UGENS DOM: Gælder der en generel tålegrænse, førend rådgiveransvar kan pålægges?

UGD 2021.40.1

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo april 2021, og vedrører en totalrådgiver der hæftede for underrådgivers ansvarspådragende projekteringsfejl, der ikke lå under en bagatelgrænse.

I 2010 indgik en bygherre (BH) og en totalrådgiver (TR) en aftale om et projekt vedr. en udvidelse af en universitetsbygning i København. TR antog en underrådgiver (UR).

Undervejs i byggeriet viste sig behov for ’projektnotater’ som bl.a. omhandlede ændringer eller tilføjelser til projektet.

Under byggeriet opstod uenighed mellem BH og TR om, hvorvidt projektnotaterne havde deres årsag i ansvarspådragende projekteringsfejl.

I 2017 lagde BH derfor sag an mod TR, der adciterede UR.

Parterne var enige om at begære en delafgørelse vedr. 18 projektnotater, hvilket voldgiftsretten imødekom.

BH påstod, at kravet væsentligt byggede på, at der forelå projektmangler, og erkendte, at det som hovedregel er BH, der skal bevise, at der foreligger en mangel.

Under hele byggesagen var der foretaget ca. 2100 projektnotater, og under hovedsagen påstod BH, at 1270 heraf dækkede over projektmangler.

TR og UR påstod heroverfor bl.a. at der måtte gælde en generel tålegrænse i en byggesag som den foreliggende, således at der er et ansvarsfrit område under en vis tærskelværdi, hvor bygherren uden ansvar for rådgiverne må acceptere, at der sker tilretninger af projektet mens det skrider frem. TR og UR mente, at alle de 18 udvalgte projektnotater lå under tålegrænsen samt at BH ikke havde bevist, at have lidt et tab.

Voldgiftsretten
Retten fandt, at der ved flere af projektnotaterne forelå ansvarspådragende projekteringsfejl.

Derudover lagde retten til grund, at afsendelse af et projektnotat ikke i sig selv kunne godtgøre, at projektet var mangelfuldt. Det afgørende er en bevisbedømmelse af hvert enkelt tilfælde. Retten fandt derfor, at BH måtte godtgøre, at der ikke fra BH’s side efterfølgende var blevet fremsat nye eller ændrede ønsker til projektet.

Retten udtalte desuden, at det ved større byggerier, er almindeligt at visse arbejder anvises af rådgiverne og udføres som ekstraarbejder når de konstateres. Der kan derfor i et vist omfang ske efterfølgende tilretninger uden ansvar for rådgiverne, på trods af det teoretisk vil være muligt at beskrive arbejdet i selve projektet.

Det blev dog lagt til grund, at der ikke gælder en generel tålegrænse i den forstand, at enhver efterfølgende ændring af projektet under en vis beløbsmæssig værdi ikke skulle anses for en projektmangel, medmindre der er tale om rene bagateller.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Der kan være mange årsager til udsendelse af projektnotater. De kan bl.a. benyttes til generel kommunikation mellem parterne, forglemmelser i projektet, at projektets udførelse ikke er tilstrækkeligt beskrevet eller at bygherren har yderligere ønsker til ændring af det projekterede. Udsendelse af et projektnotat godtgør derfor ikke i sig selv, at projektet er mangelfuldt.

Det er vigtigt at bemærke, at selvom der ikke er et generelt mangelfrit område for projekteringsfejl under en vis beløbsmæssig grænse, kan stadig der ikke pålægges rådgivere ansvar for fejl, der er rene bagateller.

Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2021.1009 / Sag nr. C-14508

#ugensdom #entrepriseret #bagatel

 

-0O0-

 

BH (advokat Kasper Mortensen og advokat Casper Christiansen) mod TR (advokat Torben Bondrop) Adciteret af TR Underrådgiver UR (advokat Claus Berg)
Voldgiftsnævnet
Indhold

TR’s påstande over for BH:

TR’s påstande over for UR:

UR’s’ påstande:

3. Sagsfremstilling

Byggeri
Byggeriets organisation Aftaler
Udbud

Bemyndigelsesskema Projektnotaterne
Generelt

De udvalgte projektnotater

PN-MEK-442 og PN-EL-377 – iltalarmer PN-EL-322 – ADK på døre
PN-MEK-544 – ventilation for logistik og frysedepoter

PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN-ARK-525 – skrå lysninger mellem vindueskarme og betonvægge og lukning af false. .

PN-MEK-477 overflødige kondensvagter og manglende inkubatorer PN-EL-464 og PN-ARK-633 – OTV
PN-EL-142 – forsyningskabler til elevatorer PN-EL-145 – belysning af vindeltrappe
PN-EL-194 – ny indretning af mødelokaler

PN-MEK 236 – propanventiler på etageafgrening til niveau 2 og 3

PN-ARK-155 og PN-ARK-173 – justering af porebetonvæg i kerne #1 PN-ARK-529 – blybånd i auditorier
PN-ARK-280 – hærdede glasplader mellem inventar og mørklægningsgardiner

4. Forklaringer

BH-V1
BH-V2

BH-V3

BH-V4

BH-V5

TR-V1

TR-V2

UR-repr UR-V1
UR-V2

UR-V3

UR-V4

BH-V6

UR-V5

UR-V6

5. Procedure

Generelt
Projektnotaterne

PN-MEK-442 og PN-EL-377 – iltalarmer PN-EL-322 – ADK på døre
PN-MEK-544 – ventilation for logistik og frysedepoter

PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN-ARK-525 – skrå lysninger mellem vindueskarme og betonvægge og lukning af false. .

PN-MEK-477 overflødige kondensvagter og manglende inkubatorer PN-EL-464 og PN-ARK-633 – OTV
PN-EL-142 – forsyningskabler til elevatorer PN-EL-145 – belysning af vindeltrappe
PN-EL-194 – ny indretning af mødelokaler

PN-MEK-236 – propanventiler på etageafgrening til niveau 2 og 3

PN-ARK-155 og PN-ARK-173 – justering af porebetonvæg i kerne #1 PN-ARK-529 – blybånd i auditorier
PN-ARK-280 – hærdede glasplader mellem inventar og mørklægningsgardiner

6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

1. Sagens anlæg og forberedelse
Advokat Kasper Mortensen har ved klageskrift modtaget den 27. oktober 2017 anmodet Voldgiftnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem bygherre BH (herefter »BH«) og totalrådgiver TR A/S (herefter »TR«) om krav om betaling af øgede udgifter som følge af mulige projekteringsfejl m.m. i forbindelse med opførelsen af en bygning til laboratorier, undervisningslokaler m.v. i …. Ved adcitationsklageskrift modtaget den 22. december 2017 har TR adciteret underrådgiver UR A/S (herefter »UR«).

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf vedtaget at nedsætte en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« 2010 bestående af afdelingschef Niels Bank, arkitekt
m.a.a. Kim Christiansen, landsdommer Ole Græsbøll Olesen, forhenværende landsdommer Lisbeth Parbo og højesteretsdommer Michael Rekling med sidstnævnte som formand.

Den 6. maj 2020 besluttede voldgiftsretten efter parternes enighed herom, at BH’s påstand 5.1 og 5.2, som nedlagt i BH’s processkrift II af 28. april 2020 om projektnotater, udskilles til først og særskilt afgørelse. Som en konsekvens heraf behandles også TR’s afledte påstande over for UR vedrørende nogle af de samme projektnotater under den udskilte sag. Denne kendelse er således en delafgørelse vedrørende nogle af de spørgsmål, som indgår i voldgiftssagen anlagt ved BH’s klageskrift af 27. oktober 2017 – herefter benævnt hovedsagen.

…

Under hovedsagen har Voldgiftsnævnet den 22. januar 2019 bl.a. udmeldt Kenneth Christiansen og Klaus Rask Petersen og den 5. februar 2019 udmeldt Ole Holst som skønsmænd. De har den 28. august 2019 afgivet skønserklæring bl.a. vedrørende kontraktstridige funktionsudbud og vedrørende forringet indkøbsposition. Den 18. juni 2020 har skønsmændene afgivet en tillægserklæring vedrørende forringet indkøbsposition.

2. Påstande og hovedforhandling
Hovedforhandlingen fandt sted den 9., 11., 12. og 30. november og 2. december 2020, 2., 5. og 12. februar 2021 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

For BH mødte advokat Kasper Mortensen, advokat Casper Christiansen, BH-V2 og BH-V1.

For TR mødte advokat Torben Bondrop, advokat Tobias Holm Yde, advokatfuldmægtig Andreas Rye-Andersen, TR- V1, TR-V2 og ….

UR advokat Claus Berg, Tine Pii og Mette Thiel.

Ved hovedforhandlingens indledning nedlagde parterne følgende påstande:

BH’s påstande

Påstand 5.1: TR skal anerkende, at udgivelsen af følgende projektnotater skyldes ansvarspådragende projekteringsfejl, som TR er erstatningsansvarlig for:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-ARK-338 og PN-ARK-374

• PN-ARK-525

• PN-MEK-477

• PN-EL-464 og PN-ARK-633

• PN-EL-142

• PN-EL-145

• PN-EL-194

• PN-MEK-236

• PN-ARK-155

• PN-ARK-173

• PN-ARK-529

• PN-ARK-280

Påstand 5.2: TR skal anerkende, at BH’s tab som følge af udgivelsen af følgende projektnotater udgør mindst:

• 70.118,60 kr. ekskl. moms for PN-MEK-442 og PN-EL-377

• 476.171,00 kr. ekskl. moms for PN-EL-322

• 585.316,00 kr. ekskl. moms for PN-MEK-544

• 66.851,50 kr. ekskl. moms for PN-ARK-338 og PN-ARK-374

• 167.855,00 kr. ekskl. moms for PN-ARK-525

• 2.343.048,00 kr. ekskl. moms for PN-MEK-477

• 575.919,00 kr. ekskl. moms for PN-EL-464 og PN-ARK-633

• 93.214,00 kr. ekskl. moms for PN-EL-194

TR’s påstande over for BH:

Principalt: Frifindelse. Subsidiært: Frifindelse for tiden. TR’s påstande over for UR:
1. UR skal anerkende, at udgivelsen af følgende projektnotater skyldtes ansvarspådragende projekteringsfejl, som UR over for TR er erstatningsansvarlig for, såfremt TR dømmes til at anerkende at være erstatningsansvarlig for udgivelsen over for BH:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-MEK-477

• PN-EL-464 og PN-ARK-633

• PN-EL-142, PN-EL-145 og PN-EL-194

• PN-MEK-236

2. UR skal over for TR anerkende, at BH’s tab som følge af udgivelsen af følgende projektnotater udgør mindst de nedenfor oplistede beløb, såfremt TR dømmes til at anerkende størrelsen af de påståede tab over for BH:

• 70.118,60 kr. ekskl. moms for PN-MEK-442 og PN-EL-377

• 476.171,00 kr. ekskl. moms for PN-EL-322

• 585.316,00 kr. ekskl. moms for PN-MEK-544

• 2.343.048,00 kr. ekskl. moms for PN-MEK-477

• 575.919,00 kr. ekskl. moms for PN-EL-464 og PN-ARK-633

• 93.214,00 kr. ekskl. moms for PN-EL-194

UR’s påstande:

1.1 Over for TR’s påstand 1 har UR ved hovedforhandlingens indledning nedlagt følgende påstande: Frifindelse for så vidt angår følgende projektnotater:
• PN-MEK-442 og PN-EL-377 (rum 09-01-49 og rum 09-01-61 samt rum 07-5-152A og rum 07-7-154B)

• PN-EL-322

• PN-MEK-477 (for så vidt angår forøgelsen af inkubatorer (CTS-signalkabler) fra 94 til 163)

• PN-EL-145 og

• PN-EL-194

UR har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår følgende projektnotater:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377 (rum 07-2-149A og rum 07-7-145A)

• PN-MEK-544

• PN-MEK-477 (for så vidt angår overflødige kondensvagter og medregning af 52 i stedet for 94 inkubatorer (CTS-signalkabler))

• PN-EL-464 og PN-ARK-633

• PN-EL-142 og

• PN-MEK-236

1.2 Over for TR’s påstand 2 har UR taget bekræftende til genmæle, i det omfang TR får medhold i sin påstand 1 over for UR.

Ved et påstandsdokument af 27. november 2020 har UR ændret sine påstande over for TR til følgende påstande:

1.1 Over for TR’s påstand 1 har UR nedlagt følgende påstande: Frifindelse for så vidt angår følgende projektnotater:
• PN-EL-145 og

• PN-EL-194

UR har taget bekræftende til genmæle for så vidt angår følgende projektnotater:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-MEK-477

• PN-EL-464 og PN-ARK-633

• PN-EL-142 og

• PN-MEK-236

1.2. Over for TR’s påstand 2 har UR taget bekræftende til genmæle, i det omfang TR får medhold i sin påstand 1 over for UR.

Parterne er enige om, at spørgsmål om forældelse, for sen reklamation og retsfortabende passivitet ikke er omfattet af den udskilte sag.

Der blev under hovedforhandlingen afgivet forklaring af BH-V1, BH-V2, BH-V3, BH-V4, BH-V5, TR-V1, TR-V2, UR-V1, UR-V2, UR-V3, UR-V4, BH-V6, UR-V5 og UR-V6.

I forbindelse med at sagen blev optaget til kendelse, erklærede parterne sig indforstået med, at voldgiftsrettens kendelse ikke indeholder en fuldstændig sagsfremstilling eller gengivelse af de afgivne forklaringer og advokaternes procedure, men i det væsentlige alene gengivelse af parternes påstande, voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagsfremstilling
Byggeri

Byggesagen omfattede en udvidelse af …’s bygning, benævnt … beliggende på …i København. Udvidelsen benævnes
…. Omfanget af byggeriet var på 42.700 m2 (24.700 m2 laboratorier, kontorer og fællesfunktioner og 18.000 m2 foyer, kantine, auditorier, undervisningslokaler og teknik). 7.700 m2 af det gamle … blev revet ned for at give plads til den nye bygning og en ny forplads ud mod …vej. Ifølge konkurrenceprogrammet skulle byggeriet oprindelig alene have været 35.000 m2, men størrelsen på byggeriet blev ændret flere gange indtil de realiserede 42.700 m2. Med byggeriet voksede det samlede … -kompleks fra 105.000 m2 til 140.000 m2.

… er 15 etager højt fra gadeplan og måler 75 meter. … hviler konstruktionsmæssigt på en lav base, der indeholder alle fælles faciliteter, herunder foyer, kantine og auditorier til undervisningsbrug. Tårnet bindes sammen både horisontalt og vertikalt af et åbent atrium, hvor en gennemgående vindeltrappe både visuelt og fysisk forbinder de 15 etager. Rundt om trappen ligger der for hver etage et »Forskertorv«, der fungerer som mødested og fællesskabsrum for de ansatte.

Byggeriets organisation

Processen omkring opførelsen af … startede i 2010, hvor BH sammen med [lejeren], i foråret 2010 udskrev en international konkurrence, hvor syv anerkendte danske og internationale arkitekt- og ingeniørfirmaer havde kvalificeret sig til at komme med forslag til udbygning af … -komplekset. Projektkonkurrencen blev vundet af TR med UR som underrådgiver for ingeniørfagene.

Bygherre var BH. Byggeriet blev finansieret ved, at … ydede 700 mio. kr., og staten ydede 700 mio. kr. Resten skulle finansieres ved husleje fra lejeren, …, med …som bruger.

… var BH’s bygherrerådgiver.

BH-BL varetog BH’s byggeledelse.

TR var totalrådgiver, arkitekt og projekteringsledelse med UR som underrådgiver (herefter samlet benævnt TR).

Opførelsen af … begyndte i 2012, og arbejderne blev udbudt og udført i mere end 20 fagentrepriser. Aflevering skete den 30. juni 2016, dog således at en række arbejder blev udskudt. Bygningen blev officielt indviet den 18. januar 2017.

Aftaler

Aftaler BH og TR indgik den 5. september 2011 en totalrådgiveraftale vedrørende udbygning af … – bygningskomplekset. Efter Totalrådgiveraftalens afsnit 2.1 omfatter den aftalte opgave teknisk rådgivning og bistand vedrørende følgende arbejder:

• Arkitektarbejderne

• Ingeniørarbejderne

• Konstruktionsarbejderne

• VVS- og ventilationsarbejderne

• El-arbejderne

• Landskabsarkitektarbejderne.

Efter Totalrådgiveraftalens pkt. 3.1 er ABR 89 gældende bl.a. med de tilføjelser og ændringer, som følger af PAR og FRI’s Vejledning i projektgranskning, november 1996, Danske Ark, PLR og FRI’s fælles ydelsesbeskrivelse, »Anlæg og Planlægning«, april 2006 og PAR og FRI’s ydelsesbeskrivelse, »Som udført«, februar 2000.

Efter pkt. 3.3 skal arbejdet bl.a. udføres i overensstemmelse med AB 92 med BH’s tilføjelser AB 92 TF februar 2003. Ifølge Totalrådgiveraftalens pkt. 4 omfatter TR’s ydelser bl.a. følgende:
• Byggeprogram inklusive rumskemaer og ydelser i forbindelse med totaløkonomi

• Projekteringsledelse

• Dispositionsforslag

• Projektforslag

• Forprojekt (myndighedsprojekt)

• Hovedprojekt

• Projektopfølgning.

• Fagtilsyn

• Rådgivning i forbindelse med standardinventar og -udstyr

• Projektering af inventar og udstyr.

Byggeledelsen indgik ikke i TR’s ydelser, idet byggeledelsen som nævnt blev varetaget af BH-BL. Totalrådgiveraftalens pkt. 8 indeholder følgende bestemmelse om honorar:
»8 Honorar

For ydelserne under pkt. 4.1 er der aftalt honorar på 12 % af de realiserede honorarbærende udgifter i indeks 120,1 for følgende:

• Midlertidig …hovedindgang

• Sammenbygning med eksisterende …

• Implementering af helhedsplan inkl. ledninger indenfor konkurrenceområdet

• Laboratoriebygning inkl. kælder og varemodtagelse – 30.000 m2 brutto evt. omlægning af P-kældernedkørsel

• Kantine- og undervisningsbygning -3.500 m2 brutto

• Auditoriebygning – 1.500 m2 brutto

Ved klientens godkendelse af tillægsydelser samt brug af de uforudselige udgifter honoreres rådgiveren som beskrevet ovenfor.«

Totalrådgiveraftalens pkt. 11 indeholder bl.a. følgende bestemmelser om ansvar:

»11 Ansvar

Rådgiverens ansvar er begrænset til den tegnede projektforsikrings dækningssummer.

Rådgiveren er forpligtet til at overholde reglerne vedrørende økonomistyring jfr. »Krav til rådgivere«.«

Efter pkt. 12 skal rådgiveren tegne og betale en projektforsikring med en dækningssum på 20 mio. kr. for person- og tingsskade.

Som bilag 3.7 til Totalrådgiveraftalen findes BH’s regler »Krav til rådgivere« version 12a af 1. juli 2007. I indledningen hertil anføres det bl.a.:

»Indledning

Formålet med dette bilag er at præcisere [BH’s] krav til de kontraktmæssigt tilknyttede rådgivere i byggesager. Kravene supplerer ydelsesbeskrivelserne fra FRI og PAR, der i øvrigt er grundlaget for rådgivningsaftalerne.«

I reglernes pkt. 1. anføres bl.a. følgende:

»1. Generelle krav – alle faser

…

1.6 Økonomi Generelt
Generelt gennemføres økonomistyring i projekter ved hjælp af Byggesagsrapporten.

…

[BH’s] administrative procedurer for gennemførelse af statslige byggearbejder, herunder [BH’s] Formularsystem, skal følges nøje under alle projektets faser.

Ved behov for ændring af budget, skal dette forelægges [BH] med henblik på godkendelse.

…

Byggeledelsen

Byggeledelsen omfatter styring af opgaven under udførelsen, herunder af økonomien. Byggeledelsen er ansvarlig for overholdelse af den aftalte økonomiske ramme/det styrende budget.
Alle økonomiske dispositioner træffes af [BH’s] projektleder. Det er således gennem denne at nedenstående
bemyndigelser kan opnås.

Byggelederen koordinerer og indgår alle aftaler med entreprenører og leverandører m.v.

Byggelederen er forpligtet til forudgående at forelægge alle dispositioner over rådighedssummer inden for projektets økonomiske ramme for [BH’s] projektleder, på det af denne udleverede Bemyndigelsesnotat, og må først indgå aftale når den fornødne bemyndigelse er givet. Bemyndigelsesnotat med de af byggelederen ønskede bemyndigelser påført fremsendes i god tid inden afholdelse af økonomimøde, således at disse kan vurderes forinden mødet. Bemyndigelse gives af [BH’s] projektleder ved underskrift på bemyndigelsesskemaet ved mødet, eller ved anden aftale.

Forinden bemyndigelse kan ske skal byggelederen fremkomme med en redegørelse (begrundelse) for den påtænkte disposition – dette kan gøres ved mødet, og skal efterfølgende foreligge i skriftlig form, senest samtidig med tillægsaftalen. …

Uanset bemyndigelsen forbeholder [BH] sig ret til at drage rådgiveren til ansvar for ekstraomkostninger, såfremt disse skyldes rådgiverens forhold, herunder fejl og mangler ved projektmaterialet.«

TR og UR indgik den 8. november 2011 en underrådgivningsaftale på baggrund af Totalrådgivningsaftalen. Efter Underrådgivningsaftalens pkt. 2.1, omfattede aftalen teknisk rådgivning og bistand for alle ingeniørarbejder i forbindelse med byggeriet. I pkt. 3.1 og 3.2 er anført:

»3. Aftalegrundlag

3.1 Grundlaget for aftalen er: Totalrådgiveraftale om teknisk rådgivning og bistand dateret 2011-09-05, indgået mellem klienten [TR] og [BH] og efterfølgende kaldet »Totalrådgiveraftale«. Alle de i Totalrådgiveraftalen indeholdte bestemmelser er gældende for rådgiver i det omfang, de er relevante for rådgivers ydelser.

3.2 … ABR 89 med de tilføjelser og ændringer, som fremgår af nærværende aftale«.

Det fremgår af Underrådgivningsaftalens pkt. 4.1, at alle ingeniørmæssige ydelser i henhold til Totalrådgiveraftalen udføres af UR i henhold til den aftalte ydelsesfordeling.

Af afkrydsninger i skema i et bilag til Underrådgivningsaftalen om ydelsesfordeling fremgår bl.a., at TR skulle yde rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse, at TR skulle yde rådgivning i forbindelse med standardinventar og
-udstyr – dog er der ud for denne post også sat et kryds med en parentes om ud for UR – at begge skulle yde rådgivning i forbindelse med projektledelse/procesrådgivning, og at TR skulle yde rådgivning i forbindelse med særlige krav om tilgængelighed »jf. [BH’s] Kvalitetsstandard for tilgængelighed«.

Udbud

I marts 2012 blev entreprise E01 Forberedende arbejder og entreprise E02 Byggeplads udbudt. E01 indgik kontrakt den 3. juli 2012, og E02 indgik kontrakt den 15. juni 2012.

I november 2012 blev entreprise E03 Råhus udbudt, og der blev indgået kontrakt med E03 den 6. marts 2013.

I februar 2013 blev entreprise E04 Facade udbudt, men der fremkom ingen antagelige tilbud, da alle tilbuddene var over budgettet. Udbuddet blev derfor aflyst.

I maj 2013 blev entrepriserne E05-E17 udbudt. I perioden fra november 2013 til marts 2014 blev der indgået kontrakter med E10, E11, E12, E13, E14 og E17 og med E05 og E08 for så vidt angår fremskudte arbejder. De øvrige af disse udbudte entrepriser blev underlagt besparelser og blev omprojekteret.

I juni-august 2013 blev E04 udbudt på ny anden og tredje gang med forhandling, og der blev indgået kontrakt med E04 den 20. december 2013.

I januar-februar 2014 blev entreprise E06A, E06B, E06C, E07A, E08A, E09A, E15AA, E15CC, E19 og E05A udbudt. Bortset fra E07A blev der indgået kontrakt med disse i perioden fra april 2014 til august 2014.

I april 2014 indledtes der dialog med AV-leverandøren, der var en bygherreleverance, og det førte til indgåelse af kontrakt med denne.

I juli 2014 blev entreprise 07AA Banevarebelægning udbudt på ny som følge af ukonditionsmæssige tilbud ved den tidligere tilbudsafgivelse. Der blev indgået kontrakt med 07AA den 14. oktober 2014.

I marts-oktober 2015 blev entrepriserne E23, E15EE (bygherreleverancer), E18A og E18B udbudt. Der blev indgået kontrakt med disse i perioden fra juni 2015 til februar 2016.

Bemyndigelsesskema

BH har fremlagt et skema (bilag 393) kaldet Bemyndigelsesskema eller BMS-skema endeligt. Skemaet viser en kategorisering efter hver entreprise af projektnotater og aftalesedler med beløb, hvor bl.a. hvert enkelt projektnotat er oplistet med nummer og dato, og hvor der er foretaget en sammenkædning med den aftaleseddel, der dækker over arbejde indført med det pågældende projektnotat. Endvidere er der angivet årsager til det pågældende projektnotats udarbejdelse med koder for uforudseelige udgifter, byggepladsdrift, fejl, mangel, andet entreprenørdesign, projektændring, AV, [lejer] leje, [lejer] tilkøb og uklassificeret. Med betegnelsen »ATR« blev det markeret, at TR var bemyndiget til at indgå en aftaleseddel. Hvert projektnotat er markeret med farven rød, gul eller grøn. Efter det oplyste indikerer rød, at BH og TR under forhandlinger var uenige om den anførte årsag til projektnotatets udstedelse, farven gul at hver part ville overveje sin stilling hertil nærmere, og farven grøn at parterne var enige om den anførte årsag.

Ved brev af 10. juni 2015 skrev TR-V2, TR, følgende til BH att. BH-V3 bl.a.:

»Kære …

På baggrund af møde med TR’s forsikringsselskab skal vi fremkomme med følgende kommentar til fremsendt skrivelse fra [BH] den 6.5.2015, hvor [BH] ikke vil betale for den fremsendte faktura vedr. honorar af bemyndigede UF. Faktura nr. 56934 er fremsendt til [BH] ultimo marts 2015.

TR anerkender ikke den af [BH] dikterede terminologi vedr. »Fejl«, »Mangler«, »UF«, »Ændringer«, idet der er begrebsforvirring i forhold til eventuelle anmeldte forsikringsfejl. Det er afgørende for forsikringsdækning, at »fejl«

erstattes med »afvigelse« – og at dette kan næppe undgås helt fremover. Hvor dette er sket/sker, skal ordet »fejl« forstås som »afvigelse«.«

Projektnotaterne

Under denne delforhandling har voldgiftsretten som nævnt besluttet, at BH’s påstande om visse projektnotater udskilles til først og særskilt afgørelse. Den udskilte sag omfatter også TR’s afledte påstande over for UR vedrørende nogle af de samme projektnotater.

Genstanden for den udskilte sag er nærmere blevet tilrettelagt således, at BH har udvalgt 10 projektnotater, og TR og UR i forholdet til BH har udvalgt 8 projektnotater af det meget store antal projektnotater, der indgår i tvisten i hovedsagen. Der er således udvalgt i alt 18 projektnotater, hvoraf nogle indbyrdes angår samme problemstilling.

Generelt

Til brug for sagen har UR-repr., UR, på anmodning fra UR udarbejdet en redegørelse af 19. februar 2018 for, hvordan projektnotater efter UR’s opfattelse blev anvendt under byggeriet. I redegørelsen er anført følgende:

»Redegørelse for anvendelse af projektnotater Formål med projektnotater

Bygherren har krævet, at alt projektrelateret kommunikation efter kontraktindgåelse mellem bygherre og entreprenør, skal dokumenteres ved et projektnotat, for derved at kunne styre byggesagens økonomi og aftalemæssige forhold.

Et projektnotat (PN) kan omfatte forskellige forhold, såsom:

Projektpræciseringer

Omfatter typisk fremsendelse af supplerende detaljer, samlingsdetaljer, supplerende mål, farvevalg, præcisering og forståelse af projektmateriale, konfirmering af aftalte justeringer mellem bygherre/byggeledelse og entreprenør, supplerende nummereringer, etc.

Projektpræciseringer indeholder sædvanligvis ikke økonomiske forhold

Justering for projektmangler

Mangler i projektet opsamles og udsendes. Mangler omfatter ikke medtagede bygningselementer m.v.

Implementering af bygherreændringer

Dette omfatter udsendelse af projektmateriale hidrørende fra bygherreændringer inkl. brugerrelaterede ændringer. Dette omfatter eksempelvis ændring til symmetrisk belysning, ændring af etage 14, ændring af sluseforhold etage 4, forhold relateret til ændringer af udstyr, kvalitetsløft for belysningsarmaturer, kvalitetsløft for AV-udstyr, supplerende ABDL-døre, ændringer af laboratorieutilities, ændringer af forsyning til frysere, etc.

Endvidere omfatter disse projektnotater bygherrerelaterede forhold hidrørende fra bl.a. supplerende myndighedskrav, supplerende krav fra forsyningsselskaber, ændrede forudsætninger for eksisterende forhold ved tilslutning til eksisterende bygning og ikke kendte elementer i jord.

Projektnotaterne har omfattet flytning mellem entrepriser f.eks. flytning af restydelser fra E03 til E17. Endelig omfattes bygherrens aktivering af indhentede optioner.

Projektnotaterne omfatter desuden følgevirkning for tilstødende entrepriser.

Mængdeverificering

Projektnotater omfatter de enkelte entreprisers afstemning af konsekvens for gennemførte mængdeverifikationer. Mængdeverifikationerne skal jf.

Byggesagsbeskrivelsen gennemføres senest 20 arbejdsdage efter kontraktindgåelsen.

Implementering af entreprenørændringer

Dette omfatter udsendelse af projektmateriale hidrørende fra ønskede entreprenørændringer som vil medføre behov for projektmæssige korrektioner. Dette har eksempelvis omfattet ønsker om ændring af armeringskoncept for bundplade, skift til strittekasser, ændring af søjlekoblere, flytning af ABA-meldere i loftsplader, ændringer af bredde for facaderammer m.v.

Eksempelvis har ændringen af bredde for facaderammer, som konsekvens medført behov for at implementere ændringer af varmegivere i facaderammer.

Implementering af entreprenørændringer kan være baseret på emner præsenteret i entreprenørens Tekniske Forespørgsler (TF) eller Afvigebegæring (AVB).

Implementering af entreprenør valgte produkter, materialer og systemløsninger

Udbuddene er gennemført baseret på EU-udbud, hvor specifikke fabrikater og typer ikke må angives. Efter kontraktindgåelse er projektet justeret mht. de valgte fabrikater og produkter, hvor dette vil have en projektmæssig indflydelse, herunder påvirkning til afledte entrepriser.

For visse entrepriser, bl.a. gældende for E15, er valg af fabrikater og produkter fremkommet meget sent i byggeprocesserne, hvilket har forårsaget forøgede påvirkninger til afledte entrepriser.

Implementering af entreprenørvalgte produkter og materialer kan være baseret på emner præsenteret i entreprenørens Tekniske Forespørgsler (TF) eller arbejdstegningsproduktion.

Korrigering efter entreprenørernes udførelsesfejl

Dette omfatter projektmæssig korrigering efter udførelsesfejl, både i den entreprise der har udført en afvigelse, og i de entrepriser, der er berørt af fejlen, f.eks. placering af gulvvarmeslanger under dæk, da disse var glemt istøbte, fejlgeometri for kernerundinger, dårligt støbte tårndæk m.v.

Implementering af projektmæssig korrigering af entreprenørfejl kan være initieret af entreprenørens Afvigebegæring (ABV).

Entreprenørfejl vedrørende kollisioner er angivet separat som PN-INST.

Kommentering af entreprenørernes arbejdstegninger

Dette omfatter kommentering af entreprenørernes arbejdstegninger.

Fra byggeaktiviteternes start primo 2012 var administrativ anvisning fra byggeledelsen desværre ikke på plads, så kommentering af entreprenørtegninger er således foregået delvist via projektnotater, tekniske forespørgsler og tilsynsnotater.

Projektmæssig koordinering mellem entrepriser jf. PN-INST

Dette har omfattet de særlige koordineringsbehov, der er opstået omkring kollisioner. Årsagen til kollisionerne er primært entreprenørrelaterede forhold.

Projektmæssige justeringer som følge af forskudte udbud

Dette omfatter korrigering af projektmateriale forårsaget af forskudte udbud. De største aktiviteter desangående har omfattet korrigering af råhusprojektet og loftsplaner efter færdiggørelse af arkitektprojektet medio 2013 og primo 2014.

Projektmæssige besparelser

Dette omfatter korrigering af projektmateriale for at initiere besparelser. Dette har eksempelvis omfattet udeladelse af visse bygningselementer f.eks. udeladelse af forsyning til -150 graders frysere.

Korrigering af projektmæssige ændringer initieret af TR Projektnotater omfatter TR’s korrigering af projekt, eksempelvis omfattende færdigkoordinering af loftsplaner, konsekvensrettelser, behov for at korrigere projektafvigelser, korrigere projektmæssig afstemning mellem entrepriser, flytning af ydelser mellem entrepriser etc.

Projektnotatprocedure

Bygherren har krævet, at alt projektrelateret kommunikation efter kontraktindgåelse mellem bygherre og entreprenør, skal dokumenteres ved et projektnotat. Den med bygherren aftalte procedure vedrørende projektnotater indeholder endvidere det krav, at der f.eks. for en ændring, der har indflydelse på flere entrepriser, skal der udarbejdes et projektnotat pr. entreprise.

Der har endvidere været anvendt den praksis, at projektnotater for et givet emne typisk opdeles og udsendes pr. tårnetage for eksempel svarende til byggeriets fremdrift eller udsendes som 1 projektnotat med revisioner gældende for hver etage. Dette kan betyde, at en enkel ændring let kan være årsag til udsendelse af mere end 20 – 30 projektnotater eller revisioner, svarende til 1 stk. for hver entreprise ganget med 1 stk. for hver etage.

Projektnotater (PN) udarbejdes endvidere som konsekvens af de Tekniske Forespørgsler (TF), der resulterer i en økonomisk korrektion, og af entreprenørernes afvigebegæringer (AVB) der medfører projektkorrektioner/økonomisk korrektion.

Procedurer, herunder gældende for projektnotater, blev drøftet mellem [BH], byggeledelse og TR fra sep. 2012 til medio 2013 desværre uden resultat. …

Den af TR forventede procedure for styring og administration af projektnotater var baseret på en proces, hvor [BH] og byggeledelse skulle indgå i en godkendelsesproces inden eksekvering. Dette blev ikke implementeret i administrative anvisninger, endende med at byggeledelsen udsendte »Praktiske oplysninger for nye entrepriser, rev. april 2014« hvor proceduren beskrives som følgende:

Projektnotater, PN:

1. PN med præciseringer eller ændringer til projektmaterialet udarbejdes af TR.

2. TR uploader PN i pdf-format på Byggeweb og fordeler til de pågældende entrepriser samt til TR og BL.

3. Den ajourførte liste over PN’er for den enkelte entreprise findes således altid på Byggeweb.»

De udvalgte projektnotater

I det følgende refereres hovedpunkterne i det faktum, som er forelagt voldgiftsretten, vedrørende hvert af de udvalgte projektnotater eller emnemæssigt sammenkoblede udvalgte projektnotater. Endvidere anføres under hvert projektnotat, hvorledes et eventuelt erstatningskrav opgøres.

PN-MEK-442 og PN-EL-377 – iltalarmer

Den 3. august 2016 udstedte entreprenør E11 teknisk forespørgsel ID: 1675. Heri anføres bl.a.:

»Indtastet placering: I og uden for rum GRN 09-01-49 og GRN 09-01-61

…

Beskrivelse:

Vi mangler oplysninger på placeringer på følgende komponenter til oxygengasalarmsystemerne til rum GRN 09-01- 49 og GRN 09-01-61.

…

Svar/løsninger:

09-08-2016 15:56:00 BIB – UR-V5

Ved besigtigelse af rum med kryobeholdere og kryotap 2016-08-08 med deltagelse af E11 (…), [bruger] (…), TR (…) og UR (… og UR-V5) blev der opnået enighed om at:

– Der skal monteres iltalarmer både i 2 rum i fryserhotel niv. 01 og i de tre rum på hhv. niv. 2x og 2 på 7x, hvor der står kryo-beholdere. E11 har kun de to iltalarmer i fryserhotel med i deres oprindelige pris, så der skal udsendes projektnotat om de øvrige 3.

– Der skal monteres signaler uden for begge døre i fryserhotel rum 09-01-49. Projektnotat skal indeholde ekstra rotorblink samt at alarmcentral giver mulighed for ind/udgange til ekstra horn og lystårn.

– E11 skal udføre intern fortrådning mellem alarmcentral og detektor, blink, horn, lystårn og samleboks. … (fra E11) ønsker noteret, at han ikke mener dette arbejde er indeholdt.

…

15-08-2016 13:04:52 BIB – UR-V5

Møde afholdt 2016-08-15 … med deltagelse af E11 … [bruger] … TR … og UR … medførte ændringer tilføjelser til referat af 2016-08-08.

…

Der blev opnået enighed om at:

– Der skal monteres iltalarmer både i 2 rum i fryserhotel niv. 01 og i de tre rum hhv. niv. 2x og 2 på 7x, hvor der står kryobeholdere. E11 har kun de to iltalarmer i fryserhotel med i deres oprindelige pris, så der skal udsendes projektnotat om de øvrige 3.

…

– Der skal monteres signaler uden for begge døre i fryserhotel 09-01-49. Projektnotat skal indeholde ekstra Blink+horn for montering uden for flugtvejsdør samt at alarmcentral giver mulighed for ind/udgang til lystårn.«

Den 30. august 2016 udstedte UR v/initialerne … [ … ], BIB [UR-V5] PN-MEK-442, og den 4. oktober 2016 udstedtes revision 1 af projektnotatet. I revision 1 anføres bl.a.:

»Emne: Iltalarmer – herunder signaloverførsel fra iltalarmer til CTS og rumautomatik.

…

Entreprise: E11 [mekanik], E12 [ventilation] og E06BC [tømrer] samt E19 [levering af stinkskabe] til orientering

Årsag til projektnotat:

I følgende rum opstilles beholdere for flydende kvælstof …:

• Rum 07-2-149A

• Rum 07-5-152A

• Rum 07-7-145A

• Rum 07-7-154B

• Rum 09-01-49, hvor der også er aftap af flydende kvælstof.

• Rum 09-01-61, hvor der også er aftap af flydende kvælstof.

I udbudsprojekt indgik iltalarmer for rum med aftap af flydende nitrogen, men der skal også monteres iltalarmer i rum med beholdere med flydende nitrogen i supportlaboratorier oppe i tårnetager.

For tilkomne iltalarmer i supportlaboratorier skal lavt iltniveau kunne udløse forceret ventilation i rummet.

1. Projektændring/Arbejde

E11 leverer og monterer komplette systemer for iltalarmer, bestående af alarmcentral/styreboks, iltdetektor, lyspaneler, advarselsblink og horn samt intern fortrådning af komponenterne.

Lyspaneler kaldes også trafiklys … skal placeres hhv. inde i rummene og udenfor rummene.

Advarselsblink og horn skal placeres over dør udenfor rummene. Ved rum 09-01-49, hvor der er en ekstra flugtvejsdør fra rummet skal der også monteres advarselsblink uden for denne dør.

Advarselsblink og horn aktiveres af alarmcentral/styreboks ved alarmniveau – altså ved rød visning på lyspanel.

…

E12

20. Signal fra samleboks for 2 rum i fryserhotel føres til CTS.

E12 installerer kabler inkl. afslutninger mellem samleboks og nærmeste CTS understation eller IBI boks. Ved alarm angives »alarmniveau/lavt iltniveau eller tavlefejl fryserhotel rum 09-01-49 eller 09-01-61 på hovedcentral.

21. Signal fra alarmcentral om alertniveau i hvert af de fire rum niv. 2x, 5x og 7x føres til CTS.

E12 installerer kabler inkl. afslutninger mellem alarmcentraler/styrebokse for Iltalarm og nærmeste CTS understation eller IBI boks.«

Den 30. august 2016 udstedte UR v/initialerne … [ … ] /OZT PN-EL-377, og den 21. februar 2017 udstedtes revision 4 af projektnotatet. I revision 4 anføres bl.a.:

»Emne: Strømforsyning til ilt-alarmer

…

Entreprise: E13 [elektriker] (Til orientering E06BC-E11)

Årsag til projektnotat:

Ilt-alarm central kræver strømforsyning.

E11 udsender PN-MEK-442 og dette PN-EL-377 indeholder følgearbejder for E13.

Rev 1

I udbudsprojektet indgik iltalarmer for rum med aftap af flydende nitrogen, men der skal også monteres iltalarmer i rum med beholdere med flydende nitrogen i supportlaboratorier oppe i tårnetager.

For tilkomne iltalarmer i supportlaboratorier skal lavt iltniveau kunne udløse forceret ventilation i rummet.

1. Orientering

I forbindelse med kryoanlæg/tapning skal der etableres ilt-alarm. Alarmpaneler etableres under E11, men strømforsyning og føringsvej til iltalarmcentral etableres under nærværende entreprise

I følgende rum opstilles iltalarm:

• Rum 07-2-149A

• Rum 07-7-145A

• Rum 07-7-154B

• Rum 09-01-49

• Rum 09-01-61

Rev. 1

• Rum 07-5-152A

Rev 2

Forsyningsgruppen til ilt-alarmer i rum 07-7-145A og 07-7-154B ændres, da forsyningsgruppen i mellemtiden er blevet optaget.

Rev 3

Forsyningsgruppen til ilt-alarmer i rum 09-01-49 og 09-01-61 ændres, da forsyningsgruppen i mellem tiden er blevet optaget.

Rev 4

Forsyningsgruppen til ilt-alarmer i rum 07-2X-149A ændres, da forsyningsgruppen i mellem tiden er blevet optaget.« I en forespørgsel ID 1675 af 3. august 2016 fra entreprenør E11 er anført bl.a.:
»Beskrivelse:

Vi mangler oplysninger på placeringer på følgende komponenter til oxygengasalarmsystemerne til rum GRN 09-01- 49 og GRN 09-01-61.

…

09-08-2016 15:56:00 BIB – UR-V5

Ved besigtigelse af rum med kryobeholdere og kryoaftap 2016-08-08 med deltagelse af E11 (…), [bruger] (…), TR ( …
) og UR (… og UR-V5) blev der opnået enighed om at:

– Der skal monteres iltalarmer både i 2 rum i fryserhotel niv. 01 og i de tre rum på hhv. niv 2x og 2 på 7x, hvor der står kryo-beholdere. E11 har kun de to iltalarmer i fryserhotel med i deres oprindelige pris, så der skal udsendes projektnotat om de øvrige 3.

– Der skal monteres signaler uden for begge døre i fryserhotel rum 09-01-49. Projektnotat skal indeholde ekstra rotorblink samt at alarmcentral giver mulighed for ind/udgange til ekstra horn og lystårn.

– E11 skal udføre intern fortrådning mellem alarmcentral og detektor, blink, horn, lystårn og samleboks.«

Tabsopgørelse

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-MEK-442 har udgjort i alt 298.073 kr. ekskl. moms. Beløbet udgør det samlede beløb for følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 593 oprettet den 13. september 2016 af entreprenør E11 A/S er anført bl.a.:

»PN MEK 442 iltalarm og lystårn

…

Efter gennemgang og udredning iht TF 1675. Omkring iltalarmer og Lystårn.
defineret på pn mek 442.

Sendes hermed TILBUD på udførsel.

…

TILBUD, omfang iht. bilag I alt kr. excl. moms 179.200,00«

Aftalesedlen er underskrevet af E11 den 13. september 2016 og af BH-BL som byggeledelse den 24. oktober 2016. Med rød trykt skrift er der påført følgende to påtegninger på aftalesedlen:
»BIB [UR-V5, UR] kommenteret pr. mail. Pris alt for høj, så [lejer]/[bruger] undersøger. mbokonomi@hplus.dk er informeret. Denne hænger sammen med E12’s AS 361. BRW [UR-V3] 19-09-2016.«

»BL bør afvise aftaleseddel og bede om at få den udspecificeret.

UR og [bruger] vurderer at samlet pris er for høj og at BL bør forhandle prisen ned. BIB [UR-V5] 2016-09-29.«
I en aftaleseddel nr. 361 af 14. september 2016 udstedt af airteam A/S er anført bl.a.: »Emne/omfang: Prissætning
af PN-MEK-442

 

Projektering … 5.370
Timer elarbejde … 12.000
Materialer el … 2.800
Opstart, indregulering, programmering og idriftsættelse 10.740
…
Total 30.910

 

OBS: Arbejdet er uden nedtagning af lofter og reetablering af disse. Salgspris: 30.910 x 1,15 = 35.547,-
Pris excl. moms kr. 35.547,-«

Aftalesedlen er underskrevet af airteam den 14. september 2016 og af byggeledelsen den 12. oktober 2016. I en aftaleseddel nr. 411 af 13. oktober 2016 udstedt af airteam er anført bl.a.:
»Emne/omfang: PN-MEK-442 rev. 1 – Iltalarmer – herunder signaloverførsel fra iltalarmer til CTS og rumautomatik.

Projektering … 2.685
Timer elarbejde … 2.875
Materialer el … 750
Opstart, indregulering, programmering og idriftsættelse 2.685
…
Total 8.995

 

OBS: Arbejdet er uden nedtagning af lofter og reetablering af disse. Salgspris: 8.995 x 1,15 = 10.344,-
Pris excl. moms kr. 10.344,-«

Aftalesedlen er underskrevet af airteam den 13. oktober 2016 og af byggeledelsen den 28. oktober 2016. I en aftaleseddel nr. 674 oprettet den 23. december 2016 af E11 er anført bl.a.:
»PN MEK 442 er opgjort og godkendt tidligere.

Der er så lavet en revision til pn.

Med udvidelse af komponenter i et ekstra rum. opgørelse iht. dette.
Denne aftale omhandler kun det prissatte med intern el, test og dokumentation. Indeholder ingen arbejder som grænser op til dette arbejde.
Ekstra rum 07-5-152A, tilføjet pn mek 442 (rev.1)

Komponenter, … alarmsystem 32.716,00
EL montage inkl. el komponenter
12.334,00
Test og opstart 4.562,00
Dokumentation 5.060,00
I alt excl. moms 54.672,00«

 

Aftalesedlen er underskrevet af E11 den 23. december 2016 og af byggeledelsen den 19. januar 2017.

En aftaleseddel nr. 44 af 26. januar 2017 revideret den 14. februar 2017 udstedt af entreprenør E19 – stinkskabe lyder på 18.310 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af entreprenøren den 14. februar 2017 og af byggeledelsen den 15. februar 2017.

I skønserklæringen af 28. august 2019 har skønsmændene som svar på spørgsmål 2.1 vurderet, at en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven vedrørende arbejdet i henhold til PN-MEK-442 ved en licitation, ville være i alt 258.800 kr. ekskl. moms. Skønsmændene har i svaret bemærket, at projektnotatet omhandler samlede arbejder for el og BMS [CTS]. Skønsmændene har beregnet den samlede pris. Prisen er udregnet uden medtagelse af de- og genmonteringsarbejder og efterfølgende udbedringsarbejder svarende til, at arbejdet indgik i det samlede, oprindelige udbud ved licitation.

BH har herefter opgjort sit tab for PN-MEK-442 til 298.073-258.800 = 39.273 kr. ekskl. moms. BH har således opgjort tabet som forskellen mellem skønsmændenes vurdering af en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven ved en licitation, og BH’s faktisk afholdte omkostninger til opgaven.

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-EL-377 har udgjort 77.114 kr. ekskl. moms. Beløbet udgør det samlede beløb for følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 518 af 21. februar 2017 udstedt af [el-entreprenør] A/S er anført bl.a.:

»Rekvirent:

…

Vedr.:

PN-EL-377 rev 0 til 3 Strømforsyning til ilt-alarmer

Håndtering og indarbejdelse af i alt 4 udgivelser af projektnotat Håndtering af løbende ændringer
Gener ifm forkerte henvisninger i PN samt udførelse af forespørgsel 1836 samt 1847 Koordinering af nedtagning og gener ifm opsatte lukkede lofter
Reetablering af brandtætninger

Fiskning af kabler over lofter
Montering af gruppekabel i allerede færdigmonteret tavle KS, test og økonomi

I en påtegning på aftalesedlen indrammet med en rød firkant er anført:

»TR: Mængde og pris er som TR overslag. TR 2017-02-28
BL«

I en aftaleseddel nr. 518 tillæg 1 af 9. maj 2017 udstedt af [el-entreprenør] er anført bl.a.:

»Rekvirent:

…

Vedr.:

PN-EL-377 rev 4 Strømforsyning til ilt-alarmer Håndtering og indarbejdelse af rev 4 af projektnotat
Trække gruppekabel ud af tavle som var monteret på gr. 4128, denne gr. skal bruges til kaffemaskine.

…

I en påtegning på aftalesedlen indrammet med en rød firkant er anført:

»TR: mængder ok, men høj pris! TR 2017-05-23
BL:«

Aftalesedlen er underskrevet af [el-entreprenør] den 9. maj 2017 og af byggeledelsen den 30. maj 2017.

BH har anført, at BH har foretaget et skøn over, hvor stor en del af omkostningerne der ikke ville kunne have været undgået, selv om TR havde udarbejdet et korrekt hovedprojekt fra starten, og hvor stor en del af omkostningerne der

udgør et reelt tab for BH, fordi omkostningerne ikke var opstået, hvis hovedprojektet ifølge BH’s standpunkt havde været korrekt fra starten. BH har vurderet, at det samlede tab for arbejdet vedrørende PN-EL-377 udgør 40 % af BH’s omkostninger svarende til 30.845,60 kr. ekskl. moms.

BH’s samlede krav vedrørende PN-MEK-442 og PN-EL-377 udgør således 39.273+30.845,60 = 70.118,60 kr., hvilket beløb er BH’s påstand under påstand 5.2. og TR’s påstand over for UR under påstand 2.

PN-EL-322 – ADK på døre

I Revideret byggeprogram dateret juni 2011 udarbejdet af bl.a. TR og UR er anført bl.a.:

»5.4 Flow

5.4.1. Personflow

…

Den daglige trafik til og fra eksisterende … sker via mellembygningen, hvor der etableres ny hovedindgang med personankomst til hele …, herunder også til udbygningen.

…

5.5. Tilgængelighed

Bygningen skal disponeres på en måde, der underbygger krav stillet i »[BH] Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri« (fra februar 2011), hvor statslige bygninger i henhold til FN-konventionen skal bestræbe sig på at forbedre tilgængeligheden for handicappede.

…

5.8.4. Kantine og køkken

…

Der skal være nem og lettilgængelig fysisk sammenhæng mellem foyerområdet i laboratoriebygningen og kantinen. Kantinen skal kunne gøre brug af udenoms arealerne, så man inviteres udenfor at spise i sommerperioden.«

I et notat af 22. juni 2011 med titlen »Notat: Offentlig adgang på ny …« udarbejdet af [bruger] er anført bl.a.:

»Baggrund

Det er et ønske både fra [bruger], [lejer], [BH] og Københavns Kommune at der bliver offentlig adgang til … tårnet. Dette notat har til hensigt at indkredse omfanget af den offentlige tilgængelighed.

En underarbejdsgruppe under bygherregruppen har drøftet disse muligheder og forfattet nærværende notat.

Offentlighedsgruppen har følgende medlemmer:

• BH-V5, [lejer] Byg & Plan (Formand)

• BH-V4, [bruger]

• …, [bruger]

• BH-V6, [bruger]

• …, UR/[bruger]

• …, TR/[bruger]

…

Følgende friheder og begrænsninger i adgangen ser arbejdsgruppen som værende mulige (listet med stigende grad af kontrol):

– Helt fri adgang

– Tidsbegrænset / fri indenfor/udenfor alm arbejdstid

– Ledsaget adgang

– Kontrolleret / under opsyn / styret gæstfrihed

– ADK styret (adgangskort)

– ADK styret + sluse/check point/scanning

…

Adgang til …, inkl. nybygningen Scenarie 1: Fri adgang (ikke relevant)
Scenarie 2: Status quo: åben adgang på hverdage i tidsrummet kl. 7-17 ved alle indgange. Udenfor åbningstid: kun adgang via hovedindgang for personer med kort eller forudgående tilladelse.

Scenarie 3: Kontrolleret adgang ved hovedindgang døgnet rundt

Arbejdsgruppen anbefaler scenarie #2 med mulighed for opgradering til #3 i situationer, der måtte kræve dette.

…

Kantinen (niveau 01)

Scenarie 1: Alle er velkommen. Åbningstid skal defineres. [Bruger]s tilskud gælder kun ansatte og studerende. Der skal derfor opereres med differentierede priser.

Scenarie 2: Kun adgang for ansatte, studerende og inviterede gæster. Arbejdsgruppen anbefaler scenarie #1«.
I Designmanualen til dispositionsforslag dateret oktober 2011 udarbejdet af bl.a. TR og UR er anført bl.a.:

»Oversigt over tilgængelighed

Oversigten over den offentlige tilgængelighed tager udgangspunkt i notatet »Offentlig adgang på Ny …«. Det omtalte notat har til hensigt at indkredse omfanget af den offentlige tilgængelighed til udbygningen af … -komplekset, da det er et ønske både fra [bruger], [lejer], [BH] og Københavns Kommune, at der bliver offentlig adgang til bl.a. tårnet.

…

Adgang til …, inkl. udbygningen: Åben adgang på hverdage i tidsrummet kl. 7-17 ved alle indgange. Udenfor åbningstid: kun adgang via hovedindgang for personer med kort eller forudgående tilladelse.«

I Designmanualen til Projektforslag dateret april 2012 er anført bl.a.:

»12.4 SIKRINGSANLÆG

12.4.1 SMS-SYSTEM

Der etableres et Security Management System (SMS system) for grafisk præsentation og betjening af følgende anlæg:

• ABA

• ADK

• AIA

• ITV

Anlægget forventes udført som et TCP/IP netværksbaseret system. For brandtekniske anlæg henvises til afsnit om Brand.

12.4.2 ADK

Der etableres ADK-anlæg (adgangskontrolanlæg) baseret på et brugervenligt og fleksibelt system.

Anlægget skal så vidt muligt være af samme fabrikat/type som i eksisterende …, eller som minimum kunne udføres, så det kan fungere op imod eksisterende anlæg, særskilt vedrørende persondatabase. Der udføres ADK- anlæg for minimum følgende døre:

• Døre og porte til det fri

• Forskningslokaler

• Adgangsdøre til trappetårne

• Vare, kemikalie & køkken elevatorer.

• GMO område«

Ved en mail af 9. oktober 2012 sendte UR-V1, UR, en række plantegninger til BH-V6, [bruger], …, … og BH-V5, [lejer], samt CC til BH-V4, [bruger], … og …. I emnerubrikken var anført: »(Proj …) Placering af ADK og ITV til kommentering«. I mailen var anført:

»Hej …, … og …

Som aftalt på mødet d. 4/9-12, fremsendes her de foreløbige plantegninger for ADK og ITV indtegnet på det pt. gældende grundlag, og I bedes venligst kommenterer på dette.

…: Vil du kaste et særligt blik på niveau 13 og 14 mht. sikring iht. CBB. Såfremt jeg ikke hører fra jer antager jeg at dette er godkendt.
Ser frem til at høre fra jer.«

Ved en mail af 16. oktober 2012 sendte UR-V1, UR, de samme plantegninger til …, TR, samt CC til UR-repr., UR, og …. Mailen var i mailstreng med den foran anført mail af 9. oktober 2012 til bl.a. BH-V6. I mailen er anført:

« Hej …

På vegne af UR-repr. fremsendes hermed foreløbige plantegninger for ADK og ITV indtegnet på det pt. gældende ark. grundlag d. 9/10-12.

Niveau 14 er ikke fremsendt da dette ikke må sendes pr. mail. Det efterspurgte dørskema mangler og ønskes snarest.«
I en mail af 17. oktober 2012 fra …, TR, til …, TR, er anført følgende:

»Hej ….

Hermed en samlet oversigt over hvor der hvilke rum der skal være ADK automatik ift. hvad der p.t. er angivet i dRofus.

Men mangler dog stadig de sidste input fra … og … ift. hvilke rum der kræver tilsvarende funktioner men mængderne er angivet ift. hvad der er angivet i dRofus men ikke placeret.«

Den 25. februar 2016 udstedte UR v/initialerne … […] PN-EL-322 [revision 0]. I projektnotatet anføres bl.a.:

»Emne: ADK-funktion på døre i kantinen som anvendes i dagligdagen samt aut. på HC-døre [handicapdøre]

…

Entreprise: E13, E04, E06B, E17

Årsag til projektnotat:

Flugtvejsdøre som benyttes i dagligdagen skal have ADK-funktion for styring af brug, samt åbnings- og lukketider, HC-krav om aut på døre som benyttes af hc-brugere.

1. Orientering

Som udgangspunkt er døre til det fri flugtvejsdøre med påsat »panikstang«. Der er ønske om, at udvalgte døre, skal kunne benyttes i dagligdagen. For at disse døre ikke skal gå i alarm ved åbning, er det nødvendigt at etablere ADK- funktion på dørene, samt for styring af åbnings/lukketider. 2 døre skal have automatik for hc-brugere.

2. Omfang

• 6 døre, 22, 23, 24, 25, 30 og 32 etableres med ADK-funktion og tilsluttes ADK-anlæg. Der skal tilsluttes ud-tryk henholdsvis på indvendig side og på udvendig side af dørene.

• 2, af de nævnte 6 døre, 24 og 32 skal har aut, hvortil der skal etableres 230 V forsyning, som tilsluttes direkte i dørpumpe. Hver dør forsynes fra egen gruppe

• Udtryk på udvendig side af aut. døre (2 stk.) skal monteres på stander, som leveres og etableres i nærværende opgave.

• Udvendig kortlæser ved indgang til Bygn. 09.01 Foyer, Bygn. 09.1X og 13.1X skal monteres på stander, som leveres og etableres i nærværende opgave

Betjeningshøjde for kortlæsere og betjeningstryk på standere skal være 1100 mm over færdig terræn. Standerne skal udføres i syrefri rustfri stål, 100×100 mm«

Den 20. maj 2016 udstedte UR v/ initialerne … […] revision 1 af PN-EL-322. Udover det ovenfor anførte anførtes i revision 1 følgende bl.a.:

REV. 1

I oprindelige PN var det først og fremmest udvendige døre i Kantinen, som var omfattet af nærværende PN. Da problematikken har vist sig at være den samme på et antal døre andre steder i byggeriet, er disse ændringer indarbejdet i nærværende PN-EL-322, rev. 1.

…

Revision 1

• Udvendige standere skal ændres til 100x100x1200 (over terræn) Alu, RAL 9005 sort

• 400/16 forsyning for port, bygn.13.01, substral

• Etablering af installationsliste 30×56, Alu, RAL 9016 hvid omkring dørparti, D-13-01-17-01 bygn. 13.01, som vist på SL-EL-322.11

• Etablering af 20 mm stålrør, galvaniseret på yderside ar dørparti, D-13-01-17-01, bygn. 13.01 for installation til ADK-kortlæser på stander. Rør skal afsættes med 150 mm over terræn til 300 mm under terræn. Gennemføring i dørramme etableres af anden entreprenør.

• Etablering af stander med ADK-læser samt »ud-tryk« (funktion i dagtimerne) ud for dør 13-01-17-01, bygn.13.01. Føringsrør i terræn er etableret.

• Udtryk skal ændres til ADK-læser ved dør D-13-2-G2-01, bygn.13.2X

• Etablering af installationsliste 30×56, Alu, RAL 9016 omkring dørparti, D-13-2-G2-01 bygn. 13.2X, som vist på SK-EL-322.11

• 230 V stikkontakt for aut. dør for dør D-09-1-2-15, bygn. 09.1X

• Udflytning og etablering af stander med ADK-læser ud for dør 09-1-2-15, bygn.09.1X. Føringsrør i terræn er etableret.

• Etablering af installationsliste 30×56, Alu, RAL 9016 omkring dørparti, D-09-1-2-15 bygn. 09.1X, som vist på SK- EL-322.11

• Etablering af 20 mm stålrør, galvaniseret på yderside ar dørparti, D-09-1-2-15, bygn. 09.1X for installation til ADK-kortlæser på stander. Rør skal afsættes med 150 mm over terræn til 300 mm under terræn. Gennemføring i dørramme, udvendig side, etableres af anden entreprenør.

• 230 V stikkontakt for aut. dør for dør D-09-01-1-10, bygn. 09.01

• Udflytning og etablering af stander med ADK-læser ud for dør 09-01-1-10, bygn.09.01. Føringsrør i terræn er etableret.

• Etablering af installationsliste 30×45, Alu, RAL 9016 hvid omkring dørparti, D-09-01-1-10 bygn. 09.01, som vist på SK-EL-322.11

• Etablering af 20 mm stålrør, galvaniseret på yderside ar dørparti, D-09-1-2-10, bygn. 09.01 for installation til ADK-kortlæser på stander. Rør skal afsættes med 150 mm over terræn til 300 mm under terræn. Gennemføring i dørramme, udvendig side etableres af anden entreprenør.«

Den 17. juni 2016 udstedte UR v/initialerne … […] revision 2 af PN-EL-322. Udover det, der som anført ovenfor blev anført i revision 0 og revision 1, anførtes i revision 2 følgende bl.a.:

Rev. 2

• Dør 14, Substrat, Bygn. 13.01 skal etableres med ADK-anlæg. Ud-funktion etableres i indvendigt dørgreb, af anden entreprenør

• Dør 29, Kantine etableres med ADK-funktion og tilsluttes ADK-anlæg. Der skal tilsluttes ud-tryk henholdsvis på indvendig side og på udvendig side af dørene.

• Etablering af installationsliste 30×56, Alu, RAL 9016 hvid omkring dørparti, dør 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 34 og 35, Kantine som vist på SL-EL-322.11

• Hulboring 20 mm fra top dørhul til 200 mm over nedhængt loft som vist på SK-EL-312.1-4«

Den 6. oktober 2016 udstedte UR v/ initialerne … […] revision 3 af PN-EL-322. Udover det, der som anført ovenfor blev anført i revision 0,1 og 2, anførtes i revision 3 følgende bl.a.:

Rev. 3

Tilpasning til leverede komponenter (komponenter ikke kendt ved udbud).

…

Rev. 3

• Strømforsyning/tilslutningsmateriel for aut. døre Foyer 07.1X ændres fra at være 230 V stikkontakter til sikkerhedsafbrydere, 2 stk. Fra sikkerhedsafbryder fremføres fast installation til dørpumpe. Se SK-EL-322.7

• Strømforsyning/tilslutningsmateriel for aut. dør Foyer 09.1X ændres fra at være 230 V stikkontakt til sikkerhedsafbryder (1 stk.). Fra sikkerhedsafbryder fremføres fast installation til dørpumpe. Se SK-EL-322.9«

Den 4. oktober 2017 udstedte UR v/ initialerne … […] revision 4 af PN-EL-322. Udover det, der som anført ovenfor blev anført i revision 0,1,2 og 3, anførtes i revision 4 følgende bl.a.:

Rev. 4

Bestykning af enkelte standere er ikke leveret som ønsket af [bruger] og angivet i nærværende PN

…

Rev. 4

På samtlige leverede 6 udvendige stander skal åbningstryk tilsluttes. I nærværende rev. 4 er der kun medtaget SK- EL-322.12, Standerplacering niv. 01 og SK-EL-322.13 Standerplacering niv. 1X

…

Rev. 4

• Dør 03-01-1-06: Tryk skal tilsluttes. ADK-læser skal frakobles, demonteres og erstattes med blændplade.

• Dør 03-01-1-10: Tryk skal tilsluttes. ADK-læser skal frakobles, demonteres og erstattes med blændplade.

• Dør 09-01-1-10: Tryk skal tilsluttes.

• Dør 09-01-2-15: Tryk skal tilsluttes.

• Dør 09-01-2-17: Tryk skal tilsluttes ADK-læser skal frakobles, demonteres og erstattes med blændplade.

• Dør 13-1-TR-2-02-15: Tryk skal tilsluttes.«

Tabsopgørelse

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-EL-322 har udgjort 637.171 kr. ekskl. moms. Beløbet er det samlede beløb i henhold til følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 394 af 19. juni 2017 udarbejdet af [el-entreprenør] er anført bl.a.:

»Rekvirent:

…

Vedr.:

PN-EL-322 rev 0 til 3 ADK-funktion på døre i kantinen som anvendes i dagligdagen samt aut. på HC-døre Granskning af projektnotat rev 0 til rev 3 samt udbedelse om supplerende projektoplysninger
Løbende håndtering og indarbejdelse af 4 revisioner af projektnotat Arbejdstegninger, installation, programmeringer og test Mødedeltagelse og afklaringer
Opsætning af alu skinner udført af underentreprenør

Samlet anlægsbeskrivelse af funktioner er ikke indeholdt i nærværende pris

Det anbefales at der udarbejdes en samlet beskrivelse af funktionalitet og samspil imellem øvrige entrepriser for videre håndtering af anlæg

…

Aftalt/skønnet beløb/rammebeløb ekskl. moms kr. 627.421,00«

Aftalesedlen er underskrevet af [el-entreprenør] den 19. juni 2017 og af byggeledelsen den 30. august 2017. I en maskinskrevet påtegning er anført:
»TR: Mængde/arbejdsopgaven viste sig at være langt mere omfattende end PN-EL-322 beskriver. TR overslag er for lavt. Der er afholdt et antal gennemgangsmøder mellem E13+BH+[bruger]+BL+TR og der er enighed om mængder og pris TR 2017-08-20 BL:«

I en aftaleseddel nr. 394 tillæg 1 af 12. oktober 2017 udarbejdet af [el-entreprenør] er anført bl.a.:

»Vedr.: PN-EL-322 rev. 4 …

…

Aftalt/skønnet beløb/rammebeløb kr. ekskl. moms 9.750,00«

Aftalesedlen er underskrevet af [el-entreprenør] på et ulæseligt tidspunkt og af byggeledelsen den 24. oktober 2017. På aftalesedlen er anført samme maskinskrevne påtegning som anført ovenfor dateret 17. oktober 2017.
I skønserklæringen af 28. august 2019 har skønsmændene som svar på spørgsmål 3.1 vurderet, at en almindelig og
sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven vedrørende arbejdet i henhold til PN-EL-322 ved en licitation, ville være 161.000 kr. ekskl. moms. BH har herefter opgjort sit tab for PN-EL-322 til 637.171-
161.000 = 476.171 kr. ekskl. moms. BH har således opgjort tabet som forskellen mellem skønsmændenes vurdering af en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven ved en licitation, og BH’s faktisk afholdte omkostninger til opgaven.

476.171 kr. ekskl. moms er BH’s påstand under påstand 5.2. og TR’s påstand over for UR under påstand 2.

PN-MEK-544 – ventilation for logistik og frysedepoter

Den 18. februar 2017 udstedte UR v/initialerne HEDH PN-MEK-544. I projektnotatet anføres bl.a.:

»Emne: Nyt ventilationsanlæg for logistik

…

Entreprise: E06A, E06BC, E08, E11, og E12 (info E13)

Årsag til projektnotat:

Nyt ventilationsanlæg for logistik samt frysedepoter i niveau 01. Anlægget indarbejdes da luftmængderne i 3 rum skal øges grundet processerne i rummet. Indretning af værksted ændres med punktsug for svejse- og slibearbejder. Indretning af kryogene frysedepoter ændres med punktsug samt forceret drift.

NB! I forbindelse med fremsendelse af aftaleseddel for nærværende arbejder, skal der oplyses forventet tidsforbrug for udførelse af arbejderne samt leveringstider på materialer.

…

E06A:

Skæring af huller i gipsvæg samt reglartilpasninger. Huller udføres iht. angivelserne i PN-MEK-544 Bilag 01. Huller afsættes af E12 med center og størrelse for det angivne hul.
Lukning af huller samt malerarbejder iht. PN-MEK-544 Bilag 01.

E06BC:

De- og genmontering af lofter skal koordineres med øvrige entreprenører iht. dette projektnotat samt E13. Vedlagt projektnotatet er PN-MEK-544 Bilag 02 som angiver forventelig omfang af de- og genmontage af lofter.

E08A:

Boring/skræring af huller/udsparinger i beton-vægge/dæk. Huller/udsparing udføres iht. angivelserne i PN-MEK-544 Bilag 03. Der må ikke forekomme overskæringer ved udførelse af hulskæringerne.

…

E11:

Varme- og køleblandesløjfe skal leveres og monteres iht. opdateret principdiagrammer samt opdateret anlægsliste. E11 udfører tilslutning til varme- og køleblandesløjfe. E11 leverer og monterer nødvendige stativer for både varme- og køleblandesløjfer.

…

E12:

Nyt ventilationsanlæg skal opfylde de i ARB-beskrivelsens for ventilation angivet dimensioneringskrav, herunder genvindingsgrader, SEL-værdier, tryktab mv. Ventilationsaggregatet skal leveres med væskekoblede batteri for genvinding.«

Den 13. september 2017 udstedte UR v/initialerne HEDH PN-MEK-544 rev 4. I projektnotatet anføres udover det ovenfor anførte bl.a.:

»REV 04:

Driften har meldt om adskillige fejlalarmer grundt lav ilt-niveau i kryofryserummene, 09-01-49 og 09-01-61. Grundluftmængden i rummet øges til 4/h svarende til 600 m3/h.

Erfaringsmæssige luftskifter for disse kryofryserum er 4/h for grundluftskifte og 10/h for forceringsluftskifte. Punktsuget er udover den erfaringsmæssige grundluftskifte.«

Tabsopgørelse

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-MEK-544 har udgjort 3.235.316 kr. ekskl. moms. Beløbet udgør det samlede beløb for følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 511-B af 23. marts 2017 udstedt af airteam [bilag 490] er anført bl.a.:

»Emne/omfang: PN-MEK-544 Nyt ventilationsanlæg for logistik

…

…

Pris excl. moms kr. 2.141.483,-«

Aftalesedlen er underskrevet af airteam den 23. marts 2017 og af byggeledelsen den 23. marts 2017. I en aftaleseddel nr. 517-A af 8. marts 2017 udstedt af airteam [bilag 490] er anført bl.a.:
»Emne/omfang: PN-MEK-544 Nyt ventilationsanlæg for logistik

Levering af ventilationsaggregat 32540 i varegården.

 

Aftalesedlen indeholder ikke nogen form for montage eller indbaksning af kr. 303.700,-
aggregatet

Frekvensomformere inkl. i Systemairs pris

kr.

-21.000,-
Dimensionering af aggregat: Projektchef: 6 timer á kr. 1.250,- kr. 9.000,-
Pris excl. moms kr. 291.700,-«

 

I en aftaleseddel nr. 549 af 12. april 2017 udstedt af airteam [bilag 490] er anført bl.a.:

»Emne/omfang: PN-MEK-544 Timelønsarbejde

I forbindelse med forhandling af aftaleseddel 511-B er det aftalt, at timelønsarbejde for ventilationsmontører for PN-MEK-544 udføres i regning.

…

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 2. maj 2017.

Endvidere har airteam udstedt en række yderligere aftalesedler for timelønsarbejde for i alt 693.273,00 kr. [bilag 490]. På to af disse – nr. 613 og nr. 614 af 3. juli 2017 på 48.880,00 kr. og 36.400,00 kr. er der anført en maskinskrevet påtegning med rød skrift, hvori det er anført:

»TR skal ikke kommentere denne, da vi ikke er involveret i aftaleindgåelsen om at arbejdet udføres i regning. BRW [UR-V3] 11-07-2017«
I en aftaleseddel nr. 737 oprettet den 24. marts 2017 af E11 [bilag 489] er anført bl.a.:

»Hermed fremsendes regning for del første del af PN-MEK-544. Vi er blevet igangsat af BL.

Arbejdet omfatter flytning af rør tre steder i stueetagen. Regning for arbejde i 03 bliver fremsendt når arbejdet er udført.

…

Med rød trykt skrift er der påført følgende to påtegninger på aftalesedlen:

»TR kan ikke kommenteret på denne, da det ikke fremgår tydeligt hvilke rørinstallationer af PN-MEK-544 det omhandler, samt at arbejdet er i gangsat af BL.

BRW [UR-V3] / 02-04-2017«

»Ingen bemærkninger til materialer og tidsforbrug.

Spørgsmål – er der indgået aftale med E11 om at arbejder udføres i regning? BRW [UR-V3] / 17-05-2017«
Aftalesedlen er underskrevet af E11 den 23. marts 2017 og af byggeledelsen den 18. maj 2017. I en aftaleseddel nr. 376 af 24. maj 2017 udstedt af entreprise E08A [bilag 488] er anført bl.a.:
»Beskrivelse af ydelse:

Tillægsarbejder i forbindelse med MEK-544

…

Udvidelse af hul i gulv

…

 

I en aftaleseddel nr. 568 af 27. oktober 2017 udstedt af … [bilag 487] er anført en pris på i alt 5.300,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 12. december 2020.

I skønserklæringen af 28. august 2019 har skønsmændene som svar på spørgsmål 1.1 vurderet, at en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven vedrørende arbejdet i henhold til PN-MEK-544 ved en licitation, ville være 2.650.000 kr. ekskl. moms.

Endvidere har skønsmændene i dette svar anført følgende:

»Skønsmændene bemærker, at projektnotatet omhandler 3 samlede arbejder, Ventilationsanlæg for logistik og frysedepoter, Punktsug i værksteder og Punktsug samt øget ventilation i kryogene frysedepoter. Skønsmændene har beregnet den samlede pris og anvendt bilag 1-9 tilhørende det pågældende projektnotat. Arbejderne involverer 5 entrepriser. Prisen udregnes uden medtagelse af de- og genmonteringsarbejder og efterfølgende udbedringsarbejder svarende til, at arbejdet indgik i det samlede, oprindelige ventilationsudbud ved licitation.«

I spørgsmål UR A og skønsmændenes svar herpå anførtes følgende:

»Spørgsmål UR A

Skønsmanden bedes oplyse, om denne anser det for relevant for besvarelsen af spørgsmål 1.1, 2.1 og 3.1 – eller i al fald ikke kan udelukke, at det har relevans – at have kendskab til ydelsesbeskrivelserne, aftalesedlerne og fakturaerne vedrørende de pågældende projektnotater samt oprindeligt udfyldte tilbudslister.

Svar på UR A:

Det kan ikke udelukkes, at det kan have relevans for besvarelsen af spørgsmål 1.1, 2.1 og 3.1 at have adgang til ydelsesbeskrivelserne samt entreprenørens aftalesedler vedr. de pågældende projektnotater. Særligt for de bygningstekniske anlæg og systemer kan der være ydelser i entreprenørens aftalesedler som ikke kan udledes af bygherres/rådgivers aftalesedler direkte, da disse anlægstyper typisk vil indeholde en del egen projektering for hvilke der så redegøres i aftalesedlen.

For at sikre en uvildig vurdering anses det ikke at være nødvendigt at have kendskab til de oprindeligt udfyldte tilbudslister og fakturaer for de pågældende projektnotater.«

I tillægsskønserklæringen af 18. juni 2020 har skønsmændene besvaret spørgsmål UR B-F og BH’s spørgsmål 1.2 følgende bl.a.:

»Spørgsmål UR B:

I forlængelse af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1. PN-MEK-544 i skønserklæringen af 28. august 2019 har BH opgjort følgende omkostninger, som angives at vedrøre PN-MEK-544:

• 5.300 kr., ekskl. moms, jf. aftaleseddel nr. 568 (E06 A) dateret 27. oktober 2017 (bilag 487)

• 23.350 kr., ekskl. moms, jf. aftaleseddel nr. 376 (E08 A) dateret 24. maj 2017 (bilag 488)

• 33.810 kr., ekskl. moms, jf. aftaleseddel nr. 737 (E11) dateret 24. marts 2017 (bilag 489)

• 3.172.856 kr., ekskl. moms, jf. aftalesedlerne nr. 517A, 511B, 549, 626, 555, 569, 570, 587, 603, 604, 613, 614,
676, 656, 671 og 677 (E12) (bilag 490)

• Svarende til i alt 3.235.316 kr., ekskl. moms

På denne baggrund bedes skønsmændene oplyse, om det kan konstateres, at de ydelser, der er beskrevet i ovennævnte aftalesedler (bilag 487 – 490) i det hele svarer til de ydelser, som skønsmændene lagde til grund for deres vurdering af beløbet på 2.650.000 kr., ekskl. moms i besvarelsen af spørgsmål 1. PN-MEK-544 i skønserklæringen af 28. august 2019. I benægtende fald bedes skønsmændene angive, hvilke eventuelle yderligere ydelser og/eller færre ydelser bilag 487-490 indeholder.

Besvarelse af Spørgsmål UR B:

I de nævnte 4 bilag er der medtaget ydelser til nedbrydningsarbejder og retableringsarbejder, bilag 487, ekstra skærearbejder og udstøbningsarbejder, bilag 488, samt enkelte ændringsarbejder i forhold til andre vvs installationer, bilag 489. Under ventilationsarbejder, bilag 490, ses demontagearbejder for PIR, flytning af automatikkomponenter, ændring i opmærkning, tilpasning af CTS hovedcenter og tillæg for ekstra kanalspild.

Dette er ekstra i forhold til den stillede opgave for skønsmændene i spørgsmål 1.1, hvor en almindelig og sædvanlig pris er udregnet uden medtagelse af de- og genmonteringsarbejder og efterfølgende udbedringsarbejder, svarende til at arbejdet indgik i det samlede oprindelige ventilationsudbud ved licitation.

Spørgsmål UR C:

I forlængelse af spørgsmål UR B bedes skønsmændene oplyse, om det af aftalesedlerne i henhold til bilag 490 kan udledes, hvilke ydelser, der var indeholdt i arbejder udført i regning svarende til i alt 739.673 kr., ekskl. moms.

Besvarelse af Spørgsmål UR C:

…

Svaret på spørgsmålet, efter denne oplysende oversigt, er således følgende: Det kan udledes, at der er udført montagearbejder for ventilation fra uge 13 til og med uge 25, men heller ikke yderligere specifikation.

Det kan ligeledes udledes, at der er udført programmeringsarbejder for kr. 27.275 og indreguleringsarbejder for kr. 106.378.

Spørgsmål UR D:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål UR B og C ovenfor bedes skønsmændene oplyse, om det kan konstateres, at samtlige ydelser indeholdt i aftalesedlerne i henhold til bilag 490 har været nødvendige for at udføre de tre arbejder, som lå til grund for skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1 vedrørende PN-MEK-544 (»Ventilationsanlæg for logistik og frysedepoter, Punktsug i værksteder og Punktsug samt øget ventilation i kryogene frysedepoter«).

I det omfang skønsmændene ikke kan konstatere, at samtlige ydelser i henhold til bilag 490 var nødvendige for de tre arbejder omfattet af skønserklæringen af 28. august 2019, bedes skønsmændene beskrive, hvori eventuelle forskelle består.

Besvarelse af Spørgsmål UR D:

Skønsmændene har ved gennemgangen af bilagene ikke kunnet konstatere, at der var beskrevet ydelser, som ikke vedgik PN-MEK-544.

Som anført i svar til UR B er der forskelle i udgangspunkterne for beregningen af ydelserne i skønserklæring af 28. august 2019 og ydelserne i bilag 490.

Om den samlede mængde af ydelser har været nødvendige, er vanskeligt for skønsmændene at bedømme, men hvis der fratrækkes de umiddelbare ydelser på bilag 490, som ikke var grundlaget for beregning af ydelserne i skønserklæringen af 28. august 2019, så er den betalte pris i store træk omkring 385.000 kr. højere, end skønsmændenes teoretiske beregning til skønserklæringen af 28. august 2019.

Hermed ikke konstateret, at det ikke har været nødvendige arbejder indeholdt i aftalesedlerne – her kan eksempelvis lokale forhold og korte tidsfrister have haft en fordyrende indflydelse på arbejdet, i forhold til skønsmændenes beregningsforudsætninger.

Spørgsmål UR E:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål UR B, C og D ovenfor bedes skønsmændene oplyse, om det efter deres opfattelse var i overensstemmelse med sædvanlige krav til god byggeledelse at lade de i bilag 490 indeholdte ydelser svarende til i alt 739.673 kr., ekskl. moms, udføre i regning frem for indhentelse af fast pris for disse.

Besvarelse af Spørgsmål UR E:

Skønsmændene finder det vanskeligt at generalisere i dette spørgsmål, da svaret synes at afhænge af de aktuelle omstændigheder.

Det vil normalt være god skik for en byggeleder at have styr på anlægsøkonomien og de opståede tillægs- og fradragsarbejder, som ofte vil forekomme i en sådan byggesag. Det vil være naturligt og god skik at få aftalt en fast pris for et tillægsarbejde i form af en underskrevet aftaleseddel forud for arbejdets udførelse, således at projektets økonomi kan ajourføres og det samlede overblik kan bevares.

Men de aktuelle forhold kan betyde, at byggelederen må lade en aftale udføre i regning, typisk efter et estimeret budget.

Eksempler på sådanne forhold kan være, at der ikke er et færdigt projektgrundlag at arbejde efter, men arbejdet skal udføres straks, for at den samlede byggeplan kan holdes. Eller hvor arbejdet skal udføres sideløbende med allerede planlagte arbejder og derfor skal der mandes op, for at tilpasse projektet til byggetakten. Under disse forhold kan byggelederen vurdere, at såfremt der bedes om en fast pris, så vil denne blive afgivet med så stor sikkerhedsmargin, at det samlet vil blive billigere at udføre arbejdet i regning.

Det vil dog stadig være god skik for byggelederen at udbede sig et estimat forud for arbejdets påbegyndelse ved regningsarbejde og så jævnligt følge op på forbruget undervejs, for at sikre sig, at det estimerede budget holder eller arbejdet skal tilpasses, for ikke at komme ud af økonomisk kontrol.

Spørgsmål UR F:

I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål UR B, C, D og E ovenfor bedes skønsmændene oplyse, om det efter sædvanlige krav til god byggeledelse kunne forventes, at dennes godkendelse eller attestation til godkendelse over for bygherre af arbejder udført i regning baseres på oplysning om og/eller dokumentation for, hvad timerne er brugt til for så vidt angår aftalesedlerne i henhold til bilag 490.

Besvarelse af Spørgsmål UR F:

Ja – i fortsættelse af svar til UR E, så er det god skik at følge regningsarbejdernes dokumentation nøje med hensyn til omfang og fremdrift for at bevare overblikket over en byggesags samlede økonomi, især i de tilfælde, hvor det estimerede forbrug klart overstiges af det faktiske forbrug.

Spørgsmål 1.2 (BH):

UR har med sit skønstema af 6. maj 2020 stillet supplerende spørgsmål UR B – UR F. Disse spørgsmål angår PN- MEK-544, som var omfattet af BH’s spørgsmål 1.1 i bevisbegæringen. Spørgsmål UR E angår den omstændighed, at Air-Team blev bestilt til at udføre ekstraarbejdet i regning. Dette giver anledning til følgende supplerende spørgsmål fra BH:

Spørgsmål 1.2: For det tilfælde, at skønsmændene ved besvarelse af spørgsmål UR E finder, at det var i strid med god skik at bestille arbejde i regning, bedes skønsmændene oplyse, om deres svar skyldes, at det efter skønsmændenes opfattelse generelt er i strid med god skik at bestille ekstraarbejde som regningsarbejde, eller om deres svar skyldes konkrete forhold i den foreliggende situation. I sidstnævnte tilfælde bedes skønsmændene angive og beskrive, hvilke konkrete forhold skønsmændene herved har lagt vægt på, og hvorledes de pågældende forhold efter skønsmændenes opfattelse har betydning for vurderingen af bestilling af ekstraarbejde som regningsarbejde i forhold til god skik.

Besvarelse af Spørgsmål 1.2:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål UR E, så finder skønsmændene ikke, at det er i strid med god skik at bestille arbejde i regning, og der kan argumenteres for, at et regningsarbejde kan være en fornuftig foranstaltning for at opnå det samlede mål for byggeriet indenfor den aftalte tid og økonomi.«

BH har opgjort sit tab for PN-MEK-544 til 3.235.316-2.650.000 = 585.316 kr. ekskl. moms. BH har således opgjort tabet som forskellen mellem skønsmændenes vurdering af en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven ved en licitation, og BH’s faktisk afholdte omkostninger til opgaven.

585.316 kr. ekskl. moms er BH’s påstand under påstand 5.2. og TR’s påstand over for UR under påstand 2.

PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN-ARK-525 – skrå lysninger mellem vindueskarme og betonvægge og lukning af false

I udbudsmaterialet, Arbejdsbeskrivelsen, 04.1 Facadearbejder revideret den 10. april 2013 er anført følgende bl.a.:

»4. Bygningsdelsbeskrivelser

…

04.1.20 Udvendige vinduer i basen

…

4.7 Projektering

Entreprenøren opmåler præcise hulmål på stedet og udarbejder udførlige produktionstegninger på alle vinduer. Ansvaret for styrke, tæthed, varmetab, overholdelse af myndighedskrav, endelig måltagning mv. påhviler alene entreprenøren.

Materialet granskes af leverandør og udførende, så eventuelle misforståelser og uhensigtsmæssige konstruktioner kan rettes på et tidligt stade.

…

4.10 Udførelse Forberedelse:
Forinden vinduesmontage monteres de nødvendige fastgørelsesbeslag, således kuldebroer minimeres mest muligt.

Montage:

Vinduer monteres inkl. alle nødvendige specialbeslag for opfyldelse af montageforskrifterne. Beslag skal monteres skjult.

Fastgørelser skal om muligt placeres i false og afproppes med dækknap, i farve som karm.«

Den 3. februar 2015 blev Bygherregruppemøde nr. 121 afholdt med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. BH, [bruger], byggeledelsen, UR og TR. I referatet er anført bl.a.:

»3.0 UDFØRELSE

…

3.6 E04 Facader

…

Vinduer i basen:

Det blev aftalt at TR oplyser E04 om, at måltagning på øvrige vinduer i basen kan udføres iht. projekt – og ikke som angivet i udbudsmaterialet, i fht. »måltagning på stedet«, da dette vil forsinke produktionen. HASTER«

Under »Aktion« er anført »TR«.

Den 2. juli 2015 sendte …, BH-R, en mail til BH-V3, BH, med kopi til bl.a. BH-V1, BH, …, BH, …, TR, og TR-V2, TR. I emnerubrikken var anført:

»Lysninger og betonoverflader i logistik og Køkken. REV. 1«

I en mail af 2. juli 2015 besvarede … mailen i en mail til … og BH-V3. TR’s kommentarer skete ved tekst indføjet i teksten i mailen fra …. Heri anføres bl.a.:

« Opsummering af besigtigelse vedr. ovennævnte med …

1. Bagstopisolering omkring vinduer på begge ind, og udvendigt skal huskes. [TR:] Skitse udarbejdes.

2. Der ønskes pris på spartling og malerbehandling af betonvægge i logistik og køkken (omfang gennemgås med maler i starten af uge 28 … indkalder …) [TR:] Maler har ferie til i næste uge. Jeg indkalder asap

3. Lysninger udføres som skydeskår med skyggenot i MDF-plade – som optager ujævnheder i betonen og minimere revner i overgang materialeskift. (er malerbehandling indeholdt i overslaget)

[TR:] MDF kan bruges hvor der skal malerbehandles. I køkken hvor fliser skal opklæbes skal pladen ændres til en uorganisk pplade – eks. Kalciumsilikatplade.

4. Ifm. med en evt. spartlet og malet beton, ønskes nederste lysning udført vandret, der opklodses med porrebeton.

[TR:] OK i kontorrum og des lige. Men i køkken hvor hygiejnekrav er gældende skal vinduerne udføres med skrå plade.

5. Lysning omkring dør i gang ved substrat udføres i ombukket aluprofil. [TR:] Det er løsningen. Tilsyn undersøger om E04 har tilsætning med.

6. Lysning omkring port i logistik skal afklares ift. søjle/væg [TR:] Skørtstøtte skal rykkes tilbage

7. Projektnotat ønskes udsendt d.d. [TR:] PN udsendes primo næste uge.«

Den 2. juli 2015 udstedte TR v/initialerne … […] PN-ARK-338. I projektnotatet anføres bl.a.:

»E08A – Murerarbejder

…

Emne:

Lysninger i basen

Begrundelse for projektnotatet.

For at sikre en funktionel løsning der kan rengøres og æstetisk fungerer med bygningen som helhed, skal der udføres lysninger der optager unøjagtigheder i beton leverance og vinduesbeslag fra systemleverance.

Lokalitet/Referencer:

Alle vindues lysninger i betonmure i basen.

Der skal udføres skrå lysninger der skæres i smig mod betonmur og vindueskarm.

Underlag udføres med tildannet liste på vindueskarm og tildannet rigle sat med karmskruer i beton.

Uorganisk plade tildannes og monteres ved at skydes fast i underlag og fuldklæbes ved smigskåret kant til beton. Mod vindue afsluttes med 6mm blød fuge.
Plader monteres således at der kan opsættes fliser plant med vindueskarmkant. Der hvor der ikke monteres fliser, malerbehandles pladerne i samme hvide farve som vindueskarm (RAL9016). Med udfaldskrav: Dækket, lukket, glat og jævn flade.«

Den 12. august 2015 udstedte TR v/initialerne CM PN-ARK-374. I projektnotatet anføres bl.a.:

»E08A – Murerarbejder

…

E10 – Maler

…

Emne:

Malerbehandling/flisemontering på Vindueslysninger KØKKEN – SUBHRAT – LOGISTIK
Lysningspaneler monteres af E08A samt fliseopsætning – jf. PN-ARK-338 Malerbehandling af paneler udføres af E10
Begrundelse for projektnotatet.

PN-ARK-338 indeholder ikke malerbehandling af vindueslysninger, derfor dette notat PN-ARK-374.

Omfang: Ca. 325 lbm.«

Den 24. maj 2016 og revideret senest den 4. august 2016 udstedte TR v/initialerne … [ … ] PN-ARK-525-3. I projektnotatet anføres bl.a.:

»E04 – Facadeentreprise

…

E08A – Murerarbejder

…

E17 – Landskab

…

Emne:

Lukning af false ved facadedøre og dørtærskel

Begrundelse for projektnotatet. False/lysninger skal lukkes Tidligere udsendt som TN ID 825 Lokalitet/Referencer:

Generelt 12 døre

Lysninger til døre i basen skal udføres som gennemgået med E08A. Herunder skitser. Det er alle yderdøre i basen. E08A bedes lukke med fuge i overgang til hulkehl. Fugetype og farve efter nærmere aftale med arkitekt.« Tabsopgørelse
BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-ARK-338 og PN-ARK-374 har udgjort 421.851,50 kr. ekskl. moms. Beløbet er det samlede beløb i henhold til følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 74 dateret 17. december 2014, hvilket formentlig ikke er en korrekt datering, udstedt af entreprise E08A er anført bl.a.:

»Beskrivelse af ydelse:

Tillægsarbejder i forbindelse med PN-ARK-338

…

 

Skæring af cementspåndplader og lister på værksted … 75.000
Montering af cementspåndplader … 186.000
Levering og montering af fliser, spartling og malerarbejde er ikke medregnet Opmåling på byggepladsen 3.600
Tillæg/fradrag i alt excl. moms 264.600«

 

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 12. maj 2015.

I en aftaleseddel nr. 98A dateret af 2. marts 2016 udstedt af entreprise E08A er anført bl.a.:

»Beskrivelse af ydelse:

Tillægsarbejder i forbindelse med PN-ARK-374

…

Tillægsarbejder i og omkring lysningerne 01

…

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 23. marts 2016.

I en aftaleseddel nr. 51 af 31. marts 2016 udstedt af malermester … er anført bl.a.:

»Beskrivelse: Lysninger i Logistic samt i 2 kontorer i køkken med betonvægge. Udført som tidligere beskrevet.
PN 374 er nu afsluttet.

…

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 12. april 2016. I en aftaleseddel nr. 54 af 15. april 2016 udstedt af malermester … er anført bl.a.:

»Beskrivelse: PN 374 Malerbehandling af lysninger.
…

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 27. april 2016.

Det fremgår af de to aftalesedler fra malermester …, at arbejdet er udført i regning.

I skønserklæringen af 28. august 2019 har skønsmændene som svar på spørgsmål 4.1 vurderet, at en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven vedrørende arbejdet i henhold til PN-ARK-338 og PN-ARK-374 ved en licitation, ville være 355.000 kr. ekskl. moms.

BH har herefter opgjort sit tab for PN-ARK-338 og PN-ARK-374 til 421.851,50-355.000 = 66.851,50 kr. ekskl. moms. BH har således opgjort tabet som forskellen mellem skønsmændenes vurdering af en almindelig og sædvanlig pris,

som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven ved en licitation, og BH’s faktisk afholdte omkostninger til opgaven.

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-ARK-525 har udgjort 283.855 kr. ekskl. moms. Beløbet er det samlede beløb i henhold til følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 281A af 26. juni 2016 udstedt af entreprise E08A er anført bl.a.:

»Beskrivelse af ydelse:

Tillægsarbejder i forbindelse med PN-ARK-525-1

…

Lukning af false omkring døre i stueetagen

Opsætning af hydroplade og efterfølgende montage af malet 2 mm alu-plade … 207.680
Ophugning af tyndpudsgulv og skæring samt afdækning 29.600
Projektleder 8.650
Tillæg/fradrag i alt excl. moms 245.930«

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 7. juli 2016.

I en aftaleseddel nr. 330 af 5. oktober 2016 udstedt af entreprise E08A er anført bl.a.

»Beskrivelse af ydelse:

Tillægsarbejder i forbindelse med PN-ARK-525-2

…Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 12. oktober 2016.

I skønserklæringen af 28. august 2019 har skønsmændene som svar på spørgsmål 5.1 vurderet, at en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven vedrørende arbejdet i henhold til PN-ARK-525 ved en licitation, ville være 116.000 kr. ekskl. moms.

BH har herefter opgjort sit tab for PN-ARK-525 til 283.855-116.000 = 167.855 kr. ekskl. moms. BH har således opgjort tabet som forskellen mellem skønsmændenes vurdering af en almindelig og sædvanlig pris, som en erfaren entreprenør ville have budt på opgaven ved en licitation, og BH’s faktisk afholdte omkostninger til opgaven.

66.851,50 kr. ekskl. moms og 167.855 kr. ekskl. moms er BH’s påstande under påstand 5.2.

TR har ikke nedlagt påstande over for UR vedrørende disse projektnotater.

PN-MEK-477 overflødige kondensvagter og manglende inkubatorer

Den 22. august 2016 udstedte UR v/initialerne … […] PN-MEK-477 [revision 0]. I projektnotatet anføres bl.a.:

»Emne: Ændret omfang af kondensvagt og inkubatorer

…

Entreprise: E12 & E06BC

Årsag til projektnotat:

Kondensvagter foran fancoils udgår.

Antallet af inkubatorer er udvidet og omfang af signaler er ændret, derudover er grænseflader præciseret. Så vidt muligt genbruges kabel for kondensvagt til signal for nye inkubatorer i de enkelte rum.
…

E12: Omfang

E12 skal koordinere med E06BC (specielt på niv. 4X, 7X, 9X, 10 og 12), hvor E12 skal oplyse nødvendigt omfang af demontering af loftplader ud fra den valgte føringsvej Se bilag 3.

Kondensvagter:

Kondensvagter skal demonteres og kabel trækkes tilbage og fjernes helt. Derefter skal isolering af rør retableres.

…

Arbejdet omfatter bl.a.:

• Demontage af følere

• Demontage af kabler (på de etager, hvor kabler allerede er trukket)

• Evt. brandgennemføringer

• Retablering af isolering

Inkubatorer:

Oversigt over ændringer til tegn. nr. … 5595-002 IO-liste fremgår af bilag 2. Arbejdet omfatter bl.a. levering og montering af:
• Koblingsdåse og stik

• Kabler mm

• Evt. brandgennemføringer

• Udvidelse af understationer«

Den 6. september 2016 udstedte UR v/initialerne … […] PN-MEK-477 Rev. 1. I forhold til rev. 0 var der i rev. 1 af projektnotatet under overskriften »Årsag til projektnotat« tilføjet følgende:

»Rev. 1: Nummerering af Inkubatorer er ændret i bilag, derudover er der tilkommet signaler til fancoils på 2X.«

Det fremgår af et bilag til PN-MEK-477 Rev. 1, at der er tilkommet 7 kondensvagter i rum 07-2-107 og rum 07-2-89, som begge er beskrevet som »Human – træningsrum«.

Den 16. september 2016 udstedte UR v/initialerne … […]/LFR PN-MEK-477 Rev. 2. I projektnotatet anføres bl.a.:

»Emne: Ændret omfang af kondensvagt og inkubatorer

…

Entreprise: E12 & E06BC

Årsag til projektnotat:

Kondensvagter foran fancoils udgår.

Antallet af inkubatorer er udvidet og omfang af signaler er ændret, derudover er grænseflader præciseret. Så vidt muligt genbruges kabel for kondensvagt til signal for nye inkubatorer i de enkelte rum.
…

Rev. 2: …

• Ændret procedure for håndtering af kabler til kondensvagt og nye inkubatorer.

E12: Omfang

E12 skal koordinere med E06BC (specielt på niv. 4X, 7X, 9X, 10 og 12), hvor E12 skal oplyse nødvendigt omfang af demontering af loftplader ud fra den valgte føringsvej Se bilag 3.

Kondensvagter:

Kondensvagter skal demonteres og kabel trækkes tilbage og fjernes helt [ordene »og kabel trækkes tilbage og fjernes helt« er udstreget]. Derefter skal isolering af rør retableres.

I rum, hvor der tilkommer nye inkubatorer og hvor kabel for udgående kondensvagt er for kort, forlænges kablet ved at anvende et såkaldt krympemuffe sæt.

I rum hvor kondensvagt udgår lægges kabel »dødt« ved at demontere kablet både ved kondensvagten (kondensvagten skal stadigvæk demonteres og isolering skal genetableres) og ude IBI tavlen.

Kablet opmærkes i IBI tavle med »Disponibelt, betjener rum nr. xx« og i rum opmærkes kabel med »Disponibelt, IBI Tavle xxx placeret i rum xxx«.

Der skal udføres as-build dokumentation der præcist viser hvor de disponible kabler er placeret, og dermed viser hvor de går fra og hvor de går til.

…

Arbejdet omfatter bl.a.:

• Demontage af følere

• Demontage af kabler (på de etager, hvor kabler allerede er trukket)

• Evt. brandgennemføringer

• Retablering af isolering

Inkubatorer:

Oversigt over ændringer til tegn. nr. … 5595-002 IO-liste fremgår af bilag 2. Arbejdet omfatter bl.a. levering og montering af:
• Koblingsdåse og stik

• Kabler mm

• Evt. brandgennemføringer

• Udvidelse af understationer«

I en opgørelse udarbejdet af UR (hjælpebilag A) er anført, at antallet af inkubatorer registreret af brugerne i dRofus var 94. Det er anført, at i UR’s udbudsmateriale var anført 52 inkubatorer, og med 2 signalkabler til hver inkubator var der således 104 signalkabler i udbudsmaterialet. UR erkender, at differencen 94-52 = 42 burde være indeholdt i projektet. I opgørelsen er anført, at der faktisk blev udført 163 inkubatorer, og UR har anført, at differencen 163-94 = 69 inkubatorer ikke burde være indeholdt i projektet, da denne forøgelse skyldtes et efterfølgende bygherrekrav. I opgørelsen er anført, at antallet af inkubatorer i myndighedsprojektet optalt efter rumprogrammer (bilag BK) var 92 med 1 signalkabel til hver, det vil sige med 92 signalkabler, fordelt på 47 rum indeholdende inkubatorer. For nogle af disse rums vedkommende er antallet af inkubatorer anført med et X i stedet for med et tal. I opgørelsen er anført at antallet af inkubatorer optalt i indretningsplaner i udbud el-projekt (bilag BL) var 86 med 1 signalkabel til hver, det vil sige med 86 signalkabler, fordelt på 59 rum indeholdende inkubatorer. BH har anført, at den samlede forøgelse fra 52 til 163 = 111 inkubatorer burde være indeholdt i projektet. BH har anført, at BH ikke har fremsat et efterfølgende krav om forøgelse fra 94 til 163.

Tabsopgørelse

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-MEK-477 har udgjort 2.343.048 kr. ekskl. moms. Beløbet er det samlede beløb i henhold til følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 355 af 3. september 2016 udstedt af airteam er anført følgende bl.a.:

»Emne/omfang: PN-MEK-477 Ændret omfang af kondensvagter og inkubatorer

…

Isoleringsarbejde efter demontage af kondensvagter … 100.000
Tilgået inkubator. Programmering, afprøvning, idriftsættelse og hovedcenter … 298.035
Omprogrammering af udgået signaler og fjernelse af programmer (110 fancoil + 52 temperatur/co2) … 144.990
Ombygning I eksisterende cts-tavler (30 stk.) … 107.400
Elmateriale/kabler … 52.500
Stik til inkubator … 13.875
Opdatering af projekt … 134.250
Indbygning af ventilator I cts tavler … 118.500
Koordinering med tømrer … 71.600
Total 1.040.650

…

Prisen indeholder ikke:

…

Elarbejdet udføres billigst efter regning til 856 kr./t

…

Salgspris: 1.040.650 x 1,15 = 1.196.748,-

Pris excl. moms kr. 1.196.748,-»

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 21. september 2016.

I en aftaleseddel nr. 372 af 14. september 2016 udstedt af airteam er anført følgende bl.a.:

»Emne/omfang: Prissætning af PN-MEK-477 rev. 1

Kabler som er trukket til fancoil (7 stk.), som ikke tidligere har været prissat … 5.250
IO I tavler som ikke tidligere har været prissat 3.900
Programmering af 7 kondensvagter som ikke Tidligere har været prissat 4.475
Total 13.625

…

Salgspris: 13.625 x 1,15 = 23.555 [rettelig 15.668,75]

Pris excl. moms kr. 15.669,-»

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 21. september 2016.

I en aftaleseddel nr. 374A af 14. september 2016 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 49.210 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 21. september 2016.

I en aftaleseddel nr. 376 af 19. september 2016 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 139.650,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 29. september 2016.

I en aftaleseddel nr. 383 af 26. september 2016 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 147.630 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 4. oktober 2016.

I en aftaleseddel nr. 396 af 4. oktober 2016 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 151.620,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 9. november 2016.

I en aftaleseddel nr. 309C af 23. november 2016 udstedt af airteam er anført følgende bl.a.:

»Emne / omfang:

Efter opdatering af beskrivelse 751-ARB-C-12-114 Funktionsbeskrivelse Køle-Varmesystemer den 30.10.2015 er der sket en væsentlig ændring i denne, som ikke er ønsket opgjort via PN-MEK. Derfor denne aftaleseddel. Vi vurderer den programændring til 0,5 timer pr. kondensvagt incl. funktionsafprøvning.

Kondensvagte totalt: 428 stk.

…

Timeforbrug 214 timer a 895,- x 1,15 = 220.260,- Rev. C: Aftalt, at Bygst betaler 50 %.
Pris kr. 110.130,- excl. moms.»

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 29. november 2016.

I en aftaleseddel nr. 539 af 29. marts 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 40.635,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 11. april 2017.

I en aftaleseddel nr. 552 af 26. april 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 79.805,00 kr. ekskl. moms.

I en aftaleseddel nr. 558 af 3. maj 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 68.670 kr. ekskl. moms.

I en aftaleseddel nr. 567 af 9. maj 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 35.259,00 kr. ekskl. moms.

I en aftaleseddel nr. 576 af 18. maj 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 34.356,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 30. maj 2017.

I en aftaleseddel nr. 583 af 1. juni 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 109.305,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 5. september 2017.

I en aftaleseddel nr. 584 af 1. juni 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 62.349,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er godkendt af byggeledelsen den 30. august 2017.

På de to aftalesedler af 1. juni 2017 er anført en maskinskrevet påtegning med rød skrift, hvori er anført:

»Skal kommenteres af BL.

TR har ikke indgået aftale om timelønsarbejde.

… [UR-V3]/ 11-06-2017«

I en aftaleseddel nr. 591 af 12. juni 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 78.556,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 5. september 2017.

I en aftaleseddel nr. 593 af 12. juni 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde til en pris på 45.192,00 kr. ekskl. moms. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 5. september 2017.

I en aftaleseddel nr. 658 af 25. august 2017 udstedt af airteam er anført, at timepriserne korrigeres, hvilket giver et fradrag i de ovenfor anførte timesedler på -21.736,00 kr. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 5. september 2017.

BH har anført, at BH har foretaget et skøn over, hvor stor en del af omkostningerne der ikke ville kunne have været undgået, selv om TR havde udarbejdet et korrekt hovedprojekt fra starten, og hvor stor en del af omkostningerne der udgør et reelt tab for BH, fordi omkostningerne ikke var opstået, hvis hovedprojektet ifølge BH’s standpunkt havde været korrekt fra starten. BH har vurderet, at det samlede tab for arbejdet vedrørende PN-MEK-477 udgør 100 % af BH’s omkostninger svarende til 2.343.048 ekskl. moms.

2.343.048 kr. ekskl. moms er BH’s påstand under påstand 5.2. og TR’s påstand over for UR under påstand 2.

PN-EL-464 og PN-ARK-633 – OTV

Den 20. februar 2017 udstedte UR v/initialerne … PN-EL-464. I projektnotatet anføres bl.a.:

»Emne: Brandsektionering og OTV på etage 2x og 10.

…

Entreprise: E12 & E13

…

Årsag til projektnotat:

På etage 2x og 10 ved hhv. kerne 3 og 2, bryder OTV-trykaflastningen brandcelleadskillelser.

1. Orientering

Notatet skal ses i sammenhæng med PN-ARK-633.

…

Niveau 2x

På niveau 2x ved trappekerne 3 er der i projektet udført OTV-trykaflastning igennem en brandcelleadskillelse hvilket medfører at integriteten i en brandsektioneringen ikke kan opretholdes ved drift af OTV-anlægget.

Derfor skal OTV princippet ændres således, at der etableres OTV-trykaflastning indenfor eksisterende brandcelle. I praksis ændres 2 eksisterende røgventilationsåbninger til OTV-trykaflastning.

Niveau 10

På niveau 10 ved trappekerne 2 er der i projektet udført trykaflastning igennem en brandcelleadskillelse hvilket medfører, at brandsektioneringen ikke kan opretholdes ved drift af OTV-anlægget.

Her ændres på brandcelleadskillelsens placering og der tilføjes en ekstra dør-åbningsfunktion.« Den 20. februar 2017 udsendte TR PN-ARK-633. I projektnotatet er anført bl.a.:
»Til fordeling/entreprenører:

…

E06A – Komplettering E06B – Lofter
E07AA – Banevarebelægning

E10 – Maler

E12 – Ventilationsteknik E13 – El teknik
Emne:

Ændring af dørstyring/pumper/celleadskillelse ift. OTV, niv. 2X og niv. 10X

Begrundelse for projektnotatet:

Grundet OTV-krav til celleadskillelse skal der ændres af dørstyring/pumper/celleadskillelse ift. OTV, niv. 2X og niv. 10X.«

Tabsopgørelse

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-EL-464 og PN-ARK-633 har udgjort 575.919 kr. ekskl. moms. Beløbet udgør det samlede beløb af følgende aftalesedler:

I en aftaleseddel nr. 506 af 28. februar 2017 udstedt af E06A, [tømrerentreprenøren], er anført følgende bl.a.:

»Beskrivelse af arbejde: PN-ARK-633 Ændring af brandadskillelse på niveau 10

…

Iht. PN-ARK-633, Ændring af dørstyring og celleadskillelse mv.

 

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 8. marts 2017.

I en aftaleseddel nr. 512 af 1. marts 2017 udstedt af airteam er anført timelønsarbejde for 233.094,00 kr. Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 8. marts 2017.

I en aftaleseddel nr. 642 af 9. marts 2017 udstedt af E13, [el-entreprenør], er anført arbejde for 156.300,00 kr. Aftalesedlen er godkendt af byggeledelsen den 29. marts 2017.

BH har anført, at BH har foretaget et skøn over, hvor stor en del af omkostningerne der ikke ville kunne have været undgået, selv om TR havde udarbejdet et korrekt hovedprojekt fra starten, og hvor stor en del af omkostningerne der udgør et reelt tab for BH, fordi omkostningerne ikke var opstået, hvis hovedprojektet ifølge BH’s standpunkt havde været korrekt fra starten. BH har vurderet, at det samlede tab for arbejdet vedrørende PN-EL-464 og PN-ARK-633 udgør 100 % af BH’s omkostninger svarende til 575.919 ekskl. moms.

575.919 kr. ekskl. moms er BH’s påstand under påstand 5.2. og TR’s påstand over for UR under påstand 2.

PN-EL-142 – forsyningskabler til elevatorer

Den 3. juni 2015 udstedte UR v/initialerne CHJE PN-EL-142. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Emne: Hulboreansøgning Nr. 46 Forsyningskabler til elevatorer

…

Entreprise: E13

Årsag til projektnotatet:

Manglende udsparing i beton vægge«

BH har ikke rejst noget økonomisk krav vedrørende dette projektnotat under den udskilte sag, og TR har derfor heller ikke rejst krav over for UR vedrørende projektnotatet.

PN-EL-145 – belysning af vindeltrappe

I en oversigt af 1. februar 2015 med titlen »MB …, belysningsoversigt Antal og priser ift det verificering og kvalitetsløft« og med angivelse af bl.a. »UR: 2015-03-12A« er det anført, at kvalitetsbetegnelsen »iht verificering«, det vil sige i henhold til kontrakten, for position 31 »Markeringslys på vindeltrappe« var X for 106 enheder og H for 144 enheder. Efter et kvalitetsløft var betegnelsen X for enhederne.

Den 17. marts 2015 udstedte [el-entreprenør] en aftaleseddel nr. 086, rev. 2. I aftalesedlen er anført bl.a.:

»Rekvirent:

TR-V2

Vedr.:

Opdateret belysningsarmatur-skema med kvalitetsløft Jf. GN [TR-V2] (TR) forespørgsel møde d. 08-01-2015, … (UR) møde d. 09-01-2015 samt … (TR) møde 21-01-2013.

Tilbud er afgivet med afsæt i …’s e-mail af d. 2015-03-12, 12:10 indeholdende 2 filer; »2015-03-12A MB E13, …, belysningsoversigt« og »Armaturbog billeder 20150312A« Ændring af Excel ark er vedlagt og markeret med blå.«

Den 12. juni 2015 udstedte UR v/initialerne TRBJ PN-EL-145. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Emne: Belysning Vindeltrapper

..

Entreprise: E13

Årsag til projektnotat:

Udførsel af belysning på vindeltrappe

Der henvises til tegning 751-07-T-A-XX-4-1205-B og belysningsplaner for bygning 7 niveau 1X-13X. Belysningsarmatur type X ønskes ændret til SPOON tondo rund i Aluminium eloxeret 3000K 50mA. Der leveres 261 stk. 29 stk. pr. trappeløb i alt 9 trappeløb.

Driver:

Driver placeres over nedtagelig loft. Hver driver forsyner max. 15 lamper. For hvert trappeløb forsynes de nederste 14 lamper fra bund af trappeløb og de næste 15 lamper forsynes fra top af trappeløb. Der er 29 lamper pr. trappeløb og 9 trappeløb ialt.

Der leveres 2 stk. driver pr. trappeløb ialt 18 stk. Driver skal være MultiDriver Dali 0145/Dali 500mA.

Belysningsarmaturer sættes i serie efter driver. Ledninger samles med pressmuffe og der afsluttes med krympeflex over presmuffer. Max ledningslængde for ringen er 20m.

Hvor trappeløb starter (i alt 9 steder) skal E13 bore hul ned til etagen under, for fremføring af installation til trappe. Dette skal kordineres med E06A som levere trappen så vi er sikre på at føring bliver skjult. …«

Den 28. august 2015 udstedte [el-entreprenør] aftaleseddel nr. 161, hvori det er anført bl.a.:

»Vedr.:

PN-EL-145 Belysning Vindeltrapper

Ændring af 261 stk. belysningsarmaturer type X, til belysningsarmatur SPOON TONDO 3000K 50mA Ændring af 18 stk. LED Dali drivere
Montage/installationspris for nyt armatur, er neutral Koordinering med E06A med hensyn til hul i betondæk Hulboringer i stål er ikke indholdet«
Med rød maskinskrevet er anført følgende påtegning på aftalesedlen:

»E13 præcisering:

Begrundelse af tillæg omhandler:

• Merpris på ny type lamper grundet begrænset plads i trapper

• Merpris grundet tilhørende speciel drivere og antal

• Merpris grundet anmodet koordinering af hulboringer i betondæk samt installation i trappeløb fra armatur til driver.«

Revideret den 10. december 2015 udstedte UR v/initialerne … […] PN-EL-226.1. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Emne: Ny belysningsarmaturoversigt

… E13

Årsag til projektnotat: Tekst skrevet i kursiv er tilføjelser/ændringer

På baggrund af beslutning om kvalitetsløft af belysningsarmaturer foreligger nu endelig belysningsoversigt med typer, antal og priser.

Den samlede pris giver en prisreduktion i BYGST [BH’s] favør. Denne er dog ikke endeligt, da der derudover er fremsendt henholdsvis aftaleseddel 124 og aftaleseddel 161 fra E13

Med udsendelse Rev .1 af PN-El-226 bliver Belysningsoversigten. 2015-11-20 i endelige udgave. Dog skal ikke udelukkes, at der kan ske ændringer i valg af armaturer. Sker det, udsendes alene PN uden Belysningsoversigt 2015- 11-20 ændres»

BH har ikke rejst noget økonomisk krav vedrørende dette projektnotat under den udskilte sag, og TR har derfor heller ikke rejst krav over for UR vedrørende projektnotatet.

PN-EL-194 – ny indretning af mødelokaler

I indretningsplanen i projektforslaget dateret 8. juni 2012 var der ikke vist anden indretning af store mødelokaler end stole og borde.

I indretningsplanen i hovedprojektet dateret 23. juni 2013 er anført følgende om store mødelokaler:

»(forventet placering af AV/Skærm på væg mod »vest«. Løst inventar vises ej i hovedprojekt)«.

På en tegning af et stort mødelokale i hovedprojektet er lokalet vist tomt, men med en figur symboliserende en skærm på en væg.

Det fremgår af en tegning dateret 10. januar 2014, at et stort mødelokale er indrettet med 1 arbejdsstation X7, 1 arbejdsstation X8 [arbejdsstation til lærred] og 1 arbejdsstation X9 [arbejdsstation for AV].

På en tegning dateret 24. november 2014 udvisende indretningen af et stort mødelokale er der anført en påtegning
»Mangler AV afklaring«.

Det fremgår af en tegning fra AV-leverandøren uploadet til Byggeweb den 22. januar 2015, at et stort mødelokale er indrettet med 2 projektorer, 2 motorlærreder og 1 højttaler monteret ned fra loft.

Det fremgår af en tegning dateret 4. februar 2015, at et stort mødelokale er indrettet med 2 arbejdsstationer X82 [projektor] og 4 arbejdsstationer X83 [højttaler og motorlærred]. Arbejdsstationerne X8 og X9 er udgået.

I revision 4 af indretningsplanen i hovedprojektet dateret 19. juni 2015 er der i en tegning af et stort mødelokale ingen ændringer i forhold til hovedprojektet dateret 23. juni 2013.

Det fremgår af en tegning fra AV-leverandøren uploadet til Byggeweb den 3. juni 2015, at et stort mødelokale er indrettet med 2 LED fladskærme.

Den 25. august 2015 udstedte UR v/initialerne … [UR-V6] PN-EL-194. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Emne: Nye indretninger af mødelokaler

…

Entreprise: E13

Årsag til projektnotat:

Indretning af mellem og store mødelokaler er blevet ændret.«

Det fremgår af tegninger i projektnotatet, at i hvert mellem mødelokale niveau 2, 7, 9, 11 og 12 udgår 1 arbejdsstation X84 [styring for AV] og 1 arbejdsstation X89 tilføjes. I store mødelokaler niveau 3, 4, 5, 6, 8, 10, 13 og 14 udgår i hvert mødelokale 2 arbejdsstationer X82, 4 arbejdsstationer X83 og 1 arbejdsstation X84. I hvert af de store mødelokaler tilføjes 1 arbejdsstation X84 med en ændret placering.

Tabsopgørelse

BH har anført, at BH’s omkostninger for arbejdet i henhold til PN-EL-194 har udgjort 186.428 kr. ekskl. moms. Beløbet fremgår af en aftaleseddel nr. 229 af 19. oktober 2016 udstedt af [el-entreprenør]. Af aftalesedlen fremgår følgende bl.a.:

»Vedr.:

PN-EL-194 Nye indretninger af mødelokaler Demontering af udførte installationer. Opmærkning af huller i gipsvægge, store gener ifm trækning af 50mm rør i gipsvægge.
Dokumentation for PDS installationer inkl tegninger Levering, montering og nivellering af gulvbokse

…

Ændringsarbejder total
185.347,00
jv-garantipræmietotal … 1.081,00
…
… Demontering af gl. inst. opmærkning for ny inst., huller i gipsvægge samt PDS kabling 113.358,00
…
… Gennemgang af projekt, opmåling af huller etage 7X, 9X, 11X og 12X. 4 stk. gulvbokse 50.812,00
… 2X borede huller, sløjfes PDS kabler og 1 stk. gulvboks 16.721,00
…
… Projektleder time 3.000,00
… Kvalitetsikring time 1.080,00
… Tegningstryk inkl. transport 376,00
185.347,00«

Med rød maskinskrevet påtegning har UR kommenteret de ovennævnte beløb 113.358,00, 50.812,00 og 16.721,00 med følgende:

»Denne pris skulle afspejle demontering af installationer for 13 etager + tilføjelse af arbejdsstation X84 for 8 etager (efter min vurdering).

Hvad med de arbejdsstationer som udgår. Hvor modregnes disse? Disse må jo være betalt et sted. + Så er jeg usikker på hvor mange steder der reelt var opsat installationer da PN er fra august 2015!

Jeg forudsætter er materialer allerede er med i projektet og derfor regnes kun med timer nedenfor: Min pris vurdering.
X84 = 8 timer x 500 kr. = 4000 kr.

8 gange X84 (4000 kr.) = 32000 kr.

Diverse demontering = 2000 kr. pr. mødelokale = 16000. Total: 32000+16000 = 48000 kr.
Pris difference = 113358-48000 = 65358 Kr.

Jeg vurderer en gulvboks til at koste ca. 10000 kr. pr. stk. Total = 5 x 10000 kr. = 50000.
Pris difference = 67533-50000=17533 kr.

Jeg ved ikke hvorfor 2X er anderledes i prisen end øvrige etager.«

BH har anført, at BH har foretaget et skøn over, hvor stor en del af omkostningerne der ikke ville kunne have været undgået, selv om TR havde udarbejdet et korrekt hovedprojekt fra starten, og hvor stor en del af omkostningerne der udgør et reelt tab for

BH, fordi omkostningerne ikke var opstået, hvis hovedprojektet ifølge BH’s standpunkt havde været korrekt fra starten. BH har vurderet, at det samlede tab for arbejdet vedrørende PN-EL-194 udgør 50 % af BH’s omkostninger svarende til 93.214 ekskl. moms.

93.214 kr. ekskl. moms er BH’s påstand under påstand 5.2. og TR’s påstand over for UR under påstand 2.

PN-MEK 236 – propanventiler på etageafgrening til niveau 2 og 3

Den 2. december 2014 udstedte UR v/initialerne … [UR-V5] PN-MEK-112. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Emne: … Føring af solventrør, LIN-afblæsning og propangas.

…

Entreprise: E11 (og E12 for information)

Plantegninger og 3D-model for propangas ændres fordi rørføring op gennem foyer var uhensigtsmæssig.

…

11. Rørføring, propan, niv. 2X til 13

Endnu ikke tegnet i 3D-model, men diskuteret på teknikmøde med E11.«

Den 7. maj 2015 udstedte UR v/initialerne … [UR-V5] PN-MEK-236. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Emne: … Propanventiler på etageafgrening til niv 2 og 3 skal under loft

…

Entreprise: E11

Årsag til projektnotat:

Etageafgreningsventiler for propan i tapperum er på niv. 2 og 3 monteret over kommende nedhængt loft – sandsynligvis fordi E11 har været til stede ved et møde, hvor der blev talt om, at der ikke skulle være nedhængt loft i rummet.

Men nedhængt loft i rummet fastholdes. Ventiler skal monteres under nedhængt loft.

1. Projektændring / Arbejde E11:
1. Afgreninger på niv. 2 og 3 skal ændres, så afspærringsventiler for propan sidder under loft.

Ovenliggende etager skal ligeledes udføres, så ventiler sidder under loft. Rørføring er beskrevet i PN-MEK-112 og på diagram, men foreløbig kan rørføring med ventiler under loft kun ses på niv. 6 i Solibri-model.«

BH har ikke rejst noget økonomisk krav vedrørende dette projektnotat under den udskilte sag, og TR har derfor heller ikke rejst krav over for UR vedrørende projektnotatet.

PN-ARK-155 og PN-ARK-173 – justering af porebetonvæg i kerne #1

I udbudsmaterialets arbejdsbeskrivelse for entreprise 03 – komplettering, 06.3 Lofter, dateret 29. maj 2013 er anført følgende bl.a.:

»06.3.30 Lamelbeklædninger på lofter og vægge

…

4.2 Omfang

Levering og montering af:

Lamelbeklædninger på lofter, vægge og døre iht. TBL og tegningsmaterialet, og inkl. inspektionsfelter.

4.3 Lokalisering

Lamellofter iht. loftplaner.

Lamelvægge = Kerne #1 iht. tegningsmaterialet samt lamelbeklædning af de døre der indgår i kernevæggen.

…

4.9 Materialer og produkter

…

Trælameller:«

I en besparelsesliste udarbejdet af TR dateret den 4. november 2013 er anført følgende bl.a.:

»Besparelser til indarbejdelse i forbindelse med nye udbud

På styregruppemøde d. 3/9-2013 blev det på baggrund af budgetoverskridelse besluttet, at TR skulle finde besparelser for 71 mio. kr., jf. notat herom, dateret 29.08.2013.

Nedenstående er oplistet TR besparelser som indarbejdes i projektet, som følge heraf. Listen er opdelt i
»besparelser« (indarbejdes direkte) og »option/regulering« (indarbejdes som ændringsarbejder)

…

1. ENTREPRISEBESPARELSER

…

E06 Komplettering

Tårnet …

E06C Indvendig beklædning ved bagvæg i betontrappe/midterkerne ændres til billigere materiale – option/regulering kr. 300.000.«

Efter at besparelser var indarbejdet, er anført følgende i arbejdsbeskrivelsen for Entreprise 06C – Tømrer- og snedkerarbejder dateret 12. december 2013 bl.a.:

»Arbejdsbeskrivelse 06C-1 4. Bygningsdelsbeskrivelser

…

06C.1.31 Vægflade af lameller udført i aluminium på vægflade i kerne 1 niveau 02-15

…

4.9 Materialer og produkter

…

Lameller af aluminium:

Lameller af aluminium i dimension, profil og med afstandsbredder jf. tegningsmateriale. Lamellerne produceres med rundingsradius som angivet i tegningsmateriale.
Hvor lamellerne samles over enderne, fores disse med lasker lakeret i farve mat sort.

For at sikre formstabilitet af lamellerne skal disse produceres i min. 0,7mm aluminium med legeringskvalitet som AA 5050.

Lamellerne leveres uperforeret og lakeres med ovntørret polyesterlak i farve og glans efter aftale arkitekt.«

Den 11. juli 2014 udstedte TR v/initialerne en revision af … [TR-V1] PN-ARK-017. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Til fordeling/entreprenører:

E06B – Lofter

E06C – Tømrer/Snedkerarb.

…

Begrundelse for projektnotatet:

I forbindelse præciseringer og justeringer, foretaget i projektet efter licitation, redegøres i dette projektnotat for de ændringer der måtte vedrøre entreprise E06B/C Lofter/Tømrer-/Snedker. Nærværende notat forholder sig derved til de tegninger som er uploadet på byggeweb d. 3/7 2014. Notatet er emneinddelt og ud for det pågældende emne

henvises til den/de tegninger som er relevante for emnet. Det skal bemærkes at dette notat ikke er fuldstændig udtømmende for de foretagende revisioner – der henvises derfor til revisionsskyer og revisionsbeskrivelser på tegninger. Revideret og nyt materiale fremgår desuden af dokumentfortegnelsen.

…

Emne: 06C.1.31 Vægflade af lameller udført i aluminium på vægflade i kerne 1 niv 02-15 udgår:

Jf. tilbudslistens pos … 1.9.2«

Den 15. januar 2015 udstedte TR v/initialerne … [TR-V1] PN-ARK-155. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Til fordeling/entreprenører: E08A – murerarbejder …

Begrundelse for projektnotatet:

Lameller på vægge i trappekerne #1 er udgået, hvorfor porebetonvæg flyttes 65 mm mod trappe, således at afstand mellem trappe og væg begrænses.«

Den 9. marts 2015 udstedte TR v/initialerne JTH [TR-V1] PN-ARK-173. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Til fordeling/entreprenører:

E10 – maler

…

Emne:

Malerbehandlingsændringer

Begrundelse for projektnotatet:

Lameller på bagvæg i trapperum er udgået i kerne #1, hvorfor malerbehandling iht. MBK V2596 tilføjes væggen.«

I tilbudslisten fra Jakon, der bl.a. skulle udføre lameller, var prisen pr. m2 før omprojekteringen 2.210,50 kr. Efter omprojekteringen var m2-prisen fra Jakon 1.121,00 kr.

I en aftaleseddel nr. 3A udstedt den 1. december 2014 og revideret den 1. juli 2015 af … er anført følgende bl.a.:

»Opgjort økonomi vedr. PN-ARK-017 Konvektor riste mm.

Efter afholdt møde med bygherre den 30-06-15 fremsendes hermed aftaleseddel nr. 3A til erstatning for aftaleseddel 3 af 1-12-15

…

Aftalesedlen er underskrevet af byggeledelsen den 24. juli 2015.

BH har ikke rejst noget økonomisk krav vedrørende disse projektnotater under den udskilte sag. TR har ikke nedlagt påstande over for UR vedrørende disse projektnotater.
PN-ARK-529 – blybånd i auditorier

I arbejdsbeskrivelsen for entreprise 06A Komplettering revideret den 12. december 2013 er anført følgende bl.a.:

»Arbejdsbeskrivelse 06A.1

4. Bygningsdelsbeskrivelser …

06A.1.61 Mørklægningsgardiner på niveau 1, 2 (undervisningsbygning) og 15

4.1 Orientering

Følgende bips basisbeskrivelse(r) er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet:

• bips B2.285, Basisbeskrivelse glasfacader og -tage

4.2. Omfang

Levering og montering af:

1. Mørklægningsgardiner iht. TBL og hovedplaner

…

4.9 Materialer og produkter

Systemleverance bestående af:

a) Mørklægningsgardiner udgjort af 100 % polyester leveret i 2 farver:

Indvendig side i lys ensfarvet og bagside i mørk ensfarvet. Tæpper skal være med dokumenteret mørklægningsgrad på min. 99,7 % (andel af lys, der udelukkes). Tæpper skal være af flammehæmmende tekstiler, således tæppet smelter ved brand, fremfor at stå i lys lue. Der skal kunne vælges imellem min. 18 forskellige farver. Tæpper skal kunne vaskes og stryges ved 60 C og derved kun krympe max 1 %.

Vægt af gardinstof skal udgøre ca. 260 g/m2 og tykkelse ca. 0,5 mm.«

Den 12. maj 2016 sendte en medarbejder, …, hos entreprenøren, der udførte tømrerentreprisen, …, en mail til …, BH- R, der var bygherrerådgiver. I mailen er anført bl.a.:

»Hermed et billede af gardin med blybånd.«

Samme dato svarede … (fra BH-R) i en mail til … (fra entreprenøren) bl.a. følgende:

»Kan du undersøge at hvis vi ønsker blybånd at det ikke påvirker tidsplanen?

Og hvad koster det også i aud. A og B?« Samme dato svarede … i en mail til … bl.a. følgende:

»Og med påvirkning af tidsplanen, er det så om det kan nås til 1 uge før d. 30/6?« Samme dato svarede … i en mail til … bl.a. følgende:
»1. Mener du opsat?

2. Kan det blybånd ikke leveres ekspres?«

Samme dato svarede … i en mail til … bl.a. følgende:

»Ja jeg mener opsat.

Således at hvis I ønsker blybånd kan det nås med i produktionen, og stadig leveres og opsættes en uge før d. 30/6?

Som jeg skrev i går er der 8 dages levering på blybåndet, men det burde jo ikke have indvirkning, hvis bare det besluttes nu.«

Samme dato svarede … i en mail til … bl.a. følgende:

»Hvad er prisen på blybånd i AUD A og B?« Samme dato svarede … i en mail til … bl.a. følgende:

»Hermed merpris på blybånd i Aud. A og B. – samt st. Aud Merpris på blybånd i A.
Mørklægnings gardin er 2.970,- kr. Komfort gardin er 2.970,- kr.
Merpris på blybånd i B.

Mørklægnings gardin er 2.790,- kr. Komfort gardin er 2.790,- kr.
Merpris på blybånd i St. Aud.

Mørklægnings gardin er 7.500,- kr. Komfort gardin er 7.500,- kr.«
Den 12. maj 2016 sendte … (fra BH-R) en mail til …, TR, og … (fra entreprenøren) med kopi til BH-V1, BH, og BH-V3,
BH. I mailen er anført:

»Emne: VS: Gardin med blybånd Hej …
Vil du lave et PN vedr. tilkøb af blybånd til mørklægning,- og komfortgardiner i alle 3 auditorierne samt ændring af hvidt rynkebånd til sort i det store auditorium (som blev aftalt på besigtigelsen)

Tilkøbet af ovennævnte er under forudsætning af gardiner er leveret og ophængt samt tilsluttet ugen før den 30.06- 15 som nævnt i nedenstående mail fra ….«

Ved denne mail videresendtes den ovennævnte mailkorrespondance mellem … (fra entreprenøren) og … (fra BH-R). Den 12. maj 2016 udstedte TR v/initialerne … […] PN-ARK-529. I projektnotatet er anført bl.a.:
« Til fordeling/entreprenører: E06A – Komplettering

…

Emne:

Gardiner i auditorier – tilkøb af blybånd …

Begrundelse for projektnotatet:

I forlængelse af gennemsyn af auditoriegardiner ønskes blybånd i mørklægningsgardiner og komfortgardiner gældende for auditorie A og B og det store auditorie …«

BH har ikke rejst noget økonomisk krav vedrørende dette projektnotat under den udskilte sag. TR har ikke nedlagt påstande over for UR vedrørende dette projektnotat.
PN-ARK-280 – hærdede glasplader mellem inventar og mørklægningsgardiner

Det fremgår af et grænsefladeskema med revisionsdato den 12. februar 2013, at [bruger] har ansvaret afklaring af inventar – AV-udstyr i auditorier, at [lejer]/[bruger] snarest holder møde om AV og skiltning, at TR afventer, at TR har ansvaret for forsyning hertil, og at disse forhold er drøftet med bygherren den 12. februar 2009. Det fremgår endvidere af grænsefladeskemaet, at mørklægning lokalt i lab »(helst bygningsmonteret løsning)« henhører under totalrådgiverens kontrakt, at totalrådgiveren ved arkitektfaget har ansvaret for afklaring, at totalrådgiveren skal sørge for specifikation, levering, montering, tilslutning og forsyning, og at disse forhold er drøftet med bygherren den 7. marts 2012.

I tilbudslisten for entreprise 15AA. Laboratorie- og bygningsinventar revideret den 3. marts 2014 er anført følgende position bl.a.:

»1.18.23 Mørklægning af elektrofysiologiske opstillinger 19 stk. – enhedspris 3.868,00 kr. – total 73.492,00 kr.«

I et notat af 16. april 2014 udarbejdet af TR med titlen »Notat vedr. mørklægning af Elektro Fysiologiske opstillinger« er anført følgende bl.a.:

»På niveau 4, 5 og 9 bliver der arbejdet med Elektro Fysiologiske opstillinger, hvor der er krav om 100 % mørklægning.

Dette kan opnås ved at mørklægge facaden med indbyggede rullegardiner. Ud mod gange hvor der er glas og på døre med glasfelt opnås dette ved at sætte 100 % sort folie på glasset.

I samråd med [lejer]/[bruger] er vi gået fra en individuel mørklægning af opstillinger til en rumdelt mørklægning i de rum hvor der står flere opstillinger i samme rum.

…

Der monteres et overstykke på gardinstoffet således at stoffet når op til loftet og fastgøres på loftet med velcrobånd for at øge lystætheden. Samme løsning kan vælges mod øvrige tilstødende bygningsdele.

Nederst på gardinet indsys en blykant for at give stoffet tyngde

Længden af gardinet skal være så lang, at der ikke kommer lys ind ved gulvet. Se figur 5.

Ved vask rykkes inventar ca. 200 mm tættere til facaden, således at der kan monteres en afskærmningsplade i glas eller lign. ml. gardin og vask.

I facaden montres der i »grøft« et gipspladeskørt på tværs så bredt at der både kan monteres en glasplade vinge (som Deko) og en gardinskinne. Se figur 4

Glasplade vingen skal bruges til parkering af gardin når det er trukket tilbage. Glaspladen monteres i gulvet i bundskinne i top i loftskinne samme detalje som ved glasvægge. Placeres i facade center mellem vinduerne.«

Den 3. juli 2014 udstedte TR v/initialerne … [TR-V1] PN-ARK-021. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Til fordeling/entreprenører:

E15-AA – Lab. + Bygn. Inv …

Emne:

Projektopdateringer – 3/7 2014 – Entreprise E15AA

Begrundelse for projektnotatet:

I forbindelse med præciseringer og justeringer, foretaget i projektet efter licitation, redegøres i dette projektnotat for de ændringer vedrører entreprise E15AA Laboratorie- og bygningsinventar.

Den 28. april 2015 udstedte TR v/initialerne … […] PN-ARK-280. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Til fordeling/entreprenører:

E15-AA – Lab. + Bygn. Inv

…

Emne:

E15AA. 2 stk. hærdede glasplader mellem inventar og mørklægningsgardiner

Begrundelse for projektnotatet:

Hærdede glasplader:

For at forhindre GMO spild på mørklægningsgardin monteres der 2 stk. hærdede glasplader på inventaret to steder i forbindelse med mørklægning på niveau 4.

I rum nr. 07-04-107 mellem vaskeunit og gardin, hvor mørklægningsgardinet er parkeret. I rum nr. 07-04-136 mellem labbord og gardin, hvor mørklægningsgardinet er parkeret. Hærdet glasplade:
Gennemsigtig hærdet glasplade leveres med afrundede kanter. Bredde som vaskebord, højde 400 mm. På vaskeunit laves tilsvarende.
Økonomi:

2 hærdede fritstående glasplader inkl. ramme pris på 2.327,- pr. stk.

I alt 4.654,- kr.»

Den 9. juni 2015 udstedte TR v/initialerne … [TR-V1] en revision af PN-ARK-011. I projektnotatet er anført følgende bl.a.:

»Til fordeling/entreprenører:

E06A – Komplettering E06B – Lofter
…

Emne:

Mørklægning af elektrofysiologiske opstillinger – montage af glasvinger og »skørter«

…

Begrundelse for projektnotatet:

Koncept for mørklægning justeret iht. brugerønske – fra individuel mørklægning til ruminddelende mørklægning.

Arbejde – Levering og montering af glasvinger:

I forbindelse med »parkering« af mørklægningsgardiner, som angivet på skitser i indeværende dokument, skal der monteres 3 [»3« erstatter udstreget ord »fire«] ekstra glasvinger.

Glasvinger udføres iht. bygningsdelsbeskrivelse 06A.1.20. og tilsvarende øvrige glasvægge i laboratorieområder. Glasset skal være matteret. Over glasvinger, mellem dæk og loft, monteres skørter til montage af glasvingens

topskinne. Skørterne udføres iht bygningsdelsbeskrivelse 06A.1.12. Det skal være muligt at fastskue gardinstang i undersiden af skørtet.«

BH har ikke rejst noget økonomisk krav vedrørende dette projektnotat under den udskilte sag. TR har ikke nedlagt påstande over for UR vedrørende dette projektnotat.
4. Forklaringer
BH-V1 har forklaret bl.a., at han er uddannet bygningsingeniør. Han er ansat i BH. Han virkede som projektleder på sagen fra 2014, og han blev projektchef efter BH-V3 i 2017. Det var bl.a. hans opgave at håndtere de projektnotater, som TR fremsendte. Arkitekt …, BH-R, blev inddraget i projektet i 2014 for at tage sig af forespørgsler og indsigelser fra entreprenørerne, som der kom uventet mange af. … skulle foretage en ekstra granskning af arkitektprojektet, og han fik til opgave at være bindeled mellem TR og byggeledelsen som følge af de mange projektnotater. … skulle således bistå byggeledelsen med at få det til at glide bedst muligt. Om proceduren angående behandlingen af projektnotater har BH-V1 forklaret, at processen startede med en teknisk forespørgsel fra en entreprenør. Det kunne være både stort og småt. Det foranledigede TR til at udarbejde et projektnotat, som blev fremsendt til BH. Herefter blev projektnotatet behandlet på et byggemøde og derefter udsendt til entreprenøren til prissætning. Efter prissætningen blev projektnotatet igen behandlet på et byggemøde til godkendelse. Efter godkendelse blev projektnotatet indarbejdet i Bemyndigelsesskemaet – kaldet BMS. I BMS-skemaet kan en post godt stå markeret med »fejl« uden, at det har udløst et erstatningskrav fra BH. En »fejl« er ikke nødvendigvis erstatningsberettiget.
BBS var et aftale- og økonomistyringssystem, hvor alle aftaler og tillægsaftaler var lagt ind. Efter godkendelsen af et projektnotat blev der udarbejdet en aftaleseddel om det pågældende arbejde som et tillæg til den pågældende entreprisekontrakt. Aftalesedlen gennemgik et godkendelsesflow med godkendelse fra bl.a. TR og ham, og efter godkendelsen blev aftalesedlen indlagt i BBS som en tillægsaftale. Det er sikkert, at hvis der var indarbejdet en tillægsaftale i BBS-systemet, ville det også fremgå af BMS-skemaet. Når det i totalrådgiverkontrakten pkt. 5, Klientens ydelser, er anført, at »[BH], CØF fører et anvisningsregnskab for byggeriet« tolker han det som, at det er det BBS-system, der som nævnt blev brugt. Det kan således vises fra BBS-systemet, at en regning er betalt. Efter udførelsen var næste skridt, at der blev udarbejdet et oplæg til en a conto-begæring, og det blev afstemt med TR, om arbejdet rent faktisk var udført. Herefter skete der godkendelse til fakturering, og når betalingen havde fundet sted, blev dette afstemt i BH’s regnskabssystem. Hele byggeregnskabet er nu afstemt og afsluttet, og der er ingen aftalesedler, der ikke er betalt. I så fald kunne byggeregnskabet ikke være afstemt og afsluttet. Der er opnået enighed med alle entrepriser om endelige løsninger på økonomien. Han kan således bekræfte, at alt står som betalt i BBS-systemet. … og TR-V2 havde adgang til BBS-systemet. Der findes andre aftalesedler, som knytter sig til de projektnotater, der indgår i den udskilte sag, end de aftalesedler, som er fremlagt. Det skyldes, at disse andre aftalesedler ikke har en konkret henvisning til et projektnotat. Der er mange aftalesedler, hvor man ikke kan se sammenhængen mellem et projektnotat og den pågældende aftaleseddel. Der er således nogle afledte omkostninger, som ikke er medtaget i BH’s krav under sagen.

For så vidt angår PN-MEK-544 har han forklaret, at arbejdet af økonomiske grunde bedst kunne udføres i regning. Der var allerede brugere, som havde taget den afleverede basebygning i brug, og for ikke at forstyrre dem måtte arbejdet udføres som aften- og weekendarbejde. BH vurderede derfor, at det ville være for bekosteligt at få en entreprenør til at tilbyde en fast pris, da entreprenøren så formentlig ville indregne en stor risikomargin i prisen.
Derudover var det et problem, at der var mange installationer, som skulle omlægges for, at de nye installationer kunne lægges op under betondækket. Kanalerne måtte således tilpasses på stedet, og også af denne grund måtte en entreprenør forventes at indlægge en risikomargin i en fast pris, hvorfor det var bedre at få arbejdet lavet i regning. Så vidt han erindrer, var byggeledelsens grundlag for godkendelse af aftalesedlerne de underliggende timesedler, og byggeledelsen fulgte selv med i processen. Han er ikke helt sikker på, om byggeledelsen i det konkrete tilfælde vedrørende PN-MEK-544 så de underliggende timesedler, men det mener han at kunne huske. For så vidt angår PN-ARK-338 har han forklaret, at der i udbudsprojektet var tænkt en påstøbning, som vindueskarmen skulle monteres på. Det var der ikke i det udførte murerarbejde, fordi den ikke var på murerens beskrivelse. Derfor måtte man introducere beslaget til montering af vinduer. For så vidt angår PN-MEK-477 rev. 2 har han forklaret, at byggeriet var meget langt på dette tidspunkt, og det drejede sig om en ændring i juli 2016 efter afleveringen. [bruger]

krævede, at døde installationer blev fjernet, da der ellers kunne ske uheld ved forsøg på brug af disse. For at begrænse omkostningerne foreslog BH at lade kablingen til kondensvagterne ligge, men således at kablingen blev afsluttet med en dåse, så kablingen var sikret. Selve kondensvagterne skulle fjernes. Denne lempede udførelse med en dåse blev ikke aktuel, da størstedelen af installationerne var fjernet forinden. Her husker han klart, at der forelå timesedler som grundlag for aftalesedlerne med opgørelse af timelønsarbejdet, fordi timesedlerne blev fremlagt af entreprenøren efter, at entreprenøren udtrykkeligt var blevet opfordret hertil. Til aftaleseddel nr. 309C af
23. november 2016 har han forklaret, at den er en konsekvens af de overflødige kondensvagter. Han tolker aftalesedlen således, at kondensvagterne var blevet fjernet, og nu introduceres de igen. Til aftaleseddel nr. 372 af
14. september 2016 har han forklaret, at han ikke kender teknikken bag dette arbejde. Han kan konstatere, at der i aftalesedlen er en henvisning til PN-MEK-477 rev. 1. For så vidt angår PN-EL-194 har han forklaret, at det fremgår af aftaleseddel nr. 229, at den er udstedt af [el-entreprenør] den 19. oktober 2016. Når aftalesedlen er udstedt så lang tid efter udstedelsen af PN-EL-194 den 25. august 2015 skyldtes det i hvert fald delvist, at [el-entreprenør] var meget udfordret af styringen af de mange ændringer. Han ved ikke, hvad tiden ellers er gået med. For så vidt angår PN-ARK-529 har han forklaret, at der blev udført en mock-up i det store auditorium, som skulle vise mørklægningen. Ved en besigtigelse blev det konstateret, at mørklægningsgardinerne bevægede sig, så der kom lys ind. Gardinerne flagrede, fordi de ikke havde nok ballast i bunden. Derfor måtte der indarbejdes blybånd i bunden af gardinerne. Der var en sluse med dobbeltdøre med en entre ind til auditoriet. Den skulle sikre mod lys og støj. Når der blev tilføjet blybånd til komfortgardinerne, skyldtes det formentlig, at man ville bevare gardinernes folder. Det havde intet at gøre med lystæthed.

BH-V2 har forklaret bl.a., at han er uddannet tømrer, ingeniør og økonom. Han har været 35 år i rådgivningsbranchen og ansat som bygherrerådgiver i BH. Han startede på projektet i efteråret 2009, hvor han sammenskrev projektkonkurrenceprogrammet. Gennem hele forløbet har han været projektchefens højre hånd. Projekteringen var meget traditionelt tilrettelagt. Den startede med et byggeprogram og afholdelse af brugermøder. BH stod for den overordnede styring, og [bruger] skulle koordinere alle inputtene fra brugerne til TR. Herefter blev der udarbejdet et dispositionsforslag også med inddragelse af brugerønsker. Efter forslag fra TR blev brugerønskerne samlet i et program, der hed dRofus. BH betalte for anskaffelsen af dRofus. Dispositionsforslaget blev gransket af BH og brugergrupper, og forskellige brugerønsker blev indarbejdet efter en fast model. Derudover var der løbende drøftelser på bygherremøder. … Fonden var donator, og der deltog en repræsentant fra fonden på bygherremøderne. På bygherremøderne blev der truffet beslutninger om forhold, der ikke skulle besluttes i styregruppen. Efter dispositionsforslaget blev der udarbejdet et projektforslag, der kommenteredes i marts 2012, og herefter sendtes projektforslaget i udbud. Der var nogle arbejder, der skulle færdigudføres, før hovedprojektet kunne udarbejdes. Der var en fornuftig stemning mellem BH og TR under projekteringsforløbet. Det var fra starten planlagt, at arbejderne skulle udbydes i fagentrepriser som storentrepriser, idet BH lagde vægt på, at udbuddet skete opdelt i pakker, der var håndterbare for de bydende entreprenører. Der var ingen uenighed med TR om, at dette skulle være udbudsstrategien. Der var således i forbindelse med projektforslaget enighed om, at arbejdet skulle opdeles i 18 forskellige entrepriser. Senere blev der i forbindelse med hovedprojektet justeret lidt i opdelingen. Han mener fortsat, at det var en fornuftig strategi. For så vidt angår PN-MEK-442 og PN-EL-377 har han forklaret, at registreringen i dRofus ikke blev gennemført i alle tilfælde. I nogle tilfælde blev brugernes kommentarer ført direkte ind på de pågældende tegninger. Et eksempel herpå ses i tegning 751-07-T-A-7X-1-501 fra Dispositionsforslaget dateret 2. marts 2012 kaldet en prik-plan. BH gennemgik alle posterne i BMS-skemaet og vurderede, om der forelå en fejl, som TR var ansvarlig for, og om fejlen havde ført til tab i projektet. Som anført i skemaet vurderede han skønsmæssigt, at 40 % af udgiften til PN-EL-377 skulle henføres til TR. For så vidt angår PN-EL-145 har han forklaret, at han ikke var involveret i dette arbejde under udførelsen, men han stødte på emnet under drøftelserne om et kvalitetsløft. I udbuddet var et lysbånd i vangen på trappen kaldt kvalitet »H«. I aftalen om et kvalitetsløft blev lysbåndet i håndtaget taget ud, og der blev nu sat lys ved forkanten af trinene. I aftalesedlen nr. 086 rev. 2 af 17. marts 2015 blev hele kvalitetsløftet samlet i én pakke i en aftale med [el-entreprenør]. I perioden fra december 2014 til 17. marts 2015 fik TR hele kvalitetsløftet på plads, og flytningen af lyset til trinene på trappen var en del af kvalitetsløftet. I aftalen om kvalitetsløftet blev inkluderet nogle forhold, som ikke havde noget at gøre med kvalitetsløftet. Det var f.eks. ændringer af funktionalitet og betaling til entreprenører, der var blevet forsinket. Nogle måneder efter gennemførelsen af kvalitetsløftet blev lyset ved trinene ændret fra et belysningsarmatur X til et armatur af mærket SPOON tondo rund som anført i PN-EL-145. Han ved ikke, hvorfor denne ændring skete, og han ved således ikke, om ændringen af armaturet til SPOON tondo skyldtes en fejl eller et ønske om en bedre kvalitet.

BH-V3 har forklaret bl.a., at han har 35 års erfaring i byggebranchen. Han har navnlig beskæftiget sig med store komplekse byggerier. Han kom ind i denne byggesag i 2015 som projektchef for byggeriet. Det var på et tidspunkt, hvor der var begyndt at komme mange folk på pladsen. Han startede med at få styr på tidsplanen. Der var forsinkelser, da han kom ind i sagen, og nu skulle en ny tidsplan på plads. Selve betonarbejdet i tårnet var forsinket, og råhuset var ikke lukket. Han interesserede sig for, hvor der var huller i projektet og prøvede at hjælpe det på vej, hvilket skete samtidig med, at byggeriet allerede var i gang. Han havde drøftelser med TR om, hvorvidt de grundlæggende forudsætninger for en ny tidsplan var på plads. Den nye rammetidsplan kom på plads, idet alle var enige om den. Der blev udarbejdet arbejdstidsplaner under rammetidsplanen. Den nye sluttermin blev 30. juni 2016. Skemaet kaldet BMS omfattede de omkostninger på projektet, som var blevet bemyndigede. Skemaet blev sendt ud til interessenterne hver tirsdag. Projektnotaterne blev gået igennem på møder mellem BH og TR. Typisk blev udgiften bemyndiget på mødet, og herefter blev den indført i skemaet. I starten prøvede BH og TR at blive enige om, hvad årsagen til projektnotatet var, f.eks. om det var en fejl, en mangel eller en ændring. På et tidspunkt fra midten af 2015 kom der dog så mange projektnotater, at man ikke kunne nå at blive enige om årsagen. For at komme videre valgte man så i første omgang at parkere spørgsmålet markeret med farvekoder. Grøn betød, at man var enige om årsagen, rød at man var lodret uenige, og gul at begge parterne skulle overveje det nærmere. Tanken var, at årsagen senere måtte forhandles videre på møder mellem TR-V1 og ham. Det kom de også et stykke vej med, men de blev ikke helt færdige. Efter at forhandlingerne blev standset, er de grønne markeringer ikke blevet ændret med hans medvirken. Han mener, at heller ikke de gule og de røde markeringer blev ændret. I skemaet betyder
»ATR«, at TR er bemyndiget til at indgå en aftaleseddel. »UF« betyder uforudset udgift. »Andet entrepr. design« betyder entreprenørens ekstra udgift til design. »Projektændring« betyder, at bygherren har ønsket ændringen. »AV« betyder ekstra AV-udstyr. Han husker ikke, om der er tilfælde, hvor entreprenøren foretog materialevalget, men hvis det er tilfældet, er det formentlig kommet til udtryk i et tilsynsnotat. Han husker ikke, at en entreprenørs komponentvalg har givet sig udtryk i et projektnotat, men det kan være, at en teknisk forespørgsel har haft økonomiske konsekvenser, og at det har fundet udtryk i et projektnotat. Hvis der har været fejl i udførelsen af en entreprenørs arbejde, og dette har haft konsekvenser for andre entreprenørers arbejde, vil det have fundet udtryk i et tilsynsnotat.

BH-V4 har forklaret bl.a., at hun er uddannet arkitekt og ansat i [bruger]. Hun blev ansat i 2010. I denne sag skulle hun repræsentere fakultetet, herunder brugerne i brugergruppen. Hun sørgede for at sammensætte en brugerorganisation, der kunne spejle de forskellige faglige ønsker. Brugerne var meget involveret, og hun havde et tæt samarbejde med TR og de øvrige parter i byggeriet. Der blev holdt brugergruppemøder undervejs i de forskellige faser af byggeriet med indhentelse af både generelle og konkrete informationer til brug for de ønskede funktioner både for så vidt angår hele bygningen og de enkelte etager af tårnet. Under projektforslagsfasen i foråret 2012 var der mange forslag til indretningen. Etagerne blev gennemgået med brugerne, der bekræftede, at der var den indretning, der skulle være. For så vidt angår PN-MEK-477 har hun forklaret, at hun usikkert erindret mener, at det i hovedprojektet var afklaret, hvor mange inkubatorer der skulle være på alle etager. Hun husker ikke, om der, efter at hovedprojektet var godkendt, var ønsker om flere inkubatorer. Hun vil tro, at hun ville have været involveret, hvis der havde været brugerønsker om 69 yderligere inkubatorer. Hun har til brug for forklaringen set på tegningerne til projektforslaget og til hovedprojektet og konstateret, at det samme antal inkubatorer går igen på begge sæt af tegninger. dRofus blev brugt som en rumdatabase, og den blev ikke ajourført hele vejen igennem. Der skulle være signalkabler til alle inkubatorer, og hun har set en mail, hvori det blev bekræftet, at der skulle være signalkabler til alle inkubatorer. På tegningerne kan man se inkubatorerne, og på opstalter kan man også se en signatur for inkubatorer. Hun husker ikke, om der kan ses signalkabler.

BH-V5 har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør og arkitekt. Han er nu ansat i …. På daværende tidspunkt var han ansat i [bruger], og han var [bruger]s koordinator mod bygherren og TR. For så vidt angår PN-EL-322 har han forklaret, at ADK overordnet skulle sikre mod uønsket adgang til bygningen og styre strømmen af mennesker ud og ind, særligt når bygningen var lukket. Endvidere skulle studerende adskilles fra forskere, og nogle forskere skulle adskilles fra alle andre. Udgangspunktet var en skalsikring, hvor døre var låst forsvarligt og kun kunne benyttes af dem, der havde et adgangskort. I kantinen var der en del døre, der skulle sikres, hvor han havde en forventning om, at der var ADK. Han husker ikke noget om, at ADK blev fravalgt ved kantinen, og han husker ikke drøftelser forud for hovedprojektet om, hvorvidt der skulle være ADK på kantinedørene. For så vidt angår PN-ARK-529 har han forklaret, at han var mellemled på en mailkorrespondance om spørgsmålet. Blybånd var den eneste måde at få gardinerne til

at hænge korrekt. Blybåndene skulle tilføjes for at få mørklægningen og komfortgardinerne til at hænge korrekt, fordi gardinerne så blev tungere. Der var ikke ham, der traf beslutningen om at tilkøbe blybånd. Det var en indretningsarkitekt, der stod for dette, og hun rapporterede til ham. For så vidt angår PN-EL-194 har han forklaret, at der var et problem med indretningen af de store mødelokaler vist på tegningen dateret 10. januar 2014. Der skulle være to skærme, så der kunne gennemføres en videokonference i rummet. På tegningen kan ses, at der mangler 1 projektor og 1 lærred, hvilket havde været et krav fra starten. Endvidere var der ikke vist føringsveje på tegningen. På tegningen fra AV-leverandøren dateret 22. januar 2015 er dette rettet til, idet indretningen er gået fra 1 skærm og 1 projektor til 2 skærme og 1 lærred kørt ned foran glasvæggen i rummet. Arkitekten ønskede ikke denne løsning, fordi lærredet skærmede for gennemsynet i bygningen. Han er usikker på, om der manglede føringsveje i forbindelse med tegningen dateret 22. januar 2015. Tegningen fra AV-leverandøren dateret 3. juni 2015 viser, at løsningen endte med at blive 2 LED skærme i stedet for et lærred foran glasvæggen. Løsningen med 2 LED-skærme fulgte af, at det var det, der var programmet i dRofus. Ændringen til dette havde ikke noget at gøre med, at AV- leverandøren kom ind i billedet. Det var, hvad BH skulle have haft fra starten. Tegningerne i PN-EL-194 viser for mellem mødelokaler, at der både før og efter ændringen skal være en projektor X82 i loftet. I tegningen for mellem mødelokaler før ændringen er med en streg på væggen indikeret en videoskærm, hvilket ikke var en hensigtsmæssig placering, fordi nogle af personerne ved mødebordet i lokalet så ville sidde med ryggen til skærmen. I de mellemstore mødelokaler blev løsningen et lærred på væggen på den smalle led, men det kan ikke ses på tegningen. Man kan dog som nævnt se projektoren.

TR-V1 har forklaret bl.a., at han er uddannet bygningskonstruktør og byggeøkonom. Han er ansat i TR. Han blev tilknyttet sagen i foråret 2013, lige før hovedprojektet skulle udsendes den 29. maj 2013. Han kom fra en anden stilling hos TR, da han indtrådte i denne sag. Han assisterede … og TR-V2. … var projekteringsleder, og TR-V2 var assisterende projekteringsleder. Han var en slags projektsekretær. Før han blev tilknyttet denne sag, var det …, der havde denne opgave på sagen. Hun stoppede på projektet i slutningen af 2013, og han overtog nogle af de opgaver, som … havde haft. Da han indtrådte, var der travlt og behov for at løse nogle opgaver, lige inden hovedprojektet skulle sendes i udbud til entreprenørerne. Hans indtræden var en tilførsel af en yderligere ressource. Efter udsendelsen af hovedprojektet var der en del opfølgning i samarbejde med BH, og der var en del arbejde med de indkomne tilbud. Frem til udgangen af 2014 udarbejdede han ikke konkrete projekteringstegninger.

Om processen for udbuddet har han forklaret, at de første hovedentrepriser blev udbudt i marts 2012. Det var E01 Forberedende arbejder og E02 Byggeplads. E03 Råhus blev udbudt i november 2012, E04 Facade blev udbudt i februar 2013, men der kom ingen antagelige tilbud på facaden, og det begrænsede udbud blev derfor aflyst.
Facaden blev udbudt igen i august 2013 med forhandling. Der blev gennemført forhandlingsmøder og herefter samarbejds- og udviklingsmøder med den entreprenør, [facade-entreprenør], der vandt entreprisen. I maj 2013 blev entrepriserne E05-E17 udbudt, og der blev indgået kontrakt med de indkomne tilbud vedrørende disse, som var tilstrækkeligt økonomisk gunstige, og vedrørende de entrepriser, som lå på den kritiske vej. De øvrige tilbud, som var gået over budgetprisen, blev udskudt til et nyt udbud i januar 2014 efter, at der var indarbejdet besparelser, som blev aftalt med BH. Endvidere blev der gennemført et funktionalitets- og kvalitetsløft på baggrund af ønsker fra BH og brugergrupperne. TR fik til opgave at sikre, at BH kunne tilkøbe en bedre kvalitet samtidig med, at der skulle findes besparelser på ca. 70 mio. kr. Tilbuddene skulle således indeholde optioner på kvalitetsløft. Nogle sådanne optioner var indarbejdet i det nye udbud i januar 2014. Andre optioner blev først afklaret senere.

Generelt om brugen af projektnotater har han forklaret, at der blev udsendt et projektnotat, når et arbejde skulle ændres eller præciseres. Projektnotater blev anvendt til kommunikation med entreprenøren. En årsag til et projektnotat kunne f.eks. være et ændret ønske fra [bruger], der førte til et projektnotat med beskrivelse af konsekvenserne af ønsket. Enhver justering af et arbejde fandt udtryk i udsendelse af et projektnotat. En årsag til et projektnotat kunne f.eks. også være korrektion af en mangel. I visse tilfælde kunne et projektnotat også være udtryk for, at konsekvenserne af en tidligere indgået entreprisekontrakt skulle kommunikeres til senere indgåede kontrakter. F.eks. blev der indgået kontrakt med facadeentreprenøren den 20. december 2013, og konsekvenserne heraf for kontrakterne indgået fra april 2014 og frem blev kommunikeret til de senere tilkomne entreprenører med projektnotater. Der blev også anvendt byggepladsnotater, som var byggeledelsens alternativ til projektnotater.
Byggepladsnotater blev anvendt i starten af byggeriet i 7 tilfælde til en eller to entreprenører. Han husker ikke, at byggeledelsen ikke har bakket op om brugen af projektnotater. Han var involveret i arbejdet med en gennemgang af

posterne i BMS-skemaerne, herunder forhandlinger med BH om anførslen i skemaet af årsager til de enkelte projektnotater. Grunden til, at man kom ind på at anføre årsagerne, var, at TR’s honorar var baseret på byggesummen. På et tidspunkt stoppede BH med at betale TR’s honorarkrav, da BH ikke ville betale for fejl fra puljen af midler til uforudsete udgifter. Hensigten med at gennemgå projektnotaterne og markere årsagen til projektnotatets udstedelse var derfor at identificere de fejl, der ikke var honorarbærende. Der blev anvendt tre farvemarkeringer i BMS-skemaet. Grøn markerede, at TR var enig i, at den pågældende post var placeret korrekt som honorarbærende eller som ikke-honorarbærende. Gul markerede, at posten skulle udsættes til senere forhandling efter parternes nærmere overvejelser. Rød markerede, at der var en uenighed, som ikke kunne løses ved denne forhandling. Forhandlingsmøderne med gennemgang af BMS-skemaet stoppede, da BH heller ikke ville betale de poster, der var markeret med grønt. Så var der ingen ide i for TR at spilde tid på det. Han har foretaget en analyse af den version af BMS-skemaet (bilag 393), der er blevet fremlagt under sagen. Den viser, at BH har ændret i skemaet efter den seneste version, som TR har medvirket til, f.eks. således at det for en post i det fremlagte bilag er markeret, at TR var enig i årsagen »fejl«, hvilket ikke er korrekt og ikke er i overensstemmelser med den tidligere version af skemaet, som TR kendte.

For så vidt angår PN-MEK-442 har han forklaret, at baggrunden for, at der var en ekstra flugtvejsdør fra rum 09-01- 49, var, at der bagved dette område ligger en indendørs parkeringsplads med truck-lader-station. Normalt vil man anlægge en sådan parkeringsplads udendørs. Han husker ikke, hvornår [bruger]s ønske om en sådan indendørs parkeringsplads fremkom. Myndighederne krævede derfor en ekstra flugtvejsdør, idet der ellers skulle være øget brandsikring. For så vidt angår PN-EL-322 har han forklaret, at det fulgte af hovedprojektet, at man skulle kunne anvende dørene ud fra kantinen uden at sætte en alarm i gang. Det følger af [BH’s] Tilgængelighedsstandard for undervisningsbyggeri, april 2008, at betjening fri af døropslag skal være kvalitet B. Døropslaget kan sættes både på en stander og på væggen. Ifølge standarden skal selvåbnende døre, der aktiveres via en føler, være kvalitet A. I 2011 blev der nedsat en offentlighedsgruppe, der skulle overveje offentlig adgang på Ny …. Arbejdsgruppen afgav et notat dateret 22. juni 2011, og arbejdsgruppens anbefaling heri indebar, at lobbyen var åben for offentligheden i dagtimerne. Herfra kunne offentligheden gå ind i kantinen. På det dørskema, der er fremlagt, ses, at det var projekteret, at der skulle være dørtryk inde fra kantinen og ud. Ude fra og ind skulle der være en retningsbestemt sensor, der åbnede døren. På det beslagskema, der er fremlagt, ses, at der skulle være en albuekontakt og en radarsensor. Ved mailen af 16. oktober 2012 sendte UR oplysninger om ADK til TR, fordi der var flere discipliner involveret. TR skulle sætte oplysningerne om ADK ind i beslagskemaet. På en tegning fra hovedprojektet nr. 751-03- T-E-01-1-412 dateret 1. marts 2013 er der ikke anført ADK på de udvendige kantinedøre. Der ses to markeringer for døre med ADK på nogle indre døre, som skulle hindre de studerende i et komme ind i kantinens køkken og et forkøkken/kafferum, idet disse rum bl.a. af hygiejniske årsager skulle være lukket for andre end køkkenpersonalet. Handicapstandere blev introduceret efter drøftelser mellem BH, UR og entreprenøren. Under de fælles drøftelser blev alle enige om, at radarsensoren skulle erstattes af en stander med kontakt. Først var det tanken, at den skulle udføres 1100 mm høj i galvaniseret stål, men det blev ændret til sort 1200 mm høj formentlig af TR af æstetiske årsager. For så vidt angår PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN-ARK-525 har han forklaret, at det i arbejdsbeskrivelsen for facadeentreprenøren, [facade-entreprenør], var anført, at entreprenøren skulle opmåle præcise hulmål på stedet til vinduerne, fordi man skulle have så præcis en vinduesstørrelse som muligt. Der skulle måles på vindueshullerne, som vinduesentreprenøren skulle producere efter. Det fulgte også af arbejdsbeskrivelsen, at beslaget, som vinduerne blev monteret med, ikke skulle kunne ses. Der var imidlertid en masse problemer med råhusstøbningen, hvor arbejdet var for ringe, og betonoverfladerne ikke var tilstrækkeligt pæne. Der var bøvl med støbningens kvalitet. Murene var synlige, og kvaliteten opfyldte ikke udfaldskravene. Arbejdet blev kasseret, og derfor var der ikke nogen vindueshuller, som [facade-entreprenør] kunne måle op på. Han deltog som referent på et bygherregruppemøde den
3. februar 2015, hvor man blev enige om, at [facade-entreprenør] skulle i gang så hurtigt som muligt. For at fremme processen blev man enige om, at [facade-entreprenør] skulle producere efter de teoretiske mål i projektet i stedet for efter det faktisk opmålte, som var fastsat i arbejdsbeskrivelsen. [facade-entreprenør] trak 3-4 cm fra for at give plads til differencer i støbningen af vindueshullet. I foråret 2014 fremkom der en teknisk forespørgsel fra [facade- entreprenør], som meddelte, at der ikke var udført en fals i støbningen. Falsen manglede i projektet udbudt til entreprise E08 Murerarbejder, og den var derfor ikke blevet udført af murerentreprenøren. Han ved ikke, hvorfor falsen manglede i projektet udbudt til entreprise E08. Falsen skulle køre hele vejen rundt, og vinduet skulle støde 2012 helt op til falsen. Hvis der havde været en fals, kunne man have skruemonteret vinduet i falsen. Falsen skulle lukke af ind mod isoleringen. I april 2014 blev det besluttet, at der ikke skulle udføres en fals. [Facade-entreprenør]

var i dialog med TR om, hvordan vinduerne så skulle udføres, når falsen manglede. Løsningen blev montering af vinduer i bagmur, og at der indførtes en lysning, der skulle føre ind til karmen, hvilket er en standardløsning.
Lysningen skal ligesom falsen lukke af ind mod isoleringen. [Facadeentreprenør] leverede med en større fugeafstand end planlagt. Den skrå lysning sikrede bl.a. samme lysindfald, og den skjulte det beslag, som blev nødvendigt på grund [facade-entreprenør]s ændrede produktion, der var forårsaget af en større tolerance i råhusets vinduesåbning. Han mener, at de skrå lysninger blev udført med en fibercementplade. Udstedelsen af PN-ARK-374 hang sammen med, at brugerne ønskede, at alle indvendige flader skulle malerbehandles. Derfor blev det besluttet, at lysningerne også skulle males, og at der skulle sættes fliser op på de skrå lysninger. Maling afløser støvbinding. Hvis ikke lysningerne var blevet malet, havde de set ud som en fibercementplade, og den skulle have været støvbundet. Mureren havde ikke prissat malerbehandlingen og fliserne, og derfor blev PN-ARK-374 udstedt. For så vidt angår PN-EL-145 har han forklaret, at projektnotatet angår trappen udført i træ fra atriet op gennem alle etager. Projektnotatet udsprang af et ønske om et kvalitetsløft på belysningsarmaturet fra armatur X, der var fastsat i projektet, indbygget i håndlisten og gulvet til et armatur H, der skulle sidde skjult bag håndlisten og i en lysstribe 15 cm over gulvet. Det fremgår af PN-EL-145, at der i stedet blev ændret fra armatur X til armatur SPOON tondo, det vil sige fra et punktarmatur til et andet punktarmatur, men han ved ikke med sikkerhed, hvorfor der i stedet blev ændret til SPOON tondo. Når man ser på aftalesedlen af 28. august 2015 fra [el-entreprenør] kan forklaringen være, at det var elektrikeren, der foreslog SPOON TONDO 3000K af monteringsmæssige grunde. Han opfatter ændringen fra armatur X til SPOON tondo som en del af kvalitetsløftet. For så vidt angår PN-EL-194 har han forklaret, at AV- udstyret ikke var en del af TR’s kontrakt. TR havde kontakt med AV-leverandøren fra midten af 2014. På tegningen fra AV-leverandøren dateret den 22. januar 2015 er han enig i, at motorlærredet er sat foran glasvæggen. Det har TR ikke har haft noget at gøre med. Det kan have været indretningsarkitekten, der har stået for det. TR har ikke været involveret i beslutningen om den ændring af placeringen, som ses på tegningen fra AV-leverandøren dateret 3. juni 2015. TR fik blot meddelt beslutningen af AV-leverandøren, som havde korresponderet med [bruger], der havde ønsket ændringen. Grænsefladeskemaet viser, at alt var afklaret pr. 12. februar 2013, og farvekoden viser, at AV- udstyr i auditorier skulle leveres af [bruger]. For så vidt angår PN-ARK-155 og PN-ARK-173 har han forklaret, at det var ham, der udsendte PN-ARK-155. Projektnotatet var en opfølgning på PN-ARK-017. BH ønskede at gennemføre en besparelse, som gik ud på, at man ønskede en billigere udførelse af beklædningen på væggen i trappekernen.
Det fremgår af besparelsesliste dateret 4. november 2013, at man regnede med at spare 300.000 kr. som følge af denne besparelse. Det fremgår af en arbejdsbeskrivelse for tømrer- og snedkerarbejder dateret 12. december 2013, at TR projekterede besparelsen således, at lamellerne på vægfladen skulle udføres i aluminium i stedet for, at de i det oprindelige projekt var projekteret til at skulle udføres i træ. Herved faldt tilbudsprisen fra 2.210 kr. pr. m2 til
1.121 kr. pr. m2 i tilbuddene fra …, og det samme var tilfældet for andre tilbudsgivere. Ved udstedelsen af PN-ARK- 017 revideret den 11. juli 2014 udgik aluminiumslamellerne helt, hvilket hang sammen med, at det nu i øvrigt blev besluttet, at der slet ikke skulle foretages et kvalitetsløft vedrørende trappen. Når trappen alligevel alene skulle tjene som en »kedelig« flugtvej, var der ingen grund til at ofre penge på lameller på væggene. Når lamellerne helt udgik, blev der i henhold til reglerne for stor afstand mellem trappen og væggen, og det var grunden til, at væggen måtte flyttes som anført i PN-ARK-155. Tiden fra udstedelsen af PN-ARK-017 den 11. juli 2014 til udstedelsen af PN-ARK-155 den 15. januar 2015 gik med, at man i december modtog en aftaleseddel fra snedkeren efter, at man havde drøftet de økonomiske konsekvenser med BH. Efter at snedkeren ved PN-ARK-017 havde fået meddelelse om, at der ikke skulle udføres lameller, var der en diskussion med snedkeren om hvor stort et fradrag, dette skulle medføre. Først da dette var afklaret, blev den ændrede økonomi fulgt op med de øvrige entreprenører, herunder murerentreprisen, som var adressat for PN-ARK-155. Væggene var ikke bygget på dette tidspunkt, og der var således ikke noget, der skulle bygges om som følge af PN-ARK-155. Efter at lamellerne var udgået, måtte væggen males, idet væggen ellers fremstod for rå, jf. PN-ARK-173. For så vidt angår PN-ARK-529 har han forklaret, at det er
…, TR, der har udarbejdet dette projektnotat. Kravet om mørklægningsgardiner i arbejdsbeskrivelsen for entreprise 06A-Komplettering skyldtes, at det var et brugerønsker, at der skulle være en høj mørklægningsgrad for, at man kunne se det AV-udstyr, der ikke var indkøbt endnu. Der blev udført en ophængning af et prøvegardin, og ingen har sagt til ham, at det ikke kunne fungere uden blybånd. Han tror, at det må være noget BH eller [bruger] har besluttet i forbindelse med prøveophængningen. Der kan ikke være tale om, at gardinet blafrede på grund af træk. For så vidt angår PN-ARK-280 har han forklaret, at det er …, TR, der har udstedt dette projektnotat. Oprindelig var der for i alt 19 opstillinger i bygningen projekteret mørklægning af den enkelte opstilling ved zoner med mørklægningsgardiner i loftet inde i rummet og med kabler ned til opstillingen. Det fremgår af et notat udarbejdet af TR dateret den 16. april 2014, at [bruger] nu ønskede en anden løsning, og dette blev sat på den samlede liste med funktions- og

kvalitetsløft. Sammen med [bruger] fandt TR en anden løsning, hvor man i stedet for mange små mørklagte rum inde i rummet i forbindelse med den individuelle opstilling, udførte nogle større inddelinger af rummet i mørke, og det aftaltes, at der skulle monteres glasvægge og skørter på de steder, hvor gardinerne skulle parkeres, når de ikke var i brug. Ved PN-ARK-280 blev det i stedet anvist, at der skulle monteres 2 glasplader direkte på inventaret. Den ene skulle monteres på et tilkøbt arbejdsbord, som ikke var aftalt. Den anden blev monteret på en vaskeunit i stedet for en glasvinge. Derfor udgik denne glasvinge ved nedsættelsen fra 4 til 3 glasvinger i revisionen af PN-ARK-011 den 9. juni 2015. Den af de 4 glasvinger, der oprindeligt var anvist i PN-ARK-011, blev således erstattet af den ene glasplade omfattet af PN-ARK-280. Han har ikke hørt fra BH, at ændringerne ved PN-ARK-280 skulle være foranlediget af myndighedskrav.

TR-V2 har forklaret bl.a., at han er uddannet som tømrer, bygningskonstruktør og byggeøkonom, og han har taget en uddannelse som projektleder. De sidste 9 år har han været ansat hos TR. De sidste 20 år har han arbejdet med projekteringsledelse på større byggerier. Han startede i denne sag i 2011 som assisterende projekteringsleder. Da … stoppede hos TR ca. medio 2013, overtog han opgaven som projekteringsleder efter …, og han virkede som projekteringsleder indtil byggeriets afslutning. Det første udbud af facadeentreprisen blev aflyst, fordi alle tilbud var langt over målsætningen. To gange blev et udbud af facaderne aflyst. Herefter blev der gennemført et udbud med forhandling, hvor der blev indarbejdet ændringer for at få prisen ned. Der blev først indgået kontrakt med facadeentreprenøren i december 2013. I forlængelse af de udbud, der fandt sted i maj 2013, blev der indgået kontrakt med nogle af de entreprenører, der havde indgivet tilbud i henhold hertil, og som angik entrepriser, der lå på kritisk vej. Hen over sommeren 2013 kom der tilbud fra andre, som var alt for dyre efter budgettet, og der måtte derfor indarbejdes besparelser på ca. 70 mio. kr. for at få nye billigere tilbud frem. Samtidigt arbejdede man dog også med ønsker om forbedringer. Årsagerne til, at der blev udstedt et projektnotat, kunne være mange, f.eks. forskudte udbud, besparelser og mangler. Det kunne f.eks. også være præciseringer efter kontakt med leverandører, f.eks. leverandøren af loftsplader, fordi entreprenøren valgte en leverandør med et lidt andet produkt end forudsat. Bemyndigelsesskemaet blev fra starten af byggeriet brugt til at styre udgifterne baseret på de enkelte entreprisekontrakter. Den udgave af skemaet, der er fremlagt under sagen (bilag 393), indeholder dog langt flere poster. Denne udvidede udgave af bemyndigelsesskemaet var et diktat fra BH, der krævede, at skemaet skulle vise de ekstraomkostninger, der påløb. BH’s krav om den udvidede anvendelse af skemaet blev fremført ultimo 2014- begyndelsen af 2015. TR var uenig i denne udvidelse af skemaet. Det oprindelige skema blev gennemgået på ugentlige møder, og TR ønskede ikke at tage en diskussion om fejl på disse møder bl.a. af hensyn til TR’s forsikringsselskab. TR’s uvilje mod kategoriseringen som »fejl« osv. i bemyndigelsesskemaet kom til udtryk i hans brev af 10. juni 2015 til BH att.: BH-V3, hvor 2. afsnit af brevet var en kommentar til skemaet, som TR ikke brød sig om for så vidt angår udvidelsen med årsagskategorierne. Det viste sig, at der under møderne var stor uenighed mellem BH og TR om, hvad der blev kaldt »fejl« i skemaet, og det var også en årsag til TR’s modstand mod ordningen. Allerede første gang BH fremsatte ønsket om en udvidelse af skemaet til at omfatte kategorisering som fejl og mangler, udtalte TR utilfredshed med ønsket bl.a. med henvisning til hensynet til TR’s forsikring.
Kompromiset blev, at TR ikke ville kræve honorar fra puljen til uforudsete udgifter af de udgifter, hvor BH påberåbte sig, at årsagen til det pågældende projektnotat var en fejl, uanset om TR var enig heri. I forsommeren 2013 gik råhusentreprenøren … i gang med at støbe bundpladen. I tiden herefter plukkede TR selv nogle projektnotater ud, som ikke skulle være honorarbærende, fordi det var en såkaldt fejl. Nogle projektnotater var efter TR’s opfattelse honorarbærende, og nogle var ikke honorarbærende. For så vidt angår PN-ARK-338 og PN-ARK-374 har han forklaret, at TR på et tidspunkt kunne se, at kvaliteten af råhuset ikke levede op til kravene. TR foretog tilsyn af råhuset og meddelte, at der var tale om ringe arbejde. Samtidig pressede BH kraftigt på for, at der skulle være fremdrift i byggeriet. BH udlagde næsten situationen sådan, at hvis TR valgte at kritisere kvaliteten af råhuset, ville det være TR’s skyld, at tidsplanen ikke kunne holde. Resultatet blev, at råhusentreprenøren, …, accepterede en nedrivning og genopbygning, som forsinkede hele byggeriet i 3-4 måneder. Derfor kunne facadeentreprenøren, [facade-entreprenør], ikke opmåle til vinduerne på de udførte vindueshuller. Da man gerne ville have lukket huset på grund af den tilstundende vinter, blev det besluttet, at [facade-entreprenør] i stedet skulle opmåle på de teoretiske mål i projektet, så [facade-entreprenør] kunne komme i gang. Der manglede en fals i arbejdet udført af murerentreprisen, hvilket skyldtes, at der var en fejl i det materiale, der blev sendt til murerentreprisen. Det var således en fejl, at falsen manglede i forhold til, at den fremgik af instruksen til [facade-entreprenør]. Han ved ikke, hvordan fejlen var opstået. Lysningerne er nok ikke dyrere at udføre end udførelsen med en fals. Lysningerne skulle også males, hvilket var en ændring i forhold det rå look, der var udbudt. Det hang sammen med, at brugerne

ønskede, og BH besluttede, at væggene skulle males i stedet for det rå look, og naturligt skulle lysningerne så også males. For så vidt angår PN-MEK-477 har han forklaret, at inkubatorer skulle henregnes til løst inventar, og de var dermed en bygherreleverance. Løst inventar, f.eks. inkubatorer, skulle indtastes i dRofus af …, der var ansat som udstyrsplanlægger hos [bruger]. Det var ikke under TR’s ansvar. Udover … var der én medarbejder hos TR og én medarbejder hos UR, der tastede ind i dRofus. Projekteringsledelsen blev ikke involveret i centralisering og koordinering af oplysningerne i dRofus. På brugergruppens ugentlige møder blev det drøftet, hvad der var besluttet med hensyn til løst inventar, og hvem der gjorde hvad i denne forbindelse. TR savnede, at der var en repræsentant for BH, der kunne sige god for, at ønskerne fra brugerne var accepteret budgetmæssigt. Han er ganske sikker på, at brugerne havde mulighed for at indtaste i dRofus. For så vidt angår PN-ARK-155 og PN-ARK-173 har han forklaret, at tiden fra udstedelsen af PN-ARK-017 den 11. juli 2014 til udstedelsen af PN-ARK-155 den 15. januar 2015 gik med, at besparelsen ved at udelade lameller blev drøftet på et økonomimøde. Flytningen af porebetonvæggen, som blev besluttet ved PN-ARK-155, kunne vente til senere. PN-ARK-155 var stadig et rent projektmæssigt forhold, da væggene ikke var bygget.

UR-repr. har forklaret bl.a., at han er uddannet Akademiingeniør. Han er ansat som projektdirektør hos UR med ansvar for store komplekse byggerier, f.eks. Operahuset i København, og Det Kongelige Bibliotek. Han kom ind i denne sag den 10. december 2010, og han sluttede med at beskæftige sig med denne sag i efteråret 2013. Han fungerede som UR’s projektleder på byggeriet og styrede UR’s fagledere. Til brug for sagen har han udarbejdet et notat dateret den 19. februar 2018, som generelt beskriver, hvordan projektnotater blev brugt under byggeriet i den tid, hvor han var knyttet til projektet. Da de indledende arbejder blev sat i gang, opstod der et behov for at korrigere byggeprocessen. UR måtte selv etablere kommunikationen i denne proces, da BH – mod normalt – ikke havde anvist en kommunikationsproces, der skulle anvendes. UR savnede en administrativ procedure, der skulle tilrettelægge kommunikationsvejene mellem UR, byggeledelsen og entreprenørerne. UR, TR og BH har udarbejdet Byggesagsbeskrivelsen, men den indeholdt ikke den efterspurgte administrative procedure. Normalt vil det være byggeledelsen, der tager initiativ til etablering af en procedure, hvis den ikke er beskrevet på forhånd. Fra sommeren 2012 havde UR en dialog med byggeledelsen, som ikke kom i mål om, hvordan kommunikationen skulle foregå. I mangel af en anvisning fra BH valgte UR selv at bruge projektnotater som kommunikationsformen. Byggeledelsen foreslog, at der måtte udarbejdes separate projektnotater for hver entreprise, da hver entreprise på den måde blev en økonomi og et projekt i sig selv. Det indebar, at den samme korrektion kunne udløse et projektnotat for hver etage og for hver entreprenør. Der kunne således være flere projektnotater for hver korrektion etc. I sit notat har han opregnet en række eksempler på, hvad der kunne årsag til, at der blev udstedt et projektnotat. Nogle af præciseringerne i projektnotaterne kunne godt være udarbejdet på forhånd – andre kunne først udarbejdes senere. Et projektnotat kunne også finde udtryk i en rettelse på en tegning. Projektnotater var ikke udelukkende tekster. Han ved ikke, hvordan projektnotater blev brugt i byggeprocessen efter, at han sluttede på sagen i 2013.

UR-V1 har forklaret bl.a., at han er uddannet stærkstrømsingeniør. Han er i dag ansat som seniorprojektleder hos Energinet. Han blev ansat i UR omkring oktober 2012, hvor han kom ind i denne sag på hovedprojektet for el. Han arbejdede på sagen til december 2015, hvor hans ansættelse hos UR ophørte. For så vidt angår PN-EL-322 har han forklaret, at han kort efter sin ansættelse sendte mailen af 9. oktober 2012 til bl.a. BH-V6, [bruger]. BH-V6 var [bruger]s sikringsleder på …, og han havde ansvaret for sikringen af hele bygningen på …. UR-V1’s funktion var el- ingeniør, og han skulle projektere sikringen på …. … [bruger] henviste ham til at rette henvendelse herom til BH-V6, og på et møde den 4. september 2012 mellem ham og BH-V6 talte de om, hvor der skulle være sikringskontrol på bygningen. BH-V6 ønskede, at alle personer skulle komme ind og ud gennem hovedindgangen. Hovedindgangen skulle ifølge BH-V6 være den primære adgang til bygningen. Han ville ikke have, at folk kom ind i bygningen via dørene ind til kantinen. Dørene ind til kantinen skulle kun være flugtveje. Der skulle være ADK ved hovedindgangen. Efter mødet med BH-V6 udarbejdede han tegning nr. 751-03-T-E-01-1-412 fra hovedprojektet dateret 9. oktober 2012. Denne tegning viser, hvad BH-V6 ønskede. Der var adgangskontrol på dørene til kantinen, så folk ikke kunne komme ind. På tegningen var der to døre, der var markeret med ADK. Det var indvendige døre, og formålet var at holde de studerende ude af køkkenet. Dørene ud til det fri skulle kun være flugtveje, og derfor var der ikke markeret ADK på disse. Bl.a. denne tegning blev fremsendt til adressaterne for mailen af 9. oktober 2012, og han modtog ingen kommenterer hertil fra disse. CBB, der er nævnt i mailen, var en særlig forskningsetage, der var sat lidt på hold. Grundlaget for hans udarbejdelse af disse tegninger var Dispositionsforslaget. Herefter spurgte han brugerne, hvordan man skulle komme videre, og det resulterede i hans udarbejdelse af tegningerne. Hele pointen ved at

sende tegningerne til kommentering ved mailen af 9. oktober 2012 var at indhente bygherrens ønsker. Ved mailen af
16. oktober 2012 sendte han de samme tegninger til …, TR, med kopi til UR-repr., der var hans øverste chef i UR, og
…, der var hans el-fagleder. [El-faglederen] havde bedt ham om, at de tegninger, der blev sendt med mailen af 9. oktober 2012, også skulle sendes til TR, hvilket skete med mailen af 16. oktober 2012. Han har ikke efterfølgende hørt andre ønsker med hensyn til dørene til kantinen.

UR-V2 har forklaret bl.a., at han er uddannet el-ingeniør. Han er ansat hos UR i Aarhus som seniorchefkonsulent, hvor han typisk beskæftiger sig med store og komplekse sager. Han kom ind i sagen den 16. marts 2016 og beskæftigede sig med den indtil november 2017. Han fik til opgave at være en del af en task-force, som skulle gennemgå projektet og udfinde det, der var grund til at se nærmere på. Dette skulle videreformidles til ingeniørerne på gulvet, så de kunne arbejde videre med de således udvalgte problemstillinger. Opgaven var til dels begrundet i, at UR ville have nogen til at se med friske øjne på det, der var opstået uenighed om. Målet var at få indkredset og afklaret de problemer, der var i projektet, og få afklaringen skubbet videre til de menige medarbejdere i UR. Task- forcen bestod af UR-V3 (ventilation og VVS) og ham (el). Han ved ikke, om nedsættelsen af task-forcen var aftalt med BH. Han udførte en kvalitetssikring på projektnotaterne. Da han kom ind i sagen, blev han overrasket over mængden af projektnotater. Han blev klar over, at de var blevet brugt som en generel form for kommunikation med entreprenørerne, hvorved de modtog nærmere forklaringer. Detaljeringsgraden var væsentligt over, hvad han var vant til at se i udbudsprojekter. Han synes, at der var mange parter, som stillede krav, både bygherren, brugere og entreprenører, som måtte søges afklaret. Da han kom ind i sagen, blev der udløst yderligere projektnotater for at søge at løse problemerne. For så vidt angår PN- EL-322 har han forklaret, at PN-EL-322 lå på sagen, da han kom ind i den 3 uger efter dets udstedelse. …, der har udstedt projektnotatet, var en af de nævnte såkaldte ingeniører på gulvet. Han var en ganske almindelig ingeniør ansat i UR, der ikke havde overblik over den fulde sag. … har sandsynligvis ikke kendt hele det bagvedliggende dokumentspor. UR-V2 foretog kvalitetssikring på nogle af revisionerne af dette projektnotat. Projektnotatet rettede sig til entreprenørerne, så de vidste, hvad de skulle lave, og kunne prissætte det. Beskrivelsen i punkt 1 Orientering i projektnotatet omfatter ikke den fulde historie bag projektnotatet. Den fulde baggrundshistorie fremgår ikke heraf, og entreprenørerne har heller ikke tid til at sætte sig ind i noget sådant. Formentlig har … blot hørt et »ønske« om brug af dørene, og det har han arbejdet ud fra. Hensynet til at bruge dørene i dagligdagen var tilgodeset i projektet. Den oprindelige løsning var en helt normal løsning med et tryk på indersiden af døren og en radarsensor på ydersiden. ADK var ikke en del af den oprindelige løsning, men nu ønskede brugerne en anden løsning på udvalgte døre. Der er ingen regler for brug af ADK. Det er en ren brugerbeslutning. PN-EL-322 rev. 1 dateret den 20. maj 2016 blev brugt til at samle forskellige arbejder, der lignede hinanden. Denne revision behandler andre døre end kantinedørene, hvor der ønskedes ADK. Det blev heri præciseret, at det var lige præcis den anførte stander, man ønskede. Det var ikke et krav, at der skulle være standere. Det var et muligt brugerønske. Alle de tiltag, der er nævnt som bulletpunkter under overskriften Revision 1, stod i forbindelse med ønsket om en ADK-løsning bortset fra punktet om el-forsyning til en port. I PN-EL-322 rev. 2 dateret den 17. juni 2016 er alle bulletpunkterne under overskriften Rev. 2 ligeledes affødt af indføjelsen af ADK- funktionen. Det var ikke noget, der fulgte af krav i regler. Ændringerne i PN-EL-322 rev. 3 dateret den 6. oktober 2016 drejede sig om en justering, som følge af, at den valgte komponent førte til, at man måtte udføre en sikkerhedsafbryder. Ændringerne i PN-EL-322 rev. 4 dateret den 4. oktober 2017 drejede sig om, at de standere, som entreprenøren havde leveret, ikke levede op til kravene. Der var tale om en entreprenørfejl. Standerne var meget dyre, og projektnotatet beskrev en nødløsning, så man kunne anvende de fejlagtigt leverede standere. Han husker ikke, om dette angik kantinedøre. Alle bulletpunkterne under overskriften Rev. 4 er affødt af denne entreprenørfejl.

UR-V3 har forklaret bl.a., at hun er uddannet civilingeniør. Hun er nu ansat hos VITA Ingeniører. Hun har været ansat hos UR i 22 år indtil sommeren 2019, hvor hun senest var projektdirektør. Hun har tidligere beskæftiget sig med store og komplicerede medico-byggerier, som kan sammenlignes med denne sag. Hun kom ind i sagen i marts 2016 3 måneder før den planlagte aflevering i juni 2016. Hun forblev knyttet til sagen indtil årsskiftet 2017-2018, da der blev udstedt ibrugtagningstilladelse. Hun skulle sammen med UR-V2 udgøre en task force, der skulle dykke ned i de udestående problemer. UR-V2’s emneområde var el, og hendes emne var mechanical. Det er ikke unormalt, at man nedsætter en sådan task force i større projekter, navnlig i tiden op mod afleveringen. Hendes emne mechanical eller tekniske fag blev afvist af bygherren ved afleveringen, og de tekniske fag blev så først afleveret i foråret 2017. For så vidt angår PN-MEK-477 har hun forklaret, at kondensvagter og inkubatorer ikke har noget med hinanden at gøre. Den første udgave af PN-MEK-477 blev udstedt den 22. august 2016 af initialerne …, som står for

… [UR]. Problemet vedrørende kondensvagter, som gav anledning til projektnotatet, angik fancoils i laboratorierne i tårnet. Det var en fejl, at der var projekteret kondensvagter foran disse. På dette tidspunkt i august 2016 blev det aftalt, at kondensvagterne skulle demonteres, hvilket var et krav fra [bruger]. Man kunne i stedet blot have demonteret kablerne til kondensvagterne fra tavlerne og herefter markeret kablerne som deaktive. Det var således ikke påkrævet af funktionelle grunde at demontere kablerne, men [bruger] krævede dette, idet [bruger] henviste til, at man i andre bygninger havde dårlige erfaringer med at have deaktive kabler liggende, som var mangelfuldt markerede og derfor kunne give anledning til misforståelser og fejlagtig brug. Det var et stort arbejde at fjerne de allerede oplagte kabler. Bl.a. skulle isolering fjernes for at komme ind til kablerne og kondensvagterne. Vedrørende inkubatorerne meddelte … [UR] på et tidspunkt, at nu ville [bruger] havde væsentligt flere inkubatorer end tidligere beskrevet. …, [bruger], meddelte, at det var brugernes ønske, at der skulle være i alt 163 inkubatorer. UR’s task force ville ikke anfægte dette krav fra [bruger], da man overordnet ønskede at få løst diskussionerne. UR har til brug for sagen i efteråret 2020 udarbejdet en opstilling med optællinger af inkubatorer. På dette tidspunkt var dRofus lukket for adgang for UR. Kolonnen, der ender med en sum på 94 inkubatorer, er talt af hende og hendes kollega … i forbindelse med, at UR i sommeren 2017 anmeldte BH’s krav under denne sag til sit forsikringsselskab. De foretog optællingen med udgangspunkt i en online forbindelse fra dRofus, således som dRofus så ud på dette tidspunkt.
De gik ud fra som sandsynligt, at dRofus’ udvisende var lig med udbuddets udvisende. I visse tilfælde foretog de en subjektiv vurdering af, hvor mange inkubatorer angivelserne for et rum ville føre til, mens der for andre rums vedkommende på grundlag af de oplysninger, de havde, kunne angives et eksakt tal for antallet af inkubatorer i det pågældende rum. Kolonnen, der ender med en sum på 52 inkubatorer, er antallet i UR’s udbudsprojekt. Tallet 104, som er det dobbelte af 52, er udtryk for, at det oprindeligt var projekteret, at der skulle være 2 signaler til hver inkubator – ét signal der overvågede CO2, og ét signal der overvågede temperatur, således at det var muligt centralt at aflæse, om en alarm fra en inkubator angik CO2 eller temperatur. I denne optælling var der ved en fejl kun talt 1 inkubator, hvis der i et rum, skulle være flere inkubatorer, og det er årsagen til differencen mellem summerne 52 og
94. Kolonnen med summen 52 viser således, at der var 52 rum indeholdende 94 inkubatorer. Den første kolonne med summen 163 inkubatorer viser det antal, som [bruger] ville have, og med det dobbelte antal signalkabler, 326. [bruger] blev opmærksom på, at det var bekosteligt at udføre overvågningen med 2 signalkabler, og [bruger] ønskede udført en besparelse, så der kun blev 1 signalkabel til hver inkubator. Dette er vist i den sidste kolonne, hvor summen af både signalkabler og inkubatorer er 163. Herved ville der stadig være overvågning på hver inkubator, men man kunne ikke centralt skelne mellem, om en alarm angik CO2 eller temperatur. I tilfælde af en alarm måtte den enkelte forsker derfor fysisk bevæge sig hen til den pågældende inkubator, hvis han ville vide, om alarmen angik CO2 eller temperatur. Enigheden om den ændrede udførelse med kun ét signalkabel fremgår af PN-MEK-477 rev. 2 af 16. september 2016. Om UR’s hjælpebilag A har hun forklaret, at dette er udarbejdet af hende til brug for sagen for nylig. Hjælpebilaget er udarbejdet på grundlag af bilag UR BK og bilag UR BL. Bilag BK, Rumfunktionsprogrammet, er et print fra dRofus fra myndighedsprojektet, som UR tidligere havde adgang til. Bilag BL er fra arkitektprojektet i foråret 2013. Hun har ikke haft adgang til nogen senere oplysninger end myndighedsprojektet i 2012 og arkitektprojektet, og hun har således ikke kunnet tage højde for eventuelle senere indtastninger i dRofus angående rumprogrammer og senere ændringer i indretningsplaner i forhold til arkitektprojektet. I hjælpebilaget har hun med et X markeret, at det er uklart, hvor mange inkubatorer der skulle være i det pågældende rum, og hun har i så fald kun talt dette rum med som én inkubator, uanset en tvivl om, hvorvidt der skulle være flere inkubatorer i det pågældende rum. I kolonnen, der ender med 94, er der dog ingen markeringer med
X. I denne kolonne skulle de måske ud fra samme systematik også for visse rum have markeret et X, og så kun talt dette med som 1 inkubator, hvis der var tvivl om antallet i det pågældende rum. Revision 1 af PN-MEK-477 blev udstedt den 6. september 2016. Ændringen angår ekstra fancoils i et motionsrum på 2X, og det har intet at gøre med fancoils i laboratorier, som er problematikken i det oprindelige projektnotat. Problemet var, at det blev opdaget, at der var behov for 7 ekstra fancoils med kondensvagter, fordi medarbejderne svedte, når du brugte kondicykler i motionsrummet. Om aftaleseddel nr. 355 af 3. september 2016 har hun forklaret, at denne udviser faste priser fra airteam. Posten »Tilgået inkubator. Programmering, afprøvning, idriftsættelse og hovedcenter« angår et softwarearbejde med afprøvning af overvågningen af de 111 ekstra inkubatorer op til de udførte 163 (163-52 = 111). Denne udgift skulle også have været afholdt ved en forøgelse af antallet fra 94 til 163. Posten »Omprogrammering af udgået signaler og fjernelse fra programmer (110 fancoil + 52 temperatur/co2)« angår ændringen, hvor 110 fancoils og 52 inkubatorer udgik. Posten »Ombygning i eksisterende cts-tavler (30 stk.) angår ombygning af CTS- tavler. Denne udgift skulle også være afholdt ved en forøgelse fra 94 til 163. Det samme gælder for de tre følgende poster på 52.000 kr., 13.875 kr. og 134.250 kr. Posten »Indbygning af ventilator i cts tavler« på 118.500 kr. har intet at

gøre med problematikken om kondensvagter og inkubatorer. Posten »Koordinering med tømrer« dækker f.eks. over tømrerens arbejde på loftspladerne. Denne udgift skulle også have været afholdt ved en forøgelse fra 94 til 163. Om aftalesedlerne 383, 374 A, 376 og 396 har hun forklaret, at hun ikke ved, hvad disse vedrører. Der var visse aftalesedler udregnet efter en timeløn, der blev forelagt for UR, men hun husker ikke disse. Det undrer hende, at der i disse aftalesedler er anvendt en timeløn på 665 kr., hvilket er mindre end den timeløn, som var aftalt ifølge aftaleseddel nr. 355. Om aftaleseddel nr. 309 C af 23. november 2016 har hun forklaret, at den ikke har noget at gøre med fancoils og kondensvagter i laboratorier. Om aftalesedlerne 552, 558, 567, 576, 583, 584, 591 og 593 udstedt i foråret og juni måned 2017 har hun forklaret, at UR ikke har accepteret disse, og at hun og UR ikke kan se, hvilke specifikke arbejder de vedrører. Det er også det, der fremgår af hendes påtegninger på aftalesedlerne nr. 583 og nr. 584 af 1. juni 2017. Det undrer hende, at der er tilkommet så store arbejder på dette sene tidspunkt af byggeriet. I foråret 2017 var airteam på pladsen primært for at foretage idriftsætning. Baggrunden for, at hun gav aftalesedlerne nr. 583 og nr. 584 en påtegning, var, at UR ikke havde indgået en aftale med airteam om regningsarbejde, og UR havde intet grundlag for at vide, om de krævede timer var korrekte. UR så ikke anden dokumentation end selve aftalesedlen, og UR hverken kunne eller skulle forholde sig til antallet af timer. UR havde ingen anledning til at efterspørge timesedler. Det måtte byggeledelsen tage sig af. Om aftaleseddel nr. 372 af 14. september 2016 har hun forklaret, at den angår de ekstra fancoils med kondensvagter i motionsrum på 2X, som hun har forklaret om.
Det har ikke noget at gøre med problematikken om overflødige kondensvagter i laboratorier. For så vidt angår PN- MEK-544 har hun forklaret, at der blev ført en forhandling om tid og pris med entreprenøren airteam. Forhandlingen ses afspejlet i aftaleseddel nr. 511 B af 23. marts 2017, hvor den røde skrifttype markerer resultatet af en første dialog med airteam, jf. bilag 4 og bilag 5 til aftalesedlen. På trods af forhandlingen syntes UR stadig, at prisen for montage og indregulering var for høj, og UR tilkendegav, at så måtte arbejdet udføres i regning, hvilket er markeret med grøn skrift i aftalesedlen. Det viste sig, at arbejdet blev næsten dobbelt så dyrt, som airteam havde anslået, jf. bilag 4 og 5 til aftalesedlen.

UR-V4 har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør og ph.d. Han har speciale i betonkonstruktioner. Han er ansat som seniorprojektchef hos UR, hvor han typisk fungerer som fagchef eller projektleder på større byggerier. Han kom på sagen i juni 2014, hvor han indtil 1. april 2015 fungerede som skærpet tilsyn med råhusentreprenøren på pladsen. I perioden herefter kom han lidt ud og ind af sagen. For så vidt angår PN-EL-142 har han forklaret, at dette projektnotat havde tilknytning til en af flere hulboreansøgninger. Der var her tale om, at der skulle være huller i betonkonstruktionen for at føre forsyningskabler ind til elevatorerne. Ved sådanne små huller, som der er tale om, er det almindeligt, at man først borer hullet efter, at støbningen af betonkonstruktionen er udført. Når hullerne er så små, kan det ikke betale sig at udføre hullet under støbningen af elementerne, og kravene til den nøjagtige beliggenhed af hullerne gør det også uhensigtsmæssigt at udføre hullet allerede under støbningen. Det gælder næsten altid, at mindre huller først bores efterfølgende. Entreprenørerne, der skulle bore huller i betonkonstruktionen, skulle søge UR’s konstruktionsfolk om tilladelse hertil, således at det kunne sikres, at hulboringen ikke beskadigede fundamentale forhold i betonkonstruktionen. For at have en nem procedure for denne rutine med hulboreansøgninger og tilladelser hertil valgte UR at bruge projektnotater som kommunikationsform. Der blev således udarbejdet et projektnotat som svar på hver hulboreansøgning. Projektnotater var en måde at kommunikere ny information til entreprenørerne enten fra projektholdet eller fra byggeledelsen. Elevatorentreprisen var et funktionsudbud, hvor man ikke kendte entreprenøren, da betonkonstruktionen blev udført. Elevatorerne kom først efterfølgende. I et sådant tilfælde afsatte man i tilbudslisten til entreprenøren et bestemt antal hulboringer, som han kunne indregne i prisen, og dette forhold blev således konkurrenceudsat. I det konkrete tilfælde med hulboring til forsyningskabler til elevatorerne var det elektrikeren, der skulle bore hullerne, og han mener at kunne huske at have set, at der også i denne tilbudsliste var afsat et antal hulboringer. Ved PN-EL-142 var sagsgangen konkret den, at først sendte entreprenøren en ansøgning til el-ingeniøren hos UR. El-ingeniøren spurgte konstruktionsfolkene hos UR om den ansøgte hulboring var i orden, og der blev herefter givet tilladelse til hulboringen via projektnotatet.

BH-V6 har forklaret bl.a., at han har maskinteknisk baggrund. Han har været ansat på … Universitet i 44 år, og han er sikringsleder på [bruger], som … -tårnet hører under. Han har haft en begrænset rolle i denne sag, som han kom ind i allerede inden, der var gravet hul i jorden, hvor det blev drøftet, hvordan bygningen kunne sikres. Sporadisk indgik han i en dialog med TR og UR. For så vidt angår PN-EL-322 har han forklaret, at det fra starten blev fravalgt at bruge nøgler i huset. I dag fungerer det således, at alle medarbejdere i bygningen har et kort med chip, som skal bruges

ved passager af døre med ADK. Nogle gange skal der tillige indtastes en PIN-kode. Alle skal-døre (udvendige døre) er belagt med ADK, og der sidder en vagt ved hovedindgangen, som man skal vise sit kort til i åbningstiden, når man indpasserer. Der er mange fordele ved kort i forhold til nøgler. Man kan lukke et kort hurtigt, hvis det f.eks. meldes tabt, eller medarbejderen er ophørt. Man kan tildele forskellige rettigheder til forskellige områder i bygningen. Der er mulighed for, at man kan logge den enkelte brugers anvendelse af kortet, og man kan fra centralt hold elektronisk åbne og lukke huset. Uden ADK kunne man ikke centralt styre lukningen. [bruger] stillede fra starten krav om ADK, og [bruger] stillede dengang og i dag altid krav om, at der skal være ADK på skal-døre. Han har ikke sagt til UR-V1, at dørene fra kantine ud til det fri alene skulle være flugtveje. Der var nogle af yderdørene fra kantinen ud mod terrassen, som kun skulle være flugtveje, men andre af disse skulle der være ADK på. En dør, der alene er flugtvej, vil være forsynet med push-bar, så man ved flugt kan komme ud ad døren uden at låse denne op, og hvis døren åbnes, går alarmen. Han husker ikke mailen af 9. oktober 2012 fra UR-V1 vedlagt en mængde tegninger. Ved modtagelse af en sådan mail vil han typisk ikke gennemgå de medsendte tegninger. Han var deltager i offentlighedsgruppen nedsat i [bruger], men han har ikke været med til udarbejdelsen af notatet af 22. juni 2011 om offentlig adgang på ny …. Han har ikke været med til at drøfte detaljerne heri. Dørene fra bygningen ud mod det fri var åbne i dagtimerne. I stedet for ADK kunne man ikke ved lukketid gå rundt med en nøgle og låse alle døre. Det er slet ikke realistisk i dag. Fra kantinen har man adgang til hele tårnet.

UR-V5 har forklaret bl.a., at hun er uddannet civilingeniør. Hun er i dag projekterende ingeniør i en VVS-afdeling. Hun kom på sagen som ansat i UR i januar-februar 2011 i forbindelse med dispositionsforslaget. Der var en pause i hendes arbejde med denne sag i efteråret 2013, mens der blev udarbejdet arkitektprojekt, og da hun var tilbage på sagen, arbejdede hun især med opfølgning navnlig vedrørende installationer såsom VVS. Hun stoppede på sagen i oktober-november 2016. For så vidt angår PN-MEK-442 rev. 1 og PN-EL-377 rev. 1 har hun forklaret, at udsendelsen af disse projektnotater startede med, at entreprenøren den 3. august 2016 fremsendte en teknisk forespørgsel nr. ID 1675 om, hvor iltalarmerne skulle sidde. Hun foreslog, at entreprenørens forespørgsel skulle besvares ved, at UR’s medarbejdere på pladsen udpegede forholdene. Efterfølgende undersøgelser har vist, at UR havde overset nogle af de rum, hvor der ifølge registreringen i dRofus skulle være iltalarmer. I dag kan hun ikke huske det ene rum fra det andet, men hun mener, at der var tre af rummene, hvor iltalarmer var overset, mens der var to rum, hvor UR havde været opmærksom på, at der ifølge dRofus skulle være iltalarmer. Det var et brugerønske, at der skulle være iltalarmer. Det var ikke et myndighedskrav. I rum nr. 09-01-49 i basen var der anført iltalarmer i hovedprojektet, men der er uenighed om advarselsblink og horn. I UR’s beskrivelse var det anført, at der skulle være et lyspanel, et såkaldt trafiklys, inde i rummet, og at der skulle være advarselsblink og horn udenfor ved døren ind til rummet. Dette var baseret på, at der i UR’s projekt kun skulle være én dør ind til rummet, men det viste sig, at der var to døre ind til rummet, hvilket der ikke var taget højde for. Dør nr. 2 kom ind ved arkitektprojektet fra maj 2013 til december 2013. Brugerne ønskede, at der også skulle være trafiklys foran dør nr. 2 ind til rummet. Det var ikke et myndighedskrav, at der skulle være trafiklys foran dør nr. 2. Man kunne blot have hindret adgang til rummet gennem denne dør. Brugerne havde tidligere også ønsket advarselsblink og horn foran dør nr. 2, men det frafaldt brugerne under hensyn til den forstyrrelse m.h.t. støj m.m., som det gav. Det var nok, at der var ét sæt advarselsblink og horn uden for hvert rum, det vil sige foran dør nr. 1. Det kunne sagtens høres og ses foran dør nr. 2. I rum nr. 09-01-61 blev der ikke tilføjet noget. Her angik projektnotatet kun placeringen af et trafiklys inden for og uden for rummet, hvilket allerede var medtaget i projektet. Det var ikke et myndighedskrav, at der skulle være CTS-signal til en central vagt. Det var et brugerønske. I projektet stod der for rum 09-01-49 og rum 09-01-61, at der skulle være mulighed for CTS. Det var et brugerønske, at denne mulighed skulle udnyttes. Om påtegningerne på aftaleseddel nr. 593 af 13. september 2016 har hun forklaret, at hun ikke har kendskab til, at byggeledelsen har bedt om specifikationer eller har forhandlet pris med E11. Om aftaleseddel nr. 361 af 14. september 2016 udstedt af airteam har hun forklaret, at airteam skulle trække kabler til CTS-signaler og udføre tests. Airteam udførte kun CTS, og denne aftaleseddel angår CTS-delen af den første revision af PN-MEK-442, hvor der kun var anført 3 rum i tårnet. Aftaleseddel nr. 411 af 13. oktober 2016 angik ligeledes kun CTS, men kun for så vidt angår det ene rum, rum nr. 07-5-152A, som blev tilføjet ved rev. 2 af projektnotatet. Aftaleseddel nr. 674 af 23. december 2016 angår en intern fortrådning til de oversete ilt-alarmer.
Aftaleseddel nr. 44 af 26. januar 2017 angår arbejde, der ikke er anført i PN-MEK-442. Det er en udgift, der er relateret til CTS-tiltagene. Om aftalesedlerne nr. 518 af 21. februar 2017 og nr. 518 tillæg 1 af 9. maj 2017 har hun forklaret, at UR havde glemt at projektere strømforsyninger til de 2 rum, hvor der var projekteret med iltalarmer, og aftalesedlerne angår dette arbejde. For så vidt angår PN-MEK-236 har hun forklaret, at propanventiler er ventiler til bygas og flaskegas, som bruges til bunsenbrændere i laboratorierne. Om PN-MEK-112 af 2. december 2014, pkt. 11,

har hun forklaret, at det var et problem, der forelå, før man overhovedet havde udført rørføringen. Entreprenøren fandt problemet, idet hovedprojektet viste, at ventiler kun kunne sidde over nedhængt loft. Det blev rettet inden udførelsen. Spørgsmålet om ændring af plantegninger og 3D-model for propangas, fordi rørføringer op gennem foyer var uhensigtsmæssig, som er omtalt i PN-MEK-112, har intet med sagens problem at gøre. Om de fejlagtigt monterede afgreningsventiler, som er sagens problem i PN-MEK-236 af 7. maj 2015 har hun forklaret, at UR’s tilsyn konstaterede, at ventilerne var monteret forkert, og entreprenøren forklarede hertil, at de havde fået at vide, at der ikke skulle være nedhængte lofter. Det var ikke UR, der havde meddelt dette til entreprenøren. Der forelå således en udførelsesfejl. Man ønskede ikke at afhjælpe fejlen ved at bøje røret ned under loftet til ventilen.

UR-V6 har forklaret bl.a., at han er uddannet el-installatør. Han er i dag ansat i UR som seniorkonsulent. Han var på sagen fra ca. efteråret 2014 til efteråret 2017. Han arbejdede som almindelig projektarbejder på projektet, og han refererede til … i el-afdelingen. Han arbejdede med projektopfølgning, og i starten var det AV-projektet, der skulle indarbejdes i projektet. For så vidt angår PN-EL-194 har han forklaret, at vedrørende mellem mødelokaler gik ændringen i projektnotatet ud på, at styringen af projektoren i loftet blev ændret fra en styring på væggen, X84, til en styring via en gulvboks, X89. Gulvboksen indeholdt stik m.m., og styringen af AV gennem denne skete ved, at der blev placeret en AV-controller på bordet, som blev tilsluttet gulvboksen. Fra gulvboksen blev der ført kabler i rør under gulvet frem til enheden. …, der var ansat i virksomheden [AV-konsulentfirma], var brugernes AV- indretningskonsulent. … lagde op til den nævnte ændring med flytning af styringen til en gulvboks. Styringen på væggen indebar, at der ville komme synlige installationer langs gulvet. Hvis man havde accepteret dette, ville ændringen ikke være nødvendiggjort af el-tekniske grunde. Når X89 ikke fremgår af den symbolforklaring, som er fremlagt, skyldes det, at der er tale om en forældet udgave af symbolforklaringen. Vedrørende store mødelokaler gik ændringen i projektnotatet ud på, at projektorer i loftet, X82, ændredes til AV-skærme på væggen. Endvidere udgik lærred og højttalere på væggen, X83. Denne ændring blev gennemført i flere trin, som fremgår af oversigten over 6 revisioner på tegning nr. 751-07-T-E-3X-1-301 6 med revision 6 dateret den 13. november 2015. Revision 1 dateret 10. januar 2014 mener han er identisk med indholdet af udbudsprojektet. Denne viser en løsning i de store mødelokaler med et lærred og højttalere på væggen. Dette er således inden de ændringer af indretningen af de store mødelokaler, som han blev bekendt med. Revision 2 dateret 24. november 2014 viser den samme indretning og her er anført en note om »Mangler AV afklaring«, hvilket er udtryk for, at UR vidste, at der ville komme ændringer, men at man på dette tidspunkt endnu ikke vidste, hvilke ændringer der blev tale om. Revision 3 dateret 4. februar 2015 viser nogle ændringer, der fulgte af skitser, som han modtog fra AV-leverandøren. Disse ændringer blev ikke beskrevet i et projektnotat. I henhold til en skitse fra AV-leverandøren uploadet den 3. juni 2015 gik man væk fra en projektor i loftet og ville i stedet have LED skærme på væggen. Han kender ikke baggrunden for denne ændring. Han modtog blot instruks om ændringen fra [AV-konsulentfirma], og han går ud fra, at det var på baggrund af en dialog, som [AV-konsulentfirma] havde haft med brugerne. Skitsen af 3. juni 2015 svarer til udførelsen vist i revision 6 dateret 13. november 2015 og til ændringen vist i PN-EL-194 vedrørende de store mødelokaler. Ændringerne var ikke el-teknisk nødvendige, men brugerne ville ikke have synlige installationer langs gulvet. Om aftaleseddel nr. 229 af
19. oktober 2016 har han forklaret, at han ikke ved, hvorfor aftalesedlen først er dateret den 19. oktober 2016. Det er ham, der har skrevet påtegningen med rød skrift. I denne kommentar gav han udtryk for, at han betvivlede, at [el- entreprenør] havde udført det krævede. Han mente, at der allerede var installationer i udbudsprojektet, som burde være fradraget. Endvidere mente han, at prisen var for høj. De installationer, som var udgået, og som burde være fradraget, kunne ikke fuldt ud opveje prisen for ændringerne. Der ville være en tillægspris, men den var ikke så stor, som krævet for alle ændringerne.

5. Procedure
Generelt

BH har anført bl.a., at BH’s krav under hovedsagen i alt væsentligt bygger på, at der er projektmangler. BH er enig i, at man som udgangspunkt skal godtgøre, at der foreligger en mangel. Under hele byggesagen blev der udstedt ca.
2.100 projektnotater. Under hovedsagen har BH gjort gældende, at 1.270 af disse projektnotater dækker over projektmangler. Heraf har BH under denne aftalte delforhandling udvalgt 10 projektnotater til behandling, og TR har udvalgt 10 projektnotater, som af BH blev nedsat til 8, fordi det var BH’s opfattelse, at 2 af de 10, som TR udvalgte, ikke var omfattet af de 1.270, hvor BH gør projektmangler gældende. Aftalen mellem parterne er en standard ABR

89-situation. ABR 89 har ingen definition af mangelsbegrebet, men der kan henvises til de nye bestemmelser i § 42, jf. § 9, i ABR 18, som ikke direkte er gældende for sagen, men som er en kodifikation af den forud gældende ret, der gælder for sagen. Det fremgår af aftalen mellem BH og TR, at arbejdet skal udføres i overensstemmelse med AB 92, og det følger heraf, at TR’s ydelse skal opfylde samme krav, som gælder for kravene til bygherrens levering af udbudsmateriale til entreprenørerne efter AB 92 § 2, stk. 2. Det må derfor lægges til grund, at TR’s hovedprojekt skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over entreprenørernes ydelser og indhold. Hovedprojektet skal fastlægge entreprenørernes opgave entydigt og med en detaljeringsgrad, så det kan danne grundlag for udførelsen. Hvis der er et problem i hovedprojektet, må TR løse det med et projektnotat. BH har det udgangspunkt, at hvis en entreprenør har brug for en anvisning i form af et projektnotat, må det være udtryk for, at han ikke har fået den anvisning, han skal have, i hovedprojektet. Entreprenøren har i så fald ikke fået den vejledning, som han burde have fået fra TR. Det er TR, der udgiver et projektnotat, og det er derfor TR, der har indsigten m.h.t. årsagen til udstedelsen af projektnotatet. TR er den nærmeste til at forklare årsagen. Tavshed om årsagen fra TR’s side kan ikke føre til fritagelse for ansvar, hvis BH sandsynliggør, at der ikke er fremsat ønsker om ændringer fra bygherre eller brugeres side. Så må man gå ud fra, at der foreligger en projektmangel.

Efter ABR 89 punkt. 6.2.1. er rådgiveren ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forglemmelser ved opgavens løsning. Da der er tale om et kontraktansvar, betyder det, at ansvarsnormen er culpa med omvendt bevisbyrde, et præsumptionsansvar.

TR og UR har gjort gældende, at der gælder en generel tålegrænse i en byggesag som den foreliggende, og at alle de 18 udvalgte projektnotater ligger under en sådan tålegrænse. BH er enig i, at der efter praksis er et område for efterfølgende projektanvisninger, som falder uden for mangelsbegrebet, for så vidt angår visse arbejder, hvor det er sædvanligt og fornuftigt, at anvisningen først foretages efterfølgende. BH har imidlertid bestridt, at der skulle gælde en generel tålegrænse eller form for bagatelgrænse, fordi et byggeri, som i den foreliggende sag, er et stort komplekst byggeri. Der er ikke mulighed for ansvarsfrihed for fejl, blot fordi et byggeri er stort og komplekst. En bygherre, der opfører et stort og komplekst byggeri, har samme krav på fejlfri ydelse fra sin rådgiver som alle andre.

TR og UR har gjort gældende, at udbuddet med mange fagentrepriser og udskudte udbud var en væsentlig årsag til udstedelsen af projektnotaterne. BH har anført hertil, at TR og UR ikke har godtgjort, at disse forhold skulle være ansvarsfritagende for dem. TR og UR har heller ikke godtgjort, at de har gjort indsigelse mod denne udbudsstrategi under byggesagen.

Der er ingen holdepunkter for, at det skulle kunne lægges til grund, eller at der overhovedet skulle være en mistanke om, at BH ikke har betalt de krav fra entreprenørerne, som gøres gældende over for TR i denne sag. BH er en offentlig myndighed, som selvfølgelig har betalt de krav, som følger af de aftalesedler, der gøres gældende under sagen. TR havde selv adgang til økonomisystemet, hvori man kunne følge betalingerne. BH har tidligere fremsendt de underliggende timesedler til TR. Der er intet grundlag for at tilsidesætte aftalesedlerne. TR har ikke ved syn og skøn godtgjort, at de betalte krav fra entreprenørerne skulle være for store eller urimelige. Ingen af de fremlagte aftalesedler er omfattet af forlig med entreprenørerne.

TR har anført bl.a., at under byggesagen blev projektnotater anvendt som et generelt instrument for kommunikation mellem TR og entreprenørerne. Årsagerne til udstedelse af et projektnotat var mangfoldige og vidt forskellige, og den årsag, at et projektnotat skulle udbedre en fejl i projektet, var således kun én årsag blandt mange mulige årsager, herunder at BH/[bruger] efterfølgende fremsatte ønske om en ændret udførelse. Det er således grundlæggende forkert, når BH tager udgangspunkt i, at der må formodes at ligge en projektfejl bag udstedelsen af et projektnotat, og det er forkert, at BH antager, at TR derfor har bevisbyrden for, at årsagen til et projektnotat ikke var en projektfejl. I overensstemmelse med det helt sædvanlige udgangspunkt i dansk ret har BH bevisbyrden for, at der foreligger de mangler, som man vil påberåbe sig. Den årsag, som skriftligt var anført i projektnotaterne, tjente alene til at give entreprenøren en vejledning om den tekniske baggrund for projektnotatet til brug for hans udførelse. Den angav ofte ikke den bagvedliggende sagsmæssige baggrund. TR har medgivet, at der er udstedt et relativt højt antal projektnotater i denne byggesag. En væsentlig årsag hertil var den udbudsstrategi, der var valgt, med forskudte udbud, hvilket nødvendiggjorde efterfølgende projektopfølgninger, efterhånden som de senere udbudte

entrepriser kom på plads. De forskudte udbud indebar en større kompleksitet med behov for bagudrettet koordinering. En anden årsag til det relativt høje antal projektnotater var, at BH i mange tilfælde krævede, at én ændring blev beskrevet i flere selvstændige projektnotater, idet der skulle udarbejdes ét projektnotat for hver entreprenør, der var involveret i den pågældende ændring, og ét projektnotat for hver etage, hvor den pågældende entreprenør arbejdede.

Under et så stort og kompliceret byggeri er det uundgåeligt, at der skal ske projekttilretninger og projekttilpasninger. Der gælder en tålegrænse, hvor det i voldgiftspraksis er accepteret, at sådanne tilretninger og tilpasninger ikke er ansvarspådragende for rådgiveren. TR har gjort gældende, at BH for alle de 18 udvalgte projektnotater ikke har godtgjort, at der foreligger en ændring ud over en sådan tålegrænse.

BH har ikke dokumenteret, at man har betalt de fremlagte aftalesedler, og BH har ikke dokumenteret, på hvilket grundlag BH skønsmæssigt har ansat sit tab. BH har derfor ikke godtgjort, at BH har lidt de tab, som gøres gældende under sagen.

UR har anført bl.a., at udgangspunktet er, at BH som bygherre efter en ligefrem bevisbyrde har bevisbyrden for, at projektet er mangelfuldt. Det kan også ses af ABR 18 § 42, som er en kodifikation af forud gældende ret.

I store og komplekse byggerier gælder der en tålegrænse, således at projektændringer under tålegrænsen ikke er ansvarspådragende for rådgiveren. I denne sag er der endvidere en videre ramme for projektopfølgning, fordi der har være en hel usædvanlig omfattende, langvarig og intens brugerdialog. Det er også karakteristisk for denne byggesag, at der har været mange interessenter involveret, hvilket ligeledes må føre til, at der må være plads til projektrettelser.

Trods opfordringer hertil har BH ikke fremlagt fakturaer eller dokumentation for betaling af de udgifter, som BH gør gældende. Det fremgår af bevisførelsen, at der er indgået samlede forlig eller »afhandlinger« mellem BH og entreprenører. BH har ikke godtgjort, at man har betalt de udgifter, som gøres gældende under sagen, og på baggrund heraf har BH ikke godtgjort at have lidt tab.

Projektnotaterne

PN-MEK-442 og PN-EL-377 – iltalarmer

BH har anført, at der foreligger en projektmangel for alle de 6 rum, der er omfattet af PN-MEK-442. [bruger] bad om iltalarmer i alle rummene, og det er ikke ansvarsfritagende for TR, hvis dette ikke er anført i dRofus. Det var også en mangel i projektet, at der ikke var anført et trafiklys ved den dør nr. 2, som blev konstateret i rum 09-01-49.

TR har henholdt sig til det, som UR har anført.

UR har anført, at det anerkendes, at der ved en forglemmelse ikke var indarbejdet iltalarmer i hovedprojektet for rum nr. 07-2-149A, 07-7-145A og 07-07-154B. For så vidt angår rum nr. 07-5-152A har UR gjort gældende, at BH ikke har godtgjort, at der skulle have været iltalarm. Tilføjelsen af et ønske om iltalarm i rum nr. 07-5-152A kom først ind i rev. 1 af PN-MEK-442 udsendt den 4. oktober 2016. For så vidt angår rum nr. 09-01-49 og nr. 09-01-61 har UR gjort gældende, at BH ikke har godtgjort, at der var nogle manglende advarselsinstallationer, der burde være indarbejdet i projektet. Installation af disse advarselsfunktioner var et efterfølgende brugerønske. Udgiften til rummene nr. 07-5- 152A, 09-01-49 og 09-01-61 skal derfor fratrækkes i BH’s tabsopgørelse. Aftalesedlerne nr. 361 af 14. september 2016, nr. 411 af 13. oktober 2016, nr. 674 af 23. december 2016 og nr. 44 af 26. januar 2017 skal under alle omstændigheder fratrækkes, da de ikke angår spørgsmålet om de oversete iltalarmer. Det udligner tabet på 39.000 kr. BH har ikke ført bevis for et ombygningstab. For så vidt angår PN-EL-377 har UR anerkendt, at det var en projektmangel, at der ikke var projekteret strømforsyning til ilt-alarmer i de tre rum, hvor UR anerkender, at der burde have været iltalarmer. Der er byggeri for pengene, og BH har ikke dokumenteret et ombygningstab.

PN-EL-322 – ADK på døre

BH har anført, at problemet vedrørende dette projektnotat hovedsagelig angår dørene til kantinen, men der manglede også ADK på andre døre i bygningen. Det fremgik af Designmanualen til projektforslaget, at der skulle være ADK på alle døre ud til det fri. Dørene fra kantinen og de øvrige omtvistede døre gik ud til det fri, og der skulle derfor også have været ADK på disse. Der er intet grundlag for, at BH/[bruger] efterfølgende har indgået en aftale om at fravige dette. TR har heller ikke godtgjort, at BH-V6 har indgået en aftale om at undlade ADK på kantinedørene. Den oprindelige aftale om ADK på dørene indgået mellem BH og TR kan ikke ændres eller fraviges blot ved, at TR sender en mail til en brugergruppe vedlagt et projektmateriale, som ikke lever op til denne aftale, med ønske om brugergruppens bemærkninger til materialet. Brugergruppen kan ikke godkende alle tegninger fra TR, og TR kunne ikke have en forventning om, at brugerne ville gennemgå alle plantegningerne.

TR har anført, at TR er enig i, at det i projektforslaget var anført, at der skulle være ADK på alle udvendige døre. I tegningerne i hovedprojektet var der 14 døre fra kantinen ud til terrassen, og her var der imidlertid ikke angivet ADK på en eneste af disse. BH må derfor efter projektforslaget have tilsluttet sig, at der ikke skulle være ADK på dørene fra kantinen. Efter forklaringerne må det lægges til grund, at BH-V6 var enig i, at der ikke skulle være ADK på kantinedørene, og det støttes af, at han ikke reagerede, da UR sendte tegninger til hans godkendelse, hvorpå der ikke var markeret ADK på dørene.

UR har anført, at der var en efterfølgende brugerdialog, som ændrede ved, at det oprindelig var planen, at der skulle være ADK på dørene ud fra kantinen. Det fremgår af UR-V1’s forklaring, at BH-V6 meddelte, at der ikke skulle være ADK på dørene ud til terrassen. Endvidere har BH-V6 stiltiende godkendt dette ved ikke at reagere på mailen fra UR- V1 til BH-V6 og andre, hvormed UR-V1 sendte tegninger uden angivelse af ADK på dørene. BH har ikke påvist et tab som følge af dette forhold. UR har herved henvist til, at PN-EL-322 rev. 4 angik meget andet, herunder standere, end de 6 døre ud fra kantinen, som skulle forsynes med ADK. Udgiften, der følger af PN-EL-322, kan således ikke sammenlignes med og fradrages i skønserklæringens vurdering af, hvad prisen på ADK på 6 døre ville være.

PN-MEK-544 – ventilation for logistik og frysedepoter

BH har henvist til, at UR har anerkendt, at der foreligger en projekteringsmangel.

TR har henholdt sig til det, som UR har anført.

UR har anført, at det anerkendes, at ændringerne i henhold til PN-MEK-544 burde være indarbejdet i det oprindelige udbudsmateriale for VVS-projektet. BH har ikke dokumenteret tab som følge heraf. BH har heller ikke dokumenteret et ombygningstab. Ifølge skønsmændenes besvarelse er der under alle omstændigheder grundlag for at reducere det krævede tab med 385.000 kr.

PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN-ARK-525 – skrå lysninger mellem vindueskarme og betonvægge og lukning af false

BH har anført, at den grundlæggende årsag til, at disse projektnotater måtte udstedes, var, at der ved en fejl manglede false i projektet til mureren. Det var culpøst af TR, at der var denne fejl i projektet.

TR har anført, at TR er enig i, at falsene blev glemt i tegningerne til mureentreprisen. Den eneste følge af de glemte false var, at der skulle monteres lige lysningsplader. I økonomisk henseende går det lige op med, at falsene ikke var med i murerentreprisen, og der er derfor intet tab for BH som følge af de glemte false. Derudover skete der det, at råhusentreprenøren … udførte grimme støbninger. Derfor måtte [facadeentreprenør] i stedet producere vinduerne efter de teoretiske mål med større tolerancer, hvilket betød, at man måtte bruge temmelig store beslag. For at skjule beslagene, som krævet i beskrivelsen, kom udførelsen til at se ud, som sket, idet de skrå lysninger blev foreslået for at give mere lysindfald, hvilket BH var enig i. Beslagene var således ikke en følge af de manglende false, men en følge af dårlig støbning af råhuset. Endelig var der et spørgsmål om maling, som var en følge af, at [bruger] skiftede

mening til, at der skulle males, selv om det efter projektet skulle have været støvbundet. Som følge heraf måtte lysningerne også males. Der foreligger samlet således ikke noget ansvarspådragende forhold for TR.

PN-MEK-477 overflødige kondensvagter og manglende inkubatorer

BH har for så vidt angår kondensvagter anført, at UR har anerkendt, at der ikke skulle have været kondensvagter i projektet. Ifølge UR var det ikke nødvendigt at fjerne de kabler, der var blevet »døde« efter fjernelsen af kondensvagterne, men BH havde krav på, at der ikke fra starten lå overflødige og »døde« komponenter oven over lofterne. Dette gælder, uanset at BH senere gik med til at lade de »døde« kabler ligge, efter at BH havde modtaget en detaljeret beskrivelse af, hvor de »døde« kabler lå. For så vidt angår inkubatorer har BH anført, at der er enighed om, at der var projekteret for få inkubatorer. Tvisten angår spørgsmålet om, hvor stor denne fejl var. Der endte med at blive udført 163 inkubatorer, men der var udbudt 52. TR må hæfte for denne difference på 111 inkubatorer. TR har ikke godtgjort, at brugerne kun havde meldt 94 inkubatorer ind. Der er stor usikkerhed om de optællinger, som UR har påberåbt sig, og der må derfor tages udgangspunkt i den udførte difference. UR har anerkendt, at der foreligger en projekteringsfejl, og det må så være op til UR at godtgøre, at denne fejl er mindre end det antal på 163, som der vitterligt er udført i bygningen.

TR har henholdt sig til det, som UR har anført.

UR har anført, at der er tale om 2 helt forskellige problemstillinger for så vidt angår kondensvagter og inkubatorer, navnlig vedrørende tabsopgørelsen, og voldgiftsretten bør behandle dem hver for sig. Der er dog et lille overløb, da nogle af de overflødige kabler blev brugt til inkubatorer. Vedrørende kondensvagter har UR anført, at man ikke kan se, hvad det er for et tab, BH gør gældende, da BH blander økonomien for kondensvagter og inkubatorer sammen. UR foreslog at lægge kablerne døde, men BH valgte, at det hele skulle fjernes, hvilket var en helt usædvanlig og unødvendig handling frem for blot at lade kablerne ligge over loftet. Der var ingen funktionel grund til at fjerne kablerne, og det er i strid med sædvanlige betragtninger om en offergrænse at kræve dem fjernet. BH endte da også med at give UR ret i, at det ikke var nødvendigt at fjerne kablerne, hvilket UR havde sagt fra første færd. Vedrørende det krævede tab har UR anført, at tabsopgørelsen er for mangelfuld til at kunne være grundlag for et erstatningskrav. Den indeholder ikke en specifikation af de udgifter, der er afholdt specielt angående kondensvagterne, og der bør ske frifindelse på grund af manglende dokumentation. Under alle omstændigheder bør der ses bort fra aftalesedlerne nr. 309C af 23. november 2016 og nr. 372 af 14. september 2016, da disse angår tilførsel af andre kondensvagter, end dem sagen angår. Med hensyn til de øvrige aftalesedler har BH ikke ført bevis ved syn og skøn, og der er ikke angivet nogen forklaring om sammenhængen mellem disse og projektnotatet. Vedrørende inkubatorer har UR anført, at det anerkendes, at der var glemt ca. 42 inkubatorer i projektet, men det glemte antal inkubatorer er langt fra de 111 inkubatorer, som BH hævder, at UR havde glemt. BH har ikke godtgjort, at der skulle have været projekteret 163 inkubatorer, og det er helt uklart, hvor tallet 163 stammer fra. UR har optalt, at der var ca. 90 i udbuddet. Vedrørende det krævede tab har UR anført, at det er en glemt ydelse, og at der er byggeri for pengene. BH har ikke dokumenteret, at der et tab for ombygning, og tabsopgørelsen er for mangelfuld til at kunne danne grundlag for et erstatningskrav. Der er ingen årsagsforbindelse, fordi det under alle omstændigheder ville have været nødvendigt at udføre disse ydelser som følge af, at BH ønskede en forøgelse af antallet af inkubatorer.

PN-EL-464 og PN-ARK-633 – OTV

BH har henvist til, at UR har anerkendt, at der foreligger en projektmangel.

TR har henholdt sig til det, som UR har anført.

UR har anført, at det anerkendes, at udsendelsen af projektnotaterne skyldtes en projekteringsfejl fra UR’s side, idet OTV og brandsektionsadskillelsen på de omhandlede etager ikke var tilstrækkeligt koordineret.

PN-EL-142 – forsyningskabler til elevatorer

BH har anført, at man medgiver, at det på baggrund af UR-V4’s forklaring forekommer fornuftigt, at man valgte først at bore hullerne efter støbningen af betonelementerne. I tilbudslisten var der imidlertid sat af til huller i denne størrelse med 750 kr. pr. hul i Ø 20-100 mm. Tilbudslisten kan ikke dække både lette vægge og tunge betonvægge. Tilbudslisten dækkede således kun huller i tunge betonvægge.

TR har henholdt sig til det, som UR har anført.

UR har anført, at det ikke er en projektmangel, at man venter med at anvise hullerne til efter støbningen af betonelementerne. BH har ikke godtgjort, at der manglede en arbejdsbeskrivelse.

PN-EL-145 – belysning af vindeltrappe

BH har anført, at det fremgår af bilag 643, side 12, at der på vindeltrappen oprindelig var foreskrevet et lysarmatur af typen H. Side 27 er der foreskrevet et armatur af typen X i trapper i auditorier. Det fremgår af BH-V2’s forklaring, at der i 2014 blev aftalt et kvalitetsløft, som bl.a. indebar, at markeringslyset på vindeltrappen blev ændret til et armatur af typen X LSL 002. I PN-EL-145 blev dette ændret til et armatur af typen SPOON tondo rund, idet det havde vist sig, at der ikke var plads til type X. Det fremgår også af påtegningen på aftaleseddel nr. 161 af 28. august 2015, at der var et problem med pladsen. Der forelå således en mangel i projekteringen af kvalitetsløftet, idet det ikke kunne lade sig gøre at udføre ændringen efter kvalitetsløftet.

TR har anført, at der ikke er tale om en projekteringsfejl. Man fik først kendskab til, at der ikke var plads til det armatur, der ønskedes ændret til, type X, da trappen var udført. Det var derfor nødvendigt i stedet at skifte til SPOON tondo rund, som der var plads til. Der er ikke tale om, at placeringen af armaturet blev ændret. Fejlen udspringer derfor af den ønskede ændring.

UR har anført, at BH ikke har ført bevis for, at der manglede plads til det armatur, der blev indført som led i et kvalitetsløft. Særligt i forhold til TR har UR anført, at det forhold, at UR har udstedt et projektnotat, ikke viser, at der er tale om en ingeniørfejl.

PN-EL-194 – ny indretning af mødelokaler

BH har anført, at det fremgår af BH-V5’s forklaring, at problemet med indretningen af de store mødelokaler var, at der skulle være 2 skærme, så der kunne gennemføres en videokonference i rummet, men der var kun vist 1 lærred i projektet. Da dette blev rettet til 2 lærreder, var det ekstra lærred placeret foran en glasvæg, hvilket blev afvist af arkitekterne af æstetiske grunde. Det endte herefter med en indretning med 2 LED-skærme, hvilket var i overensstemmelse med registreringen i dRofus. I indretningen af mellem mødelokaler var problemet, at der var projekteret en løsning med en videoskærm på væggen bag ryggen på nogle af deltagerne i et møde i rummet, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. Det blev ændret til, at der blev placeret et lærred på en anden væg. Der var således mangler i projektet. Det anerkendes, at leveringen af selve AV-udstyret var en bygherreleverance, men problemet var forsyningerne til udstyret.

TR har anført, at leveringen af AV-udstyr til mødelokalerne var en bygherreleverance. BH antog sin egen indregningskonsulent, og TR var ikke ansvarlig herfor. Projektnotatet indeholdt de ændringer, der var en følge af, at AV-leverandøren senere kom på banen, som ønsket af BH. Under alle omstændigheder må det afvises, at BH har dokumenteret et tab. BH har helt uden nærmere forklaring blot skønnet, at tabet er 50 % af BH’s omkostninger, hvilket ikke kan danne grundlag for et erstatningskrav.

UR har principalt anført, at voldgiftsretten bør frifinde for dette projektnotat allerede, fordi BH ikke har fremført nogen bevisførelse til støtte for, at der foreligger en mangel. Af hensyn til delafgørelsens betydning for vurderingen af de resterende forhold i hovedsagen er det principielt vigtigt, at voldgiftsretten frifinder med denne begrundelse i et tilfælde, hvor BH ikke er kommet med en bevisførelse. BH har således ikke fremlagt nogen dokumentation for det forhold, som BH-V5 har forklaret om, hvorefter der skulle have været 2 skærme i store mødelokaler, men at der

kun var vist 1 lærred i projektet. Det kan ikke være op til TR og UR, at de skal præstere en modbevisførelse. Subsidiært har UR anført, at der er tale om bygherreleverance, som først kom i spil, da AV-leverandøren var kommet ind i billedet i 2015. Der er ikke noget ansvarspådragende for UR heri. Vedrørende det tab, som BH har gjort gældende, har UR principalt anført, at der i så fald er tale om en glemt ydelse, men BH har ikke ført noget bevis herfor. BH har ikke oplyst en forklaring på et eventuelt ombygningstab. Voldgiftsrettens tekniske dommere kan ikke basere et skøn over tabet på den blå luft. Subsidiært har UR anført, at det følger af UR-V6’s forklaring, at der ikke er foretaget fradrag for modgående ydelser.

PN-MEK-236 – propanventiler på etageafgrening til niveau 2 og 3

BH har anført, at det var en mangel, at 3D-modellen ikke blev opdateret for alle etagerne.

TR henholdt sig til det, som UR har anført.

UR har anført, at BH ikke har ført bevis for en mangel i projektet. Det er ikke en projektmangel, at 3D-modellen ikke blev opdateret. BH har ikke påvist noget aftalegrundlag om en forpligtelse for TR til løbende opdatering af 3D- modellen. BH har heller ikke påvist, at en manglende løbende opdatering skulle være i strid med gældende normer.

PN-ARK-155 og PN-ARK-173 – justering af porebetonvæg i kerne #1

BH har anført, at det var en mangel, at TR ikke rettede projektet, før 5-8 måneder efter, at lamellerne var blevet fjernet. Den ændring, der blev foretaget under udførelsen, burde have ført TR til, at der blev udarbejdet konsekvensrettelser i projektet, så det blev retvisende. Da dette ikke skete, blev det nødvendigt at udstede projektnotaterne med en rettelse af porebetonvæggen, hvilket er en mangel.

TR har anført, at BH har misforstået, hvornår beslutningen om, at lamellerne skulle udgå, blev truffet. I første omfang blev det besluttet, at projektet skulle ændres til en udførelse med billigere lameller, hvilket ses af arbejdsbeskrivelsen dateret 12. december 2013. Ved udstedelsen af PN-ARK-017 revideret den 11. juli 2014 udgik lamellerne helt. Denne besparelse blev først besluttet af BH efter udbud, og TR kunne derfor ikke indarbejde ændringen inden udbuddet af den ændrede udførelse med den billigere lameltype. Der er således ikke en mangel i projektet – heller ikke i omprojekteringen med den billigere lameltype. PN-ARK-173 er udtryk for en yderligere konsekvens af den besparelse, som BH valgte i PN-ARK-017. Efter besparelsen fremstod væggen i trapperummet ubehandlet. Væggen kunne have været efterladt støvbundet, men BH valgte af æstetiske årsager, at væggen skulle malerbehandles.

PN-ARK-529 – blybånd i auditorier

BH har anført, at der skulle have været blybånd i mørklægningsgardinerne i auditorierne i det oprindelige projekt. Det er ikke en ændring, der er kommet til senere.

TR har anført, at det følger af selve ordlyden i projektnotatet, at der er tale om et »tilkøb«. Det fremgår også af mailkorrespondancen mellem bl.a. bygherrerådgiveren og TR. Der var tale om et ønske fra BH, som blev fremsat efter udbuddet, og BH har ikke dokumenteret, at den mørklægningsgrad, som var fastsat i projektet, ikke var tilstrækkelig. Hvis problemet var, at den fastsatte præcise mørklægningsgrad ikke blev overholdt, måtte BH have krævet en ny leverance fra leverandøren.

PN-ARK-280 – hærdede glasplader mellem inventar og mørklægningsgardiner

BH har anført, at principperne for mørklægning blev ændret allerede i juli 2014. Først i april 2015 blev glaspladerne tilføjet, hvilket beror på, at der fejlagtigt ikke var foretaget konsekvensrettelser i projektet. Det er en ansvarspådragende mangel.

TR har anført, at BH oprindelig ønskede en individuel mørklægning, hvilket blev indarbejdet i projektet. Først efter udbuddet blev det afklaret, at brugerne ønskede en anden løsning, hvilket BH var bekendt med. Efterfølgende ønskede brugerne monteret en glasplade i tilknytning til den ændrede løsning. Der foreligger derfor ikke en projektmangel.

6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Generelt

Denne sag er en delafgørelse, hvor parterne har udvalgt 18 projektnotater, som hævdes at være udtryk for mangler i TR og UR’s projekt, ud af 1.270 projektnotater, som påberåbes i hovedsagen. I hovedsagen har BH rejst et erstatningskrav mod TR på ca. 400 mio. kr., og dette krav har TR delvist videreført over for UR. Hertil kommer krav om tilbagebetaling af honorar m.m. Af de ca. 400 mio. kr. har BH under den udskilte sag nedlagt påstand om anerkendelse af BH’s erstatningsberettigede tab på i alt 4.378.493,10 kr. ekskl. moms. Alle tre parter har under hovedforhandlingen anmodet voldgiftsretten om, om muligt, at angive nogle generelle retningslinjer for, hvordan voldgiftsretten vil bedømme krav, som er fremsat under hovedsagen med udgangspunkt i de krav, der er udvalgt til prøvelse under den udskilte sag. Parterne har herved henvist til, at der er risiko for, at de må imødese et årelangt forløb, der vil være særdeles tids- og omkostningskrævende, med tvist om de krav, der knytter sig til de resterende
1.252 projektnotater i hovedsagen. Parterne har anført, at det derfor vil være særdeles hensigtsmæssigt for at nå til en nogenlunde overskuelig behandling af den resterende sag, hvis voldgiftsretten har mulighed for at angive sådanne generelle retningslinjer for bedømmelsen, som kan danne grundlag for parternes fortsatte drøftelser og eventuelle tilskæring af den resterende sag.

På den baggrund udtaler voldgiftsretten følgende:

I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler påhviler det BH at godtgøre, at der foreligger de mangler ved projektet, som BH gør gældende under sagen. Til godtgørelse heraf har BH i første række henvist til, at der må gælde en formodning for, at når TR fandt anledning til at præcisere eller korrigere projektet i form af udsendelse af et projektnotat, så kan det tages som et bevis for, at projektet ikke var tilstrækkeligt entydigt med en tilstrækkelig klarhed over entreprenørernes ydelser og indhold. BH har anført, at det dermed som udgangspunkt er godtgjort, at projektet er mangelfuldt på det pågældende punkt, og at det så må være op til TR at fremkomme med en modgående bevisførelse for at godtgøre, at der ikke forelå en mangel.

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at projektnotater under denne byggesag blev brugt som et instrument til almindelig kommunikation mellem TR og entreprenørerne. Der kunne være mange forskellige årsager til udsendelse af et projektnotat. Årsagen kunne f.eks. både være, at der var deciderede forglemmelser i projektet, at projektet ikke var tilstrækkeligt entydigt til, at entreprenøren med sikkerhed kunne se, hvordan udførelsen skulle være, og at BH eller [bruger] efter projektets udarbejdelse havde yderligere ønsker eller ønsker om ændringer i forhold til det projekterede. Herefter finder voldgiftsretten, at udsendelsen af et projektnotat ikke i sig selv alene godtgør, at projektet var mangelfuldt på det pågældende punkt.

I flere tilfælde vil bevisførelsen ikke have skabt fuld klarhed om årsagen til udsendelsen af et projektnotat, og i så fald må vurderingen af, om der foreligger en mangel, afgøres på grundlag af overvejelser om, hvem bevisbyrden påhviler. Ved fastlæggelsen af, hvem bevisbyrden påhviler, finder voldgiftsretten, at der må lægges betydelig vægt på parternes muligheder for at føre et bevis, og parternes muligheder for og sædvanlig skik og brug med hensyn til at sikre sig bevis.

Som et generelt udgangspunkt for voldgiftsrettens vurdering af bevisbyrden finder voldgiftsretten herefter, at det indledningsvis må påhvile BH at sandsynliggøre, at man ikke fra BH/[bruger]s side efterfølgende har fremsat nye eller ændrede ønsker i forhold til projektet. Da en sådan bevisførelse vedrører et negativt forhold, finder voldgiftsretten, at der som udgangspunkt ikke kan stilles et højere beviskrav end sandsynliggørelse. Hvis BH sandsynliggør, at der ikke foreligger nye eller ændrede ønsker, finder voldgiftsretten, at det påhviler TR at godtgøre,

at årsagen til udstedelse af et projektnotat var en anden end en egentlig fejl eller forglemmelse i projektet. Voldgiftsretten lægger herved vægt på, at TR, som var udsteder af projektnotaterne, var de nærmeste til at sikre sig, at det i forbindelse med udstedelsen blev registreret, hvad der var den sagsmæssige årsag til, at det var nødvendigt at udstede det pågældende projektnotat.

TR og UR har anført, at der i et så stort og kompliceret byggeri som i den foreliggende sag gælder en generel tålegrænse, således at der er et ansvarsfrit område under en vis tærskelværdi, hvor bygherren uden ansvar for rådgiverne må acceptere, at der sker tilretninger og tilpasninger af projektet, mens byggeriet skrider frem. TR og UR har anført, at de mangler, som påberåbes af BH for de udvalgte projektnotater, både hver for sig og tilsammen ligger inden for den grænse for projektmangler, som en bygherre må tåle i et stort og komplekst projekt.

Voldgiftsretten finder, at det ved et byggeri af en størrelse og kompleksitet som det foreliggende er sædvanligt, at visse typer af arbejder anvises af rådgiverne og udføres som ekstraarbejder i takt med, at behovet konstateres. I et vist omfang kan der således for visse typer af arbejder ske efterfølgende projekttilretninger og projekttilpasninger uden ansvar for rådgiverne, selv om det teoretisk ville have været muligt at beskrive arbejdet allerede i projektet.
Voldgiftsretten finder imidlertid, at der ikke gælder en generel tålegrænse i den forstand, at enhver projekttilretning eller efterfølgende ændring af projektet under en vis beløbsmæssig værdi ikke skal anses for en projektmangel.
Der er ikke et generelt mangelfrit område for projektfejl under en vis beløbsmæssig grænse, hverken for hver fejl for sig eller for den samlede værdi af projektfejl i et byggeri. Dog finder voldgiftsretten, at der efter voldgiftspraksis ikke pålægges rådgivere ansvar for fejl, der er rene bagateller.

TR og UR har anført, at udstedelsen af nogle af de udvalgte projektnotater skyldtes den udbudsstrategi, som BH havde valgt, og som indebar, at fagentrepriserne blev udbudt og aftalt forskudt over en periode på mere end tre og et halvt år. Voldgiftsretten finder, at TR og UR ikke for nogen af de udvalgte projektnotaters vedkommende har godtgjort, at udbudsstrategien bør føre til ansvarsfrihed for dem af årsager, som de ikke burde have forudset ved hovedprojektets udarbejdelse.

TR og UR har som et generelt synspunkt anført, at alle BH’s erstatningskrav under alle omstændigheder bør afvises, fordi BH ikke har dokumenteret, at man faktisk har betalt de beløb til entreprenørerne, som gøres gældende under sagen i henhold til de fremlagte aftalesedler fra entreprenørerne. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at BH, som er en offentlig myndighed, har betalt alle entreprenørers krav i forbindelse med byggesagen, og at BH således har haft en udgift svarende til de aftalesedler, som er fremlagt. I den forbindelse har voldgiftsretten ikke fundet det godtgjort, at der er grundlag for at antage, at disse beløb ikke skulle være betalt fuldt ud af BH som følge af forlig eller lignende med de pågældende entreprenører.

PN-MEK-442 og PN-EL-377 – iltalarmer

Voldgiftsretten finder, at BH ikke har sandsynliggjort, at tilføjelsen af iltalarm i rum nr. 07-5-152A ikke skyldtes et brugerønske, som blev fremsat efterfølgende. Voldgiftsretten finder endvidere, at BH ikke har sandsynliggjort, at installation af advarselssignaler foran rum nr. 09-01-49 ikke skyldtes et brugerønske, som blev fremsat efterfølgende. For så vidt angår rum nr. 09-01-61 lægger voldgiftsretten efter UR-V5’s forklaring til grund, at der ikke blev tilføjet noget til dette rum i forhold til projektet.

Herefter frifinder voldgiftsretten TR for udgiften vedrørende rum nr. 07-5-152A, rum nr. 09-01-49 og rum nr. 09-01-61. Denne udgift skal derfor fradrages i BH’s erstatningskrav.

I overensstemmelse med UR’s anerkendelse finder voldgiftsretten, at BH har godtgjort, at der i øvrigt foreligger en mangel i tilknytning til PN-MEK-442 og PN-EL-377 for så vidt angår rum nr. 07-2-149A, rum nr. 07-7-145A og rum nr. 07-7-154B, og voldgiftsretten finder, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende denne post.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.1 skal UR anerkende at være erstatningsansvarlig over for TR for så vidt angår rum nr. 07-2-149A, rum nr. 07-7-145A og rum nr. 07-7-154B.

Herefter og efter bevisførelsen, herunder UR-V5’s forklaring, lægger voldgiftsretten til grund, at beløbene ifølge aftalesedlerne nr. 411 af 13. oktober 2016 og nr. 674 af 23. december 2016 skal fradrages i BH’s erstatningskrav. Endvidere skal ¼ af beløbet i aftaleseddel nr. 44 af 26. januar 2017 fradrages.

Herefter opgør voldgiftsretten BH’s erstatningsberettigede tab således:

PN-MEK-442:

Voldgiftsretten finder, at der ved opgørelsen af BH’s tab tillige bør ske en regulering af beløbet, som skønsmændene har vurderet ville være prisen, som en entreprenør ville have budt ved en licitation, som følge af voldgiftsrettens frifindelse af TR for så vidt angår tre af de rum, som BH har påberåbt sig. Herefter regulerer voldgiftsretten skønsmæssigt skønsmændenes beløb fra 258.800,00 kr. til 124.200,00 kr.

Som følge heraf opgør voldgiftsretten tabet for PN-MEK-442 til 142.580,70-124.200,00 = 18.380,70 kr. Der er ikke grundlag for at afvise kravet, fordi det må anses for bagatelagtigt.
PN-EL-377:

Voldgiftsretten har ikke fundet grundlag for at korrigere det beløb på 30.845,60 kr., som BH har opgjort. Der er ikke grundlag for at afvise kravet, fordi det må anses for bagatelagtigt.
Herefter tages BH’s påstande vedrørende PN-MEK-442 og PN-EL-377 til følge med i alt 18.380,70 + 30.845,60 = 49.226,30 kr.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.2 skal UR friholde TR.

PN-EL-322 – ADK på døre

Voldgiftsretten lægger til grund, at det fremgik af Designmanualen til projektforslaget, at der bl.a. skulle være ADK på alle udvendige døre, herunder dørene fra kantinen ud til terrassen. Voldgiftsretten finder, at BH har sandsynliggjort, at dette krav ikke er fraveget ved en senere aftale indgået mellem BH/[bruger] og TR. Voldgiftsretten bemærker herved, at TR ikke alene ved forklaringen fra UR-V1, der er uoverensstemmende med forklaringen fra BH-V6, har godtgjort, at der med bindende virkning for BH skulle være indgået en aftale om en ændring på dette væsentlige punkt, som i givet fald fraveg det centrale princip for adgangskontrol til hele bygningen. Voldgiftsretten bemærker endvidere, at voldgiftsretten finder det mindre sandsynligt, at [bruger], som forklaret af UR-V1, skulle ønske en ændring, hvorefter dørene fra kantinen til terrassen alene skulle være flugtveje,

hvilket ville have den konsekvens, at medarbejdere og studerende ikke havde en naturlig adgang til terrassen. Endelig bemærker voldgiftsretten hertil, at TR ikke kunne etablere en aftale om ændring af et så væsentligt forhold med bindende virkning for BH alene ved [bruger]s passivitet over for UR-V1’s mail af 9. oktober 2012 til bl.a. BH-V6.

Herefter finder voldgiftsretten, at BH har godtgjort, at der foreligger en mangel i tilknytning til PN-EL-322, og voldgiftsretten finder, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende denne post.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.1 skal UR anerkende at være erstatningsansvarlig over for TR. Voldgiftsretten har ikke fundet grundlag for at korrigere det beløb på 476.171,00 kr., som BH har opgjort. Der er ikke grundlag for at afvise kravet, fordi det må anses for bagatelagtigt.
Herefter tages BH’s påstande vedrørende denne post til følge med 476.171,00 kr. I overensstemmelse med UR’s påstand 1.2 skal UR friholde TR.

PN-MEK-544 – ventilation for logistik og frysedepoter

I overensstemmelse med UR’s anerkendelse finder voldgiftsretten, at BH har godtgjort, at der foreligger en mangel i tilknytning til PN-MEK-544, og voldgiftsretten finder, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende denne post.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.1 skal UR anerkende at være erstatningsansvarlig over for TR.

Voldgiftsretten finder, at UR ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte den krævede difference mellem de udgifter, som BH har afholdt, og skønsmændenes vurdering ud fra et synspunkt om, at differencen alene kan henføres til sædvanlig margin for usikkerhed ved budgettering af entrepriser forud for indhentelse af tilbud, og at der derfor ikke er tale om dokumentation for en forringet indkøbsposition. Endvidere finder voldgiftsretten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte beløbene ifølge de fremlagte aftalesedler som værende urimelige, herunder har voldgiftsretten fundet, at der ikke er grundlag for et fradrag som følge af, at arbejderne er udført i regning.

Det fremgår af skønsmændenes besvarelse i skønserklæringen af 18. juni 2020 af spørgsmålene UR B og UR D sammenholdt med deres besvarelse i skønserklæringen af 28. august 2019 af spørgsmål 1.1, at skønsmændenes vurdering af en pris på 2.650.000 kr. ekskl. moms ved en licitation var uden medtagelse af de- og genmonteringsarbejder og efterfølgende udbedringsarbejder. Fra de forelagte aftalesedler angående ventilation har skønsmændene fremhævet, at det kunne konstateres, at der var udført arbejder af denne art vedrørende demontagearbejder for PIR, flytning af automatikkomponenter, ændring i opmærkning, tilpasning af CTS hovedcenter og tillæg for ekstra kanalspild, og skønsmændene har efter en vanskelig vurdering svaret, at værdien af sådanne udførte arbejder kan ansættes til 385.000 kr.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at der i en sammenligning mellem skønsmændenes ansættelse af prisen på en licitation og de omkostninger, som BH har afholdt, skal fradrages det nævnte beløb på 385.000 kr. i BH’s omkostninger ved vurderingen af BH’s tab vedrørende »forringet indkøbsposition«. På den anden side svarer de
385.000 kr. til, at BH har haft et ombygningstab af denne størrelse, som i så fald ikke er dækket af »forringet indkøbsposition«, og som voldgiftsretten finder, at BH har dokumenteret ved de fremlagte aftalesedler sammenholdt med skønsmændenes besvarelse navnlig af spørgsmål D.

Voldgiftsretten finder herefter, at BH har dokumenteret det krævede tab vedrørende denne post ved de fremlagte aftalesedler sammenholdt med skønsmændenes erklæring.

Der er ikke grundlag for at afvise kravet, fordi det må anses for bagatelagtigt.

Herefter tages BH’s påstande vedrørende denne post til følge med 585.316,00 kr. I overensstemmelse med UR’s påstand 1.2 skal UR friholde TR.
PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN-ARK-525 – skrå lysninger mellem vindueskarme og betonvægge og lukning af false

Voldgiftsretten finder, at BH har sandsynliggjort, at udførelsen af de skrå lysninger og lukning af false ikke skyldtes et brugerønske, som blev fremsat efterfølgende.

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at hovedårsagen til, at den ændrede udførelse blev nødvendig, var, at projektet til murerentreprisen som følge af en culpøs fejl ikke indeholdt false i udførelsen af vinduesåbningerne. TR har anført, at den afgørende årsag var, at støbningerne udført af råhusentreprenøren ikke var tilfredsstillende med deraf følgende forsinkelse, og at der derfor uanset projekteringsfejlen i murerprojektet ikke foreligger et ansvarspådragende forhold. Over for den klare og erkendte fejl i murerprojektet finder voldgiftsretten, at TR ikke med den fornødne sikkerhed har godtgjort, at arbejderne i henhold til PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN- ARK-525 alligevel ikke er forårsaget af denne, men har sammenhæng med et hævdet mangelfuldt arbejde med støbningen af råhuset. Der foreligger således ikke en skønserklæring til belysning af, hvordan den tekniske sammenhæng er mellem de hævdede årsager og ændringsarbejdet.

Herefter finder voldgiftsretten, at BH har godtgjort, at der foreligger en mangel i tilknytning til PN-ARK-338, PN-ARK- 525 og delvist PN-ARK-374, og voldgiftsretten finder, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende dette.

Voldgiftsretten finder, at det malerarbejde og opsætning af fliser i lysningerne, som knytter sig til PN-ARK-374, ikke er forårsaget af den ansvarspådragende fejl, idet voldgiftsretten lægger til grund, at disse arbejder efter bevisførelsen havde sammenhæng med et efterfølgende brugerønske, hvor der generelt i området ønskedes maling, hvilket havde som konsekvens, at der også skulle males m.m. i lysningerne. Der skal derfor foretages fradrag for disse arbejder. I dette fradrag skal der dog indregnes et modgående skønsmæssigt beløb svarende til støvbinding af fibercementpladerne i lysningerne, idet voldgiftsretten finder, at fibercementpladerne, som har årsagssammenhæng til den ansvarspådragende fejl, under alle omstændigheder skulle have været støvbundet, hvis ikke brugerne i stedet havde ønsket maling.

Ved opgørelsen af det tab, som TR skal anerkende at være erstatningspligtig for, må der således ske fradrag for maling og fliseopsætning med modregning af støvbinding, hvilket voldgiftsretten har fastsat således:

Voldgiftsretten finder, at der ved opgørelsen af BH’s tab tillige bør ske en forholdsmæssig regulering af beløbet, som skønsmændene har vurderet ville være prisen, som en entreprenør ville have budt ved en licitation, svarende til voldgiftsrettens fradrag i BH’s afholdte omkostninger. Herefter regulerer voldgiftsretten skønsmæssigt skønsmændenes beløb fra 355.000,00 kr. til 310.000,00 kr.

Som følge heraf opgør voldgiftsretten tabet for PN-ARK-338 og PN-ARK-374 til 368.010,00-310.000,00 = 58.010,00 kr.

Der er ikke grundlag for at afvise kravet, fordi det må anses for bagatelagtigt.

For så vidt angår arbejdet knyttet til PN-ARK-525 har voldgiftsretten ikke fundet grundlag for et fradrag, og voldgiftsretten tager derfor BH’s krav på 167.855,00 kr. til følge.

Der er ikke grundlag for at afvise kravet, fordi det må anses for bagatelagtigt.

Herefter tages BH’s påstande vedrørende PN-ARK-338, PN-ARK-374 og PN-ARK-525 til følge med i alt 58.010,00+167.855,00 = 225.865,00 kr.

PN-MEK-477 overflødige kondensvagter og manglende inkubatorer Kondensvagter
I overensstemmelse med UR’s anerkendelse finder voldgiftsretten, at BH har godtgjort, at der foreligger en mangel i
tilknytning til PN-MEK-477, idet UR ved en fejl havde indarbejdet kondensvagter i projektet. Voldgiftsretten finder, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende dette forhold.

Voldgiftsretten finder, at det var berettiget, at BH krævede de overflødige kabler til de fejlprojekterede kondensvagter fjernet, og voldgiftsretten finder således, at der ikke skal bortses fra denne følge ud fra et synspunkt om, at kravet ville være i strid med en offergrænse, uanset at BH senere accepterede, at nogle af kablerne blev liggende.

Herefter tages BH’s påstand 5.1 til følge vedrørende kondensvagter.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.1 tager voldgiftsretten TR’s påstand 1 over for UR til følge for så vidt angår kondensvagter.

Inkubatorer

UR har anerkendt, at der var projekteret for få inkubatorer, men har gjort gældende, at der kun var projekteret 42 for lidt. Voldgiftsretten lægger til grund, at der blev udført 163 inkubatorer, hvilket er 111 flere end det fejlagtige antal i projektet, som parterne er enige om var 52. UR har til brug for sagen fremlagt optællinger af, hvor mange inkubatorer brugerne havde ønsket, og UR-V3 har forklaret om disse optællinger foretaget af bl.a. hende. Parterne er uenige om, hvor stort et antal BH/[bruger] oprindelig havde krævet. Voldgiftsretten finder, at der er en sådan usikkerhed om de fremlagte optællinger, at voldgiftsretten ikke på grundlag heraf kan lægge til grund, at brugerne ikke forud for projektet havde ønsket det antal, som faktisk blev udført, 163. TR og UR findes heller ikke i øvrigt at have godtgjort, at brugerne efterfølgende har fremsat ønsker om et øget antal inkubatorer.

I lyset af at UR har anerkendt, at der foreligger en projekteringsfejl for et betydeligt antal inkubatorer, finder voldgiftsretten herefter, at BH har sandsynliggjort, at udførelsen af 163 inkubatorer ikke skyldtes et brugerønske, som blev fremsat efterfølgende, og voldgiftsretten finder, at BH har godtgjort, at der foreligger en mangel i form af 111 manglende inkubatorer. Voldgiftsretten finder, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende dette.

Herefter tages BH’s påstand 5.1 til følge vedrørende inkubatorer.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.1 tager voldgiftsretten TR’s påstand 1 over for UR til følge for så vidt angår inkubatorer.

Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten, at der er betydelig usikkerhed om, hvilket tab der er forårsaget af TR’s ansvarspådragende forhold angående projekteringen af overflødige kondensvagter og projekteringen af for få inkubatorer. Selv om der er nogle elementer i de fremlagte aftalesedler, der kan antages at relatere til henholdsvis overflødige kondensvagter eller manglende inkubatorer, finder voldgiftsretten, at BH ikke med den fornødne sikkerhed har godtgjort, hvilke udgifter der relaterer sig til den ene eller til den anden problemstilling. Det bemærkes herved, at de to problemstillinger teknisk og årsagsmæssigt ikke har noget med hinanden at gøre. Endvidere giver bevisførelsen ikke voldgiftsretten et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om der er ydet byggeri for pengene for så vidt angår de yderligere udførte inkubatorer. Tabet er ikke søgt dokumenteret ved syn og skøn. Voldgiftsretten finder derfor, at BH ikke med den fornødne sikkerhed har dokumenteret et tab, der er en følge af projekteringen af kondensvagter og inkubatorer.

Herefter frifinder voldgiftsretten TR for BH’s erstatningspåstand 5.2 vedrørende PN-MEK-477.

Samlet tager voldgiftsretten BH’s påstand 5.1 til følge over for TR, og voldgiftsretten frifinder TR for BH’s erstatningspåstand 5.2 vedrørende PN-MEK-477.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.1 skal UR anerkende at være erstatningsansvarlig over for TR.

PN-EL-464 og PN-ARK-633 – OTV

I overensstemmelse med UR’s anerkendelse finder voldgiftsretten, at BH har godtgjort, at der foreligger en mangel i tilknytning til PN-MEK-464 og PN-ARK-633, og voldgiftsretten finder, at TR har handlet ansvarspådragende over for BH vedrørende denne post.

I overensstemmelse med UR’s påstand 1.1 skal UR anerkende at være erstatningsansvarlig over for TR. Voldgiftsretten har ikke fundet grundlag for at korrigere det beløb på 575.919,00 kr., som BH har opgjort som sit tab. Der er ikke grundlag for at afvise kravet, fordi det må anses for bagatelagtigt.

Herefter tages BH’s påstande vedrørende denne post til følge med 575.919,00 kr. I overensstemmelse med UR’s påstand 1.2 skal UR friholde TR.
PN-EL-142 – forsyningskabler til elevatorer

Voldgiftsretten finder, at det ved et byggeri af en størrelse og kompleksitet som det foreliggende er sædvanligt, at anvisning af stedet for boring af mindre huller først sker efter, at betonelementerne er udført, og at arbejdet udføres som ekstraarbejder i takt med, at behovet konstateres. For sådant arbejde kan der således ske efterfølgende projekttilretning uden ansvar for rådgiverne.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at TR har godtgjort, at der ikke foreligger en ansvarsdragende projektmangel vedrørende dette forhold, og voldgiftsretten frifinder TR for ansvar vedrørende PN-EL-142.

Herefter bortfalder TR’s påstand 1 over for UR for så vidt angår PN-EL-142.

PN-EL-145 – belysning af vindeltrappe

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at BH/[bruger] efterfølgende ønskede en ændring i forhold til det projekterede belysningsarmatur, således at der i stedet blev monteret et armatur af typen X. Voldgiftsretten finder, at årsagen til, at der skete et yderligere skift til et armatur af typen SPOON tondo rund, herunder sammenhængen med udførelsen af trappen, ikke er klarlagt med den fornødne sikkerhed. Årsagen er ikke belyst ved syn og skøn.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at BH ikke har sandsynliggjort, at det arbejde, som PN-EL-145 vedrører – skiftet til et armatur af typen SPOON tondo rund – ikke er en følge af brugerønsker, som blev fremsat efterfølgende.

Herefter finder voldgiftsretten, at BH ikke har godtgjort, at der foreligger en projektmangel i tilknytning til PN-EL-145, og voldgiftsretten frifinder TR for dette forhold.

Herefter bortfalder TR’s påstand 1 over for UR for så vidt angår PN-EL-145.

PN-EL-194 – ny indretning af mødelokaler

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at indretningen af mødelokalerne med AV-udstyr var en bygherreleverance, idet det var planen, at BH selv ville sørge for en efterfølgende levering af selve AV-udstyret, mens TR skulle projektere installationerne til udstyret. Ved vurderingen af forholdet tager voldgiftsretten udgangspunkt i, at den endelige projektering af installationerne derfor først kunne finde sted efterfølgende, når brugernes ønsker med hensyn til typen af udstyr og med hensyn til installationernes nærmere karakter var kendt. BH har anført, at der uanset dette forhold forelå en projektmangel vedrørende de store mødelokaler, idet der kun var projekteret 1 lærred modsat den oprindelige registrering i dRofus med 2 lærreder, hvilket BH i det væsentligste har baseret på forklaringen afgivet af BH-V5.

Voldgiftsretten finder, at det nævnte udgangspunkt må sidestilles med, at BH ikke har sandsynliggjort, at arbejdet i henhold til PN-EL-194 ikke har sammenhæng med brugerønsker, som blev fremsat efterfølgende.

Voldgiftsretten finder, at BH ikke har godtgjort, at der på trods af dette udgangspunkt alligevel forelå en projektmangel alene ved forklaringen fra BH-V5, som modsiges af forklaringen fra UR-V6 og til dels af forklaringen fra TR-V1. Forholdet er ikke belyst ved syn og skøn.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at BH ikke har godtgjort, at der foreligger en projektmangel i tilknytning til PN-EL-194, og voldgiftsretten frifinder TR for dette forhold.

Herefter bortfalder TR’s påstande over for UR for så vidt angår PN-EL-194.

PN-MEK-236 – propanventiler på etageafgrening til niveau 2 og 3

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at udstedelsen af PN-MEK-236 skyldtes en fejl i udførelsen hos entreprenøren. BH har anført, at det var en projektmangel, at 3D-modellen ikke blev opdateret for alle etagerne.

Voldgiftsretten finder, at BH ikke har godtgjort, at TR var forpligtet til løbende at opdatere 3D-modellen for alle etagerne.

Herefter finder voldgiftsretten, at BH ikke har godtgjort, at der foreligger en projektmangel i tilknytning til PN-MEK- 236, og voldgiftsretten frifinder TR for dette forhold.

Herefter bortfalder TR’s påstand 1 over for UR for så vidt angår PN-MEK-236.

PN-ARK-155 og PN-ARK-173 – justering af porebetonvæg i kerne #1

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at arbejdet i tilknytning til PN-ARK-155 og PN-ARK-173 havde sammenhæng med den anden efterfølgende ønskede ændring angående lameller på væggen i kernen, som blev iværksat ved udstedelsen af PN-ARK-017 revideret den 11. juli 2014. Ved denne ændring udgik lamellerne helt. Ved en tidligere efterfølgende ændring var lamellerne ændret til at skulle udføres af et billigere materiale. Voldgiftsretten finder, at BH ikke har sandsynliggjort, at justeringen af porebetonvæggen og malingen af væggen ikke er en følge af det andet efterfølgende ønske om udeladelse af lamellerne.

BH har anført, at det var en projektmangel, at TR ikke rettede projektet før 5-8 måneder efter, at lamellerne var blevet fjernet fra projektet. Voldgiftsretten finder, at BH ikke har godtgjort, at det var en fejl, at PN-ARK-155 og PN- ARK-173 blev udstedt den 15. januar 2015 og den 9. marts 2015 i forhold til, at PN-ARK-017 blev udsendt den 11. juli 2014.

Herefter finder voldgiftsretten, at BH ikke har godtgjort, at der foreligger en projektmangel i tilknytning til PN-ARK- 155 og PN-ARK-173, og voldgiftsretten frifinder TR for dette forhold.

PN-ARK-529 – blybånd i auditorier

Voldgiftsretten finder, at BH ikke har sandsynliggjort, at tilføjelsen af blybånd i mørklægningsgardinerne i auditorierne ikke er en følge af brugerønsker, som blev fremsat efterfølgende.

Herefter finder voldgiftsretten, at BH ikke har godtgjort, at der foreligger en projektmangel i tilknytning til PN-ARK- 529, og voldgiftsretten frifinder TR for dette forhold.

PN-ARK-280 – hærdede glasplader mellem inventar og mørklægningsgardiner

Efter forklaringen fra TR-V1 lægger voldgiftsretten til grund, at det i april 2014 blev aftalt mellem [bruger] og TR, at der skulle ændres princip for mørklægning i laboratorierne til en større inddeling af rummene i mørkezoner, og at det i den forbindelse blev aftalt, at der skulle monteres glasvægge m.m. på de steder, hvor mørklægningsgardinerne skulle parkeres, når de ikke var i brug. Ved PN-ARK-280 blev dette ændret til, at der skulle monteres glasplader direkte på inventaret. Voldgiftsretten finder, at BH ikke har sandsynliggjort, at dette ændrede princip for glasafdækningen ikke fulgte af et efterfølgende brugerønske, som erstattede det første brugerønske om glasvægge monteret ved parkeringsstedet.

Herefter finder voldgiftsretten, at BH ikke har godtgjort, at der foreligger en projektmangel i tilknytning til PN-ARK- 280, og voldgiftsretten frifinder TR for dette forhold.

Konklusion

TR skal anerkende, at udgivelsen af følgende projektnotater skyldes ansvarspådragende projekteringsfejl, som TR er erstatningsansvarlig for, jf. BH’s påstand 5.1:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377 for så vidt angår rum nr. 07-2-149A, rum nr. 07-7-145A og rum nr. 07-7-154B

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-ARK-338, PN-ARK-374 OG PN-ARK-525

• PN-MEK-477

• PN-EL-464 og PN-ARK-633

Voldgiftsretten tager BH’s påstand 5.2 til følge med følgende samlede beløb:

Voldgiftsretten frifinder TR for BH’s påstand 5.1. vedrørende PN-MEK-442 og PN-EL-377 for så vidt angår rum nr. 07- 5-152A, rum nr. 09-01-49 og rum nr. 09-01-61, PN-EL-142, PN-EL-145, PN-EL-194, PN-MEK-236, PN-ARK-155, PN- ARK-173, PN-ARK-529 og PN-ARK-280.

Voldgiftsretten frifinder TR for BH’s påstand 5.2 om erstatningskrav vedrørende PN-MEK-477 og PN-EL-194.

I forholdet TR – UR tages TR’s påstand 1 til følge for så vidt angår PN-MEK-442 og PN-EL-377 for så vidt angår rum nr. 07-2-149A, rum nr. 07-7-145A og rum nr. 07-7-154B, PN-EL-322, PN-MEK-544, PN-MEK-477, PN-EL-464 og PN- ARK-633.

UR skal friholde TR for de erstatningskrav, som er taget til følge ovenfor i forholdet mellem BH og TR for så vidt angår PN-MEK-442, PN-EL-377, PN-EL-322, PN-MEK-544, PN-EL-464 og PN-ARK-633. Beløbet udgør i alt 1.686.632,30 kr.

Sagsomkostninger og omkostninger ved voldgiftsrettens behandling sagen af sagen

Voldgiftsretten finder, at stillingtagen til parternes betaling af sagsomkostninger i forbindelse med den udskilte sag og omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af den udskilte sag bør udskydes til behandling sammen med behandlingen af den resterende del af sagen (»hovedsagen«).

Thi bestemmes
TR skal anerkende, at udgivelsen af følgende projektnotater skyldes ansvarspådragende projekteringsfejl, som TR er erstatningsansvarlig for:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377 for så vidt angår rum nr. 07-2-149A, rum nr. 07-7-145A og rum nr. 07-7-154B

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-ARK-338, PN-ARK-374 OG PN-ARK-525

• PN-MEK-477

• PN-EL-464 og PN-ARK-633

TR skal anerkende, at BH’s tab udgør 1.912.497,30 kr. ekskl. moms som følge af udgivelsen af følgende projektnotater:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-ARK-338 og PN-ARK-374

• PN-ARK-525

• PN-EL-464 og PN-ARK-633.

TR frifindes for BH’s påstande vedrørende følgende projektnotater:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377 for så vidt angår rum nr. 07-5-152A, rum nr. 09-01-49 og rum nr. 09-01-61

• PN-EL-142

• PN-EL-145

• PN-EL-194

• PN-MEK-236

• PN-ARK-155 og PN-ARK-173

• PN-ARK-529

• PN-ARK-280

TR frifindes for BH’s påstand om anerkendelse af et tab vedrørende følgende projektnotater:

• PN-MEK-477

• PN-EL-194

UR skal anerkende, at udgivelsen af følgende projektnotater skyldes ansvarspådragende projekteringsfejl, som UR over for TR er erstatningsansvarlig for:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-MEK-477

• PN-EL-464 og PN-ARK-633

UR skal over for TR anerkende, at BH’s tab udgør 1.686.632,30 kr. ekskl. moms som følge af udgivelsen af følgende projektnotater:

• PN-MEK-442 og PN-EL-377

• PN-EL-322

• PN-MEK-544

• PN-EL-464 og PN-ARK-633