Voldgiftsretten traf i efteråret 2022 afgørelse om styringshonorar i en tvist mellem en underentreprenør (UE) og en totalentreprenør (TE).
Sagens faktum
Bygherre (BH) ansatte TE til at opføre 26 rækkehuse i totalentreprise. TE indgik en kontrakt med UE om at udføre gulventreprisen, der omfattede støbning af undergulve uden fald og lægning af trægulve. Senere opstod der en tvist om, hvorvidt UE’s arbejde var mangelfuldt grundet lunker i trægulvene.
Herefter blev der gennemført syn og skøn, og ifølge skønserklæringerne var UE’s arbejde med etableringen af undergulve mangelfuldt.
Som følge heraf fremsatte TE et erstatningskrav på cirka 900.000 kr., som inkluderede omkostninger til udbedring af manglerne i gulvene samt et honorar for styring af mangelsafhjælpningen. Styringshonoraret udgjorde cirka 95.000 kr., svarende til 15% af TE’s samlede omkostninger på cirka 600.000 kr. til udbedring af mangler i gulvene i flere boliger.
Tvisten blev bragt for voldgiftsretten for at afgøre, om TE havde ret til styringshonoraret i forbindelse med udbedringen af UE’s mangler.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten bekræftede, i overensstemmelse med skønserklæringerne, at UE’s arbejde med etablering af undergulve var mangelfuldt. Retten bemærkede hertil, at TE havde dokumenteret, at UE’s arbejde med undergulve og lægning af trægulve var mangelfuldt i flere områder.
Voldgiftsretten konstaterede imidlertid, at karakteren og omfanget af manglerne varierede i de forskellige boliger, og at UE ikke var ansvarlig for alle de påberåbte forhold. TE blev tilkendt et skønsmæssigt beløb på 185.000 kr. for mangler i i alt 7 boliger.
Baseret på skønsmændenes vurderinger og registreringen af manglerne konkluderede voldgiftsretten, at der var tilstrækkeligt grundlag for at anerkende TE’s krav vedrørende udbedringen af manglerne i gulvene.
Voldgiftsretten anerkendte derfor, at TE havde ret til at kræve et styringshonorar som en del af deres samlede erstatningskrav for at udbedre manglerne i de angivne boliger.
Herefter udtalte voldgiftsretten, at det endelige beløb for styringshonoraret ”(…) passende kan opgøres til 15 % af udgifterne til udbedring – svarende til 27.750 kr.” TE fik derfor tildelt et honorar svarende til 15% af de udgifter, som blev brugt på mangelafhjælpningen.
Det bemærkes, at voldgiftsretten kun anerkendte mangler for et beløb på 185.000 kr., hvilket resulterede i, at TE fik tilkendt 27.000 kr. i stedet for de 95.000 kr., som blev krævet.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
- Kendelsen illustrerer, at både entreprenører og bygherrer kan have ret til at kræve et styringshonorar, når der er dokumentation for, at de har brugt tid og ressourcer på at organisere og styre udbedringen af mangler, der skyldes underentreprenørens arbejde.
Dette betød i den pågældende kendelse, at totalentreprenøren kunne kræve et honorar for den ekstra indsats, der er blevet lagt i at koordinere og håndtere udbedringen af manglerne. Voldgiftsretten fandt, at det var passende og rimeligt at fastsætte styringshonoraret i denne sag til at udgøre 15% af de samlede udgifter.
Det må hertil bemærkes, at størrelsen af styringshonoraret kan variere afhængigt af kontraktens vilkår og de specifikke omstændigheder i den pågældende sag.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.245 / Sag nr. C-15630
Læs kendelsen i fuld længde her
Totalentreprenør TE mod Underentreprenør UE
1. Indledning
Mellem totalentreprenør TE A/S (herefter TE) og underentreprenør UE A/S (herefter UE) er der opstået en tvist om krav på erstatning i forbindelse med gulventreprise med undergulv og trægulv i 26 nyopførte boliger på ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af direktør, akademiingeniør …, tømrermester … og landsdommer …, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
TE har nedlagt påstand om, at UE skal tilpligtes at betale 895.543,30 kr. med procesrente fra den 26. oktober 2020.
UE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Hovedforhandling har fundet sted den 21. september 2022 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
UE-V1, direktør og ejer af UE, TE-V1, tidligere ansat hos TE, og UE-V2, ansat hos UE, har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Forud for voldgiftssagen er under Voldgiftsnævnets j.nr. A-9365 udmeldt … og … som skønsmænd. Der er afgivet skønserklæring af 23. maj 2018 og tillægserklæring af 30. oktober 2019. Skønsomkostningerne på samlet 320.687,50 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt med 180.987,50 kr. af bygherren, 83.862,50 kr. af TE og 55.837,50 kr. af UE. Endvidere har TE foreløbigt betalt honorarer på samlet 24.000 kr. inkl. moms til skønsmændene i forbindelse med afhjemlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Sagens baggrund
TE opførte i totalentreprise for bygherre BH A/S 26 rækkehuse, der er beliggende på ….
UE blev antaget af TE til som underentreprenør at udføre byggeriets gulventreprise, der omfattede støbning af undergulve uden fald – det vil sige alle gulve ekskl. badeværelser – og lægning af trægulve af typen parketplank med dimension 14 x 145 x 1820 mm fra …. I den forbindelse indgik parterne den 1. juni 2015 en entrepriseaftale, hvoraf fremgår, at entreprisesummen for UE’s arbejder udgjorde 2.300.000 kr. ekskl. moms. Parterne aftalte, at Almindelige betingelser for arbejder og leverancer (AB 92) var gældende for entreprisen.
Sagen drejer sig om, hvorvidt UE’s arbejder er mangelfulde bl.a. som følge af lunker i trægulvene. I den
forbindelse er der mellem parterne uenighed om, hvorvidt gulvene overholdt de tolerancer med hensyn til
planhed, der var aftalt.
Af arbejdsbeskrivelsen for støbte undergulve, der var integreret i parternes aftale, hedder det bl.a. i punkt 4.1.11 om »Mål og tolerancer«:
»…
Overfladen af det færdige undergulv skal afleveres, så det fremtræder plant, fri for huller, revner, grater,
overgange og lunker og med følgende udfaldskrav:
- +/- 2 mm målt på 2 m retskede, idet maksimaltolerancen kun må forefindes et sted under retskeden.
- +/- 0,6 mm målt på 250 mm retholt.
- Absolut vandret i projekteret kote, max afvigelse +/- 4
Eventuelle slamlag skal være bortslebet.«
Byggeriets arbejds- og bygningsbeskrivelse for tømrerarbejdet med hensyn til trægulve (Tømrerarbejdet – TØ 07) indeholdt nærmere beskrivelser af normer og standarder for arbejdets udførelse, og der var heri henvist bl.a. til visse af leverandørens anvisninger samt til GSO Gulvfakta, og GSO Trægulve – 2005. I arbejds- og bygningsbeskrivelsens punkt 4.1 om »Trægulve« hedder det bl.a.
»4.1.7 Udførelse
Slibning og spartling af undergulv
Inden udlægning af fugtspærre og parketgulv skal tyndpuds undergulvet slibes og spartles, så underlaget overholder tolerancer og koter. Der må ikke [være] udsving over +/- 2 mm på en 2 meter retholt. Inden spartling skal gulvet primes.
Fugtspærre
Udlægning fugtspærre udføres iht. leverandørens og GSO Gulvfaktas anvisninger. Fugtspærren skal udlægges med tapede samlinger. Fugtspærren føres ca. 50 mm op bag fodlister. Timberlite fugtspærren skæres af ved vægge og strimler af 0,20 mm plastfolie føres ca. 20 cm ud på Timberlite og tapes til denne og føres op bag fodpanel hvor den klemmes/tapes fast. Montage af fodlister udføres under anden entreprise.
Lamelparket planker
Udlægning af parketplanker udføres iht. leverandørens anvisninger.
…
4.1.8 Mål og tolerancer
Der må ikke [være] udsving over +/- 2 mm på en 2 meter retholt«
Det er oplyst, at trægulvene i alle boliger blev udført på samme måde, og at afleveringen skete bolig for bolig. Det er endvidere oplyst, at TE i forbindelse med afleveringen af gulvene foretog en gennemgang af arbejderne sammen med UE. Der er i den forbindelse af UE fremlagt selskabets brev af 3. august 2015 til TE om gennemgangen af bolig 2.
Nogle af beboerne i rækkehusene rejste indsigelser over udførelsen. I forlængelse af en række indsigelser i perioden efter TE’s færdiggørelse og aflevering af byggeriet indleverede BH begæring om syn og skøn til Voldgiftsnævnet i juni 2017. Et af skønssagens forhold angik trægulvene, og BH anførte i begæringen bl.a., at der i en periode på ca. 1½ år siden afleveringen af boligerne havde været drøftet fejl og mangler ved gulvene i nogle af boligerne. TE adciterede samme måned UE under skønssagen.
I forbindelse med skønsforretningen blev det aftalt, at besvarelsen alene skulle omfatte tre boliger, bolig nr. 3, 7 og 16. Skønsmændene udarbejdede den 29. januar 2018 tre skønserklæringer med en besvarelse af spørgsmål vedrørende disse boliger.
På baggrund af en anmodning fra BH’s advokat, foretog skønsmændene en besigtigelse af de resterende boliger, der var tvist om, med henblik på at tage stilling til de samme spørgsmål. Den 22. maj 2018 udarbejdede skønsmændene skønserklæringer med deres besvarelse om disse boliger.
TE og UE stillede i henholdsvis februar og marts 2019 supplerende spørgsmål til skønsmændene. UE anmodede i sine spørgsmål skønsmændene om at forholde sig til UE’ s oversigt bolig for bolig over forslag til udbedringsarbejder, der er fremlagt under sagen som bilag H.
Det er oplyst, at oversigten i bilag H, indeholder tegninger udarbejdet af UE over hver bolig med kategorisering af påberåbte mangler, som er kategoriseret på forskellig måde. I spørgsmålene til skønsmændene angav UE disse kategoriseringer således:
»Grønne er tolerancer på op til 5 mm. (forhold, hvor UE ikke tilbød udbedring, idet der efter UE’s opfattelse ikke er funktionsmæssige problemer ved disse mindre ujævnheder).
Røde er forhold, UE tilbød at udbedre.
Blå er fodlister eller på flisegulv (forhold, som efter UE’s opfattelse henhørte under TE’s entreprise).
Gule er forhold, der efter UE’s opfattelse skyldes en tildannelse af højde til trapper og vinduer. (forhold, som efter UE’ s opfattelse ikke kan betragtes som mangler, jf. herved skønsmændenes svar på spørgsmål UE-9).
Lilla er ved fodlister. (forhold, som efter UE’s opfattelse henhørte under TE’s entreprise).«
UE præciserede i forbindelse med spørgsmålene, at skønsmændene ikke skulle tage stilling til, om de blå og eller lilla markeringer var TE’s eller UE’s ansvar, idet skønsmændene blot skulle konstatere, om de var enige eller uenige i UE’s kategorisering af de påberåbte forhold.
I skønserklæring af 30. oktober 2019 besvarede skønsmændene således en række spørgsmål fra TE og UE. Besvarelsen angik boligerne 1-4, 7-13, 16 og 20-21. Af besvarelsen fremgår bl.a., at skønsmændene var enige i UE’s kategorisering af de påberåbte forhold, og at der ved udbedring af de røde, blå og lilla mangler ville ske udbedring af de forhold, hvor der var funktionsmæssige problemer med gulvet.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Af TE’s påstand, som ved hovedforhandlingen er endeligt opgjort til 895.543,30 kr., angår 801.570,10 kr. selskabets udgifter i forbindelse med udbedring af mangler ved gulvene i boligerne 3, 4, 7-9, 12-13, 21 og 23. Kravet er nærmere specificeret på de enkelte boliger i TE’s korrigerede bilag 15 og omfatter også omkostninger til flytning og opbevaring af møbler samt genhusning. Den resterende del af påstanden -93.973,20 kr. – angår et krav om, at UE skal betale TE vederlag for arbejdet med styring af udbedringen af manglerne svarende til 15 % af entreprenøromkostninger opgjort af TE til 626.488,55 kr.
UE har gjort gældende, at den del af TE’s krav, som vedrører bolig nr. 3 og 7, er forældet.
TE adciterede UE under skønssagen den 20. juni 2017. Der er efter det foreliggende, herunder indholdet af spørgsmålene til skønsmændene, ikke grundlag for at fastslå, at skønsforretningen blev afsluttet forud for den 30. oktober 2019, hvor skønsmændene udarbejdede den sidste erklæring, heller ikke for så vidt angår bolig nr. 3 og 7. Herefter og da TE indleverede klageskrift til voldgiftsnævnet den 26. oktober 2020 og således mindre end et år efter skønsforretningens afslutning, er TE’s eventuelle krav vedrørende disse boliger ikke forældet, jf. forældelseslovens § 21, stk. 4.
Voldgiftsretten bemærker indledningsvis om TE’s krav, at selskabet efter bevisførelsen har godtgjort, at UE’s arbejde med etableringen af undergulvene og lægning af trægulvene er mangelfuldt med hensyn til nogle af gulvarealerne i den største del af de boliger, som sagen har drejet sig om under hovedforhandlingen. Voldgiftsretten har herved navnlig lagt vægt på skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 1 og 2 i erklæringerne for de omhandlede boliger.
Karakteren og omfanget af de mangelfulde forhold er forskellige i de omhandlede boliger. Voldgiftsretten har ved sagens afgørelse efter bevisførelsen taget udgangspunkt i de registreringer og målinger, som er noteret på sagens bilag H, der for de omtvistede boliger blev udleveret i forbindelse med hovedforhandlingen i en udgave med tydelige farver.
Efter parternes aftale var udfaldskravene for de støbte undergulve +/- 2 mm på 2 m retskede, og med hensyn til trægulvene måtte der ikke være et udsving i tolerancen på over +/- 2 mm på en 2 meter retholt. På denne baggrund og efter skønsmændenes besvarelse lægger voldgiftsretten til grund, at UE’s arbejder ikke overholdt kravene til tolerance på de steder, hvor der er målt lunker på mere end 4 mm fra gulv til en retskede, der er forsynet med afstandsklodser på 2 mm. TE har derfor et krav mod UE vedrørende gulvarealer, hvor gulvene ikke overholder tolerancekravene med hensyn til planhed. Der foreligger således fejl ved flere af gulvene, hvor det er markeret med rødt i bilag H, men også en række steder, hvor tolerancen er mere end de førnævnte 4 mm, og hvor markeringen er grøn.
Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen endvidere, at der ikke er grundlag for, at TE kan rette et krav mod UE med hensyn til de forhold, som må henføres til montagen af fodlisterne, der blev udført af en anden entreprenør. Det er heller ikke bevist, at TE har et krav mod UE vedrørende forholdene konstateret i områder tæt ved trapper, idet disse forhold vedrører nødvendige tildannelser af højde til trappe og vinduer, som UE ikke er ansvarlig for.
Voldgiftsretten har ved bedømmelsen af størrelsen af TE’s krav taget udgangspunkt i skønsmændenes opgørelser over udgifterne til udbedring, og for nogle boliger er beløbet fastsat skønsmæssigt, idet UE ikke har været ansvarlig for alle fejl på en etage mv. Det, som TE har oplyst om selskabets faktiske udgifter ved udbedringerne, kan ikke føre til et andet resultat. Der er på den anden side heller ikke grundlag for alene at
tilkende TE et beløb, som er begrænset til en kostpris som anført af UE, idet det ikke er godtgjort, at selskabet
har tilbudt at udbedre mangelfulde forhold i et omfang, som er lagt til grund efter bevisførelsen i sagen. Udgifterne ved afhjælpning af manglerne kan ikke anses for at være uforholdsmæssige store, og UE’s anbringende om en reduktion af kravet under henvisning til synspunkter om offergrænse kan heller ikke føre til, at TE’s krav skal fastsættes til et mindre beløb end udgifterne til udbedring.
Det er ikke godtgjort, at TE’s krav er helt eller delvist bortfaldet som følge af for sen reklamation, eller at selskabets håndtering af reklamationen over for UE giver grundlag for at nedsætte kravet.
På den anførte baggrund og under hensyn til en samlet bedømmelse af skønsmændenes besvarelse af navnlig spørgsmål 2 for de enkelte boliger finder voldgiftsretten, at TE har krav på, at UE skal betale for udbedring af gulvene med følgende beløb:
Bolig 3: 10.000 kr.
Bolig 7: 50.000 kr.
Bolig 8: 10.000 kr.
Bolig 9: 10.000 kr.
Bolig 12: 25.000 kr.
Bolig 13: 25.000 kr.
Bolig 23: 55.000 kr.
I alt 185.000 kr.
Voldgiftsretten finder, at TE endvidere har krav på et beløb til styring af arbejderne med udbedringen, der passende kan opgøres til 15 % af udgifterne til udbedring – svarende til 27.750 kr.
Det følger af det anførte, at voldgiftsretten ikke har fundet grundlag for at tilkende TE et beløb vedrørende udbedring af de forhold, der blev konstateret i bolig nr. 4 og 21.
Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, herunder skønsmændenes besvarelse af spørgsmål TE-L, TE-N og | ||||
TE-O, at TE tillige har krav på, at UE betaler for omkostninger til flytning/opbevaring af møbler svarende til de | ||||
beløb, som skønsmændene har anslået, idet udgifterne hertil må anses en nødvendig forudsætning for, at | ||||
forholdene kan udbedres. Voldgiftsretten finder endvidere, at udbedringerne af de mangler ved gulvene i bolig 7, | ||||
12, 13 og 23, som UE er ansvarlig for, har et sådant omfang, at de nødvendiggør, at beboerne genhuses, og at TE | ||||
har krav på, at UE betaler et passende beløb hertil. Voldgiftsretten fastsætter udgiften hertil skønsmæssigt til | ||||
20.000 kr. hver for bolig 7 og 23 og til 10.000 kr. hver for bolig 12 og 13. Det bemærkes, at oplysningerne om | ||||
vilkårene i det forlig, som TE indgik med beboeren i 13, ikke kan føre til et andet resultat. | ||||
De beløb, som UE skal betale til TE vedrørende flytning/opbevaring af møbler og genhusning, kan herefter
opgøres samlet således:
Bolig 3: | 4.500 kr. |
Bolig 7: | 25.500 kr. |
Bolig 8: | 4.500 kr. |
Bolig 9: | 1.500 kr. |
Bolig 12: | 14.500 kr. |
Bolig 13: | 14.500 kr. |
Bolig 23: | 25.500 kr. |
I alt | 90.500 kr. |
Det samlede beløb, som UE skal betale til TE, er herefter 303.250 kr., der forrentes med procesrente fra den 26. oktober 2020.
Efter parternes påstande sammenholdt med sagens udfald og forløb finder voldgiftsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostningerne til den anden part. Der er ved omkostningsafgørelsen også taget hensyn til de beløb, som parterne foreløbig hver har betalt til syn og skøn, herunder i forbindelse med skønssagen. Efter omkostningsafgørelsen skal parterne herefter endeligt hver bære disse udgifter.
De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal efter udfaldet af sagen betales af parterne som anført nedenfor. UE og TE skal herunder hver betale en omberammelsesafgift for hovedforhandlingen henholdsvis den 1. oktober 2021 og den 5. juli 2022, der blev aflyst på grund at parternes forhold.