I denne Ugens Dom med Advokat Simon Heising: I en nylig dom afsagt af voldgiftsretten, blev en underentreprenør tilkendt erstatning for et mistet dækningsbidrag, svarende til 16% af entreprisesummen. Dette skete, selvom arbejdet allerede var påbegyndt, og underentreprenøren havde oprindeligt krævet 29% efter egne beregninger.
Denne uge ser vi igen på, hvilke faktorer voldgiftsretten lægger vægt på, og hvordan underentreprenører kan sikre sig fuld erstatning ved at dokumentere deres tab.
Sagens forløb
I sommeren 2019 indgik en hovedentreprenør og en underentreprenør en kontrakt om gulvarbejde i en boligrenovering. Fire boligblokke var involveret, og kontrakten var på over 5 millioner kroner. Men før arbejdet på den første blok var færdigt, blev hovedkontrakten ophævet, hvilket medførte, at alt arbejde skulle stoppe med det samme. Underentreprenøren fik ikke mulighed for at færdiggøre sit arbejde, idet den nye hovedentreprenør valgte en anden underentreprenør.
Underentreprenøren krævede kompensation for tabt fortjeneste, da ophævelsen ikke skyldtes deres handlinger eller forsømmelser. De krævede omkring 1,2 millioner kroner, svarende til 29% i dækningsbidrag. Dette blev beregnet ud fra det faktiske arbejde, der blev udført på den første blok, da dette var den eneste blok, hvor arbejdet var blevet afsluttet.
Hovedentreprenøren erkendte, at underentreprenøren fortjente erstatning, men mente, at 29% var alt for højt. Da parterne ikke kunne blive enige, blev en voldgiftsret bedt om at afgøre erstatningens størrelse.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten gav nøje overvejelse til både eksterne faktorer og den fremlagte bevisførelse fra begge parter.
Det blev bemærket i rettens overvejelser, at en avance på 29% er markant høj inden for branchen og krævede derfor sikker dokumentation. I forhold til bevisførelsen blev der lagt vægt på flere afgørende punkter:
- Voldgiftsretten bemærkede først, at underentreprenøren ikke kunne præsentere økonomiske oplysninger fra deres virksomhedssystem vedrørende den specifikke opgave for hovedentreprenøren. Det blev anset for utilstrækkeligt, at underentreprenøren blot havde fremlagt tilsvarende udskrifter fra andre kunder.
- Derudover blev det noteret, at underentreprenøren heller ikke havde indsendt revisorerklæringer som dokumentation for de faktiske omkostninger i forbindelse med arbejdet.
- Yderligere blev det påpeget, at tilbudskalkulationerne fra underentreprenøren var uklare og manglede nødvendige oplysninger om omkostninger og reparation af eventuelle fejl.
- Endelig blev det påpeget, at underentreprenøren blev frigjort for visse risici i forbindelse med ophævelsen af kontrakten.
På baggrund af alle disse overvejelser fastsatte retten tabet for underentreprenøren skønsmæssigt til 700.000 kr., svarende til 16% af dækningsbidraget.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Fastsættelse af dækningsbidrag: Denne sag understreger vigtigheden af en omhyggelig og grundig dokumentation af tabet, især når entreprenøren søger at opnå et dækningsbidrag, der overstiger det sædvanlige.
Det er afgørende at anerkende, at størrelsen af det mistede dækningsbidrag vil variere afhængigt af de individuelle omstændigheder i hver enkelt sag.
Voldgiftsretten har fremhævet, at underentreprenøren kunne have taget konkrete skridt for at sikre tilstrækkelig dokumentation:
- Ved at fremlægge økonomiske oplysninger fra deres virksomhedssystem, specifikt relateret til den pågældende opgave for hovedentreprenøren.
- Ved at indsende revisorerklæringer som dokumentation for de faktiske omkostninger i forbindelse med arbejdet.
Det skal bemærkes, at arbejdet allerede var påbegyndt i denne sag, hvilket påvirker størrelsen af det forventede dækningsbidrag. I denne sammenhæng kan der henvises til en UGENS DOM, hvor retten fastsatte avancen til 7%, da byggeriet endnu ikke var påbegyndt.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2024.172 / Sag nr. C-15902
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2024.172 / Sag nr. C-15902
Underentreprenør UE mod Hovedentreprenør HE
Voldgiftsrettens kendelse afsagt den 28. september 2023, C-15902
1. Indledning
Mellem klageren, underentreprenør UE ApS (herefter: UE), og indklagede, hovedentreprenør HE A/S (herefter: HE), er der opstået en tvist vedrørende UE’s erstatningskrav efter HE’s delvise ophævelse af en mellem parterne indgået underentreprisekontrakt, ifølge hvilken UE som underentreprenør for HE skulle forestå udførelsen af gulvarbejder i forbindelse med, at HE som hovedentreprenør skulle renovere boligbebyggelsen …. HE’s delvise ophævelse af underentreprisekontrakten var en følge af bygherrens delvise ophævelse af hovedentreprisekontrakten.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (VBA-voldgiftsregler 2010)« bestående af bygningskonstruktør …, civilingeniør … og landsdommer … med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
UE har nedlagt påstand om, at HE til UE skal betale 1.258.234,05 kr. med procesrente fra den 12. december 2020.
| HE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. | |
| UE har opgjort sit erstatningskrav således: | |
| faktureret og betalt (ekskl. moms) | 804.228,09 kr. |
| afholdte udgifter (ekskl. moms) | 539.773,21 kr. |
| yderligere udgift til projektleder (ekskl. moms) | 31.150,00 kr. |
| avance | 233.304,88 kr. |
| avance i procent | 29,01 % |
| samlet entreprisesum (ekskl. moms) |
5.141.502,00 kr. |
| faktureret og betalt (ekskl. moms) | 804.228,09 kr. |
| restentreprisesum (ekskl. moms) | 4.337.273,91 kr. |
| avance i procent af restentreprisesum | 29,01 % |
| tabt avance på restentreprisen | 1.258.234,05 kr. |
Hovedforhandlingen har fundet sted den 15. september 2023 i Voldgiftsnævnets lokaler i København. Under hovedforhandlingen har V1 og V2 afgivet forklaring.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Overordnet sagsfremstilling
Den 22. august 2019 indgik HE og UE en underentreprisekontrakt, hvorefter UE som underentreprenør for HE skulle forestå udførelsen af gulvarbejder i forbindelse med, at HE som hovedentreprenør skulle renovere boligbebyggelsen … for bygherren BH. Entreprisen var opdelt på fire ens boligblokke, blok A-D, og den samlede entreprisesum var 5.141.502 kr. ekskl. moms.
UE påbegyndte arbejderne, men inden færdiggørelsen af blok A meddelte HE i en mail af 10. juli 2020 til UE, at alle renoveringsarbejder med øjeblikkelig virkning skulle bringes til ophør, da bygherren uberettiget havde ophævet hovedentreprisekontrakten og trods varsling om arbejdsstandsning ikke havde betalt forfaldne fakturakrav.
I et udateret brev, påtegnet af UE den 19. august 2020, bekræftede HE, at parternes aftale var »annulleret« på grund af bygherrens ophævelse af hovedentreprisekontrakten, og UE blev samtidig anmodet om at opgøre sit tab. Ifølge en stadeopgørelse havde UE udført arbejde for i alt 804.228,09 kr. ekskl. moms og modtaget betaling herfor.
Den 13. november 2020 fremsendte UE ligelydende tilbud til A A/S og B A/S på færdiggørelse af gulvarbejderne i boligbebyggelsen i forbindelse med, at de nævnte entreprenørfirmaer afgav tilbud til bygherren på færdiggørelse af hovedentreprisen. A A/S vandt udbuddet, men indgik underentrepriseaftale om gulvarbejdernes færdiggørelse med en anden underentreprenør end UE.
I et brev af 27. november 2020 til HE opgjorde UE sit erstatningskrav til 1.452.986,76 kr. og oplyste bl.a., at UE i august 2020 havde tilbudt bygherren at færdiggøre blok A, men at bygherren havde valgt en anden og billigere entreprenør end UE. UE vedlagde samtidig en faktura på beløbet med tillæg af moms, eller i alt 1.816.233,45 kr., til betaling senest den 12. december 2020.
I mails af 4. december 2020 og 12. januar 2021 bestred HE det fremsatte erstatningskrav.
UE har fremlagt en række fakturaer med et samlet beløb på 539.773 kr., som ifølge UE udgør virksomhedens samlede afholdte udgifter i forbindelse med den del af underentreprisen, som blev gennemført. UE har dog efterfølgende angivet en yderligere udgift til projektleder på 31.150 kr., således at de samlede afholdte udgifter herefter rettelig udgør 570.923 kr.
UE har endvidere fremlagt udaterede beregninger, som ifølge UE udgør virksomhedens tilbudskalkulation i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet til HE, og som ifølge UE viser, at virksomheden kalkulerede med et samlet dækningsbidrag på 34,14 %.
UE har tillige fremlagt to tilbud fra 2020 til ikke nærmere angivne kunder med udskrift fra virksomhedens økonomisystem, der angiver UE’s samlede omkostninger og faktureringer vedrørende de pågældende sager. Beregnet på grundlag heraf udgjorde UE’s dækningsbidrag på de to sager henholdsvis ca. 31 % og ca. 34 %.
UE har ikke fremlagt en tilsvarende udskrift fra virksomhedens økonomisystem vedrørende opgaven for HE.
Voldgiftsretten, der var nedsat til afgørelse af tvisten mellem HE og bygherren, har den 11. august 2023 afsagt kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår bl.a., at bygherren ikke var berettiget til delvist at ophæve hovedentreprisekontrakten, og at HE som følge heraf var berettiget til at standse arbejderne med færdiggørelsen af blok A. Ifølge kendelsen er bygherren forpligtet til at friholde HE for tab som følge af eventuelt berettigede erstatningskrav mod HE fra underentreprenører, herunder UE.
4. Parternes hovedsynspunkter
UE’s hovedsynspunkter
UE har anført navnlig, at HE har misligholdt underentreprisekontrakten ved meddelelsen om, at alle renoveringsarbejder med øjeblikkelig virkning skulle bringes til ophør. UE har derfor krav på erstatning for tabt avance vedrørende den del af entreprisen, som ikke blev gennemført. Der er tale om fire ens boligblokke, og UE’s avance kan derfor opgøres ud fra en beregning af avancen på det arbejde, som UE rent faktisk har udført på blok A. UE har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt bl.a. ved at kontakte såvel bygherren som entreprenøren, der færdiggjorde hovedentreprisen efter HE, med henblik på at indgå aftale om færdiggørelse af gulventreprisen, hvilket dog ikke lykkedes.
HE’s hovedsynspunkter
HE har anført navnlig, at HE erkender at være erstatningsansvarlig over for UE i det omfang, at UE har lidt et tab i forbindelse med »annullationen« af underentreprisekontrakten. UE’s beregnede realiserede avance
på den del af entreprisen, som blev gennemført, og UE’s forventede avance på den resterende del af entreprisen på oprindelig 35 %, der siden er revideret til 29,01 %, er imidlertid meget høj, og det bestrides, at UE havde udsigt til en så høj avance. UE har ikke fremlagt udskrift fra virksomhedens økonomisystem vedrørende opgaven for HE endsige en revisorerklæring vedrørende afholdte omkostninger på den del af entreprisen, som UE rent faktisk har gennemført. Hertil kommer, at UE ved »annullationen« af underentreprisekontrakten blev frigjort for byggeriets risici og fik mulighed for at anvende de frigjorte ressourcer til andre opgaver.
5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
HE har erkendt at være erstatningsansvarlig for UE’s tab som følge af HE’s delvise ophævelse af parternes underentreprisekontrakt. Sagen angår størrelsen af UE’s erstatningskrav vedrørende tabt avance.
Efter underentreprisekontrakten skulle UE som underentreprenør for HE forestå udførelsen af gulvarbejder i forbindelse med, at HE som hovedentreprenør skulle renovere en boligbebyggelse. Entreprisen var opdelt på fire ens boligblokke, blok A-D, og havde en samlet entreprisesum på ca. 5,1 mio. kr. ekskl. moms. Inden færdiggørelsen af arbejderne i blok A ophævede bygherren den resterende del af hovedentreprisekontrakten med HE, der herefter ophævede den resterende del af underentreprisekontrakten med UE. UE havde ifølge en stadeopgørelse indtil da udført arbejder for i alt 804.228 kr. ekskl. moms og modtaget betaling herfor. UE har opgjort virksomhedens samlede realiserede udgifter i forbindelse med de gennemførte arbejder til 570.923 kr. ekskl. moms og har herefter beregnet virksomhedens avance på underentreprisen til 29 %. UE har til støtte for den tabte avances størrelse endvidere henvist til virksomhedens forudgående tilbudskalkulationer, der viser en avance på ca. 34 %.
Voldgiftsretten bemærker, at en procentuel avance af den angivne størrelse er meget høj inden for faget. Hertil kommer, at UE trods fremlæggelse af udskrifter fra virksomhedens økonomisystem vedrørende opgaver for andre kunder ikke har fremlagt en tilsvarende udskrift fra økonomisystemet vedrørende opgaven for HE, og at UE heller ikke på anden måde, f.eks. ved fremlæggelse af en revisorerklæring, har godtgjort, at de oplyste afholdte udgifter udgør UE’s samlede realiserede udgifter i forbindelse med de gennemførte arbejder for HE. De foreliggende tilbudskalkulationer fra UE er uigennemsigtige for så vidt angår omkostninger og indeholder bl.a. ingen poster vedrørende afhjælpning af eventuelle mangler.
Herefter, og da UE ved den delvise ophævelse af underentreprisekontrakten er frigjort for diverse risici forbundet med entreprisen, finder voldgiftsretten efter en samlet vurdering, at UE’s tabte avance ved HE’s delvise ophævelse af underentreprisekontrakten skønsmæssigt kan fastsættes til 700.000 kr.
Voldgiftsretten tager herefter UE’s påstand til følge med 700.000 kr. med procesrente fra den 12. december 2020.
Efter sagens værdi, forløb og udfald skal HE til UE betale 75.000 kr. til dækning af UE’s udgift til advokatbistand ekskl. moms.
Efter voldgiftssagens udfald skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af HE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Thi bestemmes
HE skal til UE betale 700.000 kr. med procesrente fra den 12. december 2020. I sagsomkostninger skal HE til UE betale 75.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af HE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.