Denne artikel vil belyse rådgiverens ansvar i byggeriet, og vil derfor tage udgangspunkt i de nugældende ABR 18-regler.
Regelgrundlaget
Rådgiverens ansvar beskrives ikke udtømmende af ABR 18, men det fremgår af ordlyden i ABR 18 § 49, stk. 1, at ”Rådgiveren er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning med de begrænsninger, der følger af § 50.”
Derudover fremgår det af ABR 18 § 49, stk. 2, at såfremt rådgiveren i forbindelse med projekteringen har glemt at indregne visse ydelser, som først bliver opdaget under selve udførelsen af byggeriet, er der indført konventionalbod. Denne beregnes på baggrund af værdien af det tilkøbte, som ikke oprindeligt var indregnet i projektet, men som bygherren har måtte indkøbe efterfølgende.
Den pågældende konventionalbod kan være på 5 % og maksimalt 10 % af rådgiverens honorar – NB: Se bestemmelsen for yderligere herom.
Der er med andre ord tale om et ansvar efter en culpavurdering, hvilket i dansk ret betyder, at en rådgiver bliver ansvarlig, når skaden er sket i forbindelse med hans ansvarspådragende adfærd. Der skal derfor være tale om en udvisning af en adfærd, der kan bebrejdes rådgiveren. Selvom der som udgangspunkt er tale om et culpaansvar, så spiller rådgiverens subjektive forhold en rolle i vurderingen, idet rådgiveransvaret er et professionsansvar, hvilket vil sige, at bedømmelsen foretages ud fra, hvordan en god professionel teknisk rådgivning i almindelighed ser ud.
Spørgsmålet er også, hvilket adfærdsmønster kan eller skal kræves af en rådgiver, og om kravet er det samme inden for alle områder af rådgivning.
Omvendt er rådgiveren ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forhold, der i almindelighed ikke kan betragtes som almindeligt kendt inden for brancheområdet. Derudover er rådgiveren heller ikke ansvarlig for hændelige skader eller af fejl, der er begået af bygherren.
Noget mere usikkert kan siges i de tilfælde, hvor adfærden, som rådgiveren udviser, ligger uden for den almindelige professionelle norm. Der er spørgsmålet om ydelsen hører til de typer af opgaver, som en teknisk rådgiver normalt giver eller bør give, eller om den ligger helt uden for.
De forskellige typer af fejl
Projekteringsfejl
Ansvarsvurderingen hviler i forhold til projekteringsfejl på et forholdsvist sikkert grundlag: Den tekniske rådgiver skal udarbejde et projekt, der overholder gældende normer og krav, der er i overensstemmelse med tidens tekniske viden i øvrigt.
Retspraksis er rimelig klar på området: Hvad der ifølge normer og kutyme er sædvanlig, skal rådgiveren handle indenfor. Har vedkommende handlet uden for, så er han erstatningsansvarlig.
Uden for de områder, hvor der foreligger normer
I tilfælde, hvor rådgiveren yder teknisk rådgivning på områder, hvor der ikke foreligger nogen normer eller kutyme kan det ses ud fra retspraksis, at culpavurderingen træder klarere frem.
Hvad kan vi udlede om rådgivers ansvar i relation til ABR 18?
Alt i alt kan det opsummerende konkluderes, at rådgiverens ansvar som udgangspunkt bedømmes ud fra dansk rets almindelige erstatningsregler. Det ses blandt andet også i retspraksis, at rådgiverens adfærd vurderes ud fra et professionelt ansvar, hvor normer og kutyme inden for den pågældende rådgivningsbranche tages med i vurderingen.
Har du spørgsmål til ovenstående er du altid velkommen kontakte mig her på LinkedIn. Har du oplevet noget spændende, som kan være relevant for andre at høre om, er du også meget velkommen til at kommentere dette på denne artikel. Jeg er altid interesseret i ’input’ fra mine følgere, så kan jeg optimerer og tilrettelægge mine opslag bedst muligt.
/Entrepriseadvokat Simon Heising