5
6

Køb af ejendom solgt med oplysning om, at der ikke kunne forsikres mod svamp, kunne ophæves af køber grundet svampeangreb.

­

Køb af ejendom solgt med oplysning om, at der ikke kunne forsikres mod svamp, kunne ophæves af køber grundet svampeangreb.

< Tilbage

Ugens dom er afsagt af Højesteret ultimo marts 1990, der stadfæstede Østre Landsrets dom. Dommen vedrører køb af et svampeangrebet enfamiliehus fra 1923, som køberne (K) ønskede at ophæve under henvisning til, at huset led af en væsentlig mangel. K havde inden købet haft en arkitekt til at besigtige huset og blev herved bekendt med og forberedt på, at skulle lave reparations- og udbedringsskader. Da det senere viste sig, at ejendommen var totalskadet på grund af svampeangreb, var spørgsmålet, hvem der var ansvarlig for dette.

Der blev under sagen ikke foretaget syn og skøn, men efter tekniske oplysninger om svampeangrebets art og omfang måtte svampeangrebet anses for utvivlsomt.

Da sælgers (S) ejendomsmægler havde indhentet en bygningsrapport fra et forsikringsselskab, der ikke ville forsikre mod svampeskader, blev huset solgt med oplysning om, at det ikke kunne forsikres mod bl.a. svamp ”på grund af ejendommens alder og konstruktion”. S havde ved handlen erklæret, at hun ikke var bekendt med, at der var eller havde været konstateret eller afhjulpet svampeskader.

K forklarede under sagen, at de havde besigtiget ejendommen hele tre gange inden købet. Ved første og andet besøg bemærkede de intet, der kunne tyde på svamp, mens de på det tredje besøg, som i øvrigt var på foranledning af deres advokat sammen med en arkitekt, som advokaten havde anbefalet, blev opmærksomme på, at et panel og et tæppe ved havedøren langs en væg var ”noget blødt”. Arkitektens konklusion var imidlertid, at det nok skulle udbedres, men at det ikke var noget presserende.

Da K havde overtaget huset, tog de det defekte panel væk, hvorved bagvæggen skred ned. Under gulvet fandt de en svampespraydåse ved navn ”Kill-it”. Herefter stod det klart, at hele stuen var fyldt med svamp.

K var som ovenfor nævnt klar over, at huset trængte til istandsættelse, men det blev udbudt og solgt og købt til beboelse. Da det således viste sig, at det var uanvendeligt hertil, hvilket lå uden for K’s forudsætninger, måtte der ifølge K foreligge en væsentlig mangel.

S gjorde gældende, at der ikke var grundlag for at hæve købet, idet ejendommen fra tyverne var erhvervet med forbehold om, at der ikke var svamp- eller insektforsikring og at prisen var ansat under hensyn hertil. Samtidig mente S, at K havde viden om svampen, da det fulgte af konstateringen omkring panelet og gulvet langs væggen under den tredje besigtigelse sammen med arkitekten, hvorfor K ikke efterfølgende kunne fortryde handlen.

Østre Landsret fandt det godtgjort, at ejendommen var angrebet af svamp af en art og i et omfang, der gjorde den uanvendelig til beboelse. K var forberedt på nødvendigheden af reparations- og udbedringsarbejder, men ikke at ejendommen var totalskadet på grund af svampeangreb, som S derfor dømtes til at bære risikoen for.

K fik således medhold i deres nedlagte påstand, hvilket Højesteret stadfæstede.

Hvad kan vi lære af denne dom?

Det skal bemærkes, at arkitekten kun bistod med en almindelig overfladisk gennemgang, hvorfor arkitekten ikke kunne have opdaget manglens omfang med den form for undersøgelse og med hans tekniske viden. Havde der været tale om en tekniker, der burde have opdaget manglen og dens omfang, var resultatet formentligt blevet et andet. Det kan imidlertid konstateres, at såfremt en ejendom, der er udbudt, solgt og købt til beboelse viser sig at være total svampeskadet og dermed uanvendelig hertil, foreligger der en væsentligt mangel, på trods af et eventuelt forbehold om, at der ikke foreligger svamp- eller insektforsikring.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

U 1990.381 H

Sidst opdateret februar 06, 2019