Første principielle MgO-sag afgjort, 21. juni 2017
Voldgiftsretten har nu afsagt en længe ventet kendelse vedr. rådgiveransvar i forbindelse med de omdiskuterede MgO plader.
Voldgiftsretten er nået frem til, at man kunne have opdaget de uheldige egenskaber i 2010. Der er derfor ikke tale om en skade, der skyldes en defekt, som ikke var mulig at opdage på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden, der var kendt, da produktet blev sendt i omsætning – det man kalder en udviklingsskade. Var voldgiftsretten nået frem til, at der var tale om en sådan udviklingsskade, havde der ikke været dækning på de relevante tingsforsikringer. Dette skyldes, at disse har en undtagelse vedr. sådanne udviklingsskader.
Voldgiftsretten når frem til at entreprenøren frifindes, fordi han a) ikke handlede uforsvarligt ved at forslå et andet materiale og b) ikke har pådraget sig et produktansvar, fordi han leverede og producerede hele den bygningsdel som pladerne indgik i – så var der ikke sket skade på ”noget andet” end produktet selv og så er der ikke produktansvar.
Totalrådgiveren handlede ansvarspådragende ved at godkende anvendelsen af MgO pladerne uden at fortælle bygherren, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt.
Totalrådgiveren blev dømt til at betale et beløb op til den ansvarsbegrænsning han havde i sin kontrakt.
Havde bygherren tegnet en projekt-rådgiveransvarsforsikring omfattende de tekniske rådgivere, kunne han formentlig ved forhandling have opnået tilsagn om dækning op til den fulde skades størrelse. Summen på forsikringen kunne nemlig have været højere end den angivne ansvarsbegrænsning. Ud fra den vinkel er sagen således endnu et eksempel på, at det ved opstart af et byggeri altid kan betale sig at alliere sig også med juridiske rådgivere der kender til området og de muligheder for dækningsudvidelser der findes.