I denne Ugens Dom med Advokat Simon Heising: Når man arbejder med jordprojekter, er det ikke ualmindeligt, at de faktiske jordmængder viser sig at være større eller mindre end forventet ved kontraktens indgåelse. Derfor aftaler parterne ofte, at kontraktprisen kan justeres, hvis jordmængden afviger fra det man oprindeligt troede.
Men hvad gør man, når den ene part mener, at mængden var større end forventet, mens den anden siger, at den var mindre? Denne kendelse fra voldgiftsretten giver os svaret.
Sagens forløb
I vinteren 2019 indgik en totalentreprenør en spændende aftale med en underentreprenør om at udføre jord-, kloak- og betonarbejder til et stort parkeringshus. Kontraktens entreprisesum blev fastsat til omkring 6.700.000 kr., men det blev aftalt, at beløbet kunne justeres afhængigt af den faktiske mængde bortkørt jord.
Arbejdet startede gnidningsfrit, og alt forløb perfekt mellem parterne – indtil projektet nåede sin afslutning.
Efter udførelse af arbejdet krævede underentreprenøren ekstrabetaling for at have fjernet en større jordmængde end forventet. Dette krav blev dog trukket tilbage, da det blev opdaget, at en chauffør ved en fejl havde sammenblandet jorden med jord fra et andet projekt. Underentreprenøren vurderede derfor, at jordmængden faktisk svarede til den oprindeligt aftalte entreprisesum, bortset fra et tillægskrav på 38.000 kr. for våd jord.
Totalentreprenøren var derimod af en helt anden opfattelse og påstod, at underentreprenøren havde fjernet mindre jord end aftalt. Totalentreprenøren krævede derfor en reduktion af entreprisesummen med cirka 435.000 kr. med henvisning til kontrakten.
På trods af flere forsøg fra begge parter på at opgøre jordmængden ud fra pladsens jord- og terrænforhold, kunne de ikke nå til enighed. Underentreprenøren fik endda foretaget en teoretisk beregning af sin interne landmåler to år efter arbejdets afslutning, men uenigheden fortsatte.
Voldgiftsretten blev derfor bedt om at afgøre, om entreprisesummen skulle nedsættes med cirka 435.000 kr.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten konstaterede indledningsvis, at parterne var uenige om den samlede jordmængde, hvilket startede med underentreprenørens fejlbehæftede krav om ekstrabetaling for en større jordmængde. Retten bemærkede, at der ikke var foretaget en objektiv og uvildig undersøgelse, da begge parter havde opgjort jordmængden på egen hånd.
Voldgiftsretten besluttede derfor, at afgørelsen måtte afhænge af, om totalentreprenøren kunne bevise med sine egne opgørelser, at underentreprenørens krav var fejlagtige. Totalentreprenøren skulle således bevise, at underentreprenørens opgørelse af jordmængden var forkert og at prisen derfor var urimelig.
Retten udtalte: “Underentreprenøren har gjort betydelige og rimelige bestræbelser på at beregne og dokumentere den faktisk bortkørte jordmængde under de givne omstændigheder, og totalentreprenørens indsigelser og opgørelser udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at underentreprenørens opgørelser bør tilsidesættes.” Retten vurderede altså, at underentreprenøren havde gjort et rimeligt forsøg på at opgøre jordmængden ud fra sagens omstændigheder, og totalentreprenørens egne opgørelser blev derfor afvist.
Som følge heraf afviste retten totalentreprenørens krav på 435.000 kr., da der ikke blev fundet grundlag for at nedsætte entreprisesummen.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Opgørelse af arbejdet: Kendelsen viser, at entreprisesummen kan nedsættes, hvis jordmængden er mindre end forventet ved kontraktens indgåelse, forudsat at dette er specificeret i kontrakten. Totalentreprenøren skal dog kunne bevise, at underentreprenørens opgørelser er forkerte for at kræve en sådan nedsættelse.
I denne sag fandt retten, at underentreprenøren havde gjort et rimeligt forsøg på at opgøre jordmængden under de givne omstændigheder, og totalentreprenørens egne opgørelser kunne ikke ændre resultatet.
Denne afgørelse afspejler princippet i Købelovens § 5, som fastslår, at køber skal betale den pris, sælger kræver, medmindre køber kan bevise, at kravet er urimeligt. I denne kendelse blev totalentreprenøren derfor forpligtet til at betale den aftalte sum, medmindre det kunne bevises, at jordmængden var forkert opgjort og kravet dermed urimeligt.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.465 / Sag nr. C-16396
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2023.465 / Sag nr. C-16396
Voldgiftsrettens kendelse afsagt den 20. december 2023, C-16396 Indledning
Mellem klager, underentreprenør UE A/S, herefter UE, og indklagede, totalentreprenør TE A/S, herefter TE, er der opstået tvist om krav på betaling af ekstraarbejde samt modkrav om efterregulering af entreprisesummen i forbindelse med en entreprise om opførelse af et P-hus beliggende i …. Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« med fhv. retspræsident … som eneste voldgiftsdommer.
Påstande og hovedforhandling
UE har nedlagt påstand om, at TE til UE skal betale 471.348,90 kr. inkl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente principalt af 50.000 kr. fra den 21. maj 2020 indtil den 22. juni 2020, af 67.016,50 kr. fra den 21. maj 2020 indtil den 2. november 2020, af 75.000 kr. fra den 21. juni 2020 indtil den 2. november 2020 samt af 471.348,90 kr. fra 20. december 2020 indtil betaling sker, subsidiært fra klageskriftets indlevering indtil betaling sker. TE har påstået frindelse. Hovedforhandling har fundet sted den 12. december 2023 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V. TE-V1, UE-V1 og UE-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Kort sagsfremstilling
Ifølge entreprisekontrakt dateret 12. december 2019 skulle UE som underentreprenør for TE i perioden fra 1. oktober 2019 til 31. maj 2020 udføre jord-, kloak- og betonarbejder på parkeringshusene … og … i et større P-hus byggeri i …. Arbejdet er udført og godkendt, men parterne er uenige om, hvorvidt UE har ret til tillægsbetaling for en mængde våd jord, og om TE har ret til efterregulering af entreprisesummen som følge af UE’s bortkørsel af mindre jordmængde end forudsat. UE har i påstandsdokument af 1. december 2023 opsummeret parternes tvist således:
Parternes enighed
Der er enighed imellem parterne om at entreprisekontraktens bestemmelser skal forstås som en fastpris kontrakt således, at en overskridelse af mængdeangivelserne i tilbudslisterne medfører krav om betaling for ekstraarbejder herved iht. regulerede mængder. Af indklagedes svarskrift fremgår det, at indklagede anerkender følgende krav:
– P-hus …: 303.413,00 kr.
– P-hus …: 214.564,56 kr.
– Manglende betaling af restentreprisesum: 75.000 kr.
– Samlet: 592.977,56 kr.
– Indklagedes delvise betaling af ovenstående: 202.745,53 kr.
– Regulering: 390.232,03 kr.
– Tillæg af aftaleseddel 45 vedr. P-hus …: 43.261,74 kr.
– I alt (hovedkrav): 433.493,77 kr.
Der er således stort set enighed om både opgørelsen og anerkendelsen af klagerens nedlagte påstand, bortset fra et beløb stort kr. 37.855,13, vedrørende aftaleseddel nr. 35, og rentekravet.
Parternes uenighed
Parternes uenighed kan opgøres således: 1) aftaleseddel nr. 35, 2) indklagedes modkrav og 3) klagers rentekrav.« TE har under hovedforhandlingen bekræftet dette og oplyst, at indsigelsen imod UE’s rentekrav nu er frafaldet. I påstandsdokument af 28. november 2023 har TE opsummeret parternes tvist således: »1.3. Sagen omfatter således to problemstillinger: Er kravet i henhold til aftaleseddel nr. 35 (bilagssamlingen s. 53 & 54) ang. P-hus … berettiget? Skal entreprisesummen nedsættes som følge af, at jordarbejdet viste sig at omfatte en mindre jordmængde end den, der var forudsat ved entreprisekontraktens indgåelse, og i bekræftende fald med hvor meget? 1.4. I økonomisk henseende kan tvisterne opgøres således:
Klagers påstand: 471.348,90 kr. – Aftaleseddel 35. 37.855,13 kr. – Regulering af entreprisesum 435.592,50 kr.
Saldo i indklagedes favør: 2.098,73 kr
Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Tillægsbetaling for våd jord, jf. aftaleseddel 35 P-hus …
UE har fremlagt aftaleseddel 35 og faktura af 30. april 2020 om tillæg for våd jord. Tvisten angår særligt, om parterne har aftalt tillæg for våd jord, og i så fald om den angivne mængde våd jord er tilstrækkelig godtgjort, og om kravet er fremsat rettidigt. Efter det oplyste kan det lægges til grund, at UE i parternes e-mailkorrespondance forud for indgåelsen af entreprisekontrakten har oplyst, at der er tillæg for våd jord på 55 kr. pr. ton, og at TE ikke har taget forbehold herfor i e-mailkorrespondancen eller i entreprisekontrakten. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at TE har afvist UE’s betingelse om tillægspris for våd jord. UE’s krav angår 798 ton våd jord og er opgjort til 30.284,10 kr. ekskl. moms, idet UE har afregnet tillægget med 34,50 kr. pr. ton ekskl. moms. Kravet udgør således ca. 0,45 % af den samlede entreprisesum, som var aftalt til 6.670.000 kr. ekskl. moms. Der ndes ikke grundlag for at betvivle eller nedsætte den angivne mængde våd jord. Den afregnede tillægspris på 34,50 kr. pr. ton er desuden lavere end den oprindeligt oplyste tillægspris på 55 kr. pr. ton, og afregningen af dette beløb ved aftaleseddel og faktura er
efter det oplyste sket efter samme mønster, som UE i øvrigt løbende har afregnet sit arbejde over for TE uden indsigelser. UE gives herefter medhold i kravet om tillægsbetaling på 37.855,13 kr. for våd jord.
Efterregulering af entreprisesummen som følge af mindre jordmængde end forudsat
Parterne er enige om, at der er aftalt ret til efterregulering af entreprisesummen, hvis mængden af faktisk bortkørt jord afviger fra det forudsatte ved kontraktens indgåelse. Tvisten i sagen angår, om UE har bortkørt en mindre jordmængde end forudsat. Der har været betydelig uenighed og korrespondance mellem parterne om opgørelsen af den samlede jordmængde, og det kan lægges til grund, at uenigheden startede med, at UE oprindelig krævede ekstrabetaling fra TE for en større jordmængde, jf. to fakturaer af 30. april 2020, som TE straks afviste ved e-mail af 4. maj 2020. Det kan videre lægges til grund, at UE erkendte, at der var sket en fejl, og har oplyst, at det skyldtes forkerte oplysninger fra en chauffør, som havde sammenblandet jordmængder fra to forskellige entrepriser ved P-huset. UE har udstedt kreditnotaer til TE for de omtvistede beløb, og de nævnte fakturaer indgår ikke i UE’s krav. UE har anført, at UE også efter den ovennævnte fejlregulering samlet set har bortkørt lidt mere jord end forudsat, hvilket UE dog ikke har krævet tillægsbetaling for. Parternes krav og beregninger bygger på ere forskellige opgørelser af jordmængden, som begge parter efterfølgende har forsøgt at foretage i forhold til de faktiske jord- og terrænforhold ved pladsen og entreprisearbejdet, herunder også en detaljeret teoretisk udregning udarbejdet af UE’s interne landmåler ca. 2 år efter arbejdets udførelse. Trods de store bestræbelser på at afklare jordmængden er parterne dog fortsat uenige. Efter det foreliggende i sagen må det konstateres, at der ikke ndes uvildig og objektiv dokumentation for den faktiske jordmængde. Afgørelsen af spørgsmålet må derfor bero på, om TE ved sine indsigelser og egne opgørelser i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at UE’s opgørelser af jordmængden må tilsidesættes som forkerte.
Baseret på alle de fremlagte opgørelser og forklaringerne for voldgiftsretten, bemærker voldgiftsretten, at UE har udfoldet betydelige og rimelige bestræbelser på under de givne omstændigheder at beregne og dokumentere den faktisk bortkørte jordmængde, og at TE’s indsigelser og opgørelserne fremlagt ved TE’s bilag C og D ikke udgør tilstrækkelig dokumentation for, at UE’s opgørelser må tilsidesættes. Der er herefter ikke grundlag for at give TE medhold i kravet om efterregulering af entreprisesummen med 435.592,50 kr. som følge af UE’s bortkørsel af en mindre jordmængde end forudsat.
Sammenfatning TE har anerkendt UE’s hovedkrav på 433.493,77 kr. inkl. moms. På den ovenstående baggrund er der ikke grundlag for at tilsidesætte UE’s krav om tillægsbetaling på 37.855,13 kr. for våd jord og heller ikke grundlag for at give TE medhold i sit påståede modkrav om efterregulering af entreprisesummen med 435.592,50 kr. som følge af UE’s bortkørsel af en mindre jordmængde end forudsat. UE’s betalingskrav på 471.348,90 kr. inkl. moms tages derfor til følge som påstået. TE har under hovedforhandlingen frafaldet indsigelsen imod UE’s rentekrav, som derfor ligeledes tages til følge som påstået. Efter sagens forløb og udfald skal TE betale sagens omkostninger som bestemt nedenfor.
Thi bestemmes
TE skal til UE betale 471.348,90 kr. inkl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente af 50.000 kr. fra den 21. maj 2020 indtil den 22. juni 2020, af 67.016,50 kr. fra den 21. maj 2020 indtil den 2. november 2020, af 75.000 kr. fra den 21. juni 2020 indtil den 2. november 2020 samt af 471.348,90 kr. fra 20. december 2020 indtil betaling sker. I sagsomkostninger skal TE betale 40.000 kr. ekskl. moms til UE. De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.