Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo september 2022. Bygherre mod rådgiver om pligten til at underrette om udfordringer ved byggeriet.
Sagens faktum
Teknisk rådgiver (R) indgik en aftale med bygherre (BH) om at yde teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med byggemodning af offentlige arealer og etablering af et lyskryds.
R projekterede med permeabel belægning, som foreskrevet af lokalplanen, og undlod at udarbejde et separat afvandingsprojekt.
BH påstod herefter, at R havde pådraget sig et erstatningsansvar for ikke at udarbejde et afvandingsprojekt eller informere BH om behovet for yderligere geotekniske undersøgelser i forbindelse med projektering. BH krævede, at R skulle betale de udgifter, der var afholdt for at afhjælpe problemet, som udgjorde ca. 190.000 kr.
Under sagen blev der afholdt syn og skøn, hvor skønsmanden bemærkede, at ”området ikke var egnet til nedsivning af regnvand”, og at det var imod god projekteringsskik at undlade at projektere anlæg til at håndtere afledning af regnvand under de givne forhold.
R påstod derimod, at han ikke havde handlet ansvarspådragende, eftersom BH kendte til kravene i lokalplanen og indholdet af den geotekniske rapport. Derudover påstod R, at han allerede havde gjort BH opmærksom på, at permeabel belægning ville give udfordringer.
Voldgiftsretten skulle ud fra disse oplysninger afgøre, om R havde handlet ansvarspådragende.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten henviste indledningsvist til skønsmandsrapporten, som påpegede at det var imod god projekteringsskik at undlade at projektere anlæg til at håndtere afledning af regnvand under de givne forhold.
På baggrund af denne rapport og den geotekniske rapport om jordbundsforholdene, konkluderede voldgiftsretten, at R havde pligt til at informere BH om behovet for yderligere geotekniske undersøgelser før projektering af permeabel belægning kunne afsluttes.
R informerede BH og selskabets arkitekt via mail om de vanskeligheder, der ville være forbundet med permeabel belægning, men dette var ikke tilstrækkeligt, ifølge voldgiftsretten. Som byggeselskabets rådgiver havde R ansvaret for at gøre BH opmærksom på problemets omfang og kravene til projektets gennemførelse.
Derfor konkluderede voldgiftsretten, at R havde handlet ansvarspådragende over for BH.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
- Som anført i kendelsen af skønsmanden, skal rådgivers udførelse af opgaver være i overensstemmelse med god projekteringsskik. Dette indebærer, at rådgiveren skal følge de almindelige tekniske normer, sædvaner og kutymer, der gælder på området.
- Kendelsen understreger vigtigheden af loyalitets- og samarbejdspligten mellem parterne, hvor rådgiveren er forpligtet til at informere bygherren om eventuelle problemstillinger og udfordringer ved projektet, selvom dette ikke er nævnt i aftalegrundlage. Manglende overholdelse af pligten kan føre til erstatningsansvar for rådgiveren, som belyst i kendelsen.
- Herudover fremhæves det i kendelsen, at rådgiver bør sikre dokumentation for, at de har informeret bygherren om eventuelle forhold og tage forbehold for, at de ikke er ansvarlige for den endelige løsning.Som belyst i kendelsen, stilles der strenge krav til rådgiver, der udtrykkeligt, skal gøre sin bygherre opmærksom på udfordringer og behovet for yderligere undersøgelser.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.169 / Sag nr. C-15234
___________________________________________________________________________________________________
TBB2023.210 / Sag nr. C-15993
Rådgiver R mod Bygherre BH
1. Indledning
Mellem klageren, rådgiver R A/S (herefter R), og indklagede, bygherre BH ApS (herefter BH), er der opstået en tvist om afregning af R’s rådgivningsopgaver for BH, relaterende sig til Y-grunden i ….
2. Påstande og hovedforhandling
R har nedlagt påstand om, at BH skal tilpligtes at betale R 1.049.015,63 kr. med tillæg af rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7% p.a. af 29.734,38 kr. fra 16. oktober 2018, af yderligere 768.750,00 kr. fra 3. januar 2019, af yderligere 75.000.00 kr. fra 28. februar 2019 og af yderligere 185.531,25 kr. fra 10. september 2019 – alt til betaling sker.
Over for den af BH selvstændigt nedlagte påstand har R nedlagt påstand om frifindelse.
BH har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
BH har nedlagt selvstændig påstand om, at R skal tilpligtes til BH at betale 268.883,75 kr. med tillæg af moms samt tillæg af sædvanlig procesrente fra den 6. februar 2020 til betaling sker.
Ingen af parterne har haft bemærkninger til den anden parts rentepåstand.
Hovedforhandling har fundet sted den 23.-24. august 2022 i Scandic Aarhus Citys lokaler, Østergade 10, Aarhus. R-V1, BH-V1, V2, V3, V4, V5 og V6 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Skønsrapporten ved skønsmand Søren Hansen er blevet afhjemlet.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, blev det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Indledning
Sagen angår, om R har krav på betaling af resterende kontraktsum i henhold til aftaler om teknisk rådgivning og bistand samt for påståede leverede ekstra ydelser i forbindelse med byggemodning af nogle nærmere angivne offentlige arealer samt etablering af lyskryds. BH har afvist betaling, dels under henvisning til at R har handlet erstatningspådragende ved ikke at levere kontraktmæssig ydelse, dels at ekstraydelserne ikke er bestilt eller udført, og at BH har et tab, der overstiger R’s krav, subsidiært at BH som følge af mangelfulde ydelser har krav på afslag i kontraktsummen.
BH har gjort selskabets krav gældende til kompensation i forhold til R’s fakturanr. 50411 og fakturanr. 50742 på samlet 625.000 kr., således at BH alene har nedlagt selvstændig påstand om betaling af den »overskydende« del af kravet på 268.883,75 kr.
Over for R’s øvrige fakturaer på samlet 214.212,50 kr. har BH bestridt betalingspligten under henvisning til bl.a., at arbejdet ikke er bestilt, og at arbejdet i øvrigt er kontraktsarbejde.
R’s krav
Fakturanr. 21081 – 23.787,50 kr.
R har overordnet gjort gældende, at fakturaen vedrører mødedeltagelse med bl.a. K Kommune, der ligger ud over det i parternes aftaler indeholdte kontraktsarbejde.
BH har overordnet gjort gældende, at arbejdet er indeholdt i fakturanr. 50411, og at parterne i øvrigt har aftalt, at beløbet skal krediteres.
Det fremgår af mail af 13. oktober 2018 fra …, R, til …, … (projekteringsleder), cc BH-V1 fra BH bl.a., at parterne havde aftalt, at det samlede honorar for kontraktsarbejderne skulle udgøre 750.000 kr., og at »Derud over har vi følgende delaftaler, som er udført i medgået tid … Faktura 21081, krediteres og er indeholdt i de 750.000,-«.
Voldgiftsretten finder, at BH efter bevisførelsen, herunder navnlig indholdet af den anførte mail og af den øvrige mailkorrespondance i den tilknyttede mailstreng, har bevist, at parterne har indgået endelig og bindende aftale om, at fakturanr. 21081 skulle krediteres. Det, som R har anført om, at korrespondancen var et led i forligsforhandlinger mellem parterne, som aldrig blev endelige, kan ikke føre til en anden vurdering.
R kan herefter ikke få medhold i kravet om betaling af 23.787,50 kr.
Fakturanr. 50741 – 42.000 kr.
R har overordnet gjort gældende, at der er tale om betaling for ydelser, der ikke er omfattet af parternes kontrakter, og at R’s derfor har krav på betaling for ekstraydelser.
BH har overordnet gjort gældende, at det ikke er konkretiseret, hvad ydelsen vedrører, og at ydelsen ikke er bestilt eller accepteret af BH.
Voldgiftsretten finder, at R ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om ekstraarbejde, der kan kræves betalt af BH. Voldgiftsretten har navnlig lagt vægt på, at ydelsen i fakturaen alene er beskrevet som »VEDR.: Y- grunden – … – Udbud«, og at der heller ikke efter den øvrige bevisførelse, herunder parts- og vidneforklaringer, er ført et tilstrækkeligt bevis for, hvilke konkrete ydelser fakturaen vedrører, og at arbejdet er bestilt eller accepteret af BH.
R kan herefter ikke få medhold i kravet om betaling af 42.000 kr.
Fakturanr. 51880 – 148.425 kr.:
R har overordnet gjort gældende, at fakturaen vedrører ekstraydelser vedrørende omprojektering af lyskryds som følge af krav fra K Kommune, og at hverken R’s oprindelige projekt eller det ændrede projekt var behæftet med uoprettelige mangler, der kan begrunde, at BH ikke skal betale for projektet.
BH har overordnet gjort gældende, at R var forpligtet til at omprojektere lyskrydset uden yderligere vederlag, fordi der var konstateret fejl og mangler ved R’s projekt, og at R ikke har krav på betaling for at rette egne fejl.
Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at det, da parterne indgik aftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende etablering af lyskryds ved [Vej3] (bilag 2), var en klar forudsætning, at lyskrydset skulle projekteres i overensstemmelse med udbygningsaftalen af 19. maj 2017 mellem … ApS og K Kommune, herunder aftalens bilag 1, hvor lyskrydset er skitseret under punkt 2.2.
Det må ligeledes lægges til grund, at K Kommune, efter R havde projekteret lyskrydset som forudsat, stillede krav om væsentlige ændringer, herunder buslommer og venstresvingsbane, og at R’s ydelse med at indarbejde disse krav i projektet har karakter af ekstra ydelser, der som udgangspunkt kan kræves betalt af BH. Sådanne ændringer kan ikke anses for omfattet af parternes aftale, herunder udbygningsaftalens pkt. 3.2.
Spørgsmålet er herefter, om R’s projekt indeholdt sådanne fejl og mangler, at det var med rette, at BH overlod projekteringen af lyskrydset til Ingeniørfirmaet I.
Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at det må lægges til grund, at R’s projekt var mangelfuldt, og at K Kommune derfor ikke kunne godkende projektet i dets foreliggende form. Det er imidlertid ikke bevist, at R ikke ville have være i stand til inden for rimelig tid, at tilrette projektet i overensstemmelse med de krav, som K Kommune havde stillet som en betingelse for godkendelse af projektet, og voldgiftsretten finder, at R burde have haft mulighed for at foretage en sådan tilretning, inden BH overlod opgaven til en anden rådgiver. Voldgiftsretten har herved navnlig lagt vægt på, at det er sædvanligt, at der løbende sker tilretning af projekter som det omhandlede i forbindelse med ansøgning om myndighedsgodkendelse, og at skønsmanden i forbindelse med afhjemlingen har forklaret, at projektet i dets foreliggende form kunne gøres færdigt. Den omstændighed, at R efter det oplyste ikke ønskede at udføre arbejdet, før BH havde betalt nogle fakturerede beløb og på de betingelser, som BH ved BH-V1 fastsatte i mail af 8. september 2019, kan, som sagen er forelagt voldgiftsretten, ikke tillægges afgørende betydning.
Voldgiftsretten finder ikke, at skønsmandens besvarelse af spørgsmål 6, indholdet af K Kommunes mails af 24. september 2018 og 12. marts 2019 til R med kommunens bemærkninger til projektet og V3’s forklaring under hovedforhandlingen om hans vurdering af projektets kvalitet kan føre til en anden vurdering.
Herefter, og da fakturabeløbet ikke er bestridt rent størrelsesmæssigt, har R krav på betaling for det fakturerede merarbejde i forbindelse med omprojektering af lyskrydset på i alt 148.425 kr.
Fakturanr. 50411 og fakturanr. 50742 på samlet 625.000 kr.
BH har som anført ovenfor ikke haft selvstændige indsigelser mod disse krav, men har alene gjort gældende, at der kan foretages modregning i kravene med BH’s erstatningskrav, subsidiært med krav på afslag i R’s honorar som følge af mangler ved den leverede ydelse. R har herefter krav på betaling af 625.000 kr., medmindre BH får helt eller delvist medhold i selskabets krav mod R.
BH’s krav
Støttemure i relation til stamvejen – 167.722,50 kr.
BH har overordnet gjort gældende, at R har handlet ansvarspådragende ved ikke at projektere vejarealet mellem T-krydset ved [Vej1] og [Vej2] i samme niveau, subsidiært ved at have undladt at gøre BH opmærksom på, at der var et større »hul« i projektet mellem T-krydset ved [Vej1] og [Vej2]. BH har opgjort sit tab som afholdte ekstraomkostninger til støttemure mv.
R har overordnet gjort gældende, at det omhandlede T-kryds ikke skulle projekteres af R, men af anden rådgiver. R havde ifølge parternes aftale alene projekteringspligt for så vidt angår »offentlige arealer«, og det omhandlede hul er placeret ved en privat parkeringsplads tilhørende selskabet X. R har i øvrigt projekteret før i tid på grænsefladen og gjort anden rådgiver opmærksom på problemstillingen.
Voldgiftsretten finder, at det ikke fremgår af parternes aftale vedrørende byggemodning (bilag 1), hvem der er ansvarlig for at koordinere projektets grænseflader, herunder grænsefladerne mellem offentlige og private arealer, og der er under hovedforhandlingen afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt det omhandlede vejforløb ligger indenfor eller udenfor matrikelgrænsen. Ifølge aftalens pkt. 2.4 er … fra … udpeget som projekteringsleder, og det følger af den aftalte ydelsesbeskrivelse for Anlæg og Planlægning 2013, at det er projekteringslederens opgave at påse, at de dele af projektet, som de enkelte rådgivere udfører, koordineres med særlig fokus på grænseflader. Der foreligger ingen oplysninger om – og i givet fald hvordan – projekteringslederen har anmodet R projektere grænsefladen mod X-grunden.
Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at R projekterede det offentlige areal, der støder op til det omhandlede T-kryds, forud i tid for at det tilstødende private areal kaldet X-grunden blev projekteret, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte V6’s forklaring om, at R i forbindelse med projekteringen rettede henvendelse til den relevante rådgiver vedrørende X-grunden for at gøre opmærksom på problemstillingen med niveauforskellen i grænsefladen, uden at det gav anledning til en afklaring af grænsefladen. Skønsmanden har under afhjemlingen forklaret, at under forudsætning af at R projekterede forud i tid for fremmed rådgiver, burde den fremmede rådgiver have taget hånd om problemstillingen.
På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at BH ikke har bevist, at den konstaterede niveauforskel kan henføres til ansvarspådragende fejl begået af R, herunder at R har handlet ansvarspådragende ved ikke at gøre BH opmærksom på problemstillingen. Voldgiftsretten tager allerede som følge heraf ikke BH’s erstatningskrav på 167.722,50 kr. til følge. Skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 kan ikke føre til en anden vurdering.
Udbedringsomkostninger til afvandingsprojekt – 191.625,00 kr.
BH har overordnet gjort gældende, at R har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med projekteringen ved på baggrund af oplysningerne i geoteknisk rapport ikke at lade udarbejde et afvandingsprojekt eller i hvertfald gøre Byggeselskabet opmærksom på, at der burde foretages supplerende geotekniske undersøgelser før projektet blev udarbejdet. R skal derfor erstatte BH’s efterfølgende udbedringsomkostninger vedrørende afvandningsprojekt.
R har overordnet gjort gældende, at selskabet ikke har handlet ansvarspådragende ved at projektere med permeabel belægning som foreskrevet i lokalplanen. BH har indhentet den geotekniske rapport og kendte til lokalplanens krav om permeabel belægning. R har i øvrigt gjort BH opmærksom på, at permeabel belægning efter indholdet i geoteknisk rapport ville give udfordringer.
Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 bl.a., at »på den baggrund vurderes det, at området ikke er egnet til nedsivning af regnvand«, og »Undladelse af projektering af anlæg, der kan håndtere afledning af regnvand under de nævnte forhold i »svar på spørgsmål 2.1« vurderes ikke i overensstemmelse med god projekteringsskik«.
Voldgiftsretten finder på den baggrund og under hensyn til den geotekniske rapports beskrivelse af jordbundsforholdene, herunder oplysningerne om trufne lag af silt, ler- og lerholdige aflejringer, at R i hvert fald burde have gjort BH udtrykkeligt opmærksom på, at projekteringen af permeabel belægning ikke burde færdiggøres, før der var foretaget geotekniske undersøgelser af mulighederne for nedsivning på grunden. R har ikke alene ved R-V1’s forklaring om, at han, efter han havde set den geotekniske rapport, skrev en mail til BH og selskabets arkitekt med oplysning om, at det efter indholdet af rapporten »ville se svært ud« med permeabel belægning, bevist, at R som Byggeselskabets rådgiver udtrykkeligt har gjort BH opmærksom på omfanget af problemstillingen.
På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at R har handlet ansvarspådragende overfor BH.
BH har opgjort sit tab som selskabets udbedringsomkostninger til rådgivende ingeniørfirma I2, der efterfølgende har udarbejdet afvandingsprojekt, og BH har fremlagt en faktura fra I2 (bilag H) som dokumentation for selskabets tab. BH har ikke i øvrig ført relevant bevis for sit tab ved f.eks. at stille spørgsmål til skønsmanden om, hvorledes manglerne ved R’s projekt burde eller kunne udbedres samt om omkostningerne herved.
På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at BH ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret et erstatningsretligt værnet tab, og der findes efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at fastsætte tabet skønsmæssigt. Voldgiftsretten tager derfor ikke BH’s erstatningskrav på 191.625 kr. til følge.
Fagtilsyn og byggeledelse – 242.756,25 kr.
BH har overordnet gjort gældende, at R var forpligtet til at udføre fagtilsyn og byggeledelse, og at R ikke har levet op til denne forpligtelse. R har misligholdt parternes aftaler og handlet erstatningspådragende. BH har opgjort selskabets tab som dets udgifter til rådgiver R2 og rådgiver R3 for fagtilsyn og byggeledelse.
R har overordnet gjort gældende, at det klart fremgår af parternes aftale vedrørende byggemodning (bilag 1), at R ikke skulle udføre byggeledelse, og der alene ydes fagtilsyn efter særskilt aftale, og en sådan aftale om fagtilsyn aldrig er indgået. BH har i øvrigt ikke godtgjort et tab ved alene at fremlægge fakturaer fra anden rådgiver.
Voldgiftsretten finder, at det klart fremgår af parternes aftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende byggemodning af de offentlige arealer (bilag 1), under pkt. 4.4 »Rådgivning i forbindelse med udførelse«, at
»Rådgiveren bistår klienten med fagtilsyn efter særskilt aftale«, og det er ikke alene ved partsforklaringen fra direktør BH-V1, BH, bevist, at parterne efterfølgende har indgået sådan aftale. Byggeledelse indgår ikke i
rådgivningsaftalen vedrørende byggemodning. For så vidt angår parternes aftale om teknisk rådgivning og bistand vedrørende etablering af lyskryds ved [Vej3] (bilag 2), bemærker voldgiftsretten, at arbejdet med etablering af lyskrydset efter det oplyste ikke var påbegyndt, da R reelt blev frataget projekteringsopgaven, og at R allerede af den grund ikke har pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke at udføre byggeledelse og fagtilsyn i forbindelse med dette arbejde. Voldgiftsretten finder det således ikke bevist, at R har handlet erstatningspådragende ved at undlade at udføre byggeledelse og fagtilsyn. Voldgiftsretten finder i øvrigt anledning til at bemærke, at BH ikke har løftet bevisbyrden for et eventuelt tab alene ved at fremlægge fakturaer fra anden rådgiver (bilag T). BH kan herefter ikke få medhold i selskabets erstatningskrav på betaling af 242.756,25 kr.
Lyskryds og helleanlæg – 291.780,00 kr.
BH har overordnet gjort gældende, at R i forhold til sine kontraktuelle forpligtelser vedrørende projektering af lyskryds har begået klare fejl og således handlet erstatningspådragende. R’s projektarbejde var reelt ubrugeligt og værdiløst, og BH var derfor nødsaget til at lade anden rådgiver udføre et nyt projekt. BH tab udgør udgifterne til anden rådgiver, jf. bilag AG.
R har overordnet gjort gældende, at der ikke er påvist ansvarspådragende fejl og mangler ved projektet. R har under skriftvekslingen opfordret BH til at konkretisere og dokumentere tilstedeværelsen af de påberåbte fejl og mangler, men dette er ikke sket. Såfremt BH havde betalt de skyldige beløb, havde R foretaget den nødvendige tilpasning af projektet i forhold til kommunens krav.
Voldgiftsretten finder af de samme grunde, som er anført ovenfor under behandlingen af R’s krav om betaling for omprioritering af lyskrydset, at BH ikke har bevist, at R har handlet ansvarspådragende i forbindelse projekteringen af lyskrydset. Voldgiftsretten finder således, at BH ikke alene ved forklaringerne fra BH’s partsrepræsentanter, V3 fra K Kommune, samt fra repræsentanter fra R’s konkurrenter og skønsmandens summariske besvarelse af spørgsmål 6 har løftet BH’s bevisbyrde for, at der er begået ansvarspådragende forhold.
BH kan som følge af det anførte ikke få medhold i selskabets erstatningskrav på 291.780,00 kr.
Afslag i R’s honorar
BH har subsidiært gjort gældende, at såfremt, der ikke foreligger et ansvarsgrundlag, er det bevist, at R’s arbejde har været mangelfuldt, og selskabet er som følge heraf berettiget til et afslag i R’s honorar på 750.000 kr. ekskl. moms. BH har henvist til de forhold, der er anført til støtte for kravet om erstatning og har i øvrigt henvist til, at R’s mængdeangivelser har været særdeles mangelfulde og klart misvisende, navnlig for så vidt angår antallet af kantsten, jordmængder og molokker.
R har overordnet gjort gældende, at det ikke er bevist, at selskabets ydelser er behæftet med sådanne mangler, at der er grundlag for et afslag i honoraret
Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering, at det ikke er bevist, at R’s ydelser lider af mangler, der kan begrunde et afslag i selskabets honorar. Voldgiftsretten har herved ud over det, der er anført ovenfor vedrørende vurderingen af BH’s erstatningskrav, navnlig lagt vægt på, at det efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra V6 om entreprisegrænser, der til dels støttes af de fremlagte tegninger og rids, ikke er bevist, at der er begået fejl i projekteringen for så vidt angår antallet af kantsten, molokker og jordmængder, og at skønsmanden under afhjemlingen har forklaret, at projektet var bygbart.
Der er herefter ikke grundlag for at tage nogen del af BH’s krav om nedslag i R’s honorar til følge.
Konklusion
Som følge af det anførte har R fået medhold i selskabets påstand med 615.000 kr. + 10.000 kr. + 148.425 kr. eller i alt 773.425 kr. ekskl. moms eller 966.781,25 kr. inkl. moms, og BH har ikke fået medhold i nogen del af selskabets krav.
BH skal herefter betale 966.781,25 kr. med tillæg af rente som angivet nedenfor til R, og R’s skal frifindes for BH’s selvstændige betalingspåstand.
Efter sagens udfald skal BH betale sagens omkostninger til R med 96.250 kr. 90.000 kr. uden tillæg af moms er til advokatomkostninger og 6.250 kr. med tillæg af moms til godtgørelse af R’s udgifter til afhjemling af skønserklæringen under hovedforhandlingen.
Der er ved udmålingen af beløbet til advokatomkostninger lagt vægt på sagens værdi, omfang og forløb, herunder at der har været foretaget syn og skøn, og at hovedforhandlingen er foretaget over halvanden retsdag.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af BH med tre fjerdedele og af R med en fjerdedel.
Thi bestemmes
Indklagede, BH ApS, skal til klageren, R A/S, betale 966.781,25 kr. med tillæg af rente svarende til Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 7% p.a. af 768.750 kr. fra den 3. januar 2019, af yderligere
12.500 kr. fra den 28. februar 2019 og af yderligere 185.531,25 kr. fra den 10. september 2019.
R A/S frifindes.
I sagsomkostninger skal BH ApS til R A/S betale 96.250 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH med tre fjerdedele og af R med en fjerdedel efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.