UGD.2022.14.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo januar 2021 og omhandler en sag hvor bygherres ophævelse efter totalrådgiverens arbejdsstandsning var berettiget men bygherrens ophævelse overfor entreprenøren var uberettiget.
I april 2015 indgik en bygherre (BH) og en totalrådgiver (TR) en totalrådgiveraftale vedrørende istandsættelse af et kulturcenter med honorar på ca. 2 mio. kr. ABR 89 var aftalt mellem parterne.
BH indgik herefter en entreprisekontrakt med en hovedentreprenør (HE). Byggeriet kom dog dårligt fra start og der indtrådte forsinkelser.
TR standsede sit arbejde i maj 2017, fordi der var uenighed om parternes økonomiske mellemværende.
Trods opfordret, genoptog TR ikke arbejdet og i september hævede BH aftalen med TR.
I december varslede BH ophævelse overfor HE med begrundelsen, at HE var væsentligt forsinket med arbejdets udførelse.
Herefter ophævede BH entreprisekontrakten.
TR indledte voldgiftssag mod BH, og BH indledte voldgiftssag mod HE.
Under sagen mod TR anførte BH bl.a. friholdelse for ethvert krav, som BH måtte blive dømt til at betale HE, idet BH påstod, at TR’s ansvarspådragende rådgivning havde været årsag til problemerne med HE.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fandt, at TR ikke havde bevist, at TR havde haft ret til at afbryde arbejdet, uanset, at TR forgæves havde forhandlet med BH mhp. at opnå en økonomiske afklaring.
TR’s standsning af arbejdet i maj 2017 var derfor uberettiget.
Som følge heraf og da BH flere gange havde opfordret TR til at genoptage arbejdet, fandtes BH’s ophævelse af aftalen med TR berettiget.
I forholdet mellem BH og HE, fandtes BH’s ophævelse at være uberettiget.
Voldgiftsretten fandt, at HE’s forsinkelse kunne henregnes TR’s forsinkede og manglende besvarelser af HE’s forespørgsler. TR var derfor erstatningsansvarlig for de udgifter, som BH skulle betale HE for forlænget byggepladsdrift indtil midten af maj 2017, hvor det var klart, at TR ikke ville arbejdere mere på projektet.
Voldgiftsretten tog derfor BH’s påstand om friholdelse for HE’s erstatningskrav til følge for så vidt angik halvdelen af HE’s udgifter til forlænget byggepladsdrift.
HE fandtes ikke at have forsinket byggeriet ved at stille ubegrundede spørgsmål. At HE havde hjemsendt folk på grund af manglende arbejdsopgaver, eller at der i sommeren 2016 ikke havde været særlig produktion på byggepladsen, fandtes heller ikke at være en misligholdelse fra HE’s side.
HE havde derfor krav på erstatning for udgifter til forlænget byggepladsdrift til i alt 1.250.000 kr. samt 3 mio. kr. i erstatning for mistet dækningsbidrag i forsinkelsesperioden.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
I sagen fandtes HE’s mange tekniske forespørgsler ikke at være usædvanlige, da der ved ombygning og udførelse af en kompliceret renoveringsopgave kan forekomme mange uforudsete forhold. HE’s spørgsmål var derfor nødvendige for at få afklaret projektet. TR kunne derfor ikke påstå, at de mange forespørgsler var irrelevante, idet forespørgslerne netop havde en direkte indvirkning på tidsplanen. HE kunne derfor godt anføre, at TR’s manglende og forsinkede besvarelser af HE’s mange forespørgsler hindrede byggeriets fremdrift.
Derudover et det vigtigt at påpege, at en rådgiver efter ABR alene lovligt kan standse når tidsfristforlængelsen er længere end to år eller hvor løsningen af en opgave stilles i bero i mere end to år, hvis rådgiveren efter påkrav ikke modtager forfaldne dele af rådgiverhonoraret, samt hvis klienten misligholder aftalen eller i øvrigt gør sig skyldig i en sådan adfærd, at det ikke kan fordres, at rådgiveren fortsætter sit hverv.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2021.559/ Sag nr. C-14615
#ugensdom #entrepriseret #ophævelse
-0O0-
Totalrådgiver TR (advokat Ilka Bödewadt Lauritzen) mod Bygherre BH (advokat Håkun Djurhuus) og
Hovedentreprenør HE (advokat Michael Hasløv Stæhr) mod Bygherre BH (advokat Håkun Djurhuus)
Voldgiftsnævnet
1. Indledning
Mellem klager, totalrådgiver TR A/S (herefter TR) og indklagede, bygherre BH (herefter BH) er der opstået en tvist om manglende betaling i henhold til rådgiveraftaler om modernisering og istandsættelse af … Kulturcenter beliggende i … (C-14615).
Mellem klager, hovedentreprenør HE A/S (herefter HE) og BH er der opstået en tvist om økonomisk opgørelse, herunder i forhold til forsinkelse og ophævelse i henhold til entrepriseaftale om modernisering og istandsættelse af
… Kulturcenter beliggende i … (C-14733).
I den anledning er der til behandling af sagerne nedsat voldgiftsretter i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af samme dommere i begge sager, direktør, arkitekt Jens Erik Bech, civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen og fhv. landsdommer Margit Stassen, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
C-14615
TR har nedlagt påstand om, at BH til TR skal betale 2.519.260,26 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af
878.500 kr. fra 23. juni 2017, af 169.875 kr. fra 29. juli 2017 og af 1.470.885,26 kr. fra sagens anlæg.
Subsidiært har TR påstået beløbet forrentet med procesrente af 169.875 kr. fra 29. juli 2017, af 403.875 kr. fra 31. juli 2017 og af 1.945.510,26 kr. fra sagens anlæg.
Over for BH’s selvstændige påstand har TR påstået frifindelse.
BH har nedlagt påstand om frifindelse.
Overfor TR har BH nedlagt selvstændig påstand om, at TR skal friholde BH for ethvert beløb – herunder hovedstol, renter og omkostninger – som BH måtte blive dømt til at betale til HE i sag C-14733, og at TR skal betale til BH 1.360.615,55 kr. med tillæg af procesrente fra 16. april 2018.
C-14733
HE har nedlagt endelig påstand om, at BH skal betale 8.475.123 kr. med tillæg af renter i henhold til renteloven af
3.212.500 kr. fra den 31. januar 2018, subsidiært fra sagens anlæg, af 3.028.157 kr. fra sagens anlæg, af 1.128.102 kr. fra den 28. juni 2018, af 504.328 kr. fra den 29. november 2020 og af 602.036 kr. fra den 9. december 2020.
Over for BH’s selvstændige påstand har HE nedlagt påstand om frifindelse.
BH har nedlagt påstand om frifindelse.
BH har nedlagt selvstændig påstand om, at HE skal betale til BH 1.548.300 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. juni 2019.
3. Kortfattet sagsfremstilling
Sagen angår tvister i forbindelse med modernisering og istandsættelse af … Kulturcenter i … beliggende ….
Firma X var totalrådgiver. X blev den 24. april 2018 omdannet til et aktieselskab, X A/S, og den 27. juli 2018 opløst ved fusion med TR. HE var hovedentreprenør på opgaven. Kulturcentret er ejet af BH, som efter det oplyste er en del af …’s kulturministerium, og som har til opgave at udbrede kendskabet til …kultur i Danmark og Skandinavien.
På baggrund af et dispositionsforslag, Design Plan, fra … Architectural Design Consulting Co., Ltd, og mailkorrespondance i oktober 2014 med …, afgav TR [dengang firma X] den 19. oktober 2014 tilbud om projektering af renoveringen af kulturcentret. Tilbuddet blev afgivet på et på … og engelsk udarbejdet Design Bidding Document fra september 2014, som blandt andet indeholdt en tilbudsliste, »Design Fee Quotation Sheet,« som TR efter tilbuddets afgivelse efter anmodning fra BH den 27. november 2014 udfyldte, dog med angivelse af forbehold om, at kun ydelser fra arbejdsbeskrivelsen var omfattet af de angivne timepriser.
Af tilbuddet fremgår blandt andet, at TR inden for 80 kalenderdage ville udarbejde projektet, at byggeperioden var anslået til 9-12 måneder, og at TR ville samarbejde med … A/S, siden ingeniørfirma I, om ingeniørarbejder.
Efter drøftelser og korrespondance mellem TR og BH indgik parterne den 15. april 2015 totalrådgiveraftale om modernisering og istandsættelse af kulturcentret med et fast honorar på 2.138.500 kr. ekskl. moms. For aftalen var ABR 89 gældende. I et bilag til aftalen er indeholdt tidsfrister, hvoraf blandt andet fremgår, at TR skulle udsende udbudsmaterialet inden den 15. september 2015, og at renoveringsarbejderne skulle påbegyndes senest den 15. november 2015.
TR indgik underrådgivningsaftale med ingeniørfirma I A/S om teknisk rådgivning og bistand vedrørende ingeniørarbejder i forbindelse med ombygningen til et honorar på 1,5 mio. kr. ekskl. moms. Aftalen er ikke dateret, men der er mellem parterne enighed om, at den blev indgået.
Efter indgåelsen af totalrådgiveraftalen var der hen over sommeren og efteråret 2015 en række drøftelser mellem TR og BH om udarbejdelse og ændring af projektet, forundersøgelser af ejendommen, herunder miljøundersøgelser, hvor ingeniørfirma I i juni 2015 foreslog en indledende generel undersøgelse for blandt andet asbest (rapport forelå den 9. september 2015 fra Dansk Miljørådgivning), af forskellige leverancer af blandt andet AV-materiel, forlængelse af tidsplan, m.v. I en statusrapport den 21. oktober 2015 meddelte TR blandt andet, at der, som også meddelt i en mail den 30. september 2015, som følge af ændringer m.v. i projektet ville påløbe ekstra omkostninger, og at fristen for BH’s godkendelse af projektet blev foreslået udskudt i 2 uger.
I yderligere mailkorrespondance mellem parterne i perioden fra januar til begyndelsen af april 2016 drøftedes yderligere ændringer af tidsplanen og af budgettet. BH godkendte udsættelse af tidsfristen og på et møde den 7. marts 2016 også et tillægshonorar på 410.000 kr., som efter det oplyste blev betalt af BH.
Ved udbudsbrev af 15. april 2016 blev ombygningen og renoveringen af kulturcentret udbudt i licitation med 6 tilbudsgivere. For entreprisen var AB 92 gældende samt fællesbetingelser af 15. april 2016, hvori der til AB 92 § 22, stk. 2, var tilføjet, at såfremt »entreprenøren ønsker á-conto betalinger på materialer, der ikke er leveret på byggepladsen, skal han stille fuld sikkerhed.«
HE blev med det laveste bud vinder af licitationen. I en statusrapport af 8. juni 2016 redegjorde TR for forløbet af licitationen. Af rapporten fremgår blandt andet, at der som følge af »major and significant changes, made in the project by« BH ville være ekstra omkostninger. I en efterfølgende mailkorrespondance mellem TR og BH drøftedes blandt andet disse ekstraomkostninger og etablering af byggeledelse med ingeniørfirma I for 440.000 kr. ekskl. moms. Det bemærkes, at BH den 22. september 2016 indgik aftale med ingeniørfirma I herom for perioden juli- december 2016.
Af en revideret tidsplan af 24. juni 2016 fremgår, at entreprisen skulle starte den 4. juli 2016 med aflevering den 21. december 2016. Den 29. juni 2016 blev der mellem BH og HE indgået hovedentreprisekontrakt med en entreprisesum på godt 21 mio. kr. inkl. moms. Af et referat af et byggemøde samme dag med deltagelse af HE, TR og ingeniørfirma I, hvor projektafklaringer blev drøftet, fremgår blandt andet, at entreprisen ville blive påbegyndt mandag, den 4. juli 2016, og at HE skulle fremsende arbejdstidsplan. Der er mellem parterne enighed om, at BH ikke deltog i de første 16 byggemøder, og at der ikke fra byggeledelsen blev sendt referater af møderne til BH.
På byggemøder den 13. og 27. juli 2016 drøftedes fortsat projektafklaringer. Af referatet af mødet den 13. juli 2016 fremgår, at HE havde oprettet en spørgeliste, som skulle sendes til ingeniørfirma I og TR til besvarelse. Af referatet af mødet den 27. juli 2016 fremgår, at HE varslede tidsfristforlængelse på grund af manglende besvarelse af tekniske forespørgsler til TR.
Den 28. juli 2016 fremsendte HE spørgeliste med 29 projektforespørgsler med bemærkning om, at manglende afklaring ville have tidsmæssige konsekvenser. I tiden herefter drøftedes på byggemøder, i mailkorrespondance
m.v. arbejdstidsplan, tidsfristforlængelse, projektændringer, afklaring af tekniske forespørgsler, økonomiske konsekvenser af forsinkelse, uforudsete rotteangreb og asbestproblemer, fakturering m.v.
På byggemøder (nr. 3-nr. 12) i perioden fra den 3. august til den 28. september 2016 udleveredes HE’s spørgelister med stigende antal ubesvarede tekniske forespørgsler, pr. 28. september 2016 i alt 95. Af referater af møderne fremgår blandt andet, at HE løbende havde gjort opmærksom på, at manglende afklaring af projektforespørgslerne hindrede fremdriften af arbejdet, hvilket var til hinder for, at arbejdstidsplanen kunne følges, at HE løbende havde varslet tidsfristforlængelse og hjemsendelse af arbejdskraft, der ikke kunne beskæftiges, og at BH ikke betalte fakturaer fremsendt i henhold til betalingsplanen m.v.
Senere den 28. september 2016 sendte HE varsel til TR om at ville standse arbejderne på grund af manglende betalinger. TR videresendte henvendelsen til BH, som oplyste at ville kunne gennemføre betaling den 10. oktober 2016.
Den 12. oktober 2016 fremsendte HE en revideret liste over 107 tekniske forespørgsler, og den 13. oktober 2015 fremsendte TR en oversigt over de forhold, som efter TR’s opfattelse havde indebåret forsinkelser og ekstraarbejder. Af referat af byggemøde den 19. oktober 2016 fremgår blandt andet, at der efter møder med BH afventedes beslutning om forlængelse af tidsplanen.
Efter yderligere drøftelser om projektafklaringer anmodede TR den 31. oktober 2016 HE om en realistisk tidsplan for projektet under forudsætning af blandt andet, at alle tekniske forespørgsler (112 stk.) var besvaret senest den 18. november 2016.
Af referat af byggemøde den 2. november 2016, hvori for første gang deltog en repræsentant fra BH, fremgår blandt andet, at byggepladsen midlertidigt var lukket af Arbejdstilsynet på grund af konstaterede forekomster af asbest. Af referatet fremgår videre, at arbejdstidsplan, projektafklaringer m.v. blev drøftet, herunder at HE fortsat efterlyste
»arbejder som kan igangsættes.« Der var i perioden efter mødet korrespondance om blandt andet det af HE rejste krav om tidsfristforlængelse. Den 10. november 2016 meddelte BH TR, at repræsentanter fra rådgiverfirmaet R ville deltage i det byggemøde, der var berammet senere samme dag. På mødet fremlagde HE en revideret projektafklaringsliste med 116 spørgsmål. Af referatet fremgår, at der var forhandlinger med BH om forlængelse af tidsplanen, og at HE ikke fandt det fremmende for samarbejdet, at BH trods rykkere havde undladt at betale forfaldne rater i overensstemmelse med betalingsplanen.
Den 7. december 2016 afholdtes møde, »Tidsplan workshop« mellem parterne med deltagelse af R, hvor årsagerne til forsinkelserne blev drøftet, og hvor det aftaltes, at parterne fremadrettet ville bidrage til fremdrift af projektet.
Den 8. december 2016 udtrykte BH utilfredshed med, at der ikke på mødet var opnået enighed om en ny tidsplan, og opfordrede TR til snarest at få afklaret dette. På et møde den 9. december drøftedes spørgsmålet nærmere, og det aftaltes, at BH skulle udarbejde forligsforslag vedrørende HE’s erstatningskrav for forsinkelse, som på mødet oplystes at ville udgøre 4,2 mio. kr. pr. 31. december 2016, koblet til rammen om en ny tidsplan, samt at TR skulle udarbejde oversigt over udestående projektspørgsmål.
TR – BH
Efter mødet rykkede TR den 16. december 2016 for svar om ekstrahonorering og meddelte, at TR, hvis ikke der senest den 23. december 2016 kom en afklaring, ville se sig nødsaget til at standse arbejdet. Den 19. december 2016 meddelte BH TR, at det for at undgå yderligere forsinkelse var besluttet øjeblikkeligt at ophøre med samarbejdet med ingeniørfirma I, og at byggeledelsen fremover ville blive varetaget af R.
I en mail den 23. december 2016 til BH opsummerede TR parternes drøftelser på et møde dagen forinden, hvorefter BH skulle have accepteret blandt andet at betale et tillægshonorar til TR på 410.000 kr. ekskl. moms, et tillægshonorar på 152.000 kr. ekskl. moms til ingeniørfirma I for ingeniørarbejde samt to andre honorarer til TR Af mailen fremgår videre, at beløbet på 440.000 kr. for byggeledelse ikke ville blive betalt af BH før nærmere drøftelser mellem BH og ingeniørfirma I, idet man fandt, at byggeledelsen havde været mangelfuld.
Den 24. januar 2017 indkaldte TR BH til et møde den 30. januar 2017 for at få en afklaring på udeståenderne mellem parterne vedrørende ekstraarbejder, herunder betaling for udført byggeledelse. TR meddelte, at såfremt der ikke senest den 30. januar 2017 var kommet en afklaring, ville TR’s arbejde blive »sat på standby.« I en opgørelse var TR’s udestående krav mod BH pr. 1. februar 2017 opgjort til godt 1,1 mio. kr. I en aftale af den 3. februar 2017 aftaltes, at BH skulle betale 479.800 kr. ekskl. moms til dækning af visse af TR’s arbejder. Der afholdtes den 28. februar 2017 møde mellem TR og R, hvor det aftaltes, at en handlingsplan, herunder til afklaring af udestående tekniske forespørgsler ville fremkomme »inden for de kommende par uger.«
I en mail den 7. marts 2017 fremsendte TR en redegørelse for afklaring af HE’s tekniske forespørgsler 1-173, som under nærmere angivne forudsætninger, herunder betaling af 83.100 kr. ekskl. moms, skulle kunne være afklaret inden for 7 arbejdsdage. BH accepterede den 27. marts 2017 på nærmere angivne vilkår blandt andet dette forslag samt aftalen af 3. februar 2017, og der blev den 31. marts 2017 indgået aftale, hvorefter BH yderligere skulle betale
208.000 kr. ekskl. moms. Da TR’s tilgodehavende fortsat ikke var betalt, meddelte TR den 8. maj 2017, at TR ville standse sine arbejder den 15. maj 2017, medmindre der den 11. maj 2017 forelå accept fra BH om blandt andet betaling af TR’s fulde tilgodehavende. Der blev den 10. maj 2017 afholdt møde mellem parterne. Da mødet ikke førte til nogen afklaring, fastholdt TR sit varsel om arbejdsstandsning, der blev effektueret den 15. maj 2017.
Der var i tiden efter arbejdsstandsningen drøftelser mellem parterne om TR’s honorarkrav, som TR opgjorde i en oversigt den 23. maj 2017, hvorefter TR den 30. juni 2017 fremsendte faktura, som ikke blev betalt af BH. Efter yderligere drøftelser hævede BH den 15. september 2017 rådgiveraftalen som væsentligt misligholdt på grund af uretmæssig standsning af arbejdet m.v.
HE – BH
Af referat af byggemøde den 14. december 2016 fremgår blandt andet, at der var indledt forhandling med BH om ny tidsplan m.v. I et notat af 23. december 2016 fremkom HE med bemærkninger til referatet af mødet den 9. december 2016, hvori HE blandt andet havde opgjort sine tilgodehavender som følge af forsinkelsen.
Den 19. januar 2017 fremsendte HE et udkast til ny hovedtidsplan med færdiggørelse i begyndelsen af juli 2017, og den 23. januar 2017 meddelte R, at BH på nærmere angivne betingelser ville være indstillet på at acceptere HE’s reviderede tidsplan. I mailkorrespondance i februar 2017 rykkede HE for en afklaring af BH’s stillingtagen til projektets videreførelse og økonomi, og der blev den 24. februar 2017 afholdt et møde, hvor BH blandt andet meddelte snarest at ville fremkomme med en afklaring af økonomien og en fast plan for det videre projektforløb.
Den 14. marts 2017 fremsendte HE revideret tidsplan, hvoraf forventet aflevering fremgik at være den 19. september 2017, hvilket indebar en forsinkelse på 180 arbejdsdage svarende til et erstatningskrav opgjort af HE til 9,9 mio. kr. HE rykkede for afklaring og for betaling af forfaldne fakturaer på godt 1,3 mio. kr. inkl. moms. HE gjorde opmærksom på, at der i slutningen af marts 2017 ville forfalde yderligere godt 4,5 mio. kr. inkl. moms til betaling.
Den 17. marts 2017 meddelte BH at være villig til at betale 1 mio. kr. »here and now, as a part of compensation due to delay« under forudsætning af, at HE straks ville fortsætte arbejdet, og at videre drøftelser om kompensation for forsinkelsen ikke ville give anledning til yderligere standsning af arbejdet.
Den 25. april 2017 meddelte R, at TR dagen før havde fremsendt reviderede tegninger og besvaret projektafklaringer, og at R ville anbefale BH at anerkende en ny afleveringstermin den 25. september 2017 som led i en samlet aftale om forlænget byggetid og kompensation herfor. Efter videre korrespondance, herunder om nødvendig projektafklaring efter TR’s besvarelse af de tekniske forespørgsler for yderligere fremdrift på pladsen, indgik parterne aftale om foreløbig betaling af 1 mio. kr., hvilket beløb efter yderligere korrespondance, hvorunder HE blandt andet varslede standsning af arbejdet, BH betalte den 14. juni 2017.
I perioden efter den foreløbige betaling fortsatte drøftelserne mellem parterne om tidsplan for entreprisens gennemførelse, besvarelse af tekniske forespørgsler, HE’s krav som følge af forsinkelse m.v. I den forbindelse opstod blandt andet diskussion om, hvorvidt HE havde opfyldt sin forpligtelse til at genoptage/fortsætte arbejdet på pladsen. Den 1. november 2017 reviderede HE tidsplanen, hvoraf blandt andet fremgik, at byggeriet ville være færdiggjort i slutningen af maj 2018.
Den 7. december 2017 varslede BH’s advokat en mulig ophævelse af entreprisekontrakten under henvisning til blandt andet, at færdiggørelsen efter HE’s reviderede tidsplan ville indebære en forsinkelse »på ikke mindre end 363 dage.« Af henvendelsen fremgår, at der efter BH’s vurdering havde været en helt utilstrækkelig fremdrift af byggeriet. HE blev anmodet om at erklære, at entreprisen ville kunne færdiggøres senest den 5. marts 2018. Efter yderligere korrespondance ophævede BH’s advokat den 14. december 2017 entreprisekontrakten.
Den 15. december 2017 anmodede BH’s advokat om udmeldelse af syn og skøn til brug for stadeforretning i anledning af ophævelsen af entreprisekontrakten med HE. Arkitekt, bygningskonstruktør Kaj Frederik Wohlfeldt blev udpeget og udarbejdede den 8. marts 2018 stadeopgørelse.
Efter anmodning fra HE’s advokat blev arkitekt m. a. a. Tom A. Poulsen udpeget som sagkyndig, der afgav beslutning den 28. juni 2018.
Der er under sagerne afholdt syn og skøn med ingeniør, projektleder Per Søndergaard som skønsmand, der den 17. december 2020 afgav skønserklæring.
4. Forklaringer
HE-V1, BH-V1, TR-V1, TR-V2, …, …, …, [en konsulent for BH] og skønsmanden Per Søndergaard har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
5. Procedure C-14615
TR har gjort gældende, at TR’s standsning af arbejderne den 15. maj 2017 var berettiget, at TR havde krav på betaling for ekstraarbejder, og at forsinkelsen af projektet ikke skyldes TR’s forhold.
Efter indgåelsen af rådgiveraftalen ønskede BH i hele projekteringsperioden en lang række ændringer i forhold til det i forbindelsen med tilbudsgivningen udleverede dispositionsforslag. Dette medførte merarbejde for TR i form af omprojekteringer m.v. Hertil kommer, at BH’s manglende besvarelse og stillingtagen til en lang række forespørgsler samt uforudsete forhold medførte forsinkelser, som indebar merarbejde for TR Allerede i april 2016 gjorde TR opmærksom på, at ændringerne m.v. ville medføre yderligere honorarkrav, som BH dels ikke anerkendte, dels først på et meget sent tidspunkt tilkendegav at ville betale, hvoraf kun en del blev betalt.
TR varslede derfor den 8. maj 2017 at ville standse arbejderne, hvorefter der den 10. maj 2017 afholdtes et møde mellem parterne. Da BH fortsat ikke betalte TR’s ekstrakrav, hvoraf flere var anerkendt af BH, fastholdt TR sit varsel om standsning af arbejderne, som blev effektueret den 15. maj 2017.
TR har videre gjort gældende, at BH’s ophævelse den 15. september 2017 af rådgiveraftalen af samme årsag var uberettiget, hvortil kommer, at BH først efter arbejdsstandsningen 2 dage før ophævelsen af rådgiveraftalen har gjort gældende at have modkrav mod TR
TR har endelig gjort gældende, at kravet for ekstraarbejder m.v. er berettiget.
For så vidt angår BH’s friholdelsespåstand har TR gjort gældende, at kravet skal afvises, da der ikke foreligger noget ansvarsgrundlag. Da BH først i processkrift af 23. september 2020 har opgjort og dokumenteret sit krav, kan kravet tidligst kræves forrentet fra dette tidspunkt.
BH har gjort gældende, at den opståede forsinkelse for størstedelen skyldes, at TR’s projekt ikke havde den fornødne aftalte klarhed og kvalitet, at TR ikke foretog rettidig og fornøden besvarelse af de af HE rejste tekniske forespørgsler, at TR’s rådgiverydelser, projektopfølgning og byggeledelse samt sikkerhedskoordinering var utilstrækkelig og mangelfuld, og at TR uberettiget standsede arbejderne m.v.
BH har videre gjort gældende, at BH efter behørige varsler berettiget den 15. september 2017 ophævede rådgiveraftalen med TR som væsentligt misligholdt i overensstemmelse med ABR pkt. 8.1. BH har i den forbindelse henvist til, at TR på tidspunktet for varslingen og ophævelsen var væsentligt forsinket med arbejdernes udførelse, at TR uberettiget havde standset arbejdet, at TR uberettiget havde tilbageholdt projektmateriale, og at TR havde handlet i strid med BH’s interesser.
BH har bestridt berettigelsen og størrelsen af det af TR rejste krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og har herved blandt andet henvist til, at TR ikke skal stilles, som om rådgiverydelserne var udført fuldt ud. Ingeniørfirma I’s arbejder var dels mangelfulde, dels indeholdt i rådgiveraftalen, ligesom udgiften til projektstyring var omfattet af aftalen.
BH har videre gjort gældende, at TR som følge ansvarspådragende adfærd og mangler ved rådgivningsydelsen skal friholde BH for de krav, som BH i sag nr. C-14733 måtte blive dømt til at betale HE i anledning af forlænget byggeperiode for forlænget byggeplads og mistet dækningsbidrag.
BH har yderligere gjort gældende, at BH har en række modkrav mod TR, og at TR ikke har godtgjort at have krav på betaling af ekstraarbejder. BH har i den forbindelse anført at være berettiget til tilbagesøgning af skete betalinger, som TR gennem uberettiget standsning og nægtelse af at udføre kontraktuelle arbejder i realiteten tvang BH til at betale.
Endelig har BH bestridt, at TR er berettiget til rente før sagens anlæg, at TR ikke er berettiget til rente af ikke udlagt moms, og at et eventuelt modkrav har været udjævnet ved modregning.
C-14733
HE har gjort gældende, at den af BH gennemførte ophævelse af entreprisekontrakten har været uhjemlet og uberettiget. HE har i den forbindelse anført, at den på byggeriet indtrådte forsinkelse kan henføres til forhold, som BH direkte og indirekte bærer ansvaret for. HE har derfor krav på tidsfristforlængelse som minimum svarende til den indtrådte forsinkelse.
HE har videre gjort gældende, at BH har anerkendt krav på dækning af byggepladsomkostninger og krav på betaling af mistet dækningsbidrag. HE har i anledning af den uberettigede ophævelse krav på erstatning for mistet avance på restentreprisesummen inklusiv ekstraarbejder, ligesom HE har krav på betaling for udførte kontrakt- og ekstraarbejder, herunder indkøbte og producerede elevatordele, der kun som følge af BH’s forhold ikke blev leveret på pladsen.
BH har tilsidesat sin pligt til loyal hensyntagen til HE og sin tabsbegrænsningspligt ved ikke at acceptere tilbud om overtagelse af elevatorentreprisen og -leverancen. Der er mellem parterne enighed om, at elevatoren ikke blev leveret, men der er tale om en »skræddersyet« elevator, og HE har flere gange spurgt BH om, hvor elevatoren kunne leveres. HE har i den forbindelse anført, at prisen for elevatorleverancen indgår i HE’s acontoopgørelse af 22. december 2017.
HE har endelig gjort gældende, at HE ikke er ansvarlig for beskadigelse af et tæppe, der var besluttet udskiftet og derfor ikke blev afdækket.
BH har gjort gældende, at den opståede forsinkelse, som for størstedelen – udover TR’s forhold – skyldes, at HE uden iagttagelse af reglerne i AB 92 § 23 og i strid med AB 92 § 14, stk. 2, 2. pkt., foretog nedmanding og standsning af arbejderne. HE har ikke godtgjort, at projektet var mangelfuldt, og at dette berettigede til tidsfristforlængelse, hvortil kommer at eventuelle uklarheder ved projektet kunne have været konstateret allerede ved projektgennemgangen og i øvrigt afklaret med tilsynet. HE misligholdt endvidere væsentligt parternes aftale om foreløbig betaling af 1 mio. kr. ved ikke straks at bemande byggepladsen og genoptage arbejderne senest den 19. juni 2017.
BH har videre gjort gældende, at BH efter behørig varsel den 7. december 2017 berettiget ophævede entreprisekontrakten den 14. december 2017 under henvisning til, at HE var væsentligt forsinket med arbejdets udførelse, jf. AB 92 § 40, nr. 1 og nr. 2, jf. § 25.
BH har bestridt, at HE har krav på betaling af erstatning for forlænget byggepladsdrift i 250 dage som påstået, ligesom HE ikke har godtgjort at have krav på erstatning for mistet dækningsbidrag. BH har krav på tilbagebetaling af acontobetalingen på 1 mio. kr. og på betaling for færdiggørelsen af entreprisen. BH har bestridt HE’s krav om restbetaling for udførte kontrakt- og ekstraarbejder og har i den forbindelse anført, at den omhandlede elevator ikke er leveret og dermed ikke overgået til BH, som gentagne gange rykkede for levering heraf.
Endelig har BH gjort gældende, at HE er erstatningsansvarlig for beskadigelse af et tæppe på trapperne, som ikke blev tilstrækkeligt afdækket.
6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
C-14615
Standsning og ophævelse
Voldgiftsretten lægger som ubestridt til grund, at TR løbende fra eftersommeren 2015 i statusrapporter, mailkorrespondance m.v. gjorde BH opmærksom på, at der som følge af ændringer i projektet ville påløbe ekstra honorarer, som nærmere blev drøftet under forhandlinger mellem parterne.
Voldgiftsretten lægger videre til grund, at TR flere gange, senest den 8. maj 2017 gjorde gældende at ville standse arbejdet, hvis ikke der kom en afklaring af TR’s udestående krav.
Efter forklaringerne fra TR-V1 og TR-V2 sendtes varslingen om standsning den 8. maj 2017 for over for BH, som under tidligere talrige møder »havde talt i ring,« at tydeliggøre, at det var en forudsætning for arbejdets videreførelse, at TR’s krav blev honoreret. TR deltog i mødet den 10. maj 2017, hvor der overordnet set var enighed om, at parterne ville arbejde videre. Det var TR’s formodning, at der efter mødet ville komme en aftale om økonomien mellem parterne. Da dette ikke skete, standsedes arbejderne den 15. maj 2017.
Idet bemærkes, at en rådgiver efter ABR alene lovligt kan standse opgaven i situationer omfattet af pkt. 5.6 og pkt. 7.1.3, hvis rådgiveren efter påkrav ikke modtager forfaldne dele af rådgiverhonoraret, samt hvis klienten gør sig skyldig i misligholdelse som beskrevet i pkt. 8.4, finder voldgiftsretten, at TR ikke trods det beskrevne forløb har godtgjort, at der forelå sådanne omstændigheder, at TR havde ret til at afbryde arbejdet. TR’s standsning af arbejdet den 15. maj 2017 var derfor ikke berettiget.
Under henvisning hertil og til, at BH i det efterfølgende forløb flere gange opfordrede TR til at genoptage arbejdet, findes BH’s ophævelse af rådgivningsaftalen den 15. september 2017 berettiget, jf. ABR pkt. 8.1.
TR har rejst krav mod BH om betaling for en række ekstraarbejder, foreløbigt opgjort i oversigt over tidsforbrug senest af 6. juni 2017, betaling for byggeledelse udført af ingeniørfirma I, betaling for afholdte udlæg og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med i alt 2.015.408,21 kr. ekskl. moms, som med tillæg af moms udgør det påstående beløb.
Da voldgiftsretten har fundet, at BH’s ophævelse af rådgivningsaftalen var berettiget, frifindes BH for TR’s påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste med 196.350 kr. ekskl. moms.
Krav om betaling for ekstraarbejder m.v.
TR har krævet 20.350 kr. ekskl. moms (A11+A12) for ekstraarbejde vedrørende AV-projekt i 22 timer i forbindelse med omprojektering, tilretning af tegningsmateriale og beskrivelser m.v. samt 5.700 kr. ekskl. moms (A19) for ekstraarbejde i 6 timer til korrespondance, besigtigelser m.v. i forbindelse med ny AV-leverandør.
BH-V1 har forklaret blandt andet, at han efter at være tiltrådt som direktør i BH i juni 2016 blev orienteret om de produkter, TR havde anbefalet til brug for AV-udstyret. Han var ikke enig heri, hvorfor han bad TR om at undersøge markedet og købe andre produkter. Af TR-V2’s forklaring fremgår blandt andet, at BH-V1’s forgænger havde valgt et AV-projekt, som BH-V1 ønskede ændret til et andet produkt.
Uanset rådgivningsaftalen mellem parterne indeholdt en fast pris, findes TR efter de afgivne forklaringer at have krav på betaling for det merarbejde, der var forbundet med ændringen i AV-projektet. Da BH ikke har godtgjort, at de krævede beløb er urimelige, tages TR’s krav om betaling til følge med henholdsvis 20.350 kr. og 5.700 kr., hvortil der skal lægges moms.
TR har videre krævet betaling af 2 gange 11.100 kr. ekskl. moms (A13+A16+A17) for omprojektering, tilretning af tegningsmateriale og beskrivelser samt korrespondance med BH og underrådgiver i forbindelse med ændringer i indretning af to lokaler i kælderen og af to lokaler på 1. sal.
Efter gennemgang af sagens tegningsmateriale m.v. er det voldgiftsrettens vurdering, at de omhandlede ændringer medførte projektændringer med deraf følgende merarbejde. BH har ikke godtgjort, at den af TR krævede betaling for
i alt 24 arbejdstimer er urimelig, og TR’s krav tages derfor til følge med i alt 22.200 kr., hvortil der skal lægges moms.
For flytning af inventar (A15) har TR krævet 5.500 kr. ekskl. moms. Under henvisning til forklaringerne fra TR-V2 og [konsulenten for BH], hvorefter BH bad TR om at foranledige flytning af det omhandlede inventar, tages kravet til følge med 5.500 kr., hvortil skal lægges moms.
TR har krævet betaling af 18.700 kr. ekskl. moms (A18) for 21 timers merarbejde foranlediget af BH’s ønske om implementering af teleskoptribune. BH har afvist kravet og gjort gældende, at BH oprindelig ønskede en mobil tribune. TR-V2 har blandt andet forklaret, at der i det oprindelige projekt, som lå til grund for rådgiveraftalen, kun var indeholdt en mobil scene, mens der først senere af BH blev rejst ønske om mobile tilhørerpladser. Under henvisning til, at der i tegningsmaterialet indgår flytbar scene og løs stoleopstilling, og til at BH ikke har godtgjort, at kravet er urimeligt, tages kravet til følge med 18.700 kr., hvortil der skal lægges moms.
TR har krævet betaling af 744.500 kr. ekskl. moms (A20) for yderligere 782 timers ekstraarbejde i form af møder, korrespondance m.v. som følge af BH’s manglende beslutningskompetence og projektstyring, BH’s ønsker om ændringer af processer og dokumentation samt ændringer i BH’s organisation.
Som det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål BH 12, er det for en totalrådgiver sædvanligt og forventeligt at skulle deltage ved projektafklaringer og fremkomme med løsninger/svar på spørgsmål om projektet, at deltage i byggemøder, at gennemgå, kommentere tidsplaner og ekstrakrav m.v. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at det er en sædvanlig del af processen at have dialog i større eller mindre omfang med bygherren, uden at dette i sig selv berettiger rådgiveren til yderligere honorar.
Under henvisning hertil og til beskrivelsen af TR’s opgaver i rådgivningsaftalen, har TR, uanset processen blandt andet som følge af sprogmæssige forskelle m.v. må antages at have været noget mere besværlig end sædvanlig, ikke godtgjort at have krav på ekstra betaling ud over rådgiverhonoraret og det allerede betalte yderligere beløb på
410.000 kr. BH frifindes derfor for denne del af TR’s påstand.
Som betaling for ekstraarbejder som følge af uforudsete forhold i projektet har TR krævet betaling for 272 timer med 250.600 kr. ekskl. moms (A21+A22). Der er tale om blandt andet forekomster af rotter og asbest, af uforudsete konstruktionsforhold i vægge og gulve på 4. sal og i etagedæk konstruktionen på 1. og 2. sal samt andre uforudsete tekniske problemer på grund af bygningens alder og tilstand, herunder byggetekniske, installationsmæssige og konstruktive forhold.
Som anført gennemførtes i sommeren 2015 en indledende miljøundersøgelse af ejendommen. Af skønsmandens besvarelse af spørgsmål BH 3 fremgår, at det er skønsmandens vurdering, at den foretagne miljøundersøgelse, jf. af rapporten af 9. september 2015 fra Dansk Miljørådgivning, har været tilstrækkelig, men at det i forbindelse med arbejdets gennemførelse kan vise sig nødvendigt med supplerende undersøgelser, hvorfor der løbende bør foretages vurdering af de arbejder, der udføres, således at nye forhold kan undersøges og kortlægges.
Det var således BH’s afgørelse og risiko som ejer af bygningen, om der skulle foretages yderligere undersøgelser, jf. herved også §§ 2 og 10 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter, ligesom forholdene i øvrigt henhørte under BH’s forhold, herunder ansvar for eventuel udpegning af koordinator. TR findes derfor at have krav på betaling for det merarbejde, de uforudsete forhold har medført. Det bemærkes i den forbindelse, at TR’s udarbejdelse af en præsentation af ejendommen i december 2011 ikke findes at have bibragt TR detaljeret kendskab til bygningens konstruktionsmæssige forhold, og at det hverken i rådgivningsaftalen eller under voldgiftssagen er dokumenteret, at BH havde overdraget disse forpligtelser til TR. Da BH ikke har godtgjort, at det af TR krævede beløb, som efter voldgiftsrettens vurdering ikke er urimeligt, var ubilligt, tages kravet til følge med 250.600 kr., hvortil der skal lægges moms.
TR har krævet betaling af et den 28. juni 2017 faktureret beløb på 135.900 kr., som med tillæg moms udgør 169.875 kr., for ekstraarbejder i forbindelse med projektændringer af wifi-løsning, af lysprojekt og af etagegennembrydning
til elevator samt håndtering af udeståender vedrørende tekniske forespørgsler »up until TF173.«
Det fremgår af forklaringen fra TR-V2, at projektændringerne vedrørende wifi og lys blev gennemført og for så vidt angår gennembrydningen af etagedæk til elevator ca. 90 % gennemført. Voldgiftsretten lægger videre til grund, at parterne i marts 2017 aftalte et ekstra honorar på 83.100 kr. til TR til besvarelse af de 173 fremsendte tekniske forespørgsler, hvoraf TR vurderes at have besvaret omtrent halvdelen. Der tillægges på den baggrund for de omhandlede ekstraarbejder TR et samlet skønsmæssigt fastsat beløb på 90.000 kr., hvortil der skal lægges moms.
TR har krævet betaling af 10.508,21 kr. ekskl. moms, som TR har afholdt som betaling til iBinder for digital styring af projektet. Voldgiftsretten bemærker, at efter fremkomsten af bekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2013 om IKT, har byggerier i alt væsentligt været håndteret m.v. i overensstemmelse med bekendtgørelsens bestemmelser. Uanset der ikke mellem parterne ses indgået aftale om afholdelse af udgiften til IKT-platforme, påhviler det bygherren at sikre, at bekendtgørelsens bestemmelser om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi finder anvendelse i projekterings-, udbuds- og tilbudsforhold samt afsluttende bygningsdrift (»facilities management«).
Således som sagen foreligger oplyst, tages TR’s krav derfor til følge med 10.508,21 kr., hvortil skal lægges moms.
TR har krævet 440.000 kr. og 165.000 kr., begge beløb ekskl. moms, som betaling af henholdsvis det honorar, der fremgår af aftalen af 22. september 2016 om ingeniørfirma I’s byggeledelse i perioden juli-december 2016, og det honorar, ingeniørfirma I har krævet for ekstra tilsyn og projektopfølgning i perioden fra 1. januar-maj 2017. Som anført meddelte BH den 19. december 2016, at det var besluttet, at samarbejdet med ingeniørfirma I skulle ophøre, og at byggeledelsen fremover ville blive varetaget af R, som i al fald fra senest den 1. januar 2017 forestod byggeledelsen.
BH har anerkendt, at byggeledelse og sikkerhedskoordinering skulle udføres for 440.000 kr. ekskl. moms, men har gjort gældende, at ingeniørfirma I’s arbejde hermed var mangelfuldt. Da BH ikke trods opfordringer herom har godtgjort, at der var mangler ved det af ingeniørfirma I udførte arbejde, dømmes BH til at betale 440.000 kr., hvortil skal lægges moms.
Da kontrakten med ingeniørfirma I udløb den 31. december 2016, og da det ikke er godtgjort, at der efter denne dato er udført kontraktmæssige arbejder, frifindes BH for kravet om betaling for byggeledelse m.v. til ingeniørfirma I fra
1. januar 2017.
Herefter tages TR’s krav mod BH om betaling for ekstraarbejder m.v. til følge med 863.608,21 kr., som med tillæg af moms udgør 1.079.510,26 kr.
TR har krævet beløbet forrentet fra henholdsvis den 23. juni 2017 for så vidt angår ekstraarbejderne A11-A22, jf. oversigt over tidsforbrug af 23. maj 2017, fra den 29. juli 2017, jf. faktura af 28. juni 2017 på 169.875 kr. inkl. moms vedrørende ekstraarbejder som følge af omprojektering af blandt andet wifi og fra sagens anlæg for så vidt angår resten af beløbet.
Voldgiftsretten finder ikke, at indholdet af tidsopgørelsen af 23. maj 2017 over ekstraarbejder, som voldgiftsretten har taget til følge med 169.875 kr. inkl. moms, giver grundlag for forrentning før sagens indgivelse for voldgiftsretten. Af fakturaen af 28. juni 2017 fremgår, at betaling skal ske »30 dage kontant«, og denne del af TR’s rentepåstand tages derfor til følge. Restbeløbet forrentes i overensstemmelse med TR’s påstand fra sagens indbringelse for voldgiftsretten.
BH’s friholdelsespåstande og selvstændige påstande
BH har nedlagt friholdelsespåstand, hvorefter TR skal friholde BH for, hvad BH måtte blive dømt til at betale til HE i sag C-14733 i erstatning for udgifter til forlænget byggepladsdrift og for mistet dækningsbidrag, hvilke poster BH over for TR beløbsmæssigt har begrænset til i alt 3.310.375 kr. med tillæg af renter og omkostninger.
Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål BH 14, at udbudsmaterialet efter skønsmandens vurdering var udført efter god projekteringsskik. Det fremgår imidlertid videre, at der var tale om en kompliceret sag, der krævede blandt andet hurtig løsning af projektafklaringer. Herefter og efter skønsmandens besvarelser af spørgsmål BH 6-8 finder voldgiftsretten, at det er godtgjort, at den fra sommeren 2016 indtrådte forsinkelse i det væsentlige kan henregnes til TR’s manglende/forsinkede besvarelser af HE’s tekniske forespørgsler. TR findes derfor at være erstatningsansvarlig for de udgifter, BH skal godtgøre HE for forlænget byggepladsdrift indtil midten af maj 2017, hvor det stod klart, at TR ikke ville yde yderligere bistand til projektet. Efter en samlet vurdering tages BH’s påstand om friholdelse for den HE i sag nr. C-14733 tilkendte erstatning for udgifter til forlænget byggepladsdrift derfor til følge skønsmæssigt med halvdelen, eller 625.000 kr., hvortil skal lægges moms.
Eftersom voldgiftsretten i sag nr. C-14733 har fundet, at BH’s ophævelse den 14. december 2017 af entreprisekontrakten var uberettiget, for hvilket BH bærer risikoen, frifindes TR for BH’s påstand om friholdelse for den HE tilkendte erstatning for mistet dækningsbidrag.
BH’s friholdelsespåstand tages herefter til følge med 625.000 kr., som med tillæg af moms udgør 781.250 kr., hvortil kommer forrentning som bestemt i sag nr. C-14733.
BH har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at TR skal betale 1.360.615,55 kr. til dækning af merudgifter til færdiggørelse af projektet ved anden rådgiver, erstatning for forlænget leje m. v., tilbagesøgning af betalinger og parkeringsudgifter.
Med udgangspunkt i faktureringer og specifikation af 23. september 2020 fra R har BH krævet erstatning af TR med
855.250 kr. ekskl. moms for merudgifter til anden rådgiver til færdiggørelse af restentreprisen. Idet bemærkes, at der i det krævede beløb indgår blandt andet betaling for byggeledelse og sikkerhedskoordinering, som ikke var omfattet af TR’s rådgivningsaftale, finder voldgiftsretten, at BH som følge af TR’s misligholdelse har krav på en erstatning for de udgifter, BH har betalt til R til projektopfølgning, besvarelse af tekniske forespørgsler m.v., som skønsmæssigt fastsættes til 250.000 kr., hvortil skal lægges moms.
BH har videre krævet erstatning for merudgifter i den forlængede byggeperiode til alternative kontorfaciliteter fra den 1. juli 2017 indtil den 25. marts 2018 med 90.373,08 kr. ekskl. moms og til opmagasinering af møbler fra den 22. december 2016 indtil den 25. marts 2018 med 94.094,47 kr. ekskl. moms. Voldgiftsretten finder ikke, at det er godtgjort, at de omhandlede udgifter har været nødvendiggjort af TR’s misligholdelse af rådgivningsaftalen, hvorfor TR frifindes for kravene.
BH har krævet tilbagesøgning af skete betalinger med 239.000 kr. ekskl. moms under henvisning til, at TR gennem uberettiget standsning og nægtelse af at udføre kontraktuelle arbejder i realiteten tvang BH til at betale.
Voldgiftsretten finder ikke, at BH, der betalte beløbene, har godtgjort, at dette, uanset at TR’s standsning af arbejderne var uberettiget, skete under tvang. TR frifindes derfor for kravet.
Endelig har BH krævet erstatning for betalte parkeringsafgifter med 81.898 kr. ekskl. moms. BH har anført, at der er tale om udgifter, som HE har betalt til ejeren af nabogrunden til parkering under arbejdernes udførelse.
Af referat af byggemøde nr. 1 den 29. juni 2016 fremgår, at HE-V1 rejste spørgsmål om, hvorvidt HE kunne anvende et areal mellem kulturcentret og en naboejendom, over hvilket areal der angiveligt havde fundet færdsel sted til naboejendommens parkeringspladser. I referatet af byggemøde nr. 2 den 13. juli 2016 er tilføjet »… TR-V2 tager kontakt til nabo og videregiver kontaktoplysninger til … HE, der herefter tager en dialog med nabo omkring tilkørselsforhold og parkering i gården i byggepladsperioden.« I referatet af byggemøde nr. 3 den 27. juni 2016 er blandt andet anført, at HE-V1 »tager kontakt til naboen,« og af referatet af byggemøde nr. 4 den 3. august 2016 fremgår, at HE-V1 var i dialog med naboen. I referat af byggemøde nr. 5 den 10. august 2016 er anført, at HE-V1 oplyser, »at nabo har en tinglysning, der siger at de skal have adgang til deres parkeringspladser … TR-V2 kontakter nabo med henblik på at lave en aftale, om at betale parkeringspladser … TR-V2 giver besked til« HE-V1. I referatet af byggemøde nr. 6 den 17. august 2016 er til punktet anført, at HE-V1 oplyste, at »Der er indgået aftale med naboer.«
Der er mellem parterne enighed om, at HE indgik aftale med ejeren af naboejendommen, hvorefter BH betalte for parkeringspladser til naboen, og at det er omtvistet, hvorvidt naboejendommen har færdselsret over det omhandlede areal.
Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten ikke, at det er godtgjort, at det kan henføres til TR’s forhold, at BH blev påført de omhandlede parkeringsudgifter. Det forhold, at R i en mail den 10. marts 2017 til BH anførte, at TR-V2 skulle have oplyst, at naboen havde ret til færdsel over arealet, hvilket var baggrunden for, at ledelsen have accepteret at betale de omhandlede udgifter, ændrer ikke herved. TR frifindes derfor for BH’s krav om betaling for parkeringsudgifter.
Herefter tages BH’s selvstændige påstand over for TR til følge med 250.000 kr., som med tillæg af moms udgør
312.500 kr.
BH har krævet beløbet forrentet fra svarskriftet den 16. april 2018, hvilket TR har protesteret mod under henvisning til, at BH først i processkrift af 23. september 2020 redegjorde for kravet. Da BH’s krav om erstatning for merudgifter til anden rådgiver til færdiggørelse af restentreprisen ikke ses omhandlet i svarskriftet, forrentes det tilkendte beløb fra den 23. september 2020.
Der forholdes med sagsomkostninger som nedenfor bestemt. Der er ved omkostningsafgørelsen ud over sagens genstand, forløb og resultat blandt andet lagt vægt på, at sagen blev hovedforhandlet over tre dage med samme dommerbesætning som i sag nr. C-14733, og at sagernes samlede materiale var omfattende. Voldgiftsretten har videre lagt vægt på konklusionerne i skønserklæringen for så vidt angår de spørgsmål, der angår TR’s rådgivningsarbejde, og har besluttet, at de af BH foreløbig afholdte omkostninger til syn og skøn med i alt 38.125 kr. endeligt afholdes med halvdelen hver af TR og BH.
C-14733
Ophævelsen
Voldgiftsretten lægger som ubestridt til grund, at HE løbende siden 3. byggemøde den 27. juli 2016 varslede tidsfristforlængelser under henvisning til manglende svar fra TR på de tekniske forespørgsler, HE fremsatte til projektet, ligesom HE udtrykkeligt gjorde opmærksom på, at de manglende besvarelser hindrede byggeriets fremdrift, at HE var nødsaget til at hjemsende folk på grund af manglende arbejdsopgaver, og at forsinkelserne ville få indflydelse på byggeriets færdiggørelse samt de omkostninger, der blev påført HE.
Af skønsmandens besvarelse af spørgsmål BH 5 fremgår det, at der ved ombygning og udførelse af en renoveringsopgave kan forekomme mange uforudsete forhold, hvorfor antallet af de stillede tekniske forespørgsler ikke forekommer usædvanligt. Af besvarelsen af spørgsmål BH 8 fremgår, at det er skønsmandens overordnede vurdering, at de af HE stillede tekniske forespørgsler var nødvendige for at få afklaret projektet og det, som ønskes udført. Af besvarelsen af spørgsmål BH 14 fremgår videre, at det »er skønsmandens vurdering, at der er tale om en kompliceret sag med mange udfordringer, der kræver stor opmærksomhed og tæt samarbejde og hurtig løsning af projektafklaringer.«
Det er på den baggrund efter voldgiftsrettens vurdering ikke godtgjort, at de af HE stillede tekniske spørgsmål til projektet var uberettigede eller overflødige.
Hertil kommer, at TR først i slutningen af april 2017 besvarede tekniske forespørgsler, hvilket efter forklaringen fra HE-V1, som i hele perioden var beskæftiget på byggepladsen, i det væsentlige skete ved fremsendelse af nyt tegningsmateriale, som HE derefter kunne gå i gang med at granske. Det findes på den baggrund ikke godtgjort, at HE i strid med parternes aftale om foreløbig betaling af 1 mio. kr. undlod at fortsætte/igangsætte arbejder på pladsen.
Det forhold, at HE under arbejdet hjemsendte folk på grund af manglende arbejdsopgaver, eller at der i projektgranskningsperioden henover sommeren 2016 ikke var væsentlig produktion på byggepladsen, findes på den baggrund heller ikke at indebære en misligholdelse af kontrakten fra HE’s side.
Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål BH 6, at såfremt den udarbejdede tidsplan skulle følges, måtte der ikke forekomme manglende besvarelse af tekniske forespørgsler i det omhandlede omfang, og af spørgsmål BH 7, at en manglende besvarelse af tekniske forespørgsler havde en direkte indvirkning på tidsplanen. Endelig fremgår af besvarelsen af spørgsmål BH 8, at det tidsforbrug, der medgik til besvarelse af HE’s tekniske forespørgsler, har forstyrret fremdriften for udførelsen af entreprisen. Herefter, da det i øvrigt ikke er godtgjort, at de indtrådte forsinkelser, som anført af BH, skyldes HE’s forhold, og da forsinkelserne efter voldgiftsrettens vurdering skyldtes BH’s og/eller TR’s forhold, har HE haft ret til forlængelse af tidsfristerne, jf. AB 92 § 24, stk. 1, nr. 2.
Da spørgsmålet om forsinkelse og dermed senere færdiggørelse af byggeriet løbende blev drøftet mellem parterne under hele processen fra sommeren 2016 indtil december 2017, hvor BH den 7. december 2017 kunne acceptere en færdiggørelse i marts 2018, findes det forhold, at færdiggørelsen efter HE’s reviderede arbejdstidsplan af 1. november 2017 ville kunne forventes i slutningen af maj 2018, ikke i sig selv at udgøre en sådan misligholdelse, at BH efter varslet den 7. december 2017 var berettiget til den 14. december 2017 efter AB 92 § 40, nr. 2, at ophæve entreprisekontrakten. Voldgiftsretten finder derfor, at ophævelsen var uberettiget.
HE’s krav
HE har krævet betaling af 8.475.123 kr. til dækning – efter fradrag af den i juni 2017 foretagne foreløbige betaling på 1 mio. kr. – af restbetaling på udførte arbejder, af erstatning for omkostninger ved forlænget byggepladsdrift og mistet dækningsbidrag samt af tilbagebetaling af uberettiget udbetaling under garantien.
HE har i sin acontobegæring af 22. december 2017 opgjort værdien af udførte kontrakt- og ekstraarbejder til 9.934.844 kr., hvortil skal lægges moms. I dette beløb indgår udgifter til materialer vedrørende produceret elevator svarende til 70% af elevatorentreprisen med 659.443 kr. Der er mellem parterne ikke enighed om værdien af stadet, værdien af elevatordelene, eller om, hvorvidt værdien af de producerede elevatordele skal indgå i opgørelsen.
Værdien af stadet uden elevator er i henhold til HE’s opgørelse 9.275.401 kr., hvilken opgørelse BH har bestridt under henvisning til, at skønsmanden i stadeopgørelse den 8. marts 2018 opgjorde værdien til 8.651.294 kr. Under henvisning til, at HE’s acontobegæring i modsætning til skønsmandens skønsmæssige opgørelse er opgjort på grundlag af fakturaer og andet regnskabsmateriale og til den relativt beskedne forskel i beløbsangivelserne, er beløbsdifferencen ikke af en sådan størrelsesorden, at voldgiftsretten finder anledning til at tilsidesætte HE’s opgørelse som urigtig eller ubillig.
Da BH ikke har godtgjort, at værdien af de producerede elevatordele udgør 779.222 kr. ekskl. moms, lægger voldgiftsretten den af HE i acontobegæringen opgjorte værdi på 659.443 kr. ekskl. moms til grund.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt værdien af de producerede elevatordele skal indgå i opgørelsen, har HE henvist til, at der er tale om en specialfremstillet elevator til bygningen, at HE har betalt elevatorleverandøren, og at HE flere gange har spurgt om mulighed for at levere elevatoren. Heroverfor har BH anført gentagne gange at have rykket for levering og montering af elevatoren, uden at HE foranledigede levering på pladsen, og at BH udtrykkeligt gjorde opmærksom på tilføjelsen i fællesbetingelserne til AB 92 § 22, stk. 2.
Af referater af byggemøder i efteråret 2017 fremgår blandt andet, at montering af elevator oprindeligt forventedes påbegyndt den 4. december 2017. På et byggemøde den 1. november 2017 oplyste HE, at elevatordelene befandt sig i en aflåst container på HE’s lager og rejste i den forbindelse spørgsmål om blandt andet levering. Af referat af byggemøde den 8. november 2017 fremgår, at R oplyste, at BH ikke ønskede at betale á conto for materialer, der ikke var leveret på byggepladsen uden særskilt sikkerhedsstillelse. Denne opfattelse blev gentaget i referater fra efterfølgende byggemøder. På byggemøde den 29. november 2017 opfordredes HE til at vurdere muligheden for
snarest muligt at levere elevatormaterialer, således at værdien heraf kunne indgå i værdien af udført arbejde. I mailkorrespondance mellem parternes advokater i perioden fra den 7. til den 13. december 2017 og i tiden efter ophævelse af entreprisekontrakten drøftedes spørgsmålet om levering af elevatordelene, BH’s eventuelle overtagelse af elevatorentreprisen m.v., uden at der opnåedes enighed herom. I forbindelse med ophævelsen meddelte BH’s advokat blandt andet den 14. december 2017, at fabrikeret materiale, herunder elevatordele, der ønskedes medtaget med værdi i stadeopgørelsen, skulle være leveret på tidspunktet for stadeforretningen. Det fremgår af de afgivne forklaringer, at der ikke mellem parterne er enighed om årsagen hertil.
Der er mellem parterne enighed om, at elevatordelene ikke var blevet leveret til BH, og at HE ikke havde stillet sikkerhed. Herefter og under henvisning til den uenighed, der i øvrigt er mellem parterne, tager voldgiftsretten udgangspunkt i tilføjelsen i fællesbetingelserne til AB 92 § 22, stk. 2, hvorfor der ikke gives HE medhold i synspunktet om, at værdien af elevatordelene skal indgå i stadeopgørelsen.
Voldgiftsretten anslår herefter værdien af de af HE udførte kontrakt- og ekstraarbejder til 9.275.401 kr. Parterne er enige om, at BH har betalt 8.975.000 kr. hvorefter HE’s tilgodehavende vedrørende udførte kontrakt- og restarbejder udgør 300.401 kr., som med tillæg af moms udgør 375.501,25 kr.
HE har krævet beløbet forrentet med procesrente fra sagens indbringelse for voldgiftsretten dog således, at momstilsvaret af beløbet, 75.100,25 kr. forrentes fra den 9. december 2020. BH har ikke haft bemærkninger til rentepåstanden, som derfor tages til følge. Det bemærkes, at den forhøjelse af kravet i påstandsdokumentet den
29. november 2020 med 504.328 kr. som følge af størrelsen af det tilkendte beløb ikke medtages i forbindelse med rentefastsættelsen.
Da voldgiftsretten har fundet, at forsinkelserne skyldes BH’s og/eller TR’s forhold, har HE ret til erstatning i medfør af AB 92 § 27, stk. 1. HE har krævet erstatning for afholdte omkostninger til forlænget byggepladsdrift i perioden fra den 21. december 2016, hvor byggeriet skulle have været afleveret, til den 14. december 2017, hvor BH hævede entreprisekontrakten. HE har krævet 1.448.300 kr. ekskl. moms svarende til 5.793,20 kr. pr. dag i 250 arbejdsdage.
BH har bestridt kravets opgørelse og har blandt andet anført, at HE har krævet betaling med forskellige beløb, at det ikke er dokumenteret, at udgifterne er afholdt eller kausale og adækvate, at de anvendte beløb til dels indeholder dækningsbidrag, og at HE ved betaling for ekstraarbejder har opnået betydelig dækning for forlænget byggetid. Efter en gennemgang af HE’s omkostningsopgørelser tilkender voldgiftsretten, idet bemærkes, at BH ikke har godtgjort, at HE vil opnå en urimelig høj dækning, skønsmæssigt HE et beløb på 5.000 kr. pr. arbejdsdag, svarende til 1.250.000 kr., hvortil skal lægges moms.
HE har krævet beløbet forrentet med procesrente fra sagens indbringelse for voldgiftsretten dog således, at momstilsvaret, 312.500 kr. forrentes fra den 9. december 2020. BH har ikke haft bemærkninger til rentepåstanden, som derfor tages til følge.
HE har endvidere krævet erstatning for tabt dækningsbidrag som følge af byggeriets forsinkelse i 250 dage med
4.212.500 kr. ekskl. moms og erstatning for mistet dækningsbidrag som følge af uberettiget ophævelse med
1.124.341 kr.
HE har med baggrund i det af R den 23. januar 2017 anslåede dækningsbidrag beregnet som 8 % af entreprisesummen, svarende til 16.850 kr. pr. dag, krævet 4.212.500 kr. i mistet dækningsbidrag i forsinkelsesperioden. Efter en vurdering af de af HE oplyste afholdte udgifter til lønninger og voldgiftsrettens erfaring med hensyn til beregning af dækningsbidrag tillægges HE i erstatning for mistet dækningsbidrag i forsinkelsesperioden et skønsmæssigt fastsat beløb på 3 mio. kr.
HE har krævet beløbet efter fradrag af den foreløbige betaling den 14. juni 2017 på 1 mio. kr. forrentet fra den 31. januar 2018. BH har ikke haft bemærkninger til rentepåstanden, som herefter tages til følge.
Som følge af den uberettigede ophævelse har HE krav på erstatning for tabt dækningsbidrag på restentreprisen med udgangspunkt i restentreprisesummen fratrukket acontobetalinger og et dækningsbidrag på 10 % krævet
1.124.341 kr., som voldgiftsretten efter en samlet vurdering imødekommer med skønsmæssigt 700.000 kr.
HE har krævet beløbet forrentet fra sagens indbringelse for voldgiftsretten. BH har ikke haft bemærkninger til rentepåstanden, som herefter tages til følge.
Voldgiftsretten har fundet, at BH’s ophævelse af entreprisekontrakten var uberettiget. Det til BH i henhold til den sagkyndige beslutning den 28. juni 2018 udbetalte beløb fra garantien skal derfor tilbagebetales, og voldgiftsretten tager HE’s påstand om betaling af 1.128.102 kr. til følge.
HE har krævet beløbet forrentet fra tidspunktet for den sagkyndige beslutning. BH har ikke haft bemærkninger til rentepåstanden, som herefter tages til følge.
Det beløb, der herefter og efter fradrag af den foreløbige betaling den 14. juni 2017 på 1 mio., BH skal betale til HE udgør i alt 5.766.103,25 kr. inkl. moms. Beløbene forrentes med forrentes med procesrente som anført ved gennemgangen af de enkelte beløb.
BH’s krav
I BH’s selvstændige påstand over for HE indgår dels en række af de ovenfor omhandlede poster, dels den foreløbige betaling den 14. juni 2017 på 1 mio. kr., hvorom der er enighed mellem parterne skal fragå i et eventuelt tilgodehavende til HE, jf. herved også ovenfor.
Herudover har BH krævet erstatning for beskadiget tæppebeklædning med 100.000 kr. ekskl. moms. Det fremgår af forklaringen fra HE-V1, at HE ikke bestrider, at tæppebeklædningen blev beskadiget under HE’s arbejder i bygningen. HE har henvist til, at det af referat af byggemøde den 11. oktober 2017 fremgår, at »Der skal udføres nyt tæppe,« og har gjort gældende, at HE ikke er ifaldet erstatningsansvar, da den beskadigede tæppebeklædning alligevel skulle skiftes. Af HE-V1’s forklaring fremgår videre, at parterne drøftede spørgsmålet, men at de ikke kunne blive enige om prisfastsættelsen af eventuel ny tæppebeklædning. Voldgiftsretten lægger til grund, at tæppebeklædningen blev beskadiget af HE. Da HE ikke har godtgjort, at BH ikke har lidt noget tab ved beskadigelsen, eller at det af BH krævede beløb er ubilligt, tages BH’s krav til følge med 100.000 kr., hvortil skal lægges moms og rente. BH’s selvstændige påstand overfor HE tages herefter til følge med 125.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. juni 2019.
Med sagsomkostninger forholdes som nedenfor bestemt. Der er ved omkostningsafgørelsen ud over sagens genstand, forløb og resultat blandt andet lagt vægt på, at sagen blev hovedforhandlet over tre dage med samme dommerbesætning som i sag nr. C-14615, og at sagernes samlede materiale var omfattende. Voldgiftsretten har videre lagt vægt på, at stadeopgørelsen af 8. marts 2018 efter afholdelse af 5 stademøder blev udarbejdet efter BH’s ophævelse af entreprisekontrakten. Da ophævelsen var uberettiget, og da voldgiftsretten ikke har fundet grundlag for at tilsidesætte HE’s værdiopgørelse, skal BH endeligt afholde de i forbindelse hermed afholdte omkostninger. Endelig finder voldgiftsretten uanset udfaldet af den sagkyndige beslutning af 28. juni 2018, parterne skal afholde egne omkostninger hertil, herunder advokatomkostninger, jf. herved TBB 2001.327, KfE2005.329 og KfE2012.121.
Thi bestemmes
Sag nr. C-14615
BH skal til TR A/S betale 1.079.510 kr. med tillæg af procesrente af 169.875 kr. fra den 29. juli 2017 og af 909.635,26 kr. fra den 12. februar 2018.
TR skal friholde BH med 781.250 kr. af det beløb, BH er pålagt at betale til HE A/S i sag nr. C-14733, med tillæg af renter som bestemt i denne kendelse.
TR A/S skal til BH betale 312.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. september 2020.
I sagsomkostninger skal BH til dækning af advokatudgifter betale 200.000 kr. ekskl. moms til TR A/S.
TR A/S skal endeligt afholde halvdelen af de af BH foreløbig afholdte udgifter på 38.125 kr. til syn og skøn, mens BH endeligt afholder den anden halvdel.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af parterne med halvdelen hver efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Sag nr. C-14733
BH skal til HE A/S betale 5.766.103,25 kr. med tillæg af procesrente af 2.000.000 kr. fra den 31. januar 2018, af
2.250.401 kr. fra den 12. juni 2018, af 1.128.102 kr. fra den 28. juni 2018 og af 387.600,25 kr. fra den 9. december 2020.
HE A/S skal til BH betale 125.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. juni 2019.
I sagsomkostninger skal BH til dækning af advokatudgifter betale 350.000 kr. ekskl. moms til HE A/S.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.