5
6

Køb af ejendom solgt med oplysning om, at der ikke kunne forsikres mod svamp, kunne ophæves af køber grundet svampeangreb.

­

Køb af ejendom solgt med oplysning om, at der ikke kunne forsikres mod svamp, kunne ophæves af køber grundet svampeangreb.

< Tilbage

Dommen er afsagt af Højesteret ultimo marts 1990, der stadfæstede Østre Landsrets dom. Dommen vedrører køb af et svampeangrebet enfamiliehus fra 1923, som køberne (K) ønskede at ophæve under henvisning til, at huset led af en væsentlig mangel. K havde inden købet haft en arkitekt til at besigtige huset og blev herved bekendt med og forberedt på, at skulle lave reparations- og udbedringsskader. Da det senere viste sig, at ejendommen var totalskadet på grund af svampeangreb, var spørgsmålet, hvem der var ansvarlig for dette.

Der blev under sagen ikke foretaget syn og skøn, men efter tekniske oplysninger om svampeangrebets art og omfang måtte svampeangrebet anses for utvivlsomt.

Da sælgers (S) ejendomsmægler havde indhentet en bygningsrapport fra et forsikringsselskab, der ikke ville forsikre mod svampeskader, blev huset solgt med oplysning om, at det ikke kunne forsikres mod bl.a. svamp ”på grund af ejendommens alder og konstruktion”. S havde ved handlen erklæret, at hun ikke var bekendt med, at der var eller havde været konstateret eller afhjulpet svampeskader.

K forklarede under sagen, at de havde besigtiget ejendommen hele tre gange inden købet. Ved første og andet besøg bemærkede de intet, der kunne tyde på svamp, mens de på det tredje besøg, som i øvrigt var på foranledning af deres advokat sammen med en arkitekt, som advokaten havde anbefalet, blev opmærksomme på, at et panel og et tæppe ved havedøren langs en væg var ”noget blødt”. Arkitektens konklusion var imidlertid, at det nok skulle udbedres, men at det ikke var noget presserende.

Da K havde overtaget huset, tog de det defekte panel væk, hvorved bagvæggen skred ned. Under gulvet fandt de en svampespraydåse ved navn ”Kill-it”. Herefter stod det klart, at hele stuen var fyldt med svamp.

K var som ovenfor nævnt klar over, at huset trængte til istandsættelse, men det blev udbudt og solgt og købt til beboelse. Da det således viste sig, at det var uanvendeligt hertil, hvilket lå uden for K’s forudsætninger, måtte der ifølge K foreligge en væsentlig mangel.

S gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at hæve købet, idet ejendommen fra tyverne var erhvervet med forbehold om, at der ikke var svamp- eller insektforsikring og at prisen var ansat under hensyn hertil. Samtidig mente S, at K havde viden om svampen, da det fulgte af konstateringen omkring panelet og gulvet langs væggen under den tredje besigtigelse sammen med arkitekten, hvorfor K ikke efterfølgende kunne fortryde handlen.

Østre Landsret fandt det godtgjort, at ejendommen var angrebet af svamp af en art og i et omfang, der gjorde den uanvendelig til beboelse. K var forberedt på nødvendigheden af reparations- og udbedringsarbejder, men ikke at ejendommen var totalskadet på grund af svampeangreb, som S derfor dømtes til at bære risikoen for.

K fik således medhold i deres nedlagte påstand, hvilket Højesteret stadfæstede.

Hvad kan vi lære af denne dom?

Det skal bemærkes, at arkitekten kun bistod med en almindelig overfladisk gennemgang, hvorfor arkitekten ikke kunne have opdaget manglens omfang med den form for undersøgelse og med hans tekniske viden. Havde der været tale om en tekniker, der burde have opdaget manglen og dens omfang, var resultatet formentligt blevet et andet. Det kan imidlertid konstateres, at såfremt en ejendom, der er udbudt, solgt og købt til beboelse viser sig at være total svampeskadet og dermed uanvendelig hertil, foreligger der en væsentligt mangel, på trods af et eventuelt forbehold om, at der ikke foreligger svamp- eller insektforsikring.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i U 1990.381 H / Sag l 203/1987

 

-0Oo-

 

Dommen i fuld længde

Østre Landsrets dom 19. juni 1987 (14. afd.)

(H. Vollmond, Niels Larsen, Nicolaisen).

Under denne sag, der er anlagt den 9. april 1986, har sagsøgerne Tage Hansen og Tove Johansen nedlagt påstand om, at sagsøgte Birthe Vanghøj tilpligtes at anerkende, at aftale om sagsøgernes køb af sagsøgte af ejendommen matr. nr. 1775 Vigerslev, København, Rosenhaven 11, 2500 Valby, er hævet med rette, at frigive deponering hos ejendomsmægler John Hartkopf kr. 24.000 og hos Privatbanken A/S kr. 17.000 til sagsøgerne med procesrente fra 1. oktober 1985 samt at betale sagsøgerne 16.504,15 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 9. april 1986, til betaling sker.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Ved slutseddel af 26. august 1985, med efterfølgende skøde af 27. september 1985, solgte sagsøgte, der havde beboet ovennævnte ejendom gennem en længere årrække sammen med sin nu afdøde mand, ejendommen til sagsøgerne for 562.019 kr. 66 øre. Af den kontante udbetaling på 41.000 kr. blev 24.000 kr. deponeret hos statsautoriseret ejendomsmægler John Hartkopf, medens resten 17.000 kr. blev deponeret i Privatbanken. Overtagelsesdagen var den 1. oktober 1985. Salgsdokumenterne er forsynet med bl.a. følgende klausul:

»Køber er bekendt med, at der ikke kan tegnes forsikring mod angreb af svamp og insekter p.gr.af ejendommens alder og konstruktion. Dette er der taget højde for i bruttoydelse samt prisfastsættelsen.«

Ejendommen blev solgt på grundlag af en sædvanlig salgsopstilling, der bl.a. indeholder følgende klausuler:

»Ejendommen trænger til nogen udvendig istandsættelse samt isoleringsarbejde.«

Samt:

»Svamp- og husbukkeforsikring: Baltica.«

Efter at have overtaget ejendommen og påbegyndt mindre indvendige istandsættelsesarbejder konstaterede sagsøgerne kraftige svampeangreb under gulv og op langs væggene. På grundlag af en indsendt træprøve til mikroskopi konstaterede Teknologisk Institut i en erklæring af 16. oktober 1985, »at undersøgelsen viste, at prøven var angrebet af ægte hussvamp.« I skrivelse af 24. oktober 1985 meddelte sagsøgernes advokat til sagsøgte at sagsøgerne hævede handlen under henvisning til »at svampeangrebet er særdeles omfattende og at der flere steder er foretaget udbedring/tildækning af angrebene.«

I en af sagsøgerne indhentet erklæring af 28. november 1985 udtaler Teknologisk Institut efter besigtigelse af ejendommen bl.a.:

»- – –

I begge stuer og ved trappe til første sal kunne ses omfattende angreb af ægte hussvamp.

Trappe til 1. sal

Angrebet er ikke endeligt blotlagt, så omfang kan endeligt fastlægges, men et foreløbigt skøn ud fra det tilgængelige er følgende:

Forskallingsbrædder i væg bag vangen er angrebet fra ca. 1½ m over vangen og sandsynligvis helt til gulv.

I rum under repos er hele væggen mod bad inkl. gammelt vindue angrebet.

Udbedring

  1. Reparationen bør følge retningslinjer beskrevet i vedlagte Byg-Erfablad om Ægte Hussvamp, hvilket omfatter:
  2. Udskiftning af bagvange, trin og stødtrin fra entregulv og op til repos.
  3. Udskiftning af repos. Når repos fjernes må det samtidigt nøje undersøges om angrebet har bredt sig videre op i øverste trappeløb.
  4. Indervæg (puds, forskalling, pap og slagger) udskiftes til 1 m fra synligt angreb. Det må – når indervæggen er fjernet – undersøges om stolpekonstruktion er angrebet i større omfang end vægforskalling samt om det »nye« gulv også er angrebet.
  5. I rum under trapperepos må gammelt vindue mod bad samt dørkarm udskiftes.
  6. Halvstensmuren giftbehandles indvendigt (skillevæg mod bad dog på begge sider) i samme omfang som indervæg nedtages. Er svampen ikke synligt trængt om bag paplaget til stolper og etagetag kan giftbehandlingen indskrænkes til at omfatte en flambering og sprøjtning med gift.

Ovennævnte udbedringsomfang må betragtes som foreløbigt og er betinget af, at angrebet ikke har videre udstrækning end der kunne konstateres med den nuværende blotlægning.

Stuer

I NV-stue er gulv og indervæg på ydermure fjernet. Der kunne ses mycelie af ægte hussvamp på fundament fra ca. ½ m efter entre langs resten af nordvæg og hele vestvæg. Specielt på vestvæg kunne ses angreb langt op i stolpekonstruktionen (ved vindue til op over bundkarm og ved skillevæg mod SV-stue op til ca. 2 m fra gulv). Vindue var ikke synligt angrebet, men dette må undersøges nærmere. I indskudsler fra gulvet kunne også ses kraftigt angreb af ægte hussvamp, mens der ikke kunne ses angreb i entregulv via hul under dørtrin.

I SV-stue kan ses angreb af ægte hussvamp i den åbnede del af gulvet, og angrebet fortsætter ind under den uåbnede del. I vestvæg kan ses kraftigt angreb af stolpekonstruktionen og også bundkarm af vindue er angrebet. I SV-hjørne er stolpe synligt angrebet til ca. 15 cm fra etageadskillelse, men en udtaget prøve af den allerøverste del af stolpen viste ved laboratorieundersøgelse »kun« angreb af gul tømmersvamp. I væg mod havestue kan ses angreb i gulv, væg og dørparti. I hjørne mod køkken kan ses angreb op til ca. 1½ m i ydervæg, mens skillevæg tilsyneladende ikke er angrebet. I et område foran havestuedør har gulvet tilsyneladende tidligere været repareret, hvilket også synes at være tilfældet med væg mellem køkken og havestue.

Udbedring

Reparationen bør også her følge retningslinjer i føromtalte Byg-Erfablad om Ægte Hussvamp.

  1. Gulvene i de 2 stuer udskiftes helt og fundament/murpiller giftbehandles.
  2. Dør mod havestue og vindue i SV-stue udskiftes, mens vindue i NV-stue tages ud og undersøges nøje for angreb. Er der mindste tegn på infektion må også dette vindue skiftes.
  3. Indervæg fra havedør til hjørne ved køkken fjernes, og det undersøges om der findes angreb i køkken.
  4. Stolper langs ydermurene skiftes og murværk giftbehandles som beskrevet for trappevæg, også i vindues- og dørhuller.
  5. Stolpe i SV-hjørne er tilsyneladende kun angrebet af gul tømmersvamp, hvor den støder til etageadskillelsen. Det må dog – når resten af stolpen fjernes – undersøges meget nøje, om angrebet af ægte hussvamp via evt. tap eller bagsiden af stolpe har nået etageadskillelsen. Er der tegn på dette må ca. 1 m² af etageadskillelsen udskiftes. I modsat fald kan det være tilstrækkeligt at efterimprægnere området, hvor stolpe ender (evt. ved hjælp af trykinjektionsventiler og overfladebehandling med et træbeskyttelsesmiddel baseret på kobbernapthanat).
  6. I køkken bør det nøje undersøges hvorvidt ydermur, skillevæg eller gulv i hjørnet mod stuen er angrebet, og i bekræftende fald må udbedring ske ifølge føromtalte retningslinjer.
  7. – – -«

På grundlag af denne erklæring indhentede sagsøgerne tilbud hos et tømrerfirma, der afgav overslag til en pris af 258.396 kr. inkl. moms. Tømrerfirmaet tilføjede: »Jeg gør opmærksom på at dette er et overslag, da opgaven meget vanskeligt lader sig prissætte nøjagtigt, men jeg er gerne til tjeneste med yderligere oplysninger.

– – -«

Den 3. februar 1986 afgav Teknologisk Institut en supplerende erklæring af følgende indhold:

I forbindelse med vor besigtigelse af ovennævnte hus d. 18. november 1985, beskrevet i rapport af 1985.11.28, skal her nærmere redegøres for vore bemærkninger om formodede tidligere reparationer i SV-stue og væg ml. køkken/havestue.

I SV-stue er en bjælke foran havestuedør udbedret. Bjælken var ikke tilgængelig, så reparationen kunne undersøges nærmere. Bjælken er behandlet med et grønt træbeskyttelsesmiddel (sandsynligvis et kobberbaseret middel). Hvorvidt bjælken før udskiftning har været angrebet af ægte hussvamp eller andre trænedbrydende svampe kan ikke endeligt be-/afkræftes, da det oprindelige stykke tømmer er væk, og det ikke vides hvornår reparationen er udført. En udskiftning af gulvbjælken må dog have haft en årsag, hvilket sammenholdt med behandling med træbeskyttelsesmiddel tyder meget på at bjælken har været angrebet af træødelæggende svamp.

I væg mellem køkken/havestue er synligt tømmer udskiftet med imprægneret træ (imprægneringen er ikke nærmere undersøgt, men er formodentlig en trykimprægnering). Trykimprægneret træ benyttes normalt til meget udsatte konstruktioner eller ved udbedring efter svampeangreb. Dette tyder ligeledes på, at udskiftningen er udført på grund af svampeangreb.«

Inden salgsaftalen indhentede sagsøgtes ejendomsmægler et forsikringstilbud fra »Baltica«. Sagsøgerne er først efterfølgende blevet gjort bekendt hermed. Tilbudet, der er dateret den 23. august 1985, har bl.a. følgende indhold:

»- – –

Forsikringen omfatter ikke svampe- og insektskadeforsikring.

– – -«

Tilbudet blev afgivet på grundlag af en bygningsrapport af 21. august 1985, udarbejdet efter besigtigelse af selskabets taksator. Rapporten oplyser bl.a. følgende:

 

»Betegnelser/anvendelse            Byggeår          Bebygget areal

 

Villa. Beboelse                    ca. 1923               56

 

– – –

Ejendommen kan forsikres med nedenstående forbehold

– – –

Svamp – insektskader

– – –

Bemærkninger til forbehold:

A: Er ant. et muret hus på træ-skelet.

Se endvidere supp. bemærkninger.

– – –

Supplerende bemærkninger:

A: Der er foretaget udsk. af stueetagens gulve ca. 20-25 m² parket (årsag ?) og ventilationshuller er 2½ rør, der er for små og er uhensigtsmæssig placeret i fundament.«

Et tilbud fra »Alm. Brand« af 3. september 1985 oplyser, at »insekt- og svampeforsikring kan ikke indtegnes.«

Efter anmodning fra sagsøgerne foretog »Lærerstandens Brandforsikring« i oktober måned 1985 besigtigelse af ejendommen. I besigtigelsesrapport af 15. oktober 1985 udtales, at der ikke kan anbefales forsikring på grund af ægte hussvamp. I en »intern rapport« af 17. oktober 1985 udtaler taksator:

»Blev den 15.10.85 anmodet om at foretage en snarlig besigtigelse, idet der tilsyneladende var problemer med nogle svampeangreb flere steder i huset.

Ved besigtigelsen kunne konstateres et svært angreb af hussvamp (prøve er tilsyneladende sendt til TI via arkitekt som var impliceret før den endelige hushandel kom i stand).

Hussvampen kan konstateres i begge opholdsrum mod sydvest, og endvidere mener jeg at kunne se sporer i nedlagt WC i midte af hus.

Fst. har ryddet vægge og gulve i det nordligste rum og brændt al nedtaget træ. Endnu sidder dog gammelt mycelium tilbage samt enkelte nedbrudte trædele.

I det sydligste af opholdsrummene er det meste af ydervæggen ryddet og ca. 1/3 af gulvet. Størstedelen af nedtaget træ her er ligeledes brændt.

Jeg har anmodet fst. at stoppe alt videre arbejde, og skyndsomt rette henvendelse til advokaten som forestod det juridiske ved hushandlen.

Eksisterende forhold

Ydermure: Udvendig ½ stens mur, indvendig puds på rør og forskalling. I mellemrum stolpekonstruktion som underlag for spredt forskalling.

Gulvkonstruktion: »Krybekælderlignende konstruktioner«. Træbjælkelag opklodset på sten. Beklædning med alm. gulvbrædder. I sydligste rum er flere træbjælker udskiftet for år tilbage. På samme tidspunkt er sandsynligvis udlagt løse leca-nødder. I leca-laget lå tom plast-emballage som har indeholdt svampedræbende middel »kill-it« (til havebrug)

En enkelt af opklodsningspillerne bærer præg af at være behandlet med svampedræbende overfladebestrygningsmiddel.

Flere forhold tyder således på, at der tidligere er gennemført svampebekæmpelse.

Der er udlagt nyt gulv i køkken og entre. Det kan ikke fastslås på nuværende tidspunkt om dette er sket p.g.a. »bløde gulve«. Den indvendige træforskalling er ført hele huset rundt, ligesom lofter også er udført med spredt forskalling – svampen kan således have spredt sig vidt omkring.«

Den fundne »kill-it« beholder har fabrikationsdato 2. februar 1968.

I enighed mellem parterne blev der foretaget dækningssalg af ejendommen den 4. marts 1986. Ejendommen blev solgt til et byggeselskab til nedrivning for 450.000 kr.

Der har været afgivet forklaring af Tage Hansen, Birthe Vanghøj og Niels Kirketerp Petersen.

Tage Hansen har bl.a. forklaret, at de besigtigede ejendommen 3 gange inden købet. Ved første besøg bemærkede de intet – bløde gulve eller lignende, der kunne tyde på svamp. Ved andet besøg talte de om mangler vedrørende ydre ting, vinduer og lignende. De foretog ikke nærmere undersøgelse vedrørende svamp, da de fik at vide, at der ikke kunne tegnes svampeforsikring på grundlag af husets alder og konstruktion. På foranledning af deres daværende advokat foretog de en 3. besigtigelse sammen med en arkitekt, som advokaten havde anbefalet. Denne foretog en almindelig undersøgelse af huset, men bemærkede ikke noget om svamp. Lige før de skulle gå, sagde han: »Hov, det panel ser ikke så godt ud.« Han løftede også tæppet ved havedøren og langs væggen. Der var noget »blødt«. Men hans konklusion var, at det nok skulle udbedres, men det var ikke noget presserende. Da de havde overtaget huset, gik de igang med at gøre det klar til indflytning. Herunder tog de det defekte panel væk. Det førte til at »bagvæggen« simpelt hen »skred ned«. De opdagede hurtigt herefter »at hele stuen var fyldt med svamp«. Da de fjernede tæpperne på gulvet »fandt de« en krydsfinerplade, der dækkede et »hul ned til jorden«. Deres advokat havde frarådet købet bl.a. på grund af den manglende forsikring og havde insisteret på i hvert fald besigtigelse med en sagkyndig, som det skete. De var godt klar over, at huset havde mangler, bl.a. panelet og som nævnt gulvet langs væggen, men det lå helt uden for deres forudsætninger, at hele huset i virkeligheden var gennemsyret af ægte hussvamp. »Kill-it«-svampespraydåsen fandt de under gulvet.

Niels Kirketerp Hansen, der var taksator for »Lærerstandens Brandforsikring« i sagen, har bl.a. forklaret, at han skønner, at de af ham nævnte reparationer er foretaget for ca. 20 år siden. Omkostningerne ved reparation af huset til beboelse kan skønsmæssigt ansættes til mellem 500.000 kr. og 1 mill. kr.

Birthe Vanghøj har bl.a. forklaret, at hun, der overtog ejendomsretten til huset efter hendes mands død i 1982, først forsøgte at sælge huset til nedrivning, men af det byggeselskab, hun var i forbindelse med, fik at vide, at hun nok kunne få lidt mere for det ved at sælge normalt. Hun har ikke viden om, at der var svamp i huset, og der er – hende bekendt – ikke konstateret svamp, medens de har boet der. Badeværelset blev ombygget i 1963/64, køkken og entré moderniseret i 1981/82. Hun har ikke haft med ombygningen at gøre. Tæpperne på gulvene er lagt på af dem, men hun har ikke kendskab til finérpladen og hullet i gulvet eller de andre udbedringer, der er konstateret foretaget.

Sagsøgernes tidligere advokat, Carl-Eric Falbe-Hansen, har ikke afgivet forklaring i landsretten, men har i en skrivelse af 6. maj 1987 om handlingsforløbet indhentet af sagsøgernes advokat bl.a. skrevet:

»- – –

Ifølge min kalender mødte Tage Hansen – vist nok sammen med Tove Johansen – på mit kontor efter forudgående aftale torsdag den 22. august 1985 – – –

– – – Jeg husker ganske tydeligt, at vi kom ind på husets vedligeholdelsesstand – antagelig som følge af oplysningen i salgsopstillingen om, at »ejendommen trænger til nogen udvendig istandsættelse samt isoleringsarbejde« – og at jeg på baggrund af klienternes beskrivelse af husets tilstand, herunder en oplysning om, at det ikke kunne forsikres mod svampe- og insektangreb frarådede disse at købe ejendommen.

– – – insisterede jeg på, at disse inden købet i hvert fald bekostede, at ejendommen blev gennemgået af en professionel bygningskyndig – – –

– – – fredag, den 23. august 1985 – ringet op af Tage Hansen, som ifølge mit skriftlige referat af samtalen oplyste, »at arkitekt Per Søgaard har besigtiget huset og sagt god for det. De ønskede derfor at købe.«

– – – øjeblikkelig telefonisk kontakt med arkitekt Søgaard Nielsen – – –

– – – intet skriftligt referat af denne samtale, men ifølge min erindring sagde arkitekten, at huset trængte til en del istandsættelse, hvilket klienterne havde fået orientering om. Jeg mener, at husets gulve blev fremhævet som udskiftelige.

– – –

Den 2. oktober 1985 ringede enten Tage Hansen eller Tove Johansen mig op og sagde ifølge mit skriftlige referat af samtalen, at »råd- og svampeangrebene ved huset var betydeligt mere omfattende end oprindeligt forudsat. De havde nok været klar over, at gulvet skulle udskiftes, men de havde ikke regnet med, at også væggene skulle udskiftes. Der var i øvrigt et hjørne af gulvet, som var faldet ned og som sælgeren havde holdt skjult ved at lægge en plade over og herover et væg- til vægtæppe. Han ville drøfte sagen teknisk med Søgaard.

Et par dage efter besigtigede jeg selv huset og har vedrørende mine iagttagelser noteret følgende:

»Diverse kraftige svampe- og rådangreb under gulv og op langs væggene. Flere bærende lodrette bjælker er fuldstændig rådnet væk. Det samme gælder visse af gulvbjælkerne. Visse af gulvbjælkerne synes omvendt at være udskiftet på et eller andet tidspunkt.

Under gulvet er der mellem bjælkerne fundet en dåse »kill-it« med svampemiddel fra 1964, hvilket kunne tyde på, at der modsat sælgerens oplysninger har været svampeangreb i hvert fald i gulvkonstruktionen i stuerne i sælgers og hendes mands ejertid.

I væggen i stuen ud mod den overdækkede terrasse har der ligeledes vist sig svampeangreb og det må befrygtes, at angrebet har bredt sig ind i det moderniserede køkken.

I det gamle toilet har der ligeledes i væggen vist sig svampeangreb og det må befrygtes, at dette også har et større omfang end det umiddelbart kan ses.«

– – –

Sagsøgerne har gjort gældende, at ophævelsen af købet har været berettiget, da huset led af en væsentlig mangel, som, uanset der ikke har været foretaget syn og skøn, efter de tekniske oplysninger om svampeangrebets art og omfang må anses for utvivlsom. Sagsøgerne var naturligvis klar over, at huset trængte til istandsættelse, men det blev udbudt og solgt og købt til beboelse. Det viste sig, at det var uanvendeligt hertil. Det lå naturligvis helt udenfor sagsøgernes forudsætninger. Sagsøgerne har ikke haft nogen viden om det voldsomme og alvorlige svampeangreb. Det må derimod sagsøgte – i hvert fald »gennem« hendes afdøde mand have haft. Det ses af de konstaterede reparationsarbejder, fundet af »kill-it«-dåsen, hullet i gulvet, som sagsøgte må have haft kendskab til. Det er også bemærkelsesværdigt, at sagsøgte først forsøgte at sælge huset til nedrivning, at »Baltica«-rapporten ikke blev oplyst overfor køberen, og at den indeholder oplysninger, der intet har at gøre med den begrundelse, som blev opgivet overfor køberne om »alder og konstruktion«. Sagsøgte har tilsidesat sin loyale oplysningspligt.

Sagsøgte har gjort gældende, at der ikke har været grundlag for at hæve købet. Når man »tænker på at min klient er kvinde, og som sådan lægmand, kan man ikke bebrejde hende, at hun ikke har haft nogen viden om svampeangreb eller tidligere reparationer«. Baltica’s rapport konstaterer ikke, at der er tale om svamp. Sagsøgerne har erhvervet en ejendom fra tyverne. Der blev taget forbehold om, at prisen var ansat under hensyn til, at der ikke var svamp- eller insektforsikring. Det blev oplyst, at ejendommen trængte til udvendig vedligeholdelse og isolering. Det ses af Falbe-Hansens udtalelse, at sagsøgerne havde viden om svamp. Det følger også af konstateringen omkring panelet og gulvet langs væggen under besigtigelsen sammen med arkitekten. Sagsøgerne kan derfor ikke efterfølgende fortryde handlen, fordi der konstateres svamp.

 

Landsretten skal udtale:

Efter bevisførelsen findes det godtgjort, at ejendommen var angrebet af svamp af en art og i et omfang, der gjorde den uanvendelig til beboelse. Efter det oplyste om parternes kendskab til ejendommens stand har sagsøgerne vel måttet være forberedt på nødvendigheden af reparations- og udbedringsarbejder, men ikke at ejendommen var totalskadet på grund af svampeangreb, som sagsøgte må bære risikoen for. Der gives derfor sagsøgerne medhold i de nedlagte påstande.

– – -«

Sagsøgte betaler 15.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgerne.

Højesterets dom.

Den indankede dom er afsagt af Østre Landsret.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: P. Christensen, Funch Jensen, Weber, Kiil og Marie-Louise Andreasen.

Appellanten har gentaget sin frifindelsespåstand.

De indstævnte har påstået stadfæstelse.

Til brug for Højesteret er der afgivet nye forklaringer, herunder af arkitekt Per Søgaard Nielsen og advokat Falbe-Hansen.

Af de grunde, der er anført af landsretten, og idet det, der er fremkommet til brug for Højesteret, ikke kan medføre et andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom bør ved magt at stande.

I sagsomkostninger for Højesteret betaler appellanten, Birthe Vanghøj, 15.000 kr. til de indstævnte, Tage Hansen og Tove Johansen.

De idømte beløb skal betales og dommen i øvrigt efterkommes inden 14 dage efter afsigelsen.

 

Sidst opdateret juli 10, 2019