Hvornår udløser bygherreforsinkelse erstatning, og hvornår gør den ikke. Det spørgsmål stod centralt i en kendelse, hvor en råhusentreprenør krævede mere end 2,1 mio. kr. efter væsentlige forsinkelser i et institutionsbyggeri. Voldgiftsretten lagde til grund, at den samlede forsinkelse hovedsageligt skyldtes forhold, som bygherren bar ansvaret for over for råhusentreprenøren. Alligevel fik råhusentreprenøren kun delvist medhold.
Kendelsen er interessant, fordi den meget klart viser, at bygherreforsinkelse ikke automatisk udløser erstatning. Råhusentreprenøren skal også reklamere rettidigt, støtte kravet på den rigtige hjemmel og dokumentere, at der faktisk er lidt et tab. Ellers kan selv et i udgangspunktet berettiget forsinkelseskrav ende som et langt mindre beløb, der fastsættes skønsmæssigt.
Sagens forløb
Sagen angik opførelsen af en integreret børneinstitution, hvor råhusentreprenøren havde råhusentreprisen. Entreprisesummen var 8.954.043 kr. ekskl. moms, og AB 18 gjaldt for aftalen. Efter udbudstidsplanen skulle byggeriet afleveres den 28. juni 2022, men afleveringen skete først den 12. oktober 2022, og have og belægningsarbejderne blev først afsluttet den 11. november 2022.
Råhusentreprenøren rejste herefter et samlet krav på 2.105.302,71 kr., fordelt på forsinkelseserstatning og merbetaling for byggeplads i den forlængede byggeperiode. Kravet omfattede blandt andet stilstandsomkostninger, forlænget byggedrift, nedsat effektivitet og byggepladsomkostninger. Råhusentreprenøren støttede navnlig kravet på AB 18 § 43, stk. 1, subsidiært stk. 2, og gjorde gældende, at der forelå ansvarspådragende forhold hos bygherren og i relation til tømrerentreprisen. Bygherren bestred både ansvarsgrundlag, dokumentation, årsagssammenhæng og rettidig reklamation.
Sagens faktiske forløb fik stor betydning. Råhusentreprenøren havde ganske vist undervejs gjort opmærksom på, at udskydelserne kunne få økonomiske konsekvenser, men uden løbende at opgøre kravene nærmere eller fremlægge sikker dokumentation for tabets størrelse. Det blev centralt for udfaldet, og det blev afgørende for, om bygherreforsinkelse kunne føre til erstatning.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fandt, at den samlede forsinkelse hovedsageligt skyldtes forhold, som bygherren bar ansvaret for over for råhusentreprenøren. Voldgiftsretten fandt samtidig ikke grundlag for at fastslå, at forhold hos råhusentreprenøren havde haft afgørende eller væsentlig betydning for den samlede forsinkelse. Det ændrede dog ikke ved, at råhusentreprenøren kun delvist fik medhold, fordi de enkelte krav måtte vurderes særskilt i forhold til reklamation, hjemmel, årsagssammenhæng og dokumentation.
Kendelsen hviler navnlig på sondringen mellem AB 18 § 43, stk. 1, og stk. 2. Voldgiftsretten fandt ikke grundlag for at statuere ansvarspådragende forhold efter stk. 1, hverken hos bygherren eller på det foreliggende grundlag i relation til tømrerentreprisen. Derimod fandt voldgiftsretten, at råhusentreprenøren i et vist omfang havde sandsynliggjort et tab som følge af udsættelser, der berettigede til tidsfristforlængelse, og derfor kunne råhusentreprenøren kræve en mere begrænset, skønsmæssigt fastsat godtgørelse efter § 43, stk. 2.
På den baggrund fik råhusentreprenøren 115.000 kr. for en kortere stilstandsperiode og 85.000 kr. for den yderligere forlængede byggeperiode, navnlig til byggeleder og garantiprovision. Derudover fik råhusentreprenøren 187.500 kr. inkl. moms for drift af byggepladsen i den forlængede periode. Samlet blev bygherren dømt til at betale 387.500 kr. med procesrente fra sagens anlæg.
En række øvrige delkrav blev afvist. Nogle krav bortfaldt som følge af manglende eller for sen reklamation. Andre faldt, fordi råhusentreprenøren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation i form af timeregistreringer, arbejdssedler, fakturaer, kontoudtog eller anden konkret tabsdokumentation. Voldgiftsretten afviste også krav, der blev søgt knyttet til tømrerentreprisen, fordi det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at der forelå fejl eller forsømmelser, som kunne udløse ansvar efter AB 18 § 43, stk. 1. Endelig blev kravet om nedsat effektivitet afvist, fordi tabet ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort.
Voldgiftsretten afviste desuden bygherrens indsigelse om renter. Selvom bygherren var en offentlig myndighed, og kravet ikke var fremsat ved elektronisk faktura, fandt voldgiftsretten ikke grundlag for at fravige rentelovens almindelige regler om procesrente fra retsforfølgningens begyndelse.
Hvad kan vi lære
- Forsinkelsesrisiko og betalingskrav er to forskellige spørgsmål. Det er ikke nok, at bygherren i hovedsagen bærer ansvaret for forsinkelsen. Råhusentreprenøren skal stadig vise, hvilken del af kravet der har den rigtige juridiske hjemmel, og hvordan tabet er opstået og kan opgøres.
- Kendelsen viser meget klart, at bygherreforsinkelse og erstatning ikke er det samme. Selv når bygherren bærer ansvaret for forsinkelsen, afhænger et forsinkelseskrav stadig af rettidig reklamation, sikker dokumentation og korrekt juridisk hjemmel.
- Skellet mellem AB 18 § 43, stk. 1, og stk. 2, er afgørende. Kan råhusentreprenøren ikke bevise ansvarspådragende fejl eller forsømmelse, falder kravet ikke nødvendigvis helt bort. Det kan i stedet blive reduceret til en mere begrænset og skønsmæssig godtgørelse ved berettiget tidsfristforlængelse. Det er præcis det, kendelsen illustrerer.
- Reklamation skal ske tidligt og konkret. Generelle forbehold eller utilfredshed undervejs er ikke altid nok. Der skal reklameres på en måde, så modparten forstår, at der gøres et økonomisk krav gældende, og hvad kravet knytter sig til. Ellers risikerer råhusentreprenøren, at delkrav går tabt.
- Dokumentation skal bære både årsag og omfang. Voldgiftsretten accepterede i denne sag kun i begrænset omfang skønsmæssige opgørelser, fordi de ikke var understøttet af tilstrækkelig konkret dokumentation. Hvor der mangler timeregistreringer, fakturaer og anden sikker tabsdokumentation, bliver resultatet ofte enten afvisning eller kraftig reduktion.
- Krav, der bygger på andre entreprenørers forhold, kræver et sikkert bevisgrundlag. Det er ikke nok at hævde, at en anden entreprenør har sinket fremdriften. Der skal også være grundlag for at fastslå ansvar, årsagssammenhæng og betydningen for den konkrete entreprenørs tab.
- Procesrente kan kræves, selv om bygherren er offentlig. Kendelsen viser, at reglerne om elektronisk fakturering over for offentlige myndigheder ikke uden videre afskærer procesrente på et krav, der er under retsforfølgning.
Perspektiv
Kendelsen er først og fremmest en påmindelse om, at råhusentreprenøren ikke kommer i mål alene ved at få placeret forsinkelsesrisikoen hos bygherren. Det afgørende er også, om kravet er rejst rettidigt, støttet på den rigtige bestemmelse og dokumenteret på en måde, der gør tabet efterprøvbart. Når det ikke sker, bliver resultatet let, som her, at råhusentreprenøren får medhold i princippet, men kun i et langt mindre beløb end krævet.
For både bygherrer og entreprenører er pointen klar. Bygherreforsinkelse giver ikke automatisk erstatning. Den part, der rejser et krav, skal kunne bevise, hvad forsinkelsen skyldes, hvordan der er reklameret, og hvad forsinkelsen faktisk har kostet.
Samtidig viser kendelsen, at voldgiftsretten er villig til at anerkende et vist tab, selv hvor dokumentationen ikke er fuldstændig, men kun inden for en snæver ramme og efter et forsigtigt skøn. Det gør kendelsen praktisk vigtig. Den understreger, at den vindende fortælling i en forsinkelsessag ikke blot er, hvem der bar risikoen for forsinkelsen, men hvem der kan føre bevis for, hvad forsinkelsen faktisk kostede.
Kontakt
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2025.949 / Sag nr. C-16582
Voldgiftsrettens kendelse
- Indledning
Mellem klager, fagentreprenør FE A/S, og indklagede, Bygherre BH, er der opstået en tvist om, hvorvidt klager har ret til erstatning og yderligere betaling for byggeplads på grund af forsinkelse i forbindelse med opførelsen af et nybyggeri til en integreret børneinstitution på … i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af entreprenør, direktør Ulrik Beske, arkitekt Klaus Christensen og landsdommer Henrik Bjørnager Nielsen, med sidstnævnte som formand.
- Påstande og hovedforhandling
FE har nedlagt påstand om, at BH tilpligtes at betale 2.105.302,71 kr. med tillæg af procesrente af 2.054.416,22 kr. fra den 22. december 2023 til den 30. april 2025 og af 2.105.302,71 kr. fra den 30. april 2025 til betaling sker.
FE har subsidiært nedlagt påstand om betaling af et af voldgiftsretten fastsat lavere beløb med renter som angivet.
BH har nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 29. og 30. april 2025 på Scandic Aalborg, Hadsundvej 200, Aalborg.
FE-V1 (FE), FE-V2 (FE), BH-V1 (BH) og TR-V1 (TR) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med, at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
- Sagsfremstilling
BH udbød som bygherre ved udbudsbrev af 8. februar 2021 opførelsen af en ny integreret børneinstitution i 7 fagentrepriser. Som bygherrerådgiver var antaget BH-R, …. Som totalrådgiver var antaget TR, …, og med UR1, …, og UR2, …, som underrådgivere.
De 7 fagentrepriser var opdelt i en råhusentreprise, en tømrerentreprise, en VVS-entreprise, en el-entreprise, en ventilationsentreprise, en malerentreprise og en gulventreprise.
I henhold til tilbud afgivet den 9. marts 2021 blev FE antaget til at udføre råhusentreprisen.
Ifølge byggesagsbeskrivelsen omfattede råhusentreprisen jord- og terrænarbejder, betonarbejder, pælefundering, afløb i jord, stålarbejdet, murerarbejdet og gartner- og belægningsarbejdet. Efter punkt 4 om »Byggeplads« skulle råhusentreprenøren endvidere stå for etablering og driften af byggepladsen, der bl.a. omfattede byggepladsens afgrænsning, indhegning og afskærmning samt aflukning, herunder interimslukning og beskyttelse af bygningsdele, ligesom alle udgifter for byggepladsskilte skulle afholdes af råhusentreprenøren. Etableringen og driften af byggepladsen omfattede endvidere bl.a. brandslukningsmateriel og etablering af udendørs færdselsarealer og rækværk og vejrligsforanstaltninger på færdselsarealer, renhold og oprydning, opstilling af skure mv., oplagsplads, bortskaffelse af affald, interim afløbsledninger mv.
Om byggeledelse og byggemøder var anført, at byggeledelsen blev varetaget af bygherren, og at fagentreprenøren varetog den daglige byggeledelse af eget fag. Byggemøder skulle afholdes hver anden uge med deltagelse af hver fagentreprenør, bygherren og dennes rådgiver.
Om tidsstyring var bl.a. anført, at hovedtidsplanen var gældende for fagentreprisen, og at fagentreprenøren senest 20 arbejdsdage efter kontraktens indgåelse skulle sende forslag til detaljeret arbejdstidsplan til byggeledelsen.
Den samlede tilbudssum i tilbuddet af 9. marts 2021 udgjorde 8.954.043 kr. ekskl. moms, som var opdelt og beskrevet i delpriser.
Parterne underskrev kontrakt ultimo april 2021 med en entreprisesum svarende til tilbudsprisen på 8.954.043 kr. ekskl. moms. For aftalen var AB 18 gældende. Efter kontrakten var FE berettiget til en bonus på 750.000 kr. ekskl. moms, »såfremt projekttidsplanens kritiske mellemterminer og aflevering overholdes«.
I henhold til udbudsbrevets udbudstidsplan var byggestart den 19. april 2021 med aflevering af byggeriet den 28.juni 2022.
Det er oplyst, at arbejderne blev påbegyndt til tiden, og at bonusbeløbet på 750.000 kr. ekskl. moms blev udbetalt til FE i to omgange og var knyttet til udførelsen af sokkel og fundamentsarbejderne.
Byggeriet blev løbende forsinket, og der blev undervejs fra bygherres side udarbejdet nye tidsplaner, henholdsvis udførelsestidsplan af 5. november 2021, udførelsestidsplan af 25. november 2021, udførelsestidsplan af 12. januar2022, udførelsestidsplan af 15. marts 2022 og udførelsestidsplan af 8. juni 2022.
Den påberåbte forsinkelse og forskydning af tidsplanen og de af FE rejste forsinkelseskrav i anledning heraf er relateret til den del af råhusentreprisen, der vedrørte udførelsen af have- og belægningsarbejderne og byggepladsforanstaltninger.
Af mail af 24. februar 2022 fra bygherres rådgiver til FE fremgår bl.a.:
»…
Iht. tidsplanen skal arbejde med indvendige skillevægge udføres med opstart 07-03-2022, men vi gør selvfølgeligalt vi kan for at fremskynde processen således at i kan udfører arbejdet.
At i vælger at forlade byggepladsen står jer frit for, men det kan ikke få nogen økonomisk konsekvens for bygherrer.
…«
I en mail samme dag fra FE hedder det bl.a.:
»…
Tak for tilbagemelding. Det første er ok med mig.
Det sidste med at det ikke får økonomisk konsekvens kan jeg ikke love. Vi har ikke mere at lave på pladsen for vores murer, og vores jordarbejde er også udskudt, så det har stor indflydelse på vores fremtidige arbejder på pladsen.
…«
I en mail af 20. maj 2022 fra kommunens projektleder til FE og arkitekten hedder det:
»Som følge af gårsdagens fremsendte og telefonsamtale dags dato, så bedes Råhusentreprenøren fremsendedokumentation for det reelle tab der er lidt, som følge af forskydelser i tidsplan, f.eks. hvis i har måtte sige nej til andre arbejder, eller tab/udgifter efter den forventede aflevering, til afslutning af arbejdet på børnehuset.«
I en svarmail af 23. maj 2022 fra FE hedder det bl.a.:
»…
Til at starte med, synes jeg det er meget sent vi skal til at bruge tid på en aftaleseddel som er lavet sidst i februar. Jeg allerede dengang gjorde opmærksom på at det ikke var en aftaleseddel som skulle ligge, da der ikke var nogen som ville kunne huske hvorfor den er lavet.
Nu står vi her alligevel 3 måneder efter og skal så alligevel bruge tid på den. Det synes jeg er meget beklageligt.
Ydermere er vi igen forsinket på … hvilket gør aftalesedlen endnu større. Aftaleseddel 29 er gældende til den 1/4-22og vi er ikke kommet ret meget længere med jord og anlægsarbejde. Vi burde nu kunne starte på etape 3, men er ikke engang startet på etape 2 endnu.
til udgangen af dec 21 skulle jord og terrænarbejde iht. Udbudstidsplan være færdigt. Efterfølgende skulle belægningsarbejdet så komme i små bidder og være fuldstændig færdig uge 23 i 2022, med Etape 1,2,3,4. og som det ser ud lige nu er vi ekke engang færdig med etape 1.
som det ser ud lige nu på pladsen, er det færdiggørelse af tegfacader som gør, at vi ikke kan komme i gang medetape 2 og 3. skurby skal fjernes før vi kan udfører etape 4.
i efteråret og vinter 2021 har vi ikke haft meget arbejde inde til vores maskinpark, og det havde heller ikke været nødvendigt, da vi efter tidsplanen skulle udfører arbejder på …. Maskinerne har stået stille på pladsen i flere mdr. vi har efterfølgende måtte takke nej til opgaver i starten af året grundet ny tidsplan, da vores gravmaskine, gummiged m.m. har skulle arbejde på ….
Vi står nu desværre igen igen og kan ikke rigtig få fuld kraft på maskinerne grundet manglende fremdrift på facaderne.
Vi har takket Nej tak til bla. følgende arbejder.
1400 m2 maskinplads i …
45.000 m2 containerplads Plads i … ….
Vi har måtte leje anden entreprenør til udgravning af kælder i …. Samt leje af grave maskine. Vi skal til at lejegravemaskine til stor nedbrydning i 2-3 uger midt i juni. Eller leje af anden entreprenør.
…«
I svarmail af 24. maj 2022 fra kommunens projektleder til FE hedder det:
»…
Jeg starter lige med at vedhæfte udførelsestidsplan version 1, som i selv har været med til at udfærdige OG accepteret, og som dermed er retningsgivende for arbejdets udførelse.
Af den tidsplan, skulle have- og anlægsarbejdet starte med område 1, d. 14.02.2022 direkte efterfulgt at etape 3 og2, afsluttet d. 03.06.2022 – etape 4 skulle så påbegyndes 08.08.2022 til 16.09.2022 – i alt 105 arbejdsdage.
Fra i var færdige med det tidlige arbejde hvor i skulle bruge maskinel og frem til d. 14.02.2022, kunne i have brugt maskinerne på andre opgaver.
Den 15.03.2022 revideres tidsplanen (version 4) og opstart på område 1, udskydes til: 04.04.2022 og arbejdet medetape 2, 3 og 4 forlænges til afslutning d. 30.09.2022 – i alt 109 arbejdsdage.
Så reelt skal Råhus forlænge deres arbejde med anlæg fra 03.06.2022 frem til 08.08.2022 og igen fra 16.09.2022frem til færdigt anlægsarbejde (seneste tidsplan 30.09.2022)
Som tidligere meddelt i mail af 20.05.2022, skal Råhusentreprenøren fremsende dokumentation for det reelle tab, der er lidt – OG det er ikke dokumentation som nedenfor, at skrive at man har sagt nej til en given opgave, det kan f.eks. være en mailkorrespondance med den opgavestiller man har takket nej til.
…«
I en svarmail samme dag fra FE hedder det bl.a.:
»…
Nu er det langt fra vores kunder henvender sig pr. mail, om vi vil give pris på et stykke arbejde. Det foregår som oftest pr. telefon. Og vi vurderer så ret hurtig derefter om vi har tid til de forskellige opgaver, og vender tilbage til kunden med et svar, Så derfor er det jo rigtig nok svært at bevise.
Jeg har bare spurgt til denne aftaleseddel og nr. 30 i meget lang tid, og har ikke fået nogen tilbagemelding.
Jeg fornemmer at vi ikke sådan lige når til enighed, og må derfor henholde mig til at aftalesedlen har været afleveret for snart 3 måneder siden, til godkendelse. Den har været skrevet i referatet næsten 2 måneder og referaterne er godkendte uden bemærkninger flere gange, derfor må jeg antage at den er godkendt. Til sidste byggemøde gjorde i os opmærksomme på at vi ikke kunne få mere end indeks stigninger på materialer der ikke var indbygget inden for 1 år. Det var bare ærgerligt, for det var iht. AB 18. Det må jo også gøre sig gældende ift. Aftaleseddel 29. hvor referater er godkendte. Så forventer at pengene kommer.
Jeg sender dig dokumentation (se vedhæftede) for leje af grave maskiner og fremmed arbejder.
Dernæst får du et billede fra den plads i … som vi skulle have lavet, en som jeg desværre har måtte takke nej til.
…«
I en mail af 8. juni 2022 fra FE til BH og dennes rådgiver hedder det bl.a.:
»…
Som nævnt på foregående byggemøder. Varsler FE betaling for forlænget byggeperiode. Vi har en del omkostninger som er forbundet med den meget længere byggeperiode, som jeg mener FE ikke er skyld i.
Skylden mener jeg ligger I at der har været for lidt fremdrift ift. Tidsplanen samt en del uafklarede punkter i udbuddet som ydermere har udlæst meget lange svar tider fra rådgiver.
Omkostningerne for forsinkelsen og opgørelse for den nøjagtige tidsmæssige forsinkelse skal jeg få gjort op inden længe. Jeg tager udgangspunkt udbudstidsplan og i den gældende tidsplan.
…«
Det fremgår af en udarbejdet opgørelse over aftalesedler, at FE i byggeperioden udførte ekstraarbejder på byggeriet for godt 3,4 mio. kr. ekskl. moms. Aftaleseddel 29, der er omtalt i mailkorrespondancen, er i opgørelsen beskrevet »Erstatningskrav – materiel« og uden nogen beløbsangivelse. Aftalesedlen er ikke fremlagt i sagen.
Af afleveringsprotokol af 12. oktober 2022 fremgår bl.a., at den i entrepriseaftalen fastsatte frist løbende er forlænget, hvorved entreprenøren fritages for dagbod. Under bygherrens bemærkninger fremgår bl.a., at delområde1-3 udbedres inden 11. november 2022, og at delområde 4 afleveres senest 11. november 2022. Underentreprenørens bemærkninger fremgår, at der mangler respons vedr. krav om forlænget byggeperiode.
FE har opgjort påstanden således:
Forsinkelseserstatning 1.850.870,26 kr.
Forandring i pris inkl. moms (byggeplads i forlænget periode) 254.432,45 kr.
I alt 2.105.302,71 kr.
Forsinkelseserstatningen på 1.850.870,26 kr. er opgjort med følgende beløb:
1. Bygherrens fejl i udbudstidsplanen
a) Forlænget byggedrift (Uge 26-37) 344.244,74 kr.
b) Stilstandsomkostninger (Uge 47-48) 175.200,00 kr.
2.Bygherrens ansvarspådragende forsinkelse
a) Stilstandsomkostninger (Uge 7-13) 613.200,00 kr.
3. Forsinket tømrerentreprise
- a) Stilstandsomkostninger (Uge 18-20 og 23-24) 337.080,00 kr.
- b) Forlænget byggedrift (Uge 38-45) 234.465,52 kr.
- c) Nedsat effektivitet – Forlænget Byggetid 157.680,00 kr.
Opgørelsen af de enkelte beløb er yderligere specificeret med forskellige delposter.
Til støtte for kravene vedrørende forsinkelse har FE overordnet henvist til AB 18 § 43, stk. 1, subsidiært stk. 2, og at der for så vidt angår § 43, stk. 1, foreligger ansvarspådragende forhold såvel fra BH som fra tømrerens side, som BH som bygherre i det hele er ansvarlig for.
BH har overordnet gjort gældende, at der ikke foreligger nogen ansvarspådragende forsinkelse eller forsinkelse i øvrigt, der kan berettige til de rejste krav. Det er endvidere gjort gældende, at der ikke foreligger dokumentation for kravene, og at der under alle omstændigheder ikke er sket rettidig reklamation.
- Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Det er ubestridt, at byggeriet blev forlænget i forhold til udbudstidsplanen, hvorefter byggeriet skulle have været afsluttet ultimo juni 2022. I henhold til afleveringsprotokollen skete der aflevering den 12. oktober 2022, men således at have- og belægningsarbejderne for etape 4 var udskudt til efter afleveringen og skulle være afsluttet af FE den 11. november 2022.
Der er afgivet forskellige forklaringer om baggrunden for de tidsmæssige forlængelser ved de ændrede tidsplaner, og der er herunder fra BH’s side forklaret om et vanskeligt samarbejde, herunder mellem fagentreprenørerne, ligesom der mere generelt er henvist til vejrliget, perioden med corona og forskellige leveranceproblemer. Der er ikke eller kun i begrænset omfang i de løbende byggemødereferater og korrespondancen i øvrigt beskrevet forhold, som giver grundlag for at fastslå, at der har været længere eller væsentlige forsinkelsesperioder, som direkte hanhenføres til FE. Der er herefter ikke på baggrund af det skriftlige materiale, herunder referater fra byggemøder, og heller ikke efter bevisførelsen i øvrigt grundlag for at fastslå, at forhold hos FE havde nogen mere afgørende og væsentlig betydning for den samlede forsinkelse. Det lægges herefter til grund, at forsinkelsen hovedsageligskyldtes forhold, som BH som bygherre bærer ansvaret for i forhold til FE som fagentreprenør.
FE har ikke under byggeriet løbende opgjort krav. Der foreligger efter forklaringerne og opgørelsen overekstraarbejder en enkelt aftaleseddel (aftaleseddel 29), men aftaleseddelens indhold er ikke nærmere oplyst. De rejste krav er først opgjort i forbindelse med sagen og beror overordnet på FE’s egne udregninger og opgørelser, uden at der er fremlagt nogen nærmere og mere konkret dokumentation i form af timeopgørelser, arbejdssedler, fakturaer, kontoudtog el.lign. Der er heller ikke fremlagt nogen nærmere dokumentation vedrørende eventuelle opgaver eller arbejder, som man kunne have udført hos andre kunder, som man skulle være blevet afskåret fra som følge af de tidsmæssige forskydelser og ændringer. Kravene er i et vist omfang underbygget med listepriser og andet lignende generelt materiale, der kan give en vis indikation eller støtte for størrelsen af et tab. Det må under de foreliggende omstændigheder ved vurderingen af beviset for et eventuelt tab på grund af stilstand mv. også tillægges en vis vægt, at FE i byggeperioden har udført ekstraarbejder i et forholdsvis stort omfang.
Erstatningskravene for forsinkelse på 333.244,74 kr. og 175.200 kr.
Kravet på 333.244,74 kr. indeholder bl.a. beløb til to materialecontainere i henholdsvis uge 25-37 og uge 25-33, byggeledertimer i uge 27-37 med 407 timer à 717 kr., svarende til 291.819 kr., kørsel i to firmabiler i henholdsvis uge 25-37 og uge 27-37 og et beløb til forlænget sikkerhedsstillelse for uge 27-37.
Kravet på 175.200 kr. indeholder udgifter til maskiner og timer for 4 medarbejdere i ugerne 47 og 48.
Kravene relaterer sig til den udførelsestidsplan, der fremkom den 5. november 2021, og hvorved der skete udskydelse af have- og belægningsarbejderne på etape 1 fra ugerne 47 og 48 i 2021 til ugerne 7 og 8 i 2022 efterfulgt at etape 3 og 2, der skulle være afsluttet den 3. juni 2022. Tidsplanen indebar tillige, at der skete en forlængelse af byggeperioden fra udløb i uge 26 2022 og nu til udløb den 16. september 2022 (uge 37), og således at etape 4 skulle udføres fra begyndelsen af august til 16. september 2022.
Tidsplanen forelå den 5. november 2021 og således omkring 14 dage forud for uge 47. Efter bevisførelsen læggervoldgiftsretten til grund, at det på grund af forholdene på pladsen, herunder med de etablerede kørselsveje, som fortsat skulle benyttes, ikke var forventeligt, at have- og belægningsarbejderne allerede kunne påbegyndes i uge 47, og at det også stod forholdsvis klart i tiden forud for den 5. november 2021, hvor den ændrede tidsplan forelå. Dette støttes af, at der, som sagen foreligger, heller ikke på dette tidspunkt eller i forlængelse heraf på byggemøder eller i øvrigt blev gjort indsigelser, ligesom der ikke blev rejst krav eller taget forbehold herfor. Korrespondancen frafebruar 2022 og frem mellem FE og BH/dennes rådgivere støtter heller ikke, at der allerede i forbindelse medændringerne i tidsplanen i november 2021 skulle være gjort indsigelse og rejst krav.
Der består efter de almindelige regler en reklamationspligt, og reklamation skal ske snarest muligt som betingelse for at gøre et ansvar og krav gældende. Selv om der trods den manglende dokumentation i et vist mindre omfang måtte kunne fastslås et tab, er et krav i anledning heraf herefter under alle omstændigheder bortfaldet som følge af manglende eller for sen reklamation. Ingen del af kravene tages derfor til følge.
Kravet på 613.200,00 kr. vedrørende forsinkelseserstatning
Kravet indeholder bl.a. beløb til maskiner for ugerne 7-13 2022 og timer for 4 medarbejdere med en timepris på 450kr. i 7 uger svarende til 116.550 kr. pr. medarbejder.
Kravet relaterer sig til udførelsestidsplanen, der forelå den 15. marts 2022. Ved denne tidsplan blev have- og belægningsarbejderne på etape 1 yderligere udskudt, så opstart nu var den 4. april 2022 (uge 14), og således at arbejdet med etape 2, 3 og 4 blev forlænget til afslutning den 30. september 2022. Herunder blev arbejdet medetape 2 og 3 forlænget frem til 8. august 2022, og etape 4 blev forlænget fra 16. september 2022 og frem. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at beslutningen fra BH’s side om forlængelsen i hovedsagelig skyldtes forhold, BH var ansvarlig for, men det lægges også til grund, at en del af forsinkelsen skyldtes FE’s forhold bl.a. vedrørende projektafklaring på egne projekteringsydelser vedrørende stålkonstruktioner i forhold altan og baldakiner og leveranceproblemer.
I forhold til BH er det efter bevisførelsen usikkert, hvad den nærmere baggrund for forlængelsen var, ud over der er på grund af forskellige omstændigheder ikke var den fornødne fremdrift i byggeriet. Det fremgår af byggemødereferaterne nr. 17 og 18 for byggemøderne henholdsvis den 17. februar og 3. marts 2022 bl.a., at der afventedes opstart af udvendigt jordarbejde, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at FE i perioden stod klar til at udføre arbejdet, og at det først var med tidsplanen af 15. marts 2022, at der reelt blev skab klarhed over, hvornår arbejderne skulle udføres, og at der således var tale om en udskydelse på 7 uger, inden arbejderne medetape 1 skulle påbegyndes.
Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at BH under forløbet forud for har udvist fejl eller forsømmelse på en måde, så der foreligger et erstatningsansvar efter AB 18 § 43, stk. 1.Voldgiftsretten finder imidlertid, at FE under hensyn til forløbet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort et tab, således at FE har krav på en erstatning/godtgørelse for den tidsfristforlængelse, som man må anses for berettiget til som en konsekvens af udskydelsen af arbejderne ifølge den ændrede tidsplan. Efter det, der er anført ovenfor om den manglende eller begrænsede dokumentation for tabets størrelse samt det medansvar for forsinkelsen, som FE i et vist omfang har haft, må erstatningen fastsættes skønsmæssigt efter et forsigtigt skøn. Erstatningen fast sættes herefter til 115.000 kr., jf. AB 18 § 43, stk. 2., for maskiner og medarbejdere i en kortere periode, hvor FE ikke har haft mulighed for at anvende maskinerne på andre opgaver, og hvor FE ikke med rimelighed har kunnet reducere udgifterne til løn til medarbejderne. FE har efter almindelige regler haft en tabsbegrænsningspligt, og voldgiftsretten finder samlet set efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastsætte erstatningen/godtgørelsen højere.
Efter bevisførelsen, herunder korrespondancen den 24. februar 2022 mellem bygherrerådgiver og FE, findervoldgiftsretten endvidere, at der i tilstrækkelig grad er reklameret, og kravet tages herefter til følge med de anførte 115.000 kr.
Kravene på 337.080,00 kr., 234.465,52 kr. og 157.680,00 kr. vedrørende forsinkelseserstatning
Kravet på 337.080 kr. indeholder bl.a. beløb til maskiner og timer for 4 medarbejdere med en timepris på 450 kr. i3,8 uger svarende til 63.270 kr. pr. medarbejder. Kravet relaterer sig til en faktisk udskydelse af have- og belægningsarbejderne, der efter tidsplanen af 15. marts 2022 skulle påbegyndes for område 2 og efterfølgende område 3 den 2. maj 2022 (uge 18), men som først blev igangsat den 23. maj 2022, samt en efterfølgende stilstandsperiode inden igangsættelse af område 3 fra den 10. til den 15. juni 2022. Som begrundelse for, at der ergrundlag for erstatning efter AB 18 § 43, stk. 1, har FE henvist til, at der har foreligget ansvarspådragende forsinkelse fra tømrerens side, jf. herved AB 18 § 43, stk. 1, litra b. Under proceduren er endvidere henvist til, at BH som bygherre tillige er handlet ansvarspådragende ved, at den ændrede opstart blev udmeldt for sent.
Efter den bevisførelse, der har været, og som sagen er oplyst, er der ikke noget nærmere grundlag, der givermulighed for at vurdere, om der fra tømrerens side under forløbet måtte være udvist fejl eller forsømmelse, der kan begrunde et erstatningsansvar for forsinkelse.
BH har bestridt kravet i første række med henvisning til, at forsinkelsen udskydelsen af arbejderne på det pågældende tidspunkt skyldtes FE’s egen forsinkelse.
Det fremgår af byggemødereferat nr. 21 af 7. april 2022 bl.a., at facader kan opstartes i uge 18 i modul H, ligesom det fremgår, at forsinkelse skyldtes manglende tilbagemelding fra ingeniør (FE’s egen projektering), og at »RÅ« stadig har problemer med leverancer på tagisolering, men afsøger marked på ny. Tilsvarende fremgår underpunktet om tidsplan i mødereferat nr. 22. af 21. april 2022. Af mødereferat nr. 24 af 11. maj 2022 fremgår bl.a., at revideret tidsplan udsendes i uge 18. Det fremgår videre bl.a., at »Råhus kan ikke starte på udearealer før facadebeklædning er færdig«, at »TØ oplyser at der ikke har kunne arbejdes indvendig bue før stillads vedaltanarbejde var fjernet«, og at »RÅ har haft store udfordringer med leverance af isolering og afklaring på altan stål hvorved arbejdet var forsinket«.
Der fremgår ikke noget om evt. forbehold for erstatning eller tidsfristforlængelse i byggemødereferaterne forud for den 2. maj 2022 eller efterfølgende, og der foreligger i perioden heller ikke nærmere korrespondance herom. Der er afgivet forskellige forklaringer om forløbet, og voldgiftsretten finder det samlet set efter bevisførelsen ikketilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at udskydelsen af arbejderne på de pågældende tidspunkter skyldes forhold, der kan berettige FE til tidsfristforlængelse og erstatning eller godtgørelse. Kravet tages derfor ikke til følge.
Kravet på 234.465,52 kr. indeholder bl.a. beløb til container, timer for byggeleder i 8 uger med en timepris på 717kr., i alt 212.232 kr., samt beløb til kørsel og til forlænget sikkerhedsstillelse, og kravet relaterer sig tidsplanen af 8.juni 2022, hvor byggeperioden og forlængelsen af udstrækningen af have- og belægningsarbejderne skete frem tilden 11. november 2022.
Der er som anført ikke noget grundlag for at fastslå, at der fra tømrerens side er udvist ansvarspådragende forhold, der i forhold til BH som bygherre kan begrunde et erstatningsansvar efter AB 18 § 43, stk. 1. Der er efterbevisførelsen heller ikke fornødent grundlag for at fastslå, at BH som bygherre selv har handlet på en måde, der kan begrunde krav efter bestemmelsen.
Den nu yderligere forlængede byggeperiode og forsinkelsen i konsekvens heraf må efter bevisførelsen hovedsagelig anses for at bero på BH’s forhold som bygherre, og voldgiftsretten finder, at FE for den tidsfristforlængelse, som man må anses for berettiget til som en konsekvens af udsættelsen, i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort at have lidt et tab, særligt til byggeleder i den forlængede periode. Da der som anført ikkeforeligger nærmere og mere sikker dokumentation, må kravet fastsættes skønsmæssigt efter et forsigtigt skøn, og kravet fastsættes herefter til 85.000 kr., der navnlig dækker udgifter til byggeleder i et mindre omfang og tillige indbefatter et skønsmæssigt fastsat mindre beløb til garantiprovision for forlænget sikkerhedsstillelse, idet det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for den faktisk betalte yderligere sikkerhedsstillelse.
Herefter, og da med korrespondancen må anses for at være sket fornøden reklamation, tages kravet herefter til følge med 85.000 kr.
Kravet på 157.680 kr. indeholder beløb til maskiner og timer for 4 medarbejdere med en timepris pr. medarbejder på 450 kr. i 1,8 uge svarende til 29.970 kr. pr. medarbejder, og kravet relaterer sig til, at der i tidsplanen skete en forlængelse af udførelsesperioden for have- og belægningsarbejderne i område 3 fra 50 dage til 63 dage. Der er som begrundelse for kravet nærmere henvist til, at forlængelsen medførte en produktivitetsnedgang, og at det herved ikke var muligt at udnytte det afsatte mandskab og materiel som forudsat og planlagt.
Arbejderne skulle udføres over en forholdsvis lang periode, hvor FE må anses for at have haft rimelig tid til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet de enkelte dage, og det er på denne baggrund og i øvrigt i mangel af nogen nærmere og mere sikker dokumentation for et lidt tab efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt godtgjort eller sandsynliggjort, at der – ud over det ovenfor tilkendte beløb på 85.000 kr. – er lidt yderligere tab forbundet med de ændringer, der var en følge af tidsplanen af 8. juni 2022. Kravet tages derfor ikke til følge.
Kravet på 254.432,45 kr. inkl. moms for forandring i pris (Tilkøb af byggeplads i forlænget periode)
Efter kontrakten skulle FE stå for etablering og driften af byggepladsen frem til den 28. juni 2022, hvor byggeriet ifølge udbudstidsplanen skulle være afsluttet. Efter det, der er lagt til grund ovenfor, hvorefter den forlængede byggeperiode og forsinkelsen i konsekvens heraf i alt væsentligt må anses for at bero på BH’s forhold som bygherre, har FE herefter som en ekstraydelse krav på betaling for driften af byggepladsen i den forlængede byggeperiode. Det fremgår af arbejdsbeskrivelsen, at råhusentreprenøren forestår opsætning af nøgleboks for brug af alle fagentreprenørerne, og det findes på denne baggrund, og som sagen i øvrigt er oplyst, ikke efterbevisførelsen godtgjort eller sandsynliggjort, at der i den forlængende periode kan kræves betaling for aflåsning af byggeplads. Kravet på 42.500 kr. ekskl. moms findes derfor ikke at kunne medtages. Aflevering skete ifølge afleveringsprotokollen den 12. oktober 2022, men således at arbejdet med etape 4 var udskudt til efter afleveringen og skulle afsluttes den 11. november 2022. I øvrigt med udgangspunkt i beløbene i opgørelsen, som efterbevisførelsen må anses for rimelige, og da der samtidig – efter det der er lagt til grund ovenfor – må tages højde for, at FE i et vist omfang har været ansvarlig eller medansvarlig for en kortere forsinkelsesperiode, fastsættes kravet til150.000 kr. med tillæg af moms svarende til 187.500 kr.
Sammenfattende
Efter det anførte skal BH herefter i alt til FE betale 387.500 kr., mens BH i øvrigt frifindes.
Forrentning
BH har gjort gældende, at et eventuelt krav, som måtte tilkomme FE, ikke kan kræves forrentet. BH har nærmere henvist til, at det følger af entreprisekontrakten, at krav skal fremsendes i form af elektroniske fakturaer, hvilket har baggrund i, at BH efter § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning medoffentlige myndigheder er forpligtet til at stille krav om, at betaling skal ske ved brug af elektroniske fakturaer, som endvidere skal opfylde de formkrav, som fremgår af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om offentlige betalinger mv. § 7, og det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen bl.a., at en manglende overholdelse af reglerne indebærer, at der ikke kan gøres sædvanlige misligholdelsesbeføjelser gældende i tilfælde af forsinket betaling, og at der herunder heller ikke kan kræves morarenter. I betænkning 1570/2018 om AB 18 mv.er der under bemærkningerne til AB 18 § 37 om forfaldstid, betalingsfrist og forrentning også henvist til bekendtgørelsens regler, og det er anført, at rente først skal beregnes fra det tidspunkt, hvor behørig elektronisk faktura er modtaget.
FE har heroverfor fastholdt, at de fastsatte regler om elektronisk afregning af fakturakrav over for offentlige myndigheder ikke kan føre til, at de almindelige regler i renteloven om, at der kan kræves procesrente fra sagens anlæg, kan anses for fraveget.
Voldgiftsretten finder, at der ikke i lov om offentlige betalinger m.v. og forarbejderne hertil eller i øvrigt er fornødne holdepunkter for, at de almindelige regler i renteloven og den faste praksis for, at der kan kræves rente fra tidspunktet for påbegyndelse af retsforfølgning, kan anses for fraveget. Kravene på 115.000 kr. og 85.000 kr. har karakter af erstatningskrav/godtgørelseskrav og kan endvidere under alle omstændigheder ikke anses for omfattet af bekendtgørelsens krav om elektronisk afregning.
Det samlede krav på 387.500 kr. forrentes derfor med procesrente fra sagens anlæg som nedenfor bestemt.
Sagsomkostninger
FE har fået medhold for så vidt angår, at der består et krav, og BH er tilpligtet at betale 387.500 kr. På den anden side har BH fået med hold i, at der alene skal betales en væsentlig mindre del af det samlede rejste krav. Voldgiftsretten finder herefter, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part til udgifter til advokatbistand.
Efter sagens udfald skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af parterne med halvdelen hver efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Thi bestemmes
Indklagede, BH, skal til klageren, FE, betale 387.500 kr. med procesrente fra den 22. december 2023.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af parterne medhalvdelen hver efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
….