Nexus Advokater inviterer til gå-hjem-møde
Hvilke forsikringer skal man have og hvilke er det klogt at overveje? Hvem kan blive ansvarlig for en skade? Hvad hvis vi skal i gang med en renovering? Det er ofte store beløb der er på spil når der sker skader i ejer- og andelsboligforeninger. Hvordan sikrer I bedst at foreningen kommer videre efter en skade?
Interesseret i svarene på ovenstående? Så er det oplagt at deltage på dette Nexus gå-hjem møde.
Vi vil berøre hvordan I som ejer- og andelsboligforening står, og hvad I konkret skal gøre for at sikre jeres krav bedst muligt. Vi vil se på ansvar og vi vil se på mulighederne for forsikringsdækning. Vi vil krydre vores indlæg med erfaringer fra de mange skadessager vi har oplevet gennem årene.
Vi vil komme omkring entrepriseforsikring, ejendomsforsikring, brand/stormforsikring, rørskader, ansvarsskader og sikkert meget mere.
- Er et afslag fra et forsikringsselskab altid endegyldigt?
- Skal forsikringspolicens klausuler altid forstås som pålydende?
- Hvilke regler i forsikringsaftaleloven er gode at kende?
- Hvilke udvidelser bør og bør ikke tegnes på entrepriseforsikringen?
- Hvordan håndterer vi en (større?) skade? – Helt konkret, hvordan kommer vi hurtigst videre og med bedste resultat?
Mødet finder sted mandag den 24. april 2017 kl. 16:00 – 18:00 på vores kontor
Nexus Advokater
Middelfartgade 15, 2.
2100 København Ø
Tilmelding kan ske til jh@nexusadvokater.dk senest den 17. april 2017.
Vi glæder os til at se dig/jer til et par konstruktive timer.