det skete først omkring februar/marts 2014, hvor elementerne på grund af den forsinkede afklaring måtte lægges på lager. Udgiften hertil blev de kompenseret for. Produktionen gik i gang på et grundlag, der ikke var helt færdigt, hvilket medførte fejl i nogle dele, der som følge heraf blev kasseret. UE (Betonelementleverandør) blev kompenseret for de kasserede dele.
F har bl.a. forklaret, at baggrunden for den samlede entreprisesum på knap 40 mio. kr. var, at UE havde prisen for P-bjælker med i begge sine to separate tilbud på henholdsvis stål og betonelementer. HE havde ikke i sin pris til regionen et forbehold om vinterproduktion, og de hørte første gang om UE’s forudsætning herom i D’s mail dagen før kontraktens underskrift. Han tror, at de på mødet den 4. juli 2013 drøftede spørgsmålet om vinterproduktion, men HE ville ikke være forpligtet til en forudsætning herom, og derfor kom forudsætningen ikke med i kontrakten. De reagerede ikke på bemærkningerne om vinterproduktion i UE’s senere mails, fordi det ikke var en del af kontrakten. UE fastsatte ikke nogen datoer for, hvornår projektet skulle være klar til udarbejdelse af arbejdstegninger. Han er ret sikker på, at det endelige projekt vedrørende blok 9 forelå i oktober 2013.
G fra R har bl.a. forklaret, at han var byggeleder på blok 4 og 9. Han har ikke haft med projekteringen at gøre. Det var ret hurtigt afklaret, hvornår der var brug for stålet i henhold til tidsplanen. Ændringer i stålleverancen sker typisk efter en proces mellem leverandøren og rådgiveren, og de kan skyldes ønsker fra leverandøren eller uhensigtsmæssigheder i projektet. De fremlagte oversigter over spørgsmål og svar fra R er en log over tidspunkter og emner for henvendelser til R. Han er enig i, at man ikke i loggen kan genfinde det upload af revisioner den 17. marts 2014, der er nævnt i hans mail af 14. marts 2014. Han bad i marts 2014 om en produktions- og leveringsplan for stålet, der skulle monteres i august 2014, men R modtog først arbejdstegningerne for megadragerne til blok 9 i juni 2014, hvilket var meget sent i forhold til behovet. Det var umuligt at få stålleverancerne frem, og det forsinkede montagen, hvilket medførte forcering. Udbudsprojektet vedrørende stål var bygbart. Der kan have været enkelte ting, som R skulle bearbejde yderligere, men afklaring af detaljer forhindrer ikke, at arbejdet med arbejdstegninger kan påbegyndes. Ændringer i betondelen kan have betydning for ståldelen. Han ved, at der i forløbet har været justeringer fx af søjler. Forsinkelser i leveringen af stål forsinker montagen af betonelementerne.
S har ikke afgivet forklaring under voldgiftssagen.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at UE forud for underskrivelsen af underentreprisekontrakten havde gjort HE opmærksom på, at UE’s pris var baseret på vinterproduktion af den altovervejende del af stålleverancen, og at spørgsmålet også blev drøftet på mødet den 4. juli 2013, hvor parterne underskrev underentreprisekontrakten, uden at UE’s forudsætning kom til at fremgå af kontrakten. Herefter og efter forklaringerne om, hvad der blev sagt under mødet, har UE ikke bevist, at UE’s forudsætning om vinterproduktion blev en del af parternes aftale i forbindelse med kontraktens underskrift.
Ved vurderingen af, om HE efter kontraktens underskrift er blevet forpligtet ud fra et forudsætningssynspunkt eller ud fra princippet i aftalelovens § 6, stk. 2, lægger voldgiftsretten til grund, at S gentagne gange i tiden efter kontraktens indgåelse gjorde opmærksom på UE’s forudsætning om vinterproduktion. Som anført havde UE’s forudsætning om vinterproduktion været drøftet forud for kontraktindgåelsen, uden at forudsætningen var blevet indføjet i kontrakten, hvilket ifølge F’s forklaring skyldtes, at HE ikke ville være forpligtet af en sådan forudsætning. Under disse omstændigheder kan HE’s manglende reaktion på de gentagne omtaler i mailkorrespondancen ikke føre til, at HE efter kontraktindgåelsen er blevet forpligtet ud fra et forudsætningssynspunkt eller ud fra princippet i aftalelovens § 6, stk. 2.
For så vidt angår spørgsmålet om erstatning som følge af forsinkelse med det endelige projekt, lægger voldgiftsretten til grund, at S i sin mail af 3. oktober 2013 tilkendegav, at der var behov for en afklaring i meget nær fremtid – maks. 2 uger – hvis ordren skulle udføres som vinterproduktion, og at der ellers forelå en ny situation. UE har ikke i de fremlagte dokumenter fastsat endelige frister for, hvornår projektmaterialet skulle ligge klar til brug for UE’s udarbejdelse af arbejdstegninger. Efter det oplyste skulle ca. 95 % af stålet anvendes i blok 9, hvor megadragerne skulle indbygges som de første dele – ifølge udbudstidsplanen fra august 2014. Der har ikke været afholdt syn og skøn til nærmere belysning af kvaliteten af udbudsprojektet, og der er ikke fremlagt en samlet oversigt over antallet eller baggrunden for revisioner efter udarbejdelsen af udbudsprojektet, ligesom der ikke er sket afhøring af de medarbejdere fra R, der har deltaget i projekteringen, eller af S fra UE. Den fremlagte log fra R viser et generelt billede af, at spørgsmål fra UE blev besvaret hurtigt. Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt har UE heller ikke på dette grundlag bevist berettigelsen af sit krav om betaling for forskudt produktionstid.
HE frifindes derfor for kravet om betaling for forskudt produktionstid.
P-BJÆLKER
Af underentreprisekontraktens pkt. 2 fremgår, at UE kun skulle levere og ikke montere (producent P-)kompositbjælker. I en mail af 30. september 2014 gav Q fra HE udtryk for, at UE skulle påtage sig opgaven med at montere kompositbjælker, gældende for dæk over plan 4T og 5, hvilket indebar arbejde i de kommende to weekender. O accepterede samme dag opgaven på UE’s vegne.
[Montageentreprenøren] har sendt en række fakturaer til UE for montagearbejde, underbygget ved aftalesedler, der bl.a. omtaler montage af P-bjælker på flere plan, herunder højere oppe end over plan 5. Udgifterne til mandskab, kran og lift er af O opgjort etagevis i en samlet opstilling på grundlag af 4 afvigerrapporter.
I en mail af 25. november 2016 har N fra HE på forespørgsel bekræftet, at det var korrekt, som han huskede det, at UE monterede P-bjælker over plan 4T og 5, mens de blev monteret af HE på alle øvrige plan. I mailen gjorde han samtidig opmærksom på, at UE lavede huller til føring af armering og svejsede koblingsmøtrikker på stål på de øvrige etager.
O har bl.a. forklaret, at han har lavet den fremlagte opstilling over UE’s udgifter til montage af P-bjælker efter input fra M fra [montageentreprenøren], der monterede stål inkl. P-bjælker på alle plan. Dog var der vistnok nogle P-bjælker på planet med megadragerne, som UE ikke monterede. Han husker, at HE kontaktede dem om skæve P-bjælker på plan 8 eller 9 i kanten af atrium, og at de leverede de materialer, der skulle til for at forstærke konstruktionen.
Q har bl.a. forklaret, at de aftalte med S, at UE skulle montere P-bjælker over plan 4T og 5 uden betaling for at indhente den forsinkelse, der var forårsaget af UE. N (tidligere HE) var forvirret under sin forklaring og husker ikke rigtigt, da han forklarede om, hvor UE foretog montagearbejde.
M har bl.a. forklaret, at [montageentreprenøren] ikke fra starten skulle montere P-bjælker, men at det blev aftalt under byggeriet først for to etager og senere for resten. Der var ¼ eller ½ etage, hvor HE selv monterede bjælkerne. Han har forklaret nærmere om indholdet af [montageentreprenøren]’s fakturaer og de underliggende arbejdssedler.
Voldgiftsretten lægger som ubestridt til grund, at UE efter anmodning påtog sig at montere P-bjælkerne på plan over 4T og 5. Der er ikke grundlag for at fastslå, at aftalen indebar, at arbejdet skulle udføres uden betaling. Efter bevisførelsen, herunder navnlig M’s forklaring sammenholdt med indholdet af nogle af arbejdssedlerne fra hans ansatte, lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at [montageentreprenør] også for UE monterede en væsentlig del af P-bjælkerne på de højereliggende plan. På denne baggrund er det bevist, at UE har krav på betaling for montagearbejde med et beløb, der skønsmæssigt kan fastsættes til 300.000 kr. + moms.
Derimod er der ikke grundlag for at tage kravet om betaling for ekstra leveringer af P-bjælker til følge. Som anført ovenfor er det ikke bevist, at der forelå en forsinkelse med det endelige projekt, der kan begrunde et forsinkelseskrav. Det er heller ikke bevist, at det var HE’s krav om forcering – jf. herom nedenfor – der gjorde det nødvendigt at få leveret P-bjælkerne ved flere transporter end forudsat af UE.
Det samlede krav vedrørende P-bjælker udgør herefter 300.000 kr. + moms.
FORCERING AF STÅLMONTAGEN
Som grundlag for kravet foreligger bl.a. mail af 30. september 2014 fra Q, hvori denne bl.a. pointerer over for UE, at en forcering af deres arbejder var en absolut nødvendighed. I en mail af 17. oktober 2014 sendte han oplæg til tidsplan med henblik på forcering og færdiggørelse inden jul.
UE’s krav er opgjort til 6.683 kr. og 74.450 kr. på grundlag af fakturaer fra … og [montageentreprenøren] med tillæg af 15 % i dækningsbidrag, i alt 93.205,78 kr. I de fremlagte fakturaer er der fremhævet beløb vedrørende overtidsbetaling på henholdsvis 6.683,50 kr. (…) og 23.680 kr. ([montageentreprenør]).
O har bl.a. forklaret, at han blev kontaktet af Q om, at etape 1 skulle være færdig før jul, hvor etapen ifølge Q’s tidsplan skulle være færdig omkring den 24. januar. De fik det arrangeret således, at anmodningen om forcering i videst muligt omfang kunne imødekommes. Han har skrevet tallet på 74.450 kr. på [montageentreprenør]’s faktura, og prissætningen er sket ved at medtage al overtid på montage og … -kraner.
Q har bl.a. forklaret, at HE fik dækket forceringsudgifter af regionen, men ikke i forhold til UE’s forsinkelser.
G har bl.a. forklaret, at tidsplanen skred fra starten på grund af funderingsproblemer, og at byggeriet derved blev forsinket med 40-50 dage. Man kunne dog arbejde etapevis. Han oplevede UE som showstopper, og der var stadig forsinkelse med leveringerne, da monteringen af stålet skulle i gang vistnok omkring august 2014. Det blev aftalt, at der skulle ske forcering af 1. etape, så man kunne indhente en del af projektets forsinkelse. Han husker ikke, hvor meget UE var forsinket i november 2014 – UE forsøgte formentlig at overholde tidsplanen. Regionen og HE aftalte en forcering i vinteren 2014/15, så råhuset kunne komme op at stå, og andre arbejder kunne gå i gang. Det fik HE betaling for.
Voldgiftsretten lægger til grund som ubestridt, at HE i oktober 2014 krævede forcering over for UE. Navnlig efter G’s forklaring lægger voldgiftsretten videre til grund, at bygherren betalte HE for forceringen, der skete for at indhente en del af projektets indledende forsinkelse og for at få råhuset op at stå, så andre arbejder kunne gå i gang. Herefter, og idet det ikke efter bevisførelsen i øvrigt er tilstrækkeligt godtgjort, at forceringen var nødvendiggjort af forsinkelser fra UE’s side, har UE krav på at få sine udgifter til forcering betalt. De afholdte udgifter til overtidsbetaling er alene dokumenteret med 30.363,50 kr., og kravet tages herefter til følge inkl. 15 %’s dækningsbidrag med 34.918,02 kr. + moms.
EKSTRA PROJEKTLEDELSE PGA. FORLÆNGET BYGGEPERIODE
Som grundlag for kravet foreligger en oversigt over UE’s eksterne projektleder O’s timer til projektledelse i juli-september 2015. Timetallet er opgjort til 56 og timeprisen til 1.235 kr. eller i alt 69.160 kr. + moms. Som grundlag foreligger endvidere bl.a. udbudstidsplanen og oplysningerne om ændringer i byggerytmen med hensyn til blok 4.
O har bl.a. forklaret, at byggetiden blev forlænget og ikke bare forskudt. Blok 4 skulle ifølge udbudstidsplanen udføres efter blok 9, men blev flyttet frem, så den skulle udføres før. Det endte med, at arbejdet på blok 4 skulle udføres til sidst, og arbejdet blev herefter udført efter sommerferien 2015. Ifølge udbudstidsplanen skulle stålarbejdet være afsluttet i juni 2015.
Voldgiftsretten finder, at kravet om godtgørelse for ekstra projektledelse for tiden efter juni 2015 er tilstrækkeligt begrundet, idet voldgiftsretten lægger vægt på oplysningerne om, at den tidsmæssige placering af arbejdet med blok 4 flere gange blev ændret og først blev udført i eftersommeren 2015.
UE’s krav på 69.160 kr. + moms tages herefter til følge.
MERFORBRUG AF STÅL
I den tilbudsliste, UE udfyldte i forbindelse med sit tilbud vedrørende stålkonstruktioner, var der oplistet en stålmængde på 45.356 kg vedrørende blok 4 og på 311.000 kg + 691.000 kg vedrørende blok 9. UE har fremsat krav om betaling af et yderligere beløb for merforbrug af stål, der er endeligt opgjort til 1.793.079 kr. + moms. Bilag 61, der er dateret den 17. oktober 2016, indeholder UE’s opgørelse og specifikation af forskellen mellem den mængde stål, der var oplistet i tilbudslisten, og den mængde, der ifølge UE er leveret. Den samlede forskel er opgjort til ca. 98 tons, hvoraf ca. halvdelen vedrører en ændring af pladetykkelsen på kropspladerne til megadragerne fra 40×800 til 60×800. I det endelige krav er fratrukket de mængder, som er omfattet af aftaleseddel 16 og 21, og som indgår i opgørelsen i bilag 61. Bilag 85 er en mail af 8. november 2018 fra en medarbejder hos UE til K med et screenprint, som efter det oplyste stammer fra udbuddets 3 D-model, og som vedrører en plade med 100 mm top og bund, 20 mm sideplader og 40 mm krop.
K har nærmere redegjort for bilag 61 og har bl.a. forklaret, at han trak mængdelisterne for stål ud fra udbuddets 3 D-IFC-model via T…, som er det it-værktøj, UE anvender i sin virksomhed. De mængder, der er trukket ud fra den oprindelige model, er oplistet og specificeret under faneblad 4 og 5, mens de mængder, som T… selv har genereret ud fra den endelige model, er oplistet og specificeret under faneblad 6. Der var mange ændrede pladetykkelser undervejs, og der var revisioner på alle tegninger. Han ved ikke, hvordan de fik meddelelse herom. Normalt bliver udbuddets 3 D-model ikke opdateret. Differencerne mellem mængderne i henhold til udbud og leveringer er oplistet under faneblad 3, og man kan her fx se, at pladen 40×800 udgør 104.990 kg i henhold til tilbudslisten, mens der er leveret 0 kg. Til gengæld er der leveret 156.482 kg af pladen 60×800, som ikke var med i tilbudslisten. Det er rigtigt, at der på tegning K_09_61_x_41 fra den 16. januar 2013, som vedrører en af konstruktionsdetaljerne, er angivet en drager med en kropstykkelse på 60, hvor den tilsvarende er angivet som 40×800 under faneblad 3. Der er tale om en enkelt detalje, og tegningen er nok udtryk for en revision, som ikke er kommet med i modellen. Han har taget udgangspunkt i modellen, der kan indeholde fejl.
Voldgiftsretten lægger vægt på, at der har ikke været afholdt syn og skøn til dokumentation af de stålmængder, der kunne udledes af udbuddets 3 D-model, eller de stålmængder, der ifølge bilag 61 er leveret. Der er heller ikke sket afhøring af medarbejdere fra R, som har deltaget i projekteringen, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation, der kan belyse, at der er sket omfattende ændringer i projektets stålmængder, herunder vedrørende kropstykkelsen i megadragerne, som efter UE’s oplysninger alene har medført et merforbrug af stål på ca. 50 tons. Kravet på knap 1,8 mio. kr. beror således i alt væsentligt på UE’s egne oplysninger. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt har UE ikke løftet bevisbyrden for, at der – bortset fra honorerede aftalesedler – er leveret mere stål end det, der var omfattet af UE’s tilbud, eller som i øvrigt kunne forudsættes i henhold til det udbudte projekt. Allerede som følge heraf tager voldgiftsretten ikke kravet til følge.
HE’s modkrav
UDSKYDELSE AF MONTAGEN PGA. MANGLENDE SVEJSNING/STÅL
Som grundlag for kravet på 151.470 kr. foreligger bl.a. faktura af 27. februar 2015 med tilhørende opgørelse fra HE. Kravet vedrører udskydelse af montage i modul 20-29 og 1 uges stilstand i linje 40-42 og omfatter bl.a. hjemsendelse af 5 mand i 2 dage og 10 mand i en uge. UE har anerkendt et krav på 12.500 kr. svarende til 5 mand i 1 dag vedrørende den udskudte montage og 25.000 kr. svarende til 10 mand i 1 dag vedrørende stilstand.
I en mail af 2. september 2014 oplyste S over for Q, at han ikke generelt havde indvendinger mod HE’s opgørelse af en forsinkelse på 12 dage på det tidspunkt, men at forsinkelsen ikke alene skyldtes UE, idet bl.a. R havde forårsaget en forsinkelse på 4-5 dage som følge af et inspektionsbesøg.
Q har bl.a. forklaret, at HE måtte sende sine montører hjem, fordi de ikke kunne udføre betonmontagen som planlagt på grund af UE’s forsinkelse med at levere og montere stål.
Voldgiftsretten lægger til grund som ubestridt, at der opstod forsinkelse som følge af UE’s forhold, og at det medførte, at HE ikke kunne udnytte sine medarbejdere til at montere betonelementer på de planlagte tidspunkter. Det er ikke bevist, at HE’s tab som følge heraf kan opgøres til et beløb, der overstiger de udgifter, som UE har anerkendt. Allerede som følge heraf frifindes UE for HE’s krav ud over de anerkendte beløb. HE’s krav tages derfor til følge med i alt 37.500 kr. + moms.
FROSTSKADER PÅ SØJLER OG BJÆLKER
HE’s samlede krav er opgjort til 436.550 kr. ekskl. moms, der dels vedrører midlertidige foranstaltninger til bl.a. leje og montering af 100 rørstøtter, dels vedrører udbedring af frostskader ved bl.a. udstøbning af korrugerede rør.
Som grundlag for kravet foreligger bl.a. skønsmandens svar på spørgsmål CLJ-1.1-1.4 og A.1.
I et kommenteringsskema af 19. juni 2014 kommenterede R tegninger fra UE af bjælkeelementer over plan 4T og bemærkede bl.a., at dornhuller ikke lod til at være afstemt med søjleelementer eller vægelementer, idet dornhullerne var placeret henholdsvis 65 mm og 90 mm fra kanten af konsollen. Problemet blev på ny omtalt i korrespondance i september-oktober 2014, hvor R gjorde opmærksom på, at samledorn ikke kunne monteres, fordi dornhuller til samling af betonsøjler og betonbjælker ikke centrerede. Som en løsning på problemet blev der i stedet aftalt og udført en svejset samling af elementerne, således at dornhullerne ikke længere skulle anvendes. I januar 2014 blev der konstateret frostsprængninger af betonkonsoller i blok 9, arbejdet blev standset, og der blev indgået aftaler om midlertidige foranstaltninger og udbedring af skaderne.
Q har bl.a. forklaret, at problemet med dornhullerne blev konstateret ved den første montage af søjler og bjælker, og at der i forbindelse med et møde, som bl.a. han deltog i, blev aftalt en svejseløsning i stedet, som UE betalte for. Der blev ikke talt om udstøbning af dornhullerne i forbindelse med denne aftale. Der var ikke vand i hullerne på søjlerne, før de blev monteret, da de lå vandret på lastbiler, indtil de blev rejst. Bygningen blev beordret ryddet, da frostsprængningerne blev konstateret, og to etager måtte midlertidigt afstives, før arbejdet kunne gå videre. Udbedringen af skaderne – der stort set kun kunne konstateres på konsollerne – skete i samråd med bl.a. A.
J har bl.a. forklaret, at UE (Betonelementleverandør) havde to forskellige underleverandører til henholdsvis bjælker og søjler. Hullet i KB-bjælkerne var ikke placeret som tegnet, fordi R’s tegninger ikke var bygbare. I september 2014 blev der fundet en svejseløsning mellem UE, HE, rådgiver og montagefirmaet. De gjorde ikke opmærksom på, at de ubrugte huller skulle udstøbes – det er almindelig viden, at montørerne skal foretage udstøbning af huller for at undgå vand i konstruktionen. Nogle huller kunne være undgået i støbeprocessen, men K-bjælkerne var allerede støbt. De fik ikke svar fra bl.a. rådgiver på en henvendelse fra deres underleverandør, om underleverandøren kunne undlade at lave huller i de resterende søjler.
A har bl.a. forklaret, at uoverensstemmelser med hensyn til hullernes placering blev konstateret ved den første montage af betonbjælker på sengeafsnittet over den eksisterende bygning. Der blev fundet en svejseløsning i stedet for den forudsatte dornsamling. Af hensyn til fremdriften var det ikke hensigtsmæssigt at foretage udstøbning af huller i forbindelse med montagearbejdet, men det kunne lade sig gøre. Det var ikke nødvendigt at udstøbe alle dornhuller. R var ikke opmærksom på et muligt problem, før det opstod.
Skønsmanden, akademiingeniør Carsten Koch, har bl.a. forklaret, at det er uhensigtsmæssigt med dornhuller i konsollerne, som ikke skal bruges. Hvis hullerne ikke passede over hinanden, foreligger der en fejl. Leverandøren skal levere et mangelfrit produkt, og er der et hul for meget, er det leverandørens fejl. Hvis hullernes placering beror på en projektfejl, burde rådgiver have opdaget fejlen i forbindelse med gennemgang af arbejdstegningerne. Når elementerne overgives til montøren, overgår ansvaret for indbygning af de mangelbehæftede elementer til montøren. Montøren har ude på pladsen ansvaret for åbenlyse fejl, jf. AB 92 § 15, stk. 3. Han anser tilstedeværelsen af de ubrugte huller for en sådan åbenlys fejl. Det fremgår også af montagebeskrivelsen, at man skal være meget opmærksom på åbentstående huller.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der i efteråret 2014 blev konstateret uoverensstemmende dornhuller i UE (Betonelementleverandør)’s betonelementer til plan over 4T i blok 9. I den forbindelse blev der aftalt en svejseløsning til samling af elementerne, således at dornhullerne blev overflødige. HE forestod montagen af betonelementerne fra UE med de uudstøbte dornhuller, og det lægges efter bl.a. skønsmandens oplysninger til grund, at det var den manglende udstøbning af huller, der senere førte til frostsprængninger. HE var involveret i løsningen, som gjorde dornhullerne overflødige, og som blev aftalt i forbindelse med de første montagearbejder. UE gjorde ikke i den forbindelse opmærksom på behovet for udstøbning af hullerne. Voldgiftsretten lægger imidlertid til grund, at HE i kraft af sin deltagelse i aftalen om en svejseløsning selv var bekendt med de overflødige dornhuller, som HE kunne have krævet, at UE udstøbte før montagen. Dette skete imidlertid ikke. På denne baggrund og i overensstemmelse med skønsmandens oplysninger finder voldgiftsretten, at HE ved at foretage montage uden at sikre, at der skete udstøbning, har ansvaret for de senere indtrufne frostskader.
UE frifindes derfor for kravet.
Ekstra udført af HE for UE + leverede materialer
HE’s samlede krav er opgjort til 717.720 kr., hvoraf krav på i alt 56.222,50 kr. ekskl. moms er anerkendt af UE. Det generelle spørgsmål er, om HE kan kræve betaling, fordi ydelserne er indeholdt i UE’s kontraktlige forpligtelser.
Som grundlag for de enkelte krav foreligger bl.a. arbejdsbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser, skønsmandens svar i de to skønserklæringer og under afhjemlingen samt en række forklaringer.
Boring/montering af nipler
Voldgiftsretten lægger i overensstemmelse med skønsmandens oplysninger til grund, at der ikke i kontraktmaterialet er beskrevet boring og montering af nipler på en sådan måde, at UE har været forpligtet til at levere de pågældende ydelser som led i parternes aftale.
UE frifindes derfor for kravet.
Levering/boring for joint connections
Voldgiftsretten lægger til grund, at der i den generelle arbejdsbeskrivelse vedrørende betonelementleverancen er oplistet en række betonelementer, hvorefter det er anført, at »Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres under dette arbejde«. Dorne er nævnt som en af disse dele. Som anført af skønsmanden er joint connections forskydningsdorne, som placeres mellem de enkelte dækelementer i in situ støbt beton i forbindelse med montagen. Uanset at joint connections er en slags dorne, indgår de efter deres placering ikke i de bygningsdele, der er omfattet af betonelementleverancen. Dette stemmer også med skønsmandens vurdering. UE har herefter ikke været forpligtet til at levere joint connections som led i parternes aftale.
UE frifindes derfor for kravet.
Manglende inserts
I en mail af 10. november 2014 gjorde Q J opmærksom på, at der manglede inserts i søjler.
Skønsmanden har besvaret spørgsmål om inserts i svar CLJ-4.1-5.3, C1 og C2 og har uddybet sine svar under afhjemlingen.
Q har bl.a. forklaret, at der ifølge arbejdsbeskrivelsen skulle være inserts i vægge og dæk. Der var lavet nogle inserts i søjler og vægge, men ikke så mange som foreskrevet.
J har bl.a. forklaret, at han ikke har hørt om manglende inserts i forløbet. Der var inserts i søjler og vægge, og de modtog først reklamationer over manglende inserts, efter at montagearbejdet var afsluttet. Man anvender ikke inserts i dæk, og de er til forskel fra beskrivelsen for vægelementer ikke omfattet af arbejdsbeskrivelsen for dæk. Han ved, at Q har talt med UE’s underleverandør om noget ekstra med hensyn til søjler. Der var en dialog med … fra det oprindelige montagefirma om, hvad der skulle laves, og det blev aftalt, at der skulle bruges betonmontageskruer i stedet.
Voldgiftsretten lægger i overensstemmelse med arbejdsbeskrivelserne og skønsmandens oplysninger til grund, at det i den generelle arbejdsbeskrivelse for betonelementleverancen under pkt. 3.5.2 er angivet, at der skal indstøbes inserts, og at princippet herfor skal aftales i god tid med montageentreprenør. Indstøbning af inserts er tillige angivet i beskrivelserne for kældervægge, vægge og sandwichfacader, men ikke i beskrivelsen for huldæk, selv om bygningsdelsbeskrivelserne ifølge skønsmanden normalt er mere detaljerede end den generelle arbejdsbeskrivelse. Skønsmanden har videre oplyst, at det ikke umiddelbart er muligt hos danske leverandører at indstøbe inserts i huldækkene, og at sikkerhedsrækværk normalt monteres efter andre principper. Efter de således foreliggende oplysninger er der en sådan uklarhed om omfanget af UE’s ydelse for så vidt angår inserts i huldæk, at HE ikke har krav på betaling herfor fra UE. For så vidt angår inserts i vægge og søjler lægger voldgiftsretten navnlig vægt på J’s detaljerede forklaring. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at leveringen af søjler og vægge har været mangelfuld med hensyn til inserts.
UE frifindes derfor for kravet.
Lifte
HE’s krav på 270.615 kr. ekskl. moms er opgjort som halvdelen af et beløb på 541.230 kr., der fremgår af en udateret opgørelse over diverse krav fra HE. Der er ikke i sagen fremlagt underliggende bilag som grundlag for beløbet.
I en mailkorrespondance fra november 2014 mellem S og Q er der drøftelser om overdragelse af to bomlifte til UE, hvor S på Q’s forespørgsel svarer, at de må have en snak om de lifte, og at UE ikke ville slå halv skade, da deres behov ikke var så stort.
Q har bl.a. forklaret, at HE lejede mange lifte ind. Der var tale om bomlifte, bæltelift, sakselifte og små bomlifte. Han mener ikke, at HE’s folk brugte UE’s lifte ret meget. Han husker ikke nærmere om de lifte, UE havde på byggepladsen. Man kan ikke på byggepladsen se, hvis lifte der er hvor. Han og S mailede i november 2014 sammen om at dele lifte, hvor S ikke ville betale halvdelen.
M fra [montageentreprenøren] har bl.a. forklaret, at både UE og HE havde lejet lifte ind. Der var tale om samme typer lifte. Der blev arbejdet samtidig på flere niveauer, og de brugte hinandens lifte. Mod syd havde HE de udvendige store bomlifte, og mod nord havde UE dem. Han mener, at det var aftalt, at de skulle deles om udgifterne til de store lifte, og at aftalen blev opfyldt ved, at de lavede et bytte. UE havde også små bomlifte og sakselifte.
Voldgiftsretten lægger til grund, at både HE og UE havde indlejet forskellige typer lifte, som blev benyttet af begge parter på byggepladsen, uden at det blev registreret, i hvilket omfang HE og UE benyttede hinandens lifte. HE’s krav er opgjort som halvdelen af et beløb, som ikke er nærmere belyst ved fremlæggelse af underliggende dokumentation herfor. Efter en samlet vurdering har HE herefter ikke bevist, at UE er forpligtet til at betale det fremsatte krav.
UE frifindes derfor for kravet.
Gevindjern, møtrikker og skiver leveret af HE for UE
HE’s samlede krav er opgjort til 265.920 kr. ekskl. moms.
Som grundlag for kravet foreligger bl.a. skønsmandens svar på spørgsmål CLJ-7.1
Voldgiftsretten lægger i overensstemmelse med skønsmandens oplysninger til grund, at der ikke i kontraktmaterialet er beskrevet levering af gevindjern og møtrikker mv. på en sådan måde, at UE har været forpligtet til at levere de pågældende ydelser som led i parternes aftale.
UE frifindes derfor for kravet.
Udvidet fagtilsyn pga. mangelfuld KS
Som grundlag for kravet foreligger bl.a. aftaleseddel af 24. april 2015 fra R på 300.213 kr., som vedrører ekstra fagtilsyn med elementmontagen på blok 9, første halvdel, på grund af for lidt entreprenør egenkontrol, manglende KS-materiale og mange fejl og mangler. HE har opgjort sit krav som ½ af dette beløb med tillæg af 15 %’s dækningsbidrag.
Der er endvidere fremlagt mailkorrespondance mellem bl.a. R, HE og UE om mangelfuldt KS-materiale.
Q har bl.a. forklaret, at han har drøftet R’s krav med regionen, men han kunne ikke stille ret meget op med kravet. Han er 99 % sikker på, at HE har betalt det beløb, der fremgår af aftalesedlen.
A (fra R) har bl.a. forklaret, at tilsynet med betonmontagen var mest omfattende. I forhold til stålmontagen var der måske tale om 80:20. Han mener, at R måske kunne have gjort det bedre, og at R derfor tog en del af udgiften til ekstra fagtilsyn på sig og ikke krævede hele udgiften betalt af regionen. Han skulle kontrollere KS-materialet, og der var udfordringer med både stål og beton i den forbindelse. Disse forhold er en del af baggrunden for det udvidede fagtilsyn.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at R har udført et udvidet fagtilsyn, som bl.a. skyldes problemer med KS-materialet fra UE. Herefter og efter A’s (fra R) forklaring om arbejdets skønsmæssige fordeling på beton- og stålmontagen har HE krav på at få godtgjort en mindre del af sine udgifter til udvidet fagtilsyn.
HE’s krav tages herefter til følge med et beløb, der fastsættes skønsmæssigt til 50.000 kr. + moms.
Ekstra projektledelse HE
Som grundlag for kravet om ekstra projektledelse foreligger bl.a. HE’s månedsvise opgørelse af projektledertimer for 3 medarbejdere for perioden juli-december 2014. Kravet er fremsat den 19. juni 2015 og er opgjort til 350.000 kr. + moms.
Q har bl.a. forklaret, at han som følge af problemerne med at få leveret og monteret stål havde et betydeligt merarbejde, hvor han dagligt var rundt for at besigtige stålarbejdet på byggeriet, ligesom han deltog i en række møder om problemerne med bl.a. HE’s nu afdøde direktør …. Han brugte uanede mængder af tid på de ekstra problemer under montagen. … assisterede ham i en periode.
Voldgiftsretten lægger som ovenfor anført til grund, at UE i efteråret 2014 var forsinket i hvert fald i et vist omfang. I kraft af sin stilling som råhusentreprenør havde HE en forpligtelse til at medvirke til at tilrettelægge og følge med i, hvordan UE som underentreprenør udførte sin entreprise. HE’s krav om betaling for ekstra projektledelse i 2. halvår 2014 er opgjort til et samlet, rundt beløb, som ikke er nærmere specificeret, og som ikke har nogen påvist sammenhæng med det månedsvist opgjorte antal projektledertimer. På denne baggrund har HE ikke bevist, at der er grundlag for det fremsatte krav om betaling for ekstra projektledelse.
UE frifindes derfor for dette krav.
HE’s montage af stål
UE har anerkendt HE’s krav om betaling af 14.800 kr. ekskl. moms.
Forcering – HE’s egenproduktion
HE’s egenproduktion er belyst ved en opstilling over overtid i efteråret 2014, omfattende 10 medarbejdere med ugevis opgørelse af deres overarbejdstimer. Samlet er antallet opgjort til 936 timer, og kravet er opgjort til 397.800 kr. + moms. Grundlaget for opstillingen er ikke fremlagt.
Q har bl.a. forklaret, at UE var forsinket, og at det nok var omkring uge 42, at HE begyndte at forcere montagearbejdet. Grundlaget for den opstilling, han har udarbejdet over HE’s krav, er de ansattes timesedler.
UE har under hovedforhandlingen gjort gældende vedrørende denne post, at HE som følge af kontraktens dagbodsbestemmelse alene kan gøre et dagbodskrav gældende mod UE som følge af forsinkelse.
Voldgiftsretten lægger til grund, at det af underentreprisekontraktens pkt. 6 fremgår, at der i tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenørens side skal betales dagbod. Voldgiftsretten er enig i, at HE herefter er afskåret fra at opgøre et forsinkelseskrav efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. AB 92 § 25, stk. 2.
Allerede som følge heraf frifindes UE for dette krav.
Sammenfatning
Parternes mellemværende kan herefter opgøres således:
UE til gode:
| Restentreprisesum | 214.521,75 kr. |
| Aftaleseddel 16 + 21-29 | 64.207,00 kr. |
| Aftaleseddel 19A | 63.333,00 kr. |
| Aftaleseddel 18 opretning af søjler mv. | 79.770,00 kr. |
| Aftaleseddel 18A | 200.000,00 kr. |
| Montage af P-bjælker | 300.000,00 kr. |
| Forcering af stålmontagen | 34.918,02 kr. |
| Ekstra projektledelse | 69.160,00 kr. |
| I alt | 1.025.909,77 kr. |
med fradrag af HE’s modkrav:
| Udskydelse af montagen | 37.500,00 kr. |
| Anerkendt ekstra udført af HE | 56.222,50 kr. |
| Udvidet fagtilsyn | 50.000,00 kr. |
| HE’s montage af stål | 14.800,00 kr. |
| I alt | 158.522,50 kr. |
UE’s krav kan herefter opgøres til 1.025.909,77 kr. – 158.522,50 kr. eller 867.387,27 kr. med tillæg af 25 % moms, i alt 1.084.234,09 kr.
Restentreprisesummen på 214.521,75 kr. + moms forrentes fra den 1. marts 2016, der svarer til betalingsfristen i UE’s fakturering af restentreprisesummen. Beløbet i henhold til aftaleseddel 19A på 63.333 kr. + moms forrentes som påstået fra den 30. november 2016, og beløbet i henhold til aftaleseddel 18A på 200.000 kr. + moms forrentes som påstået fra den 28. februar 2017. I øvrigt forrentes UE’s krav fra sagens anlæg den 16. september 2016, da der ikke efter det, der er oplyst under sagen, er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå en nærmere sammenhæng mellem UE’s enkeltkrav og bestemte fakturaer.
Sagsomkostninger
HE har afholdt i alt 58.880,51 kr. i udgifter til syn og skøn inkl. afhjemling og afgift til voldgiftsnævnet, mens UE har afholdt 18.667,06 kr. Syn og skønnet har i det væsentlige vedrørt krav, som HE ikke har fået medhold i.
Efter sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande skal UE … A/S betale delvise sagsomkostninger til HE A/S med 200.000 kr. Voldgiftsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens resultat og forløb, herunder at der har været afholdt syn og skøn, og at hovedforhandlingen varede ca. 2½ dag.
Efter sagens udfald og forløb skal parterne betale udgifterne til voldgiftsrettens behandling af sagen som nedenfor bestemt.