UGD 2022.23.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo november 2021 og omhandler en underentreprenør der ikke fik medhold i, at der forelå udbudsmangler, og dermed heller ikke i krav om betaling for ekstraarbejder.
I 2019 afgav underentreprenør (UE) tilbud på udførelse af undergulve for totalentreprenør (TE). Tilbuddet blev afgivet på baggrund af projektmateriale fra TE.
AB 92 var aftalt mellem parterne.
UE påstod, at arbejdet reelt omfattede 1.200 m2 mere end de 3.041 m2, der var omfattet af UE’s tilbud. UE påstod hertil, at den forkerte opgørelse i tilbuddet skyldes, at projektmaterialet var uklart og mangelfuldt, hvilket TE måtte bære ansvaret for. UE krævede derfor betaling af ca. 520.000 kr. for det arbejde, der var udført ud over 3.041 m2.
Af entrepriseaftalen fremgik det om arbejdets omfang: ”Omfang: Alle arbejder i forhold til ovenstående entreprise i henhold til tegninger, beskrivelse og nærværende aftale. Oplyste mængder er vejledende. Leveringen og monteringen er fuld færdig i henhold til gældende projektmateriale. Det vil sige, hvis det er mængder der overskrides i fra UE’s tilbud til udførelsesfasen dækkes de ikke af TE”
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fandt ikke, at UE havde bevist, at udbudsmaterialet var uklart, jf. herved AB 92 § 2, stk. 2 eller, at UE havde udført arbejde, er lå ud over det arbejde, der var omfattet af parternes entrepriseaftale og den deri aftalte entreprisesum.
TE blev derfor frifundet.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
AF AB 92 § 2, stk. 2 fremgår det, at et udbudsmateriale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Hvis udbudsmaterialet er uklart, vil dette som udgangspunkt komme udbyderen til skade. UE skal således bevise, at projektmaterialet indeholder mangler og er uklart. Dette kunne UE dog desværre ikke, da det af entrepriseaftalen fremgår, at UE bærer risikoen for afvigelser i de angivne mængder, herunder for eventuelle fejl i UE’s beregning af antal kvadratmeter. UE måtte derfor bære ansvaret for at læse udbudsmaterialet forkert. Hvis der er tale om en misforståelse eller fejlberegning fra UE’s side, skal TE ikke bære ansvaret for dette.
Det anbefales derfor, at man først og fremmest læser sin entreprisekontrakt igennem forinden man vil bevise fejl og mangler. Dernæst anbefales det, at man gennemfør syn og skøn når man vil bevise at der foreligger fejl og mangler. Endeligt anbefales det, at såfremt TE udtrykkeligt anmoder om tilbud med UE’s egen opmåling af arbejdets omfang, at UE så i sit tilbud tager forbehold for opmålingen eller foreskriver bemærkninger om, at projektmaterialet giver anledning til usikkerheder eller tvivl om arbejdets omfang.
Det bemærkes dog, at TE fortsat skal sikre, at udbudsmaterialet fremstår logisk, lettilgængeligt og med klare og fyldestgørende oplysninger om de komponenter, der indgår i entreprisen.
Vil du læse mere om udbud med mængder og betydningen for ekstraarbejder, så læs Simon Heisings klumme hos Molio her.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
-0O0-
Underentreprenør UE (adv. Henriette la Cour)mod Totalentreprenør TE (adv. Martin Tang)
Voldgiftsnævnet
Indledning
Mellem underentreprenør UE … og totalentreprenør TE … er der opstået en tvist angående krav om merydelse ved en undergulventreprise på en ejendom i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med landsdommer Lars Christensen som eneste voldgiftsdommer.
Påstande og hovedforhandling
Klager, UE A/S, har nedlagt påstand om, at TE A/S tilpligtes til UE A/S at betale 552.404,90 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 31.179,80 kr. fra den 5. juli 2020 og af 521.225,10 kr. fra den 4. august 2020, subsidiært fra sagens anlæg den 18. januar 2021.
Indklagede, TE A/S, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Hovedforhandling har fundet sted den 23. november 2021 på Hotel Scandic Aarhus City, Aarhus.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Kort sagsfremstilling
I 2018 og 2019 afgav UE tilbud på udførelse af undergulve på …parken i …. Arbejdet skulle udføres i underentreprise for TE, der var totalentreprenør på byggeriet. Tilbuddene blev afgivet på baggrund af projektmateriale, der blev stillet til rådighed for UE af TE.
UE’s seneste tilbud er dateret den 17. juni 2019 og omfatter 3041 m2 undergulve.
I november 2019 indgik parterne en entrepriseaftale vedrørende udførelse af undergulvene. Det er anført, at entreprisesummen er fast og udgør 1.030.899 kr. ekskl. moms. I entrepriseaftalen er bl.a. henvist til projektmaterialet i henhold til en tegnings-/dokumentliste samt UE’s tilbud af 17. juni 2019. Det fremgår videre, at AB 92 er en del af parternes aftalegrundlag. I entrepriseaftalen er særligt anført om arbejdets omfang:
»Omfang:
Alle arbejder i forhold til ovenstående entreprise i henhold til tegninger, beskrivelse og nærværende aftale.
…
Oplyste mængder er vejledende. Leveringen og monteringen er fuld færdig i henhold til gældende projektmateriale. Det vil sige, hvis der er mængder der overskrides i fra UE’s tilbud til udførelsesfasen dækkes de ikke af TE.
…«
UE’s betalingspåstand angår primært krav om betaling for merydelse, idet UE har henvist til, at der er udført undergulve på ca. 1.200 m2 mere end de 3.041 m2, der er omfattet af UE’s tilbud og parternes aftale. UE har overordnet gjort gældende, at projektmaterialet er uklart og mangelfuldt, og at UE derfor har krav på betaling for det arbejde, der er udført udover 3.041 m2. Derudover indeholder UE’s betalingspåstand krav om betaling af den resterende del af entreprisesummen.
UE’s krav er opgjort på følgende måde:
Restentreprisesum, jf. faktura 102290 af 25. maj 2020 31.179,80 kr.
Merydelse, 1.219 m 2 undergulv á 342 kr. + moms 521.225,10 kr.
I alt inkl. moms 552.404,90 kr.
TE har anerkendt, at UE har et berettiget krav på restentreprisesummen, svarende til 31.179,80 kr., men har bestridt, at UE har krav på betaling for den påståede merydelse. TE har overordnet henvist til, at parterne har indgået aftale om en fast pris, og TE har bestridt, at projektmaterialet er uklart. Endelig har TE bestridt, at UE
overhovedet har udført undergulve på ca. 1.200 m2 mere end det, der er omfattet af entrepriseaftalen og herunder UE’s tilbud af 17. juni 2019.
TE har under sagen gjort følgende modkrav gældende til kompensation:
Forcering, trægulve 18.750 kr.
Tredjemands spartelarbejder i S02, 3.tv. 6.875 kr.
Beskadiget kaloriferer 1.125 kr.
I alt inkl. moms 31.250 kr.
UE har afvist TE’s modkrav og bestridt, at de af TE afholdte udgifter til forcering af trægulve og tredjemands spartelarbejder skyldes forhold, som UE er ansvarlig for, ligesom UE har afvist, at selskabet kan gøres ansvarlig for den påståede beskadigelse af en kaloriferer.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af følgende:
– …, salgschef, UE A/S
– …, projektleder, TE A/S
– …, produktionschef, UE A/S.
Procedure
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokument/sammenfattende processkrift.
Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
UE’s krav på restentreprisesum, 31.179,80 kr.
TE har anerkendt, at 31.179,80 kr. af entreprisesummen i henhold til entreprisekontrakten endnu ikke er betalt. Beløbet er ifølge TE endnu ikke betalt, da TE mener at have et modkrav, der overstiger restentreprisesummen, jf. nedenfor.
UE’s krav for merydelse, 521.225,10 kr.
Det kan lægges til grund, at angivelsen i UE’s tilbud af 17. juni 2019 om, at arbejdet omfatter 3.041 m2 undergulve, beror på beregninger foretaget af UE ud fra det foreliggende projektmateriale. Forud for tilbuddet anmodede projektleder …, TE, ved mail af 29. maj 2019 da også udtrykkeligt om et tilbud med UE’s egen opmåling af arbejdets omfang. Der er ikke i UE’s tilbud taget forhold for opmålingen eller gjort bemærkninger om, at projektmaterialet giver anledning usikkerheder eller tvivl om arbejdets omfang.
UE har gjort gældende, at arbejdet reelt har omfattet ca. 1.200 m2 mere, og at den forkerte opgørelse i tilbuddet skyldes, at projektmaterialet er uklart og mangelfuldt, hvilket TE bærer ansvaret for. UE er derfor berettiget til betaling for arbejdet med udførelse af ca. 1.200 m2 yderligere undergulve på trods af bestemmelsen i entrepriseaftalen om, at der er tale om en fast pris for det samlede arbejde med undergulve.
TE har bestridt, at projektmaterialet er uklart og mangelfuldt, og har henvist til, at entrepriseaftalen udtrykkeligt anfører, at UE bærer risikoen for afvigelser i de angivne mængder, herunder for eventuelle fejl i UE’s beregning af antal kvadratmeter.
Det fremgår af AB 92 § 2, stk. 2, at et udbudsmateriale skal være entydigt og således udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold. Hvis udbudsmaterialet er uklart, vil dette som udgangspunkt komme udbyderen til skade.
Voldgiftsretten er forelagt den del af projektmaterialet, der efter parternes opfattelse er relevant for sagen.
Salgschef …, UE, har forklaret nærmere om, hvordan hun har foretaget den beregning af arbejdets omfang, der lå til grund for tilbuddet af 17. juni 2019. Hun har herunder forklaret, at hun har anvendt principplanerne – og udelukkende disse – til at beregne det antal kvadratmeter, der skulle udføres undergulv på. Hun har betragtet principplanerne som det, der normalt benævnes plantegninger. Hun har aldrig tidligere oplevet, at der ikke var plantegninger for samtlige bygninger og etager. Hvis hun havde anvendt boligtypeplanerne til beregning af arbejdets omfang, ville dette have medført risiko for fejl, da der er konkrete forskelle mellem de enkelte boliger og boligtypeplanerne.
Projektleder …, TE, har bl.a. forklaret, at TE som styringsentreprenør uden egenproduktion aldrig selv foretager beregninger af omfanget af de enkelte underentrepriser. Det overlader TE altid til underentreprenøren i forbindelse med dennes tilbud på arbejdet. Boligtypeplanerne er udført i det laveste målestoksforhold og dermed med den højeste detaljeringsgrad, og det er disse boligtypeplaner, der er tænkt til bl.a. at skulle bruges til opmåling af arbejdets omfang. Det er et helt gængs princip, at man ved opmåling anvender den tegning med det laveste målestoksforhold og dermed det højeste informationsniveau. Han forstår ikke, at UE kan have anvendt principplanerne til opmåling og herunder være gået ud fra, at der fandtes en principplan for hver enkelt bolig. Ingen af de øvrige underentreprenører har anført, at projektmaterialet skulle være uklart.
TE har under voldgiftssagen fremlagt et notat af 11. november 2021 fra arkitekt …, … Arkitekter, der har forestået udarbejdelsen af tegningsmaterialet i projektet. I notatet er nærmere redegjort for tegningsstrukturen i materialet. Det er herunder anført, at den anvendte projekteringsteknik »betragtes som værende en normal fornuftig – og almen anerkendt metode til at vise omfang – og forskelligartet detaljeringsniveau og tegningsbehov i projekttyper, hvor mange ens bolig- og etagesituationer måtte forekomme.«
Der er ikke foretaget en sagkyndig bedømmelse af projektmaterialet – f.eks. gennem syn og skøn – for belysning af materialets klarhed og entydighed, eller for belysning af, om det ud fra projektmaterialets opbygning var klart for en fagkyndig, at opmålingen af arbejdets omfang ikke udelukkende kunne ske ved anvendelse af principplanerne. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at de beregninger, UE har foretaget under voldgiftssagen på baggrund af boligtypeplaner (fremlagt under voldgiftssagen som bilag 24), underbygger, at boligtypeplanerne er anvendelige til beregning af arbejdets omfang, idet UE her er nået frem til et antal kvadratmeter, der stort set svarer til det antal kvadratmeter, som UE nu samlet kræver betaling for.
Voldgiftsretten anser det herefter ikke for godtgjort af UE, at projektmaterialet ikke var klart og entydigt. Når dette sammenholdes med indholdet af parternes entrepriseaftale er det herefter heller ikke bevist, at UE har udført arbejde, der ligger ud over det arbejde, der er omfattet af parternes entrepriseaftale og den deri aftalte entreprisesum.
Voldgiftsretten tager derfor ikke UE’s krav for merydelser til følge.
TE’s modkrav
UE har afvist TE’s modkrav og bestridt, at de af TE afholdte udgifter til forcering af trægulve og tredjemands spartelarbejder skyldes forhold, som UE er ansvarlig for, ligesom UE har afvist, at selskabet kan gøres ansvarlig for den påståede beskadigelse af en kaloriferer.
Det er ikke alene ud fra forklaring fra projektleder …, TE, og de fremlagte fakturaer dokumenteret, at de anførte udgifter beror på forhold, som UE bærer ansvaret for.
Voldgiftsretten tager derfor ikke TE’s modkrav til følge.
Samlet opgørelse og sagsomkostninger
Samlet tager voldgiftsretten herefter UE’s krav til følge med 31.179,80 kr. med procesrente fra den 5. juli 2020, svarende til den angivne forfaldsdato i faktura af 25. maj 2020.
Efter sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande skal UE betale sagsomkostninger til TE med
40.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der udover sagens værdi lagt vægt på sagens omfang og forløb.
Af de samme grunde skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af UE.