UGD 2022.28.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo september 2020 og vedrører mangelfuld rådgivning i forbindelse med opbygning af et reolsystem i et nyopført lager.
Mellem en bygherre (BH) og en rådgiver (R) opstod der en tvist, der omhandlede rådgivningen i forbindelse med teknisk rådgivning og bistand ved etableringen af et nyt centrallager. Uenigheden baserede sig på, at R havde anført at der kunne placeres paller med en vægt op til 1.000 kg. Dette var dog ikke tilfældet. Det centrale spørgsmål i sagen var derfor om R kunne gøres erstatningsansvarlig for denne fejl.
Der blev i aftalen mellem BH og R henvist til ABR 89.
BH nedlagde påstand om betaling af ca. 2,6 mio. kr., hvortil R nedlagde påstand om frifindelse eller betaling af et mindre beløb.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten skulle tage stilling til om R havde handlet ansvarspådragende ved ikke, at have rådgivet om muligheden for at opbygge et reolsystem, der havde en bæreevne pr. palle på 1.000 kg. Voldgiftsretten fandt, at dette måtte karakteriseres som ansvarspådragende adfærd.
Det forhold, at BH har godkendt udbudsmaterialet kunne ifølge voldgiftsretten ikke føre til et andet resultat. BH’s godkendelse af udbudsmaterialet skete nemlig på baggrund af R’s mangelfulde rådgivning.
Voldgiftsretten fandt dog, at BH havde udvist en vis grad egen skyld. Dette baserede sig på en mailkorrespondance, som omhandlede vægtangivelser, mellem BH og R.
Voldgiftsretten fastsatte erstatningskravet skønsmæssigt til 800.000 kr., hvor der er taget hensyn til den af BH udviste egen skyld.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen er et eksempel på en situation, hvor en rådgiver er blevet pålagt et erstatningskrav som følge af mangelfuld rådgivning. Kendelsen er dermed med til at illustrere, hvornår en rådgiver kan pålægges et ansvar.
Samtidig illustrerer kendelsen også, at voldgiftsretten ikke er bleg for at vurdere eventuel egen skyld. Når voldgiftsretten frem til, at der er udvist egen skyld vil ens erstatningskrav mindskes, hvilket også var tilfældet i denne sag, hvor der blev nedlagt påstand om ca. 2,6 mio., men alene opnås medhold for 800.000 kr.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
-0O0-
Bygherre BH (advokat Philip Graff) mod Rådgiver R (advokat Laura Kragh)
Mellem klageren, bygherre BH, herefter BH, og indklagede, rådgiver R, herefter R, er der opstået en tvist om krav på erstatning for påstået mangelfuld rådgivning i forbindelse med opbygning af et reolsystem i et nyopført lager i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen, direktør, akademiingeniør Per Mohr Hansen og landsdommer Ole Græsbøll Olesen, med sidstnævnte som formand.
Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt endelig påstand om, at R til BH skal betale 2.641.013 kr. tillagt procesrenter af 500.889 kr. fra 24. november 2017, af 589.524 kr. fra 30. november 2017, af 200.000 kr. fra 13. januar 2018 og af 1.350.600 kr. fra kendelsens dato.
R har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om betaling af et mindre beløb end det påståede.
Hovedforhandling har fundet sted den 13. august 2020 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
Skønsmanden, adm. direktør Steen Maulitz, A (BH), … (R), C (telefonisk – BH), D og F (begge R) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Indledning
Efter drøftelser, projektoplæg og skitseforslag udarbejdet af R underskrev BH og R i januar 2016 en aftale om rådgivning og bistand, hvori der er henvist til ABR 89, i forbindelse med, at BH skulle have etableret et nyt centrallager i …, hvilket lager skulle samle tre tidligere lagre. Lageret skulle etableres i en til formålet opført, lejet bygning og have en størrelse på ca. 26-28.000 m2. Aftalen omfattede teknisk rådgivning og bistand, og R’s rolle var ifølge aftalen at assistere BH med intern support og projektstyring, dialog med udvikler og leverandører samt specifik projektledelse på primært lagerudstyr, som denne sag omhandler. Om lagerudstyr fremgår endvidere bl.a., at R skulle varetage udbud, kontrahering og styring af leverandøren af lagersystemet, og at projekteringen skulle tilgodese krav til BH’s procedurer og flowtal både nuværende og aftalt fremtidsperspektivering.
Om BH’s ydelser fremgår bl.a. af aftalen, at BH var projektdeltagende i fasen vedrørende lagerudstyr, og at BH skulle stille eksisterende viden fra nuværende operation til rådighed, ligesom BH skulle behandle og godkende forslag fra rådgiveren, der skulle stå inde for de tekniske løsninger.
Der er mellem parterne enighed om, at det projekt, som blev udbudt, og som lagersystemet blev opbygget efter, havde en bæreevne pr. palle på maksimalt 750 kg, men R har anført, at der kunne placeres paller med en vægt på op til 1.000 kg, hvis disse blev placeret både på gulvet og på hylderne i niveau 1-3, hvis det blev sikret, at vægten pr. niveau ikke oversteg 2.250 kg.
Der er endvidere enighed om, at der ikke er mangler ved det etablerede lagersystem, men spørgsmålet er, om R i sin rådgivning har begået fejl, da det viste sig, at lagersystemet ikke havde en bærevene pr. palle på enhver plads i reolsystemet på maksimalt 1.000 kg.
Endelig er der enighed om, at BH’s daværende stamdata ikke var brugbare i forhold til projekteringen for så vidt angår vægt pr. palle.
Det faktiske grundlag for ansvarsvurderingen
Af BH’s logistikguide, der retter sig mod BH’s leverandører, fremgår bl.a., at en palle må have en maksimal vægt på 1.000 kg.
Spørgsmålet om vægt pr. palle i forbindelse med projekteringen af BH’s nye lager i … er særligt omtalt i en række mails fra april 2016.
Den 19. april 2016 efterspurgte …, der var arkitekt på projektet, i en mail til D (fra R) med emnet »…, oplysninger om lager vare« lagerlister, idet DBI [Dansk Brandteknisk Institut] havde brug for en samlet liste over varetyper og mængder i kg i hver sektion, således at brandbelastningen kunne fastlægges. D (fra R) videresendte senere samme dag denne mail til G, der var terminalchef i BH’s afdeling i … og af BH udpeget som deltager i projektet, med bemærkning om, at der var brug for en overordnet varetypeoversigt for henholdsvis frost, køl og kolonial, og bad G (fra BH) lave en sådan, idet D (fra R) oplyste, at han havde antallet af paller i de enkelte områder, hvorfor han havde brug for »snitvægt per palle i de tre områder«, så han kunne beregne mængden i kg. Nogle timer senere svarede G (fra BH) i en mail til D (fra R), hvilken mail blev sendt cc til F (fra R) og A (fra BH), at han havde givet F (fra R) data, men at »det er totalt en finger i luften.«
Som svar på en mail af 20. april 2016 fra G (fra BH) med emnet »Ny data« skrev F (fra R) ligeledes den 20. april 2016, at »Så vi »afmelder« følgende«, hvorefter var angivet nogle vægte pr. palle, der svingede mellem 300 og 430 kg, hvilket G (fra BH) bekræftede ved en mail til F (fra R) umiddelbart derefter. Senere samme dag skrev F (fra R) i en mail til G (fra BH) og A (fra BH), at det var godt nok til brandkalkulation, men at der til belastning af gulv var brug for oplysning om den tungeste palle, og bad om hjælp hertil. Denne mail besvarede G (fra BH) ca. ½ time senere, hvilken mail blev sendt cc til D (fra R) og A (fra BH). Af besvarelsen fremgår: »Køl 750 kg, Frost 720 kg, Tør 750 kg«. Endelig sendte D (fra R) senere samme dag som svar på F’s (fra R) tidligere mail om vægten på den tungeste palle til brug for belastning af gulv en mail, hvor G (fra BH) og A (fra BH) var cc, og hvoraf fremgår, at F (fra R) skulle regne med 1.000 kg pr. palleplads (3 fag), »det er ofte reol standard«.
Der blev den 27. april 2016 afholdt et projektmøde, hvori bl.a. deltog A (fra BH) og G (fra BH) samt D (fra R). Af mødereferatet fremgår, at der var modtaget oplysninger om reolbelastning gulv fra R. Det fremgår endvidere af et mødereferat vedrørende et møde den 30. maj 2016, hvori bl.a. deltog D (fra R), at »Max trucklast« var sat til bl.a. en pallevægt på 10 kN.
Endelig fremgår af nogle mails fra den 15. juni 2016, at D (fra R) og A (fra BH) havde nogle drøftelser om reolindretningen.
Der er enighed om, at udbudsmaterialet herefter blev udarbejdet, og at det heraf fremgår, at der skulle regnes med en maksimal pallevægt på 750 kg, og at udbudsmaterialet i november/december 2016 blev godkendt af BH, hvorefter det blev udsendt i januar 2017.
Umiddelbart efter indflytningen i lageret i august 2017 konstaterede BH en vis nedbøjning af de enkelte hylder, som dog viste sig at ligge inden for tolerancen, men BH blev samtidig opmærksom på, at lageret ikke var projekteret til at tage en pallevægt på højst 1.000 kg på hylderne, hvilket af BH blev anset for en fejl. BH fik herefter foretaget en ombygning af reolsystemet, således at dette på niveau 1 og 2 på enhver plads kan bære en palle med en vægt på op til 1.000 kg, men fik ikke foretaget ombygning af niveau 3, hvilken del der alene er indhentet tilbud på.
A (fra BH) har forklaret bl.a., at han aldrig har drøftet reolernes bæreevne med D (fra R), og at han ikke vidste, hvad det indebar, eller hvilken strategi der i den forbindelse blev valgt, men at han havde en forventning om, at pallerne, hvoraf nogle allerede før flytningen til det nye lager vejede maksimalt 1.000 kg, kunne stilles på ethvert sted i reolsystemet. BH brugte ikke forud for etableringen af det nye lager vægten på pallerne som en del af styringen af logistikken. Han har gennemgået projektet og udbudsmaterialet flere gange med D (fra R), men han er helt sikker på, at de ikke har talt om pallevægten, og han hæftede sig ikke ved, om pallevægten var højst 750 kg eller højst 1.000 kg. Han deltog i møder med alle de bydende, men husker ikke, at man her drøftede pallevægten. Han har efterfølgende fundet ud af, at reolerne på det gamle lager i … havde en bærevene på 1.000 kg pr. palle.
D (fra R) har forklaret bl.a., at G (fra BH) af BH var udpeget til projektet som det driftsmæssige mellemled, og at A (fra BH) trådte mere ind i billedet, da specifikationsfasen var overstået. Han efterspurgte stamdata, herunder pallevægt, hos G (fra BH), da det viste sig, at BH’s stamdata ikke var brugbare i den henseende. Der blev spurgt dels om vægt af hensyn til en brandgodkendelse og dels af hensyn til opbygningen af reolerne. Han besigtigede også de tre lagre, som skulle samles i det nye lager. Under disse besøg foreholdt han personalet G’s (fra BH) oplysninger om pallevægt i mailen af 20. april 2016 og fik at vide, at dette var tilstrækkeligt. Han stødte heller ikke ved besigtigelserne på paller med en vægt over 750 kg, ligesom ingen af reolerne på de tre lagre havde en bæreevne pr. palle på 1.000 kg. Han fik ikke at vide, at BH da modtog paller med en vægt på op til 1.000 kg. Da han skrev sin mail af 20. april 2016, havde han ikke set G’s (fra BH) mail fra tidligere samme dag om vægt pr. palle. Ved mødet den 27. april 2016 drøftede han i en pause vægtspørgsmålet med både C (fra BH) og G (fra BH), og de blev enige om, at de kunne gå ud fra en maksimalvægt pr. palle på 750 kg. Under et møde med bl.a. A (fra BH) den 21. juni 2016 gennemgik de udbudsmaterialet, herunder vægten pr. palle, som der ikke var kommentarer til. Også under møderne med de bydende om de afgivne bud blev vægten pr. palle gennemgået, uden at dette gav anledning til bemærkninger. Vægten pr. palle på dagligvaremarkedet kan svinge meget, men er ofte 6-800 kg, mens en vægt på 1.000 kg er mere usædvanligt. Reoler med en bærevene på 750 kg pr. palle er en standard, og reoler med en bæreevne på 1.000 kg er en anden standard. Han har aldrig under projekteringen set BH’s logistikguide.
Ansvarsvurderingen
Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 9 oplyst, at det er almindeligt for en konsulent, der rådgiver om bl.a. reolsystemer at undersøge de logistikmæssige krav, og at det, hvis der findes en logistikguide, vil være naturligt at tage udgangspunkt i denne.
Det må efter de afgivne forklaringer lægges til grund, at R som rådgiver ikke har efterspurgt en sådan guide.
Det må i overensstemmelse med D’s (fra R) forklaring, der i det væsentlige støttes af F’s (fra R) forklaring, lægges til grund, at projekteringen af reolsystemet til BH’s nye lager med hensyn til vægt pr. palle tog udgangspunkt i de oplysninger, som R modtog pr. mail fra G (fra BH), og at R ikke fik oplysninger om eller så paller med en vægt på op mod 1.000 kg, heller ikke i forbindelse med besigtigelsen af de tre gamle lagre.
Endvidere må det efter D’s (fra R) forklaring lægges til grund, at det med G (fra BH), der ikke har afgivet forklaring under sagen, i forbindelse med mødet den 27. april 2016 blev aftalt, at projekteringen af lageret kunne tage udgangspunkt i de vægtangivelser, som fremgår af G’s (fra BH) mail af 20. april 2016. Derimod er det ikke mod C’s (fra BH) benægtelse godtgjort, at denne også accepterede dette.
Det kan endelig efter forklaringen fra D (fra R) lægges til grund, at udbudsmaterialet blev godkendt af A (fra BH), men det kan ikke mod hans benægtelses anses for godtgjort, at vægtspørgsmålet blev nærmere drøftet i denne forbindelse eller i forbindelse med møderne med de enkelte bydende.
Det er ikke alene ved A’s (fra BH) forklaring godtgjort, at reolsystemet i det gamle lager i … havde en bæreevne på 1.000 kg, eller at R skulle være bekendt hermed, ligesom det ikke er godtgjort, at en bæreevne på 1.000 kg pr. palle skulle være en entydig standard.
Derimod må det efter D’s (fra R) mail af 20. april 2016 og hans forklaring lægges til grund, at der var i hvert fald to standarder, hvor en standard var en bæreevne på 750 kg pr palle, og en anden standard var en bæreevne på 1.000 kg, der ofte blev brugt.
Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 3 anført, at det er normal praksis, når der rådgives om indretning af lagre, at der også indgår rådgivning om vægtbegrænsninger i form af maksimal last og fordeling af lasten.
Under disse omstændigheder, og hvor R ikke efterspurgte en logistikguide, men medvirkede til, at bygningen, der skulle opføres til det nye lager, havde en bæreevne for gulvet pr. palle på 1.000 kg og blev brandgodkendt til paller med en maksimal vægt på 1.000 kg, finder voldgiftsretten, at R har begået fejl ved ikke at rådgive om muligheden for at opbygge et reolsystem, der havde en bæreevne pr. palle på 1.000 kg, når også henses til, at det var aftalt, at der skulle være en fremtidsperspektivering, ligesom der ikke foreligger oplysninger om, at R har foretaget en flowanalyse, eller hvad en sådan i givet fald viste. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke er forklaret om, at R i projekterings- og udbudsfasen skulle have rådgivet om muligheden for på udvalgte lokationer, herunder gulvlokationer, at placere paller med en vægt på op til 1.000 kg.
Det kan ikke i denne forbindelse tillægges betydning, at BH har godkendt udbudsmaterialet, idet denne godkendelse skete på grundlag af R’s mangelfulde rådgivning, hvilken må anses for ansvarspådragende.
Heroverfor står imidlertid, at BH, som ovenfor beskrevet, ved mailen af den 20. april 2016 og den efterfølgende dialog om de vægtangiverser, som fremgår af mailen, har udvist egen skyld, hvilken der må tages hensyn til ved erstatningsudmålingen.
Erstatningsudmålingen
Voldgiftsretten finder, at BH som følge af R’s mangelfulde rådgivning har lidt et erstatningsberettiget tab. Voldgiftsretten lægger herved vægt på, at BH umiddelbart efter indflytningen valgte at ombygge reolsystemet, således at dette også på niveau 1 og 2 på enhver plads kan bære paller med en vægt på op til 1.000 kg., og at det derfor må lægges til grund, at BH med den rette rådgivning, ville have valgt et reolsystem, der i det væsentlige havde denne kapacitet. Derimod har BH nu mere end tre år efter indflytningen ikke valgt få udført fase 2, der vil indebære, at der også på niveau 3 kan placeres paller med en vægt på op til 1.000 kg på en hver plads. Udgiften til fase 2, der vil indebære, at de lodrette jernstolper skal udskiftes, hvilket vil indebære, at også de allerede udskiftede vandrette jerndragere skal nedtages, kan derfor ikke anses for et erstatningsberettiget tab.
Heroverfor står, at BH, som anført ovenfor, har udvist egen skyld, og at det fradrag på 465.000 kr., som skønsmanden har beregnet, skal reduceres, da det både angår fase 1 og 2, ligesom BH ikke har godtgjort, at det var nødvendigt, at paller på 1.000 kg kan placeres på alle pladser i niveau 1 og 2.
Efter en samlet vurdering finder voldgiftsretten herefter, at erstatningen som R skal betale til BH skønsmæssigt kan fastsættes til 800.000 kr. ekskl. moms, hvilket beløb skal forrentes med procesrente fra klageskriftets indlevering den 22. juni 2018, idet der ikke uden samtidigt påkrav herom ses grundlag for, at R skal betale renter fra det forfaldstidspunkt, der er angivet i fakturaerne udstedt til BH.
Sagsomkostninger
Efter sagens forløb og udfald, herunder de nedlagte påstande, skal BH betale delvise sagsomkostninger til R til dækning af udgifterne til advokatbistand med 80.000 kr. ekskl. moms, mens R skal refundere BH 60.000 kr. inkl. moms af de omkostninger til syn og skøn, som BH har udlagt med i alt 91.000 kr., herunder til skønsmandens fremmøde ved den mundtlige forhandling. R skal endelig afholde de udgifter til syn og skøn, som de foreløbig har betalt. I øvrigt forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
Indklagede, R, skal til klageren, BH, betale 800.000 kr. med procesrente fra den 22. juni 2018.
I sagsomkostninger skal klageren til indklagede betale 80.000 kr., mens indklagede skal refundere klageren 60.000 kr. vedrørende udgifter til syn og skøn.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren med 2/3 og af indklagede med 1/3 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.