UGD 2021.12.2
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio juli 2020, og vedrører bl.a. en totalentreprenør (TE) som indgår en aftale med bygherre (BH), om anvendelsen af en løsning som ikke stemmer overens med udbudsmaterialet.
Den 17. august 2011 afgav TE et tilbud på at opføre 39 nye almene boliger. TE’s tilbud var i overensstemmelse med udbudsmaterialet og var med et facadesystem som en ventileret løsning.
Da byggeriet skulle holdes indenfor BH’s budget, fremsatte TE den 24. august 2011 et revideret tilbud, som indeholdt en ikke-ventileret facadebeklædning med F HD-plader. Dette stemte ikke overens med udbudsmaterialet men parterne blev enige om, at anvende løsningen af økonomiske hensyn.
Der opstod efterfølgende problemer med facadebeklædningen, opfugtning og råd.
BH gjorde et krav på ca. 4,8 mio. kr. gældende overfor TE med henvisning til, at den valgte facadeløsning var i strid med både god projekterings- og rådgivningsskik samt i strid med god håndværksmæssig skik. Derudover var valget ikke i overensstemmelse med byggetidens viden.
TE gjorde modsat gældende, at BH var opmærksom på den valgte løsning, da parterne havde indgået en aftale herom, hvorfor BH ikke kunne gøre et krav gældende.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten indledte med at tage stilling til skønsmændenes vurdering ift. facadebeklædningen og de anvendte F HD-plader. Det blev i den forbindelse anført, at ydervægskonstruktionen ikke var i overensstemmelse med SBi-anvisning 224 (2009), da der var tale om en ettrins(ikke-ventileret)løsning. Den anvendte ettrinsløsning blev af skønsmændene ikke anset for forsvarlig.
Derudover anførte skønsmændene, at den anvendte facadekonstruktion med F HD-plader ikke var almindeligt anvendt i Danmark på monteringstidspunktet. Derudover kunne den anvendte løsning samt de anvendte materialer, ikke anses for gennemprøvede på anvendelsestidspunktet.
Voldgiftsretten lagde skønsmændenes vurdering til grund ved afgørelsen. Der forelå derfor mangler ved det facadearbejde TE havde udført, som desuden var årsag til den konstaterede opfugtning og det konstaterede råd. Voldgiftsretten fandt at TE havde handlet ansvarspådragende ved at projektere denne løsning. Uanset om BH havde accepteret den anbefalede løsning, burde TE havde gjort BH opmærksom på, at løsningen ikke var gennemprøvet, og at den var i strid med anvisningerne i SBi 224, således at BH på et oplyst grundlag kunne forholde sig til, om man ville gøre brug af løsningen eller ej.
På denne baggrund fandt voldgiftsretten TE erstatningsansvarlig og tog hele BH’s krav til følge.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen er udtryk for, at en aftale i sig selv ikke altid er nok til at støtte ret på. Hvis en aftale er indgået på et uoplyst grundlag, ved svig, afpresning eller lignende vil aftalen kunne tilsidesættes. Hvis TE i denne kendelse havde forklaret BH at den ikke-ventilerede løsning var i strid med byggetidens viden, og ikke var en almindeligt anvendt løsning, og BH derefter havde accepteret anvendelsen, havde afgørelsen nok faldet ud til TE’s fordel.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2020.799 / Sag nr. C-14032
#ugensdom #entrepriseret #tilsidesættelse
-0O0-
Byggeskadefonden (advokat Liv Helth Lauersen) mod Totalentreprenør TE (advokat Michael Clemmensen) og Rådgiver R (advokat Peter Henrik Würtz)
1. Indledning
Mellem klageren, Byggeskadefonden, og indklagede, totalentreprenør TE, (herefter TE), er der opstået en tvist om krav om erstatning for mangler ved et byggeri, som TE som totalentreprenør har opført for bygherre BH [en boligorganisation]. Klageskriftet er indleveret den 12. maj 2016.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af arkitekt m.a.a Kim Christiansen, afdelingschef Niels Bank og landsdommer Henrik Estrup, med sidstnævnte som formand.
Ved adcitationsklageskrift modtaget den 4. januar 2017 har Byggeskadefonden ved adcitation inddraget rådgiver R (herefter R) i sagen.
2. Påstande og hovedforhandling
Byggeskadefonden har nedlagt påstand om, at TE og R til Byggeskadefonden principalt solidarisk, subsidiært pro rata og mere subsidiært alternativt skal betale 4.811.384,50 kr. med procesrente af 3.958.750 kr. fra den 12. maj 2016 og af 852.634,50 kr. fra den 26. juli 2018.
TE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
R har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
R har overfor TE nedlagt påstand om, at TE skal friholde R for ethvert beløb, subsidiært en del heraf, som R måtte blive pålagt at betale til Byggeskadefonden, herunder renter og sagsomkostninger.
TE har overfor denne påstand nedlagt påstand om frifindelse.
Byggeskadefondens påstand er i påstandsdokumentet opgjort således:
| Byggeregnskab af 31. oktober 2018 (bilag 38) | 4.506.080,50 kr. |
| Byggeregnskab af 13. maj 2015 (bilag 39.1) | 305.304,00 kr. |
| I alt inkl. moms | 4.811.384,50 kr. |
Hovedforhandling har fundet sted den 18.-20. maj 2020 … i ….
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A (fra BH), C (fra BH), D (fra TE), G (fra TE), J (fra R), ingeniør I og F-A (fra producent F).
Skønsmændene, rådgivende ingeniør Jens-Eduard Schønfeldt og civilingeniør Per Johansen, blev afhjemlet.
3. Sagsfremstilling
Henholdsvis den 20. og 26. april 2011 underskrev R og BH en aftale om teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med opførelsen af 39 nye almene energi 0-boliger. Opgaven skulle udføres i totalrådgivning, men det fremgik, at der blev stilet mod offentligt udbud i totalentreprise.
Ifølge aftalens pkt. 4 med overskriften Rådgiverens ydelser skulle R levere de ydelser, der var opregnet i pkt. 4.1.1-4.1.4, herunder byggeprogram mv., som var nødvendig for myndighedernes behandling og principielle godkendelse af projektet og meddelelse af støttetilsagn. Herefter ønskede BH ifølge pkt. 4.1.5 ikke flere ydelser, før støttetilsagn fra myndighederne forelå. Af pkt. 4.2 fremgik, at aftalen, når støttetilsagnet forelå, kunne udvides til at omfatte bl.a. projektforslag, forprojekt, hovedprojekt, projekteringsledelse, kvalitetssikring og projektgranskning til og med kontraktskrivning, og overdragelse til totalentreprenøren var helt gennemført.
Henholdsvis den 12. og 19. maj 2011 underskrev parterne en allonge til rådgivningsaftalen. Af allongen fremgik, at det nu var besluttet at udbyde projektet i totalentreprise. Totalentreprenøren skulle forstå byggeledelsen, og R skulle gennemføre projektgranskning og kontrol af det af totalentreprenøren udførte totalprojekt. Efter indgåelse af totalentreprisekontrakten skulle R udføre bygherrerådgivning i overensstemmelse med PAR og F.R.I.’s ydelsesbeskrivelse for bygherrerådgivning af december 2003 afsnit 2.
Ifølge allongen skulle der ikke udarbejdes dispositionsforslag, idet et såkaldt Energi 0-koncept, som blev oplyst at være blevet udarbejdet i samarbejde mellem bygherren og rådgiveren, sammen med et konkurrenceprojekt skulle erstatte dispositionsforslaget.
Ifølge Energi 0-konceptet dateret den 27. april 2011 kunne der arbejdes med 2 forskellige facade løsninger, hvoraf den ene var en ventileret løsning, mens den anden var en ikke-ventileret løsning. Kravene til de 2 mulige løsninger var beskrevet i både tegninger og tekst.
I Arbejdsbeskrivelse af 1. juni 2011 udarbejdet af R var valgfriheden mellem en ventileret og en ikke-ventileret løsning udgået, idet der under pkt. (21) 1 var anført følgende:
»Let ydervægge
Udføres i let konstruktion i henhold til entreprenørens byggesystem og afsluttes udvendigt med en ensartet ventileret pudset overflade. Facade opbygges af vent. underkonstruktion hvorpå er monteret en facadeplade der forsynes med grundpuds, armeringsvæv og slutpuds.
…
Ydervægge afsluttes med ventileret pudset overflade, se også pkt. (41)1.«
I pkt. (41) 1 var anført følgende:
»Udv. facade pudsede overflader
Facadesystem monteres som en ventileret facadebeklædning …«
Den 17. august 2011 afgav TE tilbud på i totalentreprise at opføre de pågældende boliger i overensstemmelse med udbudsmaterialet, det vil sige med facadebeklædning som en ventileret løsning.
Den 22. august 2011 udarbejdede R et sagsnotat med ændringer til udbudsbetingelserne. Notatet er fremlagt i 4 ikke enslydende eksemplarer, der alle bærer den nævnte dato og nummeret 020. Ydervægskonstruktionen er ikke omtalt.
Den 24. august 2011 afgav TE et revideret tilbud, nu med en detaljeret beskrevet ikke-ventileret ydervægskonstruktion beklædt med F HD-plader.
Ved underskrift henholdsvis den 1. og 2. november 2011 indgik TE og BH totalentreprisekontrakt. Ifølge kontrakten skulle TE selv entrere med alle teknikere, der skulle medvirke ved byggeriet, og TE antog bl.a. … A/S og … A/S.
Efter at totalprojektet (benævnt hovedprojektet) var udarbejdet, foretog R som foreskrevet i aftalen mellem R og BH granskning af projektet. Resultatet af granskningen fremgår af en rapport af 25. april 2012. Der er i rapporten ingen bemærkninger til valget af en ikke-ventileret facadeløsning.
Efter byggeriets færdiggørelse og aflevering foretog [en tegnestue] TS på foranledning af Byggeskadefonden udvidet eftersyn af tagventilation, afslutning ved tagfod og-ydervægskonstruktionen. Undersøgelserne fandt sted henholdsvis den 10. april 2014 og 13. maj 2014 og førte til en rapport af 3. juni 2014 fra T.
Den 10. juni 2014 afgav Byggeskadefonden rapport om 1 års eftersyn af bebyggelsen.
Skønsmændene har afgivet erklæring af 4. april 2017, supplerende erklæring af 7. marts 2018, supplerende erklæring 2 af 24. juli 2018 og supplerende erklæring 3 af 19. november 2018.
Byggeskadefonden har ladet udarbejde et afhjælpningsprojekt, som skønsmanden i den supplerende erklæring af 7. marts 2018 har forholdt sig til.
Der er efterfølgende sket udbedring af de konstaterede forhold ved entreprenør …. Forholdene vedrørende tagpappet er dog i henhold til særskilt aftale udbedret af … ApS.
4. Forklaringer
A har forklaret, at han i 18 år har været bestyrelsesformand i …, der tidligere hed BH. Han er uddannet blikkenslager, maskiningeniør og datamatiker. Formelt var det BH, der var bygherre på det projekt, som sagen angår, men BH fik bistand af BH’s hovedorganisation. BH deltog ikke i byggemøder, men i bygherremøder. I bygherremøderne deltog også totalentreprenøren og bygherrerådgiveren. Bygherrerådgiveren, det vil sige R, skulle granske projektet som en sikkerhedsforanstaltning for bygherren. De første tilbud fra de interesserede entreprenører lå uden for budgettet. BH måtte derfor finde nogle besparelser og eller finde yderligere midler. Han og bestyrelsen var slet ikke »inde over« de tekniske løsninger, herunder udformningen af ydervæggene. De blev ikke gjort opmærksom på, at ikke-ventilerede ydervægge var i strid med SBi-anvisning 224. De fik heller ikke at vide, at konstruktionen ikke var i overensstemmelse med udbudsmaterialet, eller at de valgte F HD-plader var et uprøvet materiale i Danmark. I forbindelse med bygherrerådgiverens (R’s) granskning af projektet fik han og bestyrelsen ikke at vide, at ydervæggene som en afvigelse fra udbudsmaterialet var en ikke-ventileret konstruktion. Han deltog i 2012 i et besøg på TE’s fabrik. Han vil tro, at hele byggegruppen, det vil sige ham og et par yderligere repræsentanter for bestyrelsen, var med. Han vil også tro, at projektlederen, M fra BH’s hovedorganisation, var med. De skulle ikke godkende noget. Solcelleanlæggene var ikke en bygherreleverance. Der var ingen bygherreleverancer. Det bruger BH ikke. Foreholdt Byggesagsbeskrivelsens pkt. 1.2.3 med overskriften Bygherreleverancer hvorefter energisystemet, hårde hvidevarer og køkkeninventar var bygherreleverancer, har han forklaret, at det kommer bag på ham. Palle Adamsen, der på vegne af BH har underskrevet Totalentreprisekontrakten med TE, var adm. direktør i BH’s bygge afdeling. Ulrik Steen Jensen, der også har underskrevet kontrakten, var også ansat i BH’s byggeafdeling. Totalentreprisekontrakten var ikke »omkring« hans byggegruppe. Han kender ikke nærmere til de efterfølgende opståede problemer med tagpappet. Det ligger under »driften«.
C (fra BH) har forklaret, at han er uddannet arkitekt, og at han siden den 1. august 2018 har været projektudviklingsdirektør i BH. Forud herfor var han fra den 1. februar 2012 ansat i BH’s hovedorganisation. Han overtog M’s stilling som projektleder på det projekt, som sagen angår. Det var hovedorganisationen, der efter aftale med BH administrerede byggesagen i »hverdagen«, men alle væsentlige beslutninger blev truffet af BH. Han deltog i bygherremøder sammen med bl.a. BH. Der blev på de møder ikke truffet tekniske beslutninger. Sådanne beslutninger blev truffet på byggemøder, hvor bygherrerådgiveren R og TE deltog. Projektgranskning har til formål at finde uhensigtsmæssigheder eller problemer i et projekt. Han kan ikke huske, om han har set R’s granskningsrapport af 25. april 2012, eller om han har talt med R herom. Ham bekendt talte man ikke om facadekonstruktionen. Han blev ikke gjort bekendt med, at man i projektet fraveg SBi-anvisning 224. Han fik heller ikke at vide, at valget af F HD-plader var en ikke-prøvet løsning. Hvis han havde vidst det, ville han ikke være gået med til det. Han var med på besøget på TE’s produktionsanlæg, men han og BH skulle ikke godkende noget i den forbindelse. Han kan ikke huske, hvad det var for en indbygningsprofil der blev forevist på mødet. Han er bekendt med forskellen mellem en ventileret og en ikke-ventileret konstruktion. Han kan ikke huske, hvornår han blev bekendt med, at der i det projekt, som sagen angår, skulle anvendes en ikke-ventileret konstruktion. Han har sikkert set tegningerne. Det er rigtigt, at han derved blev klar over, at der var tale om en ikke-ventileret konstruktion. Det kunne han som arkitekt generelt godt være betænkelig ved, men det var ikke BH, der skulle stå på mål for de tekniske løsninger. Det havde totalentreprenøren og bygherrerådgiveren jo forholdt sig til. Han er enig i, at løsningerne vist side 11 i det fremlagte »Energi 0-boligen Koncept« (sagens bilag A) er henholdsvis ventileret og ikke-ventileret. Han ville foretrække den ventilerede løsning, men den ikke-ventilerede løsning kunne da bruges, hvis den var rigtigt udført. Han har som projektleder ikke haft til opgave at gennemgå R’s granskningsnotat af 25. april 2012.
D (fra TE) har forklaret, at han startede [firmaet] TE i 1970. Han er uddannet bygningssnedker. TE har haft afdelinger i Tyskland. Der lærte han F’s produktet at kende. I 2011-2012 ville han gerne omlægge forretningen, så han ikke havde så mange private bygherrer. På det tidspunkt havde TE ca. 100 medarbejdere og egenproduktion af vægelementer. Det projekt, sagen angår, var det første, som TE udførte for BH. Han kendte A (fra BH) og i mindre omfang M. Det første tilbud af 17. august 2011, som TE afgav, var som udbudsmaterialet foreskrev på en ventileret ydervægskonstruktion. En uges tid efter afgivelsen af tilbuddet blev han kontaktet af M fra bygherren, der sagde, at de var nødt til at finde nogle besparelser og justere tilbuddet, da det var over BH’s budget. Han skulle »vende tilbuddet om«, således at det beskrev, hvad BH kunne få for de penge, der var til rådighed. Han havde i den forbindelse møde med M og måske også A (fra BH). Det var i den drøftelse, at man besluttede at skifte til en ikke-ventileret ydervægskonstruktion. Denne løsning indebar en betydelig besparelse, og da ydervæggene blev tyndere, gav løsningen også mere plads i husene. Solcelleanlæggene var ikke med i det første tilbud, da der var tale om en bygherreleverance. BH ville imidlertid gerne have solcelleanlæg med i det andet tilbud. Drøftelsen førte til tilbuddet af 24. august 2011, hvor der dog kun var solcelleanlæg i 20 af 39 boliger. BH skaffede efterfølgende flere penge, og i totalentreprisekontrakten af 2. november 2011 var der derfor solcelleanlæg i alle boliger. På et møde før kontraktindgåelsen hvor bl.a. A (fra BH) deltog, blev der forevist en model af den ikke-ventilerede facadekonstruktion. I begyndelsen af 2012 var der et besøg på TE’s produktionsanlæg, hvor 10-12 personer fra BH var til stede. TE havde lavet en mock-up, hvoraf det tydeligt fremgik, at der var tale om en ikke-ventileret konstruktion. Da projektet var gået i gang, var han kun frontfigur. Det var hans søn, G, der havde ansvaret, men de havde en byggeleder ansat, der »boede« på pladsen. I september 2012 var der vandindtrængning i byggeriet som følge af et voldsomt uvejr. Episoden blev imidlertid håndteret og førte ikke til varige skader. Han havde erfaring med de valgte F HD-plader fra et familiehus med aflevering 3 år forinden det projekt, sagen angår, og måske et yderligere hus. Det er rigtigt, at det ikke står nogen steder, hvad den eksakte besparelse var ved at gå fra en ventileret løsning til en ikke-ventileret løsning, men dengang var der naturligvis klarhed over det.
G (fra TE) har forklaret, at han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han er søn af D og har været i TE »hele sit liv«. Løsning 11 side 11 i Energi 0-Boligen-konceptet (bilag A) egner sig ikke til kravene i samme koncepts side 4 til »rumstore elementer«. Der er tale om en modsætning. Han var med til at beregne TE’s tilbud af 17. august 2011. Tilbuddet byggede på en ventileret ydervægskonstruktion. Efter afgivelsen af tilbuddet fik han af sin far til opgave at finde nogle besparelser. Han fik at vide, hvilket budget BH havde tilrådighed, og dermed hvilket beløb tilbuddet skulle holdes indenfor. En af de besparelser, han forslog, var at gå over til en ikke-ventileret ydervægskonstruktion. Det er ham, der har formuleret ydervægskonstruktionsbeskrivelsen i tilbuddet af 24. august 2011. Inden afgivelsen af dette tilbud blev han kaldt til et møde i TE’s mødelokale, hvor han skulle fortælle om F HD-plade løsningen. Til stede ved mødet var A og M fra BH og J fra R. På mødet fremviste han den model af F HD, som er til stede i retslokalet. Den eneste bemærkning hertil fra de tilstedeværende kom fra J, og den gik ikke på konstruktionen, men på pudsets kornstørrelse. Han deltog i mødet den 8.-9. februar 2012 hos F i … i Tyskland. Inden det projekt, som sagen angår, havde TE uden problemer opført 2 byggerier med anvendelse af F HD-plader på ikke-ventilerede konstruktioner. I februar-marts 2012 var repræsentanter for BH på besigtigelse på TE’s produktionsanlæg. De pågældende fik i den forbindelse forevist en 1:1 mock-up af et hjørne af den konstruktion, der senere blev opført. Man kunne tydeligt se, at der var tale om en ikke-ventileret konstruktion. De tilstedeværendes reaktion var, at mock-up’en var flot. Der var ingen kritiske bemærkninger eller spørgsmål. På et projektmøde den 22. februar 2012 fremviste han et dilatationsprofil. J’s (fra R) reaktion var, at løsningen med et tværgående dilatationsprofil ikke var pæn, men han gik med til, at den skulle anvendes. I byggeprocessen var F-A fra F »inde over«, både på fabrikken og på byggepladsen. F-A var på pladsen flere gange og besvarede spørgsmål om montagen. I efteråret 2012 var der en episode, hvor der kom vand ind i en blok. Det blev udbedret, og episoden har ikke noget at gøre med den fugt, som denne sag angår. Hans opfattelse er, at den konstaterede fugt i konstruktionen kommer ude fra og kommer gennem HD-pladen på en eller anden måde. Han ved ikke, om problemet er fugen, pudset, pladen eller andet. Et ekspanderende fugebånd bruges som en midlertidig foranstaltning, indtil skinnesystemet er monteret. Fugebåndet har teknisk set ikke nogen betydning, når det udvendige skinnesystem er monteret. Der er tale om en midlertidig vejrligsbeskyttelse. Behovet for en pladestrimmel kommer an på etagesamlingens udformning. Der er anvendt X’s pudssystem på F’s HD-pladerne yderst. Der står i X’s vejledning, at pudsen er godkendt til F’s HD-plader. Anvendelsen heraf blev godkendt af F-A. Han mener ikke, at sterninddækningen er for lille, da byggeriet er under 10 m i højden, og bebyggelsen er i terrænkategori 3. På det møde, som han forklarede om før, hvor J (fra R) var til stede, og hvor han fremviste en model af F HD-pladen og forklarede om F’s ikke-ventilerede løsning, er det hans opfattelse, at det blev accepteret, at det var den løsning, der skulle anvendes. Projektet blev rettet til i anledning af R’s granskningsnotat af 25. april 2012. Han opfattede granskningsrapporten som R’s endelige godkendelse af den ikke-ventilerede løsning. Han kan ikke huske, om der var nogen fra R med på besøget på TE. Han er bekendt med SBi-anvisninger og vant til at arbejde hermed. F-A’s godkendelse af X-pudsen var mundtlig. F HD-pladerne er meget anvendt i Tyskland og Østrig.
J (fra R) har forklaret, at han blev uddannet arkitekt i 1982. Han har siden da arbejdet som rådgivende arkitekt, herunder i 18 år hos R. I de sidste 3 år har han arbejdet for …. Den oprindelige aftale mellem BH og R vedrørende det projekt, som denne sag angår, indebar, at R skulle være totalrådgiver. Det var dog hele tiden meningen, at projektet skulle udbydes i totalentreprise. BH ville gerne have flere varer på hylderne i form af billige energi 0-boliger. I det fremlagte »koncept«, Energi 0-Boligen, var der 2 mulige løsninger, en ventileret og en ikke-ventileret. Den allonge til aftalen, der blev underskrevet i maj 2011, indebar, at R overgik fra at være totalrådgiver til at være bygherrerådgiver. Opgaven med at udarbejde hovedprojekt overgik dermed til totalentreprenøren. R skulle derefter alene udføre det overordnede tilsyn. Der var ikke tale om et dagligt fagtilsyn. Det lå hos totalentreprenøren. Ifølge den fremlagte Arbejdsbeskrivelse blev arbejdet udbudt således, at facaden skulle være ventileret. De modtagne licitationsbud lå uden for den økonomiske ramme. Det blev derfor besluttet at lave en licitation med en targetpris, hvor de bydende skulle angive, hvad man kunne få for det budget, der var til rådighed. Der var ingen ufravigelige krav i udbudsmaterialet. Det var derfor op til de bydende entreprenører at komme med deres forslag. TE foreslog en ikke-ventileret facadekonstruktion med F HD-plader. I ugen mellem de første tilbud og TE’s andet tilbud var der en intens forhandling mellem TE og bygherren, det vil sige BH. De tekniske anlæg, køkkener og hårde hvidevarer skulle nu indgå i tilbuddet. Der blev også fundet besparelser bl.a. ved de udvendige anlæg og gulvene. En yderligere besparelse bestod i, at ydervæggene blev ændret fra at være ventilerede som projekteret til at være ikke-ventilerede. R var ikke med i det forhandlingsforløb, der førte til TE’s andet tilbud af 24. august 2011. R blev først præsenteret for dette tilbud, da det forelå. Løsningen var da handlet af mellem TE og BH. R var ikke med på rejsen den 8.-9. februar 2012 til F’s fabrik i … i Tyskland. BH var lykkelig for, at man havde fundet en løsning, som indebar, at boligerne kunne opføres inden for budgettet. TE sagde, at man havde anvendt F’s produkter i mange år. R fik ikke at vide, at der var tale om et nyt produkt. R havde ingen anledning til at være bekymret for F’s HD-plader. Som bygherrerådgiver granskede R projektet. Udgangspunktet herfor var at kontrollere, at BH som bygherre fik det, der var aftalt, og påse om der var noget, der sprang i øjnene. På det tidspunkt var spørgsmålet om en ventileret eller ikke ventileret ydervægskonstruktion uddebateret. Han undrer sig over, at TE’s arkitekt, Feldthaus Arkitekter, ikke er involveret i denne sag, så man kunne have fået at vide, hvordan de er nået frem til den valgte løsning. R har efterfølgende kontaktet F for at få eksempler på anvendelsen af F’s HD-plader i ikke-ventilerede løsninger. Fredericia Gymnasium er et eksempel med en ikke-ventileret løsning med HD-plader på en bærende betonvæg. Varde Rådhus er et andet eksempel. F’s HD-plader er også anvendt i det fremlagte eksempel fra Gørtlervej i Vejen (bilag Adc. Å). Man kan ikke af fotoet se, at der er tale om en ikke-ventileret løsning, men det har den pågældende arkitekt oplyst over for ham, at der er. Han var ikke involveret i valget af X-puds i det projekt … i som denne sag angår. Som det fremgår af tilsynsnotat af 6. september 2012, var der vandindtrængning i blok D, men det blev der taget hånd om. R var med til afleveringsforretningen. Arbejdsbeskrivelsen var meget detaljeret for at komme i mål med kravet om energi 0-boliger. Han ved ikke, hvorfor der er forskellige versioner af sagsnotat 020 af 22. august 2011 (bilag Adc. U). Notatet drejede sig om, hvad de bydende entreprenører kunne ændre på i forhold til udbudsmaterialet. Han ved ikke, hvorfor der ikke står noget om, at en ventileret konstruktion kunne ændres til en ikke-ventileret konstruktion. Han vidste imidlertid godt, at det var en mulighed. TE’s tilbud af 24. august 2011 var resultatet af det, der var handlet af mellem BH og TE. Han italesatte, at det indebar en fravigelse af udbudsbetingelserne om en ventileret ydervægskonstruktion, og det var i den forbindelse, at TE redegjorde for, at F havde gode erfaringer med at anvende HD-pladerne i en ikke-ventileret konstruktion. Han vendte det med sine kollegaer på tegnestuen og foretog egne undersøgelser, og han kunne da se, at F havde anvendt produktet i hvert fald siden 2001. Han blev derved overbevist om, at produktet var fagligt i orden. Han kontaktede ikke selv F. Han er enig i, at den valgte løsning ikke er i overensstemmelse med SBi-anvisning 224. Han sagde til BH, at løsningen ikke var i overensstemmelse med det udbudte, men at R mente, at den var fagligt i orden. Han gjorde ikke opmærksom på, at den ikke var i overensstemmelse med SBi-anvisning 224. I Høje Taastrup havde BH opført et energi 0-byggeri med en ikke ventileret løsning. Den samme løsning blev ikke valgt i …, fordi man vidste, at den ville blive for dyr. Når BH … havde kunnet gennemføre denne løsning, skyldtes det, at BH Sjælland havde fået et godt tilbud fra …, der gerne ville ind på markedet for lavenergihuse. Sagsnotat 020 af 22. august 2011 med ændringer til tilbudsbetingelserne blev udarbejdet i dialog med M fra BH. M var fagligt kompetent, og han er overbevist om, at M var bekendt med forskellen mellem en ventileret og ikke-ventileret løsning. Han så TE’s tilbud af 24. august 2011 umiddelbart efter, at det var afgivet. Han vil ikke sige, at han var overrasket over de mange ændringer i forhold til udbudsbetingelserne. Der var de ændringer, der var nødvendige for at komme i mål i forhold til budgettet. Alle var klar over, at tilbuddet indebar en ikke-ventileret ydervægskonstruktion. Han italesatte det som forklaret før over for BH. Han var godt klar over, at ændringen havde til formål at spare penge. Han har set mock-up’en på TE’s fabrik. Han så den sammen med …, der var en arkitekt ansat i BH. Han kan ikke erindre, at … havde bemærkninger til den ikke-ventilerede ydervægskonstruktion. Havde … haft det, ville han kunne have husket det.
Ingeniør I har forklaret, at han er bygge- og anlægsingeniør. Han har været ansat i … siden 1981. Det er ham, der har lavet udbedringsprojektet. Det er lavet på baggrund af skønsmændenes besvarelser. Ved udbedringen er der anvendt en ventileret ydervægskonstruktion. Det har kun i begrænset omfang været nødvendigt at fjerne angrebet træ bag de udvendige F HD-plader. I det væsentlige har træskellettet kunnet bevares. Da udbedringsarbejdet blev påbegyndt i 2018, var træværket kraftigt opfugtet bag F pladerne. Ved udbedringen anvendte man en systemleverance fra … og ikke en … plade som nævnt i skønsmændenes besvarelse af spørgsmål SB 3. Under udbedringen viste der sig at være problemer med tagpappen. Teknologisk Institut undersøgte 2 blokke, hvoraf tagpappet på den ene var i orden, mens tagpappet på den anden ikke var. Han har efterfølgende undersøgt de 2 sidste blokke, hvoraf befæstigeIsen af tagpappet var dårlig på den ene og i orden på den anden ene. Tagpappet på de 2 blokke, hvor det ikke var i orden, det vil sige blok A og C, er blevet udbedret. Udbedringsudgiften var som anført i bilag 39.1. I specifikationen vedrørende blok A (underbilag til bilag 38.2) angår 21.300 kr. råd. I specifikationen vedrørende blok B (underbilag til bilag 38.2) angår 8.700 kr. råd. I specifikationen vedrørende blok C og D (underbilag til bilag 38.2) angår henholdsvis 8.700 kr. og 11.200 kr. råd. I specifikationen vedrørende blok B angår beløbet på 27.000 kr. til inddækning af stillads ikke råd, men udskiftning af facadeplader. Pudsvingen på altansiden nævnt i samme bilag skulle udbedres, da træværket var opfugtet bag pladen. I forbindelse med udbedringen af det løse tagpap var der tale om en partiel udbedring af tagpappen. Tagpappen på blok A og C blev således udbedret, mens det ikke var nødvendigt at udbedre tagpappen på blok B og D. Det er ham, der har konstateret, at tagpappen på blok A var løs. Teknologisk Institut har ikke undersøgt tagpappen på blok A. Teknologisk Institut har alene undersøgt tagpappen på blok B og C. Den tagpap, som Teknologisk Institut i sin erklæring af 21. juni 2018 konstaterede var løs under testnumrene 2-5, var løs fordi, D.A.I. ikke var færdig med sit arbejde. Det er rigtigt, at tagpappen under testnumrene 8, 10, 11, 13 og 14 som anført i Teknologisk Instituts erklæring vedrørende samme blok var løs. Han har lavet en tilsvarende undersøgelse for blok A.
Vedrørende posten eftergåelse af isolering på 6.375 kr. vedrørende blok A, jf. underbilag til bilag 38.2, var der nogle steder, hvor der manglede isolering. Isoleringen kan være røget ud i forbindelse med nedbrydning af pladerne. Posten montering af ekstra underlag i samme bilag var af hensyn til den nye vindspærreplade. Vedrørende posten pudsvinge på altanside skulle træet blotlægges for at få stolpen udtørret. Posten tilpasning af skure var nødvendig for at få plads til den udvidelse af ydervæggene, som ændringen fra en ikke-ventileret til en ventileret konstruktion indebar. Det var kun ved blok A. Posten ekstraarbejde i tagfod på 6.200 kr. var for at få en smartere løsning end i udbedringsprojektet. Posten mekanisk fastgørelse af eksisterende tagpap drejer sig om, at den eksisterende tagpap blev skruet fast, inden den nye tagpap blev brændt ovenpå på det udbedrede område. Alle arbejderne i det pågældende bilag var nødvendige for gennemførelsen af udbedringsprojektet.
F-A har forklaret, at han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør. Han er ansat i F. I 2011-2012 var han key account manager i en salgsfunktion. F har afdelinger i hele Europa og i nogle få lande uden for Europa. Der er ca. 1.000 ansatte. F har et testcenter i … i Tyskland. Han er bekendt med det byggeri på …vej i …, som denne sag angår. Han førte ikke tilsyn med det. Han var på byggepladsen for at vise anvendelsen af F’s HD-plader til sine kolleger. Han har måske svaret på et par spørgsmål fra TE, men han har ikke godkendt byggeriet trin for trin, efterhånden som det skrev frem. Han var med på en tur til F’s testcenter i Tyskland i 2012 for at fortælle om produktet. På turen besigtigede de et par projekter i henholdsvis Flensborg og Hamborg, hvor der var anvendt F’s HD-plader. Den ikke-ventilerede løsning med F’s HD-plader har været på markedet i Tyskland siden 1999 og i Danmark siden 2006. Der er tale om en ettrinsløsning med en diffusionsåbenplade. Den ikke-ventilerede facadekonstruktion er stadig på markedet.
Der er solgt ca. 250.000 m2 i Danmark og 4 mio. m2 i Europa. Løsningen har ikke givet anledning til problemer, og pladerne sælges stadig. De problemer, der er konstateret på …vej, skyldes ikke F’s HD-plade. Han har ikke bemærkninger til skønsmændenes besvarelse af spørgsmål PRC2. F’s HD-plader er vandtætte. Han er bekendt med ejendommen … i …. Den er opført i 2009 af en arkitekt, …, som en egen bolig. Ejendommen er opført på samme måde som bygningerne på …vej. Det er rigtigt, at han overfor TE har anbefalet X’s facadepuds. Han har set opfugtningen på …vej i forbindelse med et destruktivt indgreb, hvor Byggeskadefonden var til stede. Når F sælger HD-plader, sker det til byggemarkeder, der videresælger pladerne til entreprenører og bygherrer. F får dermed normalt ikke kendskab til, hvad slutbrugerne anvender pladerne til. HD-p laden kan bruges både til en ventileret og en ikke-ventileret konstruktion, men en HD plade er noget dyr at bruge til en ventileret konstruktion. Han fik ikke forevist tegninger af …vej projektet, og han har ikke godkendt projektet. F har ham bekendt ikke erfaringer med 0-energi-byggerier. Det øverste foto i ekstrakten side 470 viser et prøvehul, som F lavede. Prøven blev testet på F’s testcenter i … for at finde ud af, om den var opfugtet. Testen viste, at det var den ikke. Foreholdt at der er lavet forsøg, der viser, at F’s HD-plade optager fugt, har han forklaret, at det ikke er rigtigt. Det er pudsen og ikke pladen, der har optaget fugt. Forsøget skulle have været lavet på en ikke pudset plade. Forespurgt om opfugtningen kan skyldes, at bygningen er for velisoleret, så der ikke er den tilstrækkelige temperaturforskel til at få diffusionen i pladerne til at fungere, har han forklaret, at han ikke mener, at det er årsagen. Forevist fotos med påførte fugtmålingsresultater fra TS’s rapport af 24. marts 2015, ekstrakten side 560-561, har han forklaret, at konstruktionen ved den ikke isolerede del har haft bedre mulighed for at blive ventileret. Det, der fremgår af bl.a. figur 4.14 i F’s montagevejledning, ekstraktens side 875, viser profilskinnesystemet. Den skinne, som han netop er blevet forevist, er F’s skinne Topprofil HD. Foreholdt at Teknologisk Institut har konstateret, at der kan trænge vand ind ved skinnen, har han forklaret, at det kan han ikke genkende. Der er udført tests hos F i …, der viser, at skinnerne er tætte. Anvendelsen af pladestrimmel var ikke nødvendig på …vej. Det er rigtigt, at der i 2014 uden problemer blev anvendt F HD-plader på … Rådhus på en ikke-ventileret konstruktion. Der skal tætningsbånd i samling mellem plader bag profilskinnen. Skinnerne kommer i en vis længde, og der er derfor skinner, der skal samles. Det sker ved at støde dem sammen. Han må have set skinnesystemet blive sat op på …vej, men han erindrer det ikke.
Skønsmændene, Jens-Eduard Schønfeldt og Per Johansen, har forklaret, at de kan vedstå deres syns- og skønserklæring af 4. april 2017. En af årsagerne til fugten i konstruktionen er, at der er anvendt en ikke-ventileret løsning i kombination med, at samlingerne ved etageadskillelsen ikke er tætte. De fotos, der er indeholdt i erklæringen af 24. marts 2015 fra TS (bilag 15), viser, at der var en høj fugtighed både over og under etageadskillelsen. Det var også utæthed ved tagkonstruktionen. En ettrinsløsning er mere sårbar end en totrinsløsning. Ved en ettrinsløsning kan vand på bagsiden af facadeelementerne ikke nå at komme ud af facadeelementerne, før vandet har påvirket og opfugtet træværket. SBi-anvisning 224 fraråder en ettrinsløsning. De kan også vedstå deres supplerende syns- og skønserklæring af 7. marts 2018. Svaret på spørgsmål AL9, hvorefter den valgte facadekonstruktion ikke var almindelig anvendt i Danmark på monteringstidspunktet, er baseret på deres egen vurdering og erfaring. Den pågældende facadekonstruktion er efter deres opfattelse heller ikke blevet almindelig efter 2012. Ingen af dem er nogensinde stødt på konstruktionen, hverken før eller efter 2012. Vedrørende svaret på spørgsmål AL 10 er de ikke bekendt med, at den facadekonstruktion, sagen angår, er omtalt i Byg Erfa eller andet alment teknisk fælleseje som en anerkendt og forsvarlig løsning. Risikoen ved en ettrinsløsning er for stor. Det faglige rigtige valg ville have været en totrinsløsning, både set fra en entreprenørs side og en rådgivers side. Hvis man kaster sig ud i en ettrinsløsning, skal man have fokus på tilsyn med udførelsen og sikre sig, at de løsninger, producenten har foreskrevet, bliver fulgt. Hvis man nøje har fulgt producentens anvisninger og været omhyggelig med udførelsen af arbejdet, er det deres opfattelse, at de pågældende plader godt kunne have været anvendt ved den pågældende ikke-ventilerede konstruktion. Skinnerne kommer i en vis længde, og de skal derfor samles. Der kan trænge vand ind ved samlingerne. Skønsmændene kan vedstå deres supplerende syns- og skønserklæring 2 af 24. juli 2018. Ifølge svaret på spørgsmål AL12 blev der konstateret råd i den øverste del af facadekonstruktionen. Det skyldes mangelfuld inddækning. Der blev også konstateret råd ved etageadskillelsen. Den konstaterede råd ville ikke være opstået ved en ventileret konstruktion. Den anslåede udgift til udbedring af tagpap i svaret på spørgsmål AL17 vedrører alle 4 blokke. Teknologisk Instituts prøvningsrapport af 21. juni 2018 angår kun blok B og C. De (skønsmændene) har ikke selv undersøgt blok A og D, men har lagt til grund, at forholdene var de samme som på blok B og C. Manglerne ved tagpappet skyldes håndværksmæssige fejl.
Med hensyn til besvarelsen af spørgsmål AL5 går svaret ikke på, om man fra starten kunne have udført løsningen med tætte samlinger. Svaret går på, at man ikke kan bringe den løsning, der var lavet, til at blive tæt. Med hensyn til besvarelsen af spørgsmål PRC3 tror de ikke, at samlingerne ville have været fuldstændig tætte, selv om man fra starten havde anvendt et korrekt og korrekt monteret fugebånd. Et ekspanderende fugebånd er ikke vandtæt. Den manglende pladestrimmel har ikke betydning for fugtophobningen. Det var ikke en mangel ved den håndværksmæssige udførelse, at der ikke var pladestrimmel.
Det er rigtigt forstået, at rådskaderne ved træværket for oven skyldes, at inddækningen er for lille (kappen er for kort). Det gælder uanset, om konstruktionen var ventileret eller ikke-ventileret. Deres besvarelse vedrørende kravene til sternkanten går på de krav, der var gældende på udførelsestidspunktet. Der var for stor afstand mellem inddækning og væg. Inddækningen var for langt væk fra muren, jf. foto 5, ekstrakten side 154, og foto 13, ekstrakten side 158. De har ikke set tegninger, der gør det muligt at svare på, om manglerne ved steminddækningen er en projekteringsfejl eller udførelsesfejl.
Beskrivelsen i rapporten fra TS af 24. marts 2015 under overskriften »Tagkant« angår de samme forhold, som efter deres opfattelse er årsag til rådangrebet.
5. Procedure
Byggeskadefonden har gjort gældende, at den valgte facadekonstruktion uden et ventileret hulrum mellem regnskærm og vindspærre er i modstrid med anvisningerne i SBi-anvisning 224. Der var derfor tale om en løsning, som både var i strid med god projekterings- og rådgivningsskik og i strid med god håndværksmæssig skik. Valget var ikke i overensstemmelse med byggetidens viden. Både TE som totalentreprenør og R som først totalrådgiver og senere bygherrerådgiver er ansvarlig herfor.
TE har tilsidesat sin pligt til loyalt at gøre bygherren opmærksom på, at der var tale om en løsning, som ikke var gennemprøvet, anerkendt og forsvarlig, men tværtimod i strid med SBi-anvisning 224. TE har herved tilsidesat sine forpligtelser i henhold til kvalitetssikringsreglerne for alment byggeri. Det bestrides, at facadekonstruktionen skulle være aftalt med bygherren. TE har endvidere begået flere og væsentlige fejl ved udførelsen af projektet.
R har pådraget sig ansvar ved som totalrådgiver og senere bygherrerådgiver ikke at gøre bygherren opmærksom på, at der var tale om et projekt i strid med SBi-anvisning 224, og at løsningen ikke var gennemprøvet og ikke i overensstemmelse med alment teknisk fælleseje eller god projekteringsskik. R har endvidere pådraget sig ansvar ved i forbindelse med sin granskning af projektet ikke at have gjort bygherren opmærksom på projektets uegnethed og løsningens manglende overensstemmelse med kravene i udbudsprojektet og god faglig skik. R er endvidere erstatningsansvarlig som følge af tilsidesættelse af sin tilsynsforpligtelse.
Det bestrides, at nogen del af kravet er udokumenteret eller forældet eller bortfaldet som følge af passivitet.
TE har gjort gældende, at den valgte løsning var aftalt med bygherren og godkendt af R som bygherrens rådgiver. Det bestrides, at der er begået væsentlige fejl ved udførelsen af projektet. Kravet vedrørende råd er forældet, da det kunne have været fremsat allerede, da rapporten af 27. februar 2015 fra TS forelå. Kravet vedrørende tagpap er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Posterne ide fremlagte specifikationer af ekstraarbejder (bilag 38.2) bestrides, bortset fra posterne vedrørende inddækning af stillads og ekstra stilladsleje.
Det bestrides, at der er grundlag for, at TE skal friholde R.
R har gjort gældende, at R ikke er erstatningsansvarlig for Byggeskadefondens tab. R har hverken projekteret eller godkendt den valgte løsning. R gjorde bygherren opmærksom på, at TE’s tilbud afveg fra udbudsmaterialet, men det bestrides, at R skulle have advaret bygherren mod den valgte løsning, da R blev bekendt med tilbuddet eller senere i forbindelse med granskningen. Da R blev bekendt med tilbuddet, var der allerede indgået en mundtlig aftale mellem TE og bygherren om, at det var sådan, projektet skulle udføres. Granskningen havde alene til formål at fastslå, om bygherren fik det, der i totalentreprisekontrakten var aftalt med TE som totalentreprenør. R blev ikke af TE oplyst om, at der var tale om et nyt og uprøvet produkt, og det bestrides, at det skulle være tilfældet, idet F’s ikke-ventilerede facadeløsning ifølge sagens bilag har været på markedet siden starten af 00’erne.
Det bestrides, at R var forpligtet til at føre fagtilsyn med byggeriet.
Friholdelsespåstanden over for TE støttes navnlig på, at TE gav urigtig oplysning til R om, at F havde ført tilsyn med byggeriet.
Det bestrides, at der er grundlag for i givet fald at lade R og TE hæfte solidarisk, og R’s eventuelle ansvar er under alle omstændigheder subsidiært i forhold til TE’s ansvar.
6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Ydervægskonstruktionen og de anvendte F HD-plader:
Det lægges efter skønsmændenes besvarelse af spørgsmål AL 4 til grund – og er i øvrigt ubestridt – at ydervægskonstruktionen ikke er i overensstemmelse med SBi-anvisning 224 (2009), da der er tale om en ettrins(ikke-ventileret)løsning. Ifølge anvisningens pkt. 4.5.1 bør anvendelse af ettrinsløsninger således så vidt muligt undgås.
Skønsmændene har i besvarelsen af spørgsmål AL 10 anført, at de ikke anser den anvendte ettrinsløsning som en forsvarlig løsning.
Skønsmændene har i besvarelsen af spørgsmål AL 9 endvidere anført, at det er deres opfattelse, at den valgte facadekonstruktion med F HD-plader monteret som sket ikke var almindeligt anvendt i Danmark på monteringstidspunktet. Skønsmændene har forklaret, at den pågældende facadekonstruktion efter deres opfatte Ise heller ikke er blevet almindelig efter 2012.
I svaret på spørgsmål AL 11 har skønsmændene anført, at den anvendte løsning og det anvendte materiale efter skønsmændenes opfattelse ikke kan betegnes som gennemprøvet på anvendelsestidspunktet.
Voldgiftsretten kan tiltræde skønsmændenes vurdering. De oplysninger om udbredelsen af F HD-plader, som R har fremlagt, kan ikke føre til et andet resultat.
Efter voldgiftsrettens faglige vurdering ville det dog have været muligt at udføre en mangelfri ikke-ventileret ydervægskonstruktion med anvendelse af F HD-plader, hvis man havde fulgt producentens anvisninger præcist, udarbejdet sternløsningen korrekt og været pertentlig med udførelsen af arbejdet. Voldgiftsretten anser ikke denne vurdering for uforenelig med skønsmændenes forklaring under hovedforhandlingen.
Forholdet mellem Byggeskadefonden og TE:
Ifølge den arbejdsbeskrivelse, som R havde udarbejdet, og som indgik i udbudsmaterialet, skulle facaden (ydervæggene) opbygges som en ventileret konstruktion.
Det tilbud, som TE afgav den 17. august 2011, var i overensstemmelse hermed.
Den 24. august 2011 afgav TE et revideret tilbud, ifølge hvilket ydervæggene nu skulle udføres som en ikke-ventileret konstruktion med en pudset F HD-plade.
Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at der i den uge, der gik mellem TE’s 1. og 2. tilbud, havde været forhandlinger mellem TE og BH med henblik på at finde besparelser i forhold til TE’s 1. tilbud, således at tilbuddet kunne rummes indenfor BH’s budget.
Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at TE i den forbindelse foreslog en ikke-ventileret facadeløsning baseret på F’s HD-pladebeklædning i stedet for den i udbudsmaterialet foreskrevne ventilerede løsning, og at BH på et møde accepterede denne løsning.
TE og BH indgik herefter i november 2011 en totalentreprisekontrakt.
Uanset at det således lægges til grund, at BH accepterede TE’s forslag om at fravige udbudsbetingelsernes krav om en ventileret facadekonstruktion og i stedet udføre projektet med en ikke-ventileret facade beklædt med F HD-plader, og at der dermed var indgået en aftale mellem parterne herom, finder voldgiftsretten, at TE ved at foreslå og projektere denne løsning har handlet ansvarspådragende. TE burde således have gjort BH opmærksom på, at der var tale om en ikke-gennemprøvet og risikabel løsning, der var i strid med anvisningerne i SBi 224, således at BH på dette grundlag kunne forholde sig til, om man ville gøre brug af løsningen.
Efter skønsmændenes erklæringer og forklaring lægger voldgiftsretten til grund, at der var mangler ved det facadearbejde, som TE som totalentreprenør var ansvarlig for, og at disse mangler var årsag til den konstaterede opfugtning og det konstaterede råd.
Facadepladesamlingerne var således utætte, jf. svaret på spørgsmål AL 4 i skønserklæringen af 4. april 2017, hvilket efter voldgiftsrettens opfattelse har sammenhæng med det manglende eller underdimensionerede fugebånd, der er omtalt i Teknologisk Instituts rapport af 9. marts 2017, der er et bilag til skønserklæringen.
Der var endvidere mangler ved steminddækningen, jf. skønsmændenes forklaring og svaret på bl.a. adciteredes spørgsmål 3 i supplerende skønserklæring 2 af 24. juli 2018, som bevirkede, at der kunne presses vand op under steminddækningen og ind på den øverste del af træunderlaget. Det er voldgiftsrettens opfattelse, at vandet herfra har kunnet trænge længere ned i konstruktionen og opfugte træværket der.
Der var endvidere mangler ved det tagarbejde, som TE som totalentreprenør også var ansvarlig for, jf. bl.a. skønsmændenes besvarelse af spørgsmål AL 16 og AL 17 i supplerende skønserklæring 2 af 24. juli 2018.
Voldgiftsretten finder, at TE ved at være ansvarlig for de nævnte mangler ved udførelsen af byggeriet også derved har handlet ansvarspådragende.
TE er derfor erstatningsansvarlig for det tab, som Byggeskadefonden har lidt ved at skulle udbedre manglerne ved byggeriet, for så vidt kravet ikke er forældet, og for så vidt kravet kan anses for dokumenteret.
Voldgiftsretten finderikke grundlag for at fastslå, at kravet vedrørende råd er forældet, idet BH ikke allerede, da rapporten af 27. februar 2015 fra TS forelå, burdehave indset, at der var et krav om råd at gøre gældende.
Voldgiftsretten finder endvidere Byggeskadefondens krav vedrørendeudbedring af taget tilstrækkeligt dokumenteret ved skønsmændenes erklæringer og forklaringer, Teknologisk Instituts rapport af 21. juni 2018 (bilag til supplerende skønserklæring af 24. juli 2018), økonomiopstilling jf. bilag 39.1 og ingeniør I’s forklaring.
Udgifterne til ekstraarbejder anses ligeledes for tilstrækkeligt dokumenteret ved fremlæggelsen af bilag 38.2 og ingeniør I’s forklaring sammenholdt med udgifternes begrænsede omfang set i forhold til de samlede udbedringsudgifter.
Voldgiftsretten tager herefter, og da rentekravet ikke er bestridt, Byggeskadefondens påstand overfor TE til følge.
Forholdet mellem Byggeskadefonden og R
R var i henhold til aftale om teknisk rådgivning og bistand og den efterfølgende allonge totalrådgiver, indtil totalentreprisekontrakten blev indgået, hvorefter R overgik til at være bygherrerådgiver.
Totalentreprisekontrakten blev indgået i november 2011.
Det er ubestridt, at R straks efter afgivelsen blev bekendt med TE’s reviderede tilbud af 24. august 2011, hvor der som en fravigelse fra udbudsbetingelserne indgik en ikke-ventileret ydervægskonstruktion med anvendelse af F HD-plader.
Det fremgår af J’s (fra R) forklaring og er i øvrigt ubestridt, at han på vegne af R gjorde opmærksom på, at der var tale om en fravigelse af udbudsbetingelserne.
Voldgiftsretten finder imidlertid, at R, der på dette tidspunkt stadig var totalrådgiver, burde have oplyst BH om, at der var tale om en risikabel løsning, der ikke var i overensstemmelse med SBi-anvisning 224.
Ved ikke at have gjort dette har R handlet ansvarspådragende.
Den omstændighed, at R’s opgaver som totalrådgiver ifølge rådgivningsaftalens pkt. 4 var begrænsede, kan ikke føre til et andet resultat.
Uanset at R har handlet ansvarspådragende, er R imidlertid ikke erstatningsansvarlig for de udgifter, der har været forbundet med udbedringen af facaderne mv.
Det skyldes, at det som anført oven for lægges til grund, at det ville have været muligt at udføre en mangelfri ikke-ventileret ydervægskonstruktion med anvendelse af F HD-plader, hvis man nøje havde fulgt producentens anvisninger og været omhyggelig med udførelsen af arbejdet.
Byggeskadefonden har dermed ikke bevist, at der er den til erstatningsansvar påkrævede årsagssammenhæng mellem det ansvarspådragende forhold og det lidte tab.
Voldgiftsretten finder heller ikke, at R efter, at totalentrepriseaftalen i november 2011 var indgået, og R dermed var overgået fra at være totalrådgiver til at være bygherrerådgiver, har handlet ansvarspådragende. R har således ikke i forbindelse med sin granskning af hovedprojektet i april 2012, der havde til formål at påse, at bygherren fik det, der var aftalt med totalentreprenøren, haft nogen pligt til at advare mod den valgte ikke-ventilerede løsning. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at R har begået fejl i forbindelse med denoverordnede tilsynsforpligtelse, som opgaven som bygherrerådgiver indebar.
Voldgiftsretten tager herefter R’s påstand om frifindelse til følge.
Efter sagens udfald skal TE betale sagsomkostninger til Byggeskadefonden med 462.509,84 kr.
Af beløbetvedrører 250.000 kr. udgifter til advokatbistand. Beløbet indeholder moms, da Byggeskadefonden ikke er momsregistreret. Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi, omfang og forløb, herunder at hovedforhandlingen varede 3 dage, og at der har været et omfattende syn og skøn.
Den øvrige del af beløbet vedrører Byggeskadefondens udgifter til syn og skøn. Voldgiftsnævnet har oplyst, at Byggeskadefonden frem til hovedforhandlingen har afholdt udgifter til syn og skøn på 189.719,28 kr. til syn og skøn. Hertil kommer de beløb på henholdsvis 13.290,56 kr. og 9.500 kr., som Byggeskadefonden foreløbig har afholdt i anledning af afhjemlingen af skønsmændene.
Ligeledes efter sagens udfald skal Byggeskadefonden betale sagsomkostninger til R med 226.908,60 kr.
Af beløbet vedrører 185.000 kr. udgifter til advokatbistand. Beløbet er uden moms, da R er momsregistreret. Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens værdi, omfang og forløb, herunder at hovedforhandlingen varede 3 dage, og at der har været et omfattende syn og skøn, hvor R, der først blev adciteret den 4. januar 2017, dog ikke var involveret i skønsforretningen den 20. december 2016.
Den øvrige del af beløbet vedrører R’s udgifter til syn og skøn, der ifølge Voldgiftsnævnet oplysninger udgør 41.908,60 kr.
Efter sagens udfald og forløb skal ingen part i øvrigt betale sagsomkostninger til nogen anden part.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal efter sagens udfald betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.