UGD 2022.2.1.
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten den 20. juni 2011, og vedrører en entreprenørs mulighed for at få betaling for udførte ekstraarbejder.
En bygherre (BH) indgik en entrepriseaftale med en entreprenør (E). E skulle udføre forskellige renoveringsarbejder på en bygning fra 1753.
Der opstod imidlertid en tvist mellem entreprisens parter. E mente at være berettiget til yderligere betaling, da E mente at have udført ekstraarbejder. BH medgav, at E havde udført visse ekstraarbejder, men BH anfægtede adskillige af ekstraarbejderne, som E mente at have udført. BH var af den overbevisning, at visse af de ekstraarbejder, som E ønskede betaling for ikke kunne anses ekstraarbejder, da de var omfattet af den ydelse, som E skulle levere. Andre ekstraarbejder mente BH ikke at være bundet af, da E’s prisfastsættelse for visse ekstraarbejder ifølge BH var alt for høj.
E mente i denne sammenhæng, at BH’s passivitet overfor krav om ekstraarbejder måtte medføre, at kravene måtte tages til følge.
Der blev på baggrund af tvisten om ekstraarbejder indledt en voldgiftssag, hvor E nedlagde påstand om betaling af ca. kr. 1.055.000. BH påstod i denne sammenhæng frifindelse.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten skulle altså indledningsvist tage stilling til, hvorvidt der kunne siges at være tale om ekstraarbejder. I bekræftende fald skulle det vurderes, hvilken rolle E’s prisfastsættelse og BH’s passivitet havde.
Indledningsvist bemærkede voldgiftsretten, at den omstændighed, at en opgave er medtaget under ”tillægspriser” ikke har den naturlige følge, at der kan siges at være indgået en aftale om ekstraarbejder. Dette understøttes af, at det i den konkrete sag var anført mellem parterne, at ingen ekstraarbejder måtte igangsættes uden forudgående aftale med byggeledelsen. Endvidere fremgik det af et referat, at ingen ekstraarbejder ville blive honoreret uden forudgående aftale med byggeledelsen.
Voldgiftsretten fandt efter at have taget stilling til flere vidneerklæringer, at visse krav på ekstraarbejder var berettiget som følge af, at ekstraarbejderne var nødvendige eller forud for arbejdets udførelse var meddelt til BH. E havde f.eks. krav på betaling for levering og montering af nye trempler samt reparation af adskillige forsatsrammer. I denne sammenhæng spillede E’s prisfastsættelse en rolle for voldgiftsretten. Voldgiftsretten bemærkede nemlig, at prisfastsættelsen for de udførte ekstraarbejder var rimelige. Hvis voldgiftsretten var af den overbevisning, at prisfastsættelsen ikke var rimelig, så ville voldgiftsretten formentlig have nedsat E’s krav på betaling til en pris, der måtte anses for rimelig. BH skal altså ikke modtage betaling, der overstiger, hvad der kan anses for rimeligt.
Voldgiftsretten gav ikke E medhold i samtlige krav på merbetaling, da voldgiftsretten anså visse af kravene for omfattet af den ydelse, som E var antaget til at udføre.
Voldgiftsretten behandlede under gennemgangen af kravene på merbetaling som følge af ekstraarbejder, hvilken rolle BH’s passivitet havde. Byggeledelsens rationale bag den tilbageholdende tilgang i forhold til E’s krav på ekstrabetaling var et forsøg fra BH på at undgå standsning af byggeriets udførelse.
Voldgiftsretten fandt, at det måtte komme E til fordel, at BH i en længere periode forholdt sig passivt overfor visse af E’s tilbud. Voldgiftsretten fandt derfor, at den omstændighed, at byggeledelsen ikke klart havde meddelt, at man ikke ville betale den pris, som E havde fremført måtte have den konsekvens, at aftalen om udførelse af arbejdet måtte anses for indgået. Det medførte bl.a. at voldgiftsretten fandt, at E var berettiget til betaling til den pris, som BH havde bevist, lå højere end det normale niveau hos andre entreprenører.
Samlet set gav voldgiftsretten E medhold i krav på merbetaling af ca. kr. 445.650.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen er på ingen måde usædvanlig og viderefører blot praksis om betaling for ekstraarbejder.
Kendelsen vidner om, at voldgiftsretten ikke er bleg for at nedsætte urimeligt høje krav for udførte ekstraarbejder. Samtidig viser kendelsen også, at en forudgående aftale om udførelsen af ekstraarbejder ikke altid er den afgørende faktor. Entreprenøren i kendelsen opnåede f.eks. betaling for arbejder, der ikke forud for arbejdernes udførelse var aftalt med byggeledelsen.
Samtidig lader kendelsen også til at vise, at der skal en del til før en bygherres passivitet over for en entreprenørs rejste krav på betaling for udførte ekstraarbejder har den konsekvens, at kravene umiddelbart må tages til følge.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2011.646/ Sag nr. C-11712
#ugensdom #ekstraarbejder #passivitet
-0O0-
Entreprenør E (adv. Anders Baaner Skjærbæk) mod Bygherre BH (adv. Hans Lykke Hansen).
Voldgiftsnævnet
1. Indledning:
Mellem klageren, entreprenør E, og indklagede, bygherre BH, er der opstået tvist om berettigelsen af klagerens krav om betaling for udførte kontrakt- og ekstraarbejder efter klagerens udførelse af forskellige arbejder i 2008 og 2009 på – – – i – – -.
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af afdelingsdirektør Jesper Henkel, arkitekt m.a.a. Lars Møller og landsdommer Ole Dybdahl, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og mundtlig forhandling:
Klageren, E, har nedlagt påstand om, at indklagede, BH, tilpligtes at betale 1.055.378,50 kr. (844.302,77 kr. + moms) til klageren med tillæg af procesrente fra den 22. maj 2009 samt rente af 498.441,08 kr. fra 22. maj 2009 til 21. september 2009, rente af 6.000 kr. fra 22. maj 2009 til 8. december 2009 og rente af 294.609 kr. fra 22. maj 2009 til 15. december 2009.
Heroverfor har BH påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af klageren og mod betaling af 184.798,80 kr. + moms med rente fra sagens anlæg.
Klageren har under den mundtlige forhandling frafaldet enkelte krav, og indklagede har forud for og i forbindelse med den mundtlige forhandling taget bekræftende til genmæle vedrørende en række krav.
Mundtlig forhandling har fundet sted den 16.-18. maj 2011 i Voldgiftsnævnet i København. Under den mundtlige forhandling blev der afgivet forklaring af tømrermester A fra E, tømrerformand C fra E, arkitekt R og bygningskonstruktør D. Voldgiftsretten fremkom i forlængelse af forhandlingen med en tilkendegivelse om sagens udfald, men indklagede har ved brev af 25. maj 2011 meddelt, at der ønskes afsagt kendelse i sagen.
Efter parternes tilkendegivelse er sagen optaget til kendelse uden gengivelse af en egentlig sagsfremstilling, forklaringer eller procedure, men alene med gengivelse af parternes påstande, voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat:
Ekstraarbejder
Voldgiftsretten bemærker indledningsvist om ekstraarbejder, at der ikke efter de afgivne forklaringer, herunder særligt R’s og D’s forklaringer, er grundlag for at fastslå, at den omstændighed, at en opgave er medtaget i et byggemødereferat under »Tillægspriser« er ensbetydende med, at der er indgået en aftale om honorering af opgaven som et ekstraarbejde. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at det i referaterne fra den 19. august 2008 og fremefter er anført, at ingen ekstraarbejder må igangsættes uden forudgående aftale med byggeledelsen (bilag 20, side 6), og at det i referaterne fra den 16. december 2008 og fremefter er anført, at ingen ekstraarbejder vil blive honoreret uden forudgående aftale med byggeledelsen (eks. side 211). Voldgiftsretten henviser endvidere til det nedenfor under krav nr. 3, 18 og 48 anførte.
Voldgiftsretten bemærker videre, at R har forklaret, at man ikke tog en konfrontation med klageren om ekstrakravene efterhånden, som de blev fremsat, idet det var af afgørende betydning, at byggeriet ikke blev standset, men voldgiftsretten finder, at der ikke generelt er grundlag for at fastslå, at passivitet udvist af byggeledelsen over for krav om ekstraarbejder har som konsekvens, at klagerens krav skal tages til følge. For visse af klagerens krav indgår det dog i voldgiftsrettens vurdering, at byggeledelsen ikke fulgte op i forbindelse med deres fremsættelse, jf. nedenfor.
Krav nr. 3, 18 og 48 (stillads svampearbejde) 36.663,50 kr. + 36.663,50 kr. + 12.127,50 kr.
Det fremgår af rettelsesblad nr. 1 af 26. maj 2008 (eks. side 60), at hver enkelt entreprenør medbringer rullestilladser til egne arbejder. Det findes ikke ved C’s forklaring og aftalesedler (eks. side 127, 135 og 145) godtgjort, at der blev indgået tillægsaftaler om etablering af stilladsdæk. Voldgiftsretten lægger herved vægt på, at D har bestridt, at der blev indgået sådanne aftaler, hvilket understøttes af, at øvrige opgaver fra klagerens opgørelser over tillægsaftaler er medtaget på tillægsaftale nr. 1 og 3 (eks. side 88 og 90), men ikke stilladserne. Indklagede frifindes derfor for disse krav.
Krav nr. 6 (demontering af messinglister) 8.316 kr.
Voldgiftsretten finder, jf. nedenfor under S1, at klageren er forpligtet af sit tilbud på snedkerentreprisen. Af SND(31)4.01, kapitel 4, side 3/20 fremgår, at eventuel eksisterende tætningsliste afmonteres. Messinglisterne har desuden kunnet ses ved en gennemgang af byggeriet. Indklagede frifindes derfor for dette krav.
Krav nr. 22 (demontering hængedrager) 9.702 kr. (4.700 kr. betalt af indklagede)
C fra E har forklaret, at hængedrageren oprindeligt ikke skulle tages ned, men det viste sig nødvendigt. Forankringen var imidlertid skjult, hvilket nødvendiggjorde forundersøgelser. Hængedrageren blev herefter efter anvisning fra sagsingeniør – – – nedtaget, afrenset, lagt i depot og senere bortskaffet. Arbejdet har taget 28 timer, der er afregnet til den aftalte timesats. D er enig i, at der skal ske yderligere betaling for bortskaffelse, men finder stadig kravet for højt. Voldgiftsretten finder efter oplysningerne om arbejdets omfang kravet rimeligt, hvorfor restkravet på 5.002 kr. tages til følge.
Krav nr. 24 (levering og montering af nye trempler) 14.513 kr.
C fra E har forklaret, at trempler ikke var vist på tegningen (eks. side 173), og at klageren forventede, at gulvplankerne hvilede på murværket. Dette viste sig ikke at være tilfældet, hvorfor klageren var nødt til at erstatte de eksisterende trempler med nye. Voldgiftsretten finder, at klagerens forventning om den eksisterende konstruktion har været berettiget, hvorfor kravet tages til følge med det opgjorte beløb.
Krav nr. 29 (montering af lister og pap på bjælkeender) 9.009 kr.
Af TØM(27)4.03, kapitel 4, side 2/4, fremgår om udskiftning af bjælkeender, at der skal ske påsømning af afstandslister og murpap. Kravet vedrører 26 renoverede bjælkeender. Da beskrivelsen ikke klart angiver også at omfatte renoverede bjælkeender, tages klagerens krav til følge.
Krav nr. 30 (kanthugning af bjælkeender) 37.177,40 kr.
C fra E har forklaret, at man kanthuggede de 26 nedbrudte bjælkeender og gav dem boracolbehandling. Afregning er sket efter tilbudslisten (TØM(27)4.07.6). Han har i den forbindelse henvist til bilag Q-T og yderligere fotografier af kanthuggede bjælker. D har bestridt, at kanthugning har fundet sted og da slet ikke kanthugning, der kan berettige til en betaling på 1.421,90 kr. pr. bjælkeende.
Voldgiftsretten finder det efter C’s forklaring sammenholdt med de foreviste fotografier bevist, at kanthugning har fundet sted. Voldgiftsretten tillægger det i denne forbindelse betydning, at klagerens krav er fremsat i opgørelse over tillægsaftaler af 25. november 2008 (eks. side 86), på hvilket tidspunkt højst 10 % af arbejdet var udført, jf. bygemødereferat for den 16. december 2008 (eks. side 207). Byggeledelsen kunne således på dette tidspunkt have forhandlet med klageren, hvis man var af den opfattelse, at arbejderne ikke kunne berettige betaling i det krævede omfang. Klagerens krav tages herefter til følge.
Krav nr. 37 og 57 (supplerende underlag loftforskalling og ændring af loftforskalling) 6.044 kr. + 8.460,76 kr.
Klageren har i forbindelse med nedrivning af et skillerum i staldbygningen udført det samme arbejde to gange, uden at dette har beroet på klagerens forhold. Indklagede har derfor i forbindelse med den mundtlige forhandling taget bekræftende, til genmæle vedrørende to krav på i alt 12.588 kr. vedrørende nedrivning og bortskaffelse af skillerum på 1. sal og efterfølgende retablering af loftforskalling (krav 43 og 44).
Voldgiftsretten finder ikke grundlag for at tage krav 37 og 57 til følge, idet de dels fremstår som en del af den ydelse, som klageren skulle levere (krav 37), dels synes dækket (krav 57) gennem de to poster, som indklagede har indvilget i at betale. Indklagede frifindes derfor for disse krav.
Krav nr. 46 (stabling og oppinding af tømmer) 9.894 kr.
Efter bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af C og A, lægger voldgiftsretten til grund, at klageren måtte indkøbe yderligere tømmer undervejs i byggeriet navnlig med henblik på at udføre ny tagkonstruktion. Klageren har derfor haft udgifter til stabling og oppinding for hurtigere at tørre tømmeret.
Voldgiftsretten bemærker, at ny tagkonstruktion og reparation af tagfod og tagdæk efter byggesagsbeskrivelsen er alternativer (TØM(27)4.02 og TØM(27)4.03, kapitel 4, side 16/17 og 1/4), og at klageren ikke i forbindelse med afgivelse af tilbud på entreprisen (eks. side 72) har taget forbehold for muligheden for (rettidigt) at levere tømmer i det tilfælde, at indklagede ville vælge at lade udføre ny tagkonstruktion. Klagerens ekstraudgifter til stabling m.v. er derfor indklagede uvedkommende, og indklagede frifindes derfor for dette krav.
Krav nr. 50 (gipsskillerum køkkentrappe) 57.816 kr. (32.000 kr. betalt af indklagede)
Indklagede anmodede undervejs i byggeriet klageren om at afgive en pris på at udføre et gipsskillerum ved køkkentrappen. Klageren afgav den 23. december 2008 et tilbud på 57.816 kr. (eks. side 215), og prisen blev gentaget af klageren den 23. februar 2009 i en oversigt over tillægsarbejder (eks. side 216). D har oplyst, at han indhentede to kontroltilbud, hvorefter prisen var ca. det halve. Dette meddelte han C, som han bad regne på prisen igen og revidere tilbuddet. Der var ikke yderligere drøftelserne af prisen, før arbejdet blev sat i gang. C har oplyst, at D på et tidspunkt meddelte, at tilbudsprisen var høj, hvortil vidnet svarede, at den var godkendt på et byggemøde. D svarede hertil, at »så måtte det være det«. Gipsskillerummet blev lavet til sidst i entreprisen – i 2009.
Voldgiftsretten finder efter det beskrevne forløb, hvorefter der afgives et tilbud på 57.816 kr., som efterfølgende fastholdes, og hvorefter arbejdet sættes i gang, uden at byggeledelsen klart har meldt ud, at man ikke vil betale denne pris, at aftale må anses for indgået om udførelse af arbejdet til den tilbudte pris. Indklagede skal derfor betale de yderligere krævede 25.816 kr. De oplysninger, som er fremkommet gennem syn og skøn (eks. side 122) kan ikke føre til et andet resultat.
Krav nr. 51 (af- og genmontering af panelvægge) 68.545,34 kr. (38.000 kr. betalt af indklagede)
Af svampenotat af 9. september 2008 (eks. side 226) fremgår bl.a., at træpaneler i – – -bygningen skal nedtages og mikrobølgebehandles i det omfang, der er mindre skader. C har oplyst, at klageren af- og genmonterede samtlige paneler i det omhandlede område, mens D har oplyst, at der kun skete partiel nedtagning, hvilket efter indklagedes opfattelse støttes af fotografier fra arbejderne (eks. side 230-233).
Voldgiftsretten finder det betænkeligt på dette punkt alene på grundlag af det begrænsede fotomateriale og D’s forklaring at tilsidesætte C’s forklaring om, at alle paneler var taget ned. Voldgiftsretten tillægger det i denne forbindelse betydning, at klagerens krav er fremsat i opgørelse over tillægsaftaler af 23. februar 2009 (eks. side 216), på hvilket tidspunkt panelerne netop var blevet repareret på værksted, jf. byggemødereferat for den 17. februar 2009 (eks. side 204). Byggeledelsen kunne således på dette tidspunkt have forhandlet med klageren eller sikret sig bedre bevis, hvis man var af den opfattelse, at arbejderne ikke kunne berettige betaling i det krævede omfang.
Klagerens krav om yderligere betaling tages derfor til følge. Ifølge svar på spørgsmål 8 i skønserklæringen (eks. side 124-125) udgør en rimelig pris på det samlede arbejde 46.066 kr., hvorfor indklagede til klageren skal betale yderligere 8.066 kr.
Krav nr. 52 (reparation af otte forsatsrammer) 25.060 kr.
C har oplyst, at det om følge af svampeskaderne på vinduerne i – – -bygningen, jf. nedenfor under pkt. S3, var nødvendigt at demontere forsatsrammer, som klageren reparerede og behandlede efter anvisning. Voldgiftsretten finder på dette grundlag, at der har været et ekstraarbejde. Klagerens krav om yderligere betaling tages derfor til følge. Ifølge svar på spørgsmål 10 i skønserklæringen (eks. side 125) udgør en rimelig pris på arbejdet 10.209 kr., hvorfor indklagede til klageren skal betale dette beløb.
Krav nr. 63 (ændring af tagfod) 7.200 kr. (3.000 kr. betalt af indklagede)
Der er enighed om, at indklagede godkendte brug af krydsfiner ved tagfoden i stedet for tagbrædder. C har forklaret, at ændringen skyldtes skævheder i konstruktionen, men at krydsfineren, som er et specialprodukt, var dyrere (1.060 kr.), at der var spild på krydsfineren, og at brugen af krydsfiner krævede tilpasning til tagbrædderne.
Voldgiftsretten finder det godtgjort, at der har været ekstraarbejder med tilpasning af krydsfineren til tagbrædderne, og finder ikke grundlag for at anfægte opgørelsen over merprisen ved brug af krydsfiner, hvorfor klagerens krav om betaling af yderligere 4.200 kr. tages til følge.
Krav nr. 65 og 73 (formandstimer) 19.440 kr. + 16.332 kr.
De omhandlede bygninger er opført i 1753, hvilket klageren har været opmærksom på ved afgivelse af tilbud på entrepriserne. Hertil kommer, at det af byggesagsbeskrivelsen en række steder fremgår, at tømreren deltager i detailprojekteringen. C har nærmere redegjort for projekteringsarbejder i forbindelse med byggeriet, som efter klagerens opfattelse ligger ud over det aftalte, samt formandsopgaver i forbindelse med de konstaterede svampeskader, men efter en samlet bedømmelse af entreprisens karakter og de udførte arbejder finder voldgiftsretten, at opgaverne ikke har haft et omfang, der kan berettige et krav om ekstraarbejder. Indklagede frifindes derfor for disse krav.
Krav nr. 71 (tagværk: ekstra opsnøring af profil og fire ekstra skråbånd) 16.304 kr. (10.760 kr. betalt af indklagede for skråbåndene)
C har forklaret, at de omhandlede skråbånd ikke var vist på tegningerne. Han kontaktede sagsingeniør – – -, der meddelte, at der selvfølgelig skulle laves ekstra skråbånd. De var nødt til at lave en ny skabelon, da der var tale om en anden geometri end i byggeriet i øvrigt. Voldgiftsretten finder på dette grundlag, at der er tale om et ekstraarbejde, og at en rimelig pris for det udførte skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr., hvilket yderligere beløb indklagede pålægges at betale til klageren.
Krav nr. 72 (udskiftning hele bjælker) 16.077,60 kr.
C har forklaret, at arbejderne skete på – – -bygningen. Tre bjælker på 3,9 meter skulle hejses op med kran, og der skulle laves samlinger på bjælkerne. Voldgiftsretten finder på dette grundlag, at håndteringen m.v. af disse bjælker er et ekstraarbejde, og at vederlaget herfor skønsmæssigt kan fastsættes til 10.000 kr.
Snedkerentreprisen
S1 399.599 kr. (229.795 betalt af indklagede)
Voldgiftsretten lægger i overensstemmelse med R’s forklaring til grund, at det beroede på en administrativ fejl, at – – – Arkitekter ikke fik udfærdiget og fremsendt kontrakt vedrørende snedkerentreprisen til klageren, men kun kontrakten vedrørende tømrerentreprisen (eks. side 82). A fra E, der blev anmodet om at udføre snedkerarbejderne, burde efter voldgiftsrettens opfattelse have spurgt – – – Arkitekter, om den manglende accept beroede på en fejl, hvis han var i tvivl herom, hvorfor klageren anses for bundet af det tilbud, man afgav på denne entreprise (eks. side 77).
Dette fører efter indklagedes opfattelse til, at snedkerentreprisen skal afregnes med 299.759 kr., da en række arbejder ikke blev udført, men efter den bevisførelse, der har fundet sted for voldgiftsretten, ses alene dokumenteret sådanne fradrag, at indklagede er forpligtet til at betale i alt 337.126 for snedkerentreprisen, eller yderligere 37.331 kr. til klageren.
S3 (vinduer) 152.903,37 kr.
Under byggeriet blev der konstateret svamp i vinduerne i – – -bygningen i ti vinduer og viduesoverliggere (eks. side 234-236). Dette medførte ifølge C’s forklaring, at en større del af vinduesarbejderne skulle udføres på klagerens værksted i stedet for på byggepladsen. Voldgiftsretten finder, at der som følge af svampeforekomsterne har været ekstraarbejder. Disse har imidlertid ikke haft en sådan karakter, at der er grundlag for at fravige de enhedspriser, som fremgår af klagerens tilbud på snedkerentreprisen (eks. side 79-80). På grundlag af R’s opgørelse over de udførte arbejder (bilag U, regneark af 2. september 2010) fastsættes vederlaget herfor til 69.987 kr.
Tømrerentreprisen
TØM (47)4.01 (afrensning af spær) 11.476 kr.
Klageren skulle ifølge byggesagsbeskrivelsen TØM(47)4.01, kapitel 4, side 2/17, demontere lægter og oprense spær for søm og andre fremmede genstande. Af byggemødereferatet nr. 5 for den 5. august 2008 (bilag 18), side 5, fremgår, at ingeniøren har fundet det nødvendigt at udskifte tagkonstruktionen, men C har oplyst, at demontering af lægter og afrensning havde fundet sted på dette tidspunkt. Dette understøttes af et fotografi af afrensede spær (eks. side 260). Voldgiftsretten finder det naturligt, at demontering af lægter og afrensning skete i én arbejdsgang, og finder, at byggeledelsen måtte have sagt fra, såfremt man havde ønsket en anden fremgangsmåde. Klagerens krav fastsættes til 5.738 kr. for begge pavilloner, jf. klagerens tilbud af 14. maj 2008 (eks. side 74).
TØM(43) 4.03-4.04 (gulv) 185.118 kr. (93.884 kr. betalt af indklagede)
Indklagede har i forbindelse med den mundtlige forhandling taget bekræftende til genmæle for så vidt angår yderligere 22.799 kr.
Klageren har den 27. januar 2009 afgivet tilbud på nyt gulv på 1. sal i Stalden lydende på i alt 192.573,30 kr. (106,5 m2 a 1.808,20 kr. – eks. side 105). Tilbuddet omfatter en række ydelser – optagning, oprensning m.v. – der efter bygemødereferatet for samme dag allerede er udført (eks. side 139). Prisen vedrører et billigere gulv end det oprindeligt tilbudte, jf. fradrag oplyst i brev af 17. februar 2010 på i alt 7.455 kr. (eks. side 261). I klagerens tilbud på tømrerentreprisen havde klageren tilbudt (det dyrere) gulv for i alt 163.173 kr. for 140 m2 (når bortses fra udgåede fodpaneler), svarende til en m2-pris på 1.165,50 kr.
Uanset at byggeledelsen tilsyneladende ikke har reageret over for tilbuddet, kan indklagede ikke anses forbundet heraf, idet prisforhøjelsen reelt vedrører ekstraarbejder med optagning, rengøring m.v. af det eksisterende gulv.
Henset til de af C og A oplyste betydelige ulemper som følge af, at gulvoptagningen m.v. skulle ske ad flere omgange, finder voldgiftsretten imidlertid, at der skal ydes klageren et tillæg for ulemper herved, og at dette tillæg passende kan fastsættes til 200 kr. pr. m2 (106,5 x 200 kr.), eller i alt 21.300 kr., som indklagede skal betale til klageren.
Indklagede skal herefter betale i alt yderligere 44.099 kr. til klageren vedrørende gulvet.
Sammenfatning:
Indklagede skal herefter betale 445.647,20 kr. inklusive det af indklagede anerkendte beløb på 184.798,80 kr. + moms, eller 557.059 kr. inklusive moms, med procesrente som påstået.
Henset til de nedlagte påstande, sagens forløb og udfald findes det rettest, at hver part bærer egne sagsomkostninger, og at de omkostninger, indklagede har afholdt til syn og skøn (33.125 kr.), deles ligeligt mellem parterne, ligesom de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales med halvdelen af klageren og med halvdelen af indklagede.