Tvist mellem systemleverandøren (L) og bygherren (BH) angående ansvaret for en omfattende skade, der opstod som følge af brugen af skudsøm som fastgørelsesmetode.
Sagens faktum
L og BH havde aftalt, at L skulle udføre lukningsentreprisen på et større byggeri. I henhold til aftalen skulle L detaljeprojektere og montere vinduespartier som en systemleverance baseret på tegningerne fra BH’s arkitekt.
Efter bygningens aflevering skete der imidlertid en alvorlig hændelse, hvor to store vinduespartier blev suget ud af bygningen fra fjerde sal. Dette forårsagede omfattende skader på bygningen, og hele glasfacaden måtte udskiftes.
Der blev gennemført syn og skøn, hvor skønsmanden konkluderende, at montagen af skudsøm i profilerne var årsagen til, at facaden svigtede og faldt ned. Denne løsning ikke var egnet til fastgørelse af denne type konstruktion, da anvendelsen af skudsøm øgede risikoen for en ukorrekt montage og svigt. Skønsmanden betragtede ”(…) ikke denne fastgørelsesmetode, som udført i overensstemmelse med håndværksmæssig skik”.
BH’s forsikringsselskab trådte ind i BH’s retsstilling og fremsatte krav om, at L var ansvarlig for skaderne som følge af mangelfuld projektering og montage.
L fremhævede derimod, at bygherrens arkitekt ikke havde angivet størrelsen af bolte, skuer og andre fastgørelser i tegningsmaterialet.
Voldgiftsretten blev således bedt om at afgøre, hvem der bar ansvaret for den omfattende skade.
Voldgiftsretten
I centrum for sagen stod spørgsmålet om valget af bolte, skruer og andre fastgørelsesmetoder, som normalt angives af BH’s arkitekt på tegningerne.
Under retssagen blev L’s arbejdsbeskrivelse fremhævet, hvor det tydeligt fremgik, at det var L’s ansvar at udarbejde arbejdsdokumenter og projekteringsmateriale, som skulle godkendes af byggeledelsen. Det blev også præciseret, at der skulle anvendes monteringsbeslag og skruer til fastgørelse mod tilstødende bygningsdele.
Voldgiftsretten fastslog, baseret på vidneforklaringer, at L havde valgt at benytte skudsøm som løsning for at spare tid og mandetimer.
Ved at undersøge arbejdsbeskrivelsen og øvrigt bevismateriale kom voldgiftsretten frem til, at L’s valg af skudsøm var en fravigelse fra bygherrens ønsker, og at denne løsning burde have været forelagt bygherren eller dennes rådgiver til godkendelse.
På baggrund af disse oplysninger og skønsmandens forklaringer antog retten, at en mere grundig undersøgelse af anvendelsen af skudsøm til fastgørelse, herunder statiske beregninger og omhyggelig kontrol af montageprocessen, ville have afsløret, at ”(…) skudsøm ikke burde have været anvendt i det foreliggende tilfælde”.
Som konsekvens blev L fundet ansvarlig over for bygherren for den omfattende skade, der var sket.
L blev pålagt at betale en erstatning på cirka 1,5 millioner kr.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
1. Denne tvist understreger vigtigheden af, at entreprenøren nøje følger de specificerede fastgørelsesmetoder og projekteringskrav, der er angivet af bygherren eller dennes rådgivere.
Enhver ændring eller fravigelse fra disse krav bør forelægges til godkendelse for at undgå tvister og potentielle ansvarsspørgsmål.
2. Kendelsen tydeliggør også betydningen af at foretage en grundig undersøgelse af de anvendte metoder og udføre nødvendige beregninger og kontrolprocesser.
Dette sikrer, at de valgte løsninger er egnede og sikre i forhold til den konkrete konstruktion. Manglende overholdelse af disse krav kan medføre entreprenørens ansvar i tilfælde af skader eller mangler, som netop er belyst i denne kendelse.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.223 / Sag nr. C-15475
TBB2023.223 / Sag nr. C-15475
Forsikringsselskab F mod Entreprenør E og Producent P
1. Indledning
Mellem klager, forsikringsselskab F A/S (herefter F), indklagede, entreprenør E A/S (herefter E) og adciterede, producent P ApS (herefter P), er der opstået en tvist om projektering og montage af facade, herunder montage af vinduespartier til byggeriet ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af akademiingeniør Kurt Normann Pedersen, arkitekt m.a.a. Gitte Kilsgaard Hoff og landsdommer Thomas Jønler, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
F har nedlagt påstand om, at E til F skal betale 1.440.580,40 kr. med procesrente af 720.290,20 kr. fra den 11. oktober 2017 og af 720.290,20 kr. fra den 8. december 2017 alt til betaling sker.
E har nedlagt påstand om frifindelse i hovedsagen. I adcitationssagen har E nedlagt påstand om, at P skal tilpligtes at friholde E for ethvert beløb, heri inkluderet renter og sagsomkostninger, som E måtte blive tilpligtet at betale F.
P har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et af Voldgiftsretten fastsat mindre beløb.
Hovedforhandling har fundet sted den 5.-6. september 2022 kl. 9:30 i Scandic Odenses lokaler, Hvidkærvej 25, 5250 Odense.
V3, E-V1, V3, V5, E-V2, P-V1, P-V2, V6 og L-V1 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Endvidere har skønsmanden været afhjemlet.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Sagens baggrund
Som bygherre opførte BH A/S i 2014-2015 byggeriet … i …. Bygherre havde antaget totalrådgiver TR A/S som totalrådgiver, der udarbejdede arbejdsbeskrivelser og tegninger for byggeriet.
I forbindelse med byggeriet udførte E lukningsentreprisen, der bl.a. omfattede montage af vinduespartier i henhold til aftale, som E havde indgået med bygherre i august 2014.
E er efter det oplyste en glas- og facadevirksomhed, der bl.a. udfører glas- og aluminiumsfacadeentrepriser for private, erhvervskunder og offentlige institutioner.
Ved E’s montage af byggeriets vinduespartier anvendte selskabet skudsøm – X – fra P, som er producent og leverandør af en række byggematerialer, herunder de nævnte skudsøm.
Efter det oplyste købte E skudsømmene hos leverandør L, der forhandler P’s produkter. Der er i den forbindelse fremlagt fakturaer fra L til E fra marts, april og juni 2015.
Ejendommen blev taget i brug efter aflevering den 1. september 2015.
I dagene den 21.-22. november 2015 og igen den 29. november 2015 skete der skade på ejendommen, hvor to større vinduespartier blev suget ud af bygningerne i 4. sals højde, hvilket forvoldte omfattende skade på bygningen.
F har som bygningsforsikringsselskab for bygherre udbetalt erstatning til dækning af selve skaden (primærskaden), som har omfattet omkostninger til opretning af skaderne på glasfacaden samt arbejder, som har været nødvendige for at sikre bygningen for yderligere skader. Omkostningerne forbundet med forbedringer eller omgørelse af sekundære bygningsdele og følgeskader er ikke blevet dækket af F, men af forsikringsselskab …, hvor bygherre havde tegnet entrepriseforsikring.
F har udbetalt erstatning med et beløb, der svarer til selskabets påstand under denne sag. Selskabet er herefter indtrådt i bygherrens retstilling mod den mulige ansvarlige skadevolder, jf. erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1.
Sagen mellem F og E drejer sig om, hvorvidt E har pådraget sig et erstatningsansvar for skaderne som følge af mangelfuld projektering og/eller montage af de omhandlede vinduespartier.
I forholdet mellem E og P drejer sagen sig om, hvorvidt E kan videreføre bygherres eventuelle krav til P. I den forbindelse angår sagen bl.a., om P har overtaget en del af det projekteringsansvar, som påhvilede E over for bygherre, om P har garanteret, at skudsøm var egnet som fastgørelse på den konkrete konstruktion, eller om P gennem eventuel rådgivning om brugen mv. af skudsøm eller på anden måde har handlet ansvarspådragende over for E.
F’s erstatningskrav, herunder om forrentning, er ikke størrelsesmæssigt bestridt, heller ikke i forholdet mellem E og P.
Voldgiftssagen er en udløber af en skønssag, der tidligere har været behandlet ved Voldgiftsnævnet under sagsnummer A-9817. Under skønssagen har konstruktør Steen Elsted Andersen været udmeldt som skønsmand, og han har afgivet skønserklæring af 27. september 2019.
Under voldgiftssagen er yderligere afgivet tillægserklæringer af 21. november 2020 og 19. maj 2021. Skønsomkostningerne på samlet 175.925 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af F med 32.975 kr., E med 31.725 kr. og P med 111.225 kr. F har endvidere foreløbig betalt for afhjemlingen af skønsmanden med 19.744 kr. inkl. moms.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Forholdet mellem F og E
Det fremgår af arbejdsbeskrivelsen for lunkningsentreprisen om »Glasfacader og Tage«, jf. sagens bilag 4, der er udarbejdet af TR A/S, at arbejdet med facaden, herunder montagen af vinduespartier/-systemer, skulle udføres som en systemleverance, der skulle detailprojekteres og monteres af entreprenøren – her E – i henhold til tegningsmateriale fra bygherrens arkitekt.
Af arbejdsbeskrivelsen fremgår det i punkt 2.3 om projektering, at E’s arbejde bl.a. omfattede projektering af konstruktionsafsnit og bygningsdele med hensyn til endelig størrelse og fastgørelse af aluprofiler til glaspartier og endelig fastgørelser til stål/betonkonstruktioner.
I arbejdsbeskrivelsens punkt 2.8.2 om arbejdsdokumenter er det bl.a. anført, at der før udførelsen af arbejdet skulle udarbejdes fornødne arbejdsdokumenter i form af arbejdstegninger, arbejdsinstruktioner, beskrivelser,
beregninger mv., der skulle sikre, at specifikationer angivet i projektmaterialet ville blive overholdt. Vedrørende arbejdsdokumenter fremgår det, at der skulle udarbejdes arbejds- og produktionstegninger for døre og vinduer tillige med en projektspecifik beskrivelse og beregninger af dokumenter. Disse dokumenter skulle leveres til byggeledelsen med henblik på gennemsyn inden fremstilling eller påbegyndelsen af arbejdet.
I arbejdsbeskrivelsens punkt 3.2.2 om »Referencer der er generelt gældende« er anført, at elementer skulle »… monteres iht. leverandørens anvisninger…«
Det fremgår endvidere af arbejdsbeskrivelsens punk 4.7 om projektering i et afsnit om »bygningsbeskrivelser«, at E’s arbejde omfattede projektering af glasprofilfacader og »fastgørelses/monteringsbeslag/bolte iht. tegninger og leverandørens anvisninger«. Det er umiddelbart herefter anført, at E skulle udføre projekteringsmateriale vedrørende »Endelige Typetegninger og profilsamlingsdetaljer« og »Endelig dimensionering af beslag, bolte og fastgørelser«, og at projekteringsmaterialet skulle godkendes af byggeledelsen inden igangsætning af arbejdet.
I arbejdsbeskrivelsen er der samme sted henvist til en erklæring af 2. februar 2014 fra rådgiver R1, som bygherren havde tilvejebragt vedrørende beregning af »kvasistatisk vindlast«.
Af arbejdsbeskrivelsen vedrørende lukningsentreprisen om »Udvendige døre, vinduer og porte, montage«, jf. bilag 5, der tillige er udfærdiget af TR A/S, er det anført i afsnit »(31).2011 Glas-alu facadepartier, montage« i punkt 4.2, at arbejdet omfattede bl.a. leverance og montage af »Monteringsbeslag og skruer«. Videre fremgår det af samme beskrivelse i punkt 4.9 om »Materialer og produkter«, at rustfrie ståskruer var angivet som »beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele«.
Efter bevisførelsen, herunder skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5, lægger voldgiftsretten til grund, at bygherrens projekt vedrørende det omtvistede forhold blev foretaget i overensstemmelse med god projekteringsskik. Voldgiftsretten er således enig med skønsmanden i, at arkitekten i forbindelse med projekteringen ikke skulle angive størrelser på bolte/skruer og andre fastgørelser, da dette var overladt til entreprenøren at fastlægge i dennes valg af det endelige design. Dog forekommer det almindeligt, at arkitekten angiver fastgørelsen med en stiplet streg eller lignende på tegningen, men den manglende angivelser har ikke i denne sag betydning for sagens afgørelse.
E anvendte glas- og aluminiumsprofiler fra producenten …, og der er fremlagt brochure fra producent, herunder med illustrerende tegning af »Frame Fixing«, der dog ikke angiver noget om valg af produkt til befæstelse af profilerne.
Det er ubestridt, at E valgte at udføre befæstigelsen af facadepartierne med skudsøm. Efter de forklaringer, der er afgivet af E-V1 og L-V1 fra L, lægger voldgiftsretten til grund, at valget af skudsøm i stedet for skruer navnlig havde baggrund i, at E herved kunne spare en del mandetimer.
Under hensyn til det, der er anført i de førnævnte arbejdsbeskrivelserne for lukningsentreprisen, og bevisførelsen i øvrigt, lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at anvendelsen af skudsøm var en fravigelse af det, som var forskrevet af bygherren, og at løsningen ikke blev forelagt for bygherren eller dennes rådgiver.
Det må videre lægges til grund efter de oplysninger, som er forelagt for voldgiftsretten, at E – uanset oplysningerne i arbejdsbeskrivelsen – ikke udarbejdede montagetegninger og/eller profilsamlingsdetaljer for montagen med skudsøm eller foretog dokumentation for dimensionering af beslag, bolte og fastgørelser.
Voldgiftsretten har herved bl.a. lagt vægt på skønsmandens besvarelse af spørgsmål 5.
Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 6 anført bl.a., at forbindelsen mellem de konstruktive dele og facadedelene – i dette tilfælde skudsømmene – øger usikkerheden for en ikke korrekt montage, og at skønsmanden derfor ikke betragter denne fastgørelsesmetode som udført i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik.
I besvarelsen af spørgsmål 7 har skønsmanden bl.a. anført, at den primære svigt i facadekonstruktionen er den svigtende forbindelse mellem de vandrette aluminiumsprofiler og den underliggende stålkonstruktion.
Skønsmanden har endvidere anført, at svigtet er opstået i skudsømmene – både ved træk og ved overklipning. Han har videre anført, at svigt i skudsømmene skyldes fejlskud og placeringen og holdbarheden af opklodsningen, efter at søm er skudt gennem disse. Der er også peget på, at skudsømmene ikke har haft fuld kontakt til aluminiumsprofilet. Endvidere har skønsmanden peget på, at sættedybden for sømmene efter hans vurdering ikke overholder anvisningen i databladet for X (bilag ADC 12), hvilket igen bevirker en øget risiko for svigt.
Voldgiftsretten kan tiltræde skønsmandens vurderinger og er således enig i, at en række forhold vedrørende montagen af skudsømme i profilerne må antages at have været årsagen til, at facaden svigtede og faldt ned.
Det må antages, at en nærmere projektering af anvendelsen af skudsøm til fastgørelse, herunder gennem udarbejdelse af montagetegninger og statiske beregninger af bl.a. forskydninger og kontroller med montage med det valgte system, ville have klarlagt, at skudsøm ikke burde have været anvendt i det foreliggende tilfælde.
Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at E er ansvarlig over for bygherren for den skete skade. Voldgiftsretten tager herefter F ‘s påstand til følge.
Forholdet mellem E og P
Voldgiftsretten skal herefter tage stilling til, om P er forpligtet til at friholde E for det beløb, som E skal betale til F.
P er som anført ovenfor producent og leverandør af en række byggematerialer, herunder de omhandlede skudsøm – X.
Det må efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at kontakten mellem E og P udsprang af, at L-V1 fra L, der sælger P’s produkter, foreslog E at anvende skudsøm til montageopgaven i facaden, da man herved ville spare en del mandetimer. Det er efter bevisførelsen imidlertid ikke grundlag for at fastslå, som E har gjort gældende, at P eller dennes leverandør anpriste produktet som et bedre alternativ til den metode til fastgørelse, som E sædvanligvis anvendte.
L tog efter henvendelsen kontakt til P, og der blev holdt et møde på byggepladsen, hvor bl.a. projektkonsulent P- V2 og ingeniør P-V1 fra P deltog. P fik udleveret profiler og isoleringsmateriale med henblik på at foretage en trækprøve af et skudsøm med en længde på 32 mm. P udarbejdede en rapport om resultatet af trækprøven, jf. sagens bilag 10.
Det fremgår af trækprøven, der er dateret den 3. marts 2015, at den blev udført af P-V1 og i overværelse af P- V2. Den angik brudforsøg med træk, og den viste en trækkraft med en manometervisning på kN 1,47 eller en trækkraft på 147 kg. Prøven angik således en undersøgelse af sømmets trækkraft udført i dets længderetning. P anførte i rapportens bemærkninger bl.a., at sømmet var monteret gennem aluminiumsprofil og isoleringsplade, og at det var knækket ved påført last. P bemærkede afsluttende, at det »ikke anbefales at
anvende X søm i forbindelse med aluminium, da der er risiko for galvanisk korrosion mellem søm og aluminium.«
Ved mail af 4. marts 2015 sendte E-V2 fra E til P-V2 den beregning af 2. februar 2014 om vindlast, som R1 havde udarbejdet. I mailen bad E-V2 om, at P meldte tilbage, »hvis i har nogle kommentarer til vindlasterne ift. om det kan holde.«
P-V2 videresendte mailen af 4. marts 2015 til P-V1 senere samme dag, hvor R1’s beregning også var vedhæftet. Ved mail af 5. marts 2015 sendte P-V2 trækprøverapporten af 3. marts 2015 til E-V2.
I mail af 6. marts 2015 skrev E-V2 igen til P-V2 og spurgte, om det var »muligt at jeres ingeniør kan se på den skrivelse, jeg sendte dig den anden dag ift. hvordan det passer sammen med det jeres søm kan holde?«
Ingeniør P-V1 besvarede denne mail senere den 6. marts 2015 og anførte, at »Vi kan kun dokumentere bæreevne af vores produkter, men desværre ikke tage ansvaret for beregning af belastningen. Dette kan vi ikke af forsikringsmæssige årsager.«
Den 16. marts 2015 udarbejdede rådgiver R2, der er en rådgivende ingeniørvirksomhed, for E en rapport om beregning af sømafstand ved anvendelse af skudsøm. Det fremgår af rapporten, at R1’s beregning af 2. februar 2014 om vindlast og P’s trækprøverapport af 3. marts 2015 indgik i forudsætningerne for beregningen. Endvidere var datablad for producenten af skudsømmet nævnt og vedlagt beregningen. Det fremgår endvidere af rapporten, at oplysningen om vindlast (sug) på 0,83 kN/m2 indgik i R2’s beregning af maksimal afstand på midterste del af facader og gavle. I rapporten konkluderede R2 bl.a., at den anvendte sømafstand på 270 mm var helt acceptabel. Afslutningsvis gentog R2 P’s bemærkning i trækprøverapporten om ikke at anvende X søm i forbindelse med aluminium på grund af risikoen for galvanisk korrosion mellem søm og aluminium.
Som anført ovenfor ville anvendelsen af skudsøm være en fravigelse af det, som var forskrevet af bygherren, der ikke fik løsningen forelagt. Det er endvidere lagt til grund efter det, som er forelagt for voldgiftsretten, at E – uanset oplysningerne i arbejdsbeskrivelsen – ikke udarbejdede montagetegninger og/eller profilsamlingsdetaljer for montagen med skudsøm eller foretog dokumentation for dimensionering af beslag, bolte og fastgørelser.
Efter bevisførelsen, herunder indholdet af L’s fire fakturaer, der er fremlagt som bilag ADC19, og bl.a. L-V1’s forklaring, lægger voldgiftsretten til grund, at L i perioden fra marts til juni 2015 leverede de nævnte skudsøm til E til byggeriet, og at der blev leveret skudsøm i længden på både 27 og 32 mm. Den første faktura er dateret den 17. marts 2015.
Det lægges endvidere til grund, at E i perioden fra marts 2015 anvendte skudsømmende i forbindelse med montagen af facade med aluminiumselementerne og glaspartier.
Der var i juli 2015 korrespondance mellem E og P, der efter det oplyste angik løsrivelse af glaspartier på øverste etage. Korrespondancen tog blandt andet udgangspunkt i oplysninger om, at nogle af skudsømmene var knækkede under hovedet.
Der er under sagen endvidere fremlagt et notat af 7. august 2015 fra R1, der blev sendt til E som kunde. Notatet beskrev vindlasten, der skulle bruges til beregning af fastgørelsen af facaden omkring tagterrassen på bygningen. Efter det oplyste angik denne rapport et andet område end de dele af facaden, som denne sag angår. I notatet medtog R1 også oplysninger fra den tidligere beregning af 2. februar 2014 om vindlasten.
I erklæring af 13. august 2015 udarbejdede R2 en ny beregning for E om beregning af skrueafstand ved en supplerende fastgørelse med skruen …, som efter beskrivelsen er en gevindformet skrue.
E henvendte sig efterfølgende til rådgiver R3, som i et brev af 20. oktober 2015 til E anførte konkluderende bl.a., at skudsømmene var anvendt for fastgørelse af øvrige konstruktioner, og at det derfor skulle afklares, om skudsømmene kunne optage de aktuelle belastninger.
Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, at der ikke er grundlag for at
fastslå, at P har garanteret over for E, at det omhandlede skudsøm var egnet som fastgørelse af den konkrete
konstruktion, eller at P har godkendt løsningen, herunder med anvendelse af isoleringsmateriale.
Det er efter det anførte heller ikke godtgjort, at P forud for eller under byggeriet rådgav E om den konstruktion, som E valgte at anvende ved udførelsen af entreprisen, herunder om at E kunne benytte skudsømmene ved monteringen af aluminiumsprofilerne.
Voldgiftsretten fremhæver herved bl.a., at trækprøven, som P udførte, alene angik en undersøgelse af trækkraften i skudsømmets længderetning, og at undersøgelsen og rapporten herom ikke tog stilling til, om sømmene kunne modstå konkrete forskydnings- og udtræksbelastninger i facadekonstruktionen.
Det fremhæves endvidere, at der ikke blev indgået en aftale mellem E og P, hvorved P påtog sig at projektere
eller rådgive E om anvendelsen af de omhandlede skudsøm i facadekonstruktionen, eller at P gennem anden handlemåde har give E føje til at tro, at selskabet havde påtaget sig opgaven med at rådgive eller projektere. Voldgiftsretten bemærker herved bl.a., at P på baggrund af en henvendelse fra E i begyndelsen af marts 2015 om skudsømmenes holdbarhed klart gav udtryk for, at P kun kunne dokumentere bæreevnen af deres produkter, men at selskabet ikke kunne tage ansvaret for beregning af belastningen.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at E også var opmærksom herpå, idet R2 kort tid til E udarbejdede rapporten om beregning af sømafstand, som bl.a. indeholdt oplysninger fra R1’s beregning fra februar 2014 om vindlast og P’s trækprøverapport. Der foreligger ikke oplysninger om, at E forelagde P de beregninger, som R2 havde udarbejdet med henblik på en stillingtagen hertil forud for, at montagearbejdet blev påbegyndt.
Det, som er oplyst om forløbet efter montagen, herunder om parternes korrespondance i juli måned, jf. bl.a. P’s brev af 3. juli 2015 og mail af 16. juli 2015 om søm, der var knækket under hovedet, jf. bilag A og B, giver ikke grundlag for at fastslå som anført af E, at P påtog sig at anerkende et ansvar for de skader, som denne voldgiftssag angår. Voldgiftsretten bemærker herved, at skaderne, der er omfattet af denne sag, ikke angår skudsømmenes bæreevne som oplyst i databladet for det omhandlede skudsøm, men derimod belastninger som kombinationen af træk- og forskydningskræfter, som P ikke ville påtage sig et ansvar for.
Det er af de samme grunde heller ikke godtgjort, at P har handlet ansvarspådragende i forbindelse med arbejdet med trækprøven, herunder ved som anført af E ikke at have foretaget flere trækprøver efter hinanden.
På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at der ikke er grundlag for at pålægge P at friholde E for det beløb, som E skal betale til F.
Voldgiftsretten tager derfor P’s påstand om frifindelse til følge.
Efter parternes påstande sammenholdt med sagens udfald og omfang skal E betale sagsomkostninger til F med 202.719 kr. og til P med 209.380 kr. Beløbene omfatter de beløb, som F og P hver har betalt til syn og skøn, og passende beløb til udgifter til advokat. Der er ikke medregnet moms for så vidt angår omkostningerne til P, da selskabet er momsregistreret.
E skal efter sagens udfald og forløb betale de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.
Thi bestemmes
E A/S skal til F A/S betale 1.440.580,40 kr. med procesrente af 720.290,20 kr. fra den 11. oktober 2017 og af 720.290,20 kr. fra den 8. december 2017.
P ApS frifindes.
I sagsomkostninger skal E A/S til F A/S betale 202.719 kr. og til P ApS betale 209.380 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af E A/S efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.