Dommen er afsagt af Østre Landsret medio december 2012 og omhandler en bygherres (BH) ansvar ved levering af projektmateriale. Tvisten mellem BH og entreprenøren (E) opstod i forbindelse med udførelse af kvistene på ejendommens første sal.
BH indgik i november 2007 aftale med E om udførelse af en ombygningsentreprise på BH’s ejendom. AB 92 var vedtaget for entreprisen. Entreprisesummen var på godt 900.000 kr. Projektmaterialet blev leveret af BH og var udarbejdet af en pensioneret ingeniør med 40 års erfaring inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.
I ultimo marts 2008 opstod der uenighed mellem parterne om, hvorvidt kvistene på ejendommens førstesal var udført i de korrekte mål i overensstemmelse med projektmaterialet. Der var i projekttegningerne ikke angivelse af alle mål.
Idet BH i tillæg til det udleverede projektmateriale havde fremsendt tegninger i det elektroniske autocadfonnat, var der yderligere tvist om, hvorvidt E ifølge aftale ligeledes havde påtaget sig at benytte disse tegninger.
Arbejdet blev definitivt standset primo maj 2008, hvorefter BH iværksatte syn og skøn som isoleret bevisoptagelse.
E anlagde sag med et samlet krav på godt 300.000 kr., inkl. erstatning for uberettiget ophævelse, opgjort til entreprisesummen med tillæg af ekstraarbejder og betaling for byggepladsforlængelse, men med fradrag for ikke-udført arbejde. BH krævede udbedringsgodtgørelse vedrørende mangler samt dagbøder for forsinkelse.
Byretten
Byretten lagde til grund, at E skulle have anvendt autocadtegningerne og dermed også de muligheder for kontrol af mål mv., der fandtes deri og at dette måtte antages at være forudsat mellem parterne. E burde således ifølge byretten have rådført sig med BH i det omfang, der var uklarheder i det foreliggende materiale.
Landsretten
Landsretten gengav indholdet af AB 92 § 2, stk. 2 , og § 10, stk. 1, der i øvrigt er videreført i henholdsvis AB 18 § 4, stk. 2 og § 12, stk. 1. Det fremgår heraf, at udbudsmaterialet skal være ”entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold”, henholdsvis at entreprenøren skal udføre arbejdet ”i
overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger”.
Det fandtes herefter ikke godtgjort, at anvendelse af autocadmateriale var aftalt. Fremsendelsen heraf fra BH til E gav derfor ikke grundlag for at fastslå , at E burde have indset, at projektet ikke var tilstrækkelig vejledende. Det blev således lagt til grund, at risikoen for det utilstrækkelige projektmateriale alene påhvilede BH.
Kvistene var derfor ikke udført i dimensioner, der afveg fra aftalegrundlaget og der var dermed ikke tale om en mangel ved kvistene. Byggeriets standsning beroede på denne baggrund kun på forhold, der måtte tilregnes BH, som blev dømt til at betale E godt 250.000 kr.
Hvad kan vi lære af denne dom?
Ved enhver entreprise er det væsentligt, at aftalegrundlaget er klart og tydeligt formuleret. Det er imidlertid svært at klarlægge alle forhold fra start. Ved bygherrens levering af projektmaterialet, som i nærværende sag, bliver det afgørende for ansvaret, hvorvidt der er grundlag for at fastslå, at entreprenøren burde have indset, at projektmaterialet og aftalegrundlaget ikke var tilstrækkeligt vejledende. Under henvisning til kravene i AB 92 (nu AB 18), er det således vigtigt at gennemgå projektmaterialet henholdsvis aftalegrundlaget grundigt før endelig aftale.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2013.160 / Anke 3. afd. B-3759-11
-oOo-
Dommen i fuld længde
Høyer Byg A/S (adv. Anders Hammer Hansen) mod Susie og Frederik Frederiksen (adv. Anders Troelsen).
(Norman E. Cleaver, Ejler Bruun og Kinna Eidem (kst.)).
Glostrup Rets dom af 14. november 2011 (BS 10G-2862/2010):
Sagens baggrund og parternes påstande:
Sagen vedrører en ombygningsentreprise, som sagsøger, Høyer Byg A/S, har udført på de sagsøgtes ejendom Klausdalsbrovej 153 i Søborg.
Sagsøger har ved den endelige påstand påstået de sagsøgte dømt til at betale 306.977,35 kr. med procesrente fra den 13. juni 2008. Kravet udgør den resterende del af entreprisesummen med tillæg for ekstraarbejder og for erstatning for opretholdelse af byggeplads samt med fradrag for ikke udført arbejde og anerkendte mangler ved det udførte arbejder.
De sagsøgte har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, idet de dels bestrider posterne for ekstraarbejder og erstatning for opretholdelse af byggeplads, dels gør gældende, at de vedrørende udbedring af mangler ved arbejdet og i form af dagbod har modkrav, der overstiger sagsøgers eventuelle tilgodehavende.
Oplysningerne i sagen:
Der var tale om en hovedentreprise omkring udførelse af »ydre rammer for 1. salen« på de sagsøgtes ejendom i henhold til kontrakt af 27. september 2007. Entreprisesummen var 916.984 kr. med tillæg af moms. For arbejdet gælder ifølge kontrakten AB92. Entreprisen omfattede både tømrer-, murer- og blikkenslagerarbejde.
Arbejdet skulle påbegyndes senest 3 måneder efter underskrift af kontakten, dog tidligst den 20. november 2007. Byggeperioden var aftalt til 16 uger. Ved forsinkelse var aftalt dagbod på 1.000 kr. pr. almindelig arbejdsdag.
Omkring ekstraarbejdet er det i kontraktens pkt. 12 aftalt, at eventuelt ekstraarbejde skal aftales skriftligt. Kun skriftlige aftaler udføres, og kun skriftlige aftaler honoreres.
I kontraktens pkt. 17 er anført, at hvor der ikke er bestemt udførelsesmetoder, udføres arbejdet som almindeligt godt dansk håndværk og altid i overensstemmelse med gældende normer, love og bestemmelser for pågældende områder.
Kontrakten blev indgået ud fra en byggesagsbeskrivelse med tegninger og blandt andet statiske beregninger, alt udarbejdet af sagsøgte Susie Frederiksens far, Verner Lorenzen, der er uddannet ingeniør, nu pensioneret, men har 40 års erfaring inden for rådgivende ingeniørvirksomhed.
I slutningen af marts 2008 opstod der uenighed mellem parterne i anledning af, at kvistene på 1. salen efter de sagsøgtes opfattelse ikke var udført i korrekte mål i overensstemmelse med projektmaterialet.
De sagsøgte meddelte ved e-mail af 28. marts 2008 sagsøger, at de kun så to måder at løse problemet med kvistene på, enten at udskifte dem fuldstændigt eller ombygge dem – efter aftale med bygherren.
Ved e-mail af samme dato afviste sagsøger at have ansvar for eventuelle problemer ved kvistene, og ved e-mail af 31. marts 2008 meddelte sagsøger de sagsøgte, at spørgsmålet om kvistene skulle på plads, inden der kunne foretages yderligere arbejder på byggeriet, hvor arbejdet var stoppet »af flere årsager«. Omkring kvistene anføres yderligere, at sagsøger ikke er enig i, at kvistene ikke er i overensstemmelse med tegning, hvorfor denne sag kun kan løses ved efterfølgende syn og skøn. Endelig meddeles, at sagsøger »for at minimere bygherrens omkostninger vil flytte sine medarbejdere til anden arbejdsplads dagen efter«, men at alle omkostninger herved og ved opretholdelse af byggepladsen vil blive afkrævet bygherren, ligesom afleveringen vil blive forsinket tilsvarende.
Den 1. april 2008 sendte sagsøger på de sagsøgtes anmodning pris på udskiftning af kvistene, anslået fil 216.820 kr. ekskl. moms, idet det samtidig blev anført, at arbejdet foreløbig var stoppet grundet bygherren.
Den 16. april 2008 meddelte de sagsøgte gennem advokat, at de fastholdt, at kvistene var mangelsbehæftede, for hvilket sagsøger bar ansvaret, og at der i øvrigt var en del andre mangler ved arbejdet. Skrivelsen var vedlagt en rapport over de påståede mangler, og i skrivelsen blev stillet påkrav om afhjælpning af manglerne, herunder at sagsøger inden 8 dage oplyste en dato for, hvornår afhjælpning ville være foretaget. Endelig fremsættes krav om dagbøder i henhold til entreprisekontrakten fra og med den 28. marts 2008.
Parterne er enige om, at arbejdet skulle have været fuldført den 28. marts 2008.
Efter yderligere korrespondance stoppede sagsøger definitivt arbejdet den 9. maj 2008, efter der den 25. april 2008 igen havde været medarbejdere fra sagsøger på byggepladsen og udføre forskelligt arbejde.
Sagsøgers krav er opgjort med 653.711,55 kr. som betaling i henhold til 3 fakturaer. Herfra er fratrukket 35.937,50 kr. for anerkendte mangler, 20.000,00 kr. dekort for de sagsøgtes egen affaldshåndtering samt 6.250,00 kr. i yderligere fradrag for ikke udførte arbejder, idet der i de nævnte fakturaer allerede var fratrukket beløb for ikke udførte arbejder. Sagsøger har ved hovedforhandlingens begyndelse yderligere anerkendt et fradrag på 11.100 kr. med tillæg af moms, i alt 13.875 kr.
De sagsøgte har vedrørende sagsøgers krav ikke kunnet anerkende en post på 60.000 kr. med tillæg af moms for opretholdelse af byggeplads, udregnet som 30 dage a 2.000 kr. med tillæg af moms, og poster på i alt 27.000 kr. med tillæg af moms for ekstraarbejder.
De sagsøgte har derudover gjort gældende at have modkrav dels for dagbøder på grund af forsinkelse, 28 dage a 1.000 kr., i alt 28.000 kr., og 259.481 kr. for omkostninger til udbedring af mangler.
Inden sagsanlægget har på de sagsøgtes anmodning været foranstaltet syn og skøn som isoleret bevisoptagelse, resulterende i to skønserklæringer.
Under hovedforhandlingen er afgivet følgende forklaringer:
Benny Jensen har forklaret, at han ejer det sagsøgende firma. Han er tømrermester og har 20 års erfaring i at bygge førstesale på huse. Han vil betegne sig som virkelig velbevandret i den slags. De tegninger, han blev præsenteret for, var ufyldestgørende. Højderne på kvistene passede ikke med taghøjderne. Sagsøger måtte udarbejde egne tegninger, som blev sendt til leverandørfirmaet Attic. Kvistene blev leveret og monteret den 17. februar 2008. De sagsøgte kom ikke med nogle bemærkninger til kvistene før en måned senere. I mellemtiden havde sagsøger to gange fra de sagsøgte fået besked om, at kvistene sad forkert, og de var to gange blevet flyttet et par cm. Der havde også været drøftelser omkring bredden af kvistene, der var smallere end forudsat, og ved rejsegildet havde Benny Jensen i en halv time gået rundt med de sagsøgte og Verner Lorentzen og blandt andet kigget på afslutningen på kvistene, uden at der var blevet nævnt noget om det andet problem. Omkring afslutningen af kvistene blev aftalt, at der skulle sendes nogel tegninger. Han fik derefter over telefax nogle tegninger, som var ulæselige. Han gav besked om, at han ikke kunne læse tegningerne.
Vedrørende autocad forklarede Benny Jensen først, at det havde man ikke hos sagsøger, og han bruger det ikke selv. I givet fald ville man have skullet få hjælp udefra til det. Senere forklarede han, at man hos sagsøger havde en medarbejder, en ingeniør, der kunne anvende autocad. Det er også rigtigt, at han under det indledende møde med de sagsøgte og Verner Lorentzen gav indtryk af, at man hos sagsøger godt kunne anvende autocad; men han har ikke personligt aftalt, at tegningerne skulle fremsendes på autocad.
Løsningen omkring kvistene var usædvanlig, og når alt andet i materialet var så detaljeret, er det mærkeligt, at netop det omkring kvistene ikke er det. Da der kom indsigelse, sendte sagsøger de nye tegninger til Attic og til et andet firma. Attic meddelte, at de ville have leveret det samme, selvom de havde haft de nye tegninger. Samme besked kom fra det andet firma.
Vedrørende taghætterne forklarede Benny Jensen, at der var tale om en ekstra bestilling til 9.000 kr. De sagsøgte fastsatte, at det skulle være det bestemte produkt. De først opsatte var skæve. Leverandøren byttede dem; men de nye var også skæve. Leverandøren påstod så, at de nye var i orden, og benægtede, at der var nogen form for fejl ved dem. Hvis taghætterne er spraymalede, er de leveret som sådan. Det er ikke noget, som sagsøger har gjort.
Vedrørende forskallingsarbejdet skyldtes det en konstruktionsfejl, der gav anledning til ekstraarbejde.
Vedrørende afslutningen på zinken ved kvistene forklarede Benny Jensen, at tegningerne ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold på stedet. Det var ingen nem løsning og fremgik ikke klart af det foreliggende materiale. Sagsøger har adskillige gange, både mundtligt og ved mail, rykket de sagsøgte for yderligere oplysninger og svar på forespørgsel omkring zinkafslutningernes udformning. Den håndtegnede skitse af kvistene er ikke lavet af Benny Jensen personligt; men det er hos sagsøger, den er lavet, og det var sagsøger, der sendte den til Attic. Tegning 102B blev ikke sendt til Attic. Den var efter Benny Jensens opfattelse irrelevant. Det afgørende var, at kvistene skulle fortsætte direkte ned i flugt med facaden, hvilket ikke fremgik af tegningsmaterialet, så de selv måtte lave det fornødne. Det er en illusion, at tegningsmaterialet var fyldestgørende.
Allerede i løbet af marts var der mange problemer. Bygherren blandede sig hele tiden og gik direkte ind og gav håndværkerne direktiver på selve byggepladsen. Dette gav anledning til frustration og irritation, og samtidig kunne Benny Jensen ikke få de oplysninger, som han efterlyste.
Da der kom indsigelse den 28. marts 2008, stod det ham hurtigt klart, at de sagsøgte kun ønskede udskiftning, hvis sagsøger ville betale for det. Det blev også bekræftet af brevet af 16. april 2008 fra de sagsøgtes advokat. Men det »forekom åndssvagt« at pille stilladset ned, når det med få ændringer kunne gennemføres en rimelig løsning. Det ville kunne bringes til at fungere ved den foreslåede indvendige løsning. I øvrigt ville dørene aldrig have kunnet åbnes helt til 90 grader på grund af skunk, skrå vægge og hængsler. Manglerne kunne sagtens have været afhjulpet uden opretholdelse af byggepladsen; men sagsøger opfattede sig ikke som definitivt bortvist og valgte derfor at opretholde byggepladsen. Det er ikke rigtigt, at han den 2. april mundtligt fik at vide, at de sagsøgte anså det for slut, og at de nu gik til advokat.
Tingene greb så meget ind i hinanden, at sagsøger ikke kunne komme videre med de ting, der manglede, før der var en afklaring angående kvistene. Gavlene havde de tænkt sig at lave fra en lift, efter stilladset var nedtaget. Kravet for byggepladsopretholdelse er opgjort som arbejdsdage, ikke kalenderdage, for perioden fra slutningen af marts til den endelige besked om, at sagsøger var bortvist fra pladsen. På det tidspunkt resterede kun få dages arbejde. Benny Jensen er ikke enig i skønsmandens vurdering af tidsforbrug og prissætning.
Sagsøgte Sussie Frederiksen har forklaret, at hun er uddannet bygningsingeniør og tidligere har været ansat i et stort entreprenørselskab i 10 år, hvor hun blandt andet har arbejdet som byggeleder og byggepladsleder. På det tidspunkt, hvor byggeriet her foregik, var hun ansat hos Bolius. Hun er nu ansat på Teknologisk Institut, hvor hun har med energirenovering af bygninger at gøre.
Førstesalsombygningsprojektet med tegninger blev lavet af hende med bistand fra hendes far, der er ingeniør, samt en veninde, der er arkitekt.
Projektet blev gennemgået på et møde den 8. oktober 2007. I mødet deltog Benny Jensen, hun selv og Verner Lorenzen, og hele projektet blev grundigt gennemgået. Benny Jensen var klar over, at det var en specialopgave. De sagsøgte henledte ikke specielt opmærksomheden på nogen del af materialet, men opfordrede sagsøger til at rette henvendelse, hvis der var den mindste tvivl om noget. Efter hendes opfattelse var der ved tegning 102, 110 og 120 givet fuldstændig anvisning vedrørende kvistene. Der var ikke samtlige mål, men alle relevante mål, og de andre mål kunne findes blot ved anvendelse af en lineal. Dertil kommer, at det er sædvanligt, at entreprenøren spørger bygherren, hvis noget savnes, eller der er tvivl i forhold til projektmaterialet.
Der blev på mødet talt om, at tegningerne også fandtes i autocadformat. Benny Jensen gav udtryk for, at der hos sagsøger var en projektafdeling, der anvendte autocad. De sagsøgte fik bestemt opfattelse af, at man hos sagsøger brugte autocad, og det blev aftalt, at sagsøger skulle have tegningerne tilsendt i autocad. Hele projektet blev sendt den 14. oktober 2007 fordelt på to mails. De sagsøgte tilbød at fremsende alt; der skulle bare siges til, hvis sagsøger savnede noget. Det var Benny Jensen, der insisterede på at lave en kontrakt, og de sagsøgte fandt ingen anledning til udtrykkelig og skriftlig aftale omkring det med autocad.
Starten af byggeriet gik meget godt indtil midten af februar, hvor Benny Jensen blev hospitalsindlagt, og forskelligt gik skævt, fordi han ikke var der. Den 28. januar var spær med mere hejst op, og det så fint ud; men da de sagsøgte den 17. februar kom hjem fra ferie, lignede det en svinesti, med blandt andet mørtelrester over det hele. Derudover var blandt andet aftrækket til gasfyret revet af, så udstødningen fra fyret lækkede ud i hele huset, og en bærende stålbjælke var opsat forkert.
Vedrørende kvistvinduerne havde Benny Jensen på et af de første byggemøder indrømmet, at sagsøgers ingeniør var kommet til at bestille vinduerne 2 cm for brede. De sagsøgte sagde, at det var i orden, blot sagsøger fik det til at passe.
Vedrørende notatet i referatet fra byggemøde den 6. marts 2008 omkring zinkafslutningen ved kvistene forklarede Sussie Frederiksen, at det sådan set fremgik af tegningerne; men det var en opgave, der skulle løses konkret på stedet. Det er sådan noget, hvor en blikkenslager måler op på stedet og så tager hjem og laver det, så det passer. Dagen efter byggemødet var der rejsegilde, hvor arkitekten på stedet i overværelse af hende og Benny Jensen lavede en skitse, som hun få dage efter sendte med fax til Benny Jensen. Da hun som reaktion herpå blot fik en kort besked om, at tegningerne var ulæselige, »må hun indrømme, at hun blev gal«. Hun ringede direkte til Attic og spurgte, om ikke deres blikkenslager, der havde monteret kvistene, kunne ordne det. Det ville de da gerne, og der kom få dage efter, den 18. marts, to mand og kiggede på det. De sagsøgte havde orienteret Benny Jensen og bedt ham om at komme til stede. Det var tirsdag før påske, og straks efter påske kom Attics blikkenslager og nåede at ordne den ene af kvistene. Men så var det, at de sagsøgte opdagede problemerne med kvistenes indvendige mål.
Når der gik så lang tid, inden de opdagede det, skyldtes det, at de var meget optaget af at få rettet alle de umiddelbart synlige fejl. De havde checket hulmål og udvendige mål, mens kvistene stod opsat på krydsfinerplader. Først den 25. marts blev der skåret hul, så man kunne se kvistene indefra og opdage problemet. Der er ikke plads til gerigt som planlagt eller til gardiner. Der var ikke fuld ståhøjde ud i kvistene, og det ville knibe med at åbne dørene helt op til 90 grader. Hun skrev straks en mail til sagsøger og ringede samme dag til Benny Jensen og indkaldte til et møde onsdag i den følgende uge, den 2. april 2008, hvor hun selv, Verner Lorenzen og Benny Jensen skulle deltage, idet hun indtil da var i Jylland med sit arbejde. Mens hun var i Jylland, »var al balladen sket pr. mail«, og om morgenen den 2. april konstaterede hun, at håndværkerne var ved at pakke sammen. Hun ringede omgående til Benny Jensen og spurgte, hvad der foregik, idet hun henviste til, at de jo havde et møde den dag. Da han sagde, at det møde var om noget helt andet, orkede hun ikke mere, men meddelte, at fremover ville han høre fra deres advokat. De havde ikke noget at bruge stilladset eller byggepladsen til derefter.
Der blev indhentet et tilbud på udskiftning af kvistene, og så kunne der bagefter tages stilling til, hvem der skulle betale. Tilbuddet kom først 14 dage senere. I starten påstod Benny Jensen, at det ikke var muligt at løse problemet blot ved en ombygning, og Attic sagde også, at det ikke kunne afhjælpes.
Hendes far rådede dem til at gennemgå det hele fra en ende af, og det var derved, der blev fundet en række små fejl udover de store, der allerede var opdaget. Den 25. april stod der pludselig to mand fra sagsøger, som derefter var der i to uger. De sagsøgte er faktisk ikke helt klar over, hvad der blev lavet; men Verner Lorenzen lavede efterfølgende en ny gennemgang af byggeriet.
Vedrørende forskallingen blev de ikke gjort opmærksom på, at sagsøger betragtede det som et ekstraarbejde, før der kom faktura på det. Udgiften ved den valgte løsning er i øvrigt den samme, som udgiften ville have været ved den løsning, der indgik i projektet og entreprisen.
Kvistene er nu ombygget. De var meget i tvivl, og Attic frarådede det faktisk; men de endte med at foretage en ombygning i stedet for en fuldstændig udskiftning. De måtte leve med et utæt tag i halvandet år, og før taget var tæt, kunne de ikke gå i gang med den indvendige del af projektet. Der blev skåret ud i kvistene, og det endte med en udgift liggende mellem de beløb, som skønsmanden har anslået for sine alternativer 2 og 3. Den opgørelse, hun har lavet over udgifterne, er relativt nøjagtig, baseret på de bilag, hun kunne finde. De har ikke en gang haft udgift til rådgiver. Hendes mand tog orlov fra sit arbejde for at være byggeleder på ombygningen. Hans løntab er ikke medregnet og heller ikke udgiften til advokat. Hun fik også en del af materialerne til vennepris i kraft af forbindelser fra tidligere ansættelsesforhold.
Verner Lorenzen har forklaret, at han er far til sagsøgte Sussie Frederiksen. Han er nu pensionist, men har arbejdet som ingeniør i 40 år, heraf 14 år som selvstændig rådgivende ingeniør. Han har udarbejdet projektet, særligt de statiske beregninger, med tegninger og udbudsmateriale, men har ikke været med til at udforme selve entreprisekontrakten. Projektet var mere detaljeret end sædvanligt for tilsvarende projekter. Med hensyn til kvistenes udformning var detaljerne imidlertid overladt til entreprenøren og fabrikanten, idet man vidste, at de var eksperter i den slags; men i kontrakten var meget specifikt anført, at sagsøger kunne indhente yderligere oplysninger fra de sagsøgte eller Verner Lorenzen. Allerede inden mødet havde de sagsøgte fremsendt visse ting mere detaljeret, og på mødet spurgte de udtrykkeligt ind til, om der var brug for mere. Det sagde Benny Jensen nej til. De gennemgik projektmaterialet meget nøje; som Verner Lorenzen husker det, herunder også »indhakket« ved kvistene. Da der senere på sagsøgers anmodning måtte fremsendes tegninger med flere mål, havde det faktisk overrasket ham, at det skulle være nødvendigt.
Det er ganske normalt i branchen, at entreprenøren får tegninger på autocad, uden at det udtrykkelig nævnes i kontrakten. Det var Benny Jensen, der anmodede om at få tegningerne sendt i autocad. De sagsøgte og Verner Lorenzen havde fået forståelsen af, at man hos sagsøger havde en medarbejder, der kunne anvende autocad.
Verner Lorenzen var med ved rejsegildet og tog da nogle fotos. Efterfølgende lå det og dæmrede i hans underbevidsthed, at der var noget, der så forkert ud. Det endte med, at han ringede til Sussie og bad hende måle efter. Det kan godt passe, at det var den 28. marts. Han var ikke selv med inde over planlægningen og udførelsen af den afhjælpning, der nu er foretaget, men efter hans vurdering ligner den mest den løsning, som skønsmanden har foreslået som sit alternativ B.
Vedrørende forskallingsarbejdet har han efterfølgende regnet på det og er kommet frem til, at den måde, der blev udført på, stort set ikke er dyrere end den løsning, som var indeholdt i projekt og entreprisekontrakt, blot måske omkring 400 kr. mere for materialer og en smule ekstra arbejdstid.
Mogens Winther har forklaret, at han havde med ordren på kvistene at gøre som intern sælger hos Attic. Det var en standardløsning, der blev leveret. Hvis han havde set tegning 102B, vill han have målt efter på tegningen og under særlige bemærkninger på bestillingen noteret »indforing påkrævet?«. Han ville så have forventet, at entreprenøren var vendt tilbage, og hvis entreprenøren havde bekræftet dette, ville Attic have leveret med indhak.
Skønsmanden, Jens Wichmand Jørgensen har forklaret, at der er stor forskel på detaljeringsgraden i de enkelte elementer af projektet; men det er meget normalt. Ved anvendelse af autocad kan mål udfindes med stor nøjagtighed, indtil mm. I det omfang, hvor udførelse ikke fremgår entydigt af projektmaterialet, er det god håndværks/entreprenørskik at spørge bygherren om det.
Vedrørende de enkelte forhold oplistet i sagsøgers påstandsdokument har skønsmanden omkring punkt 1, båndspænder i vindkryds, forklaret, at medmindre andet er aftalt, er det ikke håndværksmæssigt korrekt ikke at følge projektet.
Omkring punkt 3, klæbeankre, skal et klæbeanker også sikre mod sideværts forskydninger. Dette kunne sikres anderledes, men igen er det ikke håndværksmæssigt korrekt ikke at følge projektet.
Vedrørende punkt 5 udtalte skønsmanden efter at være forevist tegning 201 B, bilag T, at den udførte løsning ikke er i overensstemmelse med tegningen.
Omkring punkt 7 har skønsmanden forklaret, at ifølge kontrakten skulle dette laves som element, og så havde man kunnet lave det som anvist. Ved at sammenholde projekt og tegning havde man nok kunnet se det. Det er meget normalt, at den slags detaljer overlades til entreprenøren at udføre, som han synes.
Vedrørende taghætterne forklarede skønsmanden, at det er »hamrende svært« og næsten umuligt at få fabriksfremstillede taghætter til at sidde fuldstændigt lige, og arbejdet kan ikke anses for ikke at være håndværksmæssigt korrekt udført. Det er tvivlsomt, om en udskiftning af hætterne i sig selv vil løse problemet. Det er derfor, han har foreslået en alternativ løsning.
Angående kvistene havde det nok været relevant at medsende tegning 102B til fabrikanten, der så måske også havde undret sig over »indhakket«.
Omkring autocad forklarede skønsmanden, at det ikke er ret sædvanligt at have tegninger i autocad, og det er ikke normalt, at almindelige håndværksmestre kan anvende autocad. Det ville være naturligt at nævne i kontrakten, at tegninger forelå i autocad.
Til de alternative løsningsforslag oplyste skønsmanden, at alternativ A indebærer en ringere og efter dagens standard dårlig isolering.
Parternes synspunkter:
Sagsøger har gjort gældende, at de arbejder, der er faktureret for, dels er omfattet af entrepriseaftalen, dels for så vidt angår tillæg for Tyvek og aftræks-hætter bestilt ekstraarbejde og for ekstra forskalling nødvendigt ekstraarbejde, afstedkommet af de sagsøgtes krav om ændret udførelsesmetode. Dertil kommer ekstra udgift til sagsøgers opretholdelse af byggepladsen grundet i de sagsøgtes forhold.
Vedrørende de påståede mangler har sagsøger anerkendt visse mangler og ydet fradrag herfor. Omkring kvistene har sagsøger i alt væsentligt udført kvistene i henhold til det udbudsmateriale, som de sagsøgte har udarbejdet og stillet til rådighed. Som bygherrer bærer de sagsøgte risikoen for, at tegningsmaterialet efterfølgende har vist sig at være upræcist og ikke et retvisende udtryk for de sagsøgtes ønsker, og dette bygherreansvar skærpes, når de som her har haft bistand af teknisk rådgiver. Den løsning, som sagsøger har leveret, er fagmæssigt korrekt og lever fuldt ud op til sædvanlig god håndværksmæssig skik.
Sagsøger har yderligere henvist fil, at kvistene blev leveret og monteret den 11. februar 2008, mens der først blev reklameret den 28. marts 2008. De sagsøgte har således ikke reklameret rettidigt. De har heller ikke opfyldt deres tabsbegrænsningspligt, idet de lod sagsøger fortsætte arbejdet på kvistene i halvanden måned, til trods for, at de vidste eller burde vide, at arbejdet ville være nytteløst.
Vedrørende entreprisens afslutning har sagsøger gjort gældende, at entreprisen skal betragtes som afleveret senest den 25. maj 2008. De sagsøgtes brev af 16. april 2008 må betragtes som en ophævelse af entreprisen, hvilket bestyrkes af, at de sagsøgte udarbejdede staderapporter og rekvirerede syn og skøn. Den 9. maj 2008 meddelte sagsøger, at alle arbejder, der var mulige at udføre, var udført, og at byggepladsen derfor ville blive nedtaget. Det gøres gældende, at ophævelsen var uberettiget, idet kvistene ikke var mangelsbehæftede.
Vedrørende de sagsøgtes krav på dagbøder foreligger der ingen forsinkelse, der berettiger til dagbøder, og kravet herom er desuden ikke rettidigt fremsat.
De sagsøgte har gjort gældende, at det ved skønserklæringerne og skønsmandens supplerende oplysninger under hovedforhandlingen er dokumenteret, at der er flere mangler ved det udførte arbejde end dem, som sagsøger har anerkendt og allerede indrømmet fradrag for. Ganske særligt gælder dette kvistene, der ikke er leveret i overensstemmelse med parternes aftale. Ifølge skønserklæringerne er der mangler til anslåede omkostninger i alt 355.000 kr., og i forhold til det allerede fratrukne beløb, 81.437,50 kr., har de sagsøgte således et yderligere krav på 273.356 kr.
Det bestrides, at udbudsmaterialet, herunder tegninger og beskrivelser, har været uklart, og måtte dette have været tilfældet, påhviler det efter AB 92 entreprenøren at indhente bygherrens afgørelse, ligesom entreprenøren har pligt til at underrette bygherren, hvis arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med aftalen. Desuden skal arbejdet under alle omstændigheder udføres håndværksmæssigt korrekt.
Vedrørende fakturaposterne for tillæg for Tyvek og aftrækshætter samt for montage af ekstra forskalling har sagsøger ikke løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger ekstraarbejder, som de sagsøgte kan afkræves betaling for.
Vedrørende sagsøgers krav på 75.000 kr. for opretholdelse af byggeplads har dette ikke været berettiget efter parternes uenighed om kvistenes udformning. Der var ubestridt mangler ved byggeriet og en række arbejder, der ikke var udført, men som kunne have været udført, da sagsøgers mandskab forlod pladsen. Desuden må opretholdelse af byggeplads betragtes som en del af sagsøgers ydelse som udførende entreprenør.
Endelig har de sagsøgte vedrørende kravet på dagbøder henvist til, at entreprisen ifølge aftalen skulle have været afleveret den 28. marts 2008, og ifølge aftalen, for hvilken sagsøger bærer koncipistrisikoen, skal betales 1.000 kr. dagbod for hver dag, som entreprisen forsinkes. Derfor påstås dagbøder fra den 28. marts 2008 til den 9. maj 2008, hvor sagsøger forlod pladsen.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Det er ved de afgivne forklaringer og skønserklæringerne dokumenteret, at den måde, hvorpå kvistene blev udført, ikke var i overensstemmelse med projektet, og retten er enig med de sagsøgte i, at fravigelse i forhold til projektet har resulteret i en væsentlig mangel ved kvistene.
Skønsmanden har vedrørende kvistenes udformning udtalt, at projektet ikke synes entydigt og med angivelse af betydende mål til at beskrive, hvorledes udførelsen skal ske. Han har imidlertid også bekræftet, at målene på kvistene med en vis unøjagtighed kunne kontrolleres/måles ved at lægge en målepind på tegningerne, og at målene med nøjagtighed ville kunne udtages fra autocad-tegninger, ligesom han har udtalt, at de uklarheder, der måtte have været, burde sagsøger i overensstemmelse med god håndværker/entreprenørskik have afklaret ved forelæggelse for bygherren.
Retten bemærker, at af den tegning, som sagsøger har bekræftet at have haft fra start, fremgår det tydeligt, at kvistene ønskes udformet med et markant »hak« indadtil, hvor åbningsbredden forøges i forhold til åbningsbredden udadtil. Målene ville, som skønsmanden har påpeget, kunne findes med en vis usikkerhed blot at måle efter på tegningen, og med fuldstændig sikkerhed ved anvendelse af den udgave af tegningen, som sagsøger modtog i autocadformat.
Det ligger fast, at der den 8. oktober 2007 blev holdt et møde, hvori deltog sagsøgte Susie Frederiksen, Verner Lorenzen og sagsøgers direktør Benny Jensen. Ifølge forklaringerne blev projektmaterialet nøje gennemgået. På mødet blev også talt om, at tegningerne fandtes i det elektroniske autocadformat. Susie Frederiksen og Verner Lorenzen har forklaret, at Benny Jensen sagde, at man i firmaet havde en projektafdeling, der anvendte autocad, og at der efter mødet på Benny Jensens anmodning blev fremsendt autocad-tegningsmaterialet. Benny Jensen har bekræftet, at han i firmaet havde en medarbejder, der kunne anvende autocad, og at han over for de sagsøgte har givet udtryk for, at man i firmaet godt kunne anvende autocad.
Uanset det ikke udtrykkeligt var anført i entreprisekontrakten må det herefter lægges til grund, at det mellem parterne er forudsat, at sagsøger anvendte autocadtegningerne og dermed også de muligheder, som deri fandtes for kontrol af mål med mere.
Retten finder det godtgjort, at sagsøger som professionel entreprenør burde have været opmærksom på de specielle detaljer, der var projekteret omkring kvistene; at de nødvendige oplysninger til arbejdets udførelse i alt væsentligt kunne uddrages af det foreliggende materiale, og at man, i det omfang der var uklarheder, kunne og burde have rådført sig med bygherren.
Retten finder, at sagsøger er ansvarlig for, at kvistene ikke blev udført i overensstemmelse med projektet, og at der blandt andet efter oplysningerne om byggeriets fremtræden ikke er grundlag for at statuere for sen reklamation eller manglende opfyldelse af tabsbegrænsningspligt fra de sagsøgtes side.
Skønsmanden har i skønserklæringen vedrørende kvistene skitseret tre alternative metoder til udbedring til omkostning ekskl. moms henholdsvis 16.000 kr., 72.000 kr. og 123.000 kr. Dertil skal lægges udgift til værn 12.500 kr. ekskl. moms og for de to dyreste løsninger tillige udgift til stillads med 13.000 kr. ekskl. moms.
Efter skønsmandens supplerende oplysninger under hovedforhandlingen er den billigste løsning ikke acceptabel. De sagsøgte har oplyst, at den udbedring, der nu faktisk er foretaget, var en ombygning som en mellemløsning mellem de to andre løsninger, som skønsmanden havde foreslået.
Retten fastsætter herefter skønsmæssigt erstatningsbeløbet for manglen ved kvistene til 125.000 kr. med tillæg af moms, i alt 156.250 kr.
Ved skønserklæringen findes det yderligere godtgjort, at der – udover de mangler, som sagsøger allerede har anerkendt og fratrukket sit krav – foreligger mangler vedrørende båndspænder i vindkryds til omkostning 1.200 kr. ekskl. moms, klæbeankre til omkostning ekskl. moms 1.400 kr., ændring af konvektorudvekslinger til omkostning ekskl. moms 1.300 kr., supplerende direkte fastgørelser med træsøjler til omkostning ekskl. moms 650 kr., hanebånd ved skrå søjler til omkostning ekskl. moms 1.400 kr., i alt 5.950 kr. ekskl. moms eller, med tillæg af moms, i alt 7.437,50 kr.
Vedrørende taghætterne finder retten på baggrund af skønsmandens udtalelser, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger forhold, der kan betragtes som afhjælpningsberettigende mangler.
Omkring sagsøgers krav på opretholdelse af byggeplads og de sagsøgtes krav på dagbøder bemærkes, at efter indholdet af de mails, der blev udvekslet den 28. marts 2008 og de følgende dage, samt henset til hele forløbet ses der fra sagsøgers side ikke godtgjort tilstrækkeligt grundlag for kravet vedrørende opretholdelse af byggeplads, og fra de sagsøgtes side ikke godtgjort tilstrækkeligt grundlag for at kræve dagbøder.
Vedrørende betaling for ekstrarbejder i form af taghætter, Tyvek og ekstra forskalling har sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at disse ekstraarbejder er accepteret af de sagsøgte, hvilket efter entreprisekontrakten skulle ske skriftligt, eller at der i øvrigt skulle være grundlag for at fakturere de sagsøgte for disse arbejder.
Som følge af det anførte skal sagsøgers endelige påstand på 306.977,35 kr. reduceres med 75.000 kr. for opretholdelse af byggeplads og 33.750 kr. for ekstraarbejder, i alt 108.750 kr., således at sagsøgers anerkendte krav er 198.227,35 kr.
Heroverfor har de sagsøgte modkrav 156.250 kr. for manglen ved kvistene og 7.437,50 kr. for øvrige resterende mangler, i alt 163.687,50 kr.
Sagsøgers påstand tages derfor til følge med 34.539,85 kr.
Efter sagens resultat skal sagsøger betale sagsomkostninger til de sagsøgte.
I forbindelse med det syn og skøn, der foregik før sagsanlægget, har de sagsøgte afholdt udgifter 400 kr. til retsafgift, 1.500 kr., til Voldgiftsnævnet for forslag til skønsmand og 66.213 kr. honorar til skønsmanden. Under denne sag har de sagsøgte afholdt udgift 3.750 kr. honorar til skønsmanden for afhjemling under hovedforhandlingen.
Sagsomkostningsbeløbet fastsættes derfor med 68.113 kr. til dækning af afholdte udgifter til den isolerede bevisoptagelse, 3.750 kr. til udgift til skønsmandens fremmøde ved hovedforhandlingen og 40.000 kr. med tillæg af moms til dækning af udgift til advokat.
Thi kendes for ret:
De sagsøgte Susie og Frederik Frederiksen skal inden 14 dage til sagsøger Høyer Byg A/S betale betale 34.539,85 kr. med procesrente fra den 13. juni 2008.
Sagsøger Høyer Byg A/S skal inden 14 dage betale 121.863 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte.
Østre Landsrets dom:
Glostrup Rets dom af 14. november 2011 (- – -) er anket af Høyer Byg A/S med påstand om, at de indstævnte, Susie og Frederik Frederiksen, tilpligtes at betale appellanten 306.977,35 kr. med procesrente fra den 13. juni 2008.
De indstævnte har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påståede efter landsrettens skøn.
Forklaringer:
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Benny Jensen, Mogens Winther og Susie Frederiksen. Endvidere har Martin Tholstrup afgivet vidneforklaring.
Benny Jensen har forklaret, at han ikke i byretten gav udtryk for, at højderne på kvistene ikke passede med taghøjderne. Han opfattede i sin tid tegningerne som fyldestgørende, og det gik først senere op for ham, at de indstævnte opfattede tegningerne anderledes, end han gjorde. Verner Lorenzen sendte ham den 14. oktober 2007 en mail med autocad- materiale for at vise placeringen af søm. Men det blev aldrig aftalt, at hans firma skulle læse kvistenes udformning via autocad. Hans firmas entreprise omfattede i øvrigt kun råhuset og ikke indvendige beklædninger.
Mogens Winther har forklaret, at han var butiksassistent/sælger hos Attic, der har produceret kvistene. Han har ingen teknisk uddannelse.
Martin Tholstrup har forklaret, at han har uddannelser som tømrer og bygningskonstruktør, og at han er direktør for Attic Group. Plantegning 102 B (bilag F) er ikke en tegning af kvistene, og medsendelse af plantegningen til Attic Group ville ikke have gjort nogen forskel.
Susie Frederiksen har forklaret, at indhakket ved kvistene også blev drøftet på mødet den 8. oktober 2007. Verner Lorenzen og hun tilbød på mødet at fjerne detaljerne i autocad- materialet inden fremsendelse til appellanten, men Benny Jensen gav udtryk for, at appellanten selv kunne stå for dette. Hun er uenig med skønsmanden vedrørende gulvkonvektorerne, idet der ikke er plads til de planlagte konvektorer. Hun har opgjort omkostningerne ved færdiggørelse til 301.692 kr. Beløbet omfatter ikke indvendige arbejder, men der er ved en fejltagelse medtaget leje af en beboelsesvogn og visse andre omkostninger, så beløbet er blevet ca. 40.000 kr. for stort.
Procedure:
Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Indstævnte har præciseret, at indsigelsen vedrørende ekstraarbejder alene drejer sig om beløbet til forskalling.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter AB 92 § 2, stk. 2, skal bygherrens udbudsmateriale være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Efter AB 92 § 10, stk. 1, skal arbejdet udføres i overensstemmelse med aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger.
De indstævntes projekt var som anført af skønsmanden ikke entydigt og manglede betydende mål til at beskrive, hvorledes udformningen af kvistene skulle være.
Entrepriseaftalen indeholdt intet om anvendelse af autocad, og det findes ikke mod appellantens benægtelse godtgjort, at appellanten skulle anvende autocad-materiale. Hverken de indstævntes fremsendelse af autocad-materiale eller andre forhold giver grundlag for at fastslå, at appellanten burde have indset, at projektet ikke var tilstrækkeligt vejledende, Risikoen for det utilstrækkelige projektmateriale findes derfor alene at påhvile de indstævnte.
Landsretten finder det herefter ikke godtgjort, at kvistene er udført i dimensioner, der afviger fra aftalegrundlaget, og der foreligger derfor ikke en mangel ved kvistene.
Ud over de af appellanten anerkendte mangler finder landsretten ikke, at skønserklæringen eller bevisførelsen i øvrigt giver grundlag for at anse det af appellanten udførte arbejde for mangelfuldt.
På denne baggrund finder landsretten, at byggeriets standsning har beroet på forhold, der kan tilregnes de indstævnte. Der findes derfor ikke grundlag for at pålægge appellanten at betale dagbøder, og appellanten findes at have krav på betaling for opretholdelse af byggeplads i en kortere periode. Beløbet herfor fastsættes skønsmæssigt til 20.000 kr.
For så vidt angår det af appellanten fakturerede beløb på 15.000 kr. plus moms som tillægsarbejde for forskalling bemærker landsretten, at parterne ifølge et byggemødereferat fra et byggemøde den 18. december 2007 aftalte, at det skitserede underlag på 45 millimeter ikke var nok, hvorfor man blev enige om at udføre forskallingen på 65 millimeter underlag. Landsretten finder det på denne baggrund godtgjort, at parterne havde aftalt det pågældende arbejde som et tillægsarbejde. Idet der ikke er anledning til at betvivle, at det fakturerede beløb er i overensstemmelse med priserne for entreprisen i øvrigt, har appellanten krav på betaling af beløbet.
Som følge af det anførte tages appellantens påstand til følge med 251.977,35 kr. med procesrente fra den 13. juni 2008.
Til delvis dækning af retsafgifter for begge instanser med 14.860 kr. og delvis dækning af udgifter til advokatbistand og med fradrag af en mindre del af skønsomkostningerne tillægges appellanten sagsomkostninger som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret:
Susie Frederiksen og Frederik Frederiksen skal in solidum inden 14 dage betale Høyer Byg A/S 251.977,35 kr. med procesrente fra den 13. juni 2008 og 75,000 kr. i sagsomkostninger for begge instanser.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
Kendelsens ord om »standsning« har karakter af en eufemisme. I første omgang forelå der standsning, i anden omgang ophævelse, uanset at ingen formel ophævelseserklæring blev afgivet.
Erik Hørlyck: Entreprise, 6. udg. (2009) s. 416 ff.; Hans Henrik Vagner: Entrepriseret, 4. udg. ved Torsten Iversen (2005) s. 155 ff.
Dommen indeholder ingen fuldstændig sagsfremstilling, jf. RPL § 218 a, stk. 2, og forklaringerne er indsat fra redegørelsen iht. RPL § 218 a, stk. 3.