(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

En længe omdiskuteret problemstilling om godtgørelse for prisstigninger på byggematerialer er nu afklaret takket være en nylig afgørelse fra voldgiftsretten. Voldgiftsretten har fastslået, hvordan prisstigninger på delelementer opgøres.

Sagen har været under tvist siden 2021, da en producent/leverandør krævede godtgørelse for prisstigninger på stål og cement, som var forårsaget af betydelige prisstigninger i byggebranchen under covid-19.


Godtgørelse for prisstigninger på materialer

Under visse betingelser kan entreprenøren kræve godtgørelse for prisstigninger på materialer i henhold til AB 18 (og ABT 18 og AB Forenklet). Betingelsen om, at materialerne skal være i “færdig form eller på sædvanlig måde indgå i arbejdet”, har været genstand for debat (se AB § 35, stk. 2)

Denne betingelse er afgørende, da det også er en betingelse for godtgørelsen, at prisstigningen overstiger 10% af tilbudsprisen (i henhold til AB § 35, stk. 4). Det er derfor vigtigt at fastslå, om de 10% skal beregnes ud fra prisen på det specifikke materiale (her stål og cement), eller om det skal beregnes ud fra prisen på de færdige betonelementer.

Sagens forløb

En entreprenør (E) og en betonproducent (L) indgik en aftale om levering af betonelementer til flere byggeprojekter i foråret 2021. Leveringstiden strakte sig fra uge 40 til uge 51, og for at undgå overskydende betonelementer udarbejdede parterne en løbende betalingsplan. Desuden besluttede de at følge retningslinjerne i AB 18.

På baggrund af markante prisstigninger på stål og cement, fremsendte L i december 2021 en faktura for ekstraordinære prisforhøjelser på disse materialer, som blev anvendt til at fremstille betonelementerne i den pågældende periode. L henviste til AB § 35, som giver entreprenøren mulighed for at kræve godtgørelse for prisstigninger på materialer.

I denne sammenhæng argumenterede L for, at prisstigningen skulle beregnes ud fra de individuelle materialer (stål/cement/wire). Hvis beregningen skulle baseres på betonelementerne, ville betingelserne for godtgørelse ikke være opfyldt, da prisstigningen således ikke overstiger de 10% af prisen på tilbudsdagen. Men hvis beregningen derimod blev baseret på de individuelle materialer, ville kravet være opfyldt, da prisen på stål isoleret set f.eks. var steget med 100%.

I denne sammenhæng henviste L til juridisk litteratur, som understreger, at ”hvis det er råmaterialer, som entreprenøren selv samler, er det prisstigningen for delmaterialerne, der er afgørende.”

E afviste kravet og argumenterede for, at beregningen af prisstigningen skulle baseres på prisen på betonelementerne. Han påpegede, at prisstigningerne på stål udgjorde mellem 2-9% af prisen på betonelementerne på tilbudsdagen. Derfor var betingelsen i § 35, stk. 4, om at prisstigningen skulle overstige 10% af prisen på det pågældende materiale, ikke opfyldt. L kunne således ikke kræve godtgørelse, ifølge E.

Da parterne ikke kunne nå til enighed, blev voldgiftsretten indkaldt til at afgøre, om L havde ret til godtgørelse for prisstigninger på materialerne (og dermed om betingelserne i AB 18, § 35, stk. 2-5, var opfyldt).

Voldgiftsretten

I voldgiftssagen blev det indledningsvist bemærket, hvilke betingelser der var afgørende for vurderingen:

  1. Prisstigningen på materialet skal være ekstraordinær og overstige 10 % i forhold til prisen på tilbudsdagen.
  2. Denne ekstraordinære prisstigning skal vedrøre materiale, som enten er i ”færdig form eller indgår på sædvanlig vis i arbejdet”.

Voldgiftsretten henviste til bemærkningerne i AB 18-betænkningen og det tidligere anvendte pris- og tidscirkulære med vejledning, hvoraf det fremgår, at godtgørelse kun kan opnås, hvis prisstigningen afspejles i prisen på de materialer, der bruges i byggeriet i deres endelige form, og ikke blot på de dele, de er lavet af.

Baseret på disse juridiske dokumenter tiltrådte voldgiftsretten E’s påstand om frifindelse for L’s krav om godtgørelse. Prisstigningen skulle afspejles i prisen på de betonelementer, som entreprenøren havde købt, når de blev leveret til byggeriet i deres færdige tilstand. Da prisstigningen således var under 10%, fandtes betingelsen i AB § 35, stk. 4 ikke opfyldt.

Det var således ikke tilstrækkeligt, at prisstigningen på stål, der indgik som en del af det samlede betonelement, oversteg 10%, da beregningerne skulle foretages med udgangspunkt i prisen på betonelementerne iht. princippet om materialer i “færdig form”.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Betingelsen om materialer ”i færdig form”:

Fortolkningen af betingelsen om “i færdig form” har længe været genstand for debat, som tidligere nævnt. I en ældre retssag fra 1983 (KFE 1983.74 VBS) og i senere juridisk litteratur blev betingelsen fortolket anderledes. Disse illustrerer begge, at ekstraordinære prisstigninger på råmaterialer som cement og stål, der bruges til at fremstille betonelementer, kunne kræves godtgjort. Argumentet var, at det var selve fremstillingen af betonelementerne, der var den aftalte ydelse, og ikke selve betonelementet som materiale.

Denne kendelse ved voldgiftsretten afviser imidlertid denne fortolkning. Kendelsen understreger, at entreprenøren kun kan få godtgørelse for prisstigninger på de materialer, der bruges i arbejdet, hvis prisstigningen er reflekteret i prisen på det endelige materiale. Entreprenøren kan således ikke bare opdele materialerne i deres dele for at få mere godtgørelse.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB2024.184 / Sag nr. C-16379

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2024.184 / Sag nr. C-16379

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 9. oktober 2023, C-16379

1. Indledning

Mellem klager, leverandør L, og indklagede, entreprenør E, er der opstået en tvist om, hvorvidt L har ret til godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger på materiale, jf. AB 18 § 35, i forbindelse med en betonelementleverance til et byggeri i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« med … som eneste voldgiftsdommer.

Efter sagens anlæg er der endvidere opstået tvist mellem parterne om L’s ret til indeksregulering efter AB 18 § 34 i forbindelse med en betonelementleverance til et byggeri i … og om L’s rentekrav.

2. Påstande og hovedforhandling

L har nedlagt endelig påstand om, at E skal betale 557.289,45 kr. til L med 2 % pr. påbegyndt måned i rente af 59.763,75 kr. fra den 4. januar 2022 til den 30. november 2022, af 100.303,46 kr. fra den 1. december

2022 til den 29. marts 2023, af 796.378,46 kr. fra den 30. marts 2023 til den 29. august 2023, af

605.107,25 kr. fra 30. august 2023 til den 5. september 2023 og af 557.289,45 kr. fra den 6. september 2023.

E har nedlagt endelig påstand om frifindelse mod betaling af 111.050,14 kr. med sædvanlig procesrente fra den 26. april 2023.

Hovedforhandling har fundet sted den 18. september 2023 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3, sal, 1620 København

L-V1, E-V1 og E-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med, at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Kort sagsfremstilling

Byggeriet i …

Ved mail af 1. marts 2021 sendte L en række ordrebekræftelser til E, herunder ordrebekræftelse på levering af betonelementer til byggeriet i … til en samlet entreprisesum på 2.768.312 kr. ekskl. moms. Af ordrebekræftelsen fremgår blandt andet, at L’s Salgs- og leveringsbetingelser – AB18 er gældende, og disse betingelser var vedhæftet mailen. Leveringstiden var angivet som uge 40 til uge 51 i 2021. Den 4. marts 2021 returnerede E ordrebekræftelsen i underskrevet stand.

Den 7. december 2021 fremsendte L en faktura på 59.763,75 kr. inkl. moms med betalingsfrist senest den 3. januar 2022 for »ekstraordinær stålpris stigning iht vedhæftede bilag«. I det vedhæftede bilag er anført blandt andet, at »[s]om tidligere varslet fremsendes herved vores krav på regulering af stål, jf. AB18 § 35, stk. 2«. Det er endvidere anført, at det fakturerede beløb angik stål anvendt i produktionen i perioden fra september til november 2021. Den 9. november 2022 fremsendte L yderligere til faktura på 40.539,71 kr. inkl. moms med betalingsfrist senest den 30. november 2022 vedrørende »prisregulering jf. AB 18«.

Byggeriet i …

Ved den ovenfor omtalte mail af 1. marts 2021 til E fremsendte L ligeledes en ordrebekræftelse på levering af betonelementer til byggeriet i …. Ordrebekræftelsen og det tilbud, der lå til grund herfor, er ikke fremlagt under sagen, men der er mellem parterne enighed om, at L afgav tilbud vedrørende byggeriet den 1. februar 2021., og at ordresummen oprindeligt udgjorde 9.390.000 kr., men at en mængderegulering medførte en nedsættelse med 1,6 mio. kr.

Den 26. april 2022 sendte L faktura nr. 393392 til E på 2.250.000 kr. inkl. moms med betalingsfrist senest den 16. maj 2022. I fakturaen var henvist til »iht betalingsplan«. Fakturaen blev efter det oplyste betalt af E den 23. maj 2022.

Den 8. marts 2023 sendte L en faktura på 696.075 kr. inkl. moms med betalingsfrist senest den 29. marts 2023 til E vedrørende indeksregulering i henhold til AB 18 § 34. Fakturaen var vedlagt en bagvedliggendeopstilling, hvoraf fremgår, at indeksreguleringen angik betonelementer produceret i perioden marts til august 2022.

Klagers salgs- og leveringsbetingelser

Mailen af 1. marts 2021, hvorved blandt andet ordrebekræftelserne vedrørende byggerierne i … og … blev fremsendt til E, var som ovenfor anført vedhæftet L’s Salgs- og leveringsbetingelser – AB18. Af betingelsernes punkt 1.4. fremgår, at AB 18 er gældende.

Endvidere er under punkt 11 anført:

»11. Prisbasis

Entreprisesummen er fast for den del af arbejdet, der udføres inden 12 måneder fra For den del af arbejdet der udføres efter 12 måneder fra tilbudsdagen, forbeholder [L] sig ret til at indeksregulere efter Danmarks Statistik BYG42; »Byggeomkostningsindeks for etageboliger, Betonelementarbejdet, ialt (Materialer+Arbejdsomkostninger)« og i øvrigt som beskrevet i AB18 34, stk. 2. Regulering AB18 § 34-35 vil ske senest i forbindelse med slutopgørelsen.« 11.2. Det fremgår endvidere af betingelsernes punkt 12.4., at ved betaling efter sidste rettidig betalingsdag, forrentes det forfaldne tilgodehavende inkl. moms med en rentesats på 2% pr. påbegyndt måned.

Forklaringer

L-V1 har forklaret blandt andet, at han er ansvarlig for økonomi, kontraktindgåelse og indkøb hos L.

Det er meget svingende, hvor lang tid der går fra, at L afgiver et tilbud og til, at der sker endelig levering, men der kan godt gå op til to år. I de omhandlede år var der lange leveringstider på betonelementer.

I relation til byggeriet i … betalte E, som også angivet i L’s salgs- og leveringsbetingelser, 10 % af kontraktsummen i forudbetaling. Udbetalingen modregnes forholdsmæssigt i de efterfølgende betalinger i forhold til, hvad der er leveret. Det var endvidere aftalt, at betaling skulle ske efter en betalingsplan. Når betaling ønskes som betalingsplan, udarbejder han kort efter kontraktindgåelsen en betalingsplan med udgangspunkt til det leveringsprogram, der fremgår af ordrebekræftelsen, og sender den til kunden for at undgå, at der efterfølgende måtte opstå tvist herom. Delbetalingerne i henhold til en betalingsplan forfalder normalt fire uger inden leveringstidspunktet for at undgå, at L står tilbage med nogle ubrugelige betonelementer, hvis kunden f.eks. som følge af konkurs alligevel ikke aftager de producerede elementer. I forhold til byggeriet i … blev betalingsplanen revideret, således at forfaldstid for de enkelte delbetalinger blev skubbet med fem uger. Den sidste indbetaling, som er modtaget fra E, fandt sted den 1. september 2022. Denne betaling angik en faktura, som var forfaldet til betaling den 20. juni 2022, og som relaterede sig produktion i ugerne 22-26 i 2022. Den mængderegulering, der blev foretaget i relation til byggeriet i …, udgjorde forskellen mellem den mængde, der fremgik af ordrebekræftelsen, og den faktisk leverede mængde.

Det er ikke muligt for L at fastlåse materialepriserne eller at forhåndsproducere elementerne. Det var således ikke muligt at låse prisen for stål i mere end 30 dage. Den kapacitet, som L’s silo har, sætter ligeledes begrænsninger for, hvor meget de kan producere. Hertil kommer, at hvis de skulle forhåndsproducere betonelementer, ville der påløbe udgifter til lageropbevaring m.v. Disse udgifter skal

afholdes af kunden, og det ville således ikke have været billigere for E, hvis L havde forhåndsproduceret elementerne. Priserne på stål og cement steg gevaldigt i den omhandlede periode.

E-V1 har forklaret blandt andet, at han er medejer af E og fungerer som afdelingsleder for selskabets markedsområde øst for Storebælt. …, der var projektleder på byggeriet i …, blev stillet overfor krav fra L om ekstrabetalinger som følge af ekstraordinære prisstigninger på materialer. Der kom efterfølgende tilsvarende krav vedrørende andre byggerier. Først blev der alene stillet krav om godtgørelse efter AB 18 § 35, men i marts 2023 blev nogle af kravene ændret fra at være krav efter AB 18 § 35 til at være krav efter AB § 34. Han husker ikke, om dette også var tilfældet i forhold til byggeriet i ….

Bygherrerne har overfor E blankt afvist at skulle betale godtgørelse for ekstraordinære materialepriser.

E-V2 har forklaret blandt andet, at han er medejer af E og afdelingsleder for selskabets markedsområder i Jylland og på Fyn.

I foråret 2021 bestilte E betonelementer hos L i forhold til fem byggerier. E havde forinden indhentet tilbudslister med enhedslister fra vistnok tre forskellige leverandører, herunder L. L’s tilbudsliste indeholdt ikke en frist for accept. Efter at have modtaget tilbudslisterne, gik E i forhandlinger med A fra L. Han holdt i den forbindelse et møde med A på E’s kontor i …, og under mødet blev de enige om mængder og priser.

Mødet varede omkring en halv time, og det var hans opfattelse, at de havde en færdig aftale på mødet. A sendte efterfølgende ordrebekræftelser på de enkelte projekter til E. På mødet havde han og A alene drøftet enhedspriser og mængder, hvorimod de ikke drøftet aftalegrundlaget, ligesom der ikke blev udarbejdet skriftlige aftaler på mødet.

Da han modtog mailen af 1. marts 2022 fra A, gennemgik han ordrebekræftelserne med de enkelte projektledere for de byggerier, som han havde det overordnede ansvar for, og E-V1 gjorde det samme for de byggerier, som han havde ansvaret for. Han opfattede salgs- og leveringsbetingelserne som de præmisser, der gjaldt for leverancer fra L. E har deres egne salgs- og leveringsbetingelser, men det var ikke dem, der gjaldt i forhold til L. Han var godt klar over, at der ikke var nogen aftale, hvis E ikke underskrev ordrebekræftelserne. Priserne i ordrebekræftelserne svarede til de priser, de var blevet enige om på mødet. De fleste leverandører af betonelementer stiller krav om en forudbetaling på 10 %. Normalt kræves der betaling, når elementerne er produceret, men endnu ikke leveret.

4. Procedure

L har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 6. september 2023, hvori er anført blandt andet:

»Ekstraordinære prisstigninger, AB 18 § 35

Der er mellem parterne enighed om, at der kan kræves ekstraordinære prisstigninger efter AB 18 § 35, stk. 2, hvis voldgiftsretten finder, at prisstigning kan kræves på materialerne stål og cement hver for sig, og at stigningen ikke udelukkende kan kræves, hvis stigningen kan beregnes for det samlede element.

Der er således enighed om, at de øvrige betingelser efter AB 18 § 35, stk. 2 er opfyldt, så voldgiftsretten kan lægge til grund

at prisstigningen på henholdsvis stål og cement er ekstraordinær efter AB 18 35, stk. 4, at prisstigningen er indtrådt efter tilbudsdagen, og inden aftalt indeksregulering er trådt i kraft, jf. § 35, stk. 3, litra a, at de ekstraordinære prisstigninger er generelt forekommende, § 35, stk. 3, litra b, at de ekstraordinære prisstigninger på stål og cement er tilstrækkeligt dokumenteret, § 35, stk. 3, litra c og endeligt at summen af de beregnede reguleringsbeløb udgør mindst 0,5 % af entreprisesummen, jf. 35, stk. 5. Når L som led i deres produktion af betonelementer indkøber og anvender stål og cement, indgår disse materialer i færdig form eller på sædvanlig måde i det færdige produkt for L. Retten til godtgørelse for en entreprenør/leverandør, som selv forestår produktionen, afhænger derfor af, om en entreprenør / leverandør kræver ekstraordinær prisregulering for de indkøbte materialer, der indgår i dennes produktion.

At AB 18 § 35, stk. 2 har et sådant indhold understøttes desuden i den juridiske litteratur. Erik Hørlyck beskriver i Entreprise – AB 18, 9. udgave, side 388:

»Afgørende er på denne baggrund, hvad entreprenøren indkøber. Hvis det er et sammensat element, er den samlede pris(stigning) afgørende. Hvis det er »råmaterialer«, som entreprenøren selv samler, er det prisstigningen for delmaterialerne, der er afgørende.«

L er, som producent af betonelementer, netop berettiget til betaling for ekstraordinære prisstigninger for de enkelte materialer (stål/cement/wire).

Ministeriets skrivelse, som E henviser til, blev udgivet før afsigelsen af kendelsen i sagen KFE.1983.74 VBA. I modsætning til ministeriet kom Voldgiftsretten frem til, at betingelserne for at kræve godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger var opfyldt. Den efterfølgende vejledning til fastpriscirkulæret, vejledning nr. 65 af 29. april 1993 om pris og tid, om forståelsen af formuleringen »i færdig form eller på sædvanlig måde« som E så henviser til, er også uden betydning for vurderingen og ændrer ikke ved den retstilling der blev fastlagt i KFE 1983.74 VBA.

Der kan i den forbindelse henvises til TBB2022.623, hvor forfatterne anfører, at kendelsen må antages fortsat at have præjudikatsværdi. På samme måde Erik Hørlyck, jf. Entreprise – AB 18, 9 udgave (2022), side 388.

Af den omtalte artikel fremgår desuden:

»Det relevante kriterium for retten til godtgørelse er således, hvorvidt entreprenøren (leverandøren) kræver ekstraordinær prisregulering for et produkt, der indgår i entreprenørens produktion i den form, som produktet er indkøbt. Det er derimod uden betydning for entreprenørens ret til godtgørelse, om entreprenøren skal bearbejde materialet som led i produktionen.

Set i dette lys kan det umiddelbart konstateres, at et betonelement ikke er et materiale, der i færdig form indgår i arbejdet, i henhold til den kontrakt, der er indgået mellem køberen (hoved- eller totalentreprenøren) og entreprenøren (elementproducenten). Tværtimod er udførelsen af betonelementet netop den karakteristiske ydelse i parternes aftale. Betonelementerne projekteres, armeres og støbes, forinden de kan leveres. Der udestår således et betydeligt arbejde med fremstilling af betonelementerne. I dette arbejde indgår – i færdig form – råmaterialer, cement og stål. Det er derfor ekstraordinære prisstigninger på disse materialer, der i aftalen mellem entreprenøren (elementproducenten) og køberen (hoved- eller totalentreprenøren) kan kræves reguleret i henhold til AB 18 § 35.«

Det fastholdes, at L som producent af betonelementerne har ret til godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger for materialerne der indgår i produktionen

Indeksregulering, jf. AB 18 § 34

Parterne er enige om, at indeksering kan ske med udgangspunkt i de priser der blev fremsendt med overslaget den 1. februar 2021. Som det også fremgår af tidligere processkrifter, blev der ikke indgået endelige aftaler før efter den 1. marts 2021 – ergo bestrides det, at aftaleindgåelsen skulle være den 1. februar 2021, som anført af E.

Voldgiftsretten kan lægge til grund, at der i marts 2022 blev produceret 1.101 kvm, i april 2022 1.992 kvm, i maj 2022 1.240 kvm, i juni 2022 2.806 kvm, i juli 2022 443 kvm og i august 2022 3 kvm.

Det er med udgangspunkt heri, klager har beregnet indekseringen.

E anerkender nu at skulle betale for indeksering i perioden fra marts til april, hvor klager udstedte fakturaen i bilag B. Det anerkendte beløb på 191.271,21 kr. er betalt til klager den 29. august 2023 og momsbeløbet på 47.817,80 kr. er betalt 5. september 2023. Begge fratrukket klagers påstand.

I øvrigt bemærkes, at betaling af fakturaen først fandt sted den 23. maj 2022, hvorfor indeksreguleringen med E’s egen argumentation skulle omfatte perioden frem til den 23. maj 2022.

Det er muligt, at ordresummen blev faktureret i april 2022 – det er imidlertid ikke ensbetydende med, at der ikke skal ske indeksering af senere, producerede og leverede elementer. Der kan i den forbindelse henvises til Erik Hørlycks bog »Entreprise – AB 18«, 9. udgave, side 384:

»Fakturatidspunkterne er som nævnt principielt uden betydning. Dette gælder også, såfremt der i henhold til aftale tilbageholdes en rate f.eks. til godkendt indkøring. Det er ikke raten eller fakturaen på raten, der i givet fald skal indeksreguleres, men derimod den ydelse, der betales ved raten.«

Så har E et synspunkt om, at klager skulle have købt materialerne og produceret elementerne, da der skete fakturering og at det er klagers risiko, at priserne så efterfølgende er steget. Det bestrides.

Klager anvender årligt 40.000 tons cement og har normalt på sin produktionsfabrik kun cement til under 1 døgns produktion. Der kommer dagligt 4-5 lastvogne med cement til klagers produktionsfabrik.

Klagers, i øvrigt ganske enorme, siloer til cement rummer alene lager til selve dagens produktion og klagers lager får flere gange ugentligt leveret stål og wire.

Det er derfor også helt urealistisk, at klager skulle kunne straksindkøbe eller forhåndsreservere de mængder, der skulle anvendes til E’s ordre. Det var i øvrigt, hverken forudsat eller aftalt mellem parterne, og det ville heller ikke være muligt i en produktion af den størrelse, som klager har.

Det fastholdes, at indeksering skal ske med udgangspunkt i udførelsestidspunktet og ikke med udgangspunkt i fakturerings- og/eller betalingstidspunktet.

Vedtagelse af klagers almindelige salgs- og leveringsbetingelser

Det gøres gældende, at klagers almindelige salgs- og leveringsbetingelser er vedtaget mellem parterne.

Parterne er enige om, at de er vedtaget – i hvert fald for så vidt bestemmelsen om, at AB 18 finder anvendelse.

Der er intet usædvanligt eller urimeligt i vilkåret om renter. E fik tilsendt de almindelige salgs- og leveringsbetingelser den 1. marts 2021 – forud for de endelige aftalers indgåelse. Der er altså ikke indgået nogen aftale den 1. februar 2021. Hensynet til, at E skulle have mulighed for at forholde sig til indholdet inden en aftale blev indgået er altså imødegået. E kom ikke med indsigelser mod salgs- og leveringsbetingelserne og har, ved aftalernes indgåelse, accepteret disse. I kendelsen TBB2022.431, som E henviser til, fik leverandøren også medhold i, at køberen skulle betale en rente på 2 % pr. løbende måned, fordi der var henvist til salgs- og leveringsbetingelserne ved aftaleindgåelsen. Det er samme situation i nærværende sag.«

E har ligeledes i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 21. august 2023, hvoraf fremgår blandt andet:

»Ad ekstraordinære prisstigninger

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende AB 18, § 35, gøres det gældende, at det følger af AB18-betænkningen s. 144, cirkulære 1991-10.10 nr. 174 samt vejledning 1993-04.29 nr. 65, at der alene kan kræves godtgørelse for prisstigninger i det omfang, prisstigningerne slår igennem på materialer i den form, hvori de indgår i byggeriet eller anlægget, og ikke på delmaterialer isoleret, at prisstigningerne på henholdsvis stål og cement ikke er slået igennem i forhold til det færdige betonelement, som er det af parterne aftalte færdigprodukt, og

at betingelsen om, at prisstigninger skal være slået igennem i det færdige element ikke er opfyldt. Dette skal forstås således, at i ingen af tilfældene, hverken den udvalgte elementleverance eller nogen andre elementleverancer omfattet af parternes samhandel, har prisstigningen på elementet i forhold til den aftalte elementpris været 10% eller derover. I alle tilfælde har den været mindre end 10%.

Ad indeksregulering:

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende AB 18, § 34 gøres det gældende,

at tilbudsdagen er den 1. februar 2021, og at E har foretaget samlet og fuld betaling for alle elementer den 26. april 2022,

at risikoen for indeksstigninger fra den 26. april 2022 til sidste produktion i august 2022 ikke kan pålægges E, idet L ved modtagelse af betaling den 26. april 2022 har eller burde have indkøbt materialer ved de fra E modtagne betalinger,

at L burde have brugt de modtagne beløb fra E til indkøb af materialer og har måske ovenikøbet gjort det, således at de generelle prisstigninger, som indeksreguleringen skal dække, burde have været og måske ovenikøbet har været undgået,

at E har anerkendt at skulle betale indeksregulering fra den 1. februar til den 26. april 2022 og at dette beløb, kr. 191. 271,21, er betalt.

Ad renter:

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende rentesats gøres det gældende,

at der i forbindelse med aftaleindgåelsen den 1. februar 2021 ikke er aftalt en anden rentesats, end hvad der følger af rentelovens § 5,

at en rentesats på 2% pr. løbende måned, hverken stiltiende eller udtrykkeligt er accepteret af E, at det ikke er dokumenteret, at der i byggebranchen er kutyme for en sådan rentesats,

at en rentesats på 2% pr. løbende måned udgør mere end 24% p.a. set i forhold til, at den almindelige morarentesats, jf. rentelovens § 5, er diskontoen + 8%,

at diskontoen er 3,35% pr. 21. august 2023 (senest opdateret 28. juli 2023 af Nationalbanken), hvorfor en rentesats på 2% pr. løbende måned er både urimelig og ublu.«

E har under hovedforhandlingen anerkendt, at indeksreguleringen i medfør af AB 18 § 34 tillige skal omfatte perioden frem til den 23. maj 2022, hvor fakturanr. 393392 blev betalt, og har nedlagt endelig påstand i overensstemmelse hermed.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Godtgørelse af ekstraordinære prisstigninger.

Det følger af AB 18 § 35, stk. 2-5, at entreprenøren under visse nærmere angivne betingelser kan kræve godtgørelse af ekstraordinære prisstigninger på blandt andet materialer. Det er herunder en betingelse, at der er tale om en ekstraordinær prisstigning, således som dette defineres i bestemmelsens stk. 4, hvorefter prisstigningen på materialet skal overstige 10 % i forhold til prisen på tilbudsdagen med de i bestemmelsen nævnte reguleringer. Det er efter AB 18 § 35, stk. 2, endvidere en betingelse, at der er tale om en ekstraordinær prisstigning på »materiale, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet«.

Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 2-6, i Betænkning nr. 1570/2018 Almindelige betingelser i bygge- og anlægsvirksomhed, at disse bestemmelser er i overensstemmelse med principperne i § 9 i det nu ophævede cirkulære nr. 174 af 10. oktober 1991 med efterfølgende ændringer om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

I betænkningen er om bestemmelsen i § 35, stk. 4, endvidere anført blandt andet:

Ekstraordinære prisstigninger på dele af et materiale giver ikke ret til godtgørelse, hvis stigningen ikke er slået igennem i prisen på selve materialet i et sådant omfang, at betingelserne for godtgørelse er opfyldt.

Der kan således alene opnås godtgørelse for prisstigninger i det omfang, prisstigningerne slår igennem på materialer i den form, hvori de indgår i byggeriet eller anlægget og ikke delmaterialer isoleret som f.eks. bitumen og cement. For råmaterialer, der på sædvanlig måde indgår direkte i byggeriet, kan der ydes godtgørelse, idet disse råvarer optræder i deres færdige form.

Disse bemærkninger er – med enkelte redaktionelle ændringer – en gentagelse af det, som var anført i den nu ophævede vejledning nr. 65 af 29. april 1993 om forståelsen af udtrykket »materiale, som det i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet« i den dagældende bestemmelse i § 9, stk. 1, 1. pkt., i pris- og tidscirkulæret. I vejledningen var om ordene »som det i færdig form eller på sædvanlig måde« endvidere anført, at det herved præciseres, at »materialer skal leveres til byggeriet eller anlægget i deres sædvanlige form som råvarer, bearbejdede materialer eller færdigvarer.«

Voldgiftsretten finder, at AB 18 § 35, stk. 2, må forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for den tidligere gældende bestemmelse i tids- og priscirkulærets § 9, stk. 1, og at »materiale, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i arbejdet« således skal forstås som materialer, som i færdig form eller på sædvanlig måde indgår i byggeriet eller anlægget. Herefter, og da Voldgiftsretten finder, at det er de betonelementer, som E købte af L, der fremtræder i sin færdige form ved leveringen til byggeriet, og da der er enighed om, at betingelsen i § AB 18 § 35, stk. 4, ikke er opfyldt, såfremt beregningen skal foretages med udgangspunkt i betonelementerne, frifindes E for det af L rejste krav om godtgørelse som følge af ekstraordinære prisstigninger på materialer.

Indeksregulering efter AB 18 § 34.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, findes der ikke grundlag for at fastslå, at parterne indgik endelig aftale om levering af betonelementer til byggeriet i … hverken i forbindelse med L’s fremsendelse af tilbudsliste den 1. februar 2021 eller i forbindelse med det møde, som ifølge E-V2 blev afholdt mellem parterne forud for, at L ved mail af 1. marts 2021 fremsendte ordrebekræftelsen vedhæftet L’s salgs- og leveringsbetingelser. Efter det oplyste blev ordrebekræftelsen returneret i underskreven tilstand af E den 10. maj 2021. På denne baggrund må L’s salgs- og leveringsbetingelser anses for at indgå i parternes aftalegrundlag.

E har anerkendt, at L i forhold til byggeriet i … er berettiget til indeksregulering i medfør af AB 18 § 34, men har bestridt, at L er berettiget til indeksregulering for elementer, der er produceret efter den 23. maj 2022, hvor E betalte faktura nr. 393392.

Efter den skete bevisførelse lægger voldgiftsretten til grund, at E’s betaling af faktura nr. 393392 ikke udgjorde betaling for den samlede produktion, men derimod var en delbetaling i henhold til betalingsplanen. L-V1 har således forklaret, at det var aftalt, at betaling skulle ske efter en betalingsplan, og at E har også efter betalingen af faktura nr. 393392 har foretaget yderligere betalinger til L. Denne forklaring understøttes blandt andet af, at der i faktura nr. 393392 er henvist til betalingsplanen, og at det fakturerede beløb alene udgjorde en del af den samlede ordresum, sammenholdt med, at det i punkt 12.3. i salgs- og leveringsbetingelserne er anført, at delbetalinger forfalder til betaling 4 uger inden den aftalte leveringstermin. Hertil kommer, at det i overensstemmelse med punkt 11.3. i salgs- og leveringsbetingelserne er aftalt mellem parterne, at regulering i henhold til blandt andet AB 18 § 34 vil ske senest i forbindelse med slutopgørelsen. Herefter, og således som sagen i øvrigt foreligger for voldgiftsretten, findes L ikke at være afskåret fra at kræve indeksregulering også for betonelementer produceret efter den 23. maj 2022. Det af E anførte om, at L burde have indkøbt materialerne på et tidligere tidspunkt, kan ikke føre til et andet resultat.

Voldgiftsretten finder herefter, at L har krav på betaling af yderligere 456.985,99 kr. med renter som nedenfor bestemt.

Renter

Som anført ovenfor indgår L’s salgs- og leveringsbetingelser i parternes aftalegrundlag også for så vidt angår byggeriet i …. Af disse betingelser fremgår udtrykkeligt, at morarenten udgør 2 % pr. løbende måned.

På denne baggrund, og da E ikke forud for denne sag har protesteret mod L’s rentekrav, tages L’s rentekrav til følge.

Sagsomkostninger m.v.

Efter sagens udfald findes hver part for en del at have vundet og for en del at have tabt sagen. Under hensyn til de nedlagte påstande og de synspunkter, som parterne har gjort gældende til støtte for påstandene, skal E betale delvise sagsomkostninger til L med 30.000 kr. ekskl. moms til dækning af udgifter til advokatbistand. Voldgiftsretten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på størrelsen af det beløb, som L har fået medhold i, og på sagens forløb, herunder varigheden af hovedforhandlingen.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af E med 4/5 og af L med 1/5 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

E skal til L betale 456.985,99 kr. til L med 2 % pr. påbegyndt måned i rente af 696.075 kr. fra den 30. marts 2023 til den 29. august 2023, af 504.803,79 kr. fra 30. august 2023 til den 5. september 2023 og af

456.985,99 kr. fra den 6. september 2023.

I delvise sagsomkostninger skal E til L betale 30.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af E med 4/5 og af L med 1/5 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.