Kendelsen er afsagt af Voldgiftsretten medio oktober 2017 og vedrører blandt andet krav i forbindelse med betaling af ekstraarbejder.
Hvilke krav skal være opfyldt for at betaling af ekstraarbejde kan gives til entreprenøren? Dette spørgsmål kan denne dom besvare, hvor ekstraarbejder blev afvist, da kravene herom ikke var dokumenteret.
BH (bygherre) og HE (hovedentreprenør) indgik i oktober 2013 en aftale om udvidelse af en vej samt i juni 2014 en aftale om udførelse af en cykelsti langs en anden vej. AB 92 var vedtaget (dog med tilføjelser) for begge aftaler.
Arbejdet skulle færdiggøres d. 15. maj 2014, men der indtrådte forsinkelse. Der opstod efterfølgende tvist om betaling for ekstraarbejder, erstatning for byggetidsforlængelse og dagbøder.
Voldgiftsretten fastslog i forbindelse med parternes forelæggelse af sagen, at ekstraarbejder efter AB 92 § 14 ikke giver en entreprenør krav på erstatning, medmindre bygherren har udvist fejl/forsømmelser, og at forsin-kelsen er forårsaget på baggrund af bygherres forhold.
Voldgiftsretten fandt efter en vurdering af sagens faktuelle omstændigheder, at BH i sagen var erstatningsan-svarlig for 29 dages forsinkelse vedrørende vejudvidelsen. Voldgiftsretten begrundede vurderingen med, at BH havde forsømt at sørge for eksproportioner var foretaget før arbejdet kunne finde sted, samt at dræn og brønde var forudset og projekteret.
Det fremgik af de Særlige Betingelser i parternes aftale, at HE senest samtidig med påberåbelsen af retten til tidsfristforlængelse skulle fremsætte eventuelle krav om erstatning som følge af forsinkelsen. Selvom kravet først blev fremsat nogle måneder senere, fandt Voldgiftsretten, at der under omstændighederne kunne kræves erstatning for byggepladsomkostninger. HE fik herefter tilkendt ca. 350.000 kr.
Imidlertid fik HE ikke medhold i krav om ekstraarbejder vedrørende udførelsen af cykelstien, da arbejdet ansås for honoreret af BH. Herudover fandt Voldgiftsretten at flere krav, som HE havde rejst mod BH allerede fremgik af arbejdsbeskrivelsen, hvorfor det ikke kunne karakteriseres som ekstraarbejder. Dette skyldtes også, at det af de Særlige Betingelser fremgik, at det samlede tilbud omfattede alle ydelser og mængder, som fremgik af arbejdsbeskrivelsen, uanset at visse forhold ikke var særskilt prissat. Flere ekstraarbejder blev endvidere afvist af Voldgiftsretten, da kravene fandtes udokumenterede.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Afgørelsen bekræfter, at ekstraarbejder kan og vil blive afvist, såfremt de ikke er dokumenterede tilstrækkeligt. Endvidere bekræftes det, at erstatningskrav for byggetidsforlængelse kan blive fortabt ved tillægsaftale og afvist på grund af manglende bevis for ansvarsgrundlag.
Hvad kan man så lære af dette? Du skal som entreprenør kunne løfte bevisbyrden for, at det arbejde, som du udfører ekstra ikke er en del af jeres fælles aftalegrundlag. Det kan være vanskeligt at bevise dette, hvorfor en klar og præcis aftale som regel er din trofaste ven.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2018.135 / Sag nr. C-14047
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Hovedentreprenør HE (advokat Christian Johansen) mod Bygherre BH (advokat Bo Schmidt Pedersen)
- Indledning
Mellem klageren, hovedentreprenør HE, herefter HE, og indklagede, bygherre BH, herefter BH, er der opstået en tvist om krav om betaling af ekstraarbejder og erstatning i forbindelse med udvidelse af eksisterende vej samt etablering af cykelsti i – – -.
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med direktør, akademiingeniør Jan Erik Rosen, ingeniør Kai Nicolaisen og landsdommer Ole Græsbøll Olesen, med sidstnævnte som formand.
- Påstande og hovedforhandling
Klageren, HE, har nedlagt påstand om, at indklagede, BH, skal betale 6.908.377,76 kr. inkl. moms med tillæg af renter i henhold til Særlige Betingelser – AB 92 § 22, stk. 11, til betaling sker af faktura 23629 af 1.934.788,75 kr. fra den 22. januar 2016, faktura 23669 af 4.130.542,63 kr. fra den 30. januar 2016, faktura 21139 af 3.000 kr. fra den 30. marts 2015, faktura 20923 af 103.377,64 kr. fra den 2. marts 2015 og faktura 20631 af 736.668,74 kr. fra den 17. januar 2015.
BH har nedlagt påstand om frifindelse.
BH har endvidere over for HE nedlagt endelig selvstændig påstand om, at HE tilpligtes at betale 377.279,51 kr. med tillæg af renter af 100.000 kr. fra den 29. marts 2015, af 231.902,01 kr. fra svarskriftets indlevering samt af 45.377,50 kr. fra duplikkens indlevering, alt til betaling sker.
Over for BH’s selvstændige påstand har HE nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 21. og 22. september 2017 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, København.
A (HE), C (HE), D (HE), F (HE), G (HE), J (BH), K (R), L (R) og M (R) har under hovedforhandlingen afgivet forklaring.
I forbindelse med, at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
- Parternes aftaleforhold
Parterne indgik den 24. oktober 2013 hovedentrepriseaftale, hvorefter HE for BH i hovedentreprise skulle udvide vejen Gl. – – -vej. For aftalen var AB 92 med tilføjelser gældende.
Endvidere indgik parterne den 18. juni 2014 hovedentrepriseaftale, hvorefter HE for BH i hovedentreprise skulle udføre en cykelsti langs – – – vej Vest. AB 92 med tilføjelser var ligeledes gældende for denne entreprise.
BH havde for begge entreprisers vedkommende antaget R som rådgiver, og en repræsentant for R var i aftalerne anført som bygherrens kontaktperson.
- Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Gl. – – – vej
Aftaleseddel 21 – erstatning for forlænget drift af byggeplads og forlænget byggetid – 1.934.788,75 kr. inkl. moms
Entreprisen skulle efter hovedentrepriseaftalen færdiggøres den 15. maj 2014, men af et referat fra et byggemøde den 9. december 2013 fremgår, at der var en forsinkelse aftalt til 7 dage for manglende godkendelse af miljøplan, ligesom der var en yderligere forsinkelse på 12 dage, da [el-selskabets] arbejder umuliggjorde opstart. I de efterfølgende byggemødereferater var der bemærkninger om yderligere forsinkelser og om en ny afleveringsfrist, ligesom der ikke var enighed om tidsfristforlængelse.
Af et byggemødereferat af 20. januar 2014 fremgår, at de 7 dage vedrørende miljøplanen skulle implementeres i en kommende hovedtidsplan, og det er ikke godtgjort, at disse 7 dage, der ubestridt skyldtes HE’s forhold, ikke senere blev indhentet.
I et brev af 26. februar 2014 vedrørende et møde mellem parterne den 24. februar 2014 om blandt andet tidsplan anførte HE, at det på mødet blev aftalt, at den samlede forsinkelse grundet bygherreforhold kunne opgøres til 28 dage, således at afleveringsterminen var fredag den 27. juni 2014, hvilket HE gentog i en e-mail af 10. marts 2014 til R’s repræsentanter. Denne sluttermin fremgår også af referat fra byggemøde den 17. marts 2014.
HE præciserede i referat fra byggemøde den 5. maj 2014, at ekstraarbejder kunne have indflydelse på slutterminen, og af referat fra byggemøde den 2. juni 2014 fremgår, at HE oplyste, at aflevering først kunne ske den 15. juli 2014, mens BH fastholdt, at slutterminen den 27. juni 2014 fortsat var gældende. Af referat fra byggemøde den 19. juni 2014 fremgår, at HE skulle fremsende redegørelse for ønsket om tidsfristforlængelse. HE har i en e-mail af 30. juni 2014 til en repræsentant for R anført, at forsinkelserne hovedsageligt skyldtes nødvendige ekstraarbejder på kritisk vej.
På et byggemøde ligeledes den 30. juni 2014 blev det aftalt, at man arbejdede ud fra en projektgennemgang i slutningen af uge 29 efter afsluttet asfaltering, men hvor der ville være resterende afsluttende arbejder såsom muldudlægning og græssåning, og at man samtidig kunne begynde at afrigge skurby og byggepladsfacilteter, så disse ikke stod ubenyttede i sommerferieperioden. Formel afleveringsforretning skulle foretages i uge 33.
Der blev afholdt teknisk gennemgang den 4. august 2014, og af referat fra byggemøde samme dag fremgår, at arbejdet var afsluttet, at der dermed ikke kan gøres krav om forlænget byggepladsperiode for dage efter den 4. august 2014, og at aftaleseddel 21 om forlænget byggeplads afventede oplæg fra HE.
Voldgiftsretten lægger herefter til grund, at BH havde accepteret, at afleveringen var blevet udskudt til den 4. august 2014.
BH kommenterede i et brev af 12. december 2014 til HE en udgave af aftaleseddel 21 og anførte blandt andet, at BH ikke kunne acceptere denne aftaleseddel. BH anførte i den forbindelse, at kravet i anledning af forlænget byggepladsdrift først var opgjort den 13. november 2014 på trods af, at HE allerede på et byggemøde den 2. juni 2014 havde oplyst at ville gøre krav gældende i anledning af forsinkelsen, og på trods af, at de særlige betingelser (herefter SB) punkt 27.1.1., hvorefter entreprenøren senest samtidig med påberåbelsen af retten til tidsfristforlængelse i AB 92 § 24, stk. 3, skriftligt skal fremsætte eventuelle krav om erstatning som følge af forsinkelsen. Endvidere anførte BH, at byggepladsdriften oprindelig ifølge tilbudslisten kostede 6.469,50 kr. pr. dag, mens BH ikke kunne anerkende at betale de omkostninger, der var anført under »omkostninger pr. arbejdsdag«, »idet disse omkostninger er indeholdt i ekstraarbejderne«. Endelig anførte BH, at man alene kunne acceptere betaling for 12 dage grundet [elselskabs]-arbejder, svarende til 77.634 kr.
Den seneste revision af aftaleseddel 21 er dateret den 16. april 2015 og er sammensat af en række poster under overskriften »Pladsomkostninger«, hvilket er udgiften til forskellige containere m.v., der samlet er beregnet til 9.491,57 kr. pr. dag ekskl. moms, og en række poster under overskriften »Omkostninger pr. arbejdsdag«. Posterne under sidstnævnte overskrift er dels de ovennævnte pladsomkostninger pr. dag og dels i det væsentlige nogle lønninger til projektleder, byggeleder, formand m.v. Posterne under denne overskrift er opgjort til i alt 29.006,35 kr. pr. dag.
Denne aftaleseddel blev fremsendt med e-mail til en repræsentant for BH, idet det er anført, at denne er revideret som aftalt på et møde, og at der dermed er enighed om, hvad en arbejdsdag koster, men at BH skulle genoverveje antallet af dage.
Denne e-mail blev besvaret af repræsentanten for R ved en e-mail af 5. maj 2015, hvori bl.a. er anført, at BH er enig i, at der er tale om et erstatningskrav efter AB 92 § 27, stk. 1, men at man bestred opgørelsen af kravet og dokumentationen herfor, ligesom det blev fastholdt, at HE kun er berettiget til erstatning for 12 dage.
HE har i et brev af 22. december 2015 afslutningsvis fastholdt, at man havde krav på erstatning for 54 dage, som fordeler sig med de af BH anerkendte 12 dage, 5 dage vedrørende en manglende ekspropriering, 5 dage vedrørende afklaring omkring ledningsgrav ved hus, der blev eksproprieret, 20 dage grundet trækrør for [el-selskabet] og 12 dage vedrørende manglende projektering af et opsamlende markdræn/afskærende dræn og brønde.
Efter AB 92 § 27, stk. 1, nr. 1, har entreprenøren ret til erstatning for det lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes bygherrens forhold, og denne har udvist fejl og forsømmelser.
Voldgiftsretten bemærker i denne forbindelse, at ekstraarbejder, herunder efter AB 92 § 14, ikke berettiger til erstatning efter den nævnte bestemmelse, medmindre bygherren tillige har udvist fejl og forsømmelser, idet entreprenøren ved prissætningen af ekstraarbejder har mulighed for at tage højde for eventuelle tab i anledning af forlænget byggetid, ligesom entreprenøren efter omstændighederne vil kunne kræve godtgørelse efter AB 92 § 27, stk. 2. Godtgørelse er dog konkret udelukket i denne sag, idet det følger af SB punkt 27.2.2, at entreprenøren ikke kan fremsætte krav om godtgørelse i henhold til § 27, stk. 2, for arbejder, der honoreres af bygherren som ekstraarbejder, hvilket efter voldgiftsrettens opfattelse gælder, uanset at HE i aftalesedlerne som et generelt forbehold har anført, at aftalesedlen udelukkende omfatter »økonomiske konsekvenser af det udførte arbejde«.
Spørgsmålet er herefter i første række, om BH har udvist fejl eller forsømmelser vedrørende de forhold, som HE har henvist til udover de anerkendte 12 dage, og om disse forhold har medført forsinkelse, der kan henføres til BH’s forhold.
K fra R har forklaret blandt andet, at arbejdet i forbindelse med de førstnævnte 5 dage vedrørende manglende ekspropriation ikke blev udført. Selv om repræsentanter for HE har forklaret om arbejde på pladsen, er det ved de sparsomme og ikke særligt præcise oplysninger, der foreligger om disse 5 dage, ikke godtgjort, at arbejdet har været forsinket på grund af dette forhold, hvorfor der allerede af denne grund ikke kan ydes erstatning herfor.
Med hensyn til de 5 dage vedrørende afklaring omkring ledningsgrav ved hus, der blev eksproprieret, har K fra R forklaret blandt andet, at arbejdet meget vel kan være blevet forsinket i 5 dage som følge af, at man i første omgang måtte springe arbejdet ved passagen af dette hus over, da der ikke var blevet eksproprieret.
BH må som bygherre sikre sig, at de fornødne ekspropriationer er afsluttet, således at arbejdets fremdrift ikke forsinkes, og voldgiftsretten finder derfor, at BH yderligere er erstatningsansvarlig for forsinkelse i disse 5 dage.
Med hensyn til de 20 dage grundet trækrør for [el-selskabet] er der tale om et ekstraarbejde, og det følger af det ovenfor anførte om ekstraarbejder, at BH ikke kan pålægges erstatningsansvar for den forsinkelse, der opstod i denne forbindelse, da det ikke er godtgjort, at der i den forbindelse er udvist fejl eller forsømmelser.
Endelig finder voldgiftsretten, at forholdet vedrørende de afskærende dræn og brønde burde have været forudset og projekteret. Vejkassen kunne efter voldgiftsretten opfattelse ikke udgraves, før forholdene vedrørende drænene var på plads, og voldgiftsretten finder derfor, at den forsinkelse, der er indtrådt i den forbindelse, kan henføres til BH’s fejl og forsømmelser, og derfor er erstatningspådragende for BH. Da voldgiftsretten skønner, at en forsinkelse på 12 dage er passende opgjort, finder voldgiftsretten, at BH er erstatningsansvarlig for yderligere 12 dages forsinkelse.
Den forsinkelse, som BH er erstatningsansvarlig for, kan herefter opgøres til 29 dage.
Af SB punkt 27.1.1. fremgår som anført, at entreprenøren senest samtidig med påberåbelsen af retten til tidsfristforlængelse i AB 92 § 24, stk. 3, skriftligt skal fremsætte eventuelle krav om erstatning som følge af forsinkelsen, og af blandt byggemødereferatet fra den 4. august 2014 fremgår, at der ikke kunne kræves betaling for byggepladsperiode for dage efter den 4. august 2014.
Under disse omstændigheder finder voldgiftsretten, uanset kravet først er fremsat ved en aftaleseddel i november 2014, at der for de 29 dage kan kræves erstatning for byggepladsomkostninger, mens HE ikke har krav på dækning af de øvrige poster, der er nævnt i den endelige aftaleseddel under overskriften »Omkostninger pr. arbejdsdag«.
Efter voldgiftsrettens vurdering sammenholdt med forklaringen fra J fra BH kan byggepladsomkostningerne passende fastsættes til 9.491 kr. ekskl. moms pr. arbejdsdag, uanset prisen i tilbudslisten, således at det tab, som HE kan kræve erstattet hos BH for de 29 dage, udgør 344.069,41 kr. inkl. moms.
– – – vej Vest
Aftaleseddel 16,17 og 30 – etablering af interimsspuns – 125.656,56 kr. inkl. moms
BH har anerkendt betaling af disse aftalesedler med skønsmæssigt 890.000 kr. ekskl. moms, således at tvisten angår restbetalingen.
BH har ved et brev af 3. juli 2015 påpeget nogle uoverensstemmelser mellem de håndskrevne og senere maskinskrevne dagsedler, ligesom voldgiftsretten har kunnet konstatere andre uoverensstemmelser herved.
Under disse omstændigheder har HE ikke dokumenteret, at kravet i henhold til disse aftalesedler overstiger, hvad BH allerede har betalt, hvorfor BH frifindes for denne del af HE’s krav.
Aftaleseddel 22 – indbygning af friktionsmateriale bag spuns – 214.287,49 kr. inkl. moms
BH har betalt 2.173.123,51 kr. ekskl. moms, men det fremgår af mail af 26. februar 2015 fra HE til R, at aftalesedlen kan afregnes til 2.013.221,50 kr. ekskl. moms. Det forhold, at det af et bilag hertil fremgår, at dette skulle være i henhold til et forligsoplæg, kan ikke føre til, at HE ikke er bundet af aftalen i selve e-mailen, hvori der ikke er anført noget forbehold.
BH har ifølge bilag Y foretaget sin betaling ad flere omgange, herunder senest den 29. april 2015 med 417.325 kr. ekskl. moms, men der er ikke under sagen oplyst nærmere om denne betaling efter aftalen af 26. februar 2015, herunder at der skulle være sket betaling med tilbagesøgningsforbehold.
Under disse omstændigheder frifindes BH for yderligere betaling i henhold til aftalesedlen, ligesom HE frifindes for BH’s tilbagesøgningskrav på 159.902,01 kr.
Aftaleseddel 35 – etablering af banket foran spuns – 594.622,82 kr. inkl. moms
Arbejdet er beskrevet i SAB punkt 3.10.2 og fremgår af tegning – – – 7222. Af SB punkt 3.3.1. fremgår, at det samlede tilbud omfatter alle ydelser og mængder, der fremgår af arbejdsbeskrivelsen, uanset om visse ydelser ikke prissættes særskilt i tilbudslisten.
Under disse omstændigheder må banketten anses for et kontraktarbejde, der ikke kan kræves honoreret som ekstraarbejde, uanset denne ikke er nævnt særskilt i tilbudslisten.
BH frifindes derfor for denne del af HE’s krav.
Aftaleseddel 70 – diverse asfaltarbejder – 95.865,63 kr. inkl. moms
Af TAG punkt 6.27 fremgår vedrørende asfaltbetonbindelag (herefter ABB), at enhedsprisen blandt andet omfatter skæring og fræsning ved tværgående og langsgående belægningsafslutninger. Der er derfor, som sagen er forelagt, ikke noget grundlag for den del af aftalesedlen, der angår tilslutningsfræsning for overgang til ABB.
Voldgiftsretten lægger efter forklaringen fra HE’s repræsentanter til grund, at aftalesedlens post vedrørende kantfyldning er kantfyldning i forbindelse med sideudvidelse.
Af blandt andet tegning – – -6021, -6023 og -6025 fremgår blandt andet, at der ved kanterne af vejen skulle udføres sideudvidelse i varierende bredde. I sideudvidelserne er vist en belægningsopbygning af stabilgrus, GAB 1/GAB 2 afsluttet med ABB.
Tilbudslistens punkt 06.03.41 og 06.30.45 omhandler GAB 2. I punkt 06.30.99 er angivet reguleringspriser for mer- eller mindreforburg.
Det er ikke nærmere oplyst, hvor på vejstrækningen arbejdet i henhold til aftalesedlen er udført, og således som sagen er forelagt, er det herefter ikke godtgjort, at der er tale om et ekstraarbejde, hvorved bemærkes, at R’s mail af 16. februar 2015 efter de afgivne forklaringer ikke kan tillægges betydning i denne forbindelse.
BH frifindes derfor for denne del af HE’s krav.
BH har ved en mail af 21. januar 2016 betalt blandt andet 72.000 kr. vedrørende denne aftaleseddel. Det fremgår imidlertid direkte af mailen, at beløbet er betalt i henhold til et forligstilbud, der blev fremsat på et møde den 17. december 2015. Da forliget ikke er tiltrådt af HE, der derimod har krævet hele beløbet i henhold til aftalesedlen betalt, har BH krav på tilbagebetaling.
Som følge heraf tages denne del af BH’s krav om tilbagebetaling til følge med det krævede beløb på 72.000 kr.
Aftaleseddel 71 – diverse ledningsarbejder – 115.782,50 inkl. moms
Der blev, hvor der skulle fortages en styret underboring, fundet et 10 kv-kabel og en fjernvarmeledning, der ikke fremgik af de tilgængelige ledningsplaner m.v.
Voldgiftsretten finder derfor, uanset at tilsynet ikke blev kontaktet på forhånd, at det var nødvendigt for ledningstrækket at foretage udgravning som sket.
BH har betalt 92.000 kr. af beløbet i henhold til aftalesedlen og har i øvrigt bestridt kravet som udokumenteret.
Det er voldgiftsrettens vurdering, at det beløb, der er betalt for dette nødvendige ekstraarbejde, er en rimelig betaling herfor, hvorfor HE’s krav om yderligere betaling i henhold til aftalesedlen ikke tages til følge, ligesom BH ikke har noget krav på tilbagebetaling af de 92.000 kr.
Parterne frifindes derfor hver især for den del af modpartens krav, der vedrører denne aftaleseddel.
Aftaleseddel 66 – erstatning for mistet fortjeneste ved levering af friktionsmateriale – 185.899,84 kr. inkl. moms
Der kan af tegning – – -7222 ikke udledes andet end, at der kunne anvendes råjord til indbygning ved spunsen. Råjord må som udgangspunkt anses for et egnet materiale til et sådant arbejde, medmindre andet er anført, da entreprenøren efter det oplyste ikke kendte beregningsforudsætningerne for spunsen.
Under disse omstændigheder er det ved SAB punkt 5.2.1, herunder underpunkt 4, sammenholdt med punkt 02.34.21 i tilbudslisten ikke tilstrækkeligt tydeligt anvist, at der til denne indbygning skulle anvendes andet end råjord.
Levering af friktionsmaterialet ville derfor være et ekstraarbejde, og da leveringen overgik til en bygherreleverance, har HE ubestridt krav på erstatning for den mistede fortjeneste ved ikke at levere dette. Da der er tale om et ekstraarbejde, er det i den forbindelse uden betydning, hvad transportomkostningerne i givet fald ville have været.
Denne del af HE’s krav tages derfor til følge med det krævede beløb på 185.899,84 kr. inkl. moms.
Aftaleseddel 68 – erstatning for omkostninger relateret til årstidsforskydning – 1.422.786,01 kr. inkl. moms og aftalesedlerne 64 og 72 – erstatning for drift af byggeplads og forlænget byggetid – 2.067.433,75 kr. inkl. moms
Parterne indgik efter et møde den 23. oktober 2014 et tillæg til hovedentrepriseaftalen, hvilket er underskrevet af BH den 6. november 2014 og af HE den 24. november 2014. Det fremgår af aftalen, at der på mødet var blevet drøftet en række uoverensstemmelser, hvorefter man havde indgået tillægsaftalen, der »alene håndterer de i aftalen nævnte forhold og parterne er således enige om, at der stadig består uoverensstemmelser mellem dem, der ikke er adresseret ved tillægsaftalen«.
Endvidere fremgår af aftalen blandt andet under overskriften tidsplan, at afleveringsfristen, der oprindelig var aftalt til den 15. december 2014, blev ændret til den 27. februar 2015, og under overskriften »økonomi – forsinkelse« fremgår, at entreprenøren som følge af blandt andet den ændrede tidsplan frafalder krav om tidsfristforlængelse og forcering forudsat, at sådanne krav var eller burde være opgjort, fremsat eller varslet pr. 23. oktober 2014, ligesom bygherren frafalder krav om dagbøder under de samme forudsætninger. Endelig fremgår, at parterne var enige om udskydelse af parternes diskussion om HE’s krav om erstatning for avancetab, da friktionsmaterialet blev en bygherreleverance.
Kravene i henhold til de nævnte aftalesedler har sammenhæng med, at afleveringsfristen blev udsat, og der således i realiteten ved tillægsaftalen blev givet tidsfristforlængelse. Det må ved aftalens indgåelse have stået HE klart, at denne indebar, at der skulle udføres en større del af arbejdet i vinterperioden med deraf følgende muligheder for en eventuel produktionsnedgang som følge af årstidsforskydningen, ligesom det måtte stå HE klart, at udskydelsen af afleveringsfristen ville resultere i en forlænget drift af byggepladsen og en forlænget byggetid.
Det kan efter parternes samstemmende forklaringer herom lægges til grund, at de krav, der er omfattet af aftalesedlerne, ikke var rejst inden aftalens indgåelse eller blev drøftet i forbindelse hermed, således at disse forhold ikke var nogen af de uoverensstemmelser, som parterne var enige om fortsat bestod, og som ikke var adresseret ved tillægsaftalen, uanset at entreprenøren herved udtrykkeligt frafaldt krav på tidsfristforlængelse.
Hertil kommer, at kravet vedrørende årstidsforskydning er fremsat ved aftaleseddel 68 af 5. juni 2015, og at kravet vedrørende forlænget byggepladsdrift og byggetid er fremsat ved aftaleseddel 64 af 12. maj 2015, uanset at det følger af SB punkt 27.1.1, at entreprenøren senest samtidig med påberåbelse af retten til tidsfristforlængelse skriftligt skal fremsætte eventuelle krav om erstatning som følge af forsinkelsen. Det forhold, at HE ved tillægsaftalen frafaldt krav på tidsfristforlængelse, kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, da aftalen som anført reelt må ses som en aftale om tidsfristforlængelse.
Under disse omstændigheder har HE herefter ikke krav på erstatning i henhold til aftalesedlerne 64, 68 og 72 for perioden dækket af tillægsaftalen, dvs. indtil den 27. februar 2015.
For så vidt angår perioden fra den 27. februar til den 12. marts 2015 bemærker voldgiftsretten, at de enkelte forhold, der er nævnt i brevet af 27. februar 2015 fra HE til BH med krav om tidsfristforlængelse, ikke i alle tilfælde er nærmere tidsfæstet, ligesom der ikke for voldgiftsretten er fremlagt logbog eller tidsplan med de indarbejdede forsinkelser, således at omfanget af de påberåbte forsinkelser, årsagen hertil, og om disse var på kritisk vej til dels er uafklaret.
På den anden side finder voldgiftsretten, at det ved brevet og den forklaring, der er afgivet af D fra HE, er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at HE har krav på tidsfristforlængelse for den pågældende periode, men ikke for at fastslå, at BH i den forbindelse har handlet ansvarspådragende, således at der kan være grundlag for et erstatningskrav. Endvidere er kravet ikke fremsat samtidig med, at der blev krævet tidsfristforlængelse.
Som følge heraf frifindes BH for denne del af HE’s krav, ligesom HE frifindes for BH’s krav om dagbøder.
Sammenfatning og sagsomkostninger
Efter det ovenfor anførte skal BH til HE betale 529.969,25 kr. inkl. moms med fradrag af 72.000 kr., svarende til 457.969,25 kr. med renter som nedenfor bestemt.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at det tilkendte beløb til dækning af sagsomkostninger er ekskl. moms.
Thi bestemmes
Indklagede, BH A/S, skal til klageren, HE A/S, betale 457.969,25 kr. med procesrente af 344.069,41 kr. fra den 22. januar 2016 og af yderligere 113.899,84 fra den 30. januar 2016.
I sagsomkostninger skal HE A/S til BH A/S betale 225.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af HE A/S efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.