I denne Ugens Dom med Advokat Simon Heising: Byggebranchen har oplevet markante stigninger i materialepriser, hvilket har skabt hede konflikter om, hvem der skal bære de ekstra omkostninger.
En nylig afgørelse fra voldgiftsretten præciserer nu, hvem der bærer regningen ved betydelige prisstigninger på bitumen og naturgas. Læs med for at forstå voldgiftsrettens syn på betingelsen om, at materialet skal være “i færdig form” og hvordan prisstigninger på asfalt beregnes, når mange forskellige faktorer spiller ind.
Godtgørelse for prisstigninger på materialer
Entreprenører kan under visse omstændigheder få kompensation for stigende materialepriser i henhold til AB 18-reglerne. En central forudsætning er, at det materiale, der er steget i pris, skal være “i færdig form eller anvendes på sædvanlig måde i arbejdet” (jf. AB § 35, stk. 2).
Denne regel har skabt usikkerhed, især for entreprenører, der selv fremstiller deres materialer. Det er derfor vigtigt at afklare, om entreprenører kan få godtgørelse for prisstigninger på de råmaterialer, de køber til produktionen (her bitumen og naturgas), eller om godtgørelsen kun gælder for prisstigninger på det færdige materiale (her asfalt).
Sagens forløb
I foråret 2021 indgik entreprenør og bygherre en kontrakt om en rammeaftale for bl.a. asfaltbelægninger. Parterne vedtog at følge reglerne i AB 18 § 35.
Entreprenøren, som også stod for produktionen af asfalten, brugte bitumen og naturgas i fremstillingen. Pludselig blev priserne på disse materialer ekstremt høje, med en stigning på henholdsvis 80% og 400%.
Da priserne skød i vejret, gjorde entreprenøren bygherren opmærksom på de dramatiske stigninger.
Dette førte til en konflikt om, hvorvidt entreprenøren havde ret til godtgørelse for de ekstraordinære prisstigninger ifølge AB 18 § 35, stk. 2.
Bygherren hævdede, at godtgørelsen kun kunne gives, hvis prisstigningerne vedrørte asfalt som helhed, ikke bare de enkelte råvarer som bitumen og naturgas, som entreprenøren havde brugt i sin produktion.
Entreprenøren argumenterede derimod, at prisstigningerne på bitumen og naturgas var betydelige nok til at kvalificere til godtgørelse, samt at der ikke findes officielle prislister for asfalt.
Da parterne ikke kunne nå til enighed, blev voldgiftsnævnet indkaldt til at afgøre sagen ved hurtig afgørelse.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten gennemgik AB 18 § 35, stk. 2, og vurderede, at forståelsen af begrebet “færdig form” var afgørende for vurderingen.
Voldgiftsretten henviste til AB 18-betænkningen og det tidligere anvendte pris- og tidscirkulære med vejledning. De præciserede, at godtgørelse kun kan opnås, hvis prisstigninger afspejles i prisen på de materialer, der anvendes i byggeriet i deres endelige form, ikke blot på de komponenter, de er sammensat af. Kort sagt, prisstigningen skal relateres til det færdige asfaltprodukt og kan ikke kun baseres på prisstigningerne på råmaterialer som bitumen og naturgas.
Voldgiftsretten fandt herefter, at entreprenøren ikke havde bevist, at der i 2021 også var ekstraordinære og generelle prisstigninger på asfalt. Derfor kunne det et krav om godtgørelse i henhold til AB 18 § 35, stk. 2-5 ikke bevises. Retten lagde vægt på følgende afgørende faktorer:
- Entreprenøren havde kun fremlagt dokumentation for indkøbspriserne på bitumen og naturgas, men ikke for de øvrige komponenter, der blev anvendt i asfaltproduktionen.
- Der var heller ingen dokumentation for generelle prisstigninger på færdig asfalt på det danske marked i 2021.
Som følge heraf konkluderede voldgiftsretten, at entreprenøren ikke kunne opnå godtgørelse for de ekstraordinære prisstigninger på materialerne.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Betingelsen om materialer ”i færdig form”:
Fortolkningen af betingelsen om “i færdig form” har længe været genstand for debat. Kendelsen viser, at blot fordi entreprenøren både leverer og producerer materialer, kan de ikke nødvendigvis få kompensation for prisstigninger på de materialer, de bruger til at lave det endelige produkt. Dette er i tråd med resultatet i en tidligere Ugens Dom, hvor entreprenøren ikke fik godtgørelse for prisstigninger på cement og stål til hans produktion af betonelementer.
Ifølge praksis er entreprenøren således ikke berettiget til at opdele de anvendte materialer i deres delkomponenter for at opnå godtgørelse. Det afgørende er, om materialet i sin færdige form ved levering til byggeriet også er påvirket af de ekstraordinære prisstigninger.
Derfor anbefales det, at parterne nøje overvejer denne problemstilling, allerede når kontrakter indgås. Det er her afgørende at have klare aftaler om, hvilke materialer der berettiger til godtgørelse i tilfælde af prisstigninger.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2024.467 / R-59
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2024.467 / Sag nr. R-59
Voldgiftsrettens kendelse afsagt den 20. december 2023, R-59
Indledning
Mellem klageren, entreprenør E A/S, og indklagede, bygherre BH, er der opstået en tvist om krav på godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på materiale vedrørende asfaltentreprise i …. Voldgiftssagen er anlagt på baggrund af hurtig afgørelse af 13. oktober 2022 under Voldgiftsnævnets j.nr. O-96.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018 (forenklet)« bestående af landsdommer …, landsdommer … og landsdommer …, med sidstnævnte som formand.
1. Påstande og hovedforhandling
E har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1:
Principalt: BH skal betale 880.437,50 kr. inkl. moms med procesrente fra den 24. juli 2022.
Subsidiært: BH skal anerkende, at E er berettiget til godtgørelse for materialeprisstigninger efter AB 18 § 35, stk. 2-7, for udførselsperioden fra 1. maj 2021 til 31. december 2021 for arbejderne på vejene anført i bilag 4b og 30.
Påstand 2:
BH skal betale E 71.000 kr. svarende til de omkostninger, som E blev pålagt at betale, jf. hurtig afgørelse O-96, tillagt procesrente fra sagens anlæg til betalingen er sket.
BH har nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 12. december 2023 i Scandic Aarhus Citys lokaler, Østergade 10, 8000 Aarhus C.
E-V1, BH-V1, E-V2 og V3 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Indledning
Sagen angår, om E opfylder betingelserne for at opnå godtgørelse for ekstraordinære materialeprisstigninger, jf. AB 18 35, stk. 2-5.
E og BH indgik den 16. april 2021 en entreprisekontrakt vedrørende rammeaftale om asfaltbelægninger, OB og asfaltlapninger i …. Parterne har vedtaget AB 18 med særlige betingelser, som indeholder en række ændringer og præciseringer til AB 18, dog ikke for så vidt angår § 35. Kontraktperioden løb fra 1. maj 2021 til og med den 30. april 2023.
E udførte i løbet af 2021 en række arbejder i henhold til rammeaftalen. De enkelte arbejder blev løbende faktureret og betalt. Ved mail af 23. december 2021 til BH varslede E krav om dækning af ekstraordinære materialeprisstigninger, jf. AB 18 § 35, som følge af prisstigninger på vare- og energiydelser. Varslingen blev fulgt op af en mail af 2. marts 2022 med krav om betaling af 704.350 kr. ekskl. moms. Mailen var vedhæftet en række bilag, hvoraf det bl.a. fremgår, at prisen på bitumen var steget med godt 80 procent, og at prisen på naturgas var steget med 400 procent. I bilagene er der opstillet et omfattende talmateriale til dokumentation for E’s øgede udgifter til produktion af asfalt som følge af prisstigningerne for så vidt angår bitumen og naturgas fra tilbudsdagen den 17. marts 2021 og frem til december 2021. BH afviste kravet ved mail af 22. marts 2022, og det lykkedes ikke for parterne ved efterfølgende drøftelser at opnå enighed om kravets berettigelse.
Overordnede anbringende
E har i første række overordnet gjort gældende, at selskabet opfylder betingelserne for at opnå godtgørelse for ekstraordinære materialeprisstigninger, jf. AB 18 § 35, stk. 2-5. E har beregnet og dokumenteret materialeprisstigninger på grundlag af samtlige materialer, der anvendes ved fremstillingen af asfalt, og ikke alene de to delkomponenter bitumen og naturgas, hvilket tydeligt fremgår af de fremlagte opgørelser. Det er dog alene delkomponenterne bitumen og naturgas, der har været genstand for materialestigninger, og derfor er priserne for de øvrige delkomponenter ikke medtaget i opgørelserne. De procentuelle forudsætninger for godtgørelse i § 35, stk. 4 og 5, er opfyldt. Der findes ikke officielle lister over markedspriser på asfalt.
BH har i første række overordnet gjort gældende, at E’s krav alene er baseret på udvalgte delmaterialer, der indgår i det færdige materiale asfalt, og at E ikke alene derved har godtgjort ekstraordinære prisstigninger på asfalt, der er det
materiale, som i færdig form indgår i arbejdet, jf. AB 18 § 35, stk. 2. E har i hvert fald ikke godtgjort, at der foreligger generelt forekommende prisstigninger på asfalt, som i medfør af § 35, stk. 4 og 5, berettiger E til godtgørelse.
Voldgiftsrettens bemærkninger
Det er efter AB 18 § 35, stk. 2, en betingelse for at opnå godtgørelse, at der er tale om en ekstraordinær prisstigning på materiale, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet.
Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 2-6, i betænkning nr. 1570/2018 Almindelige betingelser i bygge- og anlægsvirksomhed, at disse bestemmelser er i overensstemmelse med principperne i § 9 i det nu ophævede cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 med efterfølgende ændringer om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.
I betænkningen er om bestemmelsen i § 35, stk. 4, endvidere anført blandt andet:
»Ekstraordinære prisstigninger på dele af et materiale giver ikke ret til godtgørelse, hvis stigningen ikke er slået igennem i prisen på selve materialet i et sådant omfang, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt. Der kan således alene opnås godtgørelse for prisstigninger i det omfang, prisstigningerne slår igennem på materialer i den form, hvori de indgår i byggeriet eller anlægget og ikke delmaterialer isoleret som f.eks. bitumen og cement. For råmaterialer, der på sædvanlig måde indgår direkte i byggeriet, kan der ydes godtgørelse, idet disse råvarer optræder i deres færdige form.«
På den baggrund og efter indholdet af parternes entreprisekontrakt, hvorefter E skulle levere nye asfaltbelægninger, OB og asfaltlapninger i BH, finder voldgiftsretten, at det i parternes aftaleforhold er det færdige materiale/produkt asfalt, der »i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet«, jf. AB 18 § 35, stk. 2.
Det følger af AB 18 § 35, stk. 3, blandt andet, at det er en yderligere betingelse for ret til godtgørelse, at den ekstraordinære prisstigning skal være generelt forekommende og fremgå af officielt prismateriale eller kunne dokumenteres på anden måde.
Voldgiftsretten finder, at E efter bevisførelsen, herunder navnlig ved oplysningerne om selskabets indkøbspriser, har godtgjort, at selskabet i 2021 havde væsentligt forøgede omkostninger til delkomponenterne bitumen og naturgas i forbindelse med fremstilling af færdig asfalt. Voldgiftsretten finder imidlertid, at E ikke har godtgjort, at der i 2021 tillige var ekstraordinære og generelt forekommende prisstigninger på asfalt, som kan begrunde et krav om godtgørelse efter AB 18 § 35, stk. 2-5. Voldgiftsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der under sagen alene er fremlagt dokumentation vedrørende E indkøbspriser på bitumen og naturgas, men ikke vedrørende indkøbspriser på de øvrige komponenter, der indgår i fabrikationen af asfalt. Der er heller ikke dokumentation for generelt forekommende ekstraordinære prisstigninger på færdig asfalt på det danske marked i 2021, hverken for så vidt angår E’s egne salgspriser eller for så vidt angår andre asfaltproducenters salgspriser. Det bemærkes i den forbindelse, at det efter de afgivne forklaringer, herunder forklaringen fra E-V1, må lægges til grund, at E og øvrige asfaltproducenter på det danske marked sælger asfalt i løs vægt, og at det vil være muligt at tilvejebringe oplysninger om producenternes salgspriser. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at E har valgt selv at producere den asfalt, som selskabet har anvendt for at kunne levere de aftalte ydelser til BH.
Som følge af det anførte tager voldgiftsretten BH’s påstand om frifindelse til følge.
Sagsomkostninger
Efter sagens forløb, værdi og resultat sammenholdt med de nedlagte påstande skal E betale sagsomkostninger til BH med 90.000 kr. til BH’s udgifter til advokat. Beløbet er inklusive moms, da BH efter det oplyste ikke er momsregistreret i forhold til denne sag.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af E efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Thi bestemmes
Indklagede, BH, frifindes.
I sagsomkostninger skal klageren, E, til BH betale 90.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af E efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.