Standpunktsrisikoen ved entreprenørens standsning og bygherres ophævelse

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio december 2019 og vedrører standpunktsrisikoen ved standsning og ophævelse.

Bygherren (BH) og hovedentreprenøren (HE) indgik i november 2010 entreprisekontrakt vedrørende opførelse af 36 familieboliger. Det fremgik af projektet, at der forelå et tidligt udbud som skulle færdigprojekteres af totalrådgiver (TR). Entreprisesummen var oprindeligt opgjort til ca. 36 mio. kr., men blev efterfølgende reguleret til ca. 40. mio. kr.

AB 92 var vedtaget med aftalte fravigelser. Efter aftalen overtog HE ansvaret for at udarbejde mængdeberegningerne efter nærmere retningslinjer.

Efter aftalen kunne HE ikke ”kræve ekstrabetaling for øget kompleksitet, uden at der var ændret væsentligt i byggeriets grundforudsætninger”.

I december 2011 gjorde HE gældende, at projektet var blevet ændret og fordyret væsentligt, hvorfor der til entreprisesummen skulle tillægges et beløb i henhold til aftalesedler på i alt ca. 9. mio. kr., så den samlede entreprisesum ville udgøre ca. 49. mio. kr., senere opjusteret til ca. 52. mio. kr.

BH godkendte ikke HE’s opgørelse af den endelige entreprisesum.

Den 24. januar 2012 varslede HE standsning, hvis ikke HE’s tilgodehavende blev betalt. Samme dag fremsendte HE budget med mængdeangivelser og TR’s udarbejdede mængdeberegninger.

Den 30. januar påstod BH, at HE misligholdte aftalen ved ikke selv at have udarbejdet mængdeberegningerne og ved at varsle standsning.

Den 31. januar 2012 standsede HE arbejdet.

Den 3. april 2012 hævede BH entreprisekontrakten med forklaringen, at HE havde udvist illoyalitet og væsentligt havde misligholdt kontrakten.

Byggeriet blev færdiggjort af anden entreprenør, og BH’s endelige udgift til entreprisen udgjorde ca. 47 mio. kr.

HE indklagede efterfølgende BH med påstand om betaling for bl.a. dækningsbidrag på 10% af forventede entreprisesum på 52. mio. kr. fratrukket modtaget betaling, svarende til ca. 4. mio. kr.

Der blev under sagen foretaget syn og skøn.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten fandt indledningsvist, at der jf. syns- og skønserklæringen ved færdigprojekteringen var sket sådanne ændringer i byggeriets kompleksitet, at det kunne berettige HE’s betaling for ekstraarbejder.

Herudover fandt voldgiftsretten, at det ikke kunne have væsentlig betydning for BH, at HE ikke havde udført mængdeberegninger, da BH på ophævelsestidspunktet faktisk var i besiddelse af mængdeberegninger udført af TR.

Endeligt fandt voldgiftsretten det ikke godtgjort, at HE ved sin opførelse, herunder ved at varsle om standsning og gennemføre denne, havde udvist illoyalitet overfor bygherren som berettigede ophævelse.

På baggrund heraf fandt voldgiftsretten ophævelsen uberettiget, hvorfor HE havde krav på erstatning for tabt dækningsbidrag. Ud fra en samlet vurdering til HE’s sparede administrationsomkostninger, blev erstatningen fastsat til 1,5 mio. kr. ekskl. moms.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Bygherrens ophævelse efter AB 92 og AB 18 forudsætter væsentlig misligholdelse fra entreprenørens side. Af kendelsen kan konkluderes, at det kun var HE’s standsning der kunne anses for en væsentlig misligholdelse, såfremt den havde været uberettiget.

Voldgiftsretten tager ved afgørelsen ikke stilling til, hvorvidt HE’s ekstrakrav var opgjort korrekt, men har tilsyneladende blot medført, at HE faktisk var berettiget til betaling for ekstraarbejder, hvorfor manglende betaling berettigede HE’s standsning, uanset eventuel berettiget tvivl om opgørelsen heraf.

Af kendelsen kan vi lære at i den situation, hvor ekstraarbejder er berettiget, men parterne er uenige om den økonomiske opgørelse deraf, kan bygherrer med fordel betale den andel man anerkender, da man herved kan afværge, at en arbejdsstandsning er berettiget, såfremt den endelige vurdering af ekstrakravet er lavere, eller stemmer overens med bygherres betaling. Herved er entreprenørens standpunktsrisiko udvidet til en risiko om korrekt opgørelse af kravet.

For en entreprenør understøtter kendelsen, at berettiget arbejdsstandsning ikke forudsætter en fejlfri opgørelse af ens ekstrakrav, når bygherren ikke har betalt et forfaldent ekstrakrav.

Kendelsen fremhæver desuden den risikable standpunktsrisiko, som parterne i en entreprise indtager, når de vælger hhv. at standse arbejdet og at ophæve aftalen. Fremadrettet kan sådanne standpunktsrisici reduceres betydeligt, da man nu ville kunne få afgjort eks. tvister om opgørelsen af ekstrakrav løbende og hurtigt, ved brug af den hurtige afgørelse efter reglerne i det nye AB 18-system.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2020.193  / Sag nr. C-13477

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde
Hovedentreprenør HE (advokat Christian Zeeberg Madsen) mod Andelsboligforening A/B og BH2 ApS og Andelsboligforening A/B afd. 20 (alle indklagede v/ advokat Jeppe Brandorff Stefansen)

1. Indledning
Advokat Christian Zeeberg Madsen har ved klageskrift modtaget den 9. september 2014 anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter om erstatningskrav i forbindelse med ophævelse af en hovedentreprisekontrakt ved opførelse af nybyggeri beliggende i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af direktør, ingeniør Bjarne J. Rasmussen, direktør Jesper Henkel og landsdommer Margit Stassen, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande
Hovedentreprenør HE (herefter HE) har nedlagt påstand om, at andelsboligforening A/B (A/B), … ApS, tidligere … (herefter BH2 ApS) og andelsboligforening A/B, afd. 20, (herefter A/B 20) skal til betale 7.675.317,73 kr. med procesrente fra 16. april 2012, subsidiært fra sagens anlæg.

HE har overfor 1. indklagedes afvisningspåstand nedlagt påstand om sagens fremme og overfor de indklagedes selvstændige betalingspåstand påstået frifindelse.

A/B har nedlagt påstand om principalt afvisning af sagen, subsidiært frifindelse.

BH2 ApS og A/B afd. 20 har påstået frifindelse overfor HE’s påstand.

De indklagede har nedlagt påstand om, at HE tilpligtes at betale kr. 9.481.204,43 inkl. moms med tillæg af rente efter renteloven af kr. 527.891,43 fra den 24. marts 2014 og med tillæg af procesrente af kr. 8.953.313, fra indgivelsen af svarskrift den 6. november 2014, til de indklagede BH2 ApS og A/B afd. 20, subsidiært de indklagede A/B, BH2 ApS og A/B afd. 20.

3. Sagsfremstilling
Den 16. juli 2010 fremsendte totalrådgiver TR (herefter TR) på vegne A/B afd. 20 og BH2 ApS udbudsbrev vedrørende opførelse af 36 familieboliger og 1.030 m² erhverv på …vej 33 i ….

Af udbudsmaterialet fremgår, at TR var totalrådgiver, og at BH-R (herefter BH-R) var administrativ og økonomisk bygherrerådgiver. Det fremgår videre, at projektet blev udbudt som hovedentreprise, og at boligdelen skulle opføres i henhold til reglerne om almene boliger. Byggestart var angivet til den 8. februar 2010 med aflevering den 22. december 2011.

I en vedlagt procesbeskrivelse af 12. juli 2010 var anført, at udbuddet var udsendt som et »tidligt udbud på baggrund af et tilpasset dispositionsforslag«, samt at TR sammen med et arkitektfirma skulle forestå færdigprojekteringen og havde det samlede ansvar for den projekterede løsning. Af procesbeskrivelsen fremgår videre, at hovedentreprenøren ikke ville have indflydelse på blandt andet byggeriets hovedgeometri, facader, byggesystem og råhusopbygning, men ville i projektoptimeringsfasen få mulighed for at præge detailløsninger.

Det fremgår videre, at de udbudte mængder kunne justeres i forbindelse med færdigprojekteringen, hvorefter ansvaret for mængdeberegninger ville overgå til hovedentreprenøren, der efter nærmere retningslinjer skulle udarbejde disse beregninger, som skulle danne grundlag for tillæg/fradrag til entreprisen.

Endelig fremgår det af procesbeskrivelsen, at det ikke var hensigten at ændre udbudsmaterialets forudsætninger, samt at hovedentreprenøren ikke ville kunne »kræve ekstrabetaling for øget kompleksitet, uden at der var ændret væsentligt i byggeriets grundforudsætninger«.

Af udbudsmaterialet fremgår videre, at AB 92 var fraveget i enkelte tilfælde, herunder § 7, således at bygherren ikke stillede sikkerhed, § 14, således at bygherren havde krav på at lade ekstraarbejder, som der ikke kunne opnås enighed om, udføre af en anden entreprenør og § 22, således at bygherren, hvis der skulle ske forudbetalinger, kunne forlange sikkerhedsstillelse, samtidig med at entreprenøren forpligtede sig til at foretage tilstrækkelig individualisering af de omhandlede leverancer.

Den 6. september 2010 afgav HE tilbud, og efter forhandling mellem parterne blev der i november 2010 indgået entreprisekontrakt.

På entreprisekontraktens forside er bygherren angivet som A/B afd. 20 og BH2 ApS med et CVR-nr., som tilhører A/B. Af kontrakten fremgår, at byggeriet skulle påbegyndes senest den 14. marts 2011 med aflevering den 15. februar 2012, og at entreprisesummen udgjorde 36.324.013 kr. ekskl. moms.

Den 8. oktober 2010 stillede HE gennem forsikringsselskab FS (herefter FS) entreprenørgaranti på ca. 5,5 mio. kr. overfor A/B afd. 20 og BH2 ApS. Den 10. juni 2011 blev entreprisesummen reguleret til 40.484.723 kr. ekskl. moms.

I februar 2011 blev byggeriets startdato fastsat til den 20. juni 2011. Den 13. april 2011 stillede HE gennem FS garanti for forudbetaling af produktion af betonelementer på 1 mio. kr. overfor A/B afd. 20 og BH2 ApS.

Der er enighed mellem parterne om, at HE påbegyndte jord- og kloakarbejderne i begyndelsen af august 2011.

Den 3. september 2011 blev HE’s garanti for forudbetaling af produktion af betonelementer forhøjet fra 1 til 1,5 mio. kr.

Der var fra eftersommeren 2011 i forbindelse med HE’s fremsendelse af aftalesedler og acontobegæringer løbende drøftelser mellem parterne om regulering af entreprisesummen.

Den 8. og 15. december 2011 afholdtes møder mellem parterne i et »forsøg på at få bedre struktur på sagen og frem for alt overblik over økonomien.«

På mødet den 8. december 2011 påpegede HE, at projektet væsentligt var blevet ændret og fordyret. Da bygherren fortsat ikke havde modtaget mængdeberegninger fra HE, aftaltes det, at HE til mødet den 15. december 2011 skulle komme med et »relativt sikkert estimat på den endelige entreprisesum«.

HE foreslog i en mail den 9. december 2011 efter drøftelser om betaling af HE’s udestående på ca. 9 mio. kr. for producerede, men ikke leverede betonelementer, at bygherren mod HE’s udstedelse af en garanti skulle betale HE’s tilgodehavende. Den 12. december 2011 udstedte HE gennem FS overfor A/B og BH2 ApS en garanti på 9,1 mio. kr. Garantien var gældende indtil den 31. december 2011.

På mødet den 15. december 2011 fremlagde HE et notat med bilag, hvoraf fremgår, at der til tilbudssummen efter revisionen den 10. juni 2011 på 40.484.723 kr. ekskl. moms skulle lægges beløb i henhold til aftalesedler pr. 15. december 2011 i alt 9.000.252 kr. ekskl. moms, hvorefter den samlede entreprisesum ville blive 49.484.975 kr. ekskl. moms.

Af et brev af 16. december 2011 fra BH-R til HE fremgår, at bygherren ikke var enig i HE’s opgørelse af entreprisesummen, og at der fortsat manglede mængdeangivelser, som var nødvendige for bygherrens vurdering af opgørelsen. Det var på mødet aftalt, at HE i uge 1, 2012 skulle fremkomme med mængdeangivelser. Det fremgår videre, at BH-R havde udtrykt utilfredshed med HE, som skulle have bragt bygherren i en uacceptabel situation. Endelig fremgår, at bygherren og rådgiverne efter mødet havde gennemgået HE’s notat og var nået frem til en entreprisesum på godt 38 mio. kr. ekskl. moms.

I en mail den 20. december 2011 til HE oplyste BH-R, at bygherrerådgiverne havde vurderet værdien af det producerede, som HE ønskede forudbetaling for, lavere end angivet af HE, som blev bedt om at fremsende dokumentation. BH-R oplyste samtidig, at det ville blive overvejet at anmode om udbetaling i henhold til garantien af 12. december 2011.

Den 21. december 2011 fastholdt HE værdien af det producerede og meddelte, at betingelserne for at trække på garantien ikke var opfyldt.

I et brev den 22. december 2011 fastholdt BH-R mailen af 20. december 2011 og meddelte, at bygherren, da der fortsat ikke var dokumentation for, hvilke mængder der var anvendt og bygherrens ejendomsret, ville kræve garantien udbetalt. Af brevet fremgår også, at bygherren var opmærksom på, at arbejderne med jord/kloak og in situ-beton havde taget længere tid, end HE havde kunnet forvente, og derfor accepterede, at dette arbejde først kunne afsluttes den 10. februar 2012, og at endelig aflevering skulle ske den 1. oktober 2012.

Samme dag rettede BH-R henvendelse til FS og bad om udbetaling af garantisummen på 9,1 mio. kr. under henvisning til, at HE ikke havde leveret de forudbetalte materialer eller sikret nødvendig afmærkning. Det er under sagen ikke oplyst, hvad der herefter skete, men bygherren opnåede ikke på daværende tidspunkt udbetaling fra garantien.

I et brev den 23. december 2011 fremsendte HE blandt andet dokumentation for opgørelsen af værdien af producerede leverancer.

I et notat af 3. januar 2012 konkluderede rådgiver RX, der efter anmodning fra HE havde gennemgået projektet, at der havde været tale om ganske betydelige projektudvidelser med væsentlige materialeudvidelser samt øget kompleksitet i de enkelte detailløsninger.

Den 9. januar 2012 aflyste BH-R et mellem parterne den 12. januar 2012 aftalt møde under henvisning til, at HE den 6. januar 2012 havde meddelt, at mængdeangivelser ikke ville blive sendt, før der var enighed om dagsordenen for mødet.

Den 12. januar 2012 fremsendte HE nyt omkostningsbudget. I et notat den 16. januar 2012 afviste TR RX’s vurdering i notatet den 3. januar 2012.

Den 24. januar 2012 varslede HE i medfør af AB [92] § 23 standsning af arbejdet, hvis ikke HE’s tilgodehavende blev betalt. Af brevet fremgår blandt andet, at A/B’s direktør havde fundet entreprisesummen for høj. Samme dag fremsendte HE budget med mængdeangivelser, ligesom TR til bygherren lavede mængdeberegninger.

Den 30. januar 2012 anførte bygherrens advokat, at HE ved ikke at lave mængdeberegninger havde misligholdt kontrakten, ligesom det ville være misligholdelse at standse arbejdet.

HE standsede arbejdet den 31. januar 2012.

Der blev i perioden derefter afholdt en række møder, hvor parterne søgte at nå til enighed. For at nå en forligsmæssig løsning accepterede bygherren en entreprisesum på godt 43 mio. kr., siden 48,5 mio. kr. begge beløb ekskl. moms, hvilket tilbud bygherren trak tilbage, da HE den 22. februar 2012 under nærmere angivne forudsætninger fastholdt, at entreprisesummen var 51.957.560,72 kr. ekskl. moms.

Den 2. marts 2012 fremsatte bygherrens advokat overfor HE påkrav om at genoptage arbejdet. Det blev samtidig tilkendegivet, at HE ikke skulle lave ekstraarbejder, som i stedet skulle laves af en anden entreprenør.

Den 7. marts 2012 meddelte HE’s advokat, at arbejdet ville blive genoptaget og henviste til, at HE den 5. marts 2012 havde foreslået, at parterne i fællesskab færdiggjorde byggeriet.

I en mail den 8. marts 2012 til HE’s advokat skitserede bygherrens advokat to tilbud, herunder et tilbud om at fastsætte entreprisesummen til 45,8 mio. kr. med et tillæg til uforudsete udgifter på 1 mio. kr., begge beløb ekskl. moms, hvilket tilbud HE’s advokat afviste den 14. marts 2012, hvorefter bygherren fastholdt en entreprisesum på 40.669.239,02 kr. ekskl. moms.

Efter yderligere brevveksling mellem advokaterne ophævede bygherrens advokat den 3. april 2012 entreprisekontrakten under henvisning til, at HE havde udvist illoyalitet og væsentligt havde misligholdt kontrakten.

Den 12. april 2012 rettede HE henvendelse til Voldgiftsnævnet. Der blev herefter afholdt syn og skøn om omfanget af det af HE udførte på og leverede til byggeriet. I skønserklæring af 17. juli 2013 angav skønsmanden efter aftale med parterne en procentvis opgørelse af stadet. Parterne er enige om denne opgørelse.

I en sagkyndig beslutning af 14. januar 2014, hvor en af bygherren fremsat anmodning om udbetaling fra garantien med oprindelig 9,1 mio. kr., siden 4.001.937,63 kr., blev imødekommet med 3.678.995,23 kr., opgjorde den sagkyndige værdien af de af HE udførte arbejder. Denne opgørelse har HE bestridt under henvisning til, at opgørelsen er sket under forkerte forudsætninger. Af beslutningen fremgår, at parterne er enige om, at bygherren til HE har betalt i alt 13.075.085 kr. ekskl. moms.

Ved en sagkyndig beslutning af 1. december 2014 afvistes bygherrens anmodning om træk på garantien til dækning af renter af det ved beslutningen af 14. januar 2014 tilkendte beløb samt sagsomkostninger.

Efter ophævelsen færdiggjorde bygherren byggeriet med bistand fra tredjemand, idet bygherren efter det oplyste i vidt omfang anvendte HE’s leverandører og underentreprenører. Af beretning og byggeregnskab til … Kommune fra juni/juli 2014 fremgår, at byggeriet blev afleveret den 30. januar 2014, og at bygherren havde afholdt håndværkerudgifter med 47.423.201,60 ekskl. moms.

4. Forklaringer
Der blev under hovedforhandlingen afgivet forklaringer af [i alt 6 personer].

5. Procedure
Parterne procederede i det alt væsentlige i overensstemmelse med deres afsluttende processkrifter.

6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
A/B har gjort gældende, at andelsboligforeningen ikke er rette sagsøgte og har henvist til, at A/B afd. 20 er en selvstændig økonomisk enhed, jf. § 16 i lov om almene boliger m.v. og til, at det klart af udbudsmaterialet og omstændighederne i øvrigt fremgår, at A/B afd. 20 og ikke A/B var aftalepart.

Det fremgår af højesteretsdom i U 2008.1983 H, at uanset der efter § 16, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. gælder et princip om økonomisk uafhængighed, særhæften, for en afdeling i en boligorganisation, kunne en afdeling ikke anses for en selvstændig juridisk enhed, men måtte, som også betegnelsen »afdeling« indicerer, anses for en del af boligorganisationen. Af dommen fremgår videre, at afdelingerne uanset princippet om særhæften ikke i øvrigt er tillagt sædvanlige ejerbeføjelser over ejendommen.

… har under hovedforhandlingen forklaret blandt andet, at HE, da der var tale om et byggeri omfattet af reglerne om almene boliger, lagde vægt på at have A/B som aftalepart, hvorfor der i angivelsen af parterne i entreprisekontrakten, udarbejdet af bygherrens repræsentant, blev anført A/B’s CVR-nummer.

Herefter, og da angivelsen i udbudsmaterialet ikke kan begrunde, at sagen skal afvises for så vidt angår A/B, frifindes HE for A/B’s påstand om afvisning. A/B er i det følgende omfattet af betegnelsen »bygherre«.

For så vidt angår spørgsmålet om berettigelsen af ophævelse den 3. april 2012 af entreprisekontrakten fremgår det af syns- og skønserklæringerne af 17. november 2016 og 25. april 2018, at der fra udbudstidsplanen den 16. juli 2010 til hovedprojektmaterialet med endelige revisioner heraf skete ændringer i byggeriets kompleksitet for så vidt angår både omfang og udførelse af funderingsprojektet.

Det bemærkes, at der, som anført indledningsvis i skønserklæringen af 17. november 2016, i denne vurdering ikke er indgået sådanne projektmæssige ændringer, der følger af, at der skulle ske en detaljering af udbudsprojektet.

På baggrund af skønsmandens uddybende beskrivelser, navnlig i besvarelsen af spørgsmål 1.1-1.10 i erklæringen af 17. november 2016, er det voldgiftsrettens vurdering, at der var tale om sådanne ændringer, som efter procesbeskrivelsen kunne berettige HE til ekstrabetalinger.

… har under hovedforhandlingen forklaret blandt andet, at det på et byggemøde i begyndelsen af november 2011 blev oplyst, at HE havde varslet ekstraarbejder med ca. 6 mio kr. Da HE’s opgørelser på grund af manglende mængdeberegninger var ufuldstændige, fik han et firma til at beregne mængderne i HE’s opgørelser. Hertil kommer, at TR den 24. januar 2012 havde udarbejdet mængdeberegninger.

Da det af procesbeskrivelsen fremgik, at det ikke var hensigten at ændre byggeriets grundforudsætninger, og da bygherren på ophævelsestidspunktet var i besiddelse af mængdeberegninger, finder voldgiftsretten, at det ikke på dette tidspunkt kan tillægges nogen væsentlig selvstændig betydning, at HE ikke levede op til forventningen i procesbeskrivelsen om mængdeberegninger.

Uanset forklaringerne fra … og … om deres oplevelse af samarbejdet med HE, og at HE den 31. januar og i marts 2012 henholdsvis standsede og truede med at standse arbejdet, finder voldgiftsretten, at det ikke er godtgjort, at HE havde udvist en illoyalitet, der berettigede bygherren til at ophæve entreprisekontrakten. Ophævelsen var således uberettiget.

HE har nedlagt påstand om erstatning for tabt dækningsbidrag med udgangspunkt i en forventet entreprisesum på 51.957.560,71 kr. ekskl. moms, hvorfra er fratrukket de modtagne betalinger, og – under henvisning til en af selskabets revisor udarbejdet oversigt over regnskabsårene 2006/07-2010/11- med udgangspunkt i et dækningsbidrag på 10 %.

Efter en samlet vurdering af den oprindelige og reviderede samt den mellem parterne drøftede entreprisesum, og til at HE har sparet administrationsomkostninger, finder voldgiftsretten, at HE skal tillægges erstatning for tabt dækningsbidrag med et beløb, der skønsmæssigt fastsættes til 1,5 mio. kr. ekskl. moms.

Parterne er, jf. bygherrens brev af 22. december 2011, enige om, at der i begyndelsen af byggeriet skete forsinkelse, der ikke skyldes HE’s forhold, med ikke under 5 måneder. Under henvisning hertil, og til at voldgiftsretten har fundet ophævelsen af entreprisekontrakten for uberettiget, har bygherren, således som sagen er oplyst, ikke godtgjort, at det påhviler HE at afholde udgiften til oplagring hos …. HE’s krav om refusion af lagerlejen tages herefter til følge med 108.075 kr. ekskl. moms.

HE har endelig krævet tilbagebetaling af det i henhold til den sagkyndige beslutning af 14. januar 2014 til bygherren udbetalte beløb 3.678.995,23 kr. under henvisning til, at beslutningen er truffet på et forkert grundlag.

Således som sagen er oplyst, har HE ikke godtgjort, at opgørelsen af det økonomiske stade i den sagkyndige beslutning er urigtig. Voldgiftsretten har herved også lagt vægt på, at parterne er enige om den procentvise opgørelse den 17. juli 2013 af byggeriets fysiske stade og opgørelsen af bygherrens indbetalinger. Bygherrens påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Bygherren har nedlagt påstand om erstatning for en forhøjelse af den forventede entreprisesum på 40.669.239,02 kr., med tillæg af moms 50.836.549 kr., til 59.279.002 kr. inkl. moms samt for yderligere byggelånsrente, forsikringspræmier og ejendomsskatter. Da ophævelsen af entreprisekontrakten ikke var berettiget, tages kravene ikke til følge.

Bygherren har videre nedlagt påstand om renter med 476.744,98 kr. af garantitrækket på 3.678.995,23 kr. fra kravets fremsættelse den 16. april 2012 til udbetaling af beløbet den 22. januar 2014 under henvisning til, at stadesagen var en konsekvens af bygherrens ophævelse af entreprisekontrakten, hvorfor bygherren er berettiget til at få erstattet sine omkostninger, såfremt bygherrens ophævelse var berettiget.

Da voldgiftsretten har fundet ophævelsen uberettiget, og da betingelserne i rentelovens § 3, stk. 3, ikke er opfyldt, tages bygherrens krav om forrentning med 476.744,98 kr. ikke til følge.

Der blev forud for voldgiftssagen efter anmodning fra bygherren afholdt syn og skøn, som bygherren forlods har afholdt udgifterne til.

Bygherrens krav om refusion af udgifterne hertil på i alt 51.146,45 kr. henskydes til omkostningsafgørelsen i denne sag, jf. nedenfor.

7. Sagsomkostninger
Voldgiftsretten har ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens genstand og endelige udfald samt sagens varighed og forløb, herunder at der har været afholdt tre skønsforretninger.

Bygherren betaler delvise sagsomkostninger til HE som nedenfor bestemt.

Udgifterne til syn og skøn før og under sagen med i alt 247.458,95 kr. inkl. moms afholdes endeligt at parterne med hver halvdelen.

Omkostningerne forbundet med voldgiftsnævnets behandling af sagen afregnes af bygherren som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes
A/B, BH2 ApS og A/B afd. 20 skal in solidum til HE betale 1.608.075 kr. ekskl. moms med procesrente fra den 16. april 2012.

HE frifindes for de indklagedes påstande.

I delvise sagsomkostninger skal de indklagede ekskl. moms in solidum til HE betale 100.000 kr.

Omkostningerne til syn og skøn i alt 247.458,95 kr. afholdes endeligt af parterne med hver halvdelen.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af de indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.