I denne uges dom holdes et ingeniørfirma ansvarligt for en fejl i projekteringen, der førte til dårligt indeklima i en administrationsbygning. Bygherren kræver millioner i erstatning for at rette op på problemet – men hvordan fastsætter voldgiftsretten erstatningen så mange år efter, fejlen blev begået?
Kendelsen fremhæver vigtige principper for at beregne erstatning, herunder “nyt for gammelt”-princippet, som sikrer en fair balance i vurderingen af omkostningerne.
Sagens forløb
Bygherren (BH) indgik en kontrakt med en totalrådgiver (TR) om opførelsen af en ny administrationsbygning, hvor et underrådgivende ingeniørfirma (UR) blev hyret til at projektere ventilationssystemet. Kontrakten var reguleret af ABR 89, og det blev specificeret, at bygningens indeklima skulle leve op til visse standarder.
Da bygningen blev taget i brug, viste det sig hurtigt, at ventilationssystemet ikke levede op til de aftalte krav. Medarbejdere klagede over ubehagelig varme og dårlig luftkvalitet. BH krævede derfor 4,7 mio. kr. i erstatning for de nødvendige forbedringer, idet de argumenterede for, at fejlen i projekteringen havde ført til store ekstraomkostninger.
En skønsmand vurderede, at det ville have kostet 2,1 mio. kr. at projektere ventilationssystemet korrekt fra starten. UR hævdede imidlertid, at erstatningskravet burde reduceres, da den oprindelige fejl havde givet BH en besparelse, og at de påkrævede forbedringer ville føre til et system med længere levetid og bedre funktionalitet.
Da parterne ikke kunne nå til enighed, blev sagen henvist til voldgiftsretten.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fastsatte erstatningsbeløbet til 800.000 kr. efter en nøje vurdering af sagen.
Flere centrale faktorer spillede ind, herunder:
- Oprindelig besparelse: BH havde sparet 2,1 mio. kr. ved den oprindelige, fejlagtige installation, som var billigere end et korrekt projekteret system.
- Ekstraudgifter ved udbedring: Udbedringen af ventilationssystemet medførte højere omkostninger, da eftermonteringen var mere kompleks og dyr end den oprindelige installation. Skønsmanden vurderede disse omkostninger til 715.000 kr., plus ekstra serviceudgifter, da to anlæg nu skulle vedligeholdes.
- ”Nyt for gammelt”-princippet: Retten vurderede, at forbedringerne i ventilationssystemet ikke kun udgjorde en reparation, men også en værdiforøgelse. Dette forøgede levetiden og funktionaliteten af anlægget, og BH kunne derfor ikke kræve fuld erstatning for forbedringerne.
- Økonomisk usikkerhed: Skønsmandens beregninger indeholdt en vis økonomisk usikkerhed, især omkring omkostningerne ved eftermontering og fremtidig service. Voldgiftsretten fastsatte derfor et beløb på 800.000 kr. som en rimelig og afbalanceret erstatning.
Denne afvejning af besparelser, nødvendige udgifter og forbedringer af systemet førte til det endelige erstatningsbeløb på 800.000 kr.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Erstatningsfastsættelse: Kendelsen illustrerer, at voldgiftsretten tilstræber en nuanceret vurdering af det faktiske tab ved at inddrage flere faktorer frem for blot at basere afgørelsen på bygherrens opgjorte tab. Blandt de relevante faktorer i denne sag er:
- Besparelser, som bygherren har opnået som følge af fejlprojekteringen
- Omkostninger forbundet med nødvendige eftermonteringer
- Forbedringer i bygningens installationer, som kan forlænge systemets levetid og øge dets værdi
Et vigtigt aspekt i sagen er, at retten anvendte “nyt for gammelt”-princippet. Dette princip betyder, at bygherren ikke kan kræve fuld erstatning for forbedringer, som øger anlæggets funktionalitet og levetid. Retten tog desuden hensyn til den økonomiske usikkerhed i skønsmandens beregninger for at sikre en fair og afbalanceret erstatning.
Projekteringsansvar: Kendelsen understreger, at en underrådgiver kan holdes ansvarlig for projekteringen af et ventilationsanlæg, hvis anlægget ikke opfylder de krav, der er fastsat i aftalegrundlaget.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2024.850/ Sag nr. C-15432
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2024.850/ Sag nr. C-15432
Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 8. maj 2024, C-15432
1. Indledning
Mellem klager, bygherre BH A/S, og indklagede 1, totalrådgiver TR A/S, indklagede 2, bygherrerådgiver BH-R A/S, indklagede 3, entreprenør E A/S, og adciterede, underrådgiver UR A/S, er der opstået en tvist om fejl, mangler, svigt og/eller forsømmelser ved rådgiverydelse relateret til indeklima efter opførelse af en administrationsbygning i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af rådgivende ingeniør …, ingeniør … og landsdommer …., med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt følgende endelige påstande:
Påstand 1:
TR skal tilpligtes at betale 4.690.900,00 kr. til BH med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, indtil betaling sker. For det tilfælde, at påstanden overfor TR ikke eller kun delvis tages til følge, nedlægges følgende over for BH-R. Påstand 2:
BH-R skal tilpligtes at betale 4.690.900,00 kr. til BH, herunder med tillæg af procesrente fra indlevering af det sammenfattende processkrift pr. 27. marts 2024, indtil betaling sker.
Over for den af UR nedlagte betalingspåstand:
Frifindelse.
TR har nedlagt følgende påstande:
Principalt:
Frifindelse over for den af BH’s nedlagte påstand.
Subsidiært:
UR skal friholde TR for ethvert krav, som TR måtte blive pålagt at betale til BH inklusive sagsomkostninger og renter.
BH-R har nedlagt følgende påstande:
Principalt:
Frifindelse.
Subsidiært:
Frifindelse mod betaling af et efter voldgiftsrettens skøn fastsat mindre beløb end det påståede, dog maksimalt 4.097.931 kr. ekskl. moms.
UR har nedlagt følgende påstande:
Over for TR:
Frifindelse.
UR’s påstand over for BH:
BH tilpligtes at betale 505.218,75 kr. med tillæg af moms med tillæg af renter fra 26. oktober 2023.
Hovedforhandling har fundet sted den 8.-10. april 2024 i Hjerting Badehotels lokaler, Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg.
BH og indklagede 3, E, har under hovedforhandlingen forligt tvisten mellem disse parter, og der er i voldgiftsrettens protokol truffet afgørelse vedrørende sagsomkostninger mellem disse parter.
BH-V1, BH-V2, BH-R-V1, BH-R-V2, E-V1, UR-V1, TR-V1 og UR-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Der er endvidere sket afhjemling af skønsmanden, ingeniør …
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen kan udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af procedurerne.
3. Sagsfremstilling
I maj 2015 fik BH, der havde truffet beslutning om opførelse at et nyt domicil på … i …, udarbejdet et konkurrenceprogram med henblik på udarbejdelse af et forslag til administrationsbygning og lagerbygning samt udeareal og parkering.
Konkurrenceprogrammet, bilagssamlingen side 88-115, var udarbejdet af BH-R, med hvem BH havde indgået aftale om rådgiverydelser. Kontrakten herom, bilagssamlingen side 76 ff., der er underskrevet af BH den 17. maj 2013 og af BH-R den 9. oktober 2013, var oprindeligt rettet mod en renovering af BH’s bestående domicil. Ved allonge underskrevet af BH den 24. februar 2015 og af BH-R den 16. februar 2015, bilagssamlingen side 85 ff., blev opgaven udvidet til bygherrerådgivning i forbindelse med nyt domicil. Det fremgår af aftalen fra 2013, hvortil allongen fra 2015 henviser, bl.a. at ABR 89 finder anvendelse på aftalen. Der er i sagen fremlagt kopi af BH-R’s generelle forretningsbetingelser, bilagssamlingen side 75, hvortil der er henvist i allongen. Forretningsbetingelserne indeholder bl.a. en bestemmelse om, at BH-R’s ansvar er begrænset til tre gange det betalte honorar og med udelukkelse af hæftelse for driftstab, tab af data eller andet indirekte tab. Såvel parternes aftale som de generelle forretningsbetingelser indeholder bestemmelse om tvisteløsning ved de almindelige domstole, men BH-R har i sit svarskrift i denne voldgiftssag accepteret voldgiftsbehandling.
Det fremgår at det udarbejdede konkurrencemateriale, at der ønskedes forslag til udformning og disponering af bygningerne op til et bruttoetageareal på 3.000 m2 kontor samt 1.500 m2 opvarmet lager eksklusive autoværksted, vandværksted, varmeværksted og målelaboratorium. Byggeriets samlede budgetramme var 58.000.000 kr. eksklusive moms. Af konkurrencematerialets pkt. 8.2, bilagssamlingen side 104-105, fremgik bl.a.,
»…
- Bæredygtighed
Byggeriet skal opnå en DGNB-sølvcertificering. Det er op til forslagsstiller at foreslå, hvordan dette kan ske. Følgende elementer af DGNB-systemet er særligt vigtige for BH:
…
- INDEKLIMA: Der skal sikres et komfortabelt indeklima og med mulighed for brugerstyring via et centralt For termisk og atmosfærisk indeklima skal der som minimum sikres efterlevelse af indeklima kategori B i EN15251 og DS/ISO 7730. Der skal sikres et komfortabelt visuelt indeklima, hvor dagslysudnyttelsen i rummet er høj og hvor der er sikret en høj regelmæssighed på både dagslys og kunstlys. Der skal endvidere sikres akustisk komfort med fokus på både rumakustik tilpasset rummets formå1, samt reduktion af støj fra ekstern trafik, tilstødende rum og installationer.
…
Certificering:
I forbindelse med totalrådgiver konkurrencen skal der gennemføres en DGNB-sølvscreening, der afleveres sammen med uddybende forklaringer.
Der skal endvidere afleveres CV og referenceprojekter for den tilbudte DGNB-auditor og en optionspris på DGNB- certificering af byggeriet ekskl. udgifter til entreprenør og DK-GBC.
…«
Om installationer hed det i pkt. 8.4:
»Bygningen skal disponeres således, at installationerne kan indbygges på en anlægsøkonomisk, energiøkonomisk, servicevenlig men også ombygningsvenlig måde.
Ventilationsanlæggene skal placeres, så de ligger tæt på køkken, med henblik på at minimere behovet for føringsveje.
Installationsskakte og teknikrum skal udlægges med rigeligt areal, således at der er gode muligheder for af vedligeholde anlæggene og ændringer/udvidelser af anlæggene.
Vandrette føringsveje skal ligeledes disponeres, så der er plads til at udføre mindre ændringer af installationerne som følge af ændrede indretninger. Der skal være adgang til både vandrette samt lodrette føringsveje.
Det forventes at kontorer kan flyttes uden de store ombygninger i installationerne. Det betyder, at der i disponering af varmekilde, ventilation samt el skal forberedes for at kontorlandskab kan deles op i kontorer, uden store ombygninger af installationer.
Værksteder skal forsynes med alle nødvendige installationer/ som punktudsug, udsugning fra værksted og maskiner, svejsekabiner, slibemaskiner, arbejdsbelysning, kraftstik, fremføring af luft, olieudskiller mv.«
Et rettelsesblad indeholdt bl.a. følgende, bilagssamlingen side 118:
»…
I konkurrenceprogrammet er det angivet, at der skal foretages som minimum en DGNB-screening, der godtgør at byggeriet kan opnå karakteren »sølv«. Screeningen skal ske i henhold til den evalueringsmatrice, der er angivet i DGNB- manualen.
Vi mener ikke, at udførelsen af en sådan screening på nuværende tidspunkt giver meget mening, idet udbudsmaterialet i stor grad angiver de udfaldskrav der er krævet/ønsket/forventet.
Dermed er det – efter vores vurdering – et forløb der hører projekteringsfasen til, i det byggeriet i denne fase kan tilføjes de tiltag der faciliterer at byggeriet kan opnå karakteren »sølv«.
Svar:
Med en screening på nuværende tidspunkt og på projektets nuværende niveau menes at totalrådgiverteamet skal forholde sig til hvorledes DGNB er indtænkt i det endelige projekt.
Omfanget af besvarelsen forventes at ligge på ca. en halv A4-side tekst.
Det er vigtigt at det totalrådgiverteam, der ender med at skal udføre opgaven, tager ansvar for DGNB-systemets integration i projektet.
Der ønskes oplyst i forbindelse med tilbuddet hvad totalrådgiverteamet vil fokusere på i forbindelse med certificeringen. Altså hvilke tiltag i DGNB-systemet, der er indeholdt i projektet og hvilke tiltag, der tages stilling til i et videre forløb inklusive en vurdering af, hvordan projektet når i mål med en sølvcertificering på de kriterier, der ligger i projektets næste fase.
…«
TR indsendte et projektforslag, der er fremlagt i sagen, bilagssamlingen side 120-171. Forslaget var udarbejdet i samarbejde med UR som ingeniør og A som landskabsarkitekt. Af forslaget fremgår bl.a., at »Konkurrenceprojektet tager udgangspunkt i en DGNB-sølvcertificering, der forenklet sagt er bæredygtighed på formel«. Det fremgår videre bl.a., at »Stort tagudhæng beskytter facaden (integreret solafskærmning)«, og under et punkt om arbejdsmiljø er det anført »Godt indeklima med brugerstyring«. Under punktet »Ventilationsinstallationer« hedder det bl.a. »Bygningen udføres med mekanisk ventilation med varmegenvinding. De enkelte rum ventileres iht. gældende normer og normal praksis.«
Der blev herefter indgået aftale, underskrevet henholdsvis 14. september 2015 og 10. september 2015, mellem BH og TR om totalrådgivning i forbindelse med etablering af ny administrationsbygning samt lager for BH, bilagssamlingen side 189-191. Det fremgår af aftalen, at UR og A var tilknyttet som underrådgivere. Som en del af aftalegrundlaget indgik ABR 89, og honoraret blev angivet til 4.831.200 kr. eksklusive moms og et tillæg for DGNB på 290.000 kr. eksklusive moms. Det fremgår af aftalen, at ansvar for fejl og mangler er »iht. ABR89 pkt. 6.2«, og at rådgiverens samlede ansvar er begrænset til de dækningssummer, der er anført i aftalens pkt. 12. I pkt. 12 er der anført en dækning hos F på 2.500.000 kr. for ting- og/eller formueskade.
Der er i sagen fremlagt en kopi af underrådgiveraftale mellem TR og UR, bilagssamlingen side 206-208. Af denne fremgår bl.a., at aftalen, der er underlagt ABR 89, omfatter »teknisk rådgivning bistand samtlige ingeniørydelser for opgavens fulde løsning«, herunder konstruktion, VVS, el, byggeledelse og landskabsarkitektydelser. Det samlede honorar er aftalt til 2.500.942 kr. eksklusive moms, og det fremgår, at UR’s samlede ansvar i henhold til aftalen er begrænset til dækningssummen i UR’s ansvarsforsikring.
Af et notat af 5. oktober 2015 fra UR, revideret den 13. januar 2016, bilagssamlingen side 193-197, hedder det bl.a.:
»Vedr.: Projekteringsforudsætninger for VVS, ventilation og CTS
Dette notat omhandler de projekteringsforudsætninger der gøres for installationsprojektet med henblik på en forventningsafstemning for bygherre med henblik på de fremsatte ønsker i byggeprogrammet og den økonomiske ramme der arbejdes efter. Dette notat omhandler udelukkede indeklima, ventilation- og VVS-installationer.
Ventilation:
Ventilationsanlæggenes energiforbrug udlægges efter kravene jf. energiklasse 2020 i bygningsreglementet gældende for komfortventilation.
Der udføres komfortventilation på faste arbejdspladser, så som kontorlokaler og værksteder.
Den samlede luftmængden projekteres med samtidighedsfaktor. Hvor luftmængden fastsættes ud fra forudsætninger om at der ikke er fuld person belastning på f.eks. motionslokale, omklædning, mødelokaler og kantine samtidig.
Der udføres procesudsugning i værksteder, samt rum med krav om udsugning. I lagerområdet udføres der naturlig ventilation. Procesudsugning udføres som et fælles anlæg for alle værksteder. Procesudsugning udføres med samtidighedsfaktor, under en forudsætning om at alle sugepunkter ikke anvendes på samme tid.
I autoværksted etableres separat udsugning for udstødningsgasser.
Produktionskøkken med konvektionsovne, kipsteger mv. udføres med selvstændigt ventilationsanlæg for dette område. Køkkenventilation udføres med samtidighedsfaktor, under en forudsætning om at alle installationer ikke anvendes på samme tid.
Generelt udføres ventilationsindtag via facaderiste og ventilationsafkast føres over tag.
Køling:
Der forudsættes anvendelse af aktivkøling med traditionelt køleanlæg uden frikøling.
Der køles centralt på ventilationsanlægget indblæsningsluft i form af indbygget køleflade i aggregatet.
Der gøres opmærksom på at køling uden frikøling vil medføre lave anlægsomkostninger, men øgede driftsomkostninger.
Serverrum udføres med varmegenvinding til lager dvs. uden aktiv køling om vinteren. Varmebelastning fra serverrum oplyst til maksimalt 12 kW.
Opvarmning:
Der udføres radiatorvarme i kontorområder og værksteder, Omklædning udføres med gulvvarme og lagerområder udføres med kaloriferer.
Indeklima:
Der er opstillet et ønske om at byggeriet opfylder indeklimaklasse B for støj, termisk komfort og ventilationsrate.
I indeklimasimuleringen arbejdes der mod en acceptabel overskridelse af hhv. 100 timer over 26 grader og 25 timer over 27 grader, jf. Bygningsreglementets kapitel 7.2.1 stk. 13, samt denne anvisningstekst.
Det anbefales at der i rum som produktionskøkken, kantine, motionsrum, mødelokaler og tilsvarende lokaler uden faste arbejdspladser ikke stiles efter en højere indeklimaklasse end kategori C.
CTS:
Der ønskes i byggeprogrammet en styring af indeklimaet via et centralt panel. Såfremt der er et kølebehov vil indblæsningstemperaturen, i administrationen, blive sænket og der lukkes for opvarmningen til administrationen, således der ikke varmes og køles på samme tid. Dette styres via CTS.
Luftskiftet reguleres efter temperatur og CO2 i mødelokaler mv. hvor cellekontorer, som udgangspunkt, udføres med et fast luftskifte. Radiatorer styres manuelt med almindelig radiatortermostat. Gulvvarme styres via CTS med rumregulatorer monteret på vægge.
Der udføres som udgangspunkt ikke opsamling af alarmer fra tekniske anlæg, der ikke berører indeklimaet. Tekniske anlæg udføres generelt med intern automatik uden central styring og opsamling af disse i CTS-anlægget.
…
Forventede brugsmønstre
I forbindelse med opbygning af varme og ventilation har vi antaget nogle brugsmønstre for bygningen som vi ønsker bekræftet for at sikre at varme og ventilationsanlæg opbygges hensigtsmæssigt.
Vi har forventet flg. brugsmønstre. | |
Kontorer mødelokaler mv. | 07:00-16:00 |
Kantine | 07:00-16:00 |
Mødecenter | 07:00-16:00 |
Omklædning | 00:00-24:00 |
Motionscenter | 00:00-24:00 |
Lager | 07:00-16:00 |
Bygning E | 07:00-16:00 |
Ventilation kontorer toiletter depoter mv.
Alle kontorer, mødelokaler, mødecenter, kantine mv. ventileres af et ventilationsanlæg, alle områder tilføres luft med samme temperatur.
Brugstiden for disse områder kodes via bygningens CTS-anlæg.
Ventilationen opbygges således at ventilationen kan aktiveres via ur eller forlænget driftstryk i flg. områder.
- Bygning C stueplan
- Bygning C sal modullinje 1-5
- Bygning D stueplan
Ventilation mødelokaler, mødecenter og kantine:
Alle kontorer mødelokaler mødecenter kantine mv. ventileres af et ventilationsanlæg, alle områder tilføres luft med samme temperatur.
I mødelokaler, mødecenter og kantinen reguleres luftmængden via DCV spjæld (Variabel luftmængde afhængig af temperatur og CO2).
Når uret er kodet til drift, ventileres med en minimum luftmængde indtil til rumtemperaturen eller CO2 overstiger ønsket niveau, herefter øges luftmængden for at opretholde Ønsket rumtemperatur og CO2-niveau.
Hvis der registreres forhøjet CO2-værdi uden for de indstillede brugstider aktiveres ventilationsanlægget automatisk og luftmængden reguleres for at opretholde ønsket rumtemperatur og CO2-niveau.
…
Køl
Komfortkøl:
Køleanlægget forsyner alene kølefladen i ventilationsanlægget.
…«
Der er oplyst, at det af et rumprogram af 6. oktober 2015 fremgår, at kantine og møderum angives med Indeklimaklasse C og kontorer med Indeklimaklasse B. Rumprogrammet er ikke indeholdt i bilagssamlingen.
Af et referat dateret den 10. december 2015 af et teknikmøde afholdt den 3. december 2015, bilagssamlingen side 209 f., fremgår bl.a., at bygherre accepterede forudsætningerne indeholdt i rumprogrammet. I referatet henvises endvidere til et notat af 11. december 2015. Et i sagen fremlagt notat dateret 1. oktober 2015 og med revisionsdato 11. december 2015 har et indhold, der i det alt væsentlige svarer til notatet af 5. oktober 2015, revideret den 13. januar 2016, jf. gengivelsen ovenfor.
Af et notat af 15. december 2015 fra UR, bilagssamlingen side 213 f., fremgår bl.a.:
»…
Generelt:
Ventilationsanlægget projekteres efter Norm for mekaniske ventilationsanlæg DS 447:2073, hvor brandtekniske foranstaltninger udføres efter Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg DS428:2011.
Indeklimaet projekteres efter Ventilation i bygninger – Projekteringskriterier for indeklimaet DS/CEN/CR 1752:2001, hvor byggeriet udføres med en indeklimaklasse B og C.
Varme- og køleflader projekteres efter Norm for varmeanlæg med vand som varmebærende medium DS469:2013. Installationer er isoleret efter Norm for termisk isolering af tekniske installationer DS452:2013.
…
Procesventilation for værksteder og laboratorie
…
Udsugning fra installationer udføres som punktudsugning hvor disse er tilsluttet direkte til maskininstallationerne eller med sugealarm. Der udføres filtervagt på med akustisk alarm ved tilsmudsning af filtre manglende tryk.
…«
I et notat af 13. januar 2016, bilagssamlingen side 215-221, beskrev UR beregningsforudsætningerne for indeklimasimuleringer. Heri hedder det bl.a.
»…
- lndeluftkvalitet (atmosfæriske indeklima)
CO2-koncentrationen anvendes i simuleringerne som indikator på kvaliteten af indeluften.
Via simuleringerne eftervises det, om de forudsatte luftmængder er tilstrækkelig i de forskellige lokaletyper.
Såfremt dette ikke er tilfældet, anvendes simuleringerne til at finde frem til den korrekte luftmængde for den pågældende lokaletype.
Det er i byggeprogrammet angivet at der ønskes en maksimal CO2-koncentration på 900 ppm som følge af ønsket om et lavenergibyggeri klasse 2020, hvor der arbejdes med at denne værdi ikke overskrides i længerevarende perioder.
- Termiske indeklima
Iht. byggeprogrammet og det efterfølgende rumprogram ønskes der opretholdt indetemperaturer i opholdszonen for sommer og vinter. Nedenstående er uddrag fra DS/CEN/CE 1752 »Projekteringskriterier for indeklima«.
Indeklimaklasse B:
- Sommer 23°C-26°C
- Vinter 20°C-24°C
Gældende for rummene: Kontorarealer for kunder og service, økonomi og fællesfunktioner samt teknik og lagerkontor. Indeklimaklasse C:
- Sommer 22°C-27°C
- Vinter 19°C-25°C
Gældende for rummene: kantine, kantinekøkken, mødecenter, møderum, stillerum, projektrum, værksteder og målerlaboratorium.
I henhold til DS 474:1993 – Norm for specifikation af termisk indeklima kapitel 2.5 accepteres følgende temperaturer udsving:
- Antal timer om året, hvor: to> 26°C: Maksimalt 100 timer år i brugstiden.
- Antal timer om året, hvor: to> 27°C: Maksimalt 25 timer år i brugstiden.
- Middellufthastighed
I DS/CEN/CE 1752 »Projekteringskriterier for indeklima« anbefales en middellufthastighed for indeklimakasse B som til følgende:
- Sommer 0,22 m/s
- Vinter 0,18 m/s
Samt følgende for indeklimaklasse C:
- Sommer 0,25 m/s
- Vinter 0,21 m/s
Middellufthastigheden for den mekaniske ventilationen opstilles som en krav til den udførende ventilationsentreprenør og det anses ikke som en udfordring at dette overholdes.
- Udvalgte lokaler
Der er udføres simuleringer for tre udvalgte lokaler. Simuleringerne danner grundlag for projektering af tilsvarende lokaler i bygningen i øvrigt.
…
- Bygningsmaterialer
- Solafskærmning
Faste udvendige lodrette paneler ved terrasse
Bygningens udhæng
Manuelle indvendige afskærmning f.eks. persienner. Afskærmningsfaktor: 0,7
- Systemer/belastninger
Østvendt storrumskontor i stueplan
- Geometri Gulvareal: 106 m2- Rumhøjde: 2,5 m
Vinduesareal inklusiv dør til det fri: 13 m2
- Personbelastning 16 person á 86 W
Mandag-fredag:
Kl. 07.00-16.00: 75 % belastning
- Diverse udstyr Mandag-fredag:
Kl. 07.00-16.00: 50 % belastning
- Ventilation Konstant volumen uden styring
Luftmængde: 1,2 l/s x m2 svarende til 450 m3/h/1,7 h-1
Sydvendt tomandskontor i stueplan
- Geometri Gulvareal: 19 m3 – Rumhøjde 2,5
Vinduesareal inklusiv dør til det fri: 3 m2
- Personbelastning 2 person á 86 W
Mandag-fredag:
Kl. 7.00-16.00: 75 % belastning
- Diverse udstyr Mandag-fredag
Kl. 7.00-16.00: 75 % belastning
- Ventilation Konstant volumen uden styring
Luftmængde: 1,4 l/s x m2 svarende til 95 m3/h/ 2,0 h-1
Nordvendt mødecenter R3 på 1. salsplan
- Geometri Gulvareal: 29 m2 – Rumhøjde: 2,5 m
Vinduesareal inklusiv dør til det fri: 4 m2
- Personbelastning 18 person á 86 W
Mandag-fredag
Kl. 07.00-09.00: 25 % belastning
Kl. 10.00-12.00: 75 % belastning
Kl. 14.00-16.00: 50 % belastning
- Diverse udsyr Mandag-fredag
Kl. 08.00-09.00: 25 % belastning
Kl. 10.00-12.00: 75 % belastning
Kl. 14.00-15.00: 50 % belastning
…
- Ventilation Variabel volumen med styring efter CO2 og temperatur Luftmængde: 580 m3/h/ 6,0 h-1 svarende til 5,6 l/s x m2
…«
I en mail af 28. januar 2016 til BH-R-V2, BH-R, bilagssamlingen side 235, fremkom BH-R-V1, BH-R, med sine kommentarer til notatet om beregningsforudsætninger for indeklimasimuleringer. I mailen hed det bl.a.:
»…
Pkt. 3:
Indeklimaklasse C – sommer 22°C-27°C
Er udgangspunktet for de rum i klasse C, at der maksimalt mår være 100 timer over 26°C og 25 timer over 27°C? Pkt. 7:
Østvendt storrumskontor i stueplan:
Elektrisk udstyr:
Når personbelastningen er 75 %, bør udstyrsbelastningen (PC) også sættes til 75 %. Tastefejl v. 1.6000 W.
Nordvendt mødecenter R3 på 1. sal:
Diverse udstyr:
6 PC-er i et mødelokale til 18 personer på 50 W/stk., som efterfølgende reduceres med 25 %, 75 % og 50 % – det er meget lidt.
Belastningerne bør sættes til 75 % hele dagen, dog med pause fra 12-13 hvor belastningen sænkes til 25 %, Dette gælder både udstyr og personbelastning.
»Projekteringsgrundlag for VVS, ventilation og CTS«:
Der mangler oplysninger om ventilationsaggregater – varmegenvindingstyper mv. Køleanlæg uden frikøl – hvor meget spares på anlæg i forhold til drift?
Ventilation bygning D: Udsugning fra sugearme skal tænde sammen med maskinerne.
Opvarmning
Radiatorer:
Hvordan er det med nord-/sydfacader i forhold til varme-/kølebehov?
Det kan sagtens forekomme, at der er behov for køl ved sydfacaden, samtidigt med at der er varmebehov ved nordfacaden.
Hvordan håndteres rum med stor intern varmebelastning, hvor det kan forekomme, at der er behov for radiatorvarme for at tage kuldenedfald fra vinduer, mens der er behov for generel rumkøling?
…«
UR-V1 fra UR, der havde modtaget BH-R-V1’s kommentarer i en mail af 29. januar 2016 fra BH-R-V2, fremkom i en intern mail af 1. februar 2016, bilagssamlingen side 233 f., med sine bemærkninger til BH-R-V1’s kommentarer. Det fremgik heraf bl.a., at formuleringen vedrørende indeklimaklasse ændredes, således at den kom til at hedde
»indeklimaklasse C, dog maksimalt 100 timer over 26°C og 25 timer over 27°C«, og at belastnings-% og W tilpassedes for østvendt storrumskontor i stueplan og for nordvendt mødecenter R3 på 1. sal. Videre anførtes det bl.a., at »De store udhæng bidrager til, at der ikke vil være store temperaturudsving mellem nord- og sydfacade pga. det lave solindfald.«
UR udarbejdede herefter en arbejdsbeskrivelse for bl.a. ventilationsentreprisen, bilagssamlingen side 289-329. Det hed heri bl.a., at »For termisk og atmosfærisk indeklima skal der som minimum sikres efterlevelse af indeklima kategori B i EN15251 og DS/ISO 7730. Herunder krav til temperaturforhold og middellufthastighed.«. Der var endvidere foreskrevet krav til de ventilationsaggregater, som skulle anvendes. Der er enighed mellem parterne om, at de leverede aggregater lever op til de specifikke krav, som er anført i arbejdsbeskrivelsen.
Domicilet blev opført, og ventilationsentreprisen blev forestået af E.
Efter opførelsen konstateredes der problemer med indeklimaet, og der udveksledes korrespondance herom, ligesom UR udarbejdede notater om afhjælpningsmulighederne og omkostningerne herved.
I en mail af 10. november 2017 fra UR-V1 til BH-V2 og A fra BH, bilagssamlingen side 474, hedder det bl.a.:
»…
Tak for et godt møde i tirsdags. Hermed føler de dokumenter mm. som aftalt på mødet.
- Vedhæftet er historikken som aftalt. Se … med »Historik« og her efter de daterede dokumenter
- Vedhæftet er også Bsim-beregninger forudsætninger som aftalt.
Vi aftalte også på mødet at vi skulle komme med et overslag på meromkostninger grundt evt. eftermontage og indregulering. Som det fremgår er udgiften ikke betydelig og underbygger i bund og grund at vi alle er bedre tjent med at kigge frem ad.
Herunder de forventede meromkostninger grundet eftermontage:
Løsning 1 – Øget luftmængde i store østvendte kontorer samt mødecenter på 1. sal for overholdelse af oprindelige forudsætninger:
- Nedtagning og genmontage af loftsplader
- Indregulering af anlæg.
- Ekstra rengøring.
Overslag meromkostninger løsning 1: kr. 22.000,- ekskl. moms.
Løsning 2 – Opgraderet løsning í forhold til forudsætninger. Indbygning af køleflader og omfordeling af luftmængder:
- Nedtagning af genmontage af loftsplader i et lidt større omfang end løsning 1, grundet indbygning af 1 stk. køleflade, hvor der er
- Omrokering på rør ved indbygning af 3 stk. køleflader ved/i teknikrum.
- Indregulering af anlæg.
- Ekstra rengøring.
Overslag meromkostninger løsning 2: kr. 30.000,- ekskl. moms.
Løsning 3 – Som løsning 2 inkl. udvendig solafskærmning mod syd og øst:
- Nedtagning og genmontage af loftsplader større omfang end løsning 2 for kabeltræk til afskærmningen.
- Omrokering på rør ved indbygning af 3 stk. køleflader ved/i teknikrum.
- Indregulering af anlæg.
- Ekstra rengøring.
Overslag meromkostninger løsning 3: kr. 38.000,- ekskl. moms.
Hvilken løsning der skal vælges skal klarlægges i forbindelse med de igangsatte undersøgelser.
…«
Af et notat af 12. januar 2018, bilagssamlingen side 499 ff., fremgår, at BH-R havde foretaget en gennemregning af forskellige scenarier for 4 udvalgte rum i BH’s nye domicil i … i BSim-model modtaget fra UR.
Af et notat af 26. marts 2018, angivet som »Beslutningsnotat vedr. tiltag hos BH«, bilagssamlingen side 512-515, fremgår bl.a.:
»…
Indledning
Hermed kort opsummering på hovedpunkter – der på de afholdte møder er blevet aftalt.
- Samtidighed på personbelastning og udstyrsbelastning er efter bygherreønske øget fra 75 % til 100 %
- Minimum indblæsningstemperatur er efter bygherreønske ændret fra 18°C til 20°C
- Diverse ændringer af kanaler og armatur øget luftmængder.
- Indbygning af VAV-zoner i alle rum både ventilation og køl.
- Montering af udvendig solafskærmning. Indvendige gardiner medtages ikke i simuleringer.
- Indbygning af zonekøleflader for facadevis
Tiltag:
- Luftmængder tilpasses de nu ændrede BSIM-simuleringer.
I BSIM er antal personer i lokalerne ændret.
Indblæsningstemperatur er efter ønske fra bygherren hævet fra 18°C til 20°C
Der regnet med natkøl, hvor lokaler køles ned til 20°C om natten. Armaturer og kanaler tilpasses i nødvendigt omfang de nye luftmængder.
Udskiftning/forøgelse af 75 stk. diffusorer/afgreningskanaler kr. 200.000,-. Omprogrammering af eks. VAV-spjæld kr. 20.000,-.
- De ændrede luftmængder øger den totale luftmængde for hele bygningen til 18.000 m3/h.
Af de ca. 18.000 m3/h leveres de 16.500 m3/h gennem VAV-spjæld. Der er foretaget luftmængde målinger på det eks. ventilationsanlæg, eks. anlæg kan levere 14.500 m3/h indblæsningskanalen og 15.000 m3/h i udsugningskanalen.
Idet der indbygges køleflader i indblæsningskanalerne, er det nødvendigt at skifte indblæsningsventilatoren, herved kan indblæsningsventilator levere ca. 15.400 m3/h
(Se vedlagte kurveblad).
Det er vurderet at den øvrige del af ventilations aggregat og hovedkanaler kan levere den ønskede luftmængde. Dette kræver at samtidigheden på VAV-zoner ikke bliver meget over 80 %
Kantinen kan ventileres med 3.020 m3/h. Cafeområde kan ventileres med 630 m3/h.
Reception/ankomst og foyer område kan ventileres med 700 m3/h.
I ovenstående områder, må der forventes varierende lav samtidighed Udskiftning af indblæsningsventilator kr. 25.000,-
- kølemaskine har jf. datablad en ydelse på 57 kW ved udetemperatur på 30°C Dette er tilstrækkeligt.
- Luftmængde reguleres i alle kontorer, og udvalgte områder. VAV-spjæld styres af CTS via temperatur og CO2-følere. (Omfang fremgår af vedhæftede bilag).
Indbygning af 82 stk. volumenstrømsregulatorer. Kr. 392.000,-
CTS er afgivet som en samlet pris.
- Radiatorer i alle kontorer og mødelokaler styres af CTS (Omfang fremgår af vedhæftede bilag).
CTS er afgivet som en samlet pris.
- Der indbygges 6 zonekøleflader. 1 køleflade til hver facade på hver etage i hver bygning.
Zonekølefladerne styres af CTS.
Zonekøleflader lægges ud for en indblæsningstemperatur på 17°C ved 10/15°C Der indbygges 1 stk. zonevarmeflade i bygning C 1. sal til kontorer i nordfacade. Zonevarmeflade styres af CTS.
Zonevarmeflade lægges ud for en indblæsningstemperatur på 18°/22°C ved 35/30°C Varmefladen tilsluttes radiatoranlægget.
Indbygning af 6 stk. zonekøleflader og en zonevarmeflade inkl. VVS-arbejde. Kr. 263.000.-
CTS er afgivet som en samlet pris.
- Der er afgivet samlet CTS-tilbud på opgaven 565.000,-
- På autoværkstedet etableres poseindblæsning i stedet for dyse indblæsning.
Etablering af poseindblæsning på autoværkstedet Kr. 18.000,-
- 2 lokaler i bygning C er oprindeligt udlagt som depot
Disse rum benyttes som printerrum, hvorfor temperaturen bliver for høj i disse rum.
Udsugningsmængden hæves fra 45m3/h til 300 m3/h. Erstatningsluft herfor hentes over nedhængte lofter. Udsugningsluftmængden reduceres tilsvarende i omkringliggende kontorer for at sikre luftbalance.
Øge luftmængde i 2 depot/printerrum. Kr. 17.000,-
- Der etableres udvendig solafskærmning.
Der er indhentet tilbud på dette, dels fra X dels fra Y.
For både X og Y, vil det blive uforholdsmæssigt fordyrende at lade CTS og solafskærmningsautomatik kommunikere med hinanden.
Ingen af tilbuddene har indeholdt alle de ønskede oplysninger og sidste tilbud er modtaget dags dato, hvorfor vi ikke har en endelig indstilling til valg af leverandør. (Begge Tilbud er vedhæftet).
Nedenfor er oplistet forskelle i de tilbudte løsninger.
- Y er kommet med det klart billigste ca. kr. 120.000 mindre end X, på trods af at deres elpris virker noget høj.
- X’ produkt er godkendt til markant større vindbelastning end Y’s.
Det er formentligt ikke afgørende, men det kunne tyde på en dug af højere kvalitet. X’ produkt kræver ikke service.
Y oplyser en årlig servicepris på kr. 8.000,- for at der kan gives 5 års garanti.
- Y har ikke oplyst om de for dem nødvendige 34 vindueskontakter er trådløse.
- Y har ikke oplyst om de i deres løsning har taget højde for at dele af facaden på bygning D, på visse årstider ikke rammes af
(Har pr. tlf. drøftet en løsning med flere solfølere, men den fremgår ikke af deres tilbud).
Tilbud på solafskærmning fra X Tilbud på solafskærmning fra Y
- 775.000
- 654.930
- Der skal etableres PDS Til CTS samt nogle strømforsyninger til solafskærmning.
Der er ikke indhentet tilbud på dette. I budget er der afsat kr. 25.000
- Der er ikke indhentet tilbud på nedtagning og opsætning af Nedtagning og opsætning af lofter er ikke inkluderet i de tilbud vi modtager
I budget er der regnet med kr. 100.000
- Uforudsete udgifter
Der afsættes et beløb til evt. uforudsete udgifter
I budget er der regnet med Samlet pris
- 100.000
- 2.500.000
Alle priser er ekskl. moms«
I en mail af 28. juni 2018, bilagssamlingen side 523 f., skrev B fra UR til A fra BH under overskriften »Bekræftelse af aftale«. I mailens pkt. 1 fremgik, at UR bekræftede det tidligere oplyste om, at UR afholdt deres ekstraudgifter til projektering af projektændringer og opfølgning i forbindelse med indhentning af tilbud, kontraktindgåelse, byggeledelse etc., hvilket var med udgangspunkt i, at bygherren (BH) afholdt alle udgifter til selve opgraderingen af systemet, herunder nedtagning og genmontering af lofter.
I et skema anførtes de »Godkendte forudsætninger, hovedprojekt« således, med angivelse af, at de var godkendte af
»BH/BH-R«:
- Samtidighedsfaktor 75 %
- Indblæsningstemperatur 18 grader
- Manuel solafskærmning
- CAV i alle kontorer
- Radiatorer styres via termostater Som »Nye forudsætninger« anførtes:
- Samtidighedsfaktor 100 %
- Indblæsningstemperatur 20 grader
- Ingen manuel solafskærmning
- VAV-styring i alle kontorer
- CTS-styring af alle radiatorer i alle områder med VAV-spjæld
- To depoter ændret til kopi- og
I en mail af 20. juni 2018, bilagssamlingen side 522, skrev A fra BH bl.a.: »Vi er enige om pkt. 1, på trods af at BH ikke finder det rimeligt.« Han anførte videre, at forudsætningerne fremsendtes til BH-R, og at UR måtte vente på svar herpå.
Efter yderligere korrespondance mellem parterne og deres advokater, konstateredes det, at der ikke kunne opnås enighed om en mindelig løsning. Herefter blev denne voldgiftssag anlagt.
Der er i sagen fremlagt en opgørelse over UR’s tidsforbrug, der danner grundlag for UR’s selvstændige påstand over for BH. Af opgørelsen, bilagssamlingen side 635, fremgår et samlet tidsforbrug på 548,25 timer.
Der er under sagens forberedelse gennemført syn og skøn, hvor skønsmanden, ingeniør …, har udarbejdet Skønserklæring I af 5. januar 2021, Skønserklæring II af 25. april 2022, Skønserklæring III af 11. september 2022 og
Skønserklæring IV af 16. februar 2023.
4. Forklaringer
BH-V1 har forklaret, at han er afdelingsleder for Facility Management i BH med ansvar for bl.a. bygningsmassen, bilerne og kantinedriften. Han tiltrådte stillingen i 2019, men havde i forvejen været ansat i BH siden 2016, hvor han kom på projektet to måneder før aflevering i august 2016.
Hans opgave i forbindelse med afleveringen var at sikre, at alle bygherreleverancer kom frem, og at alle medarbejdere kunne komme på plads efter sommerferien. I den periode hvor han gik der alene, var der varmt i bygningen, selvom den endnu ikke var taget i brug.
Da medarbejderne flyttede ind, kom der allerede efter et par dage klager over, at der var meget varmt, og at luften blev tung. Medarbejderne kunne ikke åbne vinduerne, hvilket heller ikke havde været tanken. De tog en dialog med bygherrerådgiveren, og man prøvede at starte en proces op, hvor man mødtes med UR, som skulle komme med et oplæg til udbedring. Det er det oplæg, som ses på bilagssamlingens side 474, hvor udbedringsomkostningerne er anført med et meget lavt beløb. Med sin baggrund som bygningskonstruktør tænkte han, at det var et ekstremt lavt beløb. De havde en dialog herom med C, der var deres bygherrerådgiver. C stillede nogle kritiske spørgsmål, og det førte til, at der kom et nyt oplæg med omkostninger på 2.500.000 kr. plus moms for at løse problemerne. De var overraskede over, at de nu skulle betale næsten det dobbelte i forhold til Es oprindelige ventilationsentreprise. De var også usikre på, om modellen kunne løse problemerne, og de havde en dialog med BH-R, der prøvede at gennemregne forudsætningerne. BH-R nåede frem til, at tiltagene ikke var tilstrækkelige. Der blev også udarbejdet et juridisk notat fra
… og et teknisk notat fra …. Det tekniske notat lagde op til gennemgribende ændringer.
Han har set en budgetramme for byggeriet, og heri indgik ikke yderligere 2.500.000 kr. til ventilation.
Foreholdt UR’s timeopgørelse, bilagssamlingen side 635, har han forklaret, at BH ikke bestilte noget fra UR. Det, de bad UR om, var, at UR skulle se sig selv efter i sømmene og finde ud af, hvor de havde begået fejl. Timetallet er meget voldsomt, og mange af personerne har han aldrig set i processen. På et tidspunkt kom UR med en løs tidsplan, men han har ikke set nogen beregninger, og BH har ikke modtaget en faktura. Han har først hørt om kravet under denne voldgiftssag.
Der er ca. 170 administrative medarbejdere i bygningen og 40 håndværkere, der har deres gang i huset. Værkstederne bruges dagligt, og det ville være forkert at regne med 50 % samtidighed. Mødelokalerne er i brug stort set hele tiden. De bruger også kontorer til møder for at have plads nok. Han har først i den efterfølgende dialog hørt om samtidighed.
Der er somme tider lugtgener i hele huset fra køkkenet, hvilket bliver påtalt af medarbejderne.
Foreholdt støttebilaget med opgørelse af BH’s krav, bilagssamlingen side 661, har han forklaret, at han deltog i syns- og skønsforretningerne og har deltaget i udarbejdelsen af støttebilaget. De to poster vedrørende vinduer er baseret på en optælling af antallet af vinduer, bortset fra nordvendte. Solafskærmningen er udført i 2023, vist nok for et højere beløb end angivet af skønsmanden, men i kravopgørelsen har de anvendt skønsmandens tal.
Udhængene har kun en størrelse på ca. en tredjedel af det, der fremgik af visualiseringerne. Der var indkøbt indvendige rullegardiner, da de ikke havde regnet med udvendig solafskærmning. Solafskærmningen har hjulpet meget på varmeproblemerne i kontorerne, men der er stadig dårlig luft i mødelokalerne.
Foreholdt skønsmandens svar på spørgsmål UR-F, bilagssamlingens side 721, har han forklaret, at det i hans optik ikke kan lade sig gøre at udføre arbejderne, mens medarbejderne er i huset. Det er umuligt ud fra arbejdsmiljøreglerne, og han kan ikke lukke sektioner ned, da der er krav til brandveje og udluftning. Støjen vil også umuliggøre arbejde i bygningen, der er udført i beton.
Foreholdt brandstrategirapport, bilagssamlingen side 354, har han forklaret, at i D-fløjen er der 67 administrative medarbejdere, i C-fløjen er der 55 administrative medarbejdere, og i B-fløjen er der 10-15 administrative medarbejdere. I etagen over C sidder 25 administrative medarbejdere. A-fløjen er lager, og i E-fløjen sidder der 6-7 administrative medarbejdere. Derudover er der værksteder. Kantinen er over C-fløjen. Han kan ikke flytte medarbejdere op i kantinen, da den er brandkategori C. De øvrige fløje er underlagt krav til plads pr. medarbejder. Han mener således ikke, at man kan flytte rundt på medarbejderne.
Skitsen i bilagssamlingen side 448 er en brandplan, der med rødt viser brandsektioner. Gangene skal friholdes, så de kan bruges som flugtveje. Det vil være et problem ved udbedring.
Foreholdt arbejdsbeskrivelsen, bilagssamlingen side 308, har han forklaret, at de luftmængder, han har set i målinger, lever op til de anførte 12.900 m3. Han er ikke bekendt med dele, der ikke er leveret. Han mener, at der er leveret det anførte.
Ud over den udvendige solafskærmning er der ikke lavet yderligere tiltag.
BH-V2 har forklaret, at han er afdelingsleder for projekt, vand og varme i BH. Der er 10 ansatte i afdelingen. Han tiltrådte stillingen i 2010. Han er uddannet ingeniør og har hovedsagelig arbejdet med forsyningsområdet. I forbindelse med en fusion besluttedes det at opføre et nyt domicil. Oprindeligt havde der været tanker om en renovering af det bestående domicil, og der var udarbejdet et næsten færdigt projekt. BH-R-V2 var kontaktperson hos BH-R. C kom ind i udførelsesfasen.
Der var brug for et nyt domicil, da de havde behov for mere plads, bl.a. som følge af fusionen. De er nu 170, der arbejder i domicilet.
Han var projektleder på projektet, men de havde pga. manglende ressourcer og kompetencer en bygherrerådgiver på, BH-R. Han var med i dommerkomitéen, der valgte TR’s forslag. Foreholdt dommerbetænkningen, bilagssamlingen side 174, har han forklaret, at skitsen viser TR’s projekt. De store udhæng, der er vist her, blev ikke udført, da der åbenbart var nogle udfordringer med dem, som blev dyre at løse. Han kan ikke huske, om det influerede på rammebeløbet, men det er meget sandsynligt. I sidste ende accepterede de selvfølgelig ændringen, men de havde en klar forventning om, at de ændrede udhæng indgik i projekteringen af ventilationen.Indeklima var et af de spørgsmål, der blev lagt vægt på og stillet krav om. De traf et valg om, at byggeriet skulle klare DGNB-sølvcertificering. Indeklima og støj indgår også i DGNB. Ventilationen skulle give den fornødne komfort. De tænkte udhæng blev vurderet som en fordel i forhold til solafskærmning, og han mener, at der var en snak om indeklimaet, da de udgik. Han mener, at de blev forsikret om, at det ville blive håndteret, da de jo ikke ønskede et forringet indeklima. De havde nogle krav om indeklimaklasse B, men han er ikke meget inde i det tekniske. Det tog BH- R sig af, men han forstod, at klasse B var udmærket.
Foreholdt referat af teknikmøde den 3. december 2015, bilagssamlingen side 209, har han forklaret, at han deltog i mødet. Foreholdt notatet med projekteringsforudsætningerne, bilagssamlingen side 212, har han forklaret, at han nok har set bilaget, men det er BH-R, der på deres vegne har sagt god for det. Foreholdt notatet side 1, 4. afsnit, bilagssamlingen side 211, har han forklaret, at han svagt kan huske drøftelserne om punktudsug. Der taltes om, at alle pladserne ikke ville være i brug samtidig, men selvfølgelig skulle nogle kunne bruges samtidig. Han husker ikke, at der blev talt om et antal. Han kan ikke sige, om det skal være 50 % eller 75 %. De har andre steder brugt 75 %. Det var BH-R, der var deres rådgiver, men de havde en forholdsvis tæt dialog med BH-R om det. De havde selvfølgelig regnet med, at et mødelokale til 6 personer kan bruges af 6 personer en hel dag. Han opfattede procentsatsen som det, der kunne lægges ind på et helt byggeri, da man jo ikke sidder på sit kontor samtidig med, at man sidder i et mødelokale.
De har 13 mødelokaler i forskellige størrelser, og de bruges meget. Indeklimaet i mødelokalerne giver problemer, da man ikke kan opholde sig i dem ret længe ad gangen. Ventilationen i dem fungerer ikke. Nogle gange kan man lugte maden, der laves i køkkenet, men han kender ikke årsagen.
De flyttede ind i bygningen umiddelbart efter aflevering. Der opstod meget hurtigt problemer med indeklimaet, dvs. allerede i den samme sommer. Der var for varmt og for dårlig udluftning. De lavede en lovpligtig APV, og den viste store problemer med indeklimaet. Han ved, at der også har været problemer med værkstederne, men det har han ikke været så meget inde over. BH-V1 har taget over efter afleveringen, men de havde en dialog i efteråret.
Der var en dialog med rådgiverne hen over efteråret, men han deltog ikke så meget i den.
Foreholdt mail af 10. november 2017 fra BH-R, bilagssamlingen side 475, har han forklaret, at han husker det indledende møde, og så kom forslaget om nogle simple tiltag, men det blev ikke accepteret. Det dækkede nok ikke behovet.
Foreholdt notat af 26. marts 2018 fra UR, bilagssamlingen side 512, har han forklaret, at der her var tale om langt større tiltag. Noget blev lavet for BH’s egen regning, bl.a. indvendig solafskærmning i form af rullegardiner. De var nødt til at gøre noget. De har efterfølgende, nok for et år siden, lavet udvendig solafskærmning.
Hvis de havde kendt de yderligere omkostninger, havde de nok ikke valgt TR’s forslag. De synes ikke, at de har fået det produkt, de havde forventet.
Det er store ændringer, skønsmanden lægger op til, og han tvivler på, at man kan gennemføre det, mens medarbejderne er i de relevante lokaler, på grund af støj og møg.
Foreholdt notat af 10. december 2015, bilagssamlingen side 215, og senere udgave af samme notat, bilagssamlingen side 475, har han forklaret, at han er enig i, at beregningerne blev lavet ud fra den bygning, som rent faktisk blev opført, og det vil sige med de udhæng, der faktisk er udført.
Foreholdt tegningerne bilagssamlingen side 217 har han forklaret, at der er et udhæng på bygningens vestlige side, men ikke så stort som det kunne se ud til på tegningen.
Som han husker det, blev byggeriet gennemført inden for den samlede ramme. De fik rimelige tilbud ind fra entreprenørerne. De regnede med at få en samlet pakke, der opfyldte de opstillede krav.
BH-R-V1 har forklaret, at han er uddannet diplomingeniør i 1998 og har arbejdet som rådgiver siden, primært inden for VVS og ventilation. Han var ansat i BH-R, da BH’s domicil blev projekteret. Han var kun involveret i at kommentere beregningsforudsætningerne for ventilationssystemet som led i projektgranskningen og se på de tegninger, der kom ud af projekteringen. Han er nu ansat i et andet ingeniørfirma i ….
Han talte ikke med nogen fra BH om forudsætningerne om bl.a. samtidighed. Hans kontakt var udelukkende BH-R-V2.
Mailen af 28. januar 2016, bilagssamlingen side 235, er hans kommentarer til notatet om beregningsforudsætninger, som han så for første gang. Det er vigtigt at få fastlagt forudsætningerne, og det var et helt normalt dokument at lave under projekteringen, og noget, som skal fremsendes til godkendelse. Han har bl.a. kommenteret »Nordvendt mødecenter«, hvor han har anbefalet en højere belastningsgrad. En reduktion til 25 % er en meget stor reduktion, så 75
% over hele dagen er efter hans opfattelse et bedre bud. Hvis der er 18 personer i lokalet en hel dag, vil temperaturen nok stige i løbet af dagen. CO2-niveauet kan vel holdes på et acceptabelt niveau, men der bør nok holdes nogle pauser eller åbnes nogle vinduer. Han erindrer ikke at have drøftet det med nogen.
Personbelastningen på 75 % i et østvendt storrumskontor kan godt være realistisk. Han drøftede det ikke med nogen. Han vil tro, at det overholder bygningsreglementets krav. Det er sjældent, at alle medarbejdere er på deres plads i et storrumskontor hele dagen. Han ved ikke, om BH-R-V2 drøftede forudsætningerne med BH. Han gjorde det ikke selv.
Foreholdt arbejdsbeskrivelse for ventilationsentreprisen, bilagssamlingen side 289 ff., har han forklaret, at han vil tro, at han også har gransket den, jf. bilagssamlingen side 603. Foreholdt arbejdsbeskrivelsens punkt 4.1.7, bilagssamlingen side 307 ff., har han forklaret, at hans granskning gik på, om det beskrevne lever op til byggeprogrammet.
Foreholdt notat om beregningsforudsætninger for indeklimasimuleringer af 13. januar 2016, bilagssamlingen side 215, har han forklaret, at de nævnte luftmængder er fremkommet på baggrund af de foretagne simuleringer. Han lavede ikke selv en beregning, men han så på, om de luftmængder, der er anført, stemte nogenlunde overens med det, der var på ingeniørens tegninger. Han lavede ikke selv en indeklimaberegning; det er ikke en del af en sædvanlig granskning.
Foreholdt notatets punkt 6, bilagssamlingen side 218, har han forklaret, at han ikke er bekendt med, om udhængene blev fjernet. Det er ikke en del af det, han har været involveret i.
Foreholdt notat om projekteringsforudsætninger af 11. december 2015, bilagssamlingen side 211, har han forklaret, at han må være blevet præsenteret for det dengang, da han har kommenteret på det. Han har ikke være med i drøftelserne om samtidighedsfaktor på punktudsug i værksted.
Man undersøgte ikke køling i granskningen. Han har kommenteret på forudsætningerne for ventilation. Da indeklimasimuleringerne viste, at det var tilstrækkeligt, lagde de det til grund. Foreholdt sin mail af 28. januar 2016 med kommentarer til projekteringsforudsætningerne, bilagssamlingen side 235, og UR’s svar af 1. februar 2016, bilagssamlingen side 234, har han forklaret, at tallene i det reviderede notat af 9. november 2017, bilagssamlingen side 484, svarer til det, han havde bedt om. Hans kommentering og fremsendelsen heraf er en helt sædvanlig del af en sådan proces.
Han har ikke været involveret i den efterfølgende proces, men han kan se af det tilsendte, at normkravene ikke er opfyldt.
BH-R-V2 har forklaret, at han er uddannet konstruktionsingeniør med tyve års erfaring i rådgivervirksomheder. Han stoppede i BH-R i december 2016 og er i dag ansat hos ….
Han fungerede som bygherrerådgiver på BH’s domicil. Han var den øverste ansvarlige for projektet hos BH-R. Han husker ikke, at han talte med nogen hos BH om forudsætningerne for indeklimaberegningerne. Foreholdt mail af 29. januar 2016, hvor han videresendte BH-R-V1’s kommentarer til forudsætningerne for indeklimaberegningerne, bilagssamlingen side 231, har han forklaret, at han så kommentarerne igennem. Han kan ikke huske, om han talte med BH om forudsætningerne og BH-R-V1’s kommentarer.
Foreholdt sin bemærkning »er fremsendt d.d.« vedrørende godkendelse af beregningsforudsætninger med blåt, bilagssamlingen side 229, vil han antage, at det retter sig mod BH-R-V1’s kommentarer. BH-R’s rolle omfattede en gennemgang af UR’s oplæg sammen med BH.
Foreholdt arbejdsbeskrivelse for ventilationsentreprisen, bilagssamlingen side 289, har han forklaret, at han ikke husker dokumentet. Han ved ikke, om de har været inde over, om de aggregater, der er foreslået i arbejdsbeskrivelsens pkt. 4.1.7, bilagssamlingen side 308, kan levere den fornødne ventilation.
Foreholdt notat om beregningsforudsætninger af 13. januar 2016, bilagssamlingen side 215, har han forklaret, at det er de forudsætninger, BH-R-V1 har kommenteret på. Han mener ikke, at det, han har skrevet med blåt i mailen af 28. januar 2016, bilagssamlingen side 229, er udtryk for godkendelse af forudsætningerne. Det, der er fremsendt, er kommentarer, ikke en godkendelse. De har vurderet forudsætningerne for projekteringen, men de har ikke været inde og regne på et anlæg.
Foreholdt notat om projekteringsforudsætninger af 11. december 2015, bilagssamlingen side 211, har han forklaret, at han ikke husker, om han så det dengang. Foreholdt referat af møde den 10. december 2015 pkt. 10, bilagssamlingen side 210, har han forklaret, at de så har gennemgået notatet, bilagssamlingen side 211. Foreholdt notatets punkt om procesudsugning, bilagssamlingen side 211, har han forklaret, at han kan huske, at han talte med BH om, at ikke alle maskiner var i brug samtidig, men han husker ikke hvor mange, der var tale om. Han vil fokusere på antallet af maskiner i brug samtidig, da det giver mening, men ikke på rum. Han husker ikke antallet af maskiner, der kunne være i brug samtidig. Han kan ikke huske specifikt, om samtidighedsforudsætningerne blev drøftet på fællesmøder.
Foreholdt mail af 29. januar 2016 med BH-R-V1’s vurdering af forudsætningerne, bilagssamlingen side 235, har han forklaret, at han ikke har nogen anelse om, om man måtte sætte en belastningsfaktor på 75 % ud fra bygningsreglementet. Det er BH-R-V1, der har taget sig af den del.
Han er ikke bekendt med forløbet efter afleveringen.
E-V1 har forklaret, at han er uddannet VVS-installatør. Han har arbejdet hos E siden 1996 og har videreuddannet sig undervejs. Han var projektleder for E under sagen med BH’s domicil. Han var væk fra projektet i tre måneder i slutningen af udførelsen, da han kortvarigt havde et andet job. Han er i dag afdelingschef for Es ventilationsafdeling i
….
Der var ikke særlige udfordringer i projektet. De vandt en licitation, hvorefter de for alvor begyndte at granske arbejdsbeskrivelsen, bilagssamlingen side 289 ff., og de havde dialog med UR. De lavede arbejdstegninger og udførte
entreprisen ud fra det. Det, der foregik forud for arbejdsbeskrivelsen, var de ikke med i. De havde en projektgennemgang sammen med … og ….
De foreslåede aggregater var med egen styring, som CTS-manden skulle se på. De ændrede det, således at CTS- entreprenøren tog sig af det, så alle aggregater talte samme sprog. Det hele er styret via CTS.
De anførte aggregater er leveret med de anførte volumener. Der er lavet indreguleringer, og de har ikke fået reklamationer over, at der var mangler ved det leverede eller dokumentationen, hverken ved aflevering eller 1-årsgennemgang.
Der kom hurtigt henvendelser om, at der var varmt i lokalerne. De lavede nogle små tiltag. De målte efter, om de lovede luftmængder var til stede. E er ikke herre over den temperatur, den indblæste luft har.
Med deres tilbud var der et udkast til serviceaftale, men den del blev ikke accepteret af BH. Det har stor betydning, om et ventilationsanlæg bliver vedligeholdt. Som hovedregel skal der som foretages minimum årlig service. Han ved ikke, om det er sket her, men det er ikke udført af E.
De fik ikke noget varsel, inden de blev inddraget i voldgiftssagen.
De har ud fra arbejdsbeskrivelsen optalt antallet af brandspjæld. Ved deres udarbejdelse af arbejdstegninger indsatte de brandspjæld, og antallet og placeringer stemte helt med det, der var på udbudstegningerne. Hvis der manglede nogen, ville de forvente, at det blev påtalt, og så ville de have krævet ekstra betaling, da de ikke fremgik af udbudsmaterialet. Foreholdt tegningen i arbejdsbeskrivelsen, bilagssamlingen side 331, har han forklaret, at det nok var den udbudstegning, de brugte. Der er ikke vist brandspjæld på denne. Derfor er de ikke opsat, og de har heller ikke krævet betaling for dem.
Det, de granskede i deres projektgennemgang, var, om de angivne luftmængder kunne være i kanalerne. Forudsætningerne for, hvad kølefladen skulle kunne, var beskrevet, og det gik de ikke dybere i.
Foreholdt indreguleringsrapport, bilagssamlingen side 455, har han forklaret, at den har E lavet. Det er normalt, at der er store afvigelser ved anlæg med samtidighedsgrænser. Når det hele står åbent, giver det en anden luftmængde de enkelte steder. Afvigelsesgrænsen på plus minus 5 % er overholdt.
Foreholdt rettelsesblad 5, bilagssamlingen side 364, har han forklaret, at det er en del af aftalen. Det er korrekt, at der her er anført i tredje afsnit, at der skal være brandspjæld, de steder, hvor skønsmanden siger, at de mangler.
UR-V1 har forklaret, at han er uddannet som konstruktionsingeniør i 2010. Siden 2013 har han arbejdet mest med projektledelse, og han var projektleder på BH’s domicil.
Foreholdt mail af 19. juni 2018, med skema med forudsætninger, bilagssamlingen side 523, og referat af møde den 3. december 2015, bilagssamlingen side 209, har han forklaret, at forudsætningerne skrives i et notat, som gennemgås, og det er også sket her. Det er hans opfattelse, at forudsætningerne blev godkendt på mødet. Derefter gik de i gang med projektering, herunder med udarbejdelse af indeklimasimuleringer i BSim ud fra det. Foreholdt notat om beregningsforudsætninger for indeklimasimuleringer af 13. januar 2016, bilagssamlingen side 219, pkt. 7, med angivelse af belastninger, har han forklaret, at det er det, de præsenterede for bygherren.
Efter byggeriets ibrugtagning ønskede bygherren en samtidighedsfaktor på 100 %, og de lavede derefter beregninger på den baggrund. Indblæsningstemperaturen har betydning for kølingen. Jo lavere temperatur, desto mindre luft skal der til for at køle. Med hensyn til solafskærmning var der oprindeligt regnet med indvendig solafskærmning, men nu ønskede bygherren, at disse ikke skulle indgå i beregningerne. Med hensyn til styring var der oprindelig regnet med
CAV, men det blev nu ændret til VAV. Styringen af radiatorer, som i notatet om beregningsforudsætninger, bilagssamlingen side 194, var angivet som styring med radiatortermostater, skulle nu ændres til CTS, så man kunne styre det hele centralt.
Foreholdt referat af møde den 3. december 2015, punkt 6, bilagssamlingen side 210, har han forklaret, at forudsætningerne for bestykningen af værkstederne var en udfordrende proces. De modtog ikke oplysninger om luftmængder til procesudsug, og de fik kun håndskitser som den, der er i bilagssamlingen side 192, med placering af udsug, hvilket blev påtalt på et møde den 4. februar 2016, bilagssamlingen side 246, 1. afsnit.
Foreholdt tegninger, bilagssamlingen side 659-660, har han forklaret, at han ikke kan huske, hvornår han så disse tegninger, men det er ikke sådan, bestykningen i værkstederne i virkeligheden er. Det er svejseborde, som kræver store luftmængder, der står derude.
Han husker ikke samtaler i projekteringsfasen om samtidighed i brugen af værkstederne. Foreholdt notat af 11. december 2015 om projekteringsforudsætninger, bilagssamlingen side 211, med bemærkning om samtidighedsfaktor, har han forklaret, at det betyder, at det forudsættes, at der ikke arbejdes ved alle arbejdspladser samtidig. Han erindrer ikke at have fået bemærkninger hertil fra BH-R efter BH.
Da der kom indsigelser om undertryk ved brug af sugene i værkstederne, kunne de se, at der blev tilført for lidt erstatningsluft. Der blev derfor lavet en ændring, så der blev tilført mere erstatningsluft, hvilket UR og E betalte for.
Han har sendt mailen af 20. november 2017, bilagssamlingen side 474. Det var, da de var i gang med at se på indeklimaet igen ud fra de oprindelige forudsætninger. Beløbene er udtryk for meromkostningen ved at lave det efterfølgende frem for at have lavet det oprindelig.
Da BH-R afviste forslaget, arbejdede de videre og kom med et nyt forslag, som er indeholdt i beslutningsnotatet af 26. marts 2018, bilagssamlingen side 518. Heri var der arbejdet ud fra de nye forudsætninger, som BH stillede op. Mailen af 19. juni 2018 fra B, bilagssamlingen side 523, viser såvel de oprindelige som de nye forudsætninger. I beslutningsnotatet er det vurderet, hvad der skulle laves, og hvad det ville koste. Det drøftede de med BH, og de blev enige om, at det var den vej, de ville gå. BH accepterede at skulle afholde alle entreprenørudgifter, jf. bemærkningen herom i BH’s mail af 20. juni 2018, bilagssamlingen side 522. Imidlertid ville BH alligevel ikke være med til det, efter de havde lavet aftalen. UR fik ikke at vide hvorfor, herunder hvorvidt forslaget var utilstrækkeligt, men de kunne senere i et advokatbrev se, at det var, fordi BH ville have, at UR skulle afholde hele udgiften. De har derfor valgt at kræve betaling for deres arbejde med projekteringen af udbedring.
Foreholdt tidsopgørelse, bilagssamlingen side 635, har han forklaret, at der er lavet nye beregninger, bl.a. med at indvendig solafskærmning ikke skulle inddrages, og derefter med de nye forudsætninger. De undersøgte mulighederne for solafskærmning, radiatorer og CTS-styring, de holdt møder med BH-R og BH, og de indhentede tilbud på ydelserne. Projektet var klar til udførelse. Noget af tiden kan godt have været brugt på opretning af mangler ved deres oprindelige projekt, men det er en lille del, måske 10-20 %. Det var opgraderingerne, der var projekteringstunge.
Han har ikke siddet med selve BSim-simuleringerne. UR-V2 har ikke oprindeligt udført beregningerne, men gjort det under den efterfølgende fase. De udhæng, der er omtalt i notatet om beregningsforudsætninger for indeklimasimuleringer af 13. januar 2016, bilagssamlingen side 218, er de udhæng, bygningen er projekteret med, ikke de som ses på skitserne i konkurrencematerialet. Der er ikke et arkitektprojekt i konkurrencematerialet.
Der var lagt op til indeklimaklasse B i kontorer og indeklimaklasse C i kantine og mødelokaler mv. Han ved ikke, om de krav er opfyldt i dag. Overholdelse af indeklimaklassen skal ske ud fra de forudsætninger, der er lagt ind i beregningerne. De oprindelige forudsætninger gør det lettere at komme i mål end de senere forudsætninger.
Han har læst skønsmandens erklæringer. Skønsmanden mener ikke, at indeklimaklasse B og C er opfyldt, men han kan ikke forholde sig til det. Foreholdt notat om beregningsforudsætninger for indeklimasimuleringer af 13. januar 2016, bilagssamlingen side 219 ff., punktet med forudsætninger om person- og udstyrsbelastning, og BH-R’s kommentarer, bilagssamlingen side 231, samt mail af 1. februar 2016, med bemærkninger om tilpasning, bilagssamlingen side 233, har han forklaret, at BH-R’s bemærkninger blev indarbejdet i de forudsætninger, der blev brugt til BSim-beregningerne.
Foreholdt notat side 211 om samtidighedsfaktor, har han forklaret, at man ikke drøftede antal, men at der skulle automatspjæld på, så de ikke trak luft, når de ikke var i brug. Han mener, at der står tre svejseborde i værkstedet og ikke kun et som vist på side 660. Foreholdt side 559 har han forklaret, at han godt kan se, at der også står svejsekabine, men det er ikke et svejsebord.
Foreholdt timeopgørelse, side 635, har han forklaret, at tiden er brugt på projektet beskrevet i notatet af 26. marts 2018, bilagssamlingen side 512 ff., dog med de nævnte korrektioner for tidligere fejl. De lagde i mailen af 19. juni 2018, bilagssamlingen side 523, op til at afholde denne udgift, men deri indgik jo også, at BH skulle betale for de øvrige udgifter. BH løb imidlertid fra det indgåede forlig.
Foreholdt forslaget i notatet af 26. marts 2018, bilagssamlingen side 512 ff., har han forklaret, at han ikke ved, hvad der i øvrigt er udleveret til BH. Projektmaterialet i sig selv er ikke sendt. Den udvendige solafskærmning er en del af forslaget for at overholde indeklimaklasserne ud fra de nye forudsætninger.
Foreholdt timeopgørelse, bilagssamlingen side 635, har han forklaret, at de ikke har nærmere specifikationer, da de arbejdede ud fra en forudsætning om et forlig, og han kan ikke i dag sige, hvad de enkelte medarbejdere har lavet.
Foreholdt skemaet med forudsætninger, bilagssamlingen side 523 har han forklaret, at man ændrede indblæsningstemperaturen fra 18 til 20 grader, fordi man var bange for trækgener. Normalt arbejder de med ned til 16 grader.
Skønsmanden, ingeniør …., har vedstået sine erklæringer og forklaret, at der er fem steder, hvor der mangler brandisolering og nogle brandspjæld. Omkostningerne til levering og opsætning af disse udgør 40.000 kr.
Foreholdt svaret på spørgsmål SS 26 A, bilagssamlingen side 716, har han forklaret, at omkostningerne til udbedring er angivet i svaret på SS 28, bilagssamlingen side 717, til 325.000 kr. plus styring til 35.000 kr. Hvis der kun tændes for udsuget i det ene værksted, er der erstatningsluft nok, men er udsugningen i brug i begge værksteder, er der underskud af erstatningsluft. Det er normalt at aftale, hvor meget anlægget skal kunne, herunder i forhold til samtidighed. Hvis man sætter en lav samtidighedsfaktor som 50 %, vil det være fornuftigt at aftale dette på forhånd. De 40.000 kr., som er nævnt i svaret på spørgsmål SS 24, bilagssamlingen side 715, skal også lægges til, da det vedrører udsugningen. Så er anlægget egnet til samtidighed. Det vil ikke give mening at opgradere til en samtidighedsfaktor på 75 % frem for 100 %, da startomkostningerne er alt for høje.
Foreholdt svaret på spørgsmål SS 11-1, bilagssamlingen side 692, har han forklaret, at hvis der er lugtgener, er det, fordi det spjæld, der er der, er utæt. Det er den eneste mulighed. Han er ikke blevet bedt om at undersøge, om der er lugtgener.
Han fik et væsentligt andet resultat end UR, når han lavede indeklimaberegninger. Når han brugte UR’s program, fik han næsten samme resultat, så der må være sket en indtastningsfejl.
Foreholdt svaret på spørgsmål 3, bilagssamlingen side 667, har han forklaret, at overholdelse af indeklimaklasse B og C reelt ikke var mulig. Foreholdt svaret på spørgsmål SS 35, bilagssamlingen side 720-21, har han forklaret, at man kan skifte alle indblæsningsarmaturer til armaturer med kølebafler, som køler lokalt. Ellers skulle man skifte hele kanalsystemet. Løsningen med kølebafler er en umiddelbart oplagt måde at gøre det på. Foreholdt svaret på
spørgsmål SS 8, bilagssamlingen side 691, har han forklaret, at der kan sikres mere luft ved at ændre indstillingerne på VAV-spjældene i de pågældende rum. Han har forudsat, at luften er til rådighed i den store pulje af luft, da den samlede samtidighed vil tillade det. Når der er monteret kølebafler, kræver det mindre luft at køle.
Det er i forbindelse med etablering af den mekaniske køling, der påløber de store udgifter til projektering og tilsyn.
Som anført i svaret på SS 35, bilagssamlingen side 720-21, mener han ikke, at det er nødvendigt at etablere både mekanisk køling og udvendig solafskærmning samtidig, men udvendig solafskærmning gør det ikke alene. Det vil dog være et fornuftigt tiltag at etablere udvendig solafskærmning, da det er bedre at undgå solvarmen. Man kan sige det sådan, at det er »nice to have« udvendig solafskærmning samtidig med mekanisk køling, men ikke »need to have«.
Det ville have været oplagt at opstille et større aggregat ved værkstederne, i stedet for at der nu kommer to. Merprisen vil han anslå til 60-70.000 kr. Dertil kommer 10.000 kr. til en større ventilator og 35.000 kr. til styring. Der vil være øgede vedligeholdelsesudgifter ved to anlæg. Prisen for service er nok 7.000 kr. om året pr. anlæg, og dertil kommer afskrivninger over måske 20-25 år. Nok i alt 20.000 kr. ekstra om året.
Foreholdt svaret på UR-F, bilagssamlingen side 721, har han forklaret, at han har prøvet at beskrive, hvor meget dyrere det er blevet i forhold til, hvad prisen havde været, hvis man havde udført det forbedrede anlæg fra starten.
I et nyt system indgår der bl.a. udgiften til en ny kølemaskine. Havde man lavet det oprindeligt, skulle man opsætte en større kølemaskine.
Han har ikke prissat udgiften til flytning af inventar og medarbejdere i forbindelse med udbedringen. Han har forudsat, at man kan udføre arbejdet successivt, så man flytter udstyr og folk rundt. Foreholdt skitse over bygningen, bilagssamlingen side 354, og oplyst om det antal medarbejdere, der ifølge BH-V1’s forklaring sidder i de forskellige sektioner, har han forklaret, at han ikke har foretaget en optælling forud for sin besvarelse. Hvis alle medarbejdere skal være der samtidig, kan det blive svært at flytte folk internt. Flugtvejene skal selvfølgelig også være i orden, og i sidste ende er det et spørgsmål om, hvor mange ulemper folk vil acceptere, og hvor meget overskudsplads der er i bygningen. Han anslår, at den samlede udbedring vil tage omkring 4-5 måneder, hvis det er fornuftigt planlagt. Hvis man kan tømme en hel sektion ad gangen, kan det måske klares på den halve tid. Prisen vil nok være den samme.
Nedtagning og genopsætning af lofter er en udgift, der er kommet til, fordi arbejdet ikke blev lavet i første omgang. Udgiften hertil er ikke med i de 100.000 kr. i svaret på spørgsmål SS 20. Han vil anslå, at det udgør ca. 200.000 kr.
Der er ikke behov for at ændre på udsugning, når man skifter indblæsningsarmaturerne til nogle med kølebafler. Det er muligt, at der skal flyttes noget brandmeldingsudstyr, men det har han ikke prissat. Revision af tegningsmaterialet, der ikke er prissat i svaret på UR-F, bilagssamlingen side 721-22, er nok ca. 20.000 kr. til en teknisk tegner. Der vil være mere service på to køleanlæg end på et. Levetiden er nok ca. 20-30 år, når de står udenfor. Drift og vedligehold fordyres nok med ca. 10.000 kr. årligt., hvortil kommer afskrivning på måske 8.000 kr. Han kan ikke forholde sig til, hvor mange loftsplader, der vil blive ødelagt. Han har i sit svar på UR-F anvendt 2023-priser. Han har ikke vurderet, at der er behov for efterfølgende maling.
Foreholdt svaret på spørgsmål SS 3, bilagssamlingen side 689, har han forklaret, at det omfatter 70 kølebafler. I mødelokalerne har han vurderet, at der skal tilføres mere luft, og det vil løse problemerne der. Det er en ændring af VAV-indstillingen, som er prissat til 5.000 kr., jf. svaret på SS8, bilagssamlingen side 691. Hvis det er nødvendigt at øge kanalerne, bliver prisen 20.000 kr. Når indreguleringsrapporterne ikke stemmer med det faktisk konstaterede, er der to muligheder; enten er der oprindeligt skrevet noget forkert, eller der er efterfølgende stillet på anlægget for at forbedre det. Han anser det sidste for det mest sandsynlige.
Da han var på ejendommen, var der ikke tale om et fast værksted, men et sted, hvor der kom nogle medarbejdere og lavede noget, de skulle bruge ude af huset eller reparere på. Det er aldrig helt vanvittigt at aftale en samtidighed på mindre end 100 %, men han kender jo ikke den daglige drift. Han ved ikke, om det eksisterende anlæg kan levere den luftmængde, der er fornøden.
Såfremt der indbygges kølebafler, er der ikke behov for VAV-spjæld i bygningen, bortset fra mødelokalerne. Laver man udvendig solafskærmning, kunne man måske spare noget på kølebafler, men det er svært at sige hvor meget.
En bygherrerådgiver tjekker ikke beregninger, som er udført af rådgiver. Bygherrerådgiver må kunne gå ud fra, at disse er rigtige.
TR-V1 har forklaret, at han kom til TR i 2011, hvor han var partner og administrerende direktør indtil 2019, Han har siden 2019 været næstformand for bestyrelsen. Han er siden årsskiftet ikke længere medejer. Han er uddannet økonom.
Der blev udbudt en arkitektkonkurrence, hvor de lavede et hold sammen med UR. De vandt, hvilket de fik besked om i juli 2015. I september samme år indgik de som totalrådgiver en rådgiveraftale med BH og en underrådgiveraftale med UR, der skulle tage sig af alle ingeniørydelser samt byggeledelse og landskabsarkitektydelser. TR stod for alle arkitektydelser og projekteringsledelse. Der var en klar opdeling mellem deres ydelser. Spørgsmålet om indeklima var en ren ingeniørdisciplin. De har koordineret med UR under projekteringen, men ikke blandet sig i ingeniørydelserne. De har set visse af elementerne, men ikke forholdt sig til det, da det var ingeniørydelser. De havde kun fagtilsyn på arkitektydelserne.
UR havde byggeledelsen og tog sig derfor af koordineringen, da projekteringen var gennemført. UR havde således ansvaret på byggepladsen og stod for tilsynet. Der er ikke på noget tidspunkt nogen, der har gjort gældende, at TR selvstændigt har begået fejl. En del af korrespondancen gik da også udenom TR. De hørte først fra BH’s advokat i 2019, men det var om parkeringspladsen og revnedannelserne. De har aldrig hørt noget om overskridelse af budgetrammen.
Foreholdt beslutningsnotat af 26. marts 2018, bilagssamlingen side 512, har han forklaret, at de ikke har deltaget i mødet eller i disse drøftelser i øvrigt. De var heller ikke orienteret om mailen af 19. juni 2018, bilagssamlingen side
- Han har ikke set den før denne voldgiftssag.
Foreholdt referat af teknikmøde den 3. december 2015, bilagssamlingen side 209, har han forklaret, at de var i projekteringsfasen, og … deltog i møder som dette for at sikre, om der var snitflader, de skulle forholde sig til.
Han kan ikke huske, om TR deltog i et møde om en mulig forligsmæssig løsning i sommeren 2018. De vidste da godt, at der foregik drøftelser, men de modtog ikke kopi af alt.
Han har ikke nogen erindring om, at der skulle være drøftelser om konsekvenser for indeklima ved designændringer.
UR-V2 har forklaret, at han er uddannet VVS-ingeniør og arbejder som projektleder. Han var ikke med i den oprindelige projektering, men kom ind i sagen i forbindelse med reklamationen.
Foreholdt beslutningsnotat af 26. marts 2018, bilagssamlingen side 518, har han forklaret, at formålet var at løse de indeklimamæssige udfordringer. Der var en problemstilling omkring forudsætningerne, hvilket er beskrevet i mailen af 15. juni 2018, bilagssamlingen side 523. Han mener, at forslaget i beslutningsnotatet skulle imødekomme ikke bare de oprindelige krav, men også de ændrede forudsætninger. De havde udarbejdet et næsten færdigt projekt, herunder lavet beregninger, indhentet tilbud mv. De havde helt sikkert også vurderet på, om det kunne lade sig gøre at udføre arbejderne uden at rømme hele bygningen. Det er ikke et arbejde, der sviner voldsomt. Der er tale om at skifte nogle spjæld og kanaler. Man udfører typisk den slags arbejde med zoneopdelinger, og så udfører man det støjende arbejde i begrænsede perioder i løbet af dagen, f.eks. om morgenen, efter aftale med bygherren. Det har han været med til i andre sager.
De havde indhentet en pris på nedtagning og genopsætning af lofter, som han husker det på 100 kr. pr. m2. 1.000 m2 kunne godt være et realistisk bud, ligesom ca. 20.000 kr. til en teknisk tegner lyder fornuftigt.
De har projekteret ud fra egentlige arkitekttegninger, ikke ud fra skitsen fra konkurrencematerialet. Det er et atypisk værksted, der er derude, og han vil mene, at en samtidighed på 50 % vil være rimelig.
Foreholdt tegning fra brandplanen, bilagssamlingen side 448, har han forklaret, at han har været i bygningen en enkelt gang, hvor han fik en rundvisning. Han mener, at f.eks. blok C vil kunne deles i to zoner i forbindelse med udbedring. Opsætning af nye ventilationsarmaturer med kølebafler involverer ikke meget boring. Der skal ske friholdelse af gange, så der er flugtveje, men det kan også lade sig gøre.
Det er sædvanligt at aftale en samtidighed med bygherren, der er den, der kender værkstedet. Et udspil vil derfor typisk komme fra bygherren, ellers kommer de måske med forslag.
Han ved ikke, om det udarbejdede udbedringsprojekt er udleveret til BH. Det vil det normalt blive, hvis der kræves betaling for det.
5. Procedure
Parterne har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med den indgivne påstandsdokumenter.
BH har efter bevisførelsen under hovedforhandlingen endeligt opgjort sit krav vedrørende påstand 1 og 2, der processuelt er begrænset til den nedlagte påstand på 4.690.000 kr., således:
Principalt: | |
Udbedring af indeklima | |
Etablering af køling, jf. svar SS3 og SS3 | 2.500.000 kr. |
VAV-spjæld i mødelokaler, jf. svar SS8 og SS35 | 5.000 kr. |
Projektering, jf. svar SS19 og SS35 | 600.000 kr. |
Udbedring af værksted: | |
Nyt anlæg, jf. SS35 | 365.000 kr. |
Etablering af styring til ny ventilation, jf. svar SS35 | 35.000 kr. |
Etablering af udsugning i værksted, jf. svar SS24 | 40.000 kr. |
Øgede udgifter til vedligehold og afskrivninger i levetid på nye anlæg | |
Nyt anlæg til værksted (20 år á 25.000 kr.), jf. afhjemling | 500.000 kr. |
Nyt køleanlæg til indeklima, jf. afhjemling
Genhusningsomkostninger, jf. afhjemling (skønsmæssigt) |
360.000 kr.
1.000.000 kr. |
I alt | 5.405.000 kr. |
Subsidiært: | |
Udbedring af indeklima | |
Flytning af inventar, rengøring og afdækning af gulve, jf. afhjemling | 100.000 kr. |
Nedtagning og genopsætning af lofter, jf. afhjemling | 200.000 kr. |
Fornyede CTS-arbejder som følge af ændringer, jf. afhjemling | 300.000 kr. |
Levering, montering samt demontering/bortskaffelse af indblæs- ningsarmaturer, jf. svar UR-F |
100.000 kr. |
Indregulering, jf. svar UR-F | 40.000 kr. |
Revision af tegningsdokumentation, jf. afhjemling | 20.000 kr. |
Merudgifter til 2 kølemaskiner i forhold til 1, jf. svar UR-F | 80.000 kr. |
Udskiftning af loftsplader (skønsmæssigt) | 20.000 kr. |
Projektering af rør og kølebafler, jf. svar UR-F | 150.000 kr. |
VAV-spjæld i mødelokaler, jf. svar SS8 og SS35 | 5.000 kr. |
Udbedring af værksted: | |
Nyt anlæg, jf. svar SS35 | 365.000 kr. |
Etablering af styring til ny ventilation, jf. svar SS35 | 35.000 kr. |
Etablering af udsugning i værksted, jf. svar SS24 | 40.000 kr. |
Øgede udgifter til vedligehold og afskrivninger i levetid på nye anlæg | |
Nyt anlæg til værksted (20 år á 25.000 kr.), jf. afhjemlin | 500.000 kr. |
Nyt køleanlæg til indeklima, jf. afhjemling | 360.000 kr. |
Genhusningsomkostninger, jf. afhjemling (skønsmæssigt) | 1.000.000 kr. |
I alt | 3.315.000 kr. |
BH, der under hovedforhandlingen har frafaldet den del af kravet, der vedrører etablering af udvendig solafskærmning, har i forhold til påstandsdokumentet yderligere anført, at det efter bevisførelsen, herunder de forklaringer, der er afgivet af BH-V1 og BH-V2, må lægges til grund, at udbedringsforanstaltningerne ikke kan gennemføres, mens BH’s ansatte opholder sig i og arbejder i bygningen. BH har derfor krav på erstatning af udgifterne til genhusning, hvilket skønsmæssigt ansættes til 1.000.000 kr. Herudover har BH krav på erstatning for de forøgede udgifter til afskrivning af de nye køleanlæg og de forøgede serviceudgifter, der opstår, fordi der skal serviceres flere køle- og ventilationsanlæg, end hvad der havde været tilfældet, såfremt der fra starten var etableret et korrekt dimensioneret anlæg. Det principale krav kan på den baggrund |
opgøres til 5.405.000 kr., men fortsat begrænset til den nedlagte påstand. En subsidiær opgørelse baseret på skønsmandens beregning af, hvilken del af udgifterne der er udtryk for en fordyrelse i forhold til en oprindelig udførelse af et korrekt dimensioneret anlæg, fører til et krav på 3.315.000 kr., hvorved der er taget hensyn til de supplerende/korrigerede tal, som er fremkommet under hovedforhandlingen.
De begåede fejl er udtryk for så grove fejl, at ansvarsbegrænsningen ikke finder anvendelse.
UR har supplerende anført, at kravet om godtgørelse for udgifter til genhusning er udtryk for et nyt anbringende, som ikke bør indgå i voldgiftsrettens afgørelse. I øvrigt er kravet i det hele udokumenteret, og skønsmanden har under afhjemlingen fastholdt, at arbejderne kan udføres uden at tømme bygningen, såfremt det planlægges på fornuftig vis. Såfremt voldgiftsretten måtte finde, at UR har begået fejl, hvilket bestrides, kan erstatningen maksimalt opgøres til det beløb, som udgifterne til en udbedring nu overstiger udgifterne til en oprindelig udførelse af anlægget med den tilsvarende kapacitet. Der er ikke grundlag for at fravige den aftalte begrænsning af ansvaret, der er helt sædvanlig i rådgiveraftaler inden for byggeri.
TR og BH-R har i det væsentlige tilsluttet sig UR’s bemærkninger.
6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Der er mellem BH, TR og UR enighed om, at TR ikke selvstændigt har arbejdet med de rådgivningsydelser, herunder projekteringsydelser, som denne sag vedrører. Der er således enighed om, at et eventuelt ansvar for TR alene udspringer af, at TR er den direkte kontraktpart i forhold til BH, og således som følge af aftaleforholdene hæfter over for BH for fejl, der måtte være begået af TR’s underrådgiver, UR.
Da der under hovedforhandlingen er indgået forlig mellem BH og E om den del af sagen, der vedrørte manglende brandsikring og lugtgener fra køkken, er sagens hovedspørgsmål herefter dels manglende køling og lufttilførsel i administrationsbygningen, dels spørgsmålet om utilstrækkeligt processug i værkstedsbygningen. Herudover foreligger der spørgsmålet om UR’s selvstændige krav mod BH om betaling for projektering i 2018.
Forholdet mellem BH og TR/UR
Mangelfuld køling og utilstrækkelig lufttilførsel i administrationsbygningen
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at UR har foretaget projektering, herunder gennemført de til brug for projekteringen nødvendige indeklimasimuleringer, på baggrund af de forudsætninger, som er opregnet i notatet om beregningsforudsætninger for indeklimasimuleringer af 13. januar 2016, bilagssamlingen side 215 ff., med de korrektioner, som BH-R-V1 fra BH-R foreslog i mail af 28. januar 2016, bilagssamlingen side 235, og som blev accepteret af UR-V1 fra UR i mail af 1. februar 2016, bilagssamlingen side 233-34. Repræsentanter for UR har endvidere forklaret, at beregningerne er foretaget på baggrund af egentlige arkitekttegninger og således ikke på baggrund af skitsen i konkurrenceforslaget, der viste større udhæng, end bygningen er opført med.
Voldgiftsretten lægger på baggrund af skønsmandens svar, herunder på bl.a. spørgsmål 3, 8, 9.3 og SS 4, til grund, at det projekterede og leverede anlæg ikke lever op til de krav, som fremgår af aftalegrundlaget, herunder indholdet af notatet af 11. december 2015, som må anses for aftalt mellem parterne på teknikmødet den 3. december 2015, herunder kravet om overholdelse af indeklimaklasse B for støj, termisk komfort og ventilationsrate og den anførte maksimale overskridelse af henholdsvis 100 timer over 26 grader Celsius og 25 timer over 27 grader Celsius.
Skønsmandens indeklimasimuleringer viser således et betydeligt højere antal timer over 26 henholdsvis 27 grader end de anførte henholdsvis 100 og 25 timer.
Der er ikke i det i sagen fremlagte materiale grundlag for at antage, at problemerne skyldes defekter i det leverede ventilationsudstyr eller fejl ved monteringen og indreguleringen heraf.
Det fremgår derimod af parternes korrespondance, at UR tidligt i drøftelserne erkendte, at der var sket fejl i UR’s indeklimasimuleringsberegninger, men uden at det var nærmere anført, hvori disse fejl bestod. Skønsmanden har i sit svar på spørgsmål UR-E påpeget en række forudsætninger i UR’s BSim-beregninger, herunder vedrørende loftsmaterialer, overgangsisolanser og betonvæggenes dimensioner, som er ukorrekte, og som ses at føre til betydelige afvigelser fra beregninger foretaget med de rette forudsætninger.
Voldgiftsretten finder det på denne baggrund godtgjort, at det projekterede ventilationsanlæg ikke lever op til de aftalte krav og dermed er mangelbehæftet, og at dette skyldes fejl fra UR’s side. TR er derfor i kraft af sin position som totalrådgiver forpligtet til at erstatte BH det tab, som BH har lidt i anledning heraf, ligesom UR er forpligtet til at friholde TR for erstatningsbeløbet.
Det fremgår af skønsmandens svar på spørgsmålene SS 3 og SS 8, at udbedring kan ske ved etablering af et komplet vandbårent mekanisk køleanlæg på ca. 50 kW inkl. overslagsmæssigt 70 kølebafler, rørnet og styring, hvilket ifølge skønsmanden vil koste ca. 2,0-2,5 mio. kr. at etablere, samt ved at øge luftmængderne til mødelokalerne, hvilket vurderes at kunne ske ved justering af VAV-spjæld til en udgift på 5.000 kr. Hertil kommer udgifter til projektering på 0,5-0,6 mio. kr.
Det fremgår imidlertid af skønsmandens svar på spørgsmål UR-F, at byggeriet ville være blevet fordyret med et beløb på samlet ca. 2.145.000 kr., såfremt arbejdet var blevet udført i forbindelse med den oprindelige entreprise. BH har således på dette tidspunkt haft en besparelse svarende hertil. Det fremgår videre af skønsmandens besvarelse af spørgsmål UR-F og hans forklaring under hovedforhandlingen, at de samlede ekstraudgifter ved, at arbejdet udføres efterfølgende frem for i forbindelse med den oprindelige entreprise, vil udgøre ca. 715.000 kr. inklusive udgiften til indstilling af VAV-spjæld. Hertil kommer øgede serviceudgifter i anledning af, at der skal serviceres to anlæg i stedet for ét. Det fremgår af skønsmandens forklaring, at tallene er behæftet med nogen usikkerhed.
Det fremgår af skønsmandens svar på spørgsmål SS 18, at skønsmanden vurderer, at BH’s ansatte vil kunne opholde sig og arbejde i bygningen, samtidig med, at udbedringsarbejderne pågår, og voldgiftsretten lægger til grund, at der ved fastsættelsen af udbedringsomkostningerne er taget hensyn hertil. Skønsmanden har under sin forklaring under hovedforhandlingen fastholdt sit synspunkt, og voldgiftsretten tiltræder, at der ikke er påvist sådanne omstændigheder, der bevirker, at arbejder af den pågældende karakter ikke ved fornuftig planlægning kan udføres, mens BH’s ansatte opholder sig i og arbejder i bygningen. Denne del af det rejste krav tages derfor ikke til følge.
Voldgiftsretten fastsætter på denne baggrund erstatningen vedrørende denne del af sagen skønsmæssigt til 800.000 kr., hvilket beløb TR skal betale til BH. UR skal friholde TR for beløbet. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen af fordyrelsen ved at udføre arbejdet nu frem for i forbindelse med bygningens opførelse, de øgede udgifter til service, samt at der for de dele, der først nu indbygges, kan forventes en vis øget levetid i forhold til, hvis de var leveret og monteret i forbindelse med det oprindelige byggeri.
Værkstedet
Det fremgår af notatet om projekteringsforudsætninger for VVS, ventilation og CTS af 1. oktober 2015 og revideret den 11. december 2015, hvis indhold blev godkendt på teknikmødet den 3. december 2015, hvor repræsentanter for BH deltog, at procesudsugning skulle udføres med en samtidighedsfaktor under en forudsætning om, at alle sugepunkter ikke anvendes på samme tid. BH har da også under hovedforhandlingen erkendt, at der ikke er aftalt en samtidighedsprocent på 100, men har gjort gældende, at UR har begået en faglig fejl ved at projektere med en samtidighedsprocent på 50.
Det fremgår af referatet af teknikmødet den 3. december 2015, at bygherre, dvs. BH, skulle fremkomme med
»indretning, placering af udtag for trykluft, afløb samt omfang af procesventilation«. Af et referat af bygherremøde nr.
11, hvor repræsentanter for BH deltog, fremgår, at der alene var fremsendt en tegning med håndskitser og noter, som var svær at tyde, og at UR tog forbehold i den anledning.
Voldgiftsretten finder ikke, at det efter den stedfundne bevisførelse er godtgjort, at hverken den forventede brug af værkstederne eller den faktiske anvendelse af disse indebærer, at det kan anses for en mangel, at procesudsuget er projekteret og udført på baggrund af en forudsætning om en samtidighedsprocent på 50. Voldgiftsretten har herved lagt vægt på det oplyste om værkstedernes karakter, karakteren af BH’s virksomhed samt den betydelige usikkerhed, der består om værkstedernes faktiske indretning, herunder antallet af svejsesteder og brugen heraf.
BH’s krav vedrørende denne del af sagen tages derfor ikke til følge.
BH’s samlede erstatningsretligt relevante tab kan herefter til opgøres til 800.000 kr., med hvilket beløb BH’s krav over for TR tages til følge. Da beløbet er opgjort på baggrund af skønsmandens anvendelse af priser pr. 16. februar 2023, tillægges kravet alene procesrenter fra denne dato. Som anført ovenfor skal UR friholde TR for beløbet inklusive renter.
Der er som følge af beløbets størrelse ikke anledning for voldgiftsretten til at tage stilling til betydningen af de påberåbte ansvarsbegrænsningsklausuler.
Forholdet mellem BH og BH-R
Kravet rejst af BH over for BH-R er udtrykkeligt ifølge påstanden subsidiært. Der er således kun anledning til at vurdere BH-R’s ansvar i det omfang, BH ikke har fået medhold i det rejste krav mod TR. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at dette har som konsekvens, at i det omfang, BH hos TR har fået godtgjort udgifter til konkrete udbedringstiltag, kan krav om godtgørelse for de samme udbedringstiltag ikke kræves dækket hos BH-R, uanset om BH i øvrigt ikke har fået fuldt ud medhold i den over for TR rejste påstand.
Da BH’s erstatningsretligt relevante tab vedrørende administrationsbygningen, jf. bemærkningerne ovenfor, i det hele dækkes af TR, og da der ikke er godtgjort at foreligge mangler ved udsugningsanlægget i værkstederne, er der herefter ikke anledning for voldgiftsretten til at tage stilling til, hvorvidt BH-R ved sin rådgivning, herunder vedrørende belastningsgrader, og sin granskning, har begået fejl.
BH-R frifindes herefter i det hele for den nedlagte påstand.
UR’s selvstændige krav over for BH
Det fremgår af det ovenfor anførte, at voldgiftsretten finder, at UR har begået faglige fejl, og at UR er forpligtet til at friholde TR for det erstatningsbeløb vedrørende udbedring, som TR skal betale til BH. Det arbejde, som UR udførte i 2018 med henblik på at fremkomme med en løsning på de indeklimamæssige udfordringer, som efter bevisførelsen findes at skyldes de fejl, som UR havde begået, kan derfor ikke kræves betalt. Det bemærkes endvidere, at parternes korrespondance forud for og under arbejdets udførelse ikke har kunnet give UR anledning til at forvente, at BH skulle betale herfor, og BH har da heller ikke på noget tidspunkt modtaget projektmaterialet, ligesom der aldrig er fremsendt en specifikation eller en faktura for kravet.
BH frifindes derfor for UR’s selvstændige påstand.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som følger:
TR skal betale sagsomkostninger til BH med 150.000 kr. Beløbet vedrører delvis godtgørelse af de udgifter, som BH har afholdt til syn og skøn. Der er herved lagt vægt på, at BH på den ene side har stillet spørgsmål til skønsmanden, som har været nødvendige for at underbygge kravet, men at der på den anden side er stillet en lang række spørgsmål
om forhold, der ikke har kunnet begrunde et erstatningskrav. I forholdet mellem BH og TR skal ingen af parterne under hensyn til de nedlagte påstande og sagens udfald godtgøre den anden parts udgifter til advokatbistand.
UR skal betale sagsomkostninger til TR med 150.000 kr. til dækning af det beløb, som TR skal betale til BH til delvis dækning af udgifter til syn og skøn. I forholdet mellem TR og UR skal ingen af parterne under hensyn til de nedlagte påstande og sagens udfald godtgøre den anden parts udgifter til advokatbistand. Det bemærkes herved, at den af TR nedlagte påstand har betydet, at friholdelseskravet beløbsmæssigt svarede til BH’s påstand i hovedsagen.
BH skal betale sagsomkostninger til BH-R med 250.000 kr. Beløbet er til dækning af advokatomkostninger. Der er herved lagt vægt på det rejste krav og sagens omfang i øvrigt samt sagens udfald.
UR skal betale sagsomkostninger til BH med 50.000 kr. vedrørende den selvstændigt nedlagte påstand. Der er herved taget hensyn til kravets størrelse og sagens udfald på dette punkt.
Thi bestemmes
TR skal til BH betale 800.000 kr. med procesrente fra den 16. februar 2023.
UR skal friholde TR for det beløb på 800.000 kr. med tillæg af rente, som TR skal betale til BH. BH-R frifindes.
BH A/S frifindes for det af UR rejste krav.
I sagsomkostninger skal TR betale 150.000 kr. til BH. I sagsomkostninger skal UR betale 150.000 kr. til TR.
I sagsomkostninger skal BH betale 250.000 kr. til BH-R. I sagsomkostninger skal UR betale 50.000 kr. til BH.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH med tre fjerdedele og af UR med en fjerdedel efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.