I en omfattende renoveringssag traf voldgiftsretten i efteråret 2022 afgørelse i en retslig strid mellem en bygherre (BH) og entreprenør (E) vedrørende bygherrens betaling.
Sagens faktum
I marts 2019 indgik BH og E en entrepriseaftale, hvor E forpligtede sig til at udføre ventilationsarbejder i forbindelse med ombygningen af tre ejendomme. Der opstod herefter en konflikt mellem parterne, om hvorvidt E havde krav på ekstraarbejder.
E nedlagde påstand om betaling på det i alt cirka 860.000 kr., som omfattede 8 specifikke fakturaer.
BH hævdede imidlertid, at to af fakturaerne var bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet. Sagt med andre ord hævede BH, at E havde mistet retten til at gøre sit krav gældende, da han havde fremsat kravet for sent. BH fremhævede i denne forbindelse, at kravet vedrørende den første faktura for en bolig var blevet fremsat mere end et år efter, at tilsvarende arbejde var blevet faktureret for en anden bolig. Derudover påpegede BH, at der var gået næsten to år mellem udførelsen af arbejdet og faktureringen af den anden faktura.
E påpegede hertil, at kravene var blevet fremsat før afleveringen af slutfakturaen og argumenterede for, at BH ikke havde haft nogen rimelig grund til at betvivle, at E ville opretholde kravet.
Det lå nu i voldgiftsrettens hænder at afgøre, om E havde mistet retten til betaling for de to fakturerer som følge af retsfortabende passivitet.
Voldgiftsretten
Efter nøje overvejelse af argumenterne og bevisførelsen konkluderede voldgiftsretten, at E’s krav vedrørende disse fakturaer skulle anerkendes.
Voldgiftsretten vurderede, at den tidsmæssige forskel på 1½-2 år mellem udførelsen af arbejdet og faktureringen ikke i sig selv medførte bortfald af kravene. E havde således ikke mistet retten til betaling efter 1½-2 år.
Voldgiftsretten tog i deres vurdering hensyn til de oplysninger og argumenter, som E havde fremlagt om at kravene blev fremsat inden udstedelsen af den endelige faktura. Retten fandt derfor ingen tegn på, at BH havde rimelig grund til at tro, at E ikke ville gøre krav gældende vedrørende de pågældende arbejder.
Som følge heraf besluttede voldgiftsretten, at BH skulle betale cirka 840.000 kr. til E for ekstraarbejderne.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Hvis en part ikke overholder de fastsatte frister for at fremsætte krav i en kontrakt, kan de miste retten til at få deres krav opfyldt på grund af passivitet.
Som udtalt af voldgiftsretten kan ”Det forhold, at der gik omkring 1½-2 år mellem udførelsen og faktureringen, ikke i sig selv føre til retsfortabende passivitet”.
Afgørelsen af passivitet afhænger derimod af en samlet vurdering af forholdene omkring kravet, herunder om fristerne og pligten til at fremsætte krav er tydeligt angivet i kontrakten, samt om den anden part var klar over kravet.
I dette tilfælde blev bygherren informeret om kravene, før den endelige faktura blev udstedt. Derfor forventes det, at entreprenørens krav stadig kan gøres gældende, selvom han først gjorde bygherren opmærksom på kravene igen 1½-2 år efterfølgende.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.254 / Sag nr. C-15938
Læs kendelsen i fuld længde her
Entreprenør E mod Bygherre BH
1. Indledning
Mellem entreprenør E og bygherre BH ApS er der opstået en tvist om afregning af ventilationsarbejder udført på ejendomme beliggende på Ejendom 1, Ejendom 2 og Ejendom 3 i …. Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af akademiingeniør Jesper Lindgreen, adm. Direktør Jørgen Leivsgard Christensen og landsdommer Thomas Jønler, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
E har endeligt nedlagt påstand om, at BH til E skal betale 864.421,68 kr. med tillæg af procesrente af 31.250 kr. fra den 2. marts 2020, af 3.750 kr. fra den 2. marts 2020, af 146.750 kr. fra den 6. februar 2020, af 147.458,75 kr. fra den 29. marts 2020, af 8.816,25 kr. fra den 29. marts 2020, af 65.975 kr. fra den 29. marts 2020, af 69.035 kr. fra den 29. marts 2020, af 7.157,81 kr. fra den 29. marts 2020, af 14.556,25 kr. fra den 29. marts 2020, af 2.975 29. Fra den 29. marts 2020, af 5.593,75 kr. fra den 29. marts 2020, af 9.312,50 kr. fra den 29. marts 2020, af 16.737,50 kr. fra den 29. marts 2020, af 134.373,75 kr. fra den 29. marts 2020, af 14.231,25 kr. fra den 29. marts 2020, af 16.250 kr. fra den 31. marts 2020, af 24.375 kr. fra den 1. maj 2021, af 29.687,50 kr. fra den 8. april 2021, af 17.481,25 kr. fra den 16. oktober 2021, af 36.895 kr. fra den 31. oktober 2021, af 11.221,88 kr. fra den 31. oktober 2021, af 9.750 kr. fra den 24. oktober 2021, af 9.375 kr. fra den 31. oktober 2021, af 2.812,50 kr. fra den 31. oktober 2021, af 26.100,74 kr. fra den 31. marts 2022 og af 2.500 kr. fra den 1. maj 2022 til betaling sker samt rykkergebyrer på 200 kr. og kompensationsgebyrer på 8.060 kr. BH har endeligt nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påklagede, dog maksimalt kr. 550.000 kr. inkl. moms. Hovedforhandling har fundet sted den 13. oktober 2022 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V. E-V1, E-V2 og E-V3 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, blev det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort om sagens baggrund
Parterne indgik den 4. marts 2019 entrepriseaftale om E’s udførelse af arbejder om ventilation i forbindelse med, at BH som bygherre gennemførte en gennemgribende renovering og ombygning af Ejendom 1, Ejendom 2 og Ejendom 3. Det fremgår af aftalens punkt 2, at den omfattede ventilationsarbejder til lejer L [en café], udsugningsanlæg til boliger og ventilationsarbejder i transformerrum. Den samlede entreprisesum var 2.482.000 kr. ekskl. moms, og AB 92 var vedtaget. Efter aftalen var A kontaktperson for BH, og E-V1 var kontaktperson for E. BH havde oprindelig antaget TR som totalrådgiver i forbindelse med byggeriet, og arkitektvirksomheden antog UR som underrådgiver til at forestå byggeledelsen. Det er oplyst, at UR var byggeledelsen fra byggeriets start i 2019 og frem til januar 2020, hvor BH overtog opgaven selv. I den forbindelse var selskabet repræsenteret ved enten B eller A, og A skiftede i samme periode, som byggeriet foregik, til ansættelse hos … ApS. E’s påstand angår krav vedrørende en række ekstraarbejder og acontokrav vedrørende entrepriseydelsen ifølge aftalen. E har udstedt fakturaer for de enkelte krav i perioden fra januar 2020 frem til 2022, hvor selskabet den 7. marts 2022 udstedte slutfaktura 6670 med et beløb på 2.500 kr. inkl. moms. E’s påstand vedrører samlet 26 fakturaer, som er specificeret i et hjælpebilag af 12. oktober 2022. Endvidere har E et krav om rykker- og kompensationsgebyrer på i alt 8.260 kr. Efter bevisførelsen under hovedforhandlingen, herunder de afgivne forklaringer, blev parternes tvist begrænset til alene at angå de fakturaer, som er behandlet nedenfor.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Faktura 5444 E’s krav ifølge denne faktura udgør 147.458,75 kr. inkl. moms og angår ifølge fakturaens beskrivelse »Ejendom 2 – Ekstra, projekteret indtag … i jord ændres til kanal i tekniker[r]um (besparelse ift. at gå i jord)«. BH har anerkendt, at der er tale om et ekstraarbejde, men har gjort gældende, at der ved det opkrævede beløb ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for den besvarelse, som de ændrede projektplaner medførte efter selskabets opfattelse. E burde således have givet BH et passende fradrag som følge af disse besparelser, og det overlades til voldgiftsretten at fastsætte størrelsen af dette fradrag. E har bestridt, at der er grundlag for at foretage fradrag for besvarelser, og at BH ikke har godtgjort, at kravet ifølge fakturaen er ubilligt. E’s arbejder ifølge denne faktura var en følge af den ændring i projektet, hvor et indtag i jorden blev ændret til at skulle udføres som en kanal i teknikrummet. Den oprindeligt påtænkte udførelse forudsatte bl.a. arbejder udført i anden entreprise med en in situ-støbt kanal, hvilket bl.a. omfattede borttagning af jord, der skulle håndbæres fra stedet. Voldgiftsretten lægger til grund på baggrund af den forklaring, som E-V1 har afgivet, at fakturaen angik merudgifterne for ventilationsarbejderne ved denne projektændring, og at bemærkningen i parentesen i fakturaen om besvarelse var en henvisning til BH om, at bygherren skulle være opmærksom på, at projektændringen ville føre til besvarelser med hensyn til arbejderne, som skulle udføres i jord- og betonentreprisen. Der er ikke for voldgiftsretten forelagt oplysninger, som giver grundlag for at fastslå, at E’s krav er ubilligt, eller at der på andet grundlag skal ske en reduktion af kravet. BH skal derfor betale beløbet på 147.458,75 kr. Faktura 5445, 5446, 5448 og 5455 Kravene ifølge fakturaerne angår ekstraarbejder vedrørende arealer, som angik lejeren L’s lokaler. BH har gjort gældende, at disse arbejder blev bestilt af L ved D, der herefter er rette betaler af kravene, hvilket E har bestridt. E-V1 har bl.a. forklaret, at UR var E’s kontakt til bygherren på byggepladsen, idet selskabet havde byggeledelsen, og at E alene lavede aftaler med UR om byggeriet, herunder projektændringer. E indgik ikke aftale direkte med L, herunder om automatikken, og det var i øvrigt også BH, som fik de fradrag, som visse af projektændringerne førte til. Han fakturerede nogle af kravene til L, fordi B anmodede ham om det, efter at fakturaerne var udstedt til BH. Han kendte ikke til det interne forhold mellem BH og L, og han ekspederede det, som BH ønskede det. Det er for ham logisk, at man efterfølgende igen måtte rette kravene mod BH, da L afviste, at kravene vedrørte dem. E-V3 har bl.a. forklaret, at han deltog i projektet for E, og at han kommunikerede med UR om de tekniske forhold, idet de var byggeledelsen. Det var UR, der kom med de tekniske ændringer, og der var ændringer hele tiden med hensyn til L’s forhold. UR bad ham om at afklare med L ved D, hvordan lejer ønskede det udført. De arbejder, som fakturaerne angår, er bestilt af UR, men noget af designet var efter aftale med L. Sagens bilag støtter forklaringerne fra E-V1 og E-V3 om, at arbejderne blev udført på vegne af BH, og at de således ikke blev bestilt af L. Som anført omfattede E’s arbejder og leverancer ifølge entrepriseaftalen netop bl.a. ventilationsarbejder til L. Om faktura 5445 og 5448 foreligger der byggemødereferater henholdsvis af 15. oktober 2019 og 29. oktober 2019, hvor arbejderne omtales og i øvrigt uden bemærkninger om, at netop disse ydelser – uanset entrepriseaftalens indhold – skulle betales af eller faktureres til L. Med hensyn til faktura 5446 fremgår det af sagens oplysninger, at BH fik et fradrag på 95.000 kr. i sammenhæng med de ændringsarbejder, som fakturaen angik. Den fremlagte korrespondance i sagen viser også, at UR deltog i koordineringen og aftalerne om arbejderne, som fakturaerne angik. Således fremgår det bl.a. vedrørende faktura 5455 om levering af Danfoss- automatik, at UR oplyste over for installatøren, der skulle foretage montagen, at det var »bygherre«, der skulle betale for arbejdet. På den anførte baggrund finder voldgiftsretten efter bevisførelsen, at det er godtgjort, at BH – i lighed med de øvrige ydelser, som ventilationsentreprisen omfattede, herunder resten af kanalføringen samt hovedkanalen og aggregaterne – også bestilte de arbejde, som disse fakturaer angår, og at selskabet over for E er forpligtet til at betale for arbejderne. Det forhold, at E omtalte D fra L på fakturateksten, herunder anførte »Efter aftale med D« ændrer ikke herpå. Efter det anførte skal BH herefter betale beløbene ifølge de fire fakturaer. Faktura 6360 og 6361 Voldgiftsretten lægger til grund, at de 10 ingeniørtimer på 10.000 kr. + moms, der er anført i faktura 6360, angår timer, som E-V1 anvendte i forbindelse med, at han gennemgik byggeriet med B med henblik på at gøre det klart for BH, hvilke arbejder fra andre entreprenører der skulle være gjort færdige, inden E’s kunne færdiggøre sine arbejder. Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at BH skal betale for de nævnte ingeniørtimer. De to fakturaer vedrører i øvrigt krav om betaling for forgæves besøg på byggepladsen på dage, hvor der ikke var gjort klar til, at E kunne udføre arbejdet. BH har gjort gældende, at det skyldes E’s egne forhold, at man kørte forgæves, idet arbejderne fra de øvrige entreprenører ikke var færdigmeldt over for E. Med hensyn til kravene for besøgene af teknikerne på de dage, som er anført i faktura 6360, finder voldgiftsretten efter bevisførelsen, at det ikke er tilstrækkelig godtgjort, at BH for de nævnte dage havde færdigmeldt arbejderne, således at E kunne færdiggøre sin del. E-V2’s forklaring om dialogen mellem parterne færdiggørelsen kan ikke føre til et andet resultat. For så vidt angår kørslen i forbindelse med besøget den 15. september 2021, som faktura 6361 omfatter, finder voldgiftsretten, at E med rette kunne gå ud fra, at de øvrige håndværkere var så langt, at E kunne færdiggøre arbejdet denne dag. Der er herved lagt vægt på indholdet af den fremlagte mailkorrespondance, herunder mailen af 14. september 2021 kl. 8.32 fra … til B, der blev sendt samtidig i kopi til bl.a. E. Efter det anførte finder voldgiftsretten, at BH skal betale 12.500 kr. inkl. moms vedrørende faktura 6360 og beløbet på 11.221,88 kr. inkl. moms vedrørende faktura 6361. Faktura 6359 og 6368 BH har gjort gældende, at E’s krav vedrørende disse fakturaer er bortfaldet som følge af retsfortabende passivitet. Vedrørende faktura 6359 er kravet, der angår bolig 3.4, først fremsat den 15. september 2021 og således mere end 1% år efter, at samme ydelse vedrørende bolig 2.4 blev faktureret. Med hensyn til faktura 6368 er der gået omkring to år fra det udførte arbejde og til tidspunktet for faktureringen af arbejdet den 23. september 2021. E har bestridt, at der foreligger retsfortabende passivitet navnlig henset til, at kravene er rejst forud for, at selskabet afleverede slutfaktura i marts 2022. Som anført fremsendte E slutfaktura i marts 2022. Herefter og da der efter bevisførelsen ikke foreligger oplysninger, som har givet BH føje til at tro, at E ikke ville rejse krav vedrørende de omhandlede arbejder, som blev faktureret henholdsvis den 15. og 23. september 2021, har E ikke som følge af retsfortabende passende fortabt retten til at gøre kravene gældende. Det forhold, at der gik omkring 1½-2 år mellem udførelsen og faktureringen, kan ikke i sig selv føre til et andet resultat. Efter de anførte tager voldgiftsretten herefter også E’s krav vedrørende disse fakturaer til følge. Sammenfatning og omkostninger Det fremgår af det, der er anført ovenfor, at E’s krav ifølge de omtvistede fakturaer er taget til følge, dog skal BH ikke betale et beløb på 24.395 kr. inkl. moms af faktura 6360. BH skal herefter betale 840.026,68 kr. inkl. moms af E’s krav ifølge de fakturaer, som sagen har drejet sig om. E’s rentepåstand og krav vedrørende rykker- og kompensationsgebyrer på i alt 8.260 kr., der ikke er bestridt af BH, tages endvidere til følge som anført nedenfor. Efter parternes påstande sammenholdt med sagens forløb og udfald skal BH endvidere betale sagsomkostninger til E med 70.000 kr. vedrørende udgifter til advokat. Der er i beløbet ikke medregnet moms, da E er momsregistreret. Endvidere skal BH efter sagens udfald betale de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.