TBB2025.530 / Sag nr. C-15811

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 19. marts 2025, C-15811

1.  Indledning

Mellem klager, bygherre BH A/S, herefter BH, og indklagede, hovedentreprenør HE A/S, herefter HE, er der opstået en tvist om påstået mangler i forbindelse med opførelse af 12 dambrugsbassiner beliggende …

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af afdelingschef …., akademiingeniør … og landsdommer …., med sidstnævnte som formand.

2.  Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt påstand om, at HE tilpligtes at betale BH 8.100.000 kr. med tillæg af procesrente fra klageskriftets indlevering den 4. maj 2021 og til betaling sker.

HE har over for BH’s påstand påstået frifindelse.

Endvidere har HE har nedlagt følgende selvstændige påstande:

Påstand 1 

BH skal frigive garantinr. 1 og 2, som garant G har stillet på foranledning af HE.

Påstand 2

BH tilpligtes at betale HE 154.115,40 kr.

Over for HE’s selvstændige påstande har BH påstået frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 18. og 19. februar 2025 på Hjerting Badehotel, Strandpromenaden 1, 6710 Esbjerg.

V1, V2, V3, V4 og V5 samt skønsmanden, Bjarne Ibsen, har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3.  Sagsfremstilling

Parterne indgik i 2017 to entrepriseaftaler, hvorefter HE for BH skulle opføre et nyt kanalanlæg til ørredopdræt med en ny lagerhal ved ….

Byggeriet var opdelt i to faser, således at der i fase 1 skulle opføres de første seks bassiner og den nye lagerhal, mens fase 2 angik de sidste seks bassiner. De to aftaler fremgår af entreprisekontrakter, som parterne underskrev henholdsvis i marts og oktober 2017, og kontrakterne er i det væsentlige enslydende. Entreprisesummen var aftalt for fase 1 til 17.048.800 kr. ekskl. moms og for fase 2 til 14.740.666 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af begge entreprisekontrakter, der er underskrevet af parterne i henholdsvis marts og oktober 2017, at

 AB 92 var vedtaget.

I forbindelse med udførelsen af entreprisen aftalte HE med leverandør L1 og leverandør L2, at de skulle levere materialer til brug for arbejdets udførelse.

BH’s påstand angår overordnet et krav vedrørende udbedring af mangler ved anlæggets 12 bassinerne, idet der efter BH’s opfattelse er anvendt forkerte eller fejlbehæftede materialer vedrørende elementerne i bassinernes filterdel, og at der er flere udførelsesfejl vedrørende betonen i bundkonstruktionen, hvor rionet bl.a. er placeret forkert og i øvrigt er fejldimensioneret. Påstanden på 8.100.000 kr. er opgjort på baggrund af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 i skønserklæringen af 19. september 2022 til 675.000 kr. ekskl. moms pr. bassin. I skønsmandens besvarelse er det bl.a. anført:

»Estimat for udbedringsomkostninger pr. bassin

[kr. ekskl. moms]

Reparation af overflader i filterafdeling ca. 600 m2 a 450 kr./m2	270.000
Injektion / udbedring af revner i bundplade (groft estimat) ca. 300 m a 200 kr./m	60.000
Overfladebehandling af bundplade (groft estimat) ca. 600 m2 a 400 kr./m2	240.000
Diverse afsluttende arbejder og byggeplads 30.000
Uforudseelige udgifter mv. (~10 %)	60.000
Rådgiverudgifter / Fagtilsyn	15.000
Samlet overslag på udbedringsudgifter pr. bassin	675.000«

HE’s selvstændige påstande angår de entreprenørgarantier, som G på foranledning af HE stillede over for BH i forbindelse med byggeriet. Beløbet i påstand 2 vedrører udgifter til garantierne, som har været afholdt som følge af, at BH ifølge HE uberettiget har tilbageholdt disse.

BH har anført til støtte for sine påstande navnlig, at HE har været totalentreprenør ved projekteringen og udførelsen, og at selskabet under alle omstændigheder har ansvaret og/eller hæftelsen for projekteringen og for udførelsen af de 12 bassiner. Der er mangler ved såvel projekteringen som udførelsen af bassinerne, og det hæfter HE for, selvom det er begået af selskabets underentreprenører eller leverandører. Manglerne kan ikke henføres til BH’s forhold. BH har krav på, at bassinerne udbedres efter de forslag, som skønsmanden har redegjort for i besvarelsen af spørgsmål 2, og selskabet opnår ikke en uberettiget berigelse ved disse udbedringsarbejder, idet anlægget alene bringes i en stand, det burde have haft ved start, såfremt der var leveret et kontraktmæssigt anlæg.

Udbedringsudgifterne overstiger ikke offergrænseprincippet i  AB 92 § 33, ligesom der ikke er grundlag for at reducere kravet ud fra synspunkter om nyt for gammelt. De væsentlige mangler ved HE’s ydelser overstiger langt den stillede garanti, og det har været berettiget, at garantierne ikke er frigivet.

HE har anført til støtte for sine påstande navnlig, at selskabet har været antaget som hovedentreprenør og ikke totalentreprenør i relation til projektet. HE er ikke ansvarlig for projektering for så vidt angår de forhold, der reklameres over. HE skulle alene udføre entreprenørprojektering vedrørende en del af bygningsdelen, og det skete på baggrund af oplysninger, som selskabet fik fra BH. L2 skulle beregne statikken for så vidt angår elementer, hvilket er almindeligt, selvom der ikke er tale om totalentreprise. Manglerne skyldes således BH’s forhold, idet det angår mangelfuld projektering, besparelser og undladelser ved opførelsen af anlægget eller manglende løbende vedligeholdelse. De forhold, som skønsmanden har konstateret, er ikke fejl eller mangler ved anlægget, som HE er ansvarlig for. De konstaterede revner i betonbundene har ikke et omfang, der ligger ud over det forventelige, og forholdet har ingen betydning, idet der ikke er krav om, at dambrugsbassiner som de foreliggende skal være 100 % tætte. De konstaterede forhold ved betonkanterne skyldes BH’s forhold, idet der er anvendt højtrykspuling ved afrensning. Der foreligger således egen skyld fra BH’s side. Desuden er forholdene offergrænseprincippet, og ved et eventuelt erstatningsansvar skal »nyt for gammelt«-princippet anvendes. Hvis HE frifindes for et erstatningsansvar, har det været uberettiget, at garantierne har været tilbageholdt, hvorfor de skal frigives, ligesom BH er forpligtet til at erstatte HE’s udgifter til garantierne som opgjort i selskabets påstand 2.

4.  Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

1. Spørgsmålet om HE’s ansvar for projektering

Efter parternes aftale fra marts 2017 om fase 1, der blev udarbejdet af HE, og som betegner sig som

»hovedentreprisekontrakt«, omfatter HE’s arbejder »bygge- og anlægsarbejdet ved opførelse af et kanalanlæg til ørredopdræt, samt opførelse af ny lagerhal«. I kontraktens punkt 1 om »omfang« er henvist til HE’s tilbud af 16. marts 2015, og det fremgår derefter, at el-, vvs- og smedearbejder samt maskinleverancer m.m. er »excl. tilbuddet«. I kontraktens punkt 6 om »projektering/tilsyn« er det anført, at »projektering forestås af A [HE] i samarbejde med B

[BH]«, og at »Udarbejdelse af detailtegninger, fagtilsyn og projektopfølgning af egen arbejder udføres af A«. Det fremgår endvidere af kontraktens punkt 8 om forsikring, at BH som bygherre skal tegne en all risk forsikring for bygninger, og at sikrede ifølge forsikringspolicen skal være »A som totalentreprenør, samtlige underentreprenører og B som bygherre.« Parternes aftale om fase 2 fremgår af en entreprisekontrakt, som på de anførte punkter er identisk med kontrakten vedrørende fase 1.

I HE’s tilbud af 16. marts 2015 fremgår bl.a., at det angår »…, nyt betonanlæg. Fase 1«, og i tilbuddets specifikation er der anført ydelser til bl.a. at »Udarbejde detailtegninger«, »Etablering af 6 nye bassiner« og »Etablering af ny lagerbygning, inkl. fundamenter til fodersiloer«.

Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at HE forud for tilbudsafgivningen fik forelagt skitser fra andre anlæg, som imidlertid ikke kan anses for at indeholde et bygbart projekt, og de forudsatte nærmere projektering med bl.a. udformning af detailtegninger mv. Således fremgår det også af korrespondancen forud for underskrivelsen af entreprisekontrakten vedrørende fase 1, jf. mail af 2. marts 2017 fra V3 til V4, hvor skitser af anlægget blev fremsendt, at V2 [HE] »laver nogle mere professionelle udgaver på et tidspunkt«. De omtalte forskellige skitser med anlæg er heller ikke omtalt i parternes entreprisekontrakter, og BH har bestridt, at disse skitser m.m. er en del af parternes aftalegrundlag for byggeriet af det nye kanalanlæg ved …

Efter bevisførelsen, herunder indholdet af mail af 7. april 2017 fra L2 til V2 og de afgivne forklaringer af bl.a. V2, lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at HE – herunder i et samarbejde med L2 – udarbejdede detailtegninger vedrørende de betonarbejder, som selskabet skulle udføre, og at selskabet i den forbindelse foretog valget af materialer til bassinerne, herunder beskrev HE, hvordan betonpladerne skulle udformes, ligesom selskabet foretog valget af armering til de betonbunde, der skulle støbes på stedet i hvert bassin. V2 har således bl.a. forklaret, at han udarbejdede skitser til L2, der beregnede hvor meget jern, der skulle anvendes. Voldgiftsretten lægger videre til grund, at det var HE eller leverandøren af betonen, der foretog valget af betonstyrke til bassinerne, herunder til vægge, bund og filterdel. Endvidere var det HE eller selskabets underentreprenør, der efterfølgende opførte og støbte betonkonstruktionen.

Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at HE over for BH har haft ansvaret for at projektere betonarbejderne ved de 12 bassiner.

Det bemærkes herved, at BH eller selskabets rådgivere, herunder V3, ikke havde særlige faglige forudsætninger for at vurdere de konstruktionsmæssige forhold vedrørende beton, hvilket HE var eller burde være bekendt med. Efter bevisførelsen, herunder V3’s forklaring, lægger voldgiftsretten til grund, at … kortfattede bemærkninger til tegningerne fra L2 i mail af 7. april 2017 alene angik forhold, der havde betydning for anlæggets fysiske dimensioner, og at han ved sin besvarelse ikke tog stilling til forhold vedrørende betonkonstruktionens opbygning, betonstyrke, armering mv.

2. Kravet vedrørende overfladerne på betonen i filterafdelingen

HE anvendte præfabrikerede betonelementer ved opførelsen af filterdelens sider.

BH har gjort gældende, at elementerne er mangelfulde, idet de blev udført i forkerte eller uegnede materialer, da der er konstateret tydelige tegn på erosion, der ligger ud over det forventelige, hvilket vil reducere levetiden for anlægget. Der er anvendt elementer af typen »aggressivt miljø’«, men der skulle have været leveret elementer med en styrke til »ekstra aggressivt miljø«.

HE har bestridt, at der er mangler ved de præfabrikerede elementer. HE har leveret de elementer, der er aftalt, og der er ikke modtaget oplysninger, som kan begrunde, at selskabet skulle levere beton og elementer med en anden styrke. HE har herved henvist til referatet fra byggemødet den 20. juni 2017, hvor det blev oplyst, at der ville blive leveret elementer i styrke 45 (aggressivt miljø), og hvor BH skulle undersøge, om der skulle gives en ekstra overfladebehandling, hvilket BH ikke efterfølgende responderede på.

Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 2 anført, at der i filterdelen ses tydelige tegn på overfladeerosion i samtlige bassiner. Det er skønsmandens vurdering, at antallet af skader er større end forventeligt, og at de vil reducere levetiden for anlægget. Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmålet endvidere anført, at betonen i filterdelen burde være specificeret som ekstra aggressiv miljøklasse.

Efter indholdet af referatet fra byggemødet den 20. juni 2017, hvori bl.a. deltog V2 for HE og V4 og C for BH, lægger voldgiftsretten til grund, at V2 oplyste, at der ville blev anvendt elementer i en styrke 45 (aggressivt miljø). Der var ikke i det efterfølgende byggemøde den 4. juli 2017 bemærkninger til spørgsmålet.

V3 og V4, der begge har et mangeårigt og indgående kendskab til branchen, har forklaret, at det er deres vurdering, at der ved elementer til dambrug anvendes en beton med aggressivt miljø. Således har bl.a. V4 forklaret, at der normalt benyttes aggressiv beton med en levetid på 30 år, at der ved nogle dambrug benyttes moderat beton, og at han ikke har været med til byggerier, hvor der blev anvendt en ekstra aggressiv beton. V2 har også forklaret, at der blev bestilt de betonelementer, som man normalt anvendte ved byggerier til dambrug. I lighed hermed har V5 fra L2 bl.a. forklaret, at der både før og efter dette byggeri er leveret elementer alene med aggressiv beton.

Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund – uanset skønsmandens udtalelser om forskellige betontyper – at det ikke var en faglig fejl, at HE valgte at anvende betonelementer til aggressivt miljø, og der er heller ikke grundlag for at statuere, at selskabet burde have forelagt BH muligheden for i stedet at anvende den type beton, der var specificeret som ekstra aggressiv miljøklasse.

Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål L.1 anført bl.a., at det er hans vurdering, at ekstraomkostningerne til reparation af overfladerne på elementerne i filterafdelingen ville have været unødvendige, hvis overfladebehandling af elementerne var sket inden ibrugtagningen.

Navnlig efter førnævnte referat fra byggemødet den 20. juni 2017 lægger voldgiftsretten til grund, at spørgsmålet om ekstra overfladebehandling blev drøftet på mødet, og at det blev aftalt, at C fra BH skulle undersøge, om der skulle gives en ekstra overfladebehandling. V4 har forklaret herom, at spørgsmålet blev drøftet løbende med C, og at han ikke fik noget endeligt svar tilbage herom. Forholdet er heller ikke omtalt i det efterfølgende byggemøde den

4. juli 2017. Voldgiftsretten lægger herefter til grund, at BH ikke ønskede, at der skulle gennemføres ekstra overfladebehandling af elementerne.

Det må i øvrigt også antages, jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål L.2., at en overfladebehandling foretaget inden ibrugtagning ville have været forbundet med betydelige udgifter. Skønsmanden har således vurderet, at en overfladebehandling ville udgøre ca. 75.000 kr. pr. bassin, hvortil kommer udgifter til løbende vedligeholdelse af overfladebehandlingen i årene fremover.

Det er endvidere voldgiftsrettens vurdering, at det må anses for usikkert, om den erosion, der er konstateret i overfladen – navnlig i elementernes østvendte sider – har betydning for levetiden af anlægget. Voldgiftsretten er i den sammenhæng opmærksom på skønsmandens besvarelse herom i svaret på spørgsmålene 2 og D.1, men skønsmandens vurdering af levetidsforringelsen er – som fremhævet af skønsmanden selv – ikke baseret på opmålinger, ligesom der ikke foreligger andet teknisk grundlag til nærmere at bestemme en levetidsforringelse ud fra, jf. herved skønsmandens svar til spørgsmål D.5. Under hovedforhandlingen har skønsmanden også forklaret uddybende herom, at han skønner, at levetiden er blevet lidt nedsat, men at han ikke kan vurdere, hvor meget der er tale om.

Efter det anførte og under hensyn til bevisførelsen i øvrigt, hvori også indgår voldgiftsrettens faglige bedømmelse af de foreliggende fotos og oplysninger om overfladerne på elementernes beton, finder voldgiftsretten efter en samlet vurdering, at det ikke er godtgjort, at BH har et krav mod HE vedrørende de konstaterede forhold i filterafdelingen.

Voldgiftsretten frifinder herefter HE for den del af BH’s krav, der vedrører filterafdelingens overflader.

3. Kravene vedrørende bassinernes bundplader 

Bassinernes betonplader blev støbt på stedet, og BH’s krav vedrører udgifter dels til injektion/udbedring af revner i pladerne og dels til overfladebehandling af pladerne.

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 1 anført bl.a., at der er konstateret en del større revner i oversiden af bundpladerne i samtlige bassiner. Revnerne er bedømt til at være større end forventeligt og større end grænseværdierne for revner i bassiner. Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmålet endvidere anført, at armeringen er placeret i bundpladens nederste del, hvorved armeringens virkning som revnefordelende i forhold til bundpladens overflade vurderes som ubetydelig, og at armeringsforhold og placering af armeringen helt i bunden af bundpladen er den dominerende årsag til de store revner.

Voldgiftsretten finder efter skønsmandens besvarelser, jf. herved også skønsmandens besvarelse af spørgsmål J.2, at det er bevist, at projekteringen og arbejderne med støbning af betonbundene, herunder med hensyn til placering af armeringen, er mangelfulde, hvilket HE i forhold til BH er ansvarlig for. HE skal derfor betale BH et beløb til udbedring af revnerne. Voldgiftsretten bemærker herved også, at skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål A har anført, at udsivning af vand fra bassinerne på grund af revnernes størrelse vil være større end sædvanligt og på sigt vil kunne forårsage armeringskorrosion. Ved bedømmelsen af de arbejder, der er nødvendige for en forsvarlig afhjælpning, må det imidlertid også indgå, at skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål D.4 har anført, at korrosionen vil være begrænset ved nedsivende PH-neutralt vand uden ilt. Det indgår tillige i vurderingen, at det efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer af V2 og V4, må lægges til grund, at der ikke var et krav om, at bassinerne skulle være 100 % vandtætte.

I den rapport af 29. marts 2020, som Teknologisk Institut afgav i forbindelse med en mikroskopisk undersøgelse af årsagen til erosionen af betonen og betonen kvalitet, er det anført bl.a. vedrørende betonen i bassinernes bunde:

»5.2. Resultater

…

Betonen i bunden af bassinet er totalt skummet op, og fremstår derfor med en meget porøs struktur (Figur 1, 2 og 3). De mange luftporer ligger enten som agglomerater eller bundet sammen af tynde pastabroer. Luftindholdet er vurderet til langt over 10 vol %. Kapillarporøsiteten er svær at vurdere pga. det høje luftindhold men umiddelbart omkring 0,45-0,50 men højere i overfladen. Overfladen af kernen er forvitret med eksponerede tilslag, og 0,8mm pasta er forsvundet. Betonen er ujævnt karbonatiseret til 4mm, (og 5 mm langs revner).

…

6. Vurdering

…

Erosionen på bunden af den in-situ støbte beton må henføres til opskumning af betonen som har medført en svag overflade. Der er ikke overensstemmelse med den udleverede betonrecept og det vi ser i analysen. Der er oplyst et sætmål på 120 mm. Dette stemmer ikke overens med den opskumning vi ser – denne passer mere til en SCC beton. Vi vurderer at erosionen vil forsætte med at forvitre, hvis den ikke udbedres

Vi vurderer at erosionen vil forsætte med at forvitre, hvis den ikke udbedres.«

Skønsmanden har i besvarelsen af spørgsmål 1 vurderet på baggrund af rapporten fra Teknologisk Institut, at der ved arbejdernes udførelse er sket opskumning og separation af bundpladens beton, som har et alt for høj luftindhold. Skønsmanden har vurderet, jf. herved også hans svar af bl.a. spørgsmål 1 og A, at en aggressiv beton for bundpladen er rigtig, men at testresultaterne fra rapporten fra bl.a. Teknologisk Institut viser, at kravene i DS/EN 2026-1 og DS 2426 svarende til aggressiv miljøklasse ikke er overholdt. Det lægges efter skønsmandens besvarelse endvidere til grund, at disse forhold forventes at ville medføre en reduceret levetid og holdbarhed i forhold til almindeligt kendte nedbrydningsmekanismer i det aktuelle miljø.

Efter den anførte og bevisførelsen i øvrigt finder voldgiftsretten, at det er godtgjort, at der er sådanne væsentlige mangler ved arbejderne ved udførelsen af bassinernes bundplader, at BH har krav på, at disse forhold udbedres ved, at der foretages en overfladebehandling af bundpladerne, hvorved revnerne samtidig reduceres til et acceptabelt niveau, jf. i øvrigt voldgiftsrettens tidligere bemærkninger vedrørende revnerne. Det, der er anført ovenfor om drøftelserne mellem parterne på byggemødet den 20. juni 2017 om overfladebehandling, kan ikke føre til et andet resultat, idet disse drøftelser må antages at have vedrørt overfladen på de præfabrikerede elementer og således ikke betonbundene, der som anført blev støbt på stedet.

Voldgiftsretten finder, at der ved en stillingtagen til udbedringsudgifterne s størrelse skal tages udgangspunkt i skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2, der med hensyn til udgifterne til udbedring af revner og overfladebehandling dog er baseret på et groft estimat. Således anfører skønsmanden bl.a. i besvarelsen af spørgsmålet, at udbedringen af bassinernes bundplader vil kræve en særlig undersøgelse, som ligger udenfor rammerne for besvarelsen af nærværende skønstema. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om de arbejder, der skal gennemføres, hvori også er indgået, at arbejderne vil kunne gennemføres successivt, fastsætter voldgiftsretten skønsmæssigt de samlede udbedringsomkostninger inklusiv bl.a. rådgiverudgifter mv. pr. bassin til

200.000 kr. ekskl. moms.

Voldgiftsretten bemærker herved, at de mangelfulde forhold vedrørende de støbte betonbunde forekommer i alle bassiner, og at de har betydning for anlæggets funktion, herunder for levetiden af anlægget. Voldgiftsretten lægger endvidere til grund, at en udbedring må antages at ville bringe betonbundene i den stand, som de burde have haft ved byggeriets aflevering. Hverken synspunkter om offergrænseprincippet eller »nyt for gammelt« kan derfor føre til, at BH’s krav skal bortfalde eller nedsættes.

HE skal herefter betale BH samlet 2.400.000 kr. vedrørende dette forhold. Beløbet forrentes med procesrente fra den 4. maj 2021.

4. HE’s selvstændige påstande vedrørende garantier 

Under hensyn til det krav, som BH har mod HE vedrørende betonbundende i de 12 bassiner, finder voldgiftsretten, at det har det været berettiget, at BH ikke har frigivet garantierne.

BH frifindes derfor for HE’s selvstændige påstande.

5. Sagsomkostninger

Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering af sagens omfang og udfald sammenholdt med parternes påstande og anbringender, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part. Det bemærkes herved, at sagen navnlig har omfattet to hovedspørgsmål; om der var mangler ved overflader i filterafdeling og ved bundpladerne. Parterne har hver fået medhold i et af disse spørgsmål og må anses for at have fået nogenlunde lige meget medhold. Det kan ikke føre til et andet resultat, at BH alene har fået medhold i 2.400.000 kr. af kravet på

8.100.000 kr. Voldgiftsretten har ved omkostningsafgørelsen også lagt til grund, at parterne hver må afholde egne udgifter til syn og skøn og til bevisførelsen i øvrigt.

Voldgiftsretten finder af de samme grunde, at de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af parterne hver med halvdelen efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

Indklagede, HE, skal til klageren, BH, betale 2.400.000 kr. med procesrente fra den 4. maj 2021. BH frifindes for HE’s selvstændige påstande.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af BH med halvdelen og af HE med halvdelen efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.