I denne Ugens Dom med Advokat Simon Heising: En nylig voldgiftssag afslører, hvordan voldgiftsretten ser på bygherrens krav om betaling fra hovedentreprenøren for at opbevare stillads og byggematerialer på byggegrunden.
Sagens forløb
Bygherre (BH) og hovedentreprenør (HE) indgik en kontrakt vedrørende opførelsen af en ny hoved- og sidebygning til en samlet entreprisesum på cirka 7,0 mio. kr.
HE fremsatte et krav om ekstraarbejder på omkring 140.000 kr., som var aftalt mellem parterne. Dette kom som en overraskelse for BH, som mente, at de havde aftalt, at BH skulle udføre forskellige arbejder som kompensation for de aftalte ekstraarbejder. Disse opgaver omfattede at tilbyde lokaler til opbevaring af stillads og materialer til brug i byggeriet på byggegrunden samt andre tjenester, såsom BH’s flisearbejde og kørsel med stillads.
BH fakturerede derfor HE ca. 240.000 kr. for disse arbejder.
HE afviste BH’s modkrav, idet de mente, at ingen af disse ydelser var blevet bestilt eller aftalt, ligesom de ikke medførte besparelser for HE.
Der var ingen skriftlig aftale om BH’s krav. Der var heller ingen referater fra byggemøder eller formelle byggemøder. Det eneste bevis, BH havde for sit krav, var et vidne under sagen, som arbejdede for BH. Dette vidne forklarede, at ”det lå i kortene”, at der ikke ville blive krævet betaling for ekstraarbejder af HE.
Eftersom parterne ikke kunne nå til enighed, blev voldgiftsretten indkaldt for bl.a. at afgøre, om BH havde ret til at kræve betaling for opbevaring af stillads og byggematerialer, der var anvendt i forbindelse med byggeriet.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten påpegede først og fremmest, at det er usædvanligt, at en bygherre kræver betaling for opbevaring af stillads og materialer til byggeriet på grunden.
Retten understregede desuden, at et sådant krav forventes at kræve en betydelig klarhed, især når der allerede var indgået skriftlige aftaler om projektet. I denne sammenhæng konkluderede retten, at vidnet ikke havde tilstrækkelig dokumentation.
Som følge heraf nægtede voldgiftsretten, at bygherren kunne kræve betaling fra HE for at opbevare stillads og byggematerialer til brug for byggeriet på grunden.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Bygherres betaling for opbevaring: Kendelsen understreger, at det ikke er sædvanligt for bygherren at kræve betaling for at opbevare stillads og materialer på byggegrund. Ifølge voldgiftsretten er bevisbyrden for, at et sådant krav er aftalt mellem parterne streng og kræver betydelig dokumentation.
Skriftlige aftaler: Kendelsen understreger ligeså vigtigheden af klare og skriftlige aftaler mellem parterne. Uenigheder om ekstraarbejder og kompensationskrav opstod i dette tilfælde, hvilket kunne have været undgået med tydelige kontraktuelle vilkår. En præcis og gennemtænkt kontrakt kan forebygge potentielle tvister og sikre en mere gnidningsfri udførelse af byggeprojekter.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.606 / Sag nr. C-15719
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2023.606 / Sag nr. C-15719
Voldgiftsnævnets kendelse
1. Indledning
Mellem klager, hovedentreprenør HE ApS (herefter HE), og indklagede, bygherre BH (herefter BH), er der opstået en tvist om manglende betaling for kontrakts- og ekstraarbejde, påståede mangler og eventuelle modkrav i relation til opførsel af ny hovedbygning og sidebygning på … beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »VBA-voldgiftsregler 2010« bestående af landsdommer … som eneste voldgiftsdommer.
2. Påstande og hovedforhandling
Klager, HE, har ved hovedforhandlingens begyndelse nedlagt endelig påstand om, at indklagede, BH, skal betale klager, HE, 409.372 kr. med tillæg af procesrente fra den 28. marts 2019 af 271.792 kr. og rente 1 % pr.påbegyndt måned subsidiært procesrente fra den 21. februar 2019 af 137.580 kr.
Indklagede, BH, har ved hovedforhandlingens begyndelse nedlagt endelig påstand om frifindelse mod betaling af 139.687,70 kr.
Hovedforhandling har fundet sted den 11. januar 2023 kl. 09:00 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
HE-V1, BH-V1, V3, V4, V5 og BH-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
Parterne har den 10. oktober 2017 indgået en Entreprisekontrakt for ny hovedbygning og ny sidebygning på …. Entreprisekontrakten er efter det oplyste udarbejdet af BH-V2, som er far til BH-V1, og som havde og har bopæl på …. Entreprisesummen lyder på 7.046.094,50 kr. og kontrakten omfatter hovedentreprise for hovedbygning og sidefløj bestående af fagentrepriser vedrørende fundamenter, kloak, terrændæk, murerarbejde, tømrerarbejde, blikkenslagerarbejde, VVS-arbejde og el-arbejde i overensstemmelse med udleverede tegninger og beskrivelser.
Kontrakten indeholder en henvisning til AB 92. Under pkt. 6. Tidsplan er følgende anført:
»Entreprisen udføres i.h.t. den mellem entreprenøren og bygherren aftalte tidsplan, med byggestart for etape 1. i uge 27, 3. juli 2017 og afleveres senest i uge 48, 2. december 2017 for etape 1 dog er facademur og isolering ikke udført men udføres så snart at sten er leveret og vejeret tillader at udfører arbejdet.
Opstart for etape 2. uge 31 1. august og afleveres senest i uge 22, 03. juni 2018. byggetid for etape 2 er fastsat til ti mdr.
Overskridelse af ovennævnte afleveringsdatoer vil kunne udløse dagbod. Dagboden fastsat til kr. 2.000,00 pr. arbejdsdag.«
Der foreligger ikke referater af byggemøder, og efter forklaringerne må det lægges til grund, at der ikke har været afholdt egentlige byggemøder, men at der har været ført løbende uformelle drøftelser på pladsen.
Der er ikke fremlagt skriftligt materiale med korrespondance mellem parterne for det tidsrum, hvor byggeriet har stået på.
Der er fremlagt et referat af en afleveringsforretning den 28. marts 2019, men HE har gjort gældende, at byggeriet var færdigt den 14. december 2018.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
I forbindelse med hovedforhandlingen har parterne tilkendegivet enighed om, at klager til indklagede skal betale 260.000 kr. til fuld og endelig opgørelse af de mangler, som er omfattet af skønserklæringerne i sagen, at klager har krav på frigivelse af 490.000 kr. af den stillede sikkerhed på 500.000 kr., og at der resterer betaling af 41.792 kr. af entreprisesummen.
Der udestår herefter voldgiftsrettens afgørelse af, om BH har krav på dagbod og erstatning i anledning af forsinkelse fra HE’s side, og om BH har et krav mod HE på 251.580 kr., som kan gøres gældende til modregning i HE’s tilgodehavende.
- BH’s krav på 580 kr.
HE har ved to fakturaer af 7. februar 2019 rejst krav om betaling for ekstraarbejder på i alt 137.580 kr. BH har i sit påstandsdokument anført, at
»Klager gør i klageskriftet gældende, at der er indgået aftale om ekstraarbejder for kr. 137.580, jf. bilag 2 og 3, som skal betales af indklagede.
Som det fremgår af sagen, er det indklagedes opfattelse, at der mellem parterne er indgået en aftale om, at indklagede som modydelse for ekstraarbejderne skulle forestå diverse arbejder i forhold til kørsel af fliser og udlægning af grus, kørsel med stillads samt stille lokaler til rådighed for klager, som derved gik lige op med de ekstraarbejder som blev aftalt.
Da klager ikke ville vedstå aftalen, har indklagede faktureret de ydelser som er leveret, således som det fremgår af sagens bilag 4. Den er med et samlet fakturabeløb på kr. 251.580 som det gøres gældende skal betales af klager, og dermed modregnes i klagers tilgodehavende.«
BH har således ikke bestridt, at der er udført ekstraarbejde, og der er ikke ført bevis om, hvorvidt det krævede beløb er åbenbart urimeligt. BH har imidlertid gjort gældende, at man har et krav på i alt 251.580 kr. som kan gøres gældende til modregning.
HE har afvist BH’s modkrav, idet det er gjort gældende, at ingen af de ydelser, som dette krav bygger på, er bestilt eller aftalt, og at ydelserne ikke har medført en besparelse for HE.
Der foreligger ikke nogen skriftlig aftale om BH’s krav. BH-V2 har forklaret, at han har udarbejdet fakturaen i anledning af, at HE fremsendte krav på ekstrabetaling, idet han blev vred herover, da det var hans opfattelse, at parterne havde aftalt, at de ydelser, som er omfattet af fakturaen skulle udgøre betaling for de ekstraarbejder, HE havde udført.
BH-V1 har forklaret, at han kun har oplysning om beløb og aftaler fra sin far, BH-V2, men at han har deltaget i at udlægge grus og gøre rent. HE-V1 har forklaret, at der ikke mellem parterne er indgået nogen aftale.
BH-V2 har under sin forklaring for voldgiftsretten i relation til visse poster forklaret blandt andet, at han og HE- V1 ikke havde indgået nogen aftale om betaling, men at han havde »forstået, at det lå i kortene, at der ikke ville komme nogen regning for ekstraarbejder«, fordi han havde udført en række opgaver for HE. Han har videre forklaret, at han ikke havde sagt, at det skulle koste penge at der blev oplagret byggematerialer til brug for byggeriet på grunden. Efter hans forklaring, som har været noget vag og upræcis, må det lægges til grund, at der ikke har været indgået klare aftaler vedrørende alle poster, og han har ikke nærmere kunnet præcisere, hvornår aftaler måtte være indgået. stillads og materialer til brug for et byggeri på byggegrunden. Et krav på betaling herfor må kræve en ikke ubetydelig klarhed i en situation, hvor der i øvrigt er indgået skriftlige aftaler om projektet. Voldgiftsretten finder endvidere, at der ikke alene på grundlag af en usikker forklaring fra BH-V2 kan kræves betaling for opgaver, han angiveligt har løst for HE. Videre bemærker voldgiftsretten, at den del af kravet, som består af en faktura af 7. januar 2019 på i alt 13.463,13 kr. inkl. moms fra …, og som BH kræver yderligere moms af, for en dels vedkommende vedrører ydelser, som helt åbenbart ikke har været en del af HE’s entreprise. Da det endvidere ikke alene på baggrund af BH-V2’s forklaring kan lægges til grund, at HE’s leverance har været mangelfuld og dermed nødvendiggjort den afholdte udgift, eller at det har været aftalt med HE, at BH kunne afholde denne udgift for HE’s regning, kan der heller ikke gives medhold i denne del af fakturaen. BH kan ej heller kræve betaling for den del af fakturaen, som vedrører betaling for rengøring og flytning af stillads. Voldgiftsretten bemærker hertil, at der ikke er dokumentation for, at der er rettet henvendelse til HE med varsel om, at BH ville udføre opgaverne for HE’s regning, hvis ikke opgaverne var klaret inden for en nærmere fastsat frist.
Som følge heraf kan der ikke gives BH medhold i kravet på 251.580 kr.
- Dagbodskrav og erstatning
BH har påstået sig tillagt et beløb på i alt 484.000 kr. som følge af forsinkelse med de to etaper og har yderligere krævet erstatning af en udgift til leje af beboelsesvogn med i alt 24.104,30 kr. som følge af forsinkelsen.
Voldgiftsretten bemærker, at hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige sanktionsbestemmelser, så kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses herudover, jf. § 25, stk. 2, i AB 92.
I referatet af afleveringsforretning den 28. marts 2019 er det blandt andet anført, at der har været en byggetidsforlængelse på 72 dage vedrørende etape 1 og 170 dage vedrørende etape 2, og at der som følge af forsinkelse med etape 1 har været behov for at forlænge leje af pavillon på 3 mdr. á 10.000 kr. pr. md. Det er ikke anført, at der kræves dagbod som følge af forsinkelse. Et krav på dagbod som følge af forsinkelse er først i indklagedes svarskrift beløbsmæssigt opgjort til 144.000 kr. vedrørende etape 1 og 340.000 kr. vedrørende etape 2, idet kravet dog trods pkt. 6 i parternes entreprisekontrakt er opgjort for kalenderdage.
Der foreligger ikke på noget tidligere tidspunkt nærmere varsel om forsinkelse med byggeriet og krav om dagbod i anledning heraf. BH-V2 har forklaret, at han heller ikke mundtligt har gjort gældende, at der forelå forsinkelse, før han skrev herom i referatet af afleveringsforretningen.
Voldgiftsretten bemærker, at det inden for entrepriseretten er et almindeligt princip, at en bygherre må fremsætte et utvetydigt krav om dagbod snarest muligt efter det tidspunkt, hvor denne mener, der er indtrådt forsinkelse. Fremsættes et sådant krav ikke, kan en bygherre sædvanligvis ikke kræve dagbod. Da krav om dagbod først er dokumenteret fremsat under denne voldgiftssag, kan entreprenøren ikke pålægges dagbod.
Som følge af det anførte om uklarheden med hensyn til, om der har foreligget forsinkelse og fra hvilket tidspunkt, kan der heller ikke gives medhold i et krav om erstatning.
- Sammenfatning
Som følge af det anførte gives der HE medhold i den nedlagte påstand, idet dog bemærkes, at der ikke alene på grundlag af en angivelse i fakturaen er grundlag for at forrente kravet i overensstemmelse med den principale påstand.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at efter parternes forlig om de mangler, som er konstateret i skønserklæringerne, må HE anses for i det væsentlige at have tabt syn og skøn, hvorfor BH har krav på dækning af skønsmæssigt 55.000 kr. af de 63.000
kr., BH har afholdt i anledning af syn og skøn. Ved fastsættelse af udgifterne til advokatbistand, som BH skal erstatte HE, er der tillige taget højde herfor.
Thi bestemmes
Indklagede, BH, skal betale klager, HE, 409.372 kr. med tillæg af procesrente af 271.792 kr. fra den 28. marts 2019 og af 137.580 kr. fra den 21. februar 2019.
I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 40.000 kr. og klageren skal til indklagede betale 55.000 kr. til delvis dækning af omkostninger forbundet med syn og skøn.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.