Bygherren krævede ca. 1,4 mio. kr. i erstatning for udbedring af påståede mangler ved brandsikringen i en vaskehal og en klargøringshal i en lufthavn. Kontrakten var udarbejdet af entreprenøren og benævnte arbejdet som totalentreprise med henvisning til ABT 93. Samtidig fremgik der også henvisninger til AB 92.
Bygherren gjorde gældende, at entreprenøren som totalentreprenør bar projekteringsansvaret for brandforhold, herunder brandplaner og klassifikation af vægge, døre og porte.
Voldgiftsretten frifandt entreprenøren. Kendelsen viser, at hverken en “totalentreprise”-betegnelse eller standardhenvisninger i sig selv flytter projekteringsansvaret. Det beror på en samlet fortolkning af aftalegrundlaget og en konkret bevisvurdering af rollefordeling og faktisk projekteringsleverance. Det gælder særligt på brand, hvor myndighedsmateriale og brandplaner ofte følger et selvstændigt spor.
Sagens forløb
I marts 2017 indsendte en rådgiver, med fuldmagt fra grundejeren, en ansøgning om byggetilladelse til kommunen. Bygherren fremgik som bygherre, rådgivere som bygherrerådgivere og entreprenøren som totalentreprenør. Ansøgningen indeholdt et afsnit om brandforhold. Kommunen meddelte byggetilladelse i starten af maj 2017 og bad blandt andet om en brandplan med klassifikation af vægge og døre.
I juni 2017 indgik parterne en skriftlig aftale, som var udarbejdet af entreprenøren. Aftalen var benævnt totalentreprise og henviste til ABT 93, men indeholdt også henvisninger til AB 92.
Der forelå ingen afleveringsprotokol, men der forelå en mangelliste udarbejdet af bygherrens rådgiver. Her var brandforhold ikke blandt de fremhævede punkter rettet mod entreprenøren.
Faciliteterne blev taget i brug medio juli 2017. Ved færdigsyn i oktober 2019 meddelte kommunen, at ibrugtagningstilladelse ikke kunne gives, før blandt andet en revideret brandplan med klassifikation af vægge, døre og porte var modtaget.
Bygherren rejste herefter krav mod entreprenøren under henvisning til, at entreprenøren som totalentreprenør bar projekteringsansvaret for brand. Dermed gjorde bygherren også gældende, at entreprenøren var ansvarlig for de påståede mangler.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten skulle tage stilling til, om entreprenøren efter aftalen bar projekteringsansvaret for brandforholdene, og dermed om brandprojektering (brandplaner og klassifikation) var en del af entreprenørens ydelser. Retten lagde navnlig vægt på, at der ikke forelå dokumentation for, at entreprenøren havde projekteret eller medvirket til udarbejdelse af brandplaner med klassifikation af vægge, døre og porte.
Retten lagde også vægt på, at brandforhold allerede var beskrevet i byggetilladelsesansøgningen, som var udarbejdet måneder før den skriftlige entreprisekontrakt. Bygherren havde heller ikke godtgjort entreprenørens indflydelse på brandforholdene eller et egentligt projekteringsbidrag på brand.
Entreprenøren forklarede, at “totalentreprise” var en standardbetegnelse, og at der i et overslag var taget forbehold for brandtekniske forhold. Forklaringen blev ikke imødegået af dokumenter eller forklaringer, der understøttede bygherrens synspunkt om, at entreprenøren faktisk havde haft brandprojekteringen.
På den baggrund fandt voldgiftsretten, at det ikke kunne lægges til grund, at entreprenøren havde forestået projektering, herunder brandprojektering, uanset at aftalen var betegnet som totalentreprise og henviste til ABT 93. Entreprenøren blev derfor frifundet. Bygherren blev pålagt at betale 40.000 kr. i sagsomkostninger til entreprenøren.
Hvad kan vi lære
- Label er ikke lig ansvar
En betegnelse som “totalentreprise” og en standardhenvisning til ABT 93 kan indgå som fortolkningsbidrag. Det afgørende er dog, hvad der konkret er aftalt, og hvad der faktisk er leveret og kan dokumenteres. - Projekteringsansvar skal kunne udledes og bevises
Hvis bygherren vil placere projekteringsansvar hos entreprenøren, fx for brand, bør det være tydeligt forankret i aftalegrundlaget. Det kan være i ydelsesbeskrivelser, grænseflader, rådgiverroller, projekteringsleverancer og et klart korrespondancespor. Mangler det, risikerer bygherren at stå med bevisbyrden uden tilstrækkelig dokumentation. - Skeln mellem projektering og udførelse
Brand rummer ofte et projekteringsspor (brandplaner, brandcelleinddeling og klassifikationer) og et udførelsesspor (at bygge i overensstemmelse med krav og tegninger). Kendelsen viser, at projekteringssporet ikke automatisk følger med en totalentrepriselabel. - Brand følger ofte et selvstændigt myndighedsspor
Når myndighedsprojekt/brandafsnit er udarbejdet før kontrakten, og efterfølgende brandkorrespondance ikke dokumenterer entreprenørens projekteringsrolle, bliver det svært at placere brandprojekteringen hos entreprenøren efterfølgende. - Modstridende standardvilkår løser ikke uklarheden
Henvisninger til både AB 92 og ABT 93 kan skabe fortolkningsusikkerhed. Det centrale bliver stadig, hvem der skulle levere hvad, og om det kan dokumenteres.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2025.936 / Sag nr.C-16769
Voldgiftsrettens kendelse
1.Indledning
Mellem bygherre BH A/S (herefter BH) og entreprenør E ApS, (herefter E) er der opstået en tvist om mangler ved projektering og udført arbejde på byggeriet af en vaske- og klargøringshal til biler i et P-hus tilhørende [lufthavn].
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af en ingeniør, en bygningskonstruktør og en fhv. landsdommer, med sidstnævnte som formand.
Der har mellem parterne været enighed om at udskille spørgsmålet om parternes aftalegrundlag og forældelse til særskilt delafgørelse. Formanden har herefter den 16. april 2025 besluttet, at disse to spørgsmål skal afgøres efter mundtlig forhandling.
2.Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt påstand om, at E tilpligtes at betale 1.432.997,10 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.
E har nedlagt påstand om frifindelse.
Delhovedforhandling har fundet sted på adressen.
V1 og V2 har afgivet forklaring under delhovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3.Kort redegørelse for sagen
BH driver virksomhed med biludlejning under navnet BH. BH opererer blandt andet fra [lufthavn], hvorfra BH udlejerbiler. BH besluttede i 2017 at opføre en vaskehal og en klargøringshal i lufthavnen. BH var derfor i dialog med grundejeren, [lufthavn], herom.
Efter fuldmagt fra [lufthavn] indleverede R1 den 17. marts 2017 en ansøgning til X Kommune om tilladelse til at opføre en klargøringshal/vaskehal i et eksisterende parkeringshus i [lufthavn], …. BH var angivet som bygherre og E som totalentreprenør, endvidere var R1 og R2 anført som tilknyttede bygherrerådgivere. Det er i ansøgningen anført blandt andet, at:
»Klargøringsanlægget vil bestå af følgende 3 rum: Vaskehal, Teknikrum, Klargøring.
- Brandforhold
Indretning af lounge er omfattet af Bygningsreglement 2015 (BR15) og brandsikringen sker efter anvisningerne i Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, Energistyrelsen, 2012.
Brandtekniske installationer, udføres iht. gældende udgaver af Retningslinjer og Vejledninger udarbejdet instituttet.
Rummene udføres som selvstændige brandmæssige enheder som brandceller.
- Andre Forhold
Bygningens eksisterende statiske system samt primære konstruktioner forbliver uændret.
…
Klargøringshal betragtes som udendørs område idet porte i åbningstid/ved bemanding vil være åbne.
Vedlagt er notat vedr. arbejdsmiljø som er udarbejdet af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver fra R3. Dette notat er blevet afklaret med Arbejdstilsynet.«
Ansøgningen var vedlagt tre bilag, herunder tegninger jf. tegningsliste, dateret 13. marts 2017. De omhandlede tegninger er angiveligt tegninger i form af et myndighedsprojekt udarbejdet af R4 med E som entreprenør.
Den nævnte beskrivelse vedr. arbejdsmiljø, der var udarbejdet af R3, er dateret den 22. december 2016 og afgivet efter anmodning af R2.
X Kommune meddelte den 3. maj 2017 byggetilladelse til …, idet kommunen blandt andet anmodede om at modtage »Brandplan med klassifikationer på vægge og døre«.
I sagen foreligger et udateret dokument udsted af E til B med »Overslag pris på vaske/klargørings hus. A. mål 10,5 *20 mtr.«. I overslaget er der taget forbehold for brandtekniske forskrifter og forhold. I brevhovedet er på samme måde som i nedenfor nævnte kontrakt anført »Tømrer & Snedker arbejde – Totalentreprise«.
Endvidere er fremlagt følgende kontrakt: (…)
E har udstedt faktura nr. XX af 26. juni 2017 på 750.000 kr. ekskl. moms og faktura nr. YY af 19. juli 2017 på 150.000 kr. ekskl. moms. Efter det oplyste er alene faktura nr. XX betalt. Baggrunden herfor har ikke kunnet oplyses for voldgiftsretten.
Der foreligger ikke nogen afleveringsprotokol, men der foreligger en mangelliste med 46 mangelpunkter, og hvori der udover E henvises til en række andre entreprenører. Denne mangelliste, der er udarbejdet af R2, har første datering den 11. juli 2017 og sidste datering den 30. oktober 2017. Der er endvidere fremlagt en e-mail af 1.november 2017 fra …, R2, hvorved en revideret mangelsliste sendes. I e-mailen er der i relation til E fremhævet fire udeståender (ID 9, 35, 36 og 46). Ingen af disse vedrører brandforhold.
Faciliteterne blev taget i brug medio juli. Der er fremlagt en invitation til indvielse den 14. juli 2027.
Det fremgår, at X Kommune den 9. oktober 2019 udførte færdigsyn på klargøringsanlægget, og den 10. oktober 2019 meddelte …, at ibrugtagningstilladelse ikke kunne meddeles, før blandt andet revideret brandplan med klassifikation på vægge, døre og porte var modtaget.
Der er videre fremlagt en brandplan af 14. oktober 2019 udarbejdet af R2. Af denne fremgår, at brandskillevægge er forudsat at opfylde EI 30 (BD 30), og at der ikke er forudsat nogen brandklassifikation på de tre porte til anlægget.
Der foreligger herefter en mangelskrivelse af 27. januar 2022, hvorved X Kommune rykker R1 for blandt andet »Brandplaner der angiver klassifikation på døre og porte mod parkeringskælder samt dør/vindue mod det fri«. I perioden fra oktober 2019 har sagen angiveligt beroet på X Kommune.
Der er videre i sagen fremlagt korrespondance mellem R1/R2 og X Kommune vedrørende brandplaner.
Det fremgår af heraf, at X Kommune den 24. marts 2022 har modtaget en brandmæssig vurdering fra R2, hvorefter:
»Bilvask og klargøringsanlæg som er placeret i parkeringshus, er udført med rum som selvstændige brandceller.
Parkeringshus er etableret med store permanente åbninger i facaden, og betragtes derfor som »det fri«, i relation til brandsikkerhed.
Det betyder, at de afgrænsende vægge imod bilvask og klargøringsanlæg ikke er brandadskillende.
Derimod er vægge mellem teknik rum, klargøring samt bilvask udført som brandceller.
Døren imod teknikrum, placeret i den brandcelleadskillende væg, er klassificeret El2 30-C [BD-dør 30].«
Det fremgår videre, at …, Lead Fire Safety Manager i [lufthavn], den 8. marts 2023 i en mail til …, ligeledes [lufthavn], skrev blandt andet, at de anvendte PIR paneler, der er anvendt til vægge »overholder umiddelbart ikke krav til isoleringsmateriale, jf. BR 18 med tilhørende myndighedsvejledninger eller … PROM vedr. isoleringsmaterialer. Desuden kan jeg konstatere, at panelerne kun er EI30. Jeg antager at de indgår i en brandmæssig og adskillelse. Derfor skal de være EI60.«
X Kommune har den 31. marts 2022 skrevet til [lufthavn] blandt andet, at kommunen ikke er enig i betragtningerne om, at bilvask og klargøringsanlæg ikke skal udføres med brandmæssig adskillelse til parkeringshuset.
BH har gjort gældende, at E som totalentreprenør er ansvarlig for den mangelfulde brandsikring, og at E derfor skal dække omkostningerne til afhjælpning af de konstaterede mangler i relation til brandsikringen.
4.Procedure
Parterne har afgivet sammenfattende processkrifter og påstandsdokumenter. Disse gengives ikke her, men parternes anbringender gengives i fornødent omfang under voldgiftsrettens bemærkninger og resultat.
5.Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Voldgiftsretten skal under denne delforhandling forholde sig til, om E efter parternes aftale bærer ansvaret for brandforholdene i forbindelse med det klargøringsanlæg, som BH har ladet opføre på lejet grund i et parkeringshustilhørende [lufthavn]. I givet fald skal der tillige forholdes til spørgsmål om forældelse og passivitet.
Voldgiftsretten lægger til grund, at parterne indgik aftale om, at E skulle udføre en entreprise for BH i overensstemmelse med den kontrakt, som E havde udfærdiget og underskrevet den 8. juni 2017. Efter denne skulle arbejdet udføres i totalentreprise. Det fremgår dels af overskriften dels af henvisningen til ABT 93.
Det følger af § 1, stk. 2, i ABT93, at der ved totalentreprise i dette regelsæt forstås en entreprise, der omfatter den væsentligste del af projekteringen og de fleste øvrige ydelser ved byggeriet eller anlægget.
V2 har forklaret, at E afgav et overslag til B, hvori der, som det fremgår, blev taget forbehold vedrørende det brandtekniske, som E ikke havde forudsætninger for at forholde sig til. Efter afholdelse af et møde blev der herefter indgået aftale med BH. Der var ikke tale om en totalentreprise. Det står blot i E’s standard brevhoved. Han kan ikke forklare, hvorfor der er henvist til såvel AB 92 som ABT 93. E afgav alene tilbud på grundlag af en enkelt side med et hovedprojekt og forholdt sig ikke til brandtekniske forhold ud over at sikre, at de anvendte vægpaneler overholdt BD30, som forudsat i hovedprojektet. E var ikke involveret i indhentelse af byggetilladelse og heller ikke i den efterfølgende korrespondance vedrørende brandkrav. Han har først set korrespondancen med X Kommune under denne sag.
Denne forklaring er ikke ved dokumenter eller forklaringer imødegået af BH, som i al væsentlighed alene har henvist til formuleringerne om totalentreprise i parternes aftale. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at E har projekteret eller på anden måde været involveret i udarbejdelse af brandplaner med klassifikation på vægge, døre og porte.
I ansøgningen om byggetilladelse af 17. marts 2017, som er udfærdiget af R1, er BH anført som bygherre med R1og R2 som bygherrerådgivere. Der er dog ikke ført nærmere bevis vedrørende aftaleforholdet mellem disse og denne sags parter ud over det, som fremgår af den fremlagte korrespondance i sagen.
Ansøgningen om byggetilladelse, som blev indsendt af R1 ca. 3 måneder forud for den skriftlige aftale med E, indeholder et afsnit om brandforhold. Det er efter bevisførelsen ikke godtgjort, at E har haft indflydelse på formuleringen heraf. Efterfølgende har R2 korresponderet med X Kommune om brandforhold, uden at der er dokumentation for, at E har været involveret endsige været orienteret herom.
Uanset at E i den aftale, som E selv har konciperet, betegner entreprisen som totalentreprise og tillige henviser tilsåvel AB 92 som ABT 93, så finder voldgiftsretten, at det efter det beskrevne hændelsesforløb ikke kan lægges til grund, at E har forestået projektering herunder vedrørende brandforhold, ligesom det må lægges til grund, at en brandplan allerede forelå, da E afgav tilbud.
Voldgiftsretten finder således, at det efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at det var en del af parternesaftalegrundlag, at E skulle varetage eller faktisk varetog projekteringsopgaver i henseende til brand.
Herefter gives der E medhold i den nedlagte påstand om frifindelse.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
Indklagede, E, frifindes.
I sagsomkostninger skal klager, BH, betale 40.000 kr. til indklagede, E.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klager efteropgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
….