(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo januar 2019 og vedrører hvorvidt bygherres ophævelse var uberettiget samt hvorvidt hovedentreprenøren kunne få erstatning for mistet dækningsbidrag.

Bygherre (BH) og hovedentreprenør (HE) indgik medio august 2015 entrepriseaftale om HE’s renovering af en rampe for BH. Parterne var enige om, at AB 92 var gældende for entreprisen. Den fulde entreprisesum var 1.250.000 kr. med tillæg af moms. Arbejdet skulle påbegynde inden 7 dage efter aftalens indgåelse og være færdigt senest 2 måneder efter aftaleindgåelsen.

Det fremgik af entreprisekontrakten, at betonen under rampen ligeledes skulle renoveres/repareres, idet dette var udførligt angivet i et afsnit for sig. Det fremgik ydermere, at den gamle belægning skulle fjernes og at der skulle foretages en udhugning til jernstiverne af den beskadiget beton, som efterfølgende skulle behandles med zinkanode. Herefter skulle betonen støbes på ny.

Det blev på et bygherremøde den 31. august 2015 konstateret, at der var et væsentligt behov for, at der skulle monteres 800 stk. rustfrie vederlagsplader på det allerede eksisterende vederlag i betonen. I referatet fra mødet blev det således anført, at den aftalte metode ikke kunne afhjælpe de konstaterede og nødvendige renoveringsarbejder.

Ved mail af den 12. oktober 2015 hævede BH aftalen over for HE, da BH ikke mente, at HE havde udført arbejdet i overensstemmelse med kontrakten. BH mente til støtte herfor ikke, at HE besad de nødvendige faglige kompetencer til at kunne udføre dele af arbejderne, herunder særligt betonrenovering og lægning af miguaskinner.

Efterfølgende har HE standset arbejdet grundet uforudsete forhold. Disse skulle derfor nærmere afklares, førend arbejdet kunne udføres.

Den 1. april 2016 blev der foretaget stadeforretning. HE indledte efterfølgende den 12. september 2016 voldgiftssag mod BH. Under sagen blev der afholdt syn og skøn.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten lagde til grund, at entreprisekontraktens bestemmelser om betonen under rampen ikke kunne forstås således, at HE var forpligtet til at udføre en betonrenovering, som ville være mere omfattende end den, der fremgik af kontraktens bestemmelser. Det ville således medføre ekstrabetaling, såfremt der skulle ske en mere omfattende renovering. Voldgiftsretten fandt således, at HE var berettiget til at standse arbejdet grundet uforudsete forhold, som ville kræve en nærmere afklaring samt yderligere, at der burde ske en forhandling om en tillægspris, såfremt det pågældende arbejde skulle udføres.

Efter voldgiftsrettens opfattelse omhandlede BH’s angivne bemærkninger vedrørende HE’s faglige kompetencer forhold af underordnet karakter. Der ville i øvrigt kunne ske en udbedring af forholdene inden afleveringen af den endelige entreprise.

På baggrund af ovenstående fandt voldgiftsretten, at BH’s ophævelse var uberettiget. HE blev således tilkendt en skønsmæssig erstatning på 100.000 kr. i mistet dækningsbidrag på baggrund af stadeforretningen.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Ved udarbejdelsen af en entrepriseaftale er det væsentligt parterne sørger for, at kontrakten er udformet så udførligt som muligt med henblik på at imødekomme efterfølgende tvister af samme art, som i nærværende kendelse.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/

/Entrepriseadvokat Simon Heising

-oOo-

Kendelsen i fuld længde

Som gengivet i TBB 2019.320 / Sag nr.C-14123

Hovedentreprenør HE (advokat Henrik Hauge Andersen) mod Bygherre BH (advokat Jens Skytte)

  1. Indledning

Mellem klageren, hovedentreprenør HE (herefter HE) og indklagede, bygherre BH (herefter BH) er der opstået tvist om klagerens krav om betaling for udførte arbejder i forbindelse med renovering af en rampe ved ejendommen beliggende … vej 22-24, ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf vedtaget at nedsætte en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af direktør, akademiingeniør Per Mohr Hansen, direktør Jesper Henkel og landsdommer Henrik Gunst Andersen, med sidstnævnte som formand.

Forud for voldgiftssagen er under Voldgiftsnævnets j.nr. A-8985 udmeldt sektionsleder, ingeniør Tommy B. Jacobsen som skønsmand. Der er afgivet skønserklæring af 28. juni 2016.

Under voldgiftssagen er der af Tommy B. Jacobsen afgivet tillægserklæringer af 1. december 2017, 26. februar 2018, 16. marts 2018 og 17. april 2018.

  1. Påstande og hovedforhandling

HE har nedlagt påstand om, at BH til HE tilpligtes at betale 1.762.924,37 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 1.717.216 kr. fra klageskriftets indlevering, til betaling sker.

BH har påstået frifindelse.

HE’s krav fremkommer således:

Entreprisearbejder 1.299.750,00 kr.
Renter før klageskriftet 45.708,12 kr.
Restarbejder 162.750,00 kr.
Lunker 110.137,50 kr.
Fræsning 101.250,00 kr.
Galvaniserede metalkanter 109.437,50 kr.
Materiel på pladsen 26.910,00 kr.
Advokatudgifter ved syn og skøn 187.500,00 KR.
Betalt -280.518,75 KR.
Sum 1.762.924,00 KR.

Sagen er hovedforhandlet den 10. december 2018 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af [5 personer] og skønsmand Tommy B. Jacobsen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

  1. Voldgiftsrettens begrundelse og resultat

Der blev mellem BH og HE indgået en entrepriseaftale den 17. august 2015 om renovering af en rampe. Entreprisesummen var 1.250.000 kr. med tillæg af moms. Arbejdet skulle igangsættes inden 7 dage efter aftalens indgåelse og være færdigt 2 måneder efter aftalens indgåelse.

Voldgiftsretten lægger til grund, at entrepriseaftalen omfatter arbejder, der skal udføres af HE som hovedentreprenør. Den omstændighed, at HE er benævnt som totalentreprenør i et byggemødereferat, kan ikke føre til et andet resultat, da kontrakten indeholder detaljerede beskrivelser af de elementer, som indgår i det samlede arbejde, foruden beskrivelser af de metoder, som skulle anvendes af entreprenøren.

Det fremgår af et referat af et byggemøde, at der var enighed mellem parterne om, at AB 92 er gældende for kontrakten.

BH meddelte i en mail af 12. oktober 2015 til HE, at samarbejdet var ophørt på grund af HE’s misligholdelse af kontrakten.

BH har anført, at det var berettiget at ophæve kontrakten, idet HE ikke havde udført arbejdet i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser herom, og at HE ikke besad de nødvendige faglige kompetencer til at udføre blandt andet betonrenovering og lægning af miguaskinner.

Af entreprisekontrakten fremgik det om arbejderne under rampen, at beton renoveres/repareres, som nærmere angivet i et afsnit i kontrakten, der omhandlede aftagning af gammel belægning på rampens overside. Afsnittet om aftagning af gammel belægning beskrev bl.a. arbejdets omfang således, at der skulle foretages udhugning af beskadiget beton til synlige jernafstivninger, hvorefter jernet skulle behandles med zinkanode, så det forsvarligt kunne blive indstøbt igen. Det var endvidere anført, at der skulle monteres 800 stk. rustfri vederlagsplader på de eksisterende vederlag i betonen.

På den baggrund finder voldgiftsretten, at entreprisekontraktens bestemmelse om, at det er meningen, at der skulle foretages en gennemgribende renovering, således at rampen fremstår med »ny renoveret belægning og renoveret beton på over- og underside« ikke kan forstås således, at HE var forpligtiget til at udføre en betonrenovering, der var væsentlig mere omfattende end den nærmere beskrevne, uden ekstrabetaling.

Behovet for en væsentlig mere omfattende betonrenovering blev nævnt i referatet af et bygherremøde den 31. august 2015. Det blev i referatet anført, at det efter mødet var konstateret, at den aftalte metode ikke kunne afhjælpe de konstaterede og nødvendige renoveringsarbejder.

Det er anført af Tommy B. Jacobsen i besvarelsen af spørgsmål 7, at en afbankning af betonen omkring vederlag vil resultere i, at forspændingen af elementet fjernes, og bæreevnen dermed nedsættes. En udskiftning af vederlagspladerne vil således ikke give mening. Ud fra skaderne på TT-elementerne skal der antagelig ske en udskiftning af dækelementerne på ca. 2/3 af rampen. En nærmere undersøgelse af konstruktionen vil kunne afgøre det.

Voldgiftsretten lægger på den baggrund til grund, at det var berettiget, at HE standsede arbejdet på grund af uforudsete forhold, der krævede en nærmere afklaring og en forhandling om en tillægspris, hvis arbejdet skulle udføres.

Det kan ikke anses for en mangel, at alle flader ikke blev slebet ned til råbeton, da det kan lægges til grund, at der blev slebet ned til et fast og bæredygtigt underlag for membranen, således at vedhæftning var tilfredsstillende.

HE anvendte på udvalgte steder en anden type skinne, der efter voldgiftsrettens opfattelse er mere egnet til formålet, end den oprindeligt aftalte miguaskinner. Der er ikke oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at det ændrede materialevalg udgør en mangel, når også henses til, at BH ikke reagerede på HE’s gentagne anmodninger om BH’s stillingtagen til forslag om ændringen.

De øvrige indsigelser om det udførte arbejdes kvalitet omhandler efter voldgiftsrettens opfattelse forhold af forholdsvis underordnet karakter, som kunne udbedres inden afleveringen.

BH var derfor ikke berettiget til at ophæve den indgåede entrepriseaftalte med henvisning til, at aftalen pålagde HE at udføre en meget omfattende reparation af rampen og de mangelsindsigelser, som fremgik af en mail af 8. oktober 2015.

Tommy B. Jacobsen har foretaget en stadeforretning den 1. april 2016 på ejendommen med beskrivelse af omfang og kvalitet af det udførte arbejde. Det fremgår af Tommy B. Jacobsens erklæringer af 28. juni 2016 og 17. april 2018, at det ikke er muligt at tilpasse den skønnede pris til de enkelte poster, således at de kan rummes indenfor den aftalte tilbudssum. Årsagen hertil er, at aftalegrundlaget ikke indeholder en tilbudsliste med angivelse af mængder og eller delpriser. Der er i erklæringen af 28. juni 2016 en nærmere beskrivelse af omfanget af de udførte arbejder, der giver grundlag for, at voldgiftsretten kan fastsætte værdien heraf skønsmæssigt.

Det er voldgiftsrettens opfattelse, at den betonrenovering og udskiftning af vederlagsplader, som var indeholdt i entreprisekontrakten, skønsmæssigt kan fastsættes til at udgøre 300.000 kr. af den samlede entreprisesum på 1.250.000 kr. Der er ikke udført betonrenoveringsarbejder.

Der var på ophævelsestidspunktet udført belægningsarbejder på rampen, men arbejdet var ikke færdiggjort. Voldgiftsretten lægger til grund, at der resterede arbejder udgør 235.000 kr. af entreprisesummen.

Det er voldgiftsrettens opfattelse ud fra beskrivelsen i entreprisekontrakten, at arbejdet ikke omfattede behandling af stålplader på løfteaggregat på hver af de fem sideramper. Bestemmelsen om afrensning og maling af gelænder omfatter efter voldgiftsretten opfattelse ubehandlede jernplader på betonrampen til befæstelse af gelænderet og ikke det galvaniserede gelænder.

Værdien af det udførte arbejder kan dermed fastsættes til 715.000 kr., hvorefter den resterende entreprisesum ved arbejdets standsning udgør 535.000 kr.

HE er berettiget til at få erstattet det dækningsbidrag, som er mistet ved BH’s uberettigede ophævelse af kontrakten. Erstatningen fastsættes skønsmæssigt til 100.000 kr.

HE har krævet betaling for de ekstraarbejder, der bestod i udbedring af lunker. Voldgiftsretten finder, at der ikke er grundlag for at kræve ekstrabetaling for et sådant arbejde, da BH har været berettiget til at forvente, at overfladen ville blive udbedret efter afrensningen, således at den fremstod uden lunker i større omfang, end det følger af den sædvanlige norm herfor.

HE har krævet ekstrabetaling for udførelse af fræsningen af rampernes belægning som følge af, at det ikke var muligt at anvende den maskine, der var forudsat ved tilbudsgivningen. Da rampen ikke havde tilstrækkelig bæreevne, måtte der anvendes udstyr, som ikke er tilsvarende effektivt, hvilket har givet en merudgift.

Voldgiftsretten finder, at der ikke er grundlag for kravet om ekstrabetaling for fræsning, da det ikke fremgår af entreprisekontrakten, at der forudsat er anvendt særligt udstyr til udførelsen af arbejdet.

HE har krævet ekstrabetaling for udførelse af afrensning af galvaniserede metalkanter, idet kanterne var uventet nedbrudte og derfor skulle afrenses med håndværktøj med et betydeligt tidsforbrug til følge.

Voldgiftsretten finder, at HE er berettiget til ekstrabetaling for udført afrensning, da der var tale om et uforudset arbejde, der først kunne vurderes efter fjernelse af belægningen på rampen. Voldgiftsretten finder, at HE’s krav om betaling af 87.550 kr. kan tages til følge.

HE har krævet betaling for materiel, som blev efterladt på pladsen, da der var tale om afstivningsmateriel, som det var uforsvarligt at fjerne. Voldgiftsretten finder, at kravet er udokumenteret, og at det derfor ikke kan tages til følge. Der er ligeledes ikke dokumentation for, at der var indkøbt materialer til arbejdet, som ikke har kunnet nyttiggøres til andre opgaver.

HE har i påstanden medtaget et beløb til dækning af advokatudgifter til stadeforretningen på 150.000 kr. (ekskl. moms).

Voldgiftsretten finder ikke grundlag for at fravige praksis for tilkendelse af omkostninger til dækning af advokatudgifter i forbindelse med syn og skøn, inden voldgiftssag er anlagt, hvorefter omkostningerne indgår i det omkostningsbeløb, som tilkendes for den samlede førelse af sagen. Der tilkendes derfor ikke særskilt godtgørelse for advokatudgifter i forbindelse med stadeforretningen.

Rentepåstanden og herunder det krævede rentebeløb for tiden indtil klageskriftets indlevering, hvorom der ikke er fremsat indsigelse, tages til følge.

HE’s påstand tages herefter til følge med 802.550 kr. med fradrag for BH’s betaling af 224.415 kr., hvorfor BH skal betale yderligere 578.135 kr. med tillæg af moms 144.533,75 kr., svarende til 722.668,75 kr. foruden erstatningen på 100.000 kr. og rentebeløbet 45.708,12 kr., i alt 868.376,87 kr.

Efter sagens forløb og udfald skal BH betale sagsomkostninger til HE med 80.000 kr. (ekskl. moms) til dækning af HE’s udgifter til advokatbistand. Endvidere skal BH betale de udgifter til syn og skøn, som er afholdt af HE, hvilket samlet udgør 11.250 kr.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af BH som nedenfor bestemt.