Dommen er afsagt af Vestre Landsret primo maj 2013 og angår spørgsmålet om, hvorvidt AB 92 kan anses for vedtaget.
I en sag mellem en hovedentreprenør (HE) og en underentreprenør (UE), nedlagde UE påstand om HE’s betaling af godt 240.000 kr., grundet HE’s manglende betaling af det af UE udførte arbejde. HE nedlagde påstand om afvisning/frifindelse, da HE mente, at AB 92 var vedtaget og sagen derfor i medfør af AB 92 § 47 skulle behandles ved Voldgiftsretten.
Kontrakten
HE fremsendte ved mail af den 18. maj 2011 et af HE underskrevet udkast til kontrakt til UE. UE svarede senere samme dag med ordene ”… tak for kontrakt …”. UE underskrev imidlertid ikke kontrakten.
Under sagen gjorde UE gældende, at grunden til de ikke havde underskrevet kontrakten, var fordi der var uenighed om indholdet. Dette bestred HE og anførte, at kontrakten netop afspejlede den aftale, parterne havde indgået og at UE ikke specifikt havde bestridt indholdet af entreprisekontrakten.
Garantien
Den 26. maj 2012 stillede et pengeinstitut garanti overfor HE i henhold til AB 92 på foranledning af UE. Garantien var i overensstemmelse med ordlyden af kontrakten, i medfør af AB 92 § 6, stk. 7.
HE anførte, at det efter deres opfattelse var et afgørende moment, at UE havde stillet denne garanti. Heroverfor mente UE ikke, at denne bevirkede, at der var aftalt AB 92 mellem parterne, da der alene var henvist til specifikke bestemmelser i AB 92, som vedrørte garantien.
Fakturaerne
UE udførte arbejdet. Det fremgik undertiden af nogle underliggende bilag til fakturaerne fra UE til HE, at der ud for ”For nærværende aftale gælder i øvrigt følgende grundlag”, var sat kryds i boksen ”Entrepriseaftale eller andet skriftligt grundlag”. Samtidig var der ud for ”betalingsbetingelser” sat kryds ved ”AB 92”.
HE anførte overordnet set, at der i forhold til vedtagelsen af AB 92 ikke eksisterer et skriftlighedskrav, og at de samlede omstændigheder under sagen dokumenterede, at der var indgået en entrepriseaftale, indeholdende en voldgiftsklausul.
Byretten
Det var byrettens opfattelse, at parterne i det hele havde ageret ud fra en forudsætning om, at AB 92 var aftalt. Retten fandt derfor ikke grundlag for indskrænke anvendelsen af AB 92, hvorfor sagen, som anført af HE, skulle afgøres ved voldgift. Byretten afviste dermed sagen efter voldgiftslovens § 1, stk. 1.
Landsretten
Landsretten lagde indledningsvist vægt på, at UE’s synspunkt om, at de skulle have protesteret mod indholdet af kontrakten, ikke støttedes af de fremlagde dokumenter. Derefter lagde de vægt på, at det af den nævnte garanti fremgik, at tvister mellem garanten og bygherren med visse undtagelser skulle afgøres ved voldgift i henhold til AB 92 §§ 45 og 47. Afslutningsvist lagde de vægt på de underliggende bilag til fakturaerne. Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom og lagde til grund, at HE med føje havde haft grund til at gå ud fra, at AB 92 i det hele var aftalt mellem parterne og afviste derfor sagen fra domstolene, jf. voldgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 4, samt AB 92 § 47.
Hvad kan vi lære af denne dom?
Som udgangspunkt gælder AB 92 kun, hvis det er aftalt mellem parterne. Det bemærkes i nærværende dom, at underentreprenøren ikke havde underskrevet den fremsendte entrepriseaftale.
Hvordan kan det så være, at entrepriseaftalen, og dermed AB 92, anses for indgået?
Underentreprenøren fremførte under sagen, at de ikke havde underskrevet entrepriseaftalen, da de var uenige i indholdet af denne. De havde imidlertid ved mail, samme dag som modtagelsen af entreprisekontrakten, skrevet ”…tak for kontrakten…” uden efterfølgende at have protesteret.
Af byrettens begrundelse for sagens afvisning, fandtes der således ikke grundlag for at indskrænke anvendelsen af AB 92, mens Landsretten lagde til grund, at underentreprenørens protest mod indholdet af kontrakten, ikke kunne støttes af de fremlagte dokumenter.
Det må derfor konstateres, at det er vigtigt at reagere og specifikt reklamere, såfremt man er uenig i indholdet af den foreliggende entreprisekontrakt og i øvrigt ikke mener, at AB-regelsættet skal vedtages.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2013.521 / anke 8 i afd. B-3333-12
-oOo-
Dommen i fuld længde
Hovedgaard Entreprenørforretning ApS (adv. Morten Bünemann Dalsgaard, Horsens) mod Juul & Nielsen Vest A/S (adv. Mads Roikjer, København).
(Marie S. Mikkelsen, Karen Foldager og Nikolaj Aarø-Hansen).
Sagens baggrund og parternes påstande:
Under denne sag, der er modtaget i retten i Århus den 26. april 2012, har sagsøgeren, Hovedgård Entreprenørforretning ApS, påstået sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, dømt til at betale sagsøgeren 241.063,13 kr. med rente 2 % pr. løbende måned af 13.950,00 kr. fra den 30. november 2011 til den 30. december 2011, af 164.950,00 kr. fra den 30. december 2011 til den 30. januar 2012, af 209.813,13 kr. fra den 30. januar 2012 til den 30. marts 2012 og af 241.063,13 kr. fra den 30. marts 2012.
Beløbet angives at skyldes manglende betaling af det af sagsøgeren udførte arbejde i henhold til faktura nr. 1679, 1718 og 1737, samt belægningsarbejde i henhold til faktura nr. 1768, i relation til den mellem parterne indgåede entrepriseaftale.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Da sagsøgte skønt lovligt opfordret ikke har svaret i sagen, afsiges der dom efter sagsøgerens påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, med renter og sagsomkostninger som nedenfor anført.
Sagsomkostningerne er fastsat således, at 3.050,00 kr. dækker retsafgiften, og 5.540,00 kr. dækker udgiften til advokatbistand.
Sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, skal inden 14 dage til sagsøgeren, Hovedgård Entreprenørforretning ApS, betale 241.063,13 kr. med rente 2 % pr. løbende måned af 13.950,00 kr. fra den 30. november 2011 til den 30. december 2011, af 164.950,00 kr. fra den 30. december 2011 til den 30. januar 2012, af 209.813,13 kr. fra den 30. januar 2012 til den 30. marts 2012 og af 241.063,13 kr. fra den 30. marts 2012, samt sagens omkostninger med 8.590,00 kr.
Retten har den 30. oktober 2012 besluttet, at sagen i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1, begrænses til at angå spørgsmålet, om sagen skal fortsætte ved Retten i Århus, eller om sagen skal afvises.
Retten besluttede samtidig – efter anmodning fra parterne – i medfør af retsplejelovens § 363, stk. 1, at spørgsmålet skal afgøres uden mundtlig hovedforhandling.
Parternes påstande:
Sagsøgeren, Hovedgård Entreprenørforretning ApS, har nedlagt påstand om, at sagen skal fortsætte ved Retten i Århus.
Sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, har nedlagt påstand om, at sagen skal afvises, således at sagsøgte Juul & Nielsen Vest A/S skal frifindes.
Oplysningerne i sagen:
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, blev den 18. juni 2012 dømt som udebleven.
Sagen blev – mod sikkerhedsstillelse – genoptaget.
Parternes synspunkter:
Under genoptagelsen af sagen har sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, nedlagt påstand om afvisning/frifindelse og har til støtte herfor anført blandet andet:
At den som sagens bilag 1 fremlagte entreprisekontrakt danner baggrund for parternes aftale. Som sagens bilag A fremlægges mail fra sagsøgte af den 18. maj 2011, hvilken mail ligeledes indeholder svar fra sagsøger, hvor man bekræfter modtagelsen af kontrakten. Det er efter sagsøgtes opfattelse ikke korrekt, at man ikke kunne blive enige om indholdet. Tværtimod afspejler entreprisekontrakten den aftale, parterne indgik.
Efterfølgende udstedte sagsøger den i kontrakten forudsatte entreprenørgaranti (bilag B).
Sagsøgte gør således gældende, at sagens bilag 1 er gældende, og at der i denne forbindelse er aftalt AB 92 og dermed voldgift. Allerede af denne grund bør sagsøgte frifindes for den nedlagte påstand.
Sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, har til støtte for afvisningspåstanden yderligere anført, at der efter sagsøgtes opfattelse i det hele er ageret efter den som sagens bilag 1 fremlagte entreprisekontrakt, uagtet at denne ikke bærer sagsøgers underskrift.
Der er stillet garanti i overensstemmelse med entreprisekontrakten, og der er arbejdet efter entreprisekontrakten og faktureret efter entreprisekontrakten.
Det er efter sagsøgtes opfattelse et afgørende moment, at sagsøger herudover har stillet entreprenørgaranti, jf. entreprisekontraktens ordlyd, i medfør af AB 92 § 6, stk. 7. Det vil efter sagsøgtes opfattelse, da denne sag tillige vedrører fejl og mangler samt spørgsmål om entreprisens omfang, medføre et haltende retsforhold, såfremt entreprenørgarantien skal behandles efter AB 92 § 6, stk. 7, jf. § 46, og den resterende del af entreprisen efter almindelige obligationsretlige grundsætninger.
Overordnet set er der ikke et skriftlighedskrav i forhold til vedtagelsen af AB 92, og de samlede omstændigheder dokumenterer efter sagsøgtes opfattelse, at der er indgået en entrepriseaftale, indeholdende en voldgiftsklausul. Kontrakten er, som det fremgår af sagens bilag 1, sendt frem til sagsøger, uden at sagsøger specifikt bestrider indholdet af entreprisekontrakten, hverken før eller siden.
Sagsøgeren, Hovedgård Entreprenørforretning ApS, har til støtte for påstanden om, at sagen skal fortsætte ved Retten i Århus bl.a. gjort følgende anbringender gældende:
At entreprisekontrakten, jf. bilag 1, ikke er accepteret af Hovedgård Entreprenørforretning ApS.
Hovedgård Entreprenørforretning ApS har således ikke accepteret, at tvister udledt af efterfølgende udført entreprisearbejde, herunder at nærværende sag, skal behandles ved Voldgiftsnævnet.
Hovedgård Entreprenørforretning ApS var netop ikke enige med Juul & Nielsen Vest A/S om indholdet af kontrakten, hvorfor denne aldrig blev underskrevet.
Der er stillet en entreprenørgaranti af Hovedgård Entreprenørforretning ApS, jf. bilag B.
Den stillede entreprenørgaranti bevirker ligeledes ikke, at der er aftalt AB 92 mellem parterne, jf. synspunktet i U.1996B.145. Der er alene henvist til specifikke bestemmelser i AB 92, som vedrører garantien.
Det er ikke godtgjort af Juul & Nielsen Vest A/S, at der skulle være indgået en voldgiftsaftale mellem parterne.
Nærværende sag skal således fortsætte ved byretten i Århus.
Rettens begrundelse og afgørelse:
Efter det foreliggende er det rettens opfattelse, at parterne i det hele har ageret som om/ud fra en forudsætning om, at AB 92 var aftalt.
På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at indskrænke anvendelsen af AB 92, og sagen skal derfor, som det er gjort gældende af Juul & Nielsen Vest A/S, afgøres ved voldgift.
Efter voldgiftslovens § 1, stk. 1, skal sagen derfor afvises – efter/i overensstemmelse med sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S’ påstand herom.
Retten tager derfor afvisningspåstanden til følge.
Som følge heraf ophæves den tidligere afsagte udeblivelsesdom af 18. juni 2012.
Angående sagsomkostningerne:
Sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, er den i forhold til sagsomkostninger vindende part, og det beløb på 8.590 kr., som Juul & Nielsen Vest A/S indbetalte for at få sagen genoptaget, skal derfor tilbagebetales til Juul & Nielsen Vest A/S.
Sagsøgeren, Hovedgård Entreprenørforretning ApS, skal som den tabende part erstatte sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S’ udgift til advokatbistand med 10.000 kr. ekskl. moms. Juul & Nielsen Vest A/S er momsregistreret.
Retten har lagt vægt på sagens resultat og på forberedelsens omfang.
Sagen afvises, og udeblivelsesdommen over sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S, af 18. juni 2012 ophæves.
Sagsøgeren, Hovedgård Entreprenørforening ApS, skal inden 14 dage betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Juul & Nielsen Vest A/S.
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8a.
Retten i Århus har den 18. december 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 13-895/2012).
Påstande:
For landsretten har appellanten, Hovedgård Entreprenørforretning ApS, påstået byrettens dom ophævet og sagen hjemvist til fortsat behandling ved byretten.
Indstævnte, Juul & Nielsen Vest A/S, har påstået dommen stadfæstet.
Sagen er i medfør af retsplejelovens § 387 behandlet uden mundtlig forhandling.
Parternes anbringender:
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Hovedgård Entreprenørforretning ApS har herudover navnlig gjort gældende, at en entrepriseaftale efter AB 92 § 4 skal indgås skriftligt, at Hovedgård Entreprenørforretning ApS mundtligt har tilkendegivet over for Juul & Nielsen Vest A/S, at man ikke kunne godkende det fremlagte kontraktudkast, at Hovedgård Entreprenørforretning ApS ikke har faktureret i overensstemmelse med reglerne i AB 92 og heller ikke i øvrigt har handlet i henhold til disse regler. Hovedgård Entreprenørforretning ApS har på intet tidspunkt anerkendt, at AB 92 var aftalt i sagen.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Det fremlagte udkast til entreprisekontrakt mellem Juul & Nielsen Vest A/S som hovedentreprenør og Hovedgård Entreprenørforretning ApS angår »udførelse af jord, kloak og belægningsarbejdet samt nedbrydning i forbindelse med til- og ombygning af Malling Skole og klub, hhv. Lundshøjgårdsvej og Ajstrupvej 49, 8340 Malling.« Det fremgår af udkastet, at AB 92 skulle være en del af parternes aftalegrundlag, og at underentreprenøren i henhold til AB 92 § 6 skulle stille sikkerhed på 15 % af entreprisesummen uden moms, hvilket beløb blev opgjort til 217.500 kr.
Udkastet blev ved mail af 18. maj 2011 sendt i underskrevet stand fra Juul & Nielsen Vest A/S til Hovedgård Entreprenørforretning ApS. Hovedgård Entreprenørforretning ApS’ synspunkt om, at denne virksomhed skulle have protesteret mod indholdet af det fremsendte kontraktudkast, støttes ikke af de fremlagte dokumenter. Derimod fremgår det, at Hovedgård Entreprenørforretning ApS i en mail senere samme dag svarede Juul & Nielsen Vest A/S med »… tak for kontrakt …«.
Sparekassen Østjylland har i et brev, der er udskrevet den 26. maj 2011 på foranledning af Hovedgård Entreprenørforretning ApS over for Juul & Nielsen Vest A/S stillet garanti for betaling af et beløb indtil i alt 217.500 kr. til sikkerhed for »entrepricekontrakt« om »udførelse af jord, kloak og belægningsarbejde i forbindelse med til- og ombygning af Malling Skole og Klub, hhv. Lundhøjgårdsvej 19 og Ajstrupvej 49, 8340 Malling«. Det fremgår videre blandt andet, at den nævnte garanti er stillet i medfør af AB 92, § 6, at den nedskrives og ophører efter regler i AB 92, og at tvister mellem garanten og bygherren med visse undtagelser skal afgøres ved voldgift i henhold til AB 92 §§ 45 og 47.
Hovedgård Entreprenørforretning ApS har som bilag 5 fremlagt en række fakturaer udstedt til Juul & Nielsen Vest A/S vedrørende »Projekt Malling Skole«. Af nogle underliggende bilag med overskriften »Aftaleseddel« er ud for »For nærværende aftaler gælder i øvrigt følgende grundlag« sat kryds i »Entrepriseaftale eller andet skriftligt grundlag«, og ud for »betalingsbetingelser« er der sat kryds i »AB 92«.
Det tiltrædes på den baggrund, at det er lagt til grund, at Juul & Nielsen Vest A/S med føje har kunnet gå ud fra, at AB 92 i det hele har været aftalt mellem parterne. Det, Hovedgård Entreprenørforretning ApS i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.
Herefter tiltræder landsretten, at sagen er afvist fra domstolene, jf. voldgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 4, samt AB 92 § 47.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald, forløb og omfang skal Hovedgård Entreprenørforretning ApS betale sagsomkostninger for landsretten til Juul & Nielsen Vest A/S med 10.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet er uden moms, da Juul & Nielsen Vest A/S er momsregistreret.
Byrettens dom stadfæstes.
Hovedgård Entreprenørforretning ApS skal betale sagens omkostninger for landsretten til Juul & Nielsen Vest A/S med 10.000 kr.
Sagsomkostningerne, der skal betales inden 14 dage, forrentes efter rentelovens § 8 a.