UGD 2022.38.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo marts 2022 og omhandler en tvist mellem en totalentreprenør og en leverandør vedrørende varsling af dagbod.
Totalentreprenør (TE) indgik i marts 2017 en entrepriseaftale med bygherre (BH) om opførelse af 62 boliger, som skulle afleveres den 31. juli 2018. Der blev efterfølgende indgået en leveranceaftale mellem TE og leverandør (L), der skulle levere dæk- tag og facadeelementer til byggeriet. Entreprisen blev forsinket med 103 dage, hvilket medførte at TE blev mødt med et dagbodskrav på 5 mio. kr. fra bygherren. TE mente, at L var delvis ansvarlig for forsinkelsen, da L’s ydelser var forbundet med mangler, som skulle udbedres. TE fremsendte derfor den 13. marts et erstatningskrav på knap 3 mio. kr. til L vedr. dette forsinkelseskrav i form af bygherrens dagbøder.
TE nedlagde derfor påstand om, at L skulle betale de knap 3 mio. kr. med tillæg af procesrente. L nedlagde påstand om frifindelse.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten bemærkede indledningsvist, at det følger af dansk ret, at man skal afgive en klar og tydelig reklamation ”uden ugrundet ophold”, hvis man vil påberåbe sig forsinkelse. Dette betyder, at TE skal reklamere inden for rimelig tid, hvis TE vil gøre forsinkelse gældende overfor L.
I denne forbindelse bemærkede Voldgiftsretten, at TE flere gange har haft mulighed for at henvende sig til L vedr. forsinkelseskravet efter forsinkelsen var opstået. Først den 13. marts 2019 gør TE forsinkelsen gældende overfor L, hvilket er knap 3 måneder efter, forsinkelsen er opstået. Voldgiftsretten fandt derfor, at kravet ikke var fremsat ”uden ugrundet ophold”. Resultatet heraf blev, at det potentielle erstatningskrav bortfaldt.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
- Kendelsen illustrerer, at man som totalentreprenør er underlagt samme reklamationskrav som bygherren. Dette betyder, at totalentreprenøren også skal varsle dagbøder uden ”ugrundet ophold” overfor leverandøren.
- En enkel huskeregel er, at forsinkelsen gerne skal påberåbes inden to uger efter, forsinkelsen er opstået.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2022.547 / Sag nr. C-15639
#ugensdom #entrepriseret #reklamation
-0O0-
Totalentreprenør TE (adv. Eivind Einersen) mod Elementleverandør L (adv. Kristian Skovsgaard)
1. Indledning
Mellem totalentreprenør TE A/S, herefter TE, og elementleverandør L A/S, herefter L, er der opstået en tvist om forsinkelse samt mangler ved præfabrikerede tag- og facadeelementer i træ og de hermed forbundne afhjælpningsomkostninger i forbindelse med opførelse af 62 taglejligheder samt portboliger i eksisterende bygninger i ….
Parternes leveranceaftale indeholder ikke en generel henvisning til AB 92, men det fremgår af aftalen, at tvister afgøres, jf. AB 92 § 47, for voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af kontraktchef Henrik Ingeman Nielsen, akademiingeniør Flemming Koch og fhv. landsdommer Ulla Langholz, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
TE har nedlagt endelig påstand om, at L skal betale 3.705.320 kr. til TE med tillæg af procesrente fra 13. marts 2019, subsidiært fra sagens anlæg.
Subsidiært har TE nedlagt påstand om betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb.
Over for L’s selvstændige betalingspåstand har TE påstået frifindelse.
L har nedlagt påstand om frifindelse.
L har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at TE skal til L betale 1.120.855 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente af 850.175 kr. fra 31. juli 2018, af 4.250 kr. fra 22. september 2018, af 437,50 kr. fra 21. august 2018, af 14.023,75 kr. fra 21. august 2018, af 79.718,75 kr. fra 21. juni 2018, af 133.812,50 kr. fra 21. juni 2018, af 30.750 kr. fra 21. maj 2021, og af 7.687,50 kr. fra 14 dage efter denne kendelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 2. og 3. marts 2022 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
Der blev under hovedforhandlingen afgivet partsforklaring af TE-V1 og L-V1 samt vidneforklaring af TE-V2, TE-V3 og TE-V4 (alle fra TE) og af L-V2 og L-V3 (begge fra L).
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
TE indgik den 28. marts 2017 en totalentrepriseaftale om etablering af 62 boliger samt portboliger i eksisterende bebyggelse i …. Ifølge aftalen skulle byggeriet påbegyndes den 1. april 2017 og afleveres den 31. juli 2018. Der var aftalt en dagbod på 1,5 0/00 af entreprisesummen på 76.280.097 kr. ekskl. moms svarende til 114.420 kr. pr. arbejdsdag, dog med et maksimum på 5.000.000 kr.
Den 14. juli 2017 fremsendte L ordrebekræftelse på levering af dæk-, tag- og facadeelementer til byggeriet, og den 27. september 2017 blev der indgået en leveranceaftale mellem parterne, ifølge hvilken leverancesummen androg 10.900.000 kr. med leveringsopstart i uge 42 i 2017, mens leveringsslut var angivet til uge 7 i 2018.
Byggeriet blev imidlertid forsinket og først påbegyndt i slutningen af 2017 og afsluttet den 21. december 2018. Forsinkelsen skyldtes bl.a., at der blev konstateret en skævhed og fejl mellem projektet og bygning 1’s faktiske geometri. L sendte slutfaktura den 9. juli 2018.
Den 12. september 2018 sendte TE en økonomioversigt over parternes mellemværende. I oversigten var angivet, at TE havde afholdt omkostninger for og pga. L foreløbigt opgjort til 1 mio. kr., hvorfor man tilbageholdt 998.054 kr. I en oversigt af 8. oktober 2018 blev kravet opgjort til 1.603.307,23 kr.
Den 13. marts 2019 fremsendte TE’s advokat et brev til L, hvori TE angav at have 5.039.559 kr. til gode, idet der blev krævet 2.256.954 kr. til dækning af mangler og 2.993.144 kr., der angaves at vedrøre forsinkelseskrav i form af bygherres dagbodskrav samt dækningsbidrag af beløbene. L bestred kravet.
Under denne sag har TE endeligt opgjort sit erstatningskrav således:
| Fysisk arbejde udført af underentreprenører | 1.084.514,20 kr. |
| Tidsrelateret krav | 3.189.780,00 kr. |
| I alt | 4.274.294,20 kr. |
| Inklusive DB og mistet avance | 4.915.438,33 kr. |
| Fradrag brandgips | – 90.375,00 kr. |
| L’s tilgodehavende ekstraarbejder | – 232.243,00 kr. |
| L’s tilgodehavende iht. kontrakt | – 887.500,00 kr. |
| TE’s samlede krav | 3.705.320,33 kr. |
L’s selvstændige påstand på 1.120.855 kr. vedrører udover de anførte ekstra- og kontraktskrav også et tillæg på 38.437,50 kr. for tilretning af projekt mv. I L’s påstand er endvidere fradraget 37.325 kr. for anerkendte modkrav, ligesom der er fradraget 90.375 kr. vedrørende brandgips.
4. Forklaringer
Der blev afgivet partsforklaring af TE-V1 og L-V1 samt vidneforklaring af TE-V2, TE-V3 og TE-V4 (alle fra TE) og af L-V2 og L-V3 (begge fra L).
5. Procedure
Parterne har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
TE’s krav.
TE har krævet erstatning for 1.084.514,20 kr., der vedrører en række afholdte udgifter som L efter TE’s opfattelse er ansvarlig for, samt for tidsrelaterede krav på 3.220.800 kr., herunder dagbøder, som ifølge TE ligeledes kan tilregnes L.
Mangler ved tagelement T2F – 75.350 kr.
Kravet vedrører en manglende udsparing af et hjørne på de 62 tagelementer. L har anerkendt ansvaret for manglen, men har bestridt kravets størrelse, idet man finder, at en rimelig udbedringspris er 20.000 kr., som anerkendes.
Det fremgår af bevisførelsen, at manglen ville være gennemgående, og at parterne blev enige om, at elementmontøren skulle fremkomme med en pris på udbedringen. TE indgik derefter en aftale med elementmontøren om, at denne kunne beregne sig 2 timer pr. element.
Voldgiftsretten bemærker, at L har anerkendt ansvaret og således skal betale udbedringsudgiften. Uanset at TE ikke forelagde udbedringsaftalen for L, påhviler bevisbyrden for, at kravet er urimeligt, L, jf. princippet i købelovens § 5. Da L ikke har bevist, at kravet er urimeligt, tages det til følge.
Mangler ved dækelement D3 – 56.700 kr.
Kravet vedrører udgifter til udsparing i dækelementerne til brug for kloakrør i badekabiner. L bestrider, at der var aftalt, at L skulle foretage udsparingerne.
Der foreligger en mailkorrespondance mellem ingeniørrådgiveren og L, hvoraf fremgår, at L-V1 den 8. juni 2017 foreslog, at L lavede en udskæring til brug for kloakrør, der kom ud af siden på badekabinerne. Dette var dog under nærmere angivne forudsætninger, og såvel rådgiverens som TE’s kommentarer hertil efterlystes i mailen. Der foreligger en tegning fra L, hvori løsningen er indtegnet. Der er ikke fremlagt svar på mailen og udsparingen er ikke omtalt i ordrebekræftelsen. Der ses heller ikke at være reklameret over de manglende udsparinger i forbindelse med leverancen, men først efter aflevering. Voldgiftsretten finder på den baggrund ikke, at TE har bevist, at der var indgået en aftale om levering af udsparingerne. Kravet tages derfor ikke til følge.
Vandskadede elementer – 160.579 kr.
Kravet vedrører udgifter til udskiftning af gipsbeklædning og krydsfiner på elementer, som havde været udsat for vandskade under transport. Der foreligger 7 e-mails, hvori der reklameres over vandskader. Endvidere foreligger der en fugtundersøgelse, der er foretaget af firmaet … den 8. december 2017. Det fremgår af undersøgelsen, at baggrunden for denne ifølge TE-V1 var, at der under opførelsen af lejligheder på 4. sal var trængt vand ind i bygningskonstruktionerne i varierende omfang. Resultatet af undersøgelsen var, at der kunne konstateres opfugtning nederst i gipspladebeklædningen i lette vægge samt enkelte steder på gipsvæggene fra gulv mod loft. Endvidere blev der konstateret partielt registreret opfugtning i dækelementet mod 3. sal samt i enkelte lofter. Herudover blev der generelt registreret opfugtninger i porebeton i bagmur i gavlvæg samt i badeværelseskerner. Undersøgelsen vedrørte i alt 4 lejligheder. Undersøgerne anbefalede, at der skete udskiftning i 0,5 m højde på nærmere angivne områder, ligesom enkelte vægge skulle demonteres og herudover skulle der foretages udtørring. Det fremgår af en aftaleseddel, at der blev noteret 51 timer til fjernelse af gips i de 4 lejligheder. For de senere fremkomster af vandskader fremgår det af … aftalesedler, at elementmontøren også udførte udskiftningerne.
Det fremgår af en mail fra L-V2 og af dennes forklaring for voldgiftsretten, at der blev holdt et møde den 15. februar 2018 vedrørende fugtproblemerne, hvor L, uanset at en del af vandskaderne skyldtes montøren og vejrliget, anerkendte ansvaret for de konstaterede fugtskader i forbindelse med transporten, og at man leverede gipsplader til brug for udskiftningen.
Voldgiftsretten finder på baggrund af … undersøgelse, at der har været vandskader i de 4 undersøgte lejligheder, og at dette som anerkendt af L skyldes transporten, men også forhold under monteringen, da der er konstateret fugt i porebetonvægge og badeværelseskerner, som ikke er leveret af L. For leveringerne efter december 2017 foreligger som bevis for fugtskader alene enkelte billeder, men ingen nøjere registrering af hvilke skader, der er opstået under transporten, og hvilke skader der skyldes vejrlig og utilstrækkelig overdækning på byggepladsen. Som dokumentation for udgiften er alene henvist til de af montøren udfærdigede opgørelser over ekstraarbejde. Voldgiftsretten finder ikke, at der hermed er ført det fornødne bevis for omfanget af de skader, som med rette kan henføres til L, og kravet nedsættes derfor skønsmæssigt til 80.000 kr.
Eldåser – 85.826 kr.
Det fremgik af parternes aftale, at L skulle levere tomrør. Der er enighed om, at det på et tidspunkt blev aftalt, at L også skulle levere eldåser, hvilket skete. Erstatningskravet skyldes, at nogle dåser var forkert placeret i elementerne og at der var boret i dåserne, hvorved de blev ulovlige. Da L afviste reklamationen, lod TE forholdene udbedre for den angivne pris.
L har bestridt kravet under henvisning til, at dåserne er placeret i henhold til tegningerne, og TE har efterfølgende udskiftet til anden type dåse. Dåserne er endvidere opsat, uden at der er krævet særskilt betaling herfor.
Voldgiftsretten finder, at dåserne er mangelfulde, da der er boret i dem for at placere tomrøret, hvilket er ulovligt. Det kan ikke tillægges betydning, at der ikke er krævet særskilt betaling for dåserne. Kravet tages derfor til følge.
Forkert montage af døre og vinduer samt skilleelement L15 – 180.900 kr.
Det fremgår af parternes aftale, at facadeelementer skulle leveres isat de af TE leverede vindues- og dørelementer. I ordrebekræftelserne er i øvrigt anført:
»Dør- og vinduesrammer (i samlede enheder) forudsættes udført med justerbare hængsler, da der kan være behov for justering af disse efter indbygning af facadeelementer (justering er ekskl.) Montagen sker med synlig skruemontage. Det er forudsat, at der ikke skal udføres arbejde på vinduerne, herunder montage af eksempelvis notlister m.v.…
Ved facadeelementer uden gennemgående bundrem, skal alle facadepartier (med gennemgående rammer) opklodses samt færdigmonteres til underlag, løbende i forbindelse med elementmontagen.«
I en mail af 24. april 2018 meddelte …, TE, at der var problemer med døre og vinduer, som ikke kunne åbne eller skrabede på bundstykker, hvorfor man havde tilkaldt vinduesproducenten … for at gennemgå forholdene og få fastlagt, om årsagen til problemerne skyldtes L eller monteringen på pladsen.
… sendte den 9. maj 2018 … rapport af samme dag til L og spurgte, hvilke forslag man havde til sagen.
I mail af 4. juli 2018 gjorde TE-V3 opmærksom på, at terrassedørene gik stramt, og at L havde begået en fejl ved isætningen af dørene, jf. … monteringsvejledning. L udbedrede dørene i august 2018.
TE har til støtte for kravet fremlagt tre fakturaer fra … på i alt 70.150 kr. ekskl. moms, der vedrører smøring og justeringer samt gennemgang af altandøre og justering af 3 døre. Endvidere er der henvist til aftalesedler fra ….
I TE’s krav indgår endvidere et krav vedrørende 2 skillevægselementer, som manglede udsparing. Kravet udgør 8.750 kr. ekskl. moms
Voldgiftsretten finder ikke, at TE har godtgjort, at de udgifter, der er afholdt til … i henhold til fakturaer, som vedrører justeringer m.v. udført i december 2018 samt januar og maj 2019, vedrører forhold, som L er ansvarlig for. Med hensyn til det af elementmontøren udførte arbejde, er voldgiftsretten enig i, at det fremgik af parternes aftale, at også elementerne til porthusene, skulle leveres med isatte døre og vinduer. Efter bevisførelsen lægges til grund, at dette ikke er sket. Det er dog voldgiftsrettens opfattelse, at der i TE’s opgørelse af udgifterne til elementmontøren også indgår forhold, som TE under alle omstændigheder skulle have afholdt. Kravet fastsættes herefter skønsmæssigt til 30. 000 kr.
Med hensyn til skillevægselement L15 fremgår det af L’s mail af 7. december 2017, at man anerkendte ansvaret, hvorfor kravet tages til følge.
Uens dækelementer 203.400 kr.
… sendte den 24. april 2018 en mail til L, hvori han anførte, at der var problemer med dækelementerne, som krummede op til 20 mm på midten. Det var derfor ikke muligt at udlægge et svømmende gulv umiddelbart ovenpå. TE indgik i august 2018 en aftale med et gulvfirma om at spartle samtlige lejligheder for en sum af 3.500 kr. pr. lejlighed eller i alt 203.000 kr., idet underlaget ikke opfyldte gulvlægningsbranchens sædvanlige tolerancekrav på +/- 2 mm på 2 meter retskinne. Der er fremlagt fotos til illustration af problemet. I kravet indgår endvidere 400. kr. til … samt en fejl ved en for højt monteret vederlagsplanke. TE har opgjort udgiften til udbedring af denne til 3.850 kr. ekskl. moms.
L har bestridt kravene og anført, at der ikke er aftalt et udfaldskrav svarende til gulvfirmaets. Den anførte krumning skyldes efter al sandsynlighed, at gulvet har været udsat for vand eller skævheder i bygningen. Kravet vedrørende vederlagsplanken anerkendes.
Voldgiftsretten bemærker, at der ikke ses at være aftalt et udfaldskrav svarende til det af gulvfirmaet forlangte. Den foretagne bevisførelse giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse L for ansvarlig for forholdene. Voldgiftsretten tager derfor alene det anerkendte krav på 3.850 kr. til følge.
…samlinger – 97.759 kr.
TE reklamerede den 13. juni 2018 over revner i … plader. L anerkendte den 18. juni 2018 problemerne og oplyste, at løsningen var at tape revnerne og tilbød at levere tapen. Den 4. juli 2018 opgjorde TE udgiften til revnerne til 15.852 kr. ekskl. moms og mod at L leverede tapen. L accepterede kravet dagen efter.
TE har anført, at parternes aftale ikke omfattede senere konstaterede mangler ved cembritpladerne. TE lod efterfølgende firmaet … gennemgå facerne. Selskabet konstaterede, at der manglede tapesamlinger og montering af lister på facade, for hvilket selskabet sendte en faktura den 12. december 2018 på 59.480 kr. inkl. moms.
L har bestridt, at der er grundlag for at tilkende TE yderligere udover det allerede anerkendte.
Voldgiftsretten finder ikke, at TE har godtgjort, at der foreligger yderligere mangler, som L hæfter for, hvorfor retten alene tager 15.852 kr. til følge.
Gipsloft ikke monteret – 224.000 kr.
Kravet vedrører TE’s ekstra udgifter til gipsloft i portboligerne. Det fremgår af parternes aftale vedrørende portboligerne, at elementerne skulle leveres med gipslofter.
Det er ubestridt, at der ikke er leveret gipslofter til portboligerne, og at L i den anledning den 20. april 2018 fremsendte et tillæg til parternes aftale indeholdende et fradrag på 72.300 kr. ekskl. moms med angivelse af, at brandgips på dækelementer i 2 porte udgik.
L-V1 og L-V3 har samstemmende forklaret, at det viste sig uhensigtsmæssigt at montere gips på lofterne fra fabrikken pga. mange rør og stålelementer, som ville give TE meget efterarbejde, hvorfor TE fik et fradrag svarende til prisen for premonteret gips. Der er fremlagt en tegning til illustration af efterarbejdet, såfremt elementerne var blevet leveret med premonteret gips.
TE har bestridt, at der er indgået en fradragsaftale og har henvist til, at det har kostet selskabet 224.000 kr. at opsætte gipslofterne. Det bestrides ikke, at TE ville have haft ekstra arbejde til udfyldning mellem gipspladerne, hvis de var blevet leveret premonteret på elementerne.
Det fremgår af sagen, at … i august 2018 rejste spørgsmål om den manglende gips, og at L-V3 henviste til sit tillæg A af 19. april 2018 og anførte, at ydelsen var udgået af leverancen.
Voldgiftsretten bemærker, at det er TE’s bevisbyrde, at udgiften til opsætning af gipslofter overstiger udgiften til udfyldning mellem gipsplader, når henses til det meddelte fradrag. Der er ikke afholdt syn og skøn til belysning heraf. Voldgiftsretten finder, at efterarbejdet som følge af rør og stål må anses for betydeligt og finder det ikke muligt at skønne over udgiften hertil. Det kan således ikke fastslås, om TE reelt har lidt et tab. Kravet tages derfor ikke til følge.
Tidsrelateret krav 3.220.800 kr.
Kravet vedrører dels erstatning for 22 dages dagbøder med 2.517.240 kr. dels udgifter til forlænget byggeplads og byggeledelse m.v. for 672.540 kr.
TE har begrundet kravet med, at selskabet er blevet mødt med et dagbodskrav på 5 mio. kr. af bygherren som følge af, at byggeriet var 103 dage forsinket. Heraf blev de 93 dage henregnet til TE’s forhold, og det er TE’s opfattelse, at L, uagtet elementerne er leveret rettidigt, som følge af de mangler, der har været ved L’s ydelser, er delvist ansvarlig for forsinkelserne, idet udbedringen af manglerne har medført forsinkelse af byggeriet. Kravet bygger på en vurdering af udgifterne foretaget af TE-V4 i efteråret 2018.
L har bestridt kravet og anført, at et eventuelt krav er fortabt som følge af manglende rettidig reklamation. Subsidiært er gjort gældende, at der hverken foreligger årsagssammenhæng eller adækvans med hensyn til tabet. TE’s forsinkelse skyldes først og fremmest, at landinspektøren begik en fejl, som bevirkede, at man var nødt til at omprioritere, hvilket ifølge TE-V1’s forklaring tog ca. 3 måneder og også gjorde monteringen vanskeligere pga. små tolerancer. Endvidere havde TE afsat for lidt tid til elementmontagen, hvilket også er bekræftet af TE-V3, der har forklaret, at man havde regnet med at montere 2 lejligheder pr. dag, men i en del af byggeriet kunne man kun nå 1 lejlighed pr. dag.
Voldgiftsretten bemærker, at det følger af dansk ret, at man, såfremt man vil påberåbe sig forsinkelse skal afgive en klar og utvetydig reklamation uden ugrundet ophold efter at forsinkelsen er opstået.
TE har på intet tidspunkt klart og utvetydigt gjort opmærksom på, at de opståede mangler, som der var enighed om at lade elementmontøren udbedre, havde indflydelse på tidsplanen. Det fremgår af TE-V1’s forklaring, at bygherren i forbindelse med, at TE ikke kunne aflevere til tiden den 31. juli 2018, reklamerede og meddelte, at der ville blive krævet dagbøder, uden at dette førte til, at et erstatningskrav for forsinkelse blev fremsat over for L. Endvidere fremgår det af en økonomisk oversigt fremlagt af TE og dateret den 13. september 2018, at TE havde modtaget L’s slutopgørelse og i den forbindelse gjorde et modkrav på 1.000.000 kr. gældende i anledning af de mangler, som man havde afholdt udbedringsudgifter for. Heller ikke i den forbindelse blev der gjort forsinkelse gældende. Først den 13. marts 2019 fremsendte TE’s advokat en skrivelse, hvorefter der blev gjort forsinkelse gældende. Voldgiftsretten finder, at kravet ikke er fremsat uden ugrundet ophold, og at kravet er derfor bortfaldet. Voldgiftsretten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt erstatningsbetingelserne i øvrigt er opfyldt.
Sammenfattende kan TE’s krav herefter opgøres således:
75.350 kr. + 80.000 kr. + 85.826 kr. + 38.750 kr. + 3.850 kr. + 15.852 kr. = 299.628 kr.
L’s krav
L har opgjort sit krav på restkontraktsum og tillægsydelser til i alt 1.158.180 kr. TE har anerkendt kravet bortset fra 38.437,50 kr., som TE har anført, er forældet. Subsidiært er kravet bortfaldet, jf. AB 92, § 22, stk. 7, idet det først er fremsat med duplikken den 21. maj 2021 og således længe efter slutopgørelsen.
L har anført, at AB 92, § 22, stk. 7, ikke er vedtaget mellem parterne, og såfremt kravet anses for forældet, er der tale om en konneks fordring, som vil kunne bringes i modregning, dersom L måtte blive TE noget krav skyldigt.
Voldgiftsretten bemærker, at kravet, der vedrører en opgørelse af 7. februar 2018 over L’s ekstratid i forbindelse med omprojekteringen, blev sendt til TE med oplysning om, at det ville blive medtaget på slutfakturaen, hvilket ikke skete. Voldgiftsretten er enig i, at kravet er forældet, jf. forældelseslovens § 3, hvorefter forældelsesfristen er 3 år fra det tidspunkt, hvor kravet kunne være gjort gældende. Uanset forældelsen er der imidlertid tale om en fordring, som udspringer af samme retsforhold og kravet vil derfor kunne bringes i modregning overfor TE’s krav, jf. forældelseslovens § 24.
Herefter tages L’s krav i det hele til følge.
Sammenfatning
Der tilkommer herefter L 1.158.180 kr. – 299.628 kr. = 858.552 kr.
Rentepåstanden er korrigeret i overensstemmelse hermed.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
I sagsomkostninger skal TE til L betale 200.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.