UGENS DOM: Hvad må ekstraarbejde koste – og hvad betyder skønsmandens vurdering af pris?

TBB2024.876 / Sag nr. C-16331

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 10. juni 2024, C-16331

1.  Indledning

Mellem klager, underentreprenør UE A/S, og indklagede, totalentreprenør TE ApS, er der opstået en tvist om bl.a., hvorvidt de i den aftalte tilbudsliste angivne enhedspriser er anvendelige på udførte arbejder, herunder om udførelse af kloakarbejder samt visse af betonkonstruktionerne er mere ressourcekrævende i omkostningsmæssig forstand, end UE med rette måtte forvente på baggrund af oplysningerne i udbudsmaterialet.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af kontraktchef …, bygningsingeniør …. og landsdommer …, med sidstnævnte som formand.

2.  Påstande og hovedforhandling

Klageren, UE, har nedlagt påstand om, at indklagede, TE, skal betale 7.984.337,94 kr. inkl. moms til UE, subsidiær et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn, alt med tillæg af almindelig procesrente fra den 26. januar 2023 til betaling sker.

TE har nedlagt påstand om frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 30. maj og 31. maj 2024 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

UE-V1, TE-V1, UE-V2, UE-V3, V5, UE-V4, TE-V2, TE-R-V1 og TE-R-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Skønsmand, …., har afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæringerne.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3.  Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

1. Aftalegrundlag

TE og UE indgik den 7. maj 2020 entrepriseaftale, hvorefter UE som underentreprenør forpligtede sig til at udføre råhusentreprisen vedrørende et større byggeprojekt i …. Den omhandlede del af byggeprojektet udgør 92.000 m2 fordelt på kontorhus, boliger, hotellejligheder, butikker samt kælder og teknik. Entreprisesummen var aftalt til 563.802.000 kr. ekskl. moms. Det var dog aftalt, at summen skulle reguleres efterfølgende i forhold til faktiske anvendte mængder, som præciseret i udbuddet, tilbudslisten og et entreprisenotat. Det er ubestridt, at projektet blev udbudt inden udbudsmaterialet var endeligt færdigprojekteret, og at udbuddet derfor var tilrettelagt med henblik på at de bydende skulle afgive enhedspriser på mængder, som TE havde angivet i udbudsgrundlagets tilbudsliste.

Tilbudslisten indeholdt mere end 1000 poster. Parterne har aftalt AB 92. UE har overordnet opgjort sin påstand inkl. moms således:

Kloakarbejder   2.834.497,50 kr.

Betondæk i terræn   1.428.917,94 kr.

Gruber i transformerrum   788.722,50 kr.

Bjælkearmering i ydre dækkant   2.932.200,00 kr.

I alt    7.984.337,94 kr.

1. Kloakarbejder – 267.598 kr. ekskl. moms eller 2.834.497,50 kr. inkl. moms.
2. Rørledningers enhedspris efter ændring af antal forgreninger og bøjninger

Spørgsmålet er, om TE har ændret antallet af forgreninger og bøjninger per meter rørledning i et sådant omfang, at UE ikke er bundet af de aftalte enhedspriser.

UE har overordnet gjort gældende, at forudsætningerne for de aftalte enhedspriser er væsentligt ændrede. Ændringerne har medført mere end 70 procent flere forgreninger og bøjninger. I henhold til udbudsgrundlaget var der 0,14 forgreninger/bøjninger per løbende meter. I det udførte projekt er der 0,24 per løbende meter. Det større antal forgreninger/bøjninger medfører en større kompleksitet i arbejdet, som UE ikke har kunne forudsætte ved prissætningen af enhedspriserne. Da forudsætningerne for de aftalte enhedspriser er væsentligt ændrede, er UE ikke bundet af disse. Arbejdet er derfor udført som regningsarbejde, og TE har ikke påvist, at den krævede pris er ubillig, eller at de mængder, som UE har opgjort, er forkerte.

TE har overordnet gjort gældende, at det udførte arbejde skal betales med den aftalte enhedspris per løbende meter af den pågældende type afløbsledning. Det udførte arbejde har ikke konkret skiftet karakter på en sådan måde, at listepriserne ikke er bindende for UE. Skønsmandens udtalelse om, at de øgede mængder medfører, at der skal bruges mere produktionstid, er der taget højde for ved anvendelsen af enhedspriser, og aftalen om afregning efter mængder.

UE har som konsekvens af de ekstra forgreninger og bøjninger opgjort følgende krav:

PEH Rør indstøbt i bundplade ø110 – 857

Lbm á 347 kr. (pos. W420-012)    297.379,00 kr.

PP Rør i jord ø200 – 10 lbm á 203 kr. (W420-006)     2.030,00 kr.

PP Rør i jord ø250 – 44 lbm á 33 (W420-015)    14.652,00 kr.

I alt (ekskl. moms)   314.061,00 kr.

I alt (inkl. moms)    392.576,25 kr.

Voldgiftsretten bemærker indledningsvist, at det fremgår af skønsmandens besvarelser, at der er anvendt større mængder forgreninger og bøjninger i det færdige projekt end forudsat i udbudsprojektet, men det fremgår efter voldgiftsrettens vurdering ikke direkte af besvarelserne, at skønsmanden har forholdt sig til en relativ forøgelse forstået som en forøgelse per meter afløbsledning og en deraf forøget kompleksitet.

Voldgiftsretten finder imidlertid efter en samlet vurdering af bevisførelsen, herunder UE-V4’s forklaring, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte UE’s opgørelse og beregninger af forskellene mellem antallet af forgreninger og bøjninger i udbudsprojektet og det udførte projekt (bilag 45). Det fremgår af opgørelsen, at der ifølge udbudsprojektet skulle anvendes 0,14 stk. forgreninger/bøjninger per løbende meter, og at der i det udførte projekt er anvendt 0,24 stk., hvilket svarer til i gennemsnit 71 procent flere forgreninger/bøjninger per løbende meter i det udførte projekt.

TE har ikke medtaget forgreninger og bøjninger som selvstændige poster i tilbudslisten, og CJG har derfor i sit tilbud indeholdt omkostningerne til forgreninger og bøjninger i enhedsprisen per løbende meter afløbsledning.

Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at UE har godtgjort, at antallet af forgreninger og bøjninger er forøget væsentligt per meter afløbsledning i forhold til, hvad UE måtte forvente efter oplysningerne i udbudsgrundlaget, og at

en sådan forøgelse har medført en væsentlig forøget kompleksitet, som UE har krav på vederlæggelse for. UE er derfor ikke bundet af de aftalte enhedspriser.

Parterne har i forbindelse med hovedforhandlingen oplyst, at der ikke er tvist om de opgjorte mængder.

Herefter, og da der – uanset skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 – efter voldgiftsrettens vurdering ikke er grundlag for at tilsidesætte UE’s justerede enhedspriser som ubillige, jf. princippet i købelovens § 5, tager voldgiftsretten UE’s krav om betaling af 314.061,00 kr. ekskl. moms eller 392.576,25 kr. inkl. moms til følge.

2. Afregning af afløbsledninger der ikke er indeholdt i oprindelig prisliste 

Parterne har i forbindelse med hovedforhandlingen oplyst, at der ikke er tvist om de opgjorte mængder.

UE har overordnet gjort gældende, at TE ikke alene ved skønsmandens besvarelser af de stillede spørgsmål har godtgjort, at UE’s priser er ubillige, jf. princippet i købelovens § 5. UE har i bilag 23 specificeret, hvordan priserne er beregnet ud fra de priser, der indgår i enhedsprisen for andre afløbsrør samt det relevante tidsforbrug. Skønsmanden har ved sin vurdering af markedsprisen ikke forstået kompleksiteten af ydelserne.

TE har overordnet gjort gældende, at den af UE krævede pris vedrørende Ø160 mm afløbsrør er ubillig, jf. princippet i k øbelovens § 5, og har herved navnlig henvist til skønsmandens vurdering af, hvad der er den sædvanlige markedspris. Dette understøttes tillige af tilbudslistens enhedspris for afløbsrør på Ø110 mm.

Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen, herunder den fremlagte fotodokumentation og de afgivne forklaringer, er godtgjort, at anvendelsen af afløbsrør Ø160 mm har medført et ikke ubetydeligt merarbejde i forbindelse med tilpasning af afløbsrøret til armeringen i fundamentet i forhold til anvendelse af afløbsrør Ø110 mm. Voldgiftsretten finder på den baggrund og efter en samlet vurdering, at der uanset skønsmandens skøn over størrelsen af markedsprisen ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte UE’s priser som ubillige, jf. princippet i k øbelovens § 5.

Voldgiftsretten tager derfor UE’s krav som opgjort i bilag N under positionerne 23, 25, 26, 29 og 30 til følge med i alt 83.987,00 kr. ekskl. moms eller 104.983,75 kr. inkl. moms.

3. Trykfaste dæksler på pumpebrønde

 Det er ubestridt, at UE har udført alle pumpebrønde med trykfaste dæksler i stål, og at dækslerne i udbudsprojektet og tilbudslisten var angivet som værende i støbejern. Det er endvidere ubestridt, at trykfaste dæksler i stål på regnvandsbrønde er et ekstraarbejde, men der er tvist om prisen for arbejdet. TE har bestridt, at trykfaste dæksler i stål på spildevandsbrønde er ekstraarbejde. TE har endvidere bestridt, at UE kan kræve betaling for brøndene ud over, hvad der fremgår af tilbudslistens enhedspriser.

UE har får så vidt angår prisen på ståldækslerne overordnet gjort gældende, at brønde og dæksler er indkøbt gennem UE’s sædvanlige leverandør til gængse indkøbspriser, og der er fremlagt fakturaer for de enkelte indkøb. Priserne er ikke ubillige, jf. princippet i k øbelovens § 5. For så vidt angår ståldækslerne til spildevandsbrønde har UE overordnet gjort gældende, at UE på baggrund af projektmaterialets krav til dimensioneringen i forhold til vandtryk stillede spørgsmål til TE’s rådgiver TE-R om anvendeligheden af de foreskrevne støbejernsdæksler, og at UE med rette opfattede svaret og den efterfølgende ændring af arbejdsbeskrivelsen som en godkendelse af, at dækslerne skulle udføres trykfaste i stål for både regnvands- og spildevandsbrønde. TE har i hvert fald ved efterfølgende passivitet accepteret anvendelsen af ståldæksler på spildevandsbrønde.

TE har overordnet gjort gældende, at selskabet ikke har bestilt andre brønde end dem, der fremgår af tilbudslisten, og at UE derfor ikke har krav på ekstrabetaling vedrørende brøndene. De krævede priser er under alle omstændigheder ubillige, jf. princippet i k øbelovens § 5. Det samme gør sig gældende for så vidt angår priserne for ståldæksler, hvilket er dokumenteret ved skønsmandens vurderinger af markedsprisen. For så vidt angår valget af ståldæksler til spildevandspumperne har TE overordnet gjort gældende, at TE-R’s svar på UE’s forespørgsel ikke kan udlægges som en skærpelse af krav til tryktætte dæksler. Der er ikke i øvrigt sket projektændringer, der berettiget kan give anledning til en sådan forståelse. Såfremt UE havde været i tvivl herom, burde UE have fået tvivlen afklaret ved at stille spørgsmål til TE-R.

Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at UE, der skulle færdigprojektere pumperne, under udviklingen af projektet valgte pumpernes størrelse, kapacitet og fabrikat i tæt dialog med TE-R, og at både valget af pumper og anvendelsen af ståldæksler blev drøftet på projektgennemgangsmødet den 14. december 2020, hvor der deltog repræsentanter fra TE, TE-R og UE, ligesom UE’s pumpe og dækselleverandør … var repræsenteret ved direktør V5, uden at TE kom med indsigelser mod UE’s projektering og materialevalg. Det bemærkes i den forbindelse, at UE forud for mødet havde stillet spørgsmål vedrørende anvendelsen af støbejernsdæksler, hvilket havde foranlediget en projektændring, og at UE ligeledes forud for mødet havde fremsendt datablade vedrørende dæksler i stål og brønde til brug for drøftelserne på mødet, samt at mødets emne var »Opfølgning på kloak i terræn og kloak i bundplade«.

Priserne på de valgte dyrere brønde og dæksler fremgik af den reviderede tilbudsliste, som UE efter mødet fremsendte til TE den 21. december 2021. Det fremgår af tilbudslisten, at der var tale om 37 dæksler, hvilket svarer til det samlede antal dæksler for både regn- og spildevandsbrønde. Det må lægges til grund, at TE afviste den reviderede tilbudsliste, men TE kom ikke i den forbindelse med bemærkninger vedrørende anvendelsen af eller antallet af trykfaste ståldæksler mv.

Det må endvidere lægges til grund, at UE startede arbejdet med de trykfaste ståldæksler primo februar 2021, og at TE først fremsatte indsigelser mod UE’s valg af brønde og dæksler ultimo 2021.

Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund og efter en samlet vurdering af den øvrige bevisførelse, at det måtte have stået TE klart, at UE var af den opfattelse, at TE havde accepteret valget af brønde og trykfaste ståldæksler – også til spildevandsbrøndene, og at TE derfor ved ikke på et væsentligt tidligere tidspunkt at komme med indsigelser ved passivitet har accepteret UE’s materialevalg til priser, der afveg fra enhedspriserne.

Efter de fremlagte fakturaer sammenholdt med voldgiftsrettens egen vurdering af markedspriserne og den øvrige bevisførelse finder voldgiftsretten, at der ikke er ført bevis for, at UE’s priser er ubillige, jf. princippet i k øbelovens § 5. Skønsmandens vurdering af markedspriserne kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge af det anførte tager voldgiftsretten UE’s krav om betaling af 1.681.236,00 kr. ekskl. moms eller 2.101.545,00 kr. inkl. moms til følge.

4. Øvrige krav vedrørende kloakarbejder 

Voldgiftsretten finder, at det efter parternes processkrifter, procedure og bevisførelse fremstår usikkert hvilke konkrete krav, der ønskes påkendt under overskriften »Øvrige krav vedr. kloakarbejder«, ligesom der ikke ses at foreligge en egentlig redegørelse for, hvorledes kravene indgår i det samlede påstandsbeløb.

På den anførte baggrund, og da TE har påstået frifindelse over for kravene, finder voldgiftsretten, at der ikke er ført et tilstrækkeligt bevis for kravenes eksistens. Kravene tages derfor ikke til følge.

1. Betondæk i terræn – 143.134,35 kr. ekskl. moms eller 1.428.917,94 kr. inkl. moms

Spørgsmålet er, om UE i henhold til udbudsprojektet har været forpligtet til at udføre to in situ støbte dæk – L35 og L61

– i »vandtæt beton«.

UE har overordnet gjort gældende, at det ikke var anført i udbudsmaterialet, at der skulle udføres vandtætte betondæk. Vandtæthed kræver som minimum beton i aggressiv eller ekstra aggressiv miljøklasse, tilstrækkelig armering til at reducere revner, og at der anvendes fugebånd. Det var ikke anført i udbudsmaterialet, at disse tre krav skulle være opfyldt. TE instruerede først i byggefasen UE om at udføre betondækket vandtæt. Arbejdet er derfor udført som regningsarbejde og skal vederlægges som sådan.

TE har overordnet gjort gældende, at det var en kontraktydelse, at de to betondæk skulle udføres som vandtætte konstruktioner. Det bestrides derfor, at arbejdet skal afregnes som ekstraarbejde, ligesom den mængde, som UE har krævet betaling for, bestrides.

Voldgiftsretten finder efter en gennemgang af udbrudsgrundlaget, herunder notat vedrørende »Tilbudsforudsætninger i forbindelse med støbearbejder og elementmontage« (bilag 31) sammenholdt med den øvrige bevisførelse, at det ikke fremgår af udbudsmaterialet med den nødvendige klarhed, at TE ønskede vandtætte betondæk, og voldgiftsretten finder, at TE må bære risikoen herfor. Det må herefter lægges til grund, at arbejdet er udført som regningsarbejde, og UE kan med rette kræve vederlag i overensstemmelse med principperne herfor.

UE har beregnet en enhedspris for de to vandtætte betondæk på henholdsvis t=320 mm og t=350 mm med udgangspunkt i enhedsprisen på bundplade t=800 mm og har nærmere redegjort for beregningen i bilag 54. Voldgiftsretten finder efter en gennemgang af redegørelsen og under hensyn til den øvrige bevisførelse, herunder navnlig UE-V3’s forklaring, ikke grundlag for at tilsidesætte de beregnede enhedspriser på 2.112,60 kr./m2 og 2.048,80 kr./m2.

Parternes tvist vedrørende det samlede antal kvadratmeter dæk udspringer af, at UE gør gældende, at den del af dækket, der er støbt ind over kældervæggen, skal medregnes, hvorimod TE gør gældende, at denne del af dækket ikke skal medregnes i den samlede mængde.

Det er voldgiftsrettens vurdering, at den udførelsesmåde, som UE har valgt med at støbe ind over kælderydervæggens overkant, er faglig korrekt, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte den valgte udførelsesmåde. Voldgiftsretten finder endvidere, at UE har krav på vederlag for den samlede opgjorte mængde kvadratmeter fordelt med 245 m2 for L61 og 727 m2 for L35. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at kældervæggen efter udbudsprojektet tillige skulle udføres i vandtæt beton.

Som følge af det anførte tager voldgiftsretten UE’s krav på 1.143.134,35 kr. ekskl. moms eller 1.428.917,94 kr. inkl. moms til følge.

630. Gruber i transformerrum – 630.978,00 kr. moms eller 788.722,50 kr. inkl. moms.

Parternes tvist vedrører fortolkning af tilbudslistens post W220-046 med beskrivelsen »Grube i forbindelse med transformerrum – jf. konstruktionstegninger«.

UE har overordnet gjort gældende, at der skal lægges afgørende vægt på beskrivelsen i tilbudslisten, der er konciperet af TE. Teksten angiver enheden i »stk.« og mængden er anført som »grube« i ental. Tilbudsprisen dækker derfor alene en grube og ikke et transformerrum indeholdende tre gruber. UE har derfor krav på betaling for 9 gruber i henhold til enhedsprisen. Der kan ikke lægges afgørende vægt på, at prissætningen forekommer høj i forhold til den faktiske udførelsespris.

TE har overordnet gjort gældende, at den upræcise ordlyd i tilbudslisten ikke skal føre til, at UE får medhold i sit krav om betaling af 9 enheder. Tilbudslistens ordlyd må sammenholdes med tilbudsforudsætningernes pkt. 16.2 (bilag 31). Det er for en fagperson åbenbart, at UE’s prissætning ikke alene vedrører en grube, men vedrører et transformerrum inkl. gruber.

Voldgiftsretten finder, at den tilbudsliste, som TE har konciperet, klart angiver, at prisen vedrører én grube, og at tilbudsforudsætningernes pkt. 16.2 ikke kan føre til en anden forståelse. Voldgiftsretten lægger herefter til grund, at den aftalte tilbudspris alene vedrører én grube. Den omstændighed, at tilbudsprisen er væsentlig højere end den faktiske udførelsespris, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering.

Efter det anførte tager voldgiftsretten UE’s krav til følge med 630.978,00 kr. ekskl. moms eller 788.722,50 kr. inkl. moms.

2. Bjælkearmering i ydre dækkant – 932.200,00 kr. ekskl. moms eller 2.932.200,00 kr. inkl. moms. 

Spørgsmålet er, om der er udført »kantbjælker« i etagedækkene på tårnene L54 og L55 og i givet fald, hvilke mængder der er udført. Det er ubestridt, at det i tilbudsgrundlaget – tilbudslisten og tilbudsforudsætninger – var forudsat, at der skulle udføres »kantbjælker«.

UE har overordnet gjort gældende, at det fremgår af udførelsesprojektets princip for kantarmering af dæk i L54 og L55, at der indgår flere lag af armering, end det er tilfældet for de frie dækkanter i øvrigt, og at det udførte er at betragte som bjælkearmering. UE har derfor krav på betaling herfor og skal have medhold i det opgjorte krav.

TE har overordnet gjort gældende, at der ikke er udført »kantbjælker«, og at UE’s opgørelse af kravet under alle omstændigheder er baseret på forkerte mængder. Det viste sig under detailprojekteringen, at »kantbjælkerne« var overflødige, og at der alene ved dækkanterne alene var behov for armering med U-bøjler som foreskrevet i tilbudsforudsætningernes pkt. 10.11.

Voldgiftsretten har i forbindelse med bevisførelsen fået forelagt beskrivelser, tegninger, skitser og fotos til belysning af, hvordan UE har udført den omtvistede armering ved betondækkenes kanter. Der er tillige afgivet forklaringer fra UE-V2 fra UE og TE-R-V2 fra TE’s rådgiver TE-R, der detaljeret har redegjort for, hvorledes armeringen er projekteret og faktisk udført.

På denne baggrund og efter voldgiftsrettens egen gennemgang af de omhandlede bilag, herunder »princip for kantarmering af dæk, bilag 39 og 40, sammenholdt med foto af udført armering, bilag 61, finder voldgiftsretten, at UE ikke har bevist, at den faktisk udførte armering kan betragtes som bjælkearmering og dermed ikke bevist, at UE har udført arbejde omfattet af tilbudslistens enheder vedrørende »Bjælkearmering i ydre dækkant«. UE kan derfor ikke få medhold i nogen del af det rejste krav.

1. Konklusion og sagsomkostninger 

UE har fået medhold i påstanden med følgende beløb:

Kloakarbejder (314.061,00+83.987,00+1.681.236,00)      2.079.284,00 kr.

Betondæk i terræn     1.143.134,35 kr.

Gruber i transformerrum     630.978,00 kr.

I alt ekskl. moms     3.853.396,35 kr.

I alt inkl. moms     4.816.745,44 kr.

Efter sagens resultat sammenholdt med de nedlagte påstande skal TE betale sagsomkostninger til UE med 240.000 kr. ekskl. moms til udgifter til advokat. Ved udmålingen af beløbet er der lagt vægt på størrelsen af det vundne beløb og sagens omfang, herunder at sagen har været hovedforhandlet over to dage.

UE skal under hensyn til skønserklæringernes og afhjemlingens betydning for sagens resultat endeligt afholde udgifterne hertil.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af TE med ⅔ og af UE med ⅓ efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

Indklagede, TE, skal til klageren, UE, betale 4.816.745,44 kr. inkl. moms med procesrente fra den 26. januar 2023. I sagsomkostninger skal TE til UE betale 240.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af TE med ⅔ og af UE med ⅓ efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.