UGD 2021.12.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo august 2020, og omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en underentreprenør (UE), er forpligtet til at betale forceringsomkostninger. Under-underentreprenør (UUE) havde alene aftalt forcering med hovedentreprenøren (HE), hvorfor UE ikke havde været bekendt med dette.
HE havde antaget UE til at udføre en el-entreprise ved ombygningen af en skole. UE havde derefter antaget UUE til at levere og montere en elevator i forbindelse hermed.
Efter HE’s konkurs opstod der mellem UUE og UE tvist, om deres økonomiske mellemværende, herunder om ventetid og forcering.
UUE og UE havde vedtaget AB 92.
UUE påstod, at UE skulle betale ca. 170.000 kr. til UUE for bl.a. forceringsomkostninger og ventetid. UE’s påstand heroverfor var frifindelse.
UUE gjorde gældende, at forcering var blevet drøftet på et møde med både HE og UE, hvorfor UE måtte være indforstået med forceringen. UE forklarede, at det ikke blev aftalt, at han skulle have fakturaerne så han kunne beregne et tillæg overfor HE, hvorfor UE påstod, at han ikke var indforstået med forceringen.
Voldgiftsretten
Indledningsvist tog voldgiftsretten stilling til spørgsmålet om betaling for ventetid den 13. marts 2019, da elevatorskakten ikke var klar til aftalt tid.
I UUE’s ordrebekræftelse var der angivet en leveringstid på ca. 10 uger fra tidspunktet for godkendt tegning. Der forelå dog ikke nogen skriftlig dokumentation på hvornår en godkendt tegning forelå, og heller ikke en nærmere præciseret tidsplan for arbejdets udførelse. Tidsplanen var således kun foreløbig og derfor ikke bindende.
HE forklarede, at årsagen til, at HE gik i direkte dialog med UUE om ventetid og forcering var, at elevatorleverancen var meget problemfyldt, og det var svært at tale med elevatorfirmaets folk. HE accepterede derfor kravene fra UUE, hvilket UE ikke var involveret i.
Voldgiftsretten lagde herefter UE’s forklaring til grund, at UE ikke var involveret i aftalen mellem HE og UUE, om påbegyndelsen af montage af elevatoren den 13. marts 2019, som indebar en fravigelse af den foreløbige tidsplan. UE var derfor ikke forpligtet af HE’s tilsagn om, at arbejdet kunne begynde den 13. marts, hvorfor UE ikke skulle betale for ventetid.
Voldgiftsretten tog herefter stilling til, om UE skulle betale forceringsomkostninger.
Voldgiftsretten lagde i sin vurdering vægt på, at ”Kravet om forcering var varslet i en mail af 8. februar 2019 fra UUE til bl.a. UE. Ved mail af 12. februar 2019 meddelte HE til UUE, at »vi er villige til at betale« for levering (…))” UE blev ikke orienteret om mailen den 12. februar.
UUE havde ikke godtgjort, at UE var indforstået med at skulle betale for ydelserne i aftalesedlerne, hvorfor UE blev frifundet.
Voldgiftsretten frifandt således UE for UUE’s krav om betaling for ventetid og forceringsomkostninger med henvisning til, at UE ikke var involveret i aftalen, som var indgået direkte mellem HE og UUE.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
UUE og HE kan ikke gå udenom UE og indgå en aftale om forcering eller ventetid, og forvente at kunne kræve betaling af UE senere, medmindre UE klart og tydeligt er gjort opmærksom på denne aftale. En part skal således involveres i den pågældende aftale og det skal godtgøres at denne part er indforstået med vilkårene.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2020.842 / C-15336
#ugensdom #entrepriseret #forcering
-0O0-
Under-under entrepenør UUE (advokat Martin Gräs Lind) mod Underentreprenør UE (advokat Preben Meinecke-Søes)
1. Indledning
Der er mellem klageren, under-underentreprenør UUE (herefter UUE) og indklagede, underentreprenør UE (herefter UE) opstået tvist om parternes økonomiske mellemværende i forbindelse med UUE’s levering og montering af en elevator i … Skole, København.
Hovedentreprenør for arbejderne på skolebygningen var HE A/S, der havde antaget UE til at udføre el-entreprisen. UUE var underentreprenører for UE. HE A/S blev taget under konkursbehandling ved dekret af 23 Juli 2019.
Det er mellem UUE og UE aftalt, at AB 92 er gældende.
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med landsdommer Henrik Gunst Andersen som eneste voldgiftsdommer.
2. Påstande og hovedforhandling
UUE har nedlagt påstand om, at UE tilpligtes at betale til UUE 171.356,90 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 19. december 2019.
UE har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagen er hovedforhandlet den 10. august 2020 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af A (UUE), C (UE), D (tidl. UUE) og F (tidl. HE A/S).
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokumenterne.
3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Faktura 17161 og 171622
Kravet ifølge faktura 17161 omhandler betaling for ventetid den 13. marts 2019 med henvisning til, at elevatorskakten ikke var klar til aftalt tid til udførelse af montage af elevator.
Kravet ifølge faktura 17162 omhandler forceringsomkostninger.
Leveringstiden var i UUE’s ordrebekræftelse angivet til ca. 10 uger fra tidspunktet for godkendt tegning. Det er ikke skriftligt materiale, der dokumenterer, hvornår der forelå godkendt tegning.
Der blev ikke udarbejdet en tidsplan, som nærmere angav tidspunkterne for de enkelte aktiviteters udførelse, idet den såkaldte tentative plan, som var beskrevet af A (fra UUE) i en mail af 13. februar 2019, ikke kan anses for en bindende kontraktstidsplan. Der er herved lagt vægt på, at planen var benævnt som tentativ og dermed foreløbig, og at den ikke angav præcise datoer for flere af delmålene, foruden at den var gjort betinget af en afklaring af udestående spørgsmål, som kunne ændre planen. Montagestart var planlagt til den 25. marts 2018.
A (fra UUE) har forklaret, at C (fra UE) og folk fra HE A/S deltog i et møde, hvor det blev drøftet, at det var nødvendigt at forcere. Det blev ikke sagt, at udgiften skulle gå uden om UE. Der er indgået en serviceaftale med bygherren efter byggeriets aflevering, som intet har med denne sag at gøre.
D (tidl. hos UUE) har … forklaret, at der var vanskeligheder med at indpasse elevatoren i det skaktrum, der stod færdigt i midten af 2018. Bygherrens rådgiver var skyld i, at det var vanskeligt at få fastlagt, hvordan elevatoren og skakten skulle tilpasses. Det tog lang tid at få målene fastlagt, og da det var sket, opstod der problemer med placeringen af teknikskabet. Det var meget vanskeligt at få en dialog med UE om entreprisens udførelse, men det blev løst ved at tale med byggelederen.
C (fra UE) har forklaret, at han var i dialog med ansatte hos HE A/S, der tilkendegav, at HE A/S ville betale UUE for at få elevatoren leveret til tiden. Det blev ikke aftalt, at han skulle have fakturaerne, og dermed at han kunne beregne sig et tillæg over for HE A/S. Han har først set aftalesedlerne fra UUE i april eller maj måned 2019. Hans firma har været indkaldt til en aflevering sammen med bygherren. Han er bekendt med, at elevatoren ikke har været funktionsdygtig. Der har også været problemer med funktionaliteten i forhold til ABA-anlægget.
F (tidl. hos HE) har forklaret, at HE A/S blev presset af UUE, da aftalen om betaling for ventetid og aftalen om forcering blev indgået, da bygherren ville kræve betydelige dagbodsbeløb betalt af HE, hvis byggeriet ikke var færdigt senest den 29. juni 2019, hvor der skulle afleveres til bygherren. Bygherren krævede, at arbejderne reelt var færdige den 29. maj, således at der var en måned til rådighed til at udbedre eventuelle mangler. Elevatorleverancen var meget problemfyldt, og det var vanskeligt at tale med elevatorfirmaets folk. Dette var baggrunden for, at HE A/S gik i direkte dialog med UUE om ventetid og forcering og herunder accepterede kravene fra UUE. UE var ikke involveret heri. Elevatorskakten stod færdig allerede i sommeren 2018.
Voldgiftsretten lægger til grund, at UUE ikke involverede UE i den aftale, som blev indgået mellem HE A/S og UUE om påbegyndelse af montage af elevatoren den 13. marts 2019, der indebar en fravigelse af den tidligere udsendte tentative tidsplan.
UE er derfor ikke blevet forpligtet af HE A/S’ tilsagn om, at arbejdet kunne påbegyndes den 13. marts 2019, og skal derfor ikke betale for ventetid.
Kravet om forcering var varslet i en mail af 8. februar 2019 fra UUE til bl.a. UE. Ved mail af 12. februar 2019 meddelte HE A/S til UUE, at »vi er villig til at betale …« for levering i uge 17/18 (23. april til 3. maj 2019).
UE modtog ikke orientering om mailen af 12. februar 2019 fra HE A/S til UUE. UE havde således ikke anledning til at reagere over for HE A/S’ disposition.
UUE har derfor ikke godtgjort, at UE har været indforstået med, at UE skulle betale for de ydelser, som er omhandlet i de to aftalesedler.
Negotium gestio-synspunkter forstået således, at UUE handlede i UE’s interesse og reddede dennes forretning fra forsinkelse, kan ikke begrunde kravene, allerede fordi UUE ikke har godtgjort, at der forelå forhold, som kunne begrunde en tidsfristforlængelse i forhold til en fastlagt tidsplan.
UE frifindes derfor for betaling af de to fakturabeløb.
Faktura 17216
Kravet er angivet til at vedrøre fjernelse af kasser fra byggepladsen ifølge aftale på mail med …/HE.
Det er ikke godtgjort af UUE, at den omhandlede ydelse har relation til UE, hvorfor kravet ikke tages til følge.
Faktura 17579
Kravet omhandler arbejde udført den 4. juli 2019. Det er anført, at »de to sidekarme ved tilsætning havde været limet fast og montøren kunne se, at de var brækket fri«.
Det lægges til grund, at arbejdet er udført efter bygherrens ibrugtagning af bygningen.
C (fra UE) har benægtet, at han har bestilt arbejdet, således som det er anført i fakturateksten.
UUE har på den anførte baggrund ikke godtgjort, at kravet kan rettes mod UE.
Rente vedr. faktura 17142
Kravet omhandler et rentebeløb som følge af ikke rettidigbetaling af faktura 17142 af 29. marts 2019, der er et restbeløb i forhold til entreprisesummen.
Opkrævning af ratebetaling af entreprisesummen må antages at være baseret på bestemmelsen i Standardforbehold for levering og montering af elevatorer punkt 6. Der kan ske opkrævning af de sidste 10 procent af entreprisesummen, når nærmere angivne betingelser er opfyldt.
Da der ikke var sket aflevering af entreprisen den 29. marts 2019, kunne der tidligst opkræves 1 måned efter montagens afslutning.
Der er ikke ført bevis af UUE for, at kablet til ABA-anlægget, som skulle tilsluttes elevatorens styresystem, ikke var trukket af UE. Det lægges således til grund, at UUE skulle have reklameret over for UE, såfremt det ikke var muligt at konstatere kablets tilstedeværelse ved elevatorskakten.
Da montagen ikke kan anses for afsluttet, før der var sket tilslutning til ABA-anlægget, hvilket ifølge en mail af 24. maj 2019 fra UUE ville ske den 27. maj 2019, har det ikke været berettiget at afkræve afsluttende betaling ved fakturaen af 29. marts 2019.
Den »afleveringsforretning«, som fandt sted den 3. maj 2019, og som UE ikke var indkaldt til, har ikke nogen relevans for sagen. Afleveringen involverede heller ikke bygherren, hvilket ses af den håndskrevne bemærkning om forbehold for bygherrens kommentarer, som medarbejderen hos HE A/S anførte.
Rentebeløbet kan derfor ikke kræves betalt.
Betaling af 67.50,31 kr. (faktura 17243)
UE har tilbageholdt betalingen af 67.560,31 kr. med henvisning til, at bygherren ikke har villet tage stilling til, om der er grundlag for fremsættelse af et mangelskrav over for UE med relation til elevatoren.
Da UE ikke har godtgjort, at der er mangler ved elevatoren og relaterede ydelser, er UE forpligtet til at betale det krævede beløb.
Den omstændighed, at bygherren har indgået aftale med UUE efter byggeriets ibrugtagning om betaling af forskellige ydelser med relation til elevatoren kan ikke føre til et andet resultat.
Sagsomkostninger
Efter sagens forløb og udfald skal UE betale 28.000 kr. (ekskl. moms) til UUE til dækning af udgiften til advokatbistand.
Udgiften til voldgiftsrettens behandling af sagen skal betales af UUE og UE med halvdelen hver.