(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

Denne kendelse er afsagt af Voldgiftsretten ultimo december 2017 og drejer sig om en tvist, der var opstået mellem totalrådgiver (TR) og garant (G). G havde stillet garanti for et byggeri med totalentreprenør (TE), hvor TR havde været rådgiver. Tvisten vedrørte betaling af erstatning af udgifter til udbedring af en mangel ved et solskoddesystem, som havde opstået i forbindelse med det pågældende byggeri.

Spørgsmålet var, om TR’s rådgivningsansvar omfattede solskoddesystemet, og om TR således var erstat-ningsansvarlig overfor G.

Det skal bemærkes, at TE i mellemtiden var gået konkurs, hvorfor G havde en interesse i at rejse et krav mod TR, idet G højst sandsynligt ikke ville få meget ud af at rejse et krav mod TE.

Voldgiftsretten startede med at fastslå nogle faktiske omstændigheder. Først og fremmest blev det gjort klart, at manglen vedrørte de anvendte motorer til solskoddesystemet.

Herudover blev det fastslået, at totalrådgivningsaftalen mellem TE og TR i byggeprojektet bestod af al projek-tering samt teknisk rådgivning og bistand. ABR 89 dannede i øvrigt grundlag for aftalen. Dog blev det aftalt, at TE skulle sørge for al leverandørprojektering.

TE indgik herefter aftale med en underentreprenør (UE) om levering af solskoddesystemet, herunder motorer.

I underentrepriseaftalen, blev parterne enige om, at UE skulle være ansvarlig for projekteringen, og at TR var ansvarlig for gennemsyn af projektet.

Spørgsmålet var, hvorvidt TR havde et ansvar for den efterfølgende mangel.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten fastslog, at det var aftalt mellem parterne, at TE eller den underentreprenør/leverandør, som TE måtte overdrage opgaven til, stod for solskoddesystemet. Det vil således sige, at UE havde ansvaret for at projektere solskoddesystemet, herunder levere og montere – med TE som projektleder. Retten fandt ikke, at TR’s indblanding i møder mv., havde medført at ansvaret var overgået til TR. Dette understøttes endvidere af skønsmandens vurdering vedrørende, at det er normalt forekommende, at facadeleverandøren detailprojek-terer det endelige system. Derudover blev det af retten fastslået, at der ikke foreligger en norm eller kytume inden for branchen i henhold til, hvorvidt det er påkrævet, at en totalrådgiver skal have faglig viden omkring motorer. Det var derfor ikke ansvarspådragende, at TR ikke rådgav eller undersøgte UE’s valg af motorer.

Voldgiftsretten vurderede, at der ikke var tale om et udviklingsprojekt, der stillede særlige krav til TR’s rådgiv-ning, som det i retten var gjort gældende af G.
Voldgiftsretten fastslog derfor, at UE var ansvarlig for manglen ved motorerne, hvorfor TR blev frifundet for G’s påstand.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Selvom du som rådgiver påtager dig totalrådgivning, så er det ikke alt, du er påkrævet at skulle have faglig kendskab til. Begrænsning af ansvaret i denne situation var stærkt understøttet af en aftale, hvor leverandør-projektering var givet til totalentreprenøren. Dog tyder kendelsens resultat på, at hvis projekteringen (her ved-rørende motorerne) havde været omfattet af, hvad man i almindelighed anser som totalrådgivning, så kunne TR have endt med ansvaret.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2018.285 / Sag nr. C-13750.

 

-0O0-

 

Kendelse i fuld længde

Garant G (advokat Niels Søby) mod Totalrådgiver TR (advokat Jan Presfeldt)

  1. Indledning

Mellem klageren, garant G, og indklagede, totalrådgiver TR, er der opstået en tvist om betaling af erstatning af udgifter til udbedring af mangler ved solskoddesystemet på – – -‘s kontorbygninger i – – -.

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af ingeniør Lars G. Jørgensen, projektchef Jimmi Hedegaard Nielsen og landsdommer Ole Dybdahl, med sidstnævnte som formand.

  1. Påstande og hovedforhandling

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede til klageren skal betale 11.045.634 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra den 5. juli 2016 samt sagsomkostninger vedrørende syn og skøn og advokatomkostninger i forbindelse hermed.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb, med procesrente fra den 10. februar 2017.

Hovedforhandling har fundet sted den 30.-31. oktober og 1.-2. november 2017 i Voldgiftsnævnet, København V.

Tidligere projektchef for bygherre BH A, tidligere projektchef for totalentreprenør TE C, tidligere projektansvarlig og medejer af UE A/S D, tidligere projektleder hos TR A/S F, ingeniør I fra TR A/S, tidligere teknisk direktør hos TR A/S J og arkitekt hos [arkitektfirmaet] A/S K har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Skønsmændene, direktør Lars M. Larsen og civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen, er tillige blevet afhjemlet.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren.

  1. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

3.1. Parterne og projektet.

[BH’s byggeri] blev opført – – – i – – – i årene 2010-2013. BH var bygherre, TR A/S totalrådgiver med blandt andre arkitektfirmaet – – – som underrådgiver og TE A/S totalentreprenør. [Arkitektfirmaet] udarbejdede arkitektprojekt og opstillede de arkitektoniske krav til solskoddesystemet. UE A/S var leverandør af solskoddesystemet i totalentreprise. G var garantistiller for TE A/S og har som sådan efter TE’s konkurs i august 2013 betalt en forligsmæssig erstatning til BH for konstaterede fejl og mangler ved solskoddesystemet. Det er dette krav, som G indtaler i denne sag. Der er enighed om, at denne sag kun drejer sig om de anvendte motorer til solskoddesystemet.

Forud herfor, i 2008, havde – – – (sidenhen TR) i samarbejde med [arkitektfirmaet] i forbindelse med et begrænset udbud afgivet tilbud på at udføre projekteringen af BH og var blevet valgt til at udføre opgaven.

3.2. Om kontrakterne.

3.2.1. Totalrådgivningsaftalen er indgået mellem – – – og TR. Det fremgår af aftalens pkt. 2.1, at aftalen omfatter al projektering samt teknisk rådgivning og bistand som angivet i pkt. 4. Af pkt. 2.5 fremgår, at F er TR’s projekteringsleder. Af pkt. 3.1 og 3.2 fremgår, at blandt andet ABR 89 og Ydelsesbeskrivelser »Byggeri og Planlægning« fra 2006 danner grundlag for aftalen. Under pkt. 4 om totalrådgiverens ydelser er blandt andet henvist til ydelsesbeskrivelsens punkt 0.2 om totalrådgivning (i pkt. 4.1) samt punkt 3.4 og 3.5 om hovedprojekt og projektopfølgning (i pkt. 4.4).TR’s samlede honorar ifølge aftalens pkt. 8.1. udgør knap 38 mio. kr. ekskl. moms, heraf godt 12 mio. kr. ekskl. moms for hovedprojektet. Det er angivet, at honoraret indeholder alle udgifter til underrådgivere og alle udgifter til edb, cad og andre hjælpemidler. Det er i pkt. 12 bestemt, at TR skal tegne en projektansvarsforsikring med blandt andet en dækningssum på 30 mio. kr. for tingsskade. Aftalen er på forsiden dateret den 10. februar 2010, men er underskrevet af parterne den 10. marts 2010.

Af »- – -, Kommenteret ydelsesbeskrivelse« af 10. februar 2010, der er et bilag til totalrådgivningsaftalen, fremgår under pkt. 3 (3), at der kan forventes udbud på funktionskrav af ventilation, køling, sprinkling og automation.

3.2.2. Den 15. marts 2010 udsendte TR udbudsprojekt for – – – Etape 1, Udbudsdokument 10.0, Generel og teknisk beskrivelse. Af projektet fremgår blandt andet, at et byggeri i Belgien udgør reference for udformning af facade og individuel regulerbar udvendig solafskærmning.

Særligt om krav til projektering er det anført under 1.13 blandt andet:

»Totalentreprenøren skal sørge for, at al leverandørprojektering udføres sideløbende med Totalrådgiverens projektering eller i umiddelbar forlængelse heraf således, at alle leverandørprojekter foreligger i færdig udgave max. 3 mdr. efter Totalrådgiverens aflevering af hovedprojekt.«

Særligt om krav til levetider og materialevalg er det anført under pkt. 1.14:

»Bygningen skal generelt projekteres og udføres med en levetid på min. 50 år. Udvendige … installationer og udvendig solafskærmning dog med en min. levetid på 30 år.

I – – – skal materialevalget derfor ske med omtanke, da materialer skal være egnede til ekstra aggressivt havnært saltholdigt miljø. Der skal derfor tages særlige forholdsregler ved korrosionsbeskyttelse af udvendigt placerede stålemner, aluminiumsemner mm. Udvendigt stål skal korrosionsbeskyttes til klasse C5. …

Alle bygningsdele skal over hele levetiden bevare fuldt funktionsduelighed og udtryk. Enhver form for rustløbere eller anden misfarvning af udvendige overflader eller funktionssvigt af bygningsdele indenfor entreprenørens garantiperiode accepteres ikke.«

Under pkt. 1.18 om mockups er det anført blandt andet, at totalentreprenøren i sit tilbud skal indregne omkostninger til etablering af blandt andet en mockup af facaden med henblik på blandt andet, at korrektioner og kommentarer kan indarbejdes i projektet. En prøve er angivet at skulle omfatte blandt andet funktionen af skodder. Det er også angivet, at totalentreprenøren skal indregne omkostninger til tilpasning af mock-up’en indtil bygherrens endelige godkendelse af blandt andet materialer og installationer.

Under pkt. 1.19 om krav til særlige prøver er det anført blandt andet, at totalentreprenøren i sit tilbud skal indregne omkostninger til blandt andet fuldskalaforsøg i vindtunnel for lette facader inkl. udvendig solafskærmning. Det er også angivet blandt andet, at forsøget skal dokumenteres ved en rapport, der i sammenhæng med leverandørens projektmateriale dokumenterer, at facade og udvendig solafskærmning har fornøden bæreevne og opfylder de stillede funktionskrav.

Under pkt. 31 om ydervægge, komplettering er det anført blandt andet, at for generelle retningslinjer for de samlede facadearbejder henvises til generelt afsnit »nederst i denne bygningsdel.« Endvidere er anført, at der på facaden på niveau 1-5 skal monteres bevægelige skodder med motor som en »harmonikaløsning«. Skodderne skal i fuldt lukket tilstand stå helt plane i samme niveau som de faste skodder på bygningen og i fuldt åben tilstand vinkelret på facaden.

Under samme punkt er det under overskriften »Generelle retningslinier facadearbejde« anført blandt andet:

»De i tegningsmaterialet vedlagte skitser omhandlende facaden … er gældende for den arkitektoniske del/udseende og design af facaden. Vedr. facadeophæng og øvrige tekniske elementer kan den enkelte facadeentreprenør tilpasse til eget system under betingelse af at samtlige krav i funktionen er overholdt.

Facadeleverandør skal projektere og beregne den samlede facade inkl. samtlige ophængssystemer etc.«

Under overskriften »Kompleksiteter« er det videre anført:

»Bygningen er placeret i havnært aggressivt saltholdigt miljø, hvorfor alle beslag, motorer, fastgørelser inkl. skruer, bolte, mellemlægsskiver, møtrikker og øvrige facadedele udføres i rustfrit syrefast stål A4. Al udvendigt facadestål udføres i syrefast stål A4.«

Der er under sagen endvidere fremlagt et bilag vedrørende udbuddet dateret 18. maj 2010 vedrørende blandt andet leverandørprojekteringer. Bilaget refererer indledningsvist til blandt andet afsnit 4 i udbudsdokument 10.7, der ikke er fremlagt. Om et pkt. 4.10.1 om solafskærmning/mørklægning er det anført, at »Pkt. 4. Projektering erstattes med følgende: TR udarbejder hovedprojekt med omfang som anført i FRI & DANSKE ARK’s Ydelsesbeskrivelser afsnit 3.4.« Der er angiveligt henvist til dette bilag i den efterfølgende kontrakt med TE af 29. juni 2010, jf. netop nedenfor. Bilaget foreskriver i øvrigt leverandørprojektering for en række ydelser, herunder transportanlæg, anlæg for mobildækning og parabolrum, anlæg for porttelefon, ABA-anlæg m.v.

3.2.3. Den 29. juni 2010 indgik BH som bygherre en totalentrepriseaftale med TE. Af aftalens pkt. 7.3.3 fremgår blandt andet, at TE indtræder i stedet for BH i totalrådgivningsaftalen, hvilket allerede var forudsat i totalrådgivningsaftalen og i udbuddet af totalentreprisen af etape 1. Der foreligger et særskilt tillæg, der bekræfter skiftet fra BH til TE, men det eksemplar, der er på sagen, er ikke underskrevet.

3.2.4. Den 2. september 2010 indgik TE en underentreprisekontrakt med UE om at udføre som totalentreprise levering og montering af solafskærmning, herunder lodrette screens inkl. motorer, bevægelige faste skodder inkl. motorer, mørklægning og mockup for en kontraktsum på 17 mio. kr. Af kontraktens pkt. 2 fremgår blandt andet:

»Der er indgået projekteringsaftale mellem TE og TR – – – som totalrådgiver, inkl. dennes underrådgivere, som beskrevet i totalrådgivningsaftale. Entreprenøren [UE] er bekendt med rådgivningsaftalens indhold og omfang.

Projekteringsudgifter til rådgiverne vedrørende ydelser indeholdt i rådgivningsaftalen, afholdes af TE. Evt. udgifter herudover til projektering, der vedrører entreprenørens totalentreprise, betales af entreprenøren.

Entreprenøren arbejder sammen med rådgiveren TR og [arkitektfirmaet] om en optimering af projektet, hvor entreprenøren i den forbindelse skal levere nødvendige rettidige oplysninger til rådgiverne / TE og deltage i nødvendige møder med rådgiverne, TE og – – – Kommune.

Entreprenøren deltager i / indgår på lige vilkår med øvrige rådgivere, herunder deltagelse i møder, håndtering af tegninger via Byggeweb m.v.

Projekteringsledelsen udføres af TE.«

Af kontraktens pkt. 3 om aftalegrundlag fremgår, at blandt andet et skema vedrørende »Vejledende ansvars- og fordelingsliste projektering, dateret 13.08.2010« er grundlag for entreprisen. Af skemaet, der er udarbejdet af TE og omfatter en række underentrepriser, fremgår en angivelse af »Solafskærmning, funktionsudbud«. Ved »Projekt, solafskærmning« er der sat kryds for »hovedansvarlig (tovholder)« ved »UE-Projektering /Samspil«, mens TR ved [arkitektfirmaet] er anført som »hovedansvarlig (tovholder)« ved »Gennemsyn af projekt, solafskærmning.« Af pkt. 9 i kontrakten fremgår blandt andet, at UE har tegnet en erhvervsansvarsforsikring med en dækningssum på 10 mio. kr. for forsikringsåret 2010. Af pkt. 10 fremgår blandt andet, at UE fremsender arbejdstegninger til gennemgang hos rådgiverne og TE, og at denne procedure ikke ændrer på entreprenørens ansvar for entreprisen.

TE havde den 13. august 2010 indgået en tilsvarende aftale med – – – A/S om levering og montering af facader m.v.

På en »KS Audit checklist« af 29. september 2010 har [arkitektfirmaet] anført, at arkitektfirmaet ser det som en stor risiko, at der er lavet en delt facadeentreprise med en facadeleverandør og en skoddeleverandør.

3.2.5. Den 21. september 2010 udarbejdede – – – fra TE et notat om projektering af facadeskodder på BH. Omkostningen herved er opgjort til godt 600.000 kr. Den 24. september 2010 meddelte D fra UE, at han accepterede tilbuddet »om projektering til færdigt projekt alt inkl.« På et byggemøde herefter, givetvis den 1. oktober 2010, orienterede TE om, at TE fremover ville varetage ansvaret for at modellere og tegne solafskærmningssystemet.

3.3. Supplerende om aftaleforholdet mellem parterne.

Den 18. januar 2011 blev der afholdt et møde i BH om blandt andet ansvar i forbindelse med systemleverancer. I mødet deltog blandt andre direktør – – – og projektchef A, begge for BH, samt teknisk direktør J og projektleder F, begge TR. Af mødereferatet, der er udarbejdet af TE, fremgår blandt andet:

»Ansvarsforhold i forbindelse med systemleverance/funktionsudbud blev drøftet. Der var enighed om, at der i henhold til kontrakten er følgende 4 systemleverancer; køl, ventilation, sprinkling og automatik. Facade- og skodde entrepriserne er ikke systemleverancer. TE og bygherren oplever, at TR /[arkitektfirmaet] ikke påtager sig deres ansvar på møderne, hvorfor dette emne tages op til debat. TR meddelte at de ikke er i tvivl om, at det er totalrådgiverens ansvar, at projektet er i orden. Totalrådgiveren har ansvaret for materialevalget og skal kontrollere projektet.

TR meddelte, at projektansvarsforsikringen er dækkende for alt ikke systemleverance, og dermed også for facade- og skoddeprojekterne.

Det blev på mødet aftalt, at TR skal præcisere totalrådgiveransvaret over for [arkitektfirmaet].«

Den 8. februar 2011 blev der afholdt et møde med emne: »UE – Møde vedr. udvikling og test af skodder.« Det fremgår af notatet om mødet, at det blev afholdt på foranledning af TR på baggrund af en afprøvning af skodderne i – – -‘s vindtunnel i – – -. A fra BH deltog ikke i mødet, men havde sendt en e-mail angiveligt den 3. februar 2011, hvori det er anført blandt andet:

»Det undrer mig i øvrigt, at TR som projektansvarlige ikke deltog, men som tidligere skrevet og sagt, går vi ud fra, at TR sanktionerer belastningsforudsætninger, testprogram og den endelige dimensionering af skoddesystemet og alle dets komponenter.«

Af notat fra det efterfølgende møde den 16. februar 2011 fremgår, at projektleder F fra TR meddelte, at TR havde valgt at lade ingeniør I fra TR indgå i projektteamet som kontaktperson omkring spørgsmål omhandlende facader og solafskærmning.

3.4. TR’s udarbejdelse af hovedprojekt.

TR udarbejdede i henhold til totalrådgivningsaftalen med TE hovedprojekt for de lette facader og solskoddesystemet i løbet af navnlig 2011. Arbejdet bestod efter det oplyste i udarbejdelse af planer, snit, opstalter detaljer og fagbeskrivelse, og arkitektprojektet definerede layout, udseende, ydre geometri og funktion af facade/solafskærmning. Hovedprojektet er ikke blevet gennemgået for voldgiftsretten, men har været forelagt for skønsmændene.

3.5. Om parternes deltagelse i projektet i øvrigt.

TR deltog foruden i de ovenfor under pkt. 3.3. nævnte møder i januar og februar 2011 i en lang række møder vedrørende skoddesystemet fra sommeren 2010 frem til december 2012 i form af først fokusmøder, senere fokusgruppemøder og fra marts 2011 frem til byggeriets afslutning i form af projekteringsmøder. Der foreligger for denne periode et betydeligt antal mødereferater, ligesom der er udarbejdet en række facadenotater af TE samt enkelte notater og notitser fra TR og [arkitektfirmaet]. Endelig er der tegninger og as-built tegninger fra [arkitektfirmaet]. Referaterne, der er udarbejdet af TE, og notaterne viser, hvilken rolle TE, UE, TR og [arkitektfirmaet] har haft i forhold til solskoddesystemet igennem perioden.

Fra dokumenterne for denne periode fremhæves følgende:

På møder, hvori TR /[arkitektfirmaet], UE og TE deltog, blev blandt andet behandlet: bæreskinnen for skodderne, hvor [arkitektfirmaet] spurgte ind til udseendet heraf; udformningen af skodderne – TR skulle lave notat om perforeringsgraden; materialeliste; UE skulle levere tekniske data på rørmotorer og snittegninger til solafskærmningssystemet; placering af mockup; UE skulle levere færdigt projekt og komponentliste før igangsætning af produktion; motorløsning; åbne- og lukkefunktion; fastgørelse – til referatet fra dette møde er vedhæftet tegninger fra [arkitektfirmaet]; bærebeslag; motorhastighed, mockup, test, glans, konsoller, vindmålere, dilatation, indbygning af motorer etc.

Af risikovurdering af 10. januar 2011 fremgår blandt andet, at mockup ikke er tilfredsstillende, at underentreprenøren skal oppe sig, at UE har sat en projektleder på, som forhåbentlig har en positiv virkning, og at TE overvejer at ansætte ekstern hjælp omkring solafskærmning.

Af mødereferat vedrørende møde den 1. februar 2011 fremgår, at man har fokus på belastninger forud for forsøg i vindtunnel. Afslutningsvis anføres i referatet, at testbeskrivelserne skal godkendes af TR /[arkitektfirmaet], inkl. om de enkelte komponenter overholder kontraktens krav til materialernes holdbarhed i det aktuelle miljø.

Af notat af 8. februar 2011 fremgår, at TR havde indkaldt til møde (jf. ovenfor under 3.3) efter afprøvning i vindtunnel og havde foretaget beregninger af stivheden af skodderne.TR vurderede, at der ikke var tilstrækkelig bæreevne i skodderne.

TE antog primo 2011 et specialistfirma i vindtunnelforsøg, – – – ApS, til at udføre opgaver for TE i forbindelse med at udarbejde dokumentation for skoddeprojektet samt medvirke til udarbejdelse af planlægning og gennemførelse af tests. – – – ApS’ nærmere opgaver er beskrevet i det ovenfor under 3.3. nævnte facadenotat af 16. februar 2011.

Ved e-mail af 10. februar 2011 sendte TR til TE en plan for granskning af hovedprojektet, tidsplan, rollefordeling m.v.

Der foreligger endvidere et dokument af 24. februar 2011 vedrørende tværfaglig granskning af »solafskærmning (UE)«. For så vidt angår UE’s materialeliste er der ingen bemærkninger, mens det for så vidt angår UE’s motordata er anført: »Køretid for motor sættes til max. 3 minutter. Har endestop.«

Af notat af s.d. fremgår, at der på et senere møde den 8. marts 2011 skal træffes beslutning om et testprogram, som TR sammen med beregninger kan fremlægge for bygherren.

Af et notat fra den 9. marts 2011 fremgår blandt andet, at TR i samarbejde med [arkitektfirmaet] og – – – har gransket materialer og fastgørelse af facader, solafskærmning og udvendigt stål. Notatet afsluttes med en anbefaling fra TR og et forslag om en gennemgang af notatet på et større møde.

Den 22. marts 2011 udarbejdede – – – et notat til TR om korrosionsbeskyttelse af detaljer i facader og tag.

I et møde den 6. juni 2011 om blandt andet projektering af skodderne deltog kun repræsentanter for UE og TE. Af notat om mødet fremgår, at TE tilkendegav blandt andet, at deadline for færdigudvikling og -projektering nærmede sig med hastige skridt. UE oplyste blandt andet, at alle emner ville være færdigprojekterede og fuldt efterviste senest den 24. juni 2011.

Videre foreligger et notat af 14. juli 2011, revideret den 20. februar 2012, fra TR. Notatet har efter sit indhold til formål at beskrive forhold vedrørende styring af den udvendige solafskærmning. I notatet opsummeres under afsnit 2 stillede krav fra [arkitektfirmaet], – – – ApS og TR. Der er endvidere vedlagt et bilag 3 med »oplysninger om motorhastigheder mm.« I afsnit 3 konkluderes, at det er TR’s vurdering, at styring af den udvendige solafskærmning som beskrevet i afsnit 2 opfylder kravet i udbudsmaterialet.

Den 18. juli 2011 skrev projektchef for BH A til blandt andre TE, at BH var blevet spurgt til en stillingtagen til foretagne tests af skoddesystemet. I e-mailen svares herpå, og afslutningsvis anføres: »Ansvaret for design, dimensionering, projekt, og efterfølgende udførelse er fortsat – iht. kontrakten – TE’s.«

Af referat af projektgennemgangsmøde den 29. august 2011 vedrørende montage af skoddesystem fremgår under pkt. 02 om »De projekterende indlæg omkring hensigten med projektet«, at UE overordnet gennemgik montagegangen af skoddesystemet.

Af referat af projekteringsmøde den 13. december 2012 med deltagelse kun af en repræsentant for TE og en repræsentant for TR fremgår – i lighed med gengivelsen under en række tidligere møder – under et pkt. om myndigheder og forsyningsselskaber bemærkninger om statikergennemgang af en »anden rådgiver« af en række »leverandørprojekter«, herunder blandt andet boligbeton, betonelement, [alu-leverandøren] og UE. Det anføres videre, at TE skal fremsende endeligt sæt af leverandørberegninger og beregninger vedlagt erklæring fra anerkendt statiker.

En række af dokumenterne for denne periode er gennemgået og kommenteret i G’s sammenfattende processkrift af 22. september 2017 side 23-33.

– – – Etape 1 blev afleveret den 21. december 2012.

3.6. Syns- og skønserklæringerne.

Der er foretaget syn og skøn forud for og under sagen af direktør Lars M. Larsen og civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen. Skønsmændene har afgivet i alt 5 erklæringer, og der foreligger ca. 115 sider med blandt andet spørgsmål og svar. Direktør Lars M. Larsen har oplyst, at han tidligere har været ansat hos – – -, der er en af de store leverandører af solafskærmninger, og stadig arbejder sammen med dette firma.

Fra erklæringerne har voldgiftsretten navnlig hæftet sig ved følgende spørgsmål og svar:

Om årsagen til fejl og mangler ved solskoddesystemet:

2, NS-10-16, NS-18-27, NS-35, NS-40, NS-43, NS-48, NS-53c, NS-55, NS-56, NS-56C, NS-57, NS-62, NS-64, TR-2, G 77.1, TR 20, TR 21 og TR 23.

Særligt om motorernes kapslingsklasse:

2, NS-56D og NS-56F,NS-58-61, TR-15(ii og iii), TR 22 ogTR 24.

Om projektering og TR’s/[arkitektfirmaet]’s projektkontrol og tværfaglige granskning:

NS-1.5, NS-4, NS-5, NS-63, TR-1, TR-2, TR-3, TR-4, TR-5, TR-15(iv, v og vi), G 72, G 73, G 76, G 78, G 79, TR 18, TR 19, TR 25 og TR 28-31.

3.7. Forklaringer

Tidligere projektchef for BH A har forklaret blandt andet, at han ikke kan huske, om formuleringen i udbudsprojektet om, at facadeleverandør skal projektere og beregne den samlede facade inkl. samtlige ophængssystemer etc., blev drøftet med TR. Sætningen betyder, at leverandøren skal projektere. Formuleringen anvendes af og til. Der er ofte tale om forskellige fabrikater, og det er fabrikanten, der har detailviden. Solskoddesystemet blev udviklet i et samarbejde mellem TE og UE. BH var i januar 2011 bekymret over UE’s evne til at udvikle og færdigdesigne solskoddesystemet. Referatet af »direktørmødet« den 18. januar 2011 svarer til det sagte på mødet. Han blev beroliget af, at TR vedstod sig sit ansvar og erklærede sig om forsikringsdækning. TR’s ansvar for UE dækker fejl og funktion, svarende til et almindeligt rådgiveransvar. Motordetaljer er ofte fabriksviden, hvorfor en totalrådgiver må alliere sig med en ekspert, hvis rådgiveren ikke har den fornødne viden selv. Han har gennemført flere projekter, hvor totalrådgiveren har skullet hæfte for leverandørprojektering. Han ved ikke, om det er dette, der gælder her. Som totalrådgiver hæftede TR for hele rådgivningen på BH, også ventilation, køling, sprinkling og automation. Manglerne ved solskodderne er blevet udbedret med et projekt med andre motorer og andre mekaniske dele. – – – udviklede et drivsystem, som blev aftestet, og man sikrede også en bedre beskyttelse af motorerne. Det var en svær opgave, og de samlede omkostninger til udbedringsprojektet har været det dobbelte af den erstatning, som man modtog fra G.

Tidligere projektchef for TE C har forklaret blandt andet, at når det står i udbudsprojektet, at facadeleverandør skal projektere og beregne den samlede facade inkl. samtlige ophængssystemer etc., betyder det, at TE tog det på sin kappe. Der skulle ske leverandørprojektering. Men alt skulle godkendes af rådgiverne – det var det, som de arbejdede efter. Han husker skemaet vedrørende »Vejledende ansvars- og fordelingsliste projektering, dateret 13.08.2010«, som blev udarbejdet af TE. Det afspejler godt tingene, som de var. Underentreprenøren skulle projektere, men projekteringen skulle til TR til »godkendelse«. Solskoddesystemet var et udviklingsprojekt. UE havde ham bekendt ikke mulighed for at anvende BIM og havde ikke kapacitet til at tegne projektet, hvorfor UE købte bistand hertil hos TE’s tegnestue. Tegnestuen skulle imidlertid ikke vurdere motorer og stopfunktion. Projektering skete af UE – med hjælp fra TE’s tegnestue; og skulle herefter til godkendelse hos TR. Opgavens omfang blev meget større hen ad vejen. Tegnestuen skulle tegne alle komponenter op og lave statiske beregninger. TE overvejede ikke at bede TR om at gøre dette, idet det var UE’s opgave. TE overtog imidlertid ikke UE’s ansvar for projekteringen. På byggemøderne hver 14. dag samlede man op på, hvad der var blevet godkendt. Bygherren ville ikke sige god for noget, som ikke var godkendt af TR. TR sagde ikke på »direktørmødet« den 18. januar 2011, at TR ikke skulle være ansvarlig for UE’s detailprojektering. Heller ikke på møderne herefter i februar 2011 bragte TR op, at selskabet ikke skulle være ansvarlig for detailprojekteringen. Hvis dette var blevet anført, ville BH have reageret og fastholdt totalrådgiveraftalen. – – – ApS og ingeniør I fra TR blev knyttet til projektteamet primo 2011, således at – – – kom med oplæg, og I fra TR deltog aktivt i et antal møder herefter. UE kom på et tidspunkt med et udspil vedrørende motorer til solskoddesystemet. TE foretog ikke nogen vurdering heraf, allerede fordi man ikke havde forudsætningerne herfor. Han husker ikke, om TR godkendte motorerne eller blev bedt herom.

Tidligere projektansvarlig og medejer af UE D har forklaret blandt andet, at arbejdsdelingen var, at UE skulle komme med ideer, som så blev drøftet i projektgruppen. Herefter blev de tegnet og skulle efterfølgende godkendes af TR. UE foretog ikke beregninger; det gjorde TE, – – – og TR. Ingeniør I fra TR var med i projektteamet, men tog ikke ejerskab. Alle tegninger, selv den mindste detalje, skulle til TR til godkendelse. TR’s godkendelse blev sendt videre til bygherren. De anvendte rørmotorer er produceret af – – -, som er en gammel tysk virksomhed, der producerer flere mio. motorer om året. Den valgte motortype er en kendt type i markiser. Vidnet fremlagde de tekniske data for motorerne til godkendelse. På møderne talte man om valget af motor. TR påhørte dette, men kommenterede det ikke. Motorerne blev godkendt af TR. Han vidste, at motorerne ikke ville blive udsat for direkte regnvand, og overvejede ikke kapslingsklassen. Han overvejede ikke det med havnært aggressivt saltholdigt miljø, og TR spurgte ikke ind til det.

Tidligere projektleder hos TR F har forklaret blandt andet, at ideen med skodderne på BH kommer fra [arkitektfirmaet]. Når det står i udbudsprojektet, at facadeleverandør skal projektere og beregne den samlede facade inkl. samtlige ophængssystemer etc., omfatter dette også solafskærmningen. Udbudsprojektet er udarbejdet over nogle uger, og BH var aktivt med i processen. Den nævnte formulering er godkendt af BH. Ved leverandørprojektering skal totalentreprenøren kun gennemse og kommentere og herunder sikre, at detailprojekteringen opfylder udbudsprojektet. Herudover skal der siges fra over for egentlige fejl, men der skal ikke ske efterberegning af detailprojekteringen. Leverandørprojekteringen blev kontrolleret af – – -, som var TE’s egen statiker. Det er naturligt i forbindelse med et sådant projekt, at der besluttes leverandørprojektering på en række ydelser. Også stål- og betonentreprenørerne foretog færdigprojektering. Han er enig med det i skema vedrørende »Vejledende ansvars- og fordelingsliste projektering, dateret 13.08.2010« anførte, hvorefter TR skulle foretage gennemsyn af solskoddeprojektet. TR skulle sikre, at UE holdt sig inden for udbudsmaterialets krav, men skulle ikke beregne eller tegne og blev heller ikke bedt om det.

»Direktørmødet« den 18. januar 2011 blev afholdt, fordi man savnede TR på møderne. Teknisk direktør J fra TR og han sagde 2-3 gange, at TR påtog sig ansvaret for deres del af kontrakten, men kun deres egen projektering. De sagde på mødet, at TR’s opgave ved leverandørprojektering var at gennemse og kommentere. Konsekvensen af mødet blev, at ingeniør I fra TR kom til at deltage i det fortsatte arbejde, men ikke som projekterende.

Der blev lavet to mockups og gennemført et vindtunnelforsøg. – – – ApS blev antaget af TE til blandt andet at etablere de rigtige forhold i vindtunnelen. TE og UE valgte motorerne til skoddesystemet. TE har ikke anmodet TR om at godkende motorerne. Grunden til, at TR anmodede – – – om bistand vedrørende blandt andet korrosion på skodder, samlinger og skruer m.v. var, at man ville være sikre på kvaliteten af skodderne, der var udsat i havnært aggressivt saltholdigt miljø. Motorer og styring lå uden for TR’s område.

Ingeniør I fra TR har forklaret blandt andet, at han deltog i 4-5 møder vedrørende solskoddesystemet fra den 16. februar 2011. TE vidste, at han var anerkendt statiker. Man sparrede på møderne. TE bad ham ikke om at projektere eller beregne, og TR blev ikke bedt om at færdigprojektere. Motor til solskoddesystemet blev drøftet, men han godkendte ikke nogen motor eller blev bedt herom. Han husker svagt en forespørgsel til – – -. Man ville sikre sig mod korrosion for så vidt angår forskellige materialer. Han kendte ikke til kravene vedrørende materialer ved havnært aggressivt saltholdigt miljø.

Tidligere teknisk direktør hos TR J har forklaret blandt andet, han har deltaget i »direktørmødet« den 18. januar 2011, men det er det eneste møde vedrørende byggeriet, som han har deltaget i. Han vidste, at det mekaniske ved solskoddesystemet var leverandørprojektering. Han har ikke på mødet udtalt, at TR skulle stå på mål for ydelser, der blev leveret af andre. Han har i sine 50 år i branchen aldrig taget ansvaret for noget, som andre har skullet projektere.

Arkitekt hos [arkitektfirmaet] K har forklaret blandt andet, at han i 2010 havde 5 års erfaring som arkitekt. Ideen til skoddeløsningen hidrører fra designafdelingen i [arkitektfirmaet]. Det er typisk, at facadeleverandøren projekterer. Han har ikke været med til andet. Når det i skemaet vedrørende »Vejledende ansvars- og fordelingsliste projektering, dateret 13.08.2010« er anført, at TR ved [arkitektfirmaet] skal foretage gennemsyn af solskoddeprojektet, indebærer dette, at [arkitektfirmaet] skal påse, at det færdigprojekterede ligner det udbudte/oprindelige, hvilket man har efterlevet. [Arkitektfirmaet] og TR deltog ikke i efterberegninger af projektering. Det lå ikke i deres ydelse. Man har derimod godkendt nogle tegninger af skodder. TE/UE valgte motorerne til skoddesystemet. [Arkitektfirmaet] forholdt sig ikke til motorerne, og det gjorde TR nok heller ikke. En lignende skoddeløsning er lavet i – – -.

Skønsmændene, direktør Lars M. Larsen og civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen har forklaret blandt andet, at deres bemærkninger vedrørende kapslingsklasser er lidt uvidenskabelige, men at de ræsonnerer, at jo tættere materiale, jo mindre snavs og salttåge vil der komme ind i motorerne. Motorerne har siddet godt beskyttet, men der har været luftadgang i enderne, hvor havgus har kunnet komme ind. Kondens kræver, at der kommer fugt udefra. Valget af kapslingsklasse er ikke i sket i strid med forskrifter, men valget må også bero på erfaring hos leverandøren. Der var ikke plads til en IP55-motor fra – – – i den rørskinne, man anvendte på byggeriet.

Der laves et begrænset antal solskoddesystemer om året. Det er leverandørerne, der projekterer, hvorfor rådgiverne ikke får erfaring med dette område. Rådgiverne kan kontrollere vindkræfter og normfastsatte krav, men ikke en motortype, herunder dens stopfunktion. Det er normalt inden for rådgiverbranchen, at man ikke beskæftiger sig med forhold, som man ikke ved noget om. Bygherrerne ved godt, at rådgivere/arkitekter ikke har erfaring med motorer i et sådant projekt, og har ikke en forventning om, at rådgiveren skal gå i dybden på et sådant punkt. Det, som rådgiveren skal reagere over for, er noget helt forkert, »noget, der stritter.«TR kunne have søgt bistand andetsteds, evt. hos – – -.

3.8. Voldgiftsrettens bemærkninger.

3.8.1 Voldgiftsretten finder i overensstemmelse med erklæringen fra skønsmændene, svar på spm.TR-18, at det af TR udarbejdede hovedprojekt for så vidt angår solskoddesystemet i omfang og detaljeringsgrad har været i overensstemmelse med sædvanlig projekteringspraksis for et hovedprojekt og i overensstemmelse med god projekteringsskik. Hovedprojektet har således levet op til kravene fastsat i Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning fra 2006 pkt. 3.4.

3.8.2. Voldgiftsretten finder i overensstemmelse med anførslerne i udbudsmaterialet og forklaringen fra tidligere projektleder hos TR F, at det har været forudsat og aftalt mellem bygherren og TR, at de lette facader og solskoddesystemet skulle detailprojekteres af TE eller den underentreprenør/leverandør, som TE måtte overdrage opgaven til, jf. også skønsmændenes svar på spm. NS-69.

Efter underentreprisekontrakten af 2. september 2010 og det tilhørende skema vedrørende »Vejledende ansvars- og fordelingsliste projektering, dateret 13.08.2010« må ansvaret for at udføre projekteringen og dermed færdigprojektere, levere og montere solskoddesystemet anses for overgået til UE som TE’s underentreprenør og systemleverandør – med TE som projektleder.

Dette støttes efter voldgiftsrettens vurdering af en gennemgang af mødereferater, notater samt processen vedrørende mockup og vindtunnelforsøg. Det samlede billede, der tegnes heraf, viser efter voldgiftsrettens opfattelse, at UE – med bistand fra TE – har forestået detailprojektering af skoddesystemet og materialevalg, og at dette har været forudsat og accepteret af TE, UE og TR. Særligt fremhæves fra denne periode, at TE mod betaling af 600.000 kr. overtog projekteringsforpligtelser fra UE, og at det var TE, der antog specialistfirmaet i vindtunnelforsøg, – – – ApS.

Den omstændighed, at TR i perioden deltog i blandt andet statusmøder vedrørende solskoddesystemet og kommenterede på leverandørprojektet i relation til arkitektoniske forhold samt forhold vedrørende udbudsmaterialet/hovedprojektets krav til blandt andet statikken, findes ikke at føre til, at TR har været ansvarlig for projekteringen af solskoddesystemet, herunder valg af motorer, men må ses som et udslag af TR’s overordnede forpligtelser som totalrådgiver på hele – – -Etape 1.

Særligt om TR’s notat af 14. juli 2011, revideret den 20. februar 2012, omtalt ovenfor side 8, bemærkes, at dette ikke kan anses som et udtryk for, at TR har valgt eller godkendt eller påtaget sig et medansvar for valget af de i bilag 3 til notatet beskrevne motorer.

Dette resultat understøttes af skønsmændenes besvarelse af spm. TR-1 og afhjemlingen af skønsmændene, hvorefter det er normalt forekommende ved solskoddeanlæg, at facadeleverandøren detailprojekterer det endelige system.

Denne vurdering af UE’s projekteringsforpligtelse ændres ikke – således som det er gjort gældende af G – ved det forhold, at entreprisen vedrørende solskoddesystemet blev overtaget af en anden entreprenør end facadeleverandøren, og at systemet blev behandlet som et selvstændigt system.

Voldgiftsretten finder det ikke ved referaterne af møderne den 18. januar og 8. februar 2011 og de tilhørende forklaringer fra tidligere projektchef for BH A og tidligere projektchef hos TE C mod forklaringerne fra tidligere teknisk direktør J og tidligere projektleder F, begge TR, godtgjort, at TR herved har accepteret at skulle være ansvarlig for detailprojektering af solskoddesystemet. Voldgiftsretten lægger herved blandt andet vægt på baggrunden for mødet, nemlig at TR ikke havde påtaget sig sit ansvar på møderne, på at rækkevidden af referatet for den 18. januar 2011 må anses for usikker, og på at mødereferatet er udarbejdet af TE. Reelt betød mødet da heller ingen ændring i samarbejdet mellem parterne, bortset fra at TR indsatte ingeniør I fra TR som kontaktperson i projektteamet.

Det fremlagte bilag vedrørende leverandørprojekteringer af 18. maj 2010 omtalt ovenfor på side 4 kan heller ikke føre til anden vurdering af ansvaret for projektering af solskodderne, allerede fordi det ikke med sikkerhed kan ses af bilaget, at det påberåbte pkt. 4.10.1 vedrører solskoddesystemet.

Det kan ikke endelig føre til en anden vurdering, at TR ikke reducerede sit honorarkrav og udstedte en kreditnota for de sparede omkostninger ved ikke at skulle projektere solskoddesystemet.

3.8.3. For så vidt angår TR’s ansvar i øvrigt bemærker voldgiftsretten, at TR som totalrådgiver i forhold til leverandørprojekteringen på BH har skullet deltage i løbende statusmøder under byggeriet, sikre overholdelse og indarbejdelse af de overordnede krav i udbudsmaterialet og hovedprojektet samt påtale eventuelle klare og åbenbare projekteringsfejl.

I skemaet vedrørende »Vejledende ansvars- og fordelingsliste projektering, dateret 13.08.2010« er det angivet, at TR ved [arkitektfirmaet] er ansvarlig for »gennemsyn af projekt, solafskærmning«, og skønsmændene har i tilknytning hertil udtalt, at der er tale om »et gennemsyn for umiddelbare fejl, men ikke en godkendelse af detaljer« (spørgsmål G 78), hvilket voldgiftsretten tilslutter sig.

Voldgiftsretten lægger på grundlag af skønsmændenes besvarelser af skønsspørgsmålene til grund, at solskoddernes manglende funktion skyldes defekte motorer, og at det grundlæggende problem er motorernes ustabile stopfunktioner. Voldgiftsretten lægger endvidere på baggrund af besvarelserne til grund, at sådan som motorerne indgik og var monteret i den konkrete konstruktion, måtte de anses at opfylde kravene i stærkstrømsbekendtgørelsen til udendørs brug (TR-13). I overensstemmelse med skønsmændenes besvarelser lægges videre til grund, at det må være lokale klimatiske forhold, der er årsag til de skete svigt. Endvidere lægges til grund, at de opståede problemer muligvis kunne være undgået, hvis man havde valgt motorer mærket som IP55 eller IP56 (klassificeringer af elinstallationer til udendørs brug i stærkstrømsbekendtgørelsen), men at man heller ikke ved brug af disse nødvendigvis kunne have elimineret muligheden for kondens.

Skønsmændene udtaler i svar på spm. TR-24, at der efter deres opfattelse i den konkrete bygning med en kystnær beliggenhed ikke bør anvendes en IP44 motor, fordi den ikke skønnes at være tilstrækkelig tæt. De udtaler videre, at var der anvendt en højere tætningsklasse, skønnes kondensmuligheden at være reduceret med deraf følgende reduceret indvirkning fra de klimatiske forhold. Denne vurdering oplyses at være baseret på skønsmændenes faglige skøn.

Det er ubestridt, at TR var bekendt med, hvilken motortype UE havde valgt til projektet.

Voldgiftsretten finder, at ansvaret for valget af de anvendte motorer har påhvilet UE som projekteringsansvarlig. Skønsmændene har i svar på spm. TR-19 udtalt, at de ikke anser dette valg for at være en åbenbar projekteringsfejl. Videre anføres: »Fejlen kan ikke relateres til faglige forskrifter, normer eller anvisninger.«

Ifølge skønsmændenes besvarelser af spørgsmål 72.2 og 73.2 er solskoddesystemer normalt leverandørprojekter, og en totalrådgiver kan ikke forventes at have en fagspecifik viden herom, hvorfor undladelse af nærmere at undersøge og fraråde valget af motortype ikke kan anses for en ansvarspådragende fejl fra TR’s side. Der henvises herved endvidere til skønsmændenes besvarelse af spm. TR-5, TR-25 (i og iii-a) og TR-31 samt besvarelsen af spm. TR-28, hvor det afslutningsvis anføres: »En rådgiver kan ikke antages at have detailkendskab til motorer, der anvendes i solafskærmningssystemer, og det kan kun forventes, at indlysende fejl i motorer vil blive påpeget. Som tidligere anført sker erfaringsopbygningen i leverandørledet, der derfor også detailprojekterer.«.

Det kan således ikke anses for en ansvarspådragende fejl, at TR ikke gjorde indsigelse mod valget af motor i forbindelse med den tværfaglige granskning af solskoddesystemet den 24. februar 2011 eller senere.

Voldgiftsretten finder efter skønsmændenes besvarelse af spørgsmål NS-1.5, at projektet ikke kan anses som et udviklingsprojekt med den virkning, at der har kunnet stilles særlige krav til TR’s rådgivning, således som dette er gjort gældende af G.

Det forhold, at det i – – -‘s tilbudstekniske betingelser fra oktober 2008 var angivet, at tilbudsgiverne skulle beskrive blandt andet, hvordan de ville sikre overholdelse af aftalt kvalitet for hele projektet, og at TR i sit tilbud fra november 2008 havde beskrevet den høje kvalitet, som blandt andet projektkontrol og projektgranskning ville ske med, kan heller ikke føre til en anden vurdering af TR’s ansvar.

TR frifindes derfor for G’s påstand.

Henset til de nedlagte påstande, til sagens forløb, herunder de foretagne syn og skøn under voldgiftssagen og den anvendte tid til hovedforhandlingen, og til sagens udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt. Ved omkostningsfastsættelsen er der taget højde for de af TR afholdte udgifter til syn og skøn på i alt 76.673 kr.

Thi bestemmes

TR A/S frifindes.

I sagsomkostninger skal G til TR A/S betale 500.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af G efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.