UGD 2021.14.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio juli 2020, og vedrører et større sagskompleks, hvor der opstod tvist om hvem der skulle dække afhjælpningsomkostninger. Underrådgiveren (UR) havde udført en række beregninger som viste sig at være forkerte. Beregningerne var foretaget på baggrund af rådgiverens (R) oplysninger.
I december 2014 indgik R og underentreprenør (UE) en rådgivningsaftale, ABR 89 var vedtaget. R var antaget som rådgivende ingeniør, og skulle yde bistand til et nyt solenergianlæg i Australien. Den 6. februar 2015 indgik R og UR en underrådgiveraftale.
UR skulle foretage detaljerede beregninger af vindlast, samt yde rådgivning og bistand vedrørende andre beregninger. R skulle i den forbindelse oplyse UR om konstruktionens udvendige geometri til brug for UR’s modelfremstilling.
R fremsendte oplysninger om skitse og princip for design af soltårnet til UR. Det fremgik af mailen, at det var et krav, at tårnet maksimal måtte udbøje 25 cm i toppen ”ved en vindhastighed på 8 m/s (målt i 10 meters højde)”. Dette krav var gældende i forhold til både R og UR.
Den 6. og 9. januar 2015 sendte R mails til UR, med en foreløbig model af tårnet og topmodulet, samt oplysninger om geometrien på soltårnet og topmodulet. Derudover sendte R en 3D-model af tårnet, hvor topmodulets nordfacade var vist med fast beklædning. Det fremgik af mailen, at geometrien på tårnet var fastlagt og låst af kunden. Uden UR var blevet oplyst herom, blev der dog monteret perforerede plader på nordfacaden, hvilket betød at denne var åben i stedet for lukket.
UR beregnede herefter vindlasten på soltårnet ved vindtunnelforsøg, med en model af soltårnet som UR selv havde fremstillet. Den anvendte model havde en nordfacade med fast beklædning ligesom 3D-modellen.
Tårnet blev for første gang taget i brug i marts 2016, og det viste sig, at de fastsatte krav ikke blev overholdt. Dette resulterede i en række afhjælpningsomkostninger for UE.
Som følge af dette fremsatte UE et krav overfor både UR og R. R gjorde i den forbindelse gældende, at årsagen til svingningerne var et fejldesign fra UR’s side. UR påstod frifindelse med henvisning til blot, at have fulgt de oplysninger der var modtaget fra R.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fandt, at årsagen til svingningerne i al væsentlighed var opstået, da UR ikke ved udførelsen af vindtunnelforsøgene og beregningen af vindlast, havde taget højde for det store åbne facadeareal på nordfacaden med perforerede plader. Spørgsmålet var derfor, hvem der bar ansvar for dette.
Voldgiftsretten konstaterede, at 3D-modellen fremsendt af R til UR viste en nordfacade som var lukket, og at det i mailen fremgik at geometrien var ”fastlagt og låst af kunden”. UR kunne derfor med rette gå ud fra, at de modtagne oplysninger ville være gældende. På denne baggrund fandt voldgiftsretten, at UR ikke var ansvarlig for vindtunnelforsøgende og de efterfølgende forkerte beregninger.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen viser, at når en rådgiver giver oplysninger, som er fastlagte og låst, og som senere viser sig at være forkerte, da kan underrådgiveren ikke holdes ansvarlig for mangelfulde beregninger. Underrådgiveren må naturligvis gå ud fra, at de modtagne oplysninger er korrekte. Det må dog bemærkes, at såfremt oplysningerne åbenlyst er forkerte eller mangelfulde, så skal underrådgiveren reagere herpå.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2020.809 / Sag nr. C-14814
#ugensdom #entrepriseret #rådgiveransvar
-0O0-
Entreprenør E (advokat Henrik Søndergaard) mod Rådgiver R (advokat Ilka Bodewadt Lauritzen) og Rådgiver R (advokat Ilka Bodewadt Lauritzen) mod Underrådgiver UR (advokat Laura Kragh) Underrådgiver UR (advokat Laura Kragh) mod Entreprenør E (advokat Henrik Søndergaard)
Indledning
Mellem klageren, entreprenør E, og indklagede, rådgiver R er der opstået en tvist om erstatning for mangelfuld rådgivning i forbindelse med opførelse af soltårn til et solenergianlæg i Australien.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af projektchef, ingeniør Peter Rom Poulsen, m.sc, ph.d Søren Vestergaard Larsen og landsdommer Katja Høegh, med sidstnævnte som formand.
Ved adcitationsklageskrift modtaget den 10. oktober 2018 har R adciteret sin underrådgiver, UR, i sagen. UR har efterfølgende i adcitationsduplik, indgivet den 13. februar 2019, nedlagt en selvstændig betalingspåstand over for E og har i adcitationsprocesskrift A, indgivet den 15. april 2019, nedlagt samme påstand over for R. I forholdet mellem E og R, henholdsvis R og UR er der i de indgåede rådgivningsaftaler aftalt behandling ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg, mens der under sagens behandlinger vedtaget behandling ved Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg ved den allerede nedsatte voldgiftsret vedrørende det krav, som UR har rejst over for E.
Påstande og hovedforhandling
Hovedsagen
E har i forhold til R nedlagt følgende påstande:
R skal tilpligtes at betale til E 1.488.208,54 kr., subsidiært 895.150 kr., tertiært et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn, med procesrente fra den 1. maj 2017. (De anførte beløb indeholder ikke moms, da der er tale om erstatningskrav.)
R skal tilpligtes at friholde E for ethvert krav – herunder hovedstol, renter og sagsomkostninger – som E under nærværende voldgiftssag måtte blive tilpligtet at betale til UR.
Over for R’s selvstændige påstand har E nedlagt påstand om frifindelse.
R har nedlagt påstand om frifindelse for E’s påstande.
R har endvidere nedlagt selvstændig påstand over for E om, at E til R skal betale 488.493,75 kr. med procesrente fra den 30. august 2017. (Beløbet er inkl. moms).
Adcitationssagen og kravet fra UR mod E og R
R har over for adciterede, UR, nedlagt påstand om, at UR skal friholde R for ethvert beløb, som R måtte blive tilpligtet at betale til E i hovedsagen, herunder tillige eventuelle renter og omkostninger.
Endvidere skal UR til R betale 448.201,25 kr. med sædvanlig procesrente fra 30. januar 2017 til betaling sker. (Beløbet er inkl. moms).
Over for den påstand, som UR har nedlagt over for E og R, har R nedlagt påstand om frifindelse.
UR har nedlagt påstand om frifindelse for R’s påstande.
UR har endvidere over for E og R nedlagt påstand om, at de in solidum, subsidiært alternativt, skal betale 1.866.697,45 kr., subsidiært et mindre beløb, idet der i forhold til E er nedlagt påstand om betaling af procesrente af 396.229,43 kr. fra den 26. juni 2016, af 374.293,02 kr. fra den 17. juli 2016, af 43.875 kr. fra den 25. juli 2016, af 51.000 kr. fra den 2. august 2016, af 80.500 kr. fra den 23. august 2016, af 41.550 kr. fra den 2. september 2016, af 83.000 kr. fra den 14. september 2016, af 137.850 kr. fra den 20. september 2016, af 279.550 kr. fra den 10. oktober 2016, af 173.000 kr. fra den 9. november 2016, af 205.850 kr. fra den 5. januar 2017, subsidiært fra påstandsnedlæggelsen den 13. februar 2019, mens der over for R er nedlagt påstand om betaling af procesrente fra påstandsnedlæggelsen den 15. april 2019. (Beløbene skal, jf. det nedenfor anførte, tillægges moms).
E har nedlagt endelig påstand om frifindelse for den påstand, som UR har nedlagt over for E og R, mod betaling af 64.000 kr. ekskl. moms, dvs. 80.000 kr. inkl. moms.
Hovedforhandling har fundet sted den 18. og 19 juni 2020 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
Ved hovedforhandlingens indledning har parternes advokater bekræftet, at voldgiftsretten er behørigt nedsat i henhold til parternes aftale, herunder at der er aftalt voldgift ved denne ret også for så vidt angår UR’s krav mod E.
Vedrørende de indbyrdes friholdelseskrav har parterne endvidere oplyst, at der er enighed om, at friholdelseskrav, som angår fakturaer, som en part, der efter voldgiftsrettens afgørelse skal friholdes, er blevet pålagt at betale til en af de andre parter inkl. moms, skal videreføres til den friholdende part ekskl. moms, da friholdelseskravene er erstatningskrav.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden gengivelse af proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande, med en vis sagsfremstilling, gengivelse af forklaringer og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Voldgiftsretten har i protokol med udskrift fra hovedforhandlingen oplyst, at voldgiftsretten umiddelbart efter hovedforhandlingens afslutning var blevet opmærksom på, at UR’s påstand over for E og R om, at de in solidum subsidiært alternativt skal betale 1.866.697,45 kr., er opgjort ekskl. moms i UR’s påstandsdokument, selvom påstandene angår momsbelagte fakturaer, der er sendt til E. Det opgjorte påstandsbeløb udgør således summen af det fakturerede ekskl. moms. De beløb, som indgår i rentepåstanden, er ligeledes fakturabeløb ekskl. moms. Voldgiftsretten bemærkede på den baggrund, at voldgiftsretten, medmindre andet meddeltes af en eller flere parter senest den 26. juni 2020, ville gå ud fra, at påstandsbeløb et og de beløb, der indgår i rentepåstanden, af voldgiftsretten skal tillægges moms, i det omfang voldgiftsretten måtte tage påstanden til følge. Voldgiftsretten bemærkede endvidere, at retten gik ud fra, at der var enighed om, at det af E, i forhold til UR, under hovedforhandlingen anerkendte beløb på 64.000 kr. skal tillægges moms og således er på 80.000 kr. Parterne har skriftligt bekræftet at være enige i det anførte.
Sagsfremstilling
Aftaleindgåelse og forløb forud herfor og i tiden efter E … engagerede i 2014 R … til som rådgivende ingeniør at yde bistand til et nyt solenergianlæg benævnt … i Australien. Bygherren var BH, og E var underentreprenør i forhold til hovedentreprenøren, HE. Ved mail af 22. august 2014 sendte R sin første foreløbige »Design Basis for Steel Structures« af samme dato til E.
Der var i forbindelse med E’s antagelse af R som rådgiver drøftelser mellem parterne om R’s mulige brug af UR … som underrådgiver. Ved mail af 4. september 2014 sendte R til E oplysning om mulige løsninger ved brug af UR som underrådgiver. Mailen var vedlagt tilbud af samme dato fra UR til R. Af tilbuddet fremgår blandt andet, at R over for UR skulle oplyse konstruktionens udvendige geometri til brug for UR’s modelfremstilling. E og R indgik den 10. december 2014 aftale. Det fremgår af aftalen blandt andet:
»2. Opgaven
2.1 Aftalen omfatter rådgivning og bistand vedrørende Statiske beregninger inkl. belastningsplan og konstruktionstegninger (2D/3D) for stålkonstruktioner til et »soltårn« i tilknytning til E’s leverance, til et nyt solenergianlæg ved … i Australien. Projektnavn
….
[Der er ikke et pkt. 2.2 i aftalen]
2.3 Til opgaven er knyttet følgende øvrige rådgivere UR forestår detaljerede beregninger for vindlast, således som fremsendt i mail fra R v. BI af 2014.09.04.
…
Aftalegrundlag
Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand ABR 89 med de tilføjelser og ændringer som fremgår af nærværende aftale.
…
Rådgiverens ydelser
Udarbejdelse af statiske beregninger og dokumentation for konstruktioner, som er indeholdt iht. de udleverede layout tegninger. Dokumentationen udarbejdes iht. de lokale normer i Australien.
Udarbejdelse af belastningsplan /belastningsskemaer samt specifikation af grænseflade til betonunderbygning/ fundamenter.
Udarbejdelse af konstruktionstegninger for tårnkonstruktionen.
Udarbejdelse af design (skitser til E) og dokumentation for den bærende konstruktion til receiveren, som er monteret i toppen af tårnet.
Klientens ydelser
a. …
…
Alt nødvendigt materiale til fastlæggelse af konstruktionernes geometri.
Levering af data for grundlæggende design af konstruktionssystemer samt kravspecifikationer til konstruktionernes udformning og materialekvaliteter.«
Opgaven var ifølge pkt. 6 om tidsfrister opdelt i fire faser. Ifølge den i bilag 2 indeholdte tidsplan skulle R’s rådgivning leveres i en periode frem til medio maj 2015 og UR’s underrådgivning frem til medio februar 2015. Ved mail af 11. december 2014 sendte R oplysninger om skitse og princip for design af soltårnet til UR. Af mailen fremgår blandt andet, at det fremsendte var foreløbige data på tårnets topside til brug for foreløbig vurdering af rytmisk hvirvelafløsning, at designet langt fra var fastsat, men at principperne kunne ses af skitsen. Endvidere anførtes det: »Kunden har et krav om, at ved en vindhastighed på 8 m/s (målt i 10 meters højde) må tårnet maksimalt udbøje 25 cm i toppen.« Parterne er enige om, at dette udsvingskrav var gældende i forhold til både R og UR, og at de svingninger, der blev konstateret i tiden efter, tårnet blev tage ti brug, første gang den 8. marts 2016 overskred dette krav.
Ved mail af 5. januar 2015 redegjorde UR over for R for forskellige mulige svingningsdæmpere og nævnte, som den billigste effektive løsning, en væskedæmper, som UR tilbød at designe og udføre for i alt 275.000 kr. ekskl. moms samt at tilpasse (tune) den i Australien for 100.000 kr. ekskl. moms. R sendte ved mail af 6. januar 2015 til UR en foreløbig model af tårn og topmodul. Topmodulet er på billederne åbent i toppen. Ved mail af 9. januar 2015 sendte R yderligere oplysninger til UR om geometri på soltårn og topmodul inkl. revideret »Design Basis for Steel Structures« og en 3D-model af tårnet. R anførte herom: »Vi har fået bekræftet at geometrien på tårn og topsite er fastlagt og låst af kunden. Jeg sender hermed model på tårnet som 3d- model…«.
I 3D-modellen var topmodulets nordfacade vist med fast beklædning, mens modulet var åbent i toppen.
R og UR indgik underrådgivningsaftale den 6. februar 2015, hvoraf blandt andet fremgår:
»2. Opgaven
2.1 Aftalen omfatter rådgivning og bistand vedrørende
Undersøgelse af vindlast på soltårn til Australien for E. Design af svingningsdæmper (væskedæmper) ekskl. tilpasning i Australien.
Aftalegrundlag
Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand ABR 89 med de tilføjelser og ændringer som fremgår af nærværende aftale.
…
Rådgiverens ydelser
Bestemmelse af vindlast på tårn iht. UR tilbud af 4/9 2014 (bilag 1 til nærværende aftale)
Design af svingningsdæmper (væskedæmper) ekskl. tilpasning i Australien. Som specificeret i e-mail fra UR 2015.01.05.
Opgaven afrapporteres i separate rapporter.
5. Klientens ydelser
Levering af nødvendige statiske beregninger samt grundlæggende og nødvendige data for projektets geometri og design.«
Som bilag 1 var vedlagt tilbud af 4. september 2014 fra UR og som bilag 2 UR’s oplysninger om dæmpermuligheder og tilbud vedrørende væskedæmper af 5. januar 2015. Der er enighed om, at E indgik mundtlig aftale direkte med UR om tilpasning i Australien af den valgte væskedæmper til den i UR’s mail af 5. januar 2015 anførte pris på 100.000 kr. ekskl. moms.
Ved mail af 18. februar 2015 sendte R med henvisning til møde den 5. februar 2020 til E kontaktoplysninger på en leverandør af sinusformede perforerede plader. Emneangivelsen i mailen var »Perforated cladding«.
R sendte ved mail af 9. marts 2015 oplysninger til UR om modalmasse.
Der er enighed om, at UR som aftalt beregnede vindlasten på soltårnet gennem vindtunnelforsøg med en af UR fremstillet model, og at den model, som blev anvendt i vindtunnelforsøget, var lukket i toppen og på nordfacaden.
UR udarbejdede på grundlag heraf til R rapport af 9. marts 2015
»Global wind loads – Wind tunnel tests and analysis« og rapport af 25. marts 2015 »Vortex-induced vibrations – Wind tunnel test and analysis«. UR designede og leverede på grundlag heraf det aftalte projekt for væskedæmper, og væskedæmperen blev udført og monteret på soltårnet i Australien.
R har for E udarbejdet et notat om termiske forhold, luftstrømme i tårnets top, af 12. marts 2015. I notatet er det om »Construction and material« blandt andet anført, at »Solar panels and back side of tower upper part« er »3 mm steel«. E og R er uenige om, hvorvidt R’s rådgivningsarbejde var tilendebragt i april/maj 2015, hvilket R har gjort gældende var tilfældet.
Der er fremlagt en tegning af 4. august 2015 af topmodulet i tårnet, som er udarbejdet af R, som ikke viser beklædning af facader og top, idet det anføres »Topside cladding and heat shield not shown«. E spurgte i en mail af 8. september 2015 R, om hvad R mente om brug af en nærmere angiven plade med en perforeringsgrad på 25% og vedlagde materiale herom. R svarede samme dag, at R ikke havde erfaring med den pågældende plade og ikke havde mulighed beregne, om den ville »blafre i vinden«. E spurgte ved mail af 9. september 2015 til R’s mening om en løsning vist i en medsendt tegning og oplyste, at det ikke var muligt at skaffe en 5 mm plade. Den seneste fremlagte version af R’s »Design Report Steel Tower« er dateret den 23. oktober 2015 (2. revision).
På en tegning udarbejdet af E om »Cladding Assembly« af 11. november 2015 vises perforerede plader på nordfacaden med en perforeringsgrad på 40 %. Det er disse plader, som blev monteret på hele nordfacaden. I en mailkorrespondance den 26. februar 2016 meddelte R, med kopi til UR, på E’s forespørgsel, at soltårnet ville kunne stå, uden at der var fyldt væske i dæmperen. Anledningen var, at E’s kunde, HE, havde forsømt rettidigt at indkøbe glykol til påfyldning af væske, og alligevel ønskede at tage tårnet i brug.
Svingninger efter ibrugtagning
Parterne er enige om, at derefter ibrugtagningen af soltårnet i perioden fra den 8. marts 2016 til den 15. oktober 2016 blev konstateret svingninger ud over det maksimalt tilladte. Da dette skete første gang den 8. marts 2015, var der ikke væske i dæmperen, mens der var påfyldt væske ved det andet udsving den 22. maj 2015 og ved de efterfølgende udsving.
I en mail af 11. maj 2016 til R oplistede E en række forhold, som E ønskede afklaret, herunder om »Vortex shedding«, dvs. første svingning, og »Længde flange bolte«. E skrev videre til R den 19. maj 2016 som følger: »Aftale ifølge vores møde i går. Vedhæftede ugerapport lukket.
R yder rådgivning til nedenstående punkter. UB Punkter udover køres via rammeaftale.«
E har gjort gældende, at det anført »UB« (uden betaling) indebærer, at R ikke – som sket ved nedennævnte faktura af 13. juli 2017 – kan kræve betaling for R’s bistand vedrørende første svingning og undersøgelse vedrørende bolte. R har heroverfor anført, at det efterfølgende forløb har indebåret, at en sådan aftale ikke længere er gældende.
Efter det andet udsving den 22. maj 2016 meddelte E ved mail af 25. maj 2016, at selskabet anså R og UR for ansvarlige herfor og for at finde en løsning.
E satte efter aftale med UR mobiltelefoner med et accelerationsmålingsprogram på soltårnet og UR bistod herefter frem til medio december 2016 med overvågning af tårnet via programmet i disse telefoner. To af UR’s medarbejdere var endvidere på pladsen i Australien den 27. maj 2016. Formålet var navnlig at justere væsken i dæmperen.
Parterne er enige om, at der fra marts til oktober 2016 blev holdt en række skype-møder mellem alle tre parter om svingningerne og mulige tiltag. Der blev tillige udvekslet en række mails med overvejelser om mulige årsager, herunder også om ansvarsfordelingen mellem UR og R, i hvilken forbindelse E indhentede en ekstern vurdering fra en ikke i det fremlagte identificeret person. Der var ligeledes mailkorrespondance og drøftelser mellem UR og E om de løbende af UR fremsendte fakturaer, herunder nævnes der i en mail af 5. juli 2016 fra E til UR overslag og reviderede overslag fra UR over forventede udgifter til UR’s arbejde med udbedringsforsøg mv.
Den 15. august 2016 spurgte UR under et telefonmøde, om soltårnet eventuelt kunne have (for UR ukendte) åbninger i konstruktionen. Ved mail af samme dag fik UR fra R med kopi til E bekræftet dette, idet R anførte »Ja – hele bagside er utæt«. R anmodede samtidig E om at oplyse den nærmere perforeringsgrad over for UR. UR modtog med mailen R’s notat af 12. marts 2015 om termiske forhold. E sendte ligeledes den 15. august 2016 fotos/video af det udførte topmodul til UR og R. Ved en mail senere på den dagen den 15. august spurgte UR, om toppen var åben.
Ved mail af 19. august 2016 sendte UR til E forslag til, hvorledes betydningen af åbningen i nordfacaden kunne undersøges ved vindtunnelforsøg og yderligere beregninger på grundlag heraf. UR anslog tidsforbruget og prisen herfor til 2-3 uger og en pris på ca. 400.000 kr. ekskl. moms.
Ved breve af 6. september 2016 gentog E over for R og UR, at E ikke ville betale UR for yderligere arbejde, idet problemerne måtte antages at skyldes fejl hos UR, som R hæftede for, eller, hvis det ikke var tilfældet, fejlbegået af R, som herefter måtte betale UR’s regninger. I brevet til UR anførte E tillige: »Uanset ovenstående er det som nævnt helt afgørende, at der nu hurtigt findes en løsning på dæmperproblemet. Hos E A/S har vi tillid til at den korrekte løsning findes i samarbejdet mellem R og UR, og vi imødeser jeres løsningsforslag – som allerede aftalt senest den 8. september 2016.«
Ifølge referat af møde den 9. september 2016 mellem parterne ville UR indledningsvis ikke afsløre resultat af sin undersøgelse af mulige udbedringsmuligheder, før der var fundet en løsning på betalingsspørgsmålet. Det endte dog med, at UR skitserede en mulig løsning bestående i at lukke dæk 6 (dækket i topmodulet) med en fast plade. E angav afslutningsvis, at man forventede snarest at modtage et færdigt løsningsforslag.
UR fremstillede en ny model, foretog vindtunnelforsøg og yderligere beregninger mv. og udarbejdede på grundlagheraf et notat af 15. september 2016, som blev præsenteret på et møde den 16. september 2016. UR foreslog udbedring ved at afdække dækket i topmodulet. Denne løsning blev efterfølgende udført af E og var tilendebragt den 7. november 2016. E estimerede forud herfor i en mail af 29. september 2016 til R prisen for indsætningen af nyt dæk til at være 51.535 AUD og angav, at udgiften forventedes betalt af R/UR.
UR fortsatte overvågningen af soltårnet via de opsatte mobiltelefoner frem til medio december 2016. Der har ifølge det af UR og E oplyste ikke efter den 7. november 2016, hvor udbedringsarbejdet blev færdigmeldt, været konstateret uacceptable svingninger.
Andet R har gjort gældende, at UR ved sine beregninger har anvendt et for lille referencetværmål, ved at angive 5 meter som diameter, idet der skulle have været anvendt referencetværmål på ca. 10 meter. Fejlen har bevirket, at der er designet en for lille dæmper. R har til støtte herfor henvist til fremlagt faglitteratur og til normen DS/EN 1991-1-4.
Parternes indbyrdes krav
Parterne indbyrdes påstande er opgjort som anført nedenfor.
E’s krav mod R
E har opgjort sit krav mod R i faktura af 31. december 2016 svarende til påstandsbeløbet til 1.860.260,67 kr. Fakturaen angår tidsforbrug på 1.544 timer opgjort på grundlag af de takster, der gjaldt for R’s bistand i henhold til rådgiveraftalen, til et samlet beløb på 1.265.013 kr. ekskl. moms, rejseudlæg på 7.237,75 kr. ekskl. moms, diverse materialekøb opgjort til 205.329,43 kr. (40.312,04 AUD) ekskl. moms og administrationsgebyr pårejseudlæg og materialer på 5 % opgjort til 10.268,36 kr. ekskl. moms. Efter anmodning fra R har E efterfølgende den 8. februar 2017 udstedt en kreditfaktura vedrørende fakturaen af 31. december 2016 og samme dag udstedt tre proforma fakturaer vedrørende samme krav og beløb, men nu opdelt på »First Event«,
»Tårn/Dæmper redesign/management«, »Platform deck 6«. E har den 22. marts 2017 udstedt samme opdelte fakturaer som egentlige fakturaer, med en forfaldsdato løbende måned + 30 dage. E har til støtte for de opgjorte krav fremlagt en tidsopgørelse, en oversigt over materialeforbrug og til støtte for den subsidiære påstand en opgørelse over lønudgifter relateret til de 1.544 timer.
E har gjort gældende, at R’s anmodning om opdeling af E’s krav i flere fakturaer var udtryk for en anerkendelse af kravet. R har heroverfor anført, at anmodningen alene skyldtes, at R skulle videreføre dele af kravet til UR, mens andre dele skulle afvises, og at der ikke heri ligger en anerkendelse af kravet. R har til UR viderefaktureret den ene af E’s fakturaer af 22. marts 2017 (faktura 17-1677) på 453.443,62 kr. inkl. moms, som angår »Platform deck 6») ved faktura af 1. juni 2017 med forfaldsdato den 1. juli 2017. E har gjort gældende, at i det omfang selskabet tilpligtes at betale UR’s honorarkrav udover det oprindeligt aftalte beløb på 100.000 kr. ekskl. moms for tuning, skal E friholdes herfor af R med tillæg af renter og sagsomkostninger til UR som del af et samlet erstatningskrav.
R’s krav mod E
R’s påstand over for E angår betaling af faktura af 13. juli 2017 med forfaldsdato 30. august 2017, som angives at angå »Assistance i forbindelse med udregning og afrapportering for 1. event til HE samt assistance i relation til fejlmonterede bolte« på 488.493,75 kr. inkl. moms, (fordelt på 85 timer afdelingsingeniør og 275 timer senioringeniør og 7.800 minutter »ANSYS FEM»). R har oplyst, at det ikke er muligt at angive, hvilken del af fakturaen som angår henholdsvis første svingning og bolte. Der er som dokumentation for arbejdet vedrørende bolte fremlagt et notat på en side af 11. april 2016 fra Rom levetid af boltede samlinger.
R’s krav mod UR
R har over for UR nedlagt en friholdelsespåstand vedrørende det, som selskabet måtte blive dømt til at betale til E, og en påstand om betaling af 448.201,25 kr.
Betalingspåstanden angår R’s faktura til UR af 3. november 2016 med forfaldsdato den 30. december 2016 på 448.201,25 kr. inkl. moms, som angives at vedrøre »ekstraordinær assistance relateret til reduceret funktion af væskedæmper og tiltag knyttet til udbedringstiltag«.
UR’s krav mod E og R
E har betalt UR’s første faktura af 27. marts 2016 vedrørende »Tuned liquid damper« på 36.000 kr. ekskl. moms (45.000 kr. inkl. moms).
UR har herudover stilet og sendt nedenstående fakturaer, som ikke er betalt, til E: Faktura af 6. juni 2016 på inkl. moms 495.286,79 kr. med betalingsfrist inden den 26. juni 2016. Det angives, at fakturaen angår tuning af væskedæmper.
Faktura af 27. juni 2016 på inkl. moms 467.866,28 kr. med betalingsfrist inden den 17. juli 2016. Det angives, at fakturaen angår tuning af væskedæmper.
Faktura af 5. juli 2016 på inkl. moms 54.843,75 kr. med betalingsfrist inden den 25. juli 2016. Det angives, at fakturaen angår tuning af væskedæmper.
Faktura af 13. juli 2016 på inkl. moms 63.750 kr. med betalingsfrist inden den 2. august 2016. Det angives, at fakturaen angår tuning af væskedæmper.
Faktura af 3. august 2016 på inkl. moms 100.625 kr. med betalingsfrist inden den 23. august 2016. Det angives, at fakturaen angår analyse af rytmisk hvirvelafløsning for mode 2.
Faktura af 12. august 2016 på inkl. moms 51.937,50 kr. med betalingsfrist inden den 2. september 2016. Det angives, at fakturaen angår analyse af rytmisk hvirvelafløsning for mode 2.
Faktura af 24. august 2016 på inkl. moms 103.750 kr. med betalingsfrist inden den 14. september 2016. Det angives, at fakturaen angår analyse af rytmisk hvirvelafløsning for ekstra dæmpere samt løbende overvågning.
Faktura af 31. august 2016 på inkl. moms 172.312,50 kr. med betalingsfrist inden den 20. september 2016. Det angives, at fakturaen angår vindtunnelforsøg – ny geometri.
Faktura af 20. september 2016 på inkl. moms 349.437,50 kr. med betalingsfrist inden den 10. oktober 2016. Det angives, at fakturaen angår vindtunnelforsøg – ny geometri.
Faktura af 20. oktober 2016 på inkl. moms 216.250 kr. med betalingsfrist inden den 9. november 2016. Det angives, at fakturaen angår vindtunnelforsøg og rapport – ny geometri.
Faktura af 16. december 2016 på inkl. moms 257.312,50 kr. med betalingsfrist inden den 5. januar 2017. Det angives, at fakturaen angår løbende overvågning af tårnets bevægelser i perioden 19. oktober 2016 til og med 15. december 2016.
Der er som bilag til de enkelte fakturaer vedlagt udskrift af medarbejdere hos UR’s tidsregistrering. Tidsregisteringen omfatter ikke de timer, som UR ifølge fakturaerne selv har anvendt og som tillige kræves betalt.
UR’s påstand over for E og/eller R udgør summen af de ubetalte fakturaer og skal som anført ovenfor opgøres tillagt moms, og rentepåstanden (hvor de i påstanden anførte beløb, jf. det ovenfor anførte, ligeledes skal tillægges moms) støttes på de enkelte fakturaers forfaldsdato.
E har som nævnt under hovedforhandlingen anerkendt at skulle betale 64.000 kr. ekskl. moms, dvs. 80.000 kr. inkl. moms, af det udestående beløb, men har anført, at der ikke kan kræves rente fra (nogen) af forfaldsdatoerne i fakturaerne.
4. Forklaringer
A (fra E), C (fra R), UR, D (fra R), UR-A (fra UR) og F (fra E) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
A har forklaret, at han er projektingeniør i E, hvor han har været ansat i 10 år. P var projektleder på denne opgave. G var ansvarlig for stål. Han var chef for dem begge. Han var ret involveret i den indledende fase, mens han i designfasen alene blev holdt informeret. Han blev igen mere involveret, da problemet med svingningerne opstod. E’s kontrakt angik et solenergianlæg til et stort drivhus. Det var virksomhedens første opgave, hvor de også skulle lave tårnet og ikke blot receiveren. Virksomheden arbejder med energiteknologi og (normalt) ikke med tårnkonstruktioner. E benytter normalt heller ikke underentreprenører, men køber alene færdige underleverancer i form af instrumenter, kedler o.lign., hvor specifikationer mv. foreligger fra producentens side.
R blev anbefalet som en virksomhed med ekspertise i store stålkonstruktioner. Det blev tidligt nævnt af R, at R ville bringe en underrådgiver ind for at spare stål. E kendte ikke UR. Han var med i den indledende dialog med R, som begyndte, før E selv fik kontrakt. Det anførte i R’s første designrapport af 22. august 2014 om en overflade svarende til »light rust« er ikke noget, han har drøftet med R eller hørt om. Han var med til at indgå kontrakten med R. R skulle levere fundamentet for energianlægget, dvs. konstruktionstegninger til et tårn. I starten var der ikke taget stilling til, om og i givet fald hvilken beklædning, der skulle bruges på topmodulets facader. E’s kunde skulle bestemme farven på tårnet. I sidste ende besluttede E, hvordan beklædningen skulle være. R skulle sikre, at krav vedrørende vindlast mv. blev overholdt med den valgte beklædning. De første faser fulgte faseopdelingen i rådgiverkontrakten. Afklaringsfasen fortsatte ind i og efter december 2014, hvor E selv fik kontrakten og herefter indgik kontrakt med R. Det var et godt samarbejde, hvor D fra R kom hyppigt forbi og de havde afklaringsmøder en gang ugentligt. Han deltog ikke selv i disse møder. E var ikke involveret i R’s dialog med UR i begyndelsen af 2015. Det var ikke E’s ekspertise. På det tidspunkt var beklædningen ikke fastlagt, men det stod dog hele vejen igennem og således også i begyndelsen af 2015 klart, at der enten skulle anvendes perforerede plader på nordsiden af facaden eller også skulle den være helt åben som vist på tegning af 22. august 2014. Det har aldrig været tanken, at bagsiden skulle beklædes med lukkede plader. I E tænkte de ikke over, at det var tidligt i processen, at UR blev inddraget af R. Han kan ikke sige, om E har modtaget de to rapporter fra UR. De har ikke drøftet dem internt, og han har ikke set dem. E bad om at få filmen fra vindtunnelforsøget, men det var alene i markedsføringsøjemed. R var med i hele projekterings- og byggeforløbet og svarede herunder på opklarende spørgsmål om f.eks. materialer og bistod blandt andet, da der var et problem med at skaffe det rette stål. Han var ikke involveret i valget af den perforerede plade i efteråret 2015, men han husker, at de drøftede, at de skulle få det fastlagt for at færdiggøre byggeriet. Valget blev truffet omkring september 2015. De drøftede ikke, om der så skulle foretages yderligere vindtunnelforsøg, og R gjorde ikke opmærksom herpå.
Da tårnet blev taget i brug, havde E tre folk på stedet. Desuden var to yderligere medarbejdere taget til Australien som led i den oprindeligt planlagte aflevering i april 2016. Planen var, at de pågældende herefter skulle hjem. Han blev straks orienteret om svingningen den 8. marts 2016, hvor meldingen fra P, som var en af dem, som var rejst derned, var, at tårnet var ved at vælte. R blev kontaktet samme aften for at få afklaret, hvor farligt det var. Alle var overraskede over svingningerne, også UR. Svingningerne i tårnet indebar blandt andet risiko for, at andet end receiveren kunne rammes af det opfangede og koncentrerede sollys med heraf følgende antændingsrisiko og i øvrigt manglende funktionsdygtighed af energianlægget.
E har et timeregistreringssystem, og forløb som dette gives et særskilt nummer, som der registreres på. Kategorierne i den fremlagte tidsregistrering blev oprettet, fordi R’s C ønskede en sådan opdeling. Det skete, efter at de havde sendt den første »store« faktura i december 2016. C sagde, at opdelingen i kategorier og hans krav om, at få den store faktura opdelt i tre, var af hensyn til forsikringen. Kategorien »phones« i tidsregistreringen refererer til den aftale, E indgik med UR om opsætning af mobiltelefoner til brug for UR’s overvågning. UR ønskede under forløbet, at telefonerne blev flyttet rundt, og det er arbejde hermed, E har registeret.
Mailkorrespondancen den 11. og 19. maj 2016 udtrykker efter hans opfattelse, at det på afslutningsmødet med R i maj 2016 blev aftalt, at R’s arbejde vedrørende den første svingning og den meget lille ydelse vedrørende bolte var gratis.
Efter den første svingning fik de den 9. marts 2016 efter anvisning fra R og UR fyldt væske på dæmperen og troede, at problemet dermed var løst. Den 22. maj 2016 svingede tårnet imidlertid igen voldsomt. E indkaldte derfor både R og UR til møde. To medarbejdere fra UR tog i maj 2016 til Australien og justerede dæmperen. De holdt ugentlige møder i perioden herefter og det blev blandt andet drøftet at sætte en ekstra dæmper på og at hælde sukker i væsken i dæmperen. E var i den forbindelse efter anvisning fra UR involveret i forsøg på pladsen med sukker. E indkaldte begge rådgivere til møderne. Som han oplevede det, deltog R i møderne og UR var den, som arbejdede med at forsøge at finde årsagen til svingningerne. E var under tidspres og ønskede en hurtig løsning. Der kom forskellige forslag til, hvad årsagen kunne være. Det var en fælles dialog. R bistod med tekniske vurderinger og støtte med at få ting forklaret. Han har ikke opfattet det sådan, at UR’s tilbud på nyt vindtunnelforsøg er stilet til E. E har hele vejen igennem afvist at betale UR’s fakturaer.
Han mindes ikke et møde den 15. august 2016, men han modtog den efterfølgende korrespondance af samme dag. Efter hans opfattelse var R udmærket klar over, at beklædningen på nordfacaden var perforeret. I forbindelse med udbedringen stod G og den australske eksterne medarbejder, M, for at indhente tilbud på materialer og M forestod installationen afdækket. T var også på pladsen i hele perioden. E var i perioden stadig i gang med at indkøre energianlægget. Der var flere årsager hertil, herunder at HE ikke var så hurtig som forventet til at få ting på plads. De opgjorte timer i fakturaen/erne med E’s erstatningskrav angår alene det svingende tårn, ikke andet arbejde på stedet. De eksterne folk, der bistod E, var M, som var en australsk mekaniker, som hjalp dem på pladsen, og … fra Pemtech. De pågældende har faktureret E for deres ydelser. Han kan ikke sige, hvorfor fakturaerne ikke er fremlagt.
Aftalen med UR om bistand til fin tuning blev indgået mundtligt på grundlag af UR’s tilbud til R. Energianlægget fungerer i dag som det skal. Svingningerne ophørte, efter at udbedringen var tilendebragt.
C har forklaret, at han er afdelingschef og statiker i R, hvor han har været ansat i 30 år. Han er ingeniør med speciale i bærende konstruktioner. Han var projektleder på denne opgave. Han og andre medarbejdere fra R var ikke i Australien. R’s opgave var at lave et konstruktionsprojekt (de bærende konstruktioner) i tårnet samt levere interface til fundament. R benyttede UR som underrådgiver, da der var tale om en kompleks beregningsydelse og UR er en anerkendt ekspert på området, som R tidligere havde samarbejdet med. Han har konciperet kontrakten med UR. Han er enig i, at R skulle levere udvendig geometri og design til UR og at dette omfatter beklædning. R fik af E at vide, at topmodulet skulle beklædes med plader. I februar – marts 2015 foretog R efter aftale med E nogle undersøgelser af varmeflow, jf. R’s rapport fra marts 2015. Han blev i den forbindelse af E på et møde i februar 2015 spurgt til mulige leverandører af sinusformede perforerede plader til placering i nogle felter i nordfacaden, så der kunne opnås øget luftgennemstrømning, og derfor sendte han svarmailen af 18. februar 2015 med oplysning herom. Perforerede plader ville kunne give cirkulation på et varmt sted, og det gav derfor god mening at anvende sådanne plader. I marts 2015 mente R fortsat, at beklædningen på nordfacaden var fast. Den besked, R den 9. januar 2015 har givet UR, var, jf. 3D-modellen, at derblev anvendt faste plader. Når der i rapporten om luftgennemstrømning fra marts 2015 stadig vises lukkede plader, skyldtes det, at det var det, som var vist i 3D-modellen. Han mener ikke, at R skulle have videregivet E’s forespørgsel i februar 2015 om perforerede plader til UR eller selv spurgt nærmere ind til det, da der efter det, som blev drøftet på det tidspunkt, ville være tale om brug af perforerede plader i mindre felter i facaden. Han havde dengang ikke kendskab til vindlastberegninger, men han vidste dog fra en anden sag, at perforerede plader kunne have betydning. Han havde ikke ud fra den løse snak med E grund til at tro, at der ville blive anvendt perforerede plader i andet end nogle begrænsede felter, og det anså han ikke for at have betydning for vindlastberegningerne, navnlig set i forhold til at hele toppen var åben. Det var ikke en del af R’s opgave at følge op på vindlastberegningerne, når beklædningen senere var endeligt fastlagt. Det forekom/forekommer at være uden betydning at følge op på, når man kunne se, at UR’s model til vindtunnelforsøgene var lukket i toppen – selvom UR fra 3D- modellen vidste, at topmodulet ville være åbent i toppen. R’s arbejde for E var som forudsat i rådgivningsaftalen afsluttet i maj 2015. Traditionelt kan der være mindre projektopfølgende opgaver herefter som kontrol af stålleverancer, og R har da også bistået med at justere gitterkonstruktionen i efteråret 2015.
R så først længe efter udførelsen fotos, som viste brug af perforerede plader, og havde ikke før hørt herom. UR skulle beregne vindhastighed og hjælpe med design af vinddæmper. Det er sædvanligt at foretage vindtunnelforsøg. R vidste ikke på forhånd, at perforerede plader kunne have betydning for vindlast. R har selv i sine beregninger forudsat, at konstruktionen på facaderne ville være beklædt med plader, der lukkede den.
Han er på baggrund af den faglitteratur, han har sat sig ind i, efter at svingningerne opstod, overbevist om, at årsagen til svingningerne var, at dæmperen er for lille. De perforerede plader har efter hans opfattelse mindre betydning for vindlasten, navnlig henset til at UR ikke havde udformet sin model med toppen åben. Graden af perforering i plader har dog (også) betydning for vindlasten. Uenigheden mellem ham og UR fremgår af hans mail af 11. november 2016 og angår blandt andet spørgsmål om, hvor referencetværmål skal tages. Han mener, at det skulle have været taget i toppen i stedet for ved selve røret i tårnet. UR foreslog også oprindeligt den 11. februar 2015 en større dæmper. Tårnets vægt blev forøget undervejs i forløbet, hvilket UR fik oplyst i mail af 9. marts 2015 men alligevel foreslog UR en mindre dæmper. R gik dengang ud fra, at UR’s forsøg havde vist, at det var tilstrækkeligt. Han har ikke set dokumentation for, at afhjælpningen hjalp. Måske har steam drum en dæmpende virkning, hvis den ikke var fyldt helt op. R var ikke involveret i beslutningen om brug af mobiltelefoner til måling af svingninger, men mente ud fra de samtaler, R havde med telefonleverandører, ikke, at det var en korrekt måde at måle på, og R kan derfor ikke blive ansvarlig for udgifter, der relaterer sig hertil. Når han i mail af 3. oktober 2016 henviste til »det udstyr som sidder i tårnet kan allerede anvendes« er det telefonerne, han refererer til. Han foreslog noget andet udstyr, men E ville ikke betale for det. Det er svært at sige om viden om, at der ville blive brugt perforerede plader ville have ændret på R’s design. Det ville være mindre justeringer, for der var allerede store sprækker i konstruktioner. Han har ikke set E’s tegning af 11. november 2015 før i forbindelse med denne sag.
Ud fra de fremlagte fotos af nordfacaden mener han, at det, da UR’s medarbejdere var på pladsen i maj 2016, må have været åbenbart, at der var perforerede plader i toppen af tårnet.
Da svingningsproblemerne opstod og fortsatte, var alle parter involverede i at finde en løsning. Alle mente først, at det handlede om at finde den rette væskehøjde (fintuning af dæmperen). Derefter blev der drøftet eventuel ekstra dæmpning. Det var UR som kom med forslaget om at benytte den faktiske anvendte udbedringsmetode (indsætning af et fast dæk). E sendte først en samlet faktura, men han anmodede om, at den blev opdelt i tre fakturaer, idet noget af kravet skulle videre til UR, ligesom der af forsikringsmæssige årsager var behov for en opdeling. R har ikke anerkendt noget krav. R har rejst krav over for UR, jf. fakturaen af 3. november 2016, fordi R mener, at fejlen ligger hos UR R har projekteret dækket. UR har ikke sendt fakturaer til R, udover det som fremgår af rådgivningsaftalen.
UR har forklaret, at han er uddannet som civilingeniør og kandidat fra 1975, og fik en ph.d. i 1978. Han har skrevet fagbøger om vindlast og konstruktioner, og har en række tillidshverv herunder som formand for last- og sikkerhedsudvalget under Dansk Standard. For 32 år siden etablerede han eget firma. Der er 25-30 medarbejdere, alle ingeniører, i UR, heraf 10-12 i USA. UR arbejder hovedsageligt med vindlast og konstruktioner, ofte som en mindre leverance til store projekter.
Det er en meget typisk opgave, UR har haft i denne sag. Opgaven for R gik ud på at finde vindlasten og hvor vindfølsom konstruktionen var, og eventuelt projektere en dæmper, hvis der var behov for det. Opgaven for E var alene at tune dæmperen ind. Væsken i dæmperen skal være tunet til konstruktionens frekvens. UR har været med til at projektere mere end 1.000 dæmpere i de sidste 10-20 år. R skulle levere oplysninger om udvendig geometri og design, herunder beklædning. Oplysningerom beklædning er meget vigtige, hvilket er almindeligt kendt. Da UR den 9. januar 2015 fik at vide, at geometrien lå fast, blev de modtagne oplysninger, herunder 3D-modellen, som viste en lukket beklædning på nordfacaden og at topmodulet var åbent foroven, lagt til grund ved udformningen af modellen til brug for vindtunnelforsøget. Det modtagne fremstod for UR som en færdigprojekteret løsning. På det tidspunkt behøvede man ikke i UR at kende den endelige vægt. Det var nok, at man fik oplysning herom i den efterfølgende mail af 9. marts 2015. Når de valgte at lave en model, som var lukket i toppen, skyldes det, at UR fra tidligere havde erfaring for, at det ikke har betydning for vindlasten, om toppen i modellen er åben eller ej. UR fik ikke nogen tilbagemeldinger fra R om, at der var lagt forkerte data om facadebeklædning til grund, da UR afleverede sine to rapporter i foråret 2015, og har heller ikke efterfølgende modtaget oplysninger herom. Hvis han dengang eller senere var blevet spurgt, om betydningen af, at 200 m2 af nordfacaden var perforeret, ville han have svaret, at der måtte udføres nyt vindtunnelforsøg.
Bortset fra en smule kontakt med E i forbindelse med udførelse af dæmperen i Australien, hørte de i UR først igen om projektet, da tårnet første gang svingede i marts 2016. UR blev kontaktet af D fra R, der ligesom alle andre, mente at problemet måtte være, at der ikke var fyldt væske på dæmperen. Efter beskrivelsen var svingningerne store. UR har i hele processen været meget bekymret, og han har selv brugt mange timer på forsøg på at finde årsagen. UR oplyste over for E, hvor meget væske der skulle i dæmperen. Ved den anden episode indså alle, at der var et større problem – også selvom dæmperen endnu ikke var tunet helt ind. Fra da af stod UR for konstant at måle svingningerne. E bistod i den forbindelse med på stedet at flytte måleudstyr (mobiltelefoner) rundt på tårnet. I tiden efter den anden svingning gik UR gennem alle sine forudsætninger og beregninger, foretog en række tests på dæmperen og forsøgte sig herunder med ændringer i væskemængden og andre undersøgelser og forsøg. Der var herunder overvejelser om at tilsætte sukker til væsken. Der var mange ingeniører i virksomheden på opgaven og de arbejdede uhyre intensivt. Han oplevede det sådan, at E anmodede om, at dette arbejde blev udført, idet det var E, som indkaldte til møder mv. E tog det, ligesom han selv, meget alvorligt. To UR-medarbejdere, UR-B og UR-C, var i Australien i maj 2016. Det havde hele tiden været planlagt, at de skulle afsted som led i tuningen af dæmperen. I Australien så UR-B og UR-C også på, om telefonerne virkede som de skulle. De to medarbejdere var på »dæmperteamet«, og havde begge viden om vindlast. Han overvejede ikke og forventede ikke, at der kunne være en helt anderledes udvendig geometri end den, som UR havde fået oplyst af R i januar 2015. UR-C var, mens de var i Australien, oppe i toppen af tårnet og har givetvis kunnet se perforeringen, men han og UR-B fortalte det ikke videre, da han kom hjem. Det havde været rigtigt godt, hvis de havde fortalt om det på det tidspunkt. UR-C sagde, da han efter den 15. august 2016 spurgte ham til deres observationer, at det havde været svært at se perforeringen.
Mobiltelefonmålinger (hvor der i telefonen er installeret et særligt måleprogram) bruges af UR til mange andre måleopgaver og UR har gode erfaringer hermed. Mobiltelefonerne målte accelerationen i det punkt, hvor de var placeret. Der var et meget intensivt forløb i sommeren 2016 med mange møder. Det var et stort pres og UR gjorde alt, hvad UR kunne, for at finde problemets årsag. Han brugte selv mange timer. Under et telefonmøde den 15. august 2016, hvor man trods alle mulige forsøg og til trods for, at alle analyser viste, at dæmperen skulle kunne hindre svingninger, stadig oplevede voldsomme svingninger, spurgte han, om der var yderligere åbninger i konstruktionen og fik, som man kan se af den efterfølgende korrespondance, et bekræftende svar. Det var hans indtryk, at R kendte til åbningen i nordfacaden på forhånd. Som det fremgår af UR’s efterfølgende rapport, viste det efterfølgende vindtunnelforsøg med en model med perforerede plader på nordfacaden væsentligt forskellige resultater set i forhold til det oprindelige forsøg med en lukket facade på modellen (og åben top). Der var således langt hurtigere og større svingninger. UR overvejede forskellige løsninger, hvoraf den enkleste og billigste var at lukke dækket (platform 6), hvilket også var den, som blev valgt. Det havde også været en mulighed at lukke toppen, så »gennemtræk« i stedet blev hindret på denne måde. UR har ikke godkendt referatet af mødet den 8. september 2016 og har tværtimod sendt en række bemærkninger. Lukningen afdækket var udført den 7. november 2016, og UR målte herefter i en måned, hvor der ikke var svingninger. Væskedæmperen er korrekt dimensioneret, og dette blev også efterkontrolleret under undersøgelserne i juni/juli 2016, hvilket bekræftede dimensioneringen. UR har også lavet beregninger, som viser, at det ikke gør en forskel, om modellen i det oprindelige forsøg var åben eller ej i toppen.
Når hans tidsregistrering ikke er indeholdt i de registreringsark, som har ledsaget UR’s fakturaer til E, og der desuagtet er registreret et betydeligt timetal for hans arbejde, skyldes det, han ikke tidsregistrerer i tidsregistreringssystemeti UR. I sager, hvor hans tidsforbrug er væsentligt som i denne, noterer han den tid, han bruger i sin lommebog hvilket herefter af hans sekretær overføres til faktureringen. Når der er anvendt så mange timer, skyldes det, at der var tale om en meget farlig situation og at E løbende indkaldte til møder og pressede på for at finde en løsning Når der på en del fakturaer står »fintuning af dæmper« er det ikke, fordi det var det, som UR specifikt blev bedt om eller (kun) udførte. Der var tale om mangeartede opgaver, som lå helt uden for den oprindelige opgave for E med at tune dæmperen. UR rapporterede til både E og R. R deltog i møderne og processen og beregnede platform 6, da den løsning blev valgt, men det er UR, der har haft arbejdet med at finde en forklaring på svingningsproblemet og en løsning. Hvis de i UR tidligere havde fået at vide, at der var anvendt perforede plader på nordfacaden, ville de have fortsat med at se på de oprindelige beregninger, men samtidig have udført nyt vindtunnelforsøg UR ville nok have anvendt nogenlunde tid, men ville med to parallelle processer have fundet en løsning tidligere. Når han spurgte til, om der var hul i toppen i den senere mail af 15. august 2016, skyldtes det, at han var i chok over ikke tidligere at have fået at vide, at der var perforering i nordfacaden, og derfor følte behov for at være sikker på, at den tidligere oplysning om, at toppen var åben, var rigtig.
C’s (fra R) synspunkterom blandt andet tværmål er ikke rigtige, blandt andet fordi dæmpninger dimensionsløs. Tårnets vægt har betydning i sammenhæng med andre faktorer såsom geometri. Den større dæmper, han først nævnte for R, var rent overslagsmæssig uden nogen form forberegninger. Om perforeringsgraden på pladerne havde været 25 % i stedet for 40% havde næppe gjort den store forskel, men en egentlig sikker vurdering heraf vil kræve nye vindtunnelforsøg. Forsøget i efteråret 2016 viste imidlertid, at det ikke hjalp at lukke af for dele af nordfacaden.
D har forklaret blandt andet, at han er uddannet konstruktionsingeniør, og har arbejdet i R i 15 år, siden han blev færdiguddannet. Han var projektleder på denne opgave for R i hele forløbet. Han har ikke været i Australien og se tårnet. Efter hans opfattelse skyldtes tårnets svingninger, at dæmperen var for lille. Hans besked i mail af 26. februar 2016 om, at tårnet kan stå uden væske i dæmper, angår alene det styrkemæssige. Der kunne godt opstå store svingninger. Den model, han sendte til UR ved mail 6. januar 2015, havde åbninger foroven og forneden på topmodullet. I UR’s model var der ikke sådanne åbninger, men i R gik man ud fra, at UR ikke anså det for nødvendigt at medtage huller i modellen og fandt dette logisk, da det handlede om geometrien. De oplysninger om geometri, han ved mailen af 9. januar 2015, sendte til UR med oplysning om, at geometrien lå fast, viste, at bagsiden var beklædt med plader. Man havde ikke hos E valgt beklædningstype på det tidspunkt. Men man regnede hos R med, at beklædningen ville blive lukket. Han har været med til det møde med E, som omtales i C’s (fra R) mail af 18. februar 2015. De drøftede ventilation, herunder at opnå dette gennem nogle luftgennemtrængelige områder i beklædningen på facaden, og R lavede i fortsættelse heraf simuleringen fra marts 2015, som viste temperaturforhold, hvis tårnet var tæt. De sinusplader, som omtales i mailen af 18. februar 2015, kunne spare ekstra stål. Han regnede ikke med, at de med E drøftede områder i facaden med perforerede felter ville have betydning for vindlast. Han var opmærksom på, at vindtunnelforsøget blev udført med en model, som var helt lukket, og overvejede ikke, om overvejelserne vedrørende felter med perforerede plader skulle deles med UR, hvilket skyldtes, at UR ikke havde taget de andre åbninger med i sin model.
Han sendte mailen af 9. marts 2015 med oplysning om modalmasse efter anmodning fra UR. E’s mail af 8. september 2015 om »cladding type« skal ses i sammenhæng med R’s temperaturberegninger i foråret, og mailen handlede om muligheder for at få mere luft og ventilation i toppen. Deres dialog, herunder de efterfølgende mails samme dag og den 9. september 2015, handlede alene om fastgørelse, men ikke om, hvor meget E ville bruge perforerede plader. Han gik på det tidspunkt stadig ud fra, at der var tale om nogle felter, og henset til den lukkede model, UR havde anvendt ved sine vindtunnelforsøg, anså han det for at være uden betydning for UR’s beregninger. Han er enig i, at R via korrespondancen i september 2015 blev bekendt med, at der ville blive brugt perforerede plader, men R fik først kendskab til det fulde omfang, da der fremkom fotos af det udførte med E’s mail af 15. august 2015. Som man kan se, bad han da også i sin mail af 15. august 2015, hvori han oplyste, at »hele bagside er utæt«, samtidig E svare på UR’s spørgsmål om perforeringsgrad. Pladetypen er ikke valgt af R. Det var ikke afgørende for R’s design, hvorledes facadebeklædningen skulle udføres. Der var løbende kontakt til E om udførelsesmæssige ting, blandt andet et løfteprojekt efter afleveringen af den sidste version af designrapporten den 23. oktober 2015. Hans dialog var med G hos E.
Meningen med det anførte i mailen af 19. maj 2016 fra E om »R yder rådgivning til nedenstående punkter. UB« var, at det var aftalt, at R gav afkald på en bonus, man egentlig havde til gode, og udførte nogle udestående småting uden betaling. Der lå ikke heri, at R’s efterfølgende omfattende arbejde vedrørende første og yderligere svingninger ville være gratis. Mailkorrespondancen blandt andet den 6. juni 2016 om UR’s bekymring vedrørende steam drum var blot én blandt en række forskellige hypoteser, der fremkom fra UR, om årsagen til svingningerne. Steam drum var med på den oprindelige 3D-model, som UR modtog. Som det fremgår E’s referat af mødet den 8, september 2016, gjorde R der opmærksom på åbningen i toppen. Fakturaen til E af 13. juli 2017 angår blandt andet brug af et specialprogram, AN SYS FEM. Systemet er både brugt til arbejdet vedrørende første udsving og vedrørende bolte.
UR-A, har forklaret, at han er civilingeniør i anvendt matematik, samt ph.d. og post.doc. Han har siden 2012 været ansat i UR. Han blev involveret i denne sag efter den første svingning. Han har arbejdet med tilpasning af konstruktionen og måling på tårnet samt med dæmperforsøg i navnlig juli 2016. Der var meget stor opmærksomhed på svingningsproblemet i denne periode. Han fik ca. 10 mails om denne sag alle dage i perioden fra 22. maj 2016. Der var mange parallelle forløb i UR og undersøgelser og overvejelser, herunder om brug af sukker i dæmpervæsken for at forøge væskens vægt og dermed dæmpningseffekten, og der blev udført mange forsøg i København. Målemetoden med mobiltelefoner med indbygget accelerometer er en udmærket metode. Det var primært en af hans kolleger, som han supervisede, der indsamlede data, og han foretog selv en række analyser heraf. Uanset hvad de gjorde, virkede det ikke. På mødet den 15. august 2015 blev der af UR spurgt til geometriske forhold, og der kom så den grundlæggende oplysning om yderligere åbninger frem. Det havde ikke i UR tidligere slået dem, at geometrien kunne være forklaringen. De brugte sommeren på at undersøge en række andre mulige årsager. Da vindmodellen med den korrekte geometri kom ind i vindtunnellen, svingede den straks, navnlig når vinden kom fra nord.
UR har arbejdet helt usædvanligt meget på denne sag set i forhold til den normale arbejdsfordeling i virksomheden, hvilket hænger sammen med den betydelige risiko, tårnets svingninger frembød. Han var ikke med til de oprindelige vindforsøg. Han talte ikke med de to kolleger, der var i Australien, om, hvordan tårnet så ud. UR- C var dæmperspecialist og UR-B var hans egen »forlængede arm«. F har forklaret, at han er økonomidirektør i E. Han blev ansat den 21. juni 2016. Der er to ben i virksomheden nemlig energivirksomheden, som udførte opgaven i denne sag, og en konsulentforretning, som drives under navnet BK Engineering. Medarbejdere kan flyttes mellem de to forretningsområder efter behov. Der er i alt 50 medarbejdere, og det interne krav er, at der skal være en dækningsgrad på mindst 80 %. BK Engineering arbejder inden for det tekniske område, med tekniske beregninger o.lign. Godt 99 % af konsulentvirksomhedens opgaver udføres på timebasis. Timepriserne ligger inden for 5 kategorier på mellem 412 og 906 kr. afhængig af konsulentens erfaring. Nogle af de medarbejdere, som var tilknyttet …-projektet, arbejdede normalt i konsulentdelen. G var således egentlig ansat i konsulentdelen, og han gik også tilbage dertil, efter …-projektet var afsluttet. P kunne også udføre konsulentarbejde, men han gør det sjældent, fordi han har travlt på sit eget område. I hvert fald … kunne have været sat på andre opgaver straks, han blev ledig. Der var ligefrem en kunde, som sad og ventede på ham. P var givetvis blevet flyttet over på et andet projekt. De to eksterne konsulenter og T, som var ansat på en tidsbegrænset kontrakt, som blev forlænget et antal gange, ville være ophørt, henholdsvis blevet afskediget tidligere.
P var projektleder, og blev ansat direkte til dette projekt. T var en lokal medarbejder i Australien, som var specifikt knyttet til dette projekt og stoppede, da det var færdigt. Der var desuden to eksterne konsulenter – og M, på opgaven.
E’s faktura af 31. december 2016 til R (som senere efter R’s ønske blev opdelt i tre), angår den meget omfattende arbejdsopgave, E var blevet påført som følge af problemerne med svingningerne. E havde allerede om sommeren oplyst R om, at E ville registrere sin tid og kræve den betalt. De to eksterne konsulenter blev taget med i fakturaen med de af dem registrerede timer. Opgaven vedrørende svingninger blev oprettet særskilt i tidsregistreringssystemet og adskilt fra andet arbejde på …-projektet, og der blev benyttet de kategorier, man ser i den udskrevne tidsregistrering. Koderne blev oprettet af projektafdelingen i marts 2016 og anvendt i tiden herefter. Tid, som kan henføres til at projektet af andre grunde trak ud, fremgår ikke af opgørelsen. De timesatser, som er anvendt i fakturaen, er de takster, som fremgår af kontrakten med R, og de svarer stort set til E’s egne, men E syntes, at det var mest fair at anvende R’s takster i fakturaen. Nogle takster er lidt lavere og nogle er lidt højere end E’s egne.
I sommeren 2016 begyndte E at affolke pladsen. T var oprindeligt kun ansat til dette tidspunkt. Det viste sig i øvrigt meget dyrt at afskedige T som følge af australsk ansættelsesretlig regulering. Det er rigtigt, at der stadig var opgaver på pladsen i og efter sommeren 2016, men der ville have været brugt færre timer, hvis man ikke havde haft problemet med svingningerne.
Han har lavet opgørelsen vedrørende den subsidiære påstand, som er baseret på kostpriser. Den er baseret på den normale månedlige arbejdstid. For så vidt angår de to eksterne konsulenter er der taget udgangspunkt i den timepris, som fremgår af deres fakturaer. De havde begge en aftale om, at de lagde 20 % på deres regninger til dækning af rejsetid. Der er hertil af E lagt et administrationstillæg på 5 % ved opgørelsen af den subsidiære påstand. Der findes dagssedler på de to eksterne konsulenters tid. Udgiften til materiale er opgjort på grundlag af de betalte fakturaer vedrørende indkøb i Australien omregnet til danske kr. Rejseudlægget i fakturaen angår 4 flybilletter til København i september 2016 til P og G fra E henholdsvis D og C fra R, der alle skulle til et møde hos UR i København. Administrationsgebyret på 5 % er lavere end E’s sædvanlige gebyr på 10 %. Gebyret skal dække udgifter, som f.eks. bankgebyrer på 100 kr. ved betaling af fakturaer og revisor i Australiens arbejde med indberetning af moms samt E’s tidsforbrug til administration.
5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Aftaleforhold og ansvarsgrundlag
Ifølge pkt. 2.1 i aftalen mellem R og E skulle R udføre »Statiske beregninger inkl. belastningsplan og konstruktionstegninger (2D/3D) for stålkonstruktioner til et »soltårn««, idet det af pkt. 2.3 videre fremgår, at R ville anvende UR som underrådgiver, og at »UR ApS foreslår detaljerede beregninger for vindlast, således som fremsendt i mail fra R v. BI af 2014.09.04«. Det følger heraf, at R har påtaget sig at udføre blandt andet vindlastberegninger for E.
R skulle ifølge aftalen udføre konstruktionstegninger, mens beslutning om og detailprojektering af beklædning efter det forklarede og oplysningerne i sagen blev truffet og udført af E selv, dog sådan at R ifølge det af A (fra E), C (fra R) og D (fra R) forklarede, og ifølge mail af 18. februar 2015 fra R med anvisning af en mulig leverandør af sinusformede perforerede plader samt korrespondance den 8.-9. september 2015 mellem R og E om perforerede plader i et vist omfang bistod med denne opgave.
Af underrådgivningsaftalen af 6. februar 2015 mellem R og UR fremgår blandt andet:
»2.1 Aftalen omfatter rådgivning og bistand vedrørende
Undersøgelse af vindlast på soltårn til Australien for E.
Design af svingningsdæmper (væskedæmper) ekskl. tilpasning i Australien.
…
5. Klientens ydelser
Levering af nødvendige statiske beregninger samt grundlæggende og nødvendige data for projektets geometri og design.« Der blev herudover ubestridt indgået en mundtlig aftale mellem UR og E om fintuning af svingningsdæmperen for den pris på ca. 100.000 kr. som UR havde angivet over for R i sit tilbud af 4. september 2014. E har under hovedforhandlingen anerkendt at skulle betale UR’s resttilgodehavende på 80.000 kr. inkl. moms vedrørende denne fintuning ABR 89 er vedtaget i såvel aftalen mellem R og E som underrådgiveraftalen mellem R og UR. Både R’s ansvar over for E, herunder en eventuel hæftelse for fejl begået af UR, og UR’s ansvar over for R for erstatningsansvar, som R måtte ifalde over for E, skal følgelig bedømmes efter ABR 89 pkt. 6.2.1. For så vidt som UR ikke måtte have handlet ansvarspådragende, beror det på dansk rets almindelige aftale – og køberetlige regler og principper, om E (og/eller R) skal betale for de af UR fakturerede ydelser.
Der er enighed mellem parterne om, at både R og UR påtog sig at sikre overholdelse af det krav, som fremgår mail af 11. december 2014 fra R til UR, om, at tårnets udsving maksimalt måtte være 250 mm ved toppen ved en vindhastighed på 8 m/s målt i 10 meters højde.
Fejl og afhjælpning heraf
Der er endvidere enighed om, at dette krav blev overskredet ved både den første episode den 8. marts 2016 og den anden episode den 22. maj 2016 og et antal gange herefter. Voldgiftsretten lægger herudover tilgrund, at der efter den udbedring, som blev foretaget efter forslag fra UR i efteråret 2016 og tilendebragt den 7. november 2016, ikke har været registreret udsving ud over det maksimalt forudsatte. Dette må – i mangel på oplysninger om andet – tages som udtryk for, at problemet med svingninger er afhjulpet.
Yderligere faktiske oplysninger som lægges til grund
R sendte den 6. og 9. januar 2015 oplysninger til UR til brug for UR’s vindtunnelforsøg og beregninger og oplyste samtidig ved mail af 9. januar 2015, at tårnets udvendige geometri nu lå fast. Der er enighed om, at det af disse oplysninger, herunder særligt den indeholdte 3D-tegning, fremgår, at topmodulets nordfacade ville blive lukket med faste plader, og at der i øvrigt var vist, at modulet var åbent i toppen. Herudover sendte R den 9. marts 2014 på forespørgsel fra UR oplysninger om modalmasse. UR undersøgte som aftalt vindlasten på soltårnet gennem vindtunnelforsøg med en af UR fremstillet model af soltårnet. I den model, som UR anvendte i vindtunnelforsøget, var nordfacaden lukket, dvs. svarende til 3D-tegningen, og i modsætning til, hvad der fremgik af 3D-tegningen, var topmodulet på modellen lukket for oven.
Efter D’s (fra R) forklaring om den tidsmæssige udstrækning af R’s bistand til E, tegning af 4. august 2015 af topmodulet i tårnet, som er udarbejdet af R, mailkorrespondancen den 8.-9. september 2015 samt den seneste »Design Report Steel Tower« af 23. oktober 2015 (2. revision) finder voldgiftsretten, at det må lægges til grund, at R bistod E med projektet frem til i hvert fald efteråret 2015, og ikke, som anført af R, alene til april/maj 2015.
Både C (fra R) og D (fra R) har forklaret om drøftelser med E om brug af perforerede plader og om temperaturforhold i topmodulet i februar-marts 2015, og at det var i den forbindelse, at R den 18. februar 2015 sendte oplysning om en mulig leverandør af sinusformede perforede plader til E og udarbejdede rapporten af12. marts 2015 om temperaturforhold ved brug af faste plader. Voldgiftsretten finder, at R i kraft af disse drøftelser og korrespondancen den 8.-9. september 2015 med E om perforerede plader, må anses for at været klar over eller i hvert fald burde have været klar over, at E sandsynligvis ville lade i hvert fald endelaf beklædningen på nordfacaden være perforeret.
Årsag til og ansvar for svingningerne
R har gjort gældende, at årsagen til de voldsomme svingninger var et fejldesign fra UR’s side af en for lille dæmper, og herunder, at UR ikke i sin første model havde ladet toppen være åben, svarende til, hvad der fremgik af de modtagne oplysninger om geometri. R har ikke søgt at underbygge sine antagelser herom ved iværksættelse af syn og skøn eller indhentelse af en uvildig sagkyndig erklæring. UR har forklaret, at UR som en del af undersøgelserne efter svingningerne var indtrådt i 2016 undersøgte betydningen af, at toppen på den model, som blev anvendt i det første vindtunnelforsøg, var lukket, og at undersøgelsen viste samme resultat, som hvis den havde været åben. Han har endvidere forklaret, at UR har erfaring med, at der ved vindtunnelforsøg som det foretagne uden problemer kan anvendes en model med lukket top, selvom den påtænkte konstruktion er åben i toppen.
På den baggrund, efter oplysningerne om det vindtunnelforsøg, UR udførte i sensommeren 2016 set i forhold til forsøget i 2015, og særligt henset til, at den af UR foreslåede udbedringsmetode, som skulle afbøde virkningen af den luftgennemtrængelige nordfacade, afhjalp svingningerne, har R ikke godtgjort, at årsagen til svingningerne var en for UR ansvarspådragende brug af en uegnet model med lukket top til vindforsøget i foråret 2015 eller at UR i øvrigt har designet en for lille og derfor uegnet svingningsdæmper. Voldgiftsretten finder derimod, at det må antages, at årsagen til svingerne i al væsentlighed var, at der ikke ved UR’s udførelse af vindtunnelforsøg, beregning af vindlast og design af svingningsdæmper i foråret 2015 var taget højde for det store åbne facadeareal på nordfacaden med perforerede plader.
Spørgsmålet er herefter, hvem der bærer ansvaret for, at denne oplysning ikke er indgået.
Ifølge aftalen mellem R og UR skulle R levere oplysninger om udvendig geometri til UR. R meddelte ved mail af 9. januar 2015 meddelt UR: »Vi har fået bekræftet at geometrien på tårn og topsite er fastlagt og låst af kunden. Jeg sender hermed model på tårnet som 3d-model…«. Den nævnte 3D-model viste en nordfacade, som var lukket af en fast beklædning. UR kunne på den baggrund forudsætte, at geometrien lå fast og lægge de modtagne oplysninger, herunder oplysningen om, at nordfacaden ville have en fast beklædning, til grund ved vindlastberegningerne og udførelsen af vindtunnelforsøg. Der er herefter ikke grundlag for erstatningsansvar for UR for de i foråret 2015 udførte vindtunnelforsøg, beregninger og design af svingningsdæmper. Det følger heraf, at R ikke kan ifalde hæftelse sansvar over for E for fejl i sin underrådgivers ydelse, ligesom R ikke kan videreføre erstatningsansvar, som R selvstændigt måtte ifalde over for E, til UR.
I forholdet mellem R og E var R antaget som rådgiver på grundlag af erfaring med tårnkonstruktioner, og R havde særskilt påtaget sig at forestå beregning af vindlast og design af svingningsdæmper ved sin underrådgiver.
R havde som følge heraf en særlig forpligtelse til at sikre sig, at de oplysninger, som R modtog fra E og videreformidlede til sin underrådgiver, UR, var korrekte, og herunder også, at de var endelige og udtømmende. R må herunder tillige anses for forpligtet til at afæske E en stillingtagen til uafklarede spørgsmål vedrørende konstruktionens udvendige geometri, ligesom R i det omfang, der skete ændringer i de oplysninger om udvendig geometri, som R havde meddelt UR den 9. januar 2015, måtte give meddelelse herom til UR med henblik på UR’s stillingtagen til ændringernes eventuelle betydning for UR’s beregninger.
Voldgiftsretten finder, at det må eller burde have stået R klart, at de oplysninger, som R gav UR den 9. januar 2015 med oplysning om, at det var den endelige udvendige geometri og herunder om fast beklædning på nordfacade, ikke var endelige. Både A (fra E) og D (fra R) har således forklaret, at den ydre beklædning ikke var endeligt fastlagt på det tidspunkt. I lyset af drøftelserne i februar- marts 2015 med E om temperaturforhold og brug af perforerede plader burde Runder alle omstændigheder senest på dette tidspunkt have indset, at de oplysninger om udvendig geometri, som R havde givet UR i januar 2015 ikke var endelige – og med stor sandsynlighed heller ikke korrekte – og at det derfor var nødvendigt at få beklædningen og den udvendige geometri i øvrigt endeligt fastlagt og oplyse herom over for UR. Voldgiftsretten finder endvidere, at det på baggrund af UR’s forklaring må lægges til grund, at UR, hvis UR havde modtaget oplysning om, at nordfacaden ville være åben, ville have tilrådet udførelse af vindtunnelforsøg, som tog højde for denne oplysning, og at man i så fald ville have opdaget, at den åbne nordfacade medførte risiko for voldsomme svingninger.
Efter en samlet vurdering finder voldgiftsretten på den nævnte baggrund, at R har pådraget sig erstatningsansvar over for E for de merudgifter, som den sene opdagelse af betydningen af den åbne nordfacade for soltårnets stabilitet og udsving har medført for E.
De indbyrdes krav
UR’s krav mod E og R
E har anerkendt at skulle betale 80.000 kr. inkl. moms til UR vedrørende den oprindeligt aftalte tilpasning af væskedæmperen, og denne del af UR’s påstand over for E tages derfor til følge. Voldgiftsretten finder, at beløbet skal forrentes fra forfaldstidspunktet den 26. juni 2016 for UR’s første ubetalte faktura udstedt den 6. juni 2016, idet E efter voldgiftsrettens opfattelse allerede på dette tidspunkt burde og kunne have betalt det først nu anerkendte beløb.
Med hensyn til den øvrige del af UR’s krav lægger voldgiftsretten efter det, som er forklaret, korrespondancen mellem parterne, herunder mail af 5. juli 2016 om UR’s daværende overslag over merudgifter og UR’s tilbud af 19. august 2016 med skønnet pris for nyt vindtunnelforsøg mv., mødereferaterne og faktureringsforløbet til grund, at E i tiden efter første og anden svingningsbegivenhed den 8. marts og 22. maj 2016 anmodede UR om bidrag til løsning af svingningsproblemet og herunder indkaldte til ugentlige skype-møder. E måtte endvidere vide, at UR i foråret, sommeren og efteråret 2016 udførte et meget betydeligt arbejde svarende til det, som er faktureret, som lå betragteligt ud over det oprindeligt aftalte om bistand til tilpasning af væskedæmperen. Der er herved efter de af UR og UR-A afgivne forklaringer ikke grundlag for at antage, at UR ikke har udført arbejde for E i det antal timer, som fremgår af fakturaerne. UR’s ydelser har efter det ovenfor anførte ikke været afhjælpning af egne mangelfulde ydelser, og E må som den, der har bestilt og modtaget UR’s ydelser, betale herfor.
Voldgiftsretten finder dog, at UR, som havde to medarbejdere på pladsen i Australien i maj 2016, hvoraf én var oppe i topmodulet, på dette tidspunkt burde være blevet opmærksom på de perforerede plader på nordfacaden. Var UR blevet opmærksom herpå på det tidspunkt, ville dette efter voldgiftsrettens opfattelse have reduceret UR’s arbejde i tiden frem til det tidspunkt i august 2016, hvor UR rent faktisk blev opmærksom på den åbne nordfacade, betragteligt. Voldgiftsretten finder derfor, at den ikke anerkendte del af fakturaerne (de ikke betalte fakturaer med fradrag af det anerkendte beløb på 80.000 kr. inkl. moms) til og med faktura af 24. august 2016 skønsmæssigt skal reduceres til det halve, mens fakturaerne i tiden herefter, som alle ses at angå det nye vindtunnelforsøg og beregninger og undersøgelser i forbindelse hermed samt overvågning skal betales fuldt ud. Der skal endvidere betales rente som påstået fra forfaldstidspunkterne for de enkelte fakturaer, hvorved dog bemærkes, at der ikke er tale om procesrente, men rente efter rentelovens § 3, stk. 1. Herefter skal E til UR inkl. moms betale 1.704.342,17 kr. med rente efter rentelovens § 3, stk. 1, af 287.643,40 kr. fra den 26. juni 2016, af 233.933,14 kr. fra den 17. juli 2016, af 27.421,88 kr. fra den 25. juli 2016, af 31.875 kr. fra den 2. august 2016, af 50.312,50 kr. fra den 23. august 2016, af 25.968,75 kr. fra den 2. september 2016, af 51.875 kr. fra den 14. september 2016, af 172.312,50 kr. fra den 20. september 2016, af 349.437,50 kr. fra den 10. oktober 2016, af 216.250 kr. fra den 9. november 2016, og af 257.312,50 kr. fra den 5. januar 2017. R, som ikke har et kontraktforhold med UR om de pågældende ydelser, frifindes for UR’s påstand om solidarisk ansvar.
E’s krav mod R
Voldgiftsretten finder det efter den fremlagte specifikation og det forklarede godtgjort, at E har måttet betale for materialer til den foretagne udbedring med indsætning af et fast dæk 6 svarende til det opgjorte beløb på 205.273,86 kr. Udgiften hertil kan ikke som anført af R anses for en udgift, som under alle omstændigheder skulle have været afholdt, da der er tale om erstatning af det oprindeligt indsatte ristedæk. Der har således været en, må det antages, nogenlunde tilsvarende forgæves udgift til materialer til ristedækket, ligesom udskiftningen har medført unødigt dobbeltarbejde.
E har desuden krav på dækning af udgifter til håndtering af f.eks. betalinger i Australien, og lignende administrative udgifter, hvilket kan begrunde et mindre administrativt tillæg. Uanset den manglende fremlæggelse af fakturaer herfor må det ligeledes antages, at der har været de anførte rejseudgifter.
Efter forklaringerne om forløbet og den fremlagte tidsregistrering finder voldgiftsretten at kunne lægge til grund, at E har haft et internt tidsforbrug og forbrug af ekstern bistand. Det må endvidere antages, at dette har medført et vist tab for E. Et tab relateret til forbrugt intern tid i den størrelsesorden, som E har påstået R dømt til at erstatte, er imidlertid på ingen måde godtgjort. Det bemærkes herved, at E efter det af navnlig A (fra E) forklarede under alle omstændigheder ville have haft mandskab knyttet til opgaven i sommeren/efteråret 2016, herunder bemanding på pladsen, idet E, kontraktpart, HE, var blevet forsinket.
Voldgiftsretten finder på den nævnte baggrund, at den erstatning, som R skal betale til E, passende samlet kan fastsættes til 400.000 kr., som tillægges rente som påstået fra forfaldstidspunktet den 1. maj 2017 for de tre opdelte fakturaer af 22. marts 2017, dog at der ikke er tale om procesrente, men i stedet rente efter rentelovens § 3, stk. 1.
R skal endvidere friholde E for det beløb, som voldgiftsretten har tilpligtet E at betale til UR for UR’s bistand med udredning og løsning af svingningsproblemet, dvs. beløbet på 1.704.342,17 kr. med fradrag af de anerkendte 80.000 kr. inkl. moms, som angår det oprindeligt mellem E og UR aftalte arbejde med tilpasning af dæmper, altså 1.624.342,17 kr. Voldgiftsretten finder, at der ikke er nogen dele af de udgifter, som E er pålagt at betale til UR, som kan anses for overflødige eller urimelige, herunder henset til den meget betydelige fare tårnets svingninger potentielt indebar. Da der tale om et erstatningskrav, skal R friholde E for beløbet ekskl. moms dvs. 1.299.473,73 kr. R skal endvidere friholde E for de renter og de sagsomkostninger, som voldgiftsretten har tilpligtet E at betale til UR. Dog skal R, for så vidt angår den første rentepost, alene friholde E for rente af 207.643,40 kr. fra den 26. juni 2016.
R’s krav mod E
R’s selvstændige krav mod E angående betaling af faktura af 13. juli 2017 vedrørende »Assistance i forbindelse med udregning og afrapportering for 1. event til HE samt assistance i relation til fejlmonterede bolte« på 488.493,75 kr. inkl. moms må for så vidt angår den del af fakturaen, der vedrører svingninger i soltårnet, anses for at ang£ afhjælpning af egne mangler, som R ikke kan kræve betalt.
Med hensyn til den del af fakturaen, der angår bistand vedrørende bolte, må krav om betaling herfor, anses for frafaldet efter det i mail af 19. maj 2016 anførte, om at »R yder rådgivning til nedenstående punkter. UB«, hvilket i øvrigt også understøttes af det meget sene – og i sig selv for sene – tidspunkt, kravet er fremsat. E frifindes derfor for den af R nedlagte selvstændige påstand.
R’s krav mod UR
Det følger af det ovenfor anførte, at UR frifindes for den af R nedlagte friholdelsespåstand og for påstanden om betaling af fakturabeløbet på 448.201,25 kr. inkl. moms vedrørende arbejde, som R har hævdet, var foranlediget af UR’s fejldesign.
Sagsomkostninger
Der forholdes med sagens omkostninger som følger:
Hovedsagen
I forholdet mellem E og R har E fået medhold i mindre end 1/4 af den nedlagte betalingspåstand på 1.488.208,54 kr. E har imidlertid fået fuldt medhold i friholdelsespåstanden, og er blevet frifundet for R’s selvstændige påstand om betaling af 448.201,25 kr. E må på den baggrund anses for overvejende at have vundet hovedsagen, og R skal derfor i delvise sagsomkostninger betale 120.000 kr. til dækning af E’s udgift til advokat ekskl. moms. Udover værdien af det vundne har voldgiftsretten lagt vægt på sagens forløb og omfang.
Adcitationssagen
UR er blevet frifundet for R’s friholdelsespåstand og for R’s påstand om betaling af 448.201,25 kr., mens R er blevet frifundet for UR’s påstand om solidarisk med E eller alternativt alene at betale 1.866.697,45 kr. med tillæg af moms, dvs. 2.333.371,80 kr. UR’s advokats arbejde vedrørende R’s friholdelsespåstand og betalingspåstand må imidlertid antages at have været betydeligt større, end det arbejde som R’s advokat har haft vedrørende UR’s selvstændige påstand, som angår det fakturakrav, som UR allerede havde rejst over for E, og som E efter det ovenfor anførte i det væsentlige skal betale. R ville som følge af E’s friholdelseskrav under alle omstændigheder have skullet forholde sig til UR’s krav. Hertil kommer, at R efter det ovenfor anførte skal friholde E for den del af kravet fra UR, som angår bistand med udredning og løsning af svingningsproblemet, som
E skal betale til UR.
UR må herefter anses for overvejende at have vundet adcitationssagen, og R skal derfor og efter en vurdering af sagens forløb og omfang i øvrigt betale delvise sagsomkostninger til UR på 50.000 kr. til dækning af udgift til advokat ekskl. moms.
UR’s krav mod E
UR har fået medhold i, at E skal betale 1.704.342,17 kr. af det påståede beløb på 2.333.371,80 kr., og må derfor i forholdet mellem UR og E anses for vinder.
E skal derfor til UR betale sagsomkostninger med 100.000 kr. til dækning af udgift til advokat ekskl. moms. Voldgiftsretten har udover det vundne beløb lagt vægt på denne del af sagens forløb og omfang.
Omkostninger forbundet med vodgiftsrettens behandling af sagen På den ovennævnte baggrund skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagerne, betales af R efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.