Kan man ved at udbedre mangler igen og igen lade den 3-årige forældelsesfrist løbe ud?

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvem der er ansvarlig for problemer med facadebehandlingen på en række nybyggede ejendomme på Fuglsang Næs og andre problemer på bygningerne.

Sagsøgerne købte deres ejendomme af bygherren, Jyske Bolig A/S, der efterfølgende er gået konkurs. Det var sagsøgte, Laban Arkitekter A/S, der projekterede byggeriet og var tilsynsførende. Sunds Murerfirma A/S havde murerentreprisen som fagentreprise.

Efter sagsøgerne var flyttet ind, begyndte der at forekomme afskalningsskader på facaderne, der var vandskurede. Endvidere var der revner i murværk og sokkel. Endelig har der vist sig fugtproblemer som følge af en fugtspærre, der var behæftet med mangler.

Der har været afholdt syn og skøn.

I sagen er der navnlig spørgsmål om, hvorvidt sagernes krav er forældet, og om de har reklameret rettidigt. Endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at rejse erstatningskrav mod de sagsøgte, da der er enighed mellem parterne om, at sagsøgerne kun kan rejse erstatningskrav efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Sagsøgerne har nedlagt påstand om, at de sagsøgte tilpligtes in solidum til sagsøgerne at betale 976.250 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, subsidiært, at sagsøgte 1, Sunds Murerfirma A/S, tilpligtes at betale det samme og mere subsidiært, at sagsøgte 2, Laban Arkitekter A/S, tilpligtes at betale det samme.

Sagsøgte 1 har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Overfor sagsøgte 2’s friholdelsespåstand påstås frifindelse, subsidiært at sagsøgte 2 skal friholde sagsøgte 1 i det omfang, sagsøgte 1 måtte blive pålagt at betale erstatning til sagsøgerne.

Sagsøgte 2 har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Overfor sagsøgte 1 nedlægges særskilt påstand om, at sagsøgte 1 skal friholde sagsøgte 2 i det omfang, sagsøgte 2 måtte blive pålagt at betale erstatning til sagsøgerne.

Sagsøgernes påstand er opgjort således:

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Sagsøger, Hanne-Mette Christensen, forklarede, at hun er eksportchef i et firma, der sælger maskiner til forarbejdning af fisk. Hun købte ejendommen den 16. november 2007. Hun havde set på ejendommen, der lå perfekt og så flot ud både udvendigt og indvendigt. Der var heller ikke noget at bemærke på de øvrige bygninger i bebyggelsen. Det så flot ud.

Da hun efter nogen ejertid konstaterede en del mangler blandt andet på det udvendige, kontaktede hun advokat Søren Thygesen. Hun havde forinden kontaktet Jyske Boliger, men mente, at der skete for lidt. Med hendes job med mange rejsedage, kunne hun ikke følge op på sagen. Søren Thygesen skrev brevet af 27. november 2008 (ekstrakten s. 93) om de mangler, der skulle laves. Der blev holdt et møde hos afhørte den 7. januar 2009 som opfølgning på brevet. Derefter blev facadebeklædningen lavet igen af Sunds Murerfirma, og det blev pænt. Hun var godt tilfreds. Hun havde ingen mistanke om, at der var noget alvorligt galt. Hun troede kun, at det var småfejl, der skulle rettes.

Manglerne kom igen, og det så endnu værre ud med fugten i facaderne. Der blev holdt et møde 2. juli 2010 med Henning Kristensen fra bygherren og Carsten Rokkjær fra Sunds Murerfirma A/S, og de gennemgik alle husene. Rokkjær var enig i, at det ikke så godt ud, og at han havde en opgave med at få det udbedret. Han ville nok ikke lave det straks, men afvente bedre vilkår. Det var noget med, at arbejdet var udført på et tidspunkt, hvor det var for vådt. Hun blev beroliget og var overbevist om, at det ville blive lavet. Senere skrev Rokkjær, at det kun var kosmetisk, men der blev vist ikke talt om dette under mødet. Han sagde, at »han ikke var færdig her« og ville lave det på et tidspunkt. Hun er ikke sikker på, hvornår han ville gøre det. Jyske Bolig var også med. Hun tænkte »fint det skal nok blive ordnet«.

De revner, der omtales i referatet fra mødet den 7. januar 2009 (ekstrakten s. 97), var indvendige i badeværelset ind til naboens soveværelse. Hun fik oplyst, at det skulle sætte sig, og det blev repareret flere gange.

Hun modtog ikke materiale om, hvordan de skulle vedligeholde facaderne, og de fik heller ikke besked på, at de skulle gøre noget.

Der begyndte at komme revner i starten af 2008, og de andre mangler kom i løbet af 2008 som beskrevet i advokatens brev.

Sagsøger, Søren Vassard, forklarede, at han laver computersoftware til banker og har gjort det i 20 år. Han overtog ejendommen den 15. oktober 2008. Boligerne så rigtig fine ud, inden han købte. Det udvendige var der absolut ingen problemer med. Der var et par småting indvendigt. Han havde set alle husene, inden han købte. Han kan garantere, at der ikke var afskalninger på det hus, han købte. Han havde ikke købt, hvis der var mangler.

Der gik en måned, og frosten var sat ind. Der var skallet puds af ved et par vinduer og langs taginddækningen. Han reklamerede straks. I foråret 2009 kom Carsten Rokkjær eller rettere et par af hans murere. Han viste dem en revne ved carporten. Da han kom hjem fra arbejdet, var afskalningerne og revnen lavet, og der var intet at se.

Han skrev en mail til Henning Kristensen (ekstrakten s. 104), da der igen var faldet puds af i efteråret 2009, efter det var blevet frost. Han havde fået oplyst, at det var bagateller, som mureren ikke ville bruge tid på. Derfor sendte han denne mail. Han skrev, at der hver vinter var kommet afskalninger, og derfor måtte fejlen have været der, siden husene stod færdige. Efter han sendte mailen, kom der et møde i stand i juli 2010 – han husker ikke datoen. Arkitekten og mureren var inviteret, men arkitekten kom ikke. Det var måske også OK, da det var en mureropgave at udbedre fejlen. De gik rundt og så på husene. De var trætte af sagen, da mureren tidligere havde udbedret, uden at det hjalp. Der startede en syns- og skønssag på et af de andre huse. De ville gerne sikre sig, at hvis der dukkede noget op under skønssagen, ville de gerne omfattes af dette. De talte derfor om, hvorvidt de for en sikkerheds skyld også skulle starte en skønssag. Rokkjær sagde, at han ville efterleve det, der kom frem, så de skulle ikke bruge omkostninger på en ny skønssag. Han ville selvfølgelig udbedre fejlene på alle husene, men Rokkjær ville se, hvad der var galt. Afhørte blev beroliget, også fordi han havde set, at det tidligere bare havde været en dags arbejde, hvorefter alt så flot ud. Han havde i 2010 ingen idé om, at der var noget helt galt. De havde pudset ved vinduerne og tagdækningerne først for at kunne lukke husene, så det havde nok været for vådt, da det blev pudset. Det var ikke ved alle vinduer, der var afskalninger.

Over en række år er der også kommet misfarvninger, så det hvide er nu afløst af en gråsort farve, og det ser forfærdeligt ud. Der blev på et tidspunkt indkaldt til 5-årsgennemgang, men den blev aflyst dagen før, da Jyske Boliger gik konkurs. Advokaten prøvede senere at lave en 5-årsgennemgang med arkitekten om det udvendige. De måtte ikke se resultatet, og senere fik de oplyst, at det var, fordi boet ville rejse krav mod mureren, som de ikke ville få andel i.

Der kom altid afskalninger i frostperioder. Han har ikke vedligeholdt facaderne og har ikke modtaget nogen vejledning om, hvad han skulle gøre. Ham mente ikke, at der skal foretages noget.

Sagsøger, Jeppe Funk Kirkegaard, forklarede, at han er ingeniør og er ansat som projektleder ved Siemens. Han overtog ejendommen for 3,5 mio. kr. den 1. august 2009. Der blev solgt 2 huse inden for 14 dage, men han tror, at han købte det sidste. Han gik gennem husene med sin svigerfar, der er tømrer. Der var ingen problemer, og det så pænt ud. I løbet af vinteren 2009/10 begyndte pudsen af falde af vinduesfalsene og ved taginddækningen. Man kunne se de røde sten. Der var et felt på 2 x 2 meter ud mod vejen, hvor pudsen faldt af. De mente, at området havde været fugtigt på det tidspunkt, hvor det blev pudset, og at det var det, der gav problemer. Feltet på de 2 x 2 meter var vist en prøve, mureren havde lavet. Han talte med naboerne, og de fortalte, at det før var blevet rettet, så det så fint ud. Han nævnte det over for Jyske Boliger, der beroligede ham med, at det var småting, og det ville blive lavet.

Der var et møde i sommeren 2010, som han deltog i. Det var ham og Søren, der fik mødet i stand den 2. juli 2010. Der var velvillighed fra Jyske Boliger og Rokkjær. De talte om at anlægge separate skønssager, men blev beroliget, da Rokkjær ville efterleve resultatet af det syn og skøn, der blev lavet.

Han kan ikke huske præcis, hvornår pudsen faldt af, men det var i en periode med frost. Han så i foråret 2010 en udvendig revne. Der var også mindre indvendige revner, som han forventede udbedret ved 5-årsgennemgangen.

Han har ikke gjort noget for vedligeholdelse. Han har korresponderet med Jyske Boliger efter mødet den 2. juli 2010, men inden konkursen. Det var for at få dokumentation om reparation og vedligeholdelse, og han fik noget fra Jyske Boliger.

Carsten Rokkjær forklarede, at han har været murermester i godt 30 år. Han har også beskæftiget sig med organisationsarbejde og byggeteknik. Der findes en sagsbeskrivelse og to almene beskrivelser med de materialer, de skulle anvende. I materialebeskrivelsen ekstrakten s. 206 står der angivet et Maxit-produkt, men der findes kun et tyndpudsprodukt, der kan anvendes. Når man taler om facadebehandling skal man placere ejendommen i en af tre miljøklasser: passiv, moderat og aggressivt miljø. På det produkt, han skulle anvende stod der på posen, at det var til moderat miljø. Han mente, at ejendommene var i et aggressivt miljø, så han kontaktede byggeledelsen, Anita Hermansen, men hun ville ikke acceptere merudgiften til et dyrere produkt. Det fik han oplyst på et byggemøde, selvom det vist ikke står i et referat. Han ved ikke, hvem hun talte med, inden hun kom med svaret om, at han skulle bruge det, der stod. Det var heller ikke sådan, at man ikke kunne bruge det anviste. Det var nok økonomien, idet han skrev dette i et brev til bygherren jf. ekstrakten s. 101. Han var lidt betænkelig ved det anviste produkt. Han tænkte dengang ikke på at afskrive sig ansvaret. En mail, Anita Hermann sendte til ham (ekstrakten s. 86), bekræftede hans betænkeligheder. Han svarede nok Anita, at hun skulle se det på Maxit’s hjemmeside, men det skrev han ikke. Han har talt med en konsulent fra Maxit.

Forevist ekstrakten s. 90-91 forklarede han, at han mente, at der skulle vedligeholdes på produktet, og derfor lavede han dette dokument. Hvis ikke der blev vedligeholdt, ville facaderne nok blive misfarvede. Noget af murværket blev filtset, mens stenene var for våde. Det var omkring vinduesfalsene og tagkanten samt et prøvestykke. Det var en meget våd periode. Bygherren ønskede dog husene lukket. Det blev oplyst på byggemøderne, hvor bygherren og byggeledelsen var til stede.

Der blev brugt en Maxit-tyndpuds i farven 1002-Y. Den er ikke sammensat KC 88/12/270. Han ved ikke, hvorfor skønsmanden mener, at det er en finpuds med den nævnte sammensætning, der er anvendt. Han har rester af det produkt, der er anvendt. Man gemmer altid lidt materialer til reparationer, så derfor gemte han 10-15 poser med pudset. Siden er det hele røget ud undtagen en enkelt pose. Der står ikke på posen, hvordan den er sammensat. Produktet laves i dag af Weber, og de oplyser sammensætningen.

Der findes ikke andre tyndpuds i den nævnte farve.

Afleveringen skete i 2007, uanset at der i afleveringsdokumentet ekstrakten s. 85 står 2006. Det må være en skrivefejl.

Omkring 1 -årsgennemgangen begyndte reklamationerne at komme med afskalninger. Der var måske også en enkelt revne, men de tog til senere. Betonelementer kan svinde op til 2-4 år efter monteringen. I dag vil man indlægge en blød fuge mellem de to stykker murværk – det faste mod det ophængte – for at undgå revner. Der var ikke tegnet en sådan blød fuge. Forevist sit brev til bygherren ekstrakten s. 101 forklarede han, at han skrev om en fejl med en skæv bruseniche. Han sendte dog også brevet som en stopklods på facadebehandlingen, da han ellers skulle reparere facader de næste 20 år. Han tog den første reparation ud fra et forretningsmæssigt synspunkt; man skal være gode venner med andre. Han ville dog ikke blive ved. Vedrørende afhjælpning af vandindtrængning har de afhjulpet problemet på 4 tagterrasser på 2 huse, dels nr. 15 og dels nr. 17.

Han deltog i mødet i juli 2010. Han har hele tiden haft intentioner om at udbedre fejl, så det har han også tilkendegivet under mødet. Han ville afvente resultatet af det syn og skøn, der var på vej, for at se, om det var hans ansvar. Han fortalte ikke om sit brev til bygherren ekstrakten s. 101, der var sendt kort før mødet. Der var afskalninger rundt langs kanterne, og der var områder, der var helt grønne af alger. Det var efter hans opfattelse ikke den helt store opgave at udbedre. Det kunne holdes, hvis man efterbehandlede murene. Han husker ikke, hvad han præcis sagde til ejerne.

Forevist ekstrakten s. 89, en artikel i Erhvervsbladet, bekræftede han, at han også her nævnte de store regnmængder.

Ved reparationerne brugte han den samme mørtel. Det er det nemmeste for at ramme farven, og det rigtigste er at bruge den samme mørtel. Man kan dog aldrig ramme farven så præcist, at man ikke kan se reparationer.

Det er ikke første gang, at arkitekter i materialebeskrivelser skriver om noget, der ikke findes, og laver småfejl. Der skulle bruges en udvendig tyndpuds, og det brugte han.

I 2008 og 2009 husker han ikke, om der var snak om, at der var brugt en forkert mørtel. Han skrev dog ikke om det.

Revnerne i soklerne er svindrevner, som han skal udbedre. Revnerne i murværket som følge af svind i betonelementerne kommer også ofte. Det er ikke et stort problem. Var de til stede ved 5-års-afleveringen, havde han udbedret dem. Revnerne ved det ophængte murværk er der ingen, der har ansvar for.

Christian Isager forklarede, at han har haft tegnestuen Laban Arkitekter som medejer siden 2006. Han kom først ind i sagen, da den var startet, men det var andre, der havde hovedansvaret. Han hørte første gang om afskalninger i 2012. Han havde hørt om de grønne facader, men var ikke inde i sagen. Hans første indskydelse var, at det nok var klimaet, der var årsagen. Han havde ikke forestillet sig, at det var noget med pudsningen.

I byggematerialet beskriver de materialer, og håndværkerne skal anvende tilsvarende materialer. Mange gange spørger håndværkerne, inden de skifter til et andet fabrikat. Murerne er dygtige til at finde de rigtige materialer. En murer ville aldrig vælge en finpuds med den formel, der står beskrevet (ekstrakten s. 206), uden en ordentlig ansvarsfraskrivelse. Som det står beskrevet, bør mureren komme tilbage og sige, at han er forvirret. En murer vil altid vælge en tyndpuds og ikke en finpuds, der kun er til indvendigt brug. Hvis en håndværker kommer med en ansvarsfraskrivelse, vil det blive taget meget alvorligt. Det er dog ikke noget, de oplever dagligt.

Han var ikke en del af tilsynet. Det var Anita, der førte tilsynet. Omfanget aftales fra sag til sag med bygherren. Der laves en tilsynsplanlægning. Man kan ikke sige noget præcist om, hvorvidt tilsynet kontrollerer, om mureren bruger den rigtige mørtel. Der kan dog være krav om efterfølgende dokumentation for, at det rigtige produkt er anvendt.

Christian Würts forklarede, at han er bygningskonstruktør og ansat ved Laban Arkitekter. Han blev ansat marts 2006 og kom først ind i denne sag i 2013. Han hørte om sagen, kort før han deltog i syns- og skønsforretningen i 2013. Han tænkte, at enten var det noget fra naturen, eller der var anvendt noget forkert, eller et produkt var brugt forkert. De har i flere omgange skiftet mørtel og andre materialer. Det skete, når mureren kom og spurgte, om ikke det var bedre eller billigere at bruge et andet produkt. Han har aldrig oplevet, at en murer har anvendt et indendørs produkt udendørs. Man skal nå målet på den mest fornuftige måde. Farven skal dog fastholdes. Han har under sagen hørt om, at der har været forvitringer i området. Der var problemer med en nabobebyggelse. Det var dog ikke noget tilsvarende, der var problemet.

Anita Bentzen forklarede, at hun tidligere hed Anita Hermann. Hun er i dag projektleder i et andet arkitektfirma i Herning. Hun var frem til 2008 ansat i Laban, hvor hun var byggeleder. Hun skal som byggeleder stikprøvevis sikre, at tingene bliver lavet rigtigt. Der vil efter ibrugtagning altid være småting, og det var der også i dette byggeri. Problemer kan lyde små i starten og senere udvikle sig.

Der var fra starten ikke rigtig tilfredshed med overfladen af facaderne, der ikke stod i den helt rigtige farve og struktur. Det var beboerne, der klagede. Det var en anden overflade end naboejendommene. Hun husker ikke specifikt, hvad de talte om.

Mens de byggede, talte de om at ændre vandskuringsmørtelen. Rokkjær var i tvivl om miljøet og ville skifte til betonfilts, der var bedre i et aggressivt miljø. Hun husker ikke den præcise ordlyd af hans indvendinger. Hun huskede, at han ikke ville vandskure i efteråret, for så ville han ikke tage ansvaret. Det endte dog med, at de skulle vandskure sent på efteråret, og det havde været meget vådt. De endte med at vandskure i april og maj til stor fortrydelse for bygherren. Han har ikke sagt, at han ikke ville tage ansvaret for det materiale, der var beskrevet. Hun bad om en pris på hans alternative materialer og fik det. Hun forelagde det for bygherren, men Henning Kristensen mente, at det var for dyrt. Hun gik derfor tilbage til Rokkjær og sagde, at det ville bygherren ikke betale for. Hun huskede ikke, hvad han svarede.

Til den vinduestype, der var valgt, skulle der vandskures ved vinduesfalsen og langs tagkanten. Det var ikke muligt at vandskure her efter monteringen af vinduerne. Det blev besluttet på et byggemøde, hvor Jyske Boliger også var til stede, at der skulle vandskures ved vinduerne og langs taget i efteråret uanset, at det var vådt. Det var nok hende, der sagde, at de skulle vandskure i vinduesfalsene, men det var en fælles beslutning.

Forevist ekstrakten s. 206 forklarede hun, at hun ikke havde ansvaret for projektmaterialet eller var med til at udarbejde det. Hun havde tilsynet med byggepladsen og kom der ofte. Hun husker ikke, om hun har kontrolleret det materiale, mureren anvendte til vandskuring. Hun fik kvalitetssikringsmaterialet efterfølgende. Muligvis har hun i den forbindelse fået kopi af murerens fakturaer, men hun husker det ikke. Hun har ikke set den drifts- og vedligeholdelsesplan, Rokkjær udarbejde.

Forevist ekstrakten s. 86 bekræftede hun, at hun har sendt denne mail. Hun husker ikke, hvad hun undersøgte og husker ikke, hvad det er for produkter, der skrives om. Det kan dreje sig om flere ting og behøver ikke at være noget med tyndpuds til vandskuring.

Skønsmand Keld Egholm forklarede behørigt formanet, at når han i den første skønserklæring skrev, hvilket materiale der er anvendt til filtsning, er det en oplysning fra den tidligere skønssag, hvor han fik oplysningen. Han husker ikke, om mureren var til stede, da oplysningen blev givet.

Ekstrakten s. 193, svar på spørgsmål BB: Der er store afskalninger mest på de ubeskyttede og mindre på de beskyttede flader. Der er dog misfarvninger og skimmel på alle flader. Når han ser på fladen i lup, kan han se, at den er meget ujævn med store sandkorn og forvitret i overfladen. Det tyder på, at det er en svag mørtel. KC 88/12/270 er en svag mørtel og ikke egnet til udendørs brug på grund af det store indhold af kalk og ringe indhold af cement. KC 50/50/490 er mere egnet, men ikke egnet til særligt udsatte miljøer. Efter deklarationen er den kun egnet til moderate miljøer. Den kan bruges udendørs i et beskyttet miljø. Den er ikke egnet på det aktuelle byggeri med to etager og uden udhæng. Han ved ikke, hvilken mørtel der faktisk blev anvendt. Ingen af mørteltyperne er egnet til dette byggeri. Der vil være bygningsdele, der er udsat for et aggressivt miljø. Man ved ikke, om det ville være skallet af, selvom det var blevet vandskuret, når stenene havde været tørre. Man kunne ikke forhindre afskalning ved vedligeholdelse med hyppigere maling, men det var nok begrænset noget. Jo svagere mørtel, jo flere afskalninger vil der komme. Når han i lup ser på pudslaget, ser det ud til at være en svagere mørtel end KC 50/50/490, men skal det afklares endeligt, skal der laves en analyse. Analysen koster i omegnen af 6.000 kr. plus moms.

Ekstrakten s. 119: Prisen på de 600.000 kr. er for en rengøring af alle facader og en ny filtsning. Først efter sandblæsning kan man tage stilling til, hvor meget der skal omfuges. Erfaringen viser dog, at der næsten altid skal omfuges, men det kan godt blive både dyrere og billigere. Han har aldrig set en sag, hvor der ikke var noget, der skulle omfuges. Det kan blive både 100.000 kr. dyrere og 100.000 kr. billigere.

Ekstrakten s. 120: Afsnittet »revnedannelserne i overgangen« er ikke det samme som det ovenfor beskrevne. Det drejer sig om en bestemt revnedannelse. Revnedannelsen i 13A er også en helt ny problemstilling.

I 2006 anvendte man de bløde fuger, men ikke konsekvent ved ophængte elementer. Det var en vurdering fra sag til sag, om der skulle lægges en blød fuge ind. Det skal fremgå af tegningerne og eller beskrivelserne, hvis teknikerne kræver dette. De skønnede omkostninger på 75.000 kr. er fordelt på de forskellige fuger, der er forskellige fra bygning til bygning. Afhjælpning af afskalningerne er ens fra hus til hus.

Han har ikke konstateret vandindtrængen bortset fra et soveværelse på 1. sal. Der var tegn på, at der var vand imellem de to fugtspærrer. Om vandet var det, han havde hældt ind, eller det var regnvand, ved han ikke. Han konstaterede spor efter tidligere vandindtrængen. Man kan ikke se på fugtstriber, hvor gamle de var. Der var også malet hen over striberne, og så var der kommet nye striber.

Parterne har i det væsentlige gjort det gældende, der er anført i deres påstandsdokumenter.

Sagsøgerne har i deres påstandsdokument gjort følgende gældende:

1. Ad forældelse

Det bestrides, at kravet er forældet, idet Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. ikke på overtagelsestidspunktet konstaterede eller burde have konstateret skaderne på ejendommen.

Det er Sunds Murerfirma og Laban Arkitekter, der har bevisbyrden for, at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. konstaterede eller burde have konstateret forholdene på overtagelsestidspunktet, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Til støtte for at kravet ikke er forældet, foretog Sunds Murerfirma i 2008 og 2009 mindre reparationer på murværket i samråd med Laban Arkitekter. Selv om Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. ikke har haft kendskab til årsagen, så medfører udbedringerne suspension af forældelsesfristens begyndelsestidspunkt, idet Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. ikke burde vide, at udbedringsforsøgene ville mislykkes. Idet Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. ikke burde være bekendt medfordringen mod Sunds Murerfirma på dette tidspunkt, skal forældelsesfristens begyndelsestidspunkt ikke regnes fra hverken 2008 eller 2009.

I sommeren 2010 opstod problemerne med murværket på ny. Det fremgår imidlertid af sagens bilag H, at Sunds Murerfirma denne gang ikke ville foretage udbedring, og at det skulle udskydes til 5-årsgennemgangen. Som følge heraf reklamerede sagsøgerne til Jyske Bolig A/S den 21. juni 2010, jf. bilag 12. Reklamationen blev – som det fremgår af bilag 12 – videresendt til Sunds Murerfirma. På den baggrund blev der afholdt et møde på ejendommen den 2. juli 2010, hvor Sunds Murerfirma under mødet erkendte problemerne med murværket, og hvor Sunds Murerfirma oplyste at ville foretage nødvendige reparationer, når problemets omfang var kendt. I 2012 blev sagsøgerne opmærksomme på, at der var anvendt en forkert mørtel, og det var på den baggrund, at der blev begæret isoleret bevisoptagelse. Først på dette tidspunkt blev Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. bekendt med fordringen mod Sunds Murerfirma, hvorfor forældelsesfristens begyndelsestidspunkt skal regnes fra dette tidspunkt.

Sunds Murerfirma har anført, at forældelsesfristen er suspenderet den 6. november 2012. Det bestrides. Forældelsesfristen er foreløbig afbrudt den 6. november 2012, hvor begæring om isoleret bevisoptagelse er indleveret til Retten i Herning.

Selvom fejlen måtte have eksisteret, siden husene blev opført, bemærkes det således, at Sunds Murerfirma har foretaget udbedring af manglerne, og at dette er sket i samråd med Laban Arkitekter v/bygningsingeniør Svend Aaen, og at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. således ikke har været bekendt med fordringen før 2012.

Kravet er på denne baggrund ikke forældet.

2. Ad reklamation

Det bestrides, at kravet er bortfaldet på grund af manglende reklamation.

Kravet hviler på reglerne om erstatning uden for kontrakt, hvorfor hverken ABR 89 eller almindelige entrepriseretlige regler om reklamationskrav finder anvendelse.

Derudover bestrides det, at der ikke er reklameret rettidigt, idet Sunds Murerfirma i sammenråd med Laban Arkitekter har foretaget nødvendig udbedring af murværket.

3. Ad grundlaget for erstatning

Der foreligger ikke noget kontraktforhold mellem Jeppe Kirkegaard m.fl. og Sunds Murerfirma, henholdsvis Jeppe Kirkegaard m.fl. og Laban Arkitekter. De i nærværende sag rejste krav hviler således på reglerne om springende regres.

Det gøres gældende, at Sunds Murerfirma er direkte erstatningsansvarlig, idet Sunds Murerfirma har begået betydelige håndværksmæssige fejl i forbindelse med udførelsen af murerentreprisen på de i sagen omhandlede ejendomme.

Dels har Sunds Murerfirma ikke gjort opmærksom på, at den i projektet foreskrevne tyndpudsmørtel ikke er egnet til udendørs brug, hvilket er åbenbart for en professionel erhvervsdrivende murer, hvorfor Sunds Murerfirma ifølge almindelige entrepriseretlige regler havde pligt til at underrette bygherre om forholdet, og dels har Sunds Murerfirma begået betydelige håndværksmæssige fejl i forbindelse med udførelsen af murværk, sokler og fugtspærre, hvilket har alvorlige konsekvenser i form af vandindtrængen og dermed følgende fugtskader.

Det gøres gældende, at Laban Arkitekter er direkte erstatningsansvarlig over for Jeppe Kirkegaard m.fl. som følge af betydelige professionelle fejl, som Laban Arkitekter har begået i forbindelse med udarbejdelsen af projektmaterialet. Den i projektmaterialet foreskrevne tyndpudsmørtel er uegnet til udendørs brug, hvilket Laban Arkitekter burde have vidst. Hvad angår de betydelige professionelle fejl, som er begået af både Sunds Murerfirma og Laban Arkitekter, gøres det gældende, at der er årsagssammenhæng og adækvans mellem de begåede fejl og de skete skader.

På baggrund af skønserklæringen af 6. august 2013 skal det samlede tab opgøres til kr. 976.250,00 inklusive moms som anført i påstanden. Eventuelle ansvarsfraskrivelser, som Sunds Murerfirma og Laban Arkitekter måtte have aftalt med deres umiddelbare medkontrahent Jyske Bolig A/S (nu under konkurs), kan ikke gøres gældende over for Jeppe Kirkegaard m.fl., idet kravene i nærværende sag hviler på reglerne om erstatning uden for kontrakt, og idet ansvarsfraskrivelse aftalt mellem 2 parter i almindelighed ikke kan gøres gældende mod tredjemand, når der ikke er tale om et afledet krav.

Sagsøgte 1 har i sit påstandsdokument gjort gældende,

at kontrakten med Sunds Murerfirma A/S reguleres af AB 92,

at Sunds Murerfirma A/S ikke har begået sådanne håndværksmæssige fejl,

at der kan rettes et krav direkte mod Sunds Murerfirma A/S,

at Sunds Murerfirma A/S har udført arbejdet som fagentreprenør og i overensstemmelse med anvisningerne,

at Sunds Murerfirma A/S opfyldte sine forpligtelser til at underrette bygherren om problemerne med den anvendte mørtel, hvorfor Sunds Murerfirma A/S er ansvarsfri for denne del, og at der i øvrigt efter underretningen af Laban Arkitekter ikke foreligger det fornødne ansvar ved Sunds Murerfirma A/S, som kan begrunde et direkte ansvar over for Jeppe Funk Kirkegaard m.fl.,

at Sunds Murerfirma A/S har tilbudt afhjælpning af sokkelrevnerne,

at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl.’s krav er forældet,

at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl.’s krav er fortabt ved for sen reklamation,

at flere ejere allerede ved overtagelsen af husene ikke var tilfredse med overfladebehandlingen af husene,

at sætningsrevnerne og revnedannelserne skyldes almindeligt svind,

at Sunds Murerfirma A/S overfor Laban Arkitekter oplyste, at man var af den opfattelse, at husene er beliggende i aggressivt miljø, og at man derfor skulle anvende en anden mørtel, hvilket bygherren afviste,

at Sunds Murerfirma A/S overfor Laban Arkitekter oplyste, at den ønskede mørtel ville påføre forøgede omkostninger til vedligeholdelse af ejendommene,

at Sunds Murerfirma A/S underrettede Laban Arkitekter om problemet med anvendelse af den pågældende mørtel, men at det blev fastholdt, at Sunds Murerfirma A/S skulle anvende denne,

at Sunds Murerfirma A/S i relation til den nedlagte påstand fra Laban Arkitekter overfor Sunds Murerfirma A/S under ingen omstændigheder skal dække beløb, som skyldes, at Laban Arkitekter ikke har ført det nødvendige og forudsatte tilsyn,

at Sunds Murerfirma A/S blev bedt om at udføre arbejdet med mørtlen til trods for, at man underrettede Laban Arkitekter om, at det var for vådt til, at resultatet ville blive håndværksmæssigt korrekt,

at Sunds Murerfirma A/S ikke er ansvarlig for fejl ved projektmaterialet,

at det bestrides som udokumenteret, at der er anvendt Weber Finpuds KC 88/12/270, og at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. ikke har dokumenteret, hvilken mørtel der er blevet anvendt, og

at erstatningspåstanden og tabsopgørelsen er udokumenteret.

Sagsøgte 2 har i deres påstandsdokument gjort følgende gældende:

På baggrund af ovenstående kan Laban Arkitekters anbringender sammenfattes således:

1. Det bestrides, at Laban Arkitekter på nogen måde har handlet ansvarspådragende.

Laban Arkitekter har på sædvanlig og professionel vis udarbejdet projektmateriale til bebyggelsen, som på tidspunktet for udarbejdelsen var i overensstemmelse med retningslinjerne på området. Det bestrides således, at Laban Arkitekters handlinger eller undladelser skulle have pådraget Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. et tab.

Det gøres gældende, at hverken Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. eller Sunds Murerfirma har løftet bevisbyrden for, at der skulle være fejl i projektmaterialet, som kan tilskrives Laban Arkitekter.

2. Det bestrides, at Laban Arkitekter er ansvarlig for anvendelsen af en eventuel forkert mørtel på bygningernes facader, og det gøres i den forbindelse gældende, at ansvaret for anvendelsen af denne mørtel påhviler Sunds Murerfirma. Det gøres desuden gældende, at også boligernes beliggenhed har medvirket til afskalningerne på bygningernes facader.

3. Det bestrides, at Laban Arkitekter er ansvarlig for sætningsrevner i murværk og fuger, idet skønsmanden anfører, at skaderne skyldes naturlige årsager.

4. Det bestrides, at Laban Arkitekter er ansvarlig for fugten ved bebyggelsernes altaner, idet det ikke kan komme sagsøgte til skade, at efterfølgende udbedringer af bl.a. fugt-spærrer ikke er i overensstemmelse med de af Laban Arkitekter udarbejdede tegninger.

5. Det bestrides, at Laban Arkitekter er ansvarlige for sætningsskader/revnedannelser i soklen, idet det klart fremgår af skønserklæringen, at skaderne skyldes, at sokkelpudsen ikke håndværksmæssigt er korrekt udført. Det gøres gældende, at ansvaret herfor er Sunds Murerfirmas.

6. Det gøres gældende, at hverken Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. eller Sunds Murerfirma har løftet bevisbyrden for, at Laban Arkitekter har handlet ansvarspådragende i forbindelse med skaderne på ejendommene.

7. Det bestrides, at der kan ske springende regres, hvorfor der slet ikke kan rejses et krav mod Laban Arkitekter.

8. Det gøres gældende, at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl.’s krav er forældet.

9. Det bestrides, at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. kan påberåbe sig andre retsregler end ABR 89.

10. Det gøres gældende, at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl. ikke har reklameret rettidigt.

11. Endelig gøres det gældende, at Jeppe Funk Kirkegaard m.fl.’s tabsopgørelse er udokumenteret.