Hovedentreprenør frifundet for mangler på trods af, at arbejdet ikke var udført håndværksmæssigt korrekt.

Hovedentreprenør frifundet for mangler på trods af, at arbejdet ikke var udført håndværksmæssigt korrekt.

< Tilbage

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo april 2020, og vedrører en hovedentreprenør som har udbedret mangler på en ikke håndværksmæssig korrekt måde. Spørgsmålet er herefter, om det er hovedentreprenøren, som følge af ikke håndværksmæssigt korrekt arbejde, eller rådgiveren, som følge af projekteringsfejl, der hæfter for udbedringsomkostningerne.

I maj 2008 indgik andelsbolig forening (A/B) og rådgiver (R) en aftale om renovering af tag og facader. R skulle forestå projektering og byggeledelse. Hovedentreprenør (HE) blev antaget af R i februar 2009. Byggeriet blev afleveret i december 2009, og 1 års gennemgangen fandt sted oktober 2010. I forbindelse med 1 års gennemgangen blev der udarbejdet en mangelsliste. HE udbedrede manglerne.

Der opstod efterfølgende i stigende grad problemer med løs og revnet puds.

Som følge af dette fremsatte A/B bl.a. et krav på ca. 165.000 kr. til afhjælpning af mangler ved tagpap. Kravet blev fremsat mod HE og R solidarisk. HE og R påstod begge frifindelse.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten fik skønsmand til at vurdere, om inddækningerne/tilslutningerne ved tagpappet op mod de pudsede facader og vinduespartier var udført håndværksmæssigt korrekt. Skønsmanden anførte at tilslutningerne ikke var udført håndværksmæssigt korrekt af HE.

Skønsmanden anførte desuden, at årsagen til at inddækningerne/tilslutningerne ikke var udført håndværksmæssigt korrekt, måtte tilskrives fejl i udførelsen.

Voldgiftsretten var dog af den overbevisning, at manglerne ved tagpappet skyldtes en projekteringsfejl. R havde ikke taget højde for størrelsen på vinduespartierne, hvilket resulterede i at der ikke kunne udføres en sædvanlig og hensigtsmæssig løsning ved tagpappet. HE udførte blot det arbejde som R havde bedt om, hvorfor der ikke var noget at bebrejde HE for de opståede mangler. Voldgiftsretten fandt derimod, at R måtte være ansvarlig for den skete projekteringsfejl og derved manglerne ved tagpappet.

Skønsmanden anslog udbedringsomkostningerne til 110.000 kr. med et muligt tillæg på 10-20% som følge af prisudviklingen. Voldgiftsretten fandt ikke grundlag for at fastsætte udbedringsomkostningerne til mere end 110.000 kr., hvorfor A/B fik medhold i et krav mod R på dette beløb.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Det er nærliggende at lægge ansvaret for mangler hos en hovedentreprenør som ikke har udført sit arbejde håndværksmæssigt korrekt. Denne kendelse viser dog, at ansvaret placeres hos en rådgiver eller lignende, såfremt pågældende har bestemt hvordan arbejdet skal udføres.

Ansvaret placeres hos den som har haft beføjelse til at bestemme hvordan arbejdet skal udføres. Hvis en (hoved)entreprenør blot følger de instrukser der er blevet fastsat, kan ansvaret ikke placeres hos ham.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2020.533 / Sag nr. C-14219

Det bemærkes, at denne kendelse tidligere har været anvendt som UGENS DOM i uge 35.

#ugensdom #entrepriseret #ikkehåndværksmæssigtkorrekt

 

-0O0-

 

Kendelsen i fuld længde

Andelsboligforening A/S (advokat Jesper Bøge Pedersen og Esben Korsgaard Poulsen) mod Rådgiver R A/S (advokat Thomas Hjorth) og Hovedentreprenør HE ApS (advokat Jette Jensen) mod Underentreprenør UE A/S (advokat Lars Mumm)Underentreprenør UE A/S (advokat Lars Mumm) mod Under-underentreprenør UUE1 og Under-underentreprenør UUE2

1. Indledning
Mellem [andelsboligforening] A/B, rådgiver R A/S, hovedentreprenør HE ApS og underentreprenør UE (C-14219) og mellem UE, under-underentreprenør UUE1 ApS og under-underentreprenør UUE2 A/S (C-14222) er der opstået en tvist om betaling for renovering af facader mv. på en andelsboligforening i ….

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af murer- og tømrermester Niels Præstkær Jørgensen, direktør, bygningsingeniør Lars L. Mikkelsen og landsdommer Henrik Estrup, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling
Påstande i C-14219:

A/B har nedlagt følgende endelige påstande:

Påstand 1: HE ApS og R A/S skal in solidum, subsidiært delvist solidarisk, mere subsidiært pro rata, betale kr. 2.696.371,87 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 455.000,00 fra den 12. januar 2017 og af kr. 2.241.371,87 fra den 24. februar 2020, til betaling sker.

Påstand 2: R A/S tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig for indtil kr. 3.125.000,00 inkl. moms, subsidiært kr. 2.500.000,00 inkl. moms, for det tab, som A/B måtte lide ved, at R A/S ikke rettidigt har påtalt, at HE ApS’ ydelse ikke var kontraktmæssig, dog med fradrag af erstatningskrav, som R A/S måtte blive tilpligtet at betale til A/B under denne voldgiftssag.

Påstand 1 lød ved hovedforhandlingens indledning på betaling af 3.015.604,12 kr. med nærmere angivne renter, men påstanden blev forud for proceduren nedsat som anført.

A/B’s påstand 1 fremkommer således:

Afhjælpning af skader i facadepudsen mv. 372.500,00 kr.
Afhjælpning af manglende diagonalforstærkning 281.250,00 kr.
Afhjælpning af zinksålbænke 553.125,00 kr.
Afhjælpning af snefang 12.500,00 kr.
Afhjælpning af tagpap 165.500,00 kr.
Afhjælpning af fugeslip 152.343,75 kr.
Omkostninger til etablering af byggeplads og byggepladsdrift 256.250,00 kr.
Omkostninger til stillads 875.000,00 kr.
Forholdsmæssigt afslag for »nyt for gammelt« – 266.846,88 kr.
Omkostninger til teknisk rådgivning 294.750,00 kr.
I alt 2.696.371,87 kr.

Alle beløb er inklusive moms.

 

A/B’s påstand 2 er nedlagt for det tilfælde, at R A/S måtte blive frifundet for tiden for A/B’s påstand 1, fordi R A/S’ hæftelse måtte blive anset for subsidiær i forhold til HE ApS’ hæftelse, jf. herved ABR 89 pkt. 6.2.6.1

R A/S har over for A/B’s påstande nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for tiden.

HE ApS har over for A/B’s påstande nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.

R A/S har over for HE ApS nedlagt påstand om, at HE ApS skal friholde R A/S for ethvert beløb, som R A/S måtte blive tilpligtet at betale til A/B.

HE ApS har over for R A/S nedlagt påstand om, at R A/S skal friholde HE ApS for ethvert beløb, som HE ApS måtte blive tilpligtet at betale til A/B.

R A/S og HE ApS har over for de gensidigt nedlagte friholdelsespåstande nedlagt påstand om frifindelse.

HE ApS har over for UE A/S nedlagt påstand om, at UE A/S skal friholde HE ApS for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger, som HE ApS måtte blive tilpligtet at betale til A/B og/eller R A/S.

UE A/S har over for HE ApS’ påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Påstande i C-14222:
UE A/S har nedlagt påstand om, at UUE1 ApS og UUE2 A/S pro rata skal friholde UE A/S for det erstatningskrav, herunder renter og sagsomkostninger, som UE A/S måtte blive pålagt at betale i hovedsagen C-14219, for mangler ved de respektive dele af renoveringsentreprisen, som de indklagede hver især, som underentreprenør, har udført.

UUE1 ApS og UUE2 A/S har ikke nedlagt nogen påstand.

Hovedforhandling har fundet sted den 2., 3. og 4. marts 2020 på hotel ….

[I alt 6 personer] har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Skønsmanden, direktør, teknikumingeniør Keld Egholm, blev afhjemlet.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Kort sagsfremstilling
I maj 2008 indgik A/B og [rådgiverfirma] Q A/S en aftale om renovering af facader for A/B. Aftalen omfattede ifølge pkt. 2.1 projektering og byggeledelse vedrørende renovering af tag og facader i henhold til tilbud af 30. april 2008.

Ifølge det tilbud, som aftalen henviste til, skulle Q A/S udarbejde forprojekt og hovedprojekt og i udførelsesfasen forstå byggeledelse og fagtilsyn. Q A/S skulle endvidere forestå afleveringsforretning, mangelgennemgang, opfølgning på udbedring af mangler i anledning heraf, 1 års gennemgang og opfølgning på mangelsudbedring i anledning heraf.

Ifølge pkt. 3.4 i ydelsesbeskrivelsen, som tilbuddet henviste til, skulle hovedprojektet have en sådan detaljeringsgrad, at det kunne danne grundlag for udførelse.

Ved udbudsbrev af 27. november 2008 indbød Q A/S til afgivelse af tilbud på arbejdet i hovedentreprise.

Ifølge udbudsbrevets pkt. 2 bestod udbudsmaterialet bl.a. af Arbejds- og Bygnings-delsbeskrivelse for murerarbejdet dateret den 27. november 2008. Efter pkt. 4.103 i Arbejds- og Bygningsdelsbeskrivelsen skulle pudsning ske med FacadeSystem som … Glatpuds, og arbejdet var en systemleverance inkl. detailprojektering, og det skulle udføres som en færdig leverance inkl. alle ydelser og beslag til en fuld færdig konstruktion. Entreprenøren havde således ifølge det nævnte pkt. det samlede ansvar for konstruktionen.

Den 25. november 2008 afgav HE A/S (nu ApS) og UE A/S et fælles tilbud på hovedentreprisen. Tilbuddet omfattede i overensstemmelse med udbuddet tilbud på 3 forskellige facadeløsninger, og det er oplyst, at de 2 bydende selskaber havde aftalt, at HE A/S skulle være hovedentreprenør, hvis løsningen med pudsede facader blev valgt.

I februar 2009 accepterede A/B tilbuddet på en løsning med pudsede facader.

En hovedentrepriseaftale mellem A/B og HE A/S var dermed indgået.

Det er ubestridt, at HE A/S herefter antog UE A/S som underentreprenør. En underentreprisekontrakt mellem parterne er ikke fremlagt.

Ved entreprisekontrakt underskrevet i marts 2009 antog UE A/S UUE1 ApS til at udføre blikkenslagerarbejdet.

UUE2 A/S afgav den 30. marts 2009 over for UE A/S tilbud på udførelse af fugearbejdet. En acceptskrivelse eller en kontrakt er ikke fremlagt, men det er ubestridt, at tilbuddet blev accepteret og en aftale mellem de nævnte selskaber indgået.

I byggeperioden blev der afholdt regelmæssige byggemøder, og der er fremlagt en lang række byggemødereferater. Q A/S førte tilsyn med byggeriet, og der er fremlagt en lang række tilsynsrapporter. A/B har ikke bestridt, at det udførte tilsyn kvantitativt har levet op til parternes aftale, men har anfægtet kvaliteten af tilsynet.

Aflevering fandt sted den 8. december 2009. Ifølge afleveringsprotokollen blev der ikke konstateret væsentlige mangler.

I årsgennemgang fandt sted den 7. oktober 2010. Der blev i den forbindelse udarbejdet en mangelsliste. De konstaterede mangler blev ubestridt udbedret af HE A/S.

Af en mailkorrespondance fremlagt som bilag 45 – 54 mellem A/B og HE A/S og til dels Q A/S fremgår, at der efterhånden og i stigende grad opstod problemer med løs og revnet puds.

Ved mail af 4. oktober 2013 gav HE A/S afkald på at påberåbe sig eventuel forældelse inden for den 5-årige forældelsesfrist i AB 92 § 36.

Den 7. oktober 2013 indgik A/B og Q A/S en suspensionsaftale.

Den 19. juni 2014 indgav A/B til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed anmodning om syn og skøn. De skønsindstævnte blev angivet som Q A/S og HE A/S.

HE A/S procestilvarslede den 20. august 2014 UE A/S.

Skønserklæring blev afgivet den 15. januar 2016.

Klageskrift i C-14219 blev indleveret den 12. januar 2017.

Klageskrift i C-14222 blev indleveret den 13. januar 2017.

Adcitationsklageskrift hvorved HE A/S i C-14219 adciterede UE A/S, blev indleveret den 14. februar 2017.

Der er efterfølgende afgivet flere supplerende skønserklæringer.

Q A/S fusionerede med R A/S i 2017.

4. Voldgiftsrettens begrundelse og resultat
4.1 Vedrørende sagen C-14219
4.1.1 Indledning:

Ifølge eftersynsprotokollen i forbindelse med 1 årsgennemgangen den 7. oktober 2010 blev der konstateret visse mangler, som blev opregnet i en vedhæftet mangelsliste. De konstaterede mangler blev efterfølgende udbedret af HE A/S.

Efter bevisførelsen er der ikke grundlag for at fastslå, at skaderne havde et sådant omfang, at A/B på tidspunktet for 1 årsgennemgangen burde have fået kendskab til sin fordring, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2. Da forældelsen blev suspenderet henholdsvis den 4. oktober og den 7. oktober 2013, er A/B’s krav ikke forældet.

Efter den kommunikation, der efter bevisførelsen har været mellem parterne, jf. bl.a. bilag 45 – 54, er der heller ikke grundlag for at fastslå, at A/B’s krav er bortfaldet ved passivitet eller som følge af for sen reklamation.

Den oprindelige skønserklæring forelå den 15. januar 2016. På dette tidspunkt, hvor den fornødne bevissikring havde fundet sted, kunne og burde A/B som led i sin tabs-begrænsningspligt have iværksat foranstaltninger til sikring af, at skaderne ikke udviklede sig yderligere. Ved opgørelsen af A/B’s krav finder voldgiftsretten derfor kun det skadesomfang, der blev konstateret i den nævnte skønserklæring, for relevant. At skaderne siden, som de fremlagte fotos fra bilag 36 viser, har udviklet sig meget betydeligt, kan således ikke bebrejdes hverken R A/S eller HE A/S.

4.1.2. De enkelte mangelskrav:

4.1.2.1 Skader i facadepudsen mv.:

Efter bevisførelsen, herunder de fremlagte fotos og det skadebillede, de viser, finder voldgiftsretten, at det må lægges til grund, at skaderne på pudset skyldes flere forskellige forhold.

Skaderne må således antages både at skyldes den ikke-tilbagetrukne fuge mellem sålbænk og sokkelprofil, den manglende fuge mellem facadepuds og tag og bevægelser ved sokkelprofilen.

For så vidt angår den ikke-tilbagetrukne fuge må R A/S bære ansvaret herfor. Løsningen indgik således ikke i det oprindelige projekt, men blev udført efter Q A/S’ (nu R A/S’) godkendelse, jf. referat af byggemøde nr. 16 den 18. august 2009, pkt. 16.21, ekstrakten side 356. Den omstændighed, at det af udførelsesvejledningen til …’s FadadeSystem fremgik, at »der kan eventuelt fyldes ud med en fuge«, kan ikke føre til et andet resultat, idet denne formulering er så ubestemt, at den ikke har kunnet fritage Q A/S for selvstændigt at forholde sig til fugen. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at … den 1. juli 2009 besøgte pladsen uden at have bemærkninger til fugen, der på det tidspunkt var lagt på fælleshuset. Fugen er således ikke nævnt i besøgsno-tatet, og det fremgår dermed ikke, om fugen overhovedet blev bemærket af …’s repræsentant.

For så vidt angår den manglende fuge mellem facadepuds og tag må R A/S også bære ansvaret herfor. Det var således R A/S (Q A/S), der på et byggemøde godkendte, at fugen kunne undværes. Der henvises til referat af byggemøde nr. 6 den 28. april 2009, pkt. 6.21, ekstrakten side 262.

For så vidt angår sokkelprofilerne lægger voldgiftsretten til grund, at anvendelsen af sokkelprofil uden anvendelse af sokkelprofilvæv var i overensstemmelse med byggetidens viden. Q A/S (R A/S) har derfor ikke begået fejl ved i projektet at foreskrive anvendelse af sådanne sokkelprofiler, og HE ApS har ikke begået fejl ved at udføre arbejdet som projekteret. De skader, som sokkelprofilerne efter voldgiftsrettens opfattelse har været medvirkende til, må derfor bæres af A/B. Det bemærkes i den forbindelse, at voldgiftsretten ikke som følge af det, som A/B har anført om nova, har anset sig for afskåret fra at inddrage sokkelprofilerne som en medvirkende skadesårsag.

Skønsmanden har i svaret på spørgsmål 6.1 i skønserklæring af 15. januar 2016, ekstrakten side 485, anslået udgiften til udbedring af puds mv. til 285.000 kr. ekskl. moms.

Skønsmanden har i svaret anført, at det ikke »på nuværende tidspunkt«, det vil sige i januar 2016, var nødvendigt at udbedre mindre, skrå revnedannelser over dør- og vinduespartier mv. Denne vurdering er voldgiftsretten ikke enig i. De på dette tidspunkt konstaterede skader skulle udbedres. Efter de tegninger, der som bilag er knyttet til skønsrapporten, har voldgiftsretten opgjort omfanget af de påkrævede yderligere udbedringer til 74 lbm facadepuds i 50 cm’s højde. Da den af skønsmanden anslåede udgift til udbedring på 285.000 kr. ekskl. moms angår 380 lbm facadepuds, kan udgiften til udbedring af de yderligere 74 lbm anslås til 55.500 kr. ekskl. moms. Den samlede udgift til udbedring af puds mv. pr. januar 2016 kan herefter opgøres til (285.000 kr. + 55.500) 340.500 kr. ekskl. moms.

Da der som nævnt er 3 sandsynlige skadeårsager, hvoraf R A/S hæfter for de 2, mens A/B selv hæfter for den tredje, skal R A/S skønsmæssigt betale 250.000 kr. + moms.

4.1.2.2 Diagonalforstærkninger:

Det beløb på 55.500 kr. ekskl. moms vedrørende udbedring af mindre, skrå revnedannelser over dør- og vinduespartier, der er nævnt ovenfor under pkt. 4.1.2.1, dækker også eventuel udbedring af diagonalforstærkninger disse steder

Efter udfaldet af de stikprøver, som skønsmanden har foretaget, sammenholdt med det udarbejdede kvalitetssikringsmateriale er der ikke grundlag for at kræve betaling for afhjælpning af diagonalforstærkninger i videre omfang.

4.1.2.3 Zinksålbænke:

I svaret på spørgsmål 2.1 i skønserklæring af 15. januar 2016, ekstrakten side 478, har skønsmanden svaret bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt sålbænkene er monteret håndværksmæssigt korrekt.

I svaret på det uddybende spørgsmål 2.2 har skønsmanden anført, at zinkafdækningen dog er udført med loddede samlinger, hvilket betyder, at længdeudvidelsen i zinken sker i sålbænkenes fulde længde, hvorved påvirkningen/kraftoverførslen til eksempelvis elastiske fuger bliver større, end hvis zinksålbænkene ikke havde været udført med faste samlinger.

I svaret på spørgsmål 2.8 har skønsmanden anført, at der ikke er et mellemlag/skillelag mellem muret sålbænk og skillebænk, og at dette kan medføre risiko for kondensdannelser i skillefladen og dermed risiko for korrosion i undersiden af zinksålbænken med nedsat levetid til følge. Tegn på korrosion er dog ifølge svaret ikke registreret, og risikoen for kondensdannelse vurderes at være beskeden.

I svaret på spørgsmål 2.6 har skønsmanden svaret benægtende på et spørgsmål om, hvorvidt sålbænkenes loddede samlinger, herunder i forhold til deres længde, er i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik. Det frarådes således ifølge svaret at udføre loddede samlinger, hvis den samlede længde af zinksålbænken overstiger 1,5 m. Det tilføjes i svaret, at det generelt ikke er alle sålbænke, der er udført med loddede samlinger.

Spørgsmål 2.6 og dermed svaret på spørgsmålet bygger imidlertid på et BYG-ERFA blad fra 2012 og dermed efter, at arbejdet er projekteret og udført.

Af foto Fig. 22 i den fotodokumentation, der er et bilag til skønserklæringen af 1. marts 2019 (ekstrakten side 647), fremgår, at zinken er skruet fast i den murede sålbænk, hvilket hindrer den længdeudvidelse i zinken, som skønsmanden omtaler.

Efter en samlet vurdering af de nævnte omstændigheder, herunder oplysningen om at det generelt ikke er alle sålbænke, der er udført med loddede samlinger, hvilket umuliggør et skøn over størrelsen af en eventuel udbedringsudgift, tager voldgiftsretten ikke denne del af A/B’s krav til følge.

4.1.2.4 Snefang:

I registreringspunkt C vedrørende hus nr. 241 (ekstrakten side 471) til skønserklæring af 15. januar 2016 anfører skønsmanden, at snefangsrør er monteret i ventilationsspalten mellem pudset facade og sternkant, men at snefangsrøret er monteret i bagsiden af sternen, således at sprække mellem facadepuds og snefangsrør nogle steder kan registreres.

Skønsmanden anfører i besvarelse af spørgsmål 1.4 (ekstrakten side 477):

»Tegn. nr. 190.5 og 190.6

Det er beskrevet, at facadepuds fuges mod tilstødende materialer (vindbrædt af 16 mm vandfast krydsfiner). Fugning mellem facadepuds og tilstødende materialer vurderes ikke at være udført (den på tegningen viste elastiske fuge vurderes at være vanskelig at udføre i praksis, når facadepudsen først udføres efter at sternkanten er blevet lavet).«

I svaret på spørgsmål 6.1 om, hvorledes de konstaterede forhold kan udbedres, anfører skønsmanden bl.a., at de eksisterende snefangsrør forslås fjernet, og at der i stedet monteres et nyt, fintmasket net omtrent i niveau med underkant stern.

I svaret på spørgsmål 5.2 anfører skønsmanden, at regnvand/slagregn under uheldige vindforhold vurderes at blive presset op bag snefangsrøret bag sternkanten i facaderne mod nordvest i nummer 241 og 243, hvilket bevirker, at regnvandet trænger ind og løber i isoleringen bag facadepudsen med vanddryp og/eller fugtskjolder til følge ved lysbåndet. Årsagen hertil vurderes ifølge svaret at være en kombination af, at facadepudsen er afsluttet kun ca. 40 mm over underkant stern, og at snefangsrør ikke er i tæt kontakt med facadepudsen (sprække forekommer mellem facadepuds og snefangsrør).

Voldgiftsretten tager den nedlagte påstand til følge med 10.000 kr. ekskl. moms, som er det af skønsmanden skønnede beløb til udbedring.

4.1.2.5 Tagpap:

Skønsmanden har i svaret på spørgsmål 3.1 i skønserklæring af 15. januar 2016, ekstrakten side 480, svaret benægtende på, om de udførte inddækninger ved tagpaptaget op mod de pudsede facader er udført håndværksmæssigt korrekt. Tagpappet er ifølge svaret ikke udført håndværksmæssigt korrekt ved inddækningerne/tilslutningerne mod pudsede facader og vinduespartier ovenfor de skrå tagflader. I forbindelse med de destruktive undersøgelser er det således registreret, at underpappet ikke er tætsluttende omkring træstolperne ved siden af vinduespartierne, hvilket ifølge skønsmanden må betegnes som en fejl og kilde til risiko for skadelig fugtindtrængning det pågældende sted. Overpappet er ifølge svaret endvidere ikke på korrekt vis afsluttet mod de pudsede facader. Pappet er fejlagtigt afsluttet med lodret, ombukket kant og/eller synlig/»blottet« kantafslutning t tagpappet under sokkelprofiler og bag sålbænke og uden tætning i øvrigt flere steder i overgangen mellem asfaltpap og sokkelprofil mv.

I svaret på spørgsmål 3.2 har skønsmanden anført, at årsagen til, at inddækningerne/tilslutningerne ikke er udført håndværksmæssigt korrekt for underpappets vedkommende er fejl i udførelsen. Det må således ifølge svaret betegnes som værende en fejl, at underpappet ikke overalt på korrekt vis er udført tætsluttende omkring træstolperne ved vinduespartierne. Ifølge svaret er det endvidere skønsmandens vurdering, at årsagen til, at overpappet ikke er udført på korrekt vis, formentlig skal ses i lyset af, at facaderne er blevet pudset, inden færdiggørelsen af tagfladerne er udført (inden over-pappet er blevet svejset på), og dermed har det heller ikke været muligt at lave inddækningen/overpappet som vist på tegningsmaterialet, nemlig ført ind over træregel og fastgjort/svejset til bagmuren.

Efter voldgiftsrettens opfattelse skyldes manglerne ved tagpappet en projekteringsfejl, idet Q A/S ikke havde taget højde for de nye vinduers størrelse. Der kunne derfor ikke udføres en sædvanlig og hensigtsmæssig tagpapløsning. Der henvises herved til tilsynsrapport nr. 30 af 28. august 2009, ekstrakten side 379.

Der måtte derfor ske afvigelse fra det projekterede.

På byggemødet den 14. april 2009 blev det herefter besluttet (ekstrakten side 249), at der ved lodret væg over tag skulle monteres en strimmel underpap på tømmer under vinduer og puds. Efter at murerarbejdet var færdiggjort, skulle der ifølge referatet monteres … udluftning, og udluftning og underpap samt overpap skulle monteres på denne.

Efter voldgiftsrettens opfattelse må Q A/S (R A/S) i det hele anses for ansvarlig for den skete projekteringsfejl, og der er ikke noget at bebrejde HE A/S eller dette selskabs underentreprenører, der blot udførte det, som Q A/S havde bedt dem om at gøre.

Udbedringsudgifterne er af skønsmanden i svaret på spørgsmål 6.1 og LM-1 anslået til 110.000 kr. ekskl. moms med et muligt tillæg som følge af prisudviklingen siden 2013-2014 på 10-20 %, jf. svaret på spørgsmål 6.3.

Voldgiftsretten finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at medtage posten med et større beløb end 110.000 kr. ekskl. moms, og A/B’s krav over for R A/S tages derfor til følge med dette beløb.

4.1.2.6 Fugeslip:

A/B har vedrørende fugeslip krævet betaling af 152.343,75 kr. inkl. moms.

Størrelsen af kravet hidrører fra skønsmandens besvarelse af spørgsmål 6.5 i supplerende skønserklæring III af 17. februar 2020, tillægsekstrakten side 283.

Af svaret på spørgsmål 6 (ekstrakten side 485) fremgår imidlertid, at udgiften til udbedring af fugeslip er indeholdt i udgiften til udbedring af facadepuds.

Det gælder dog ikke fugeslip ved mindre, skrå revnedannelser over dør- og vinduespartier mv., jf. ovenfor pkt. 4.1.2.1.

Denne merudgift er dog så begrænset, at voldgiftsretten på den baggrund og på baggrund af det, der i svaret på spørgsmål 2.2 i erklæring af 1. marts 2019 (ekstrakten side 631) er anført om elastiske gummifugers begrænsede levetid, ikke finder grundlag for at medtage posten fugeslip med noget beløb i A/B’s tabsopgørelse.

4.1.2.7 Etablering af byggeplads og byggepladsdrift:

A/B havde i påstandsdokumentet nedlagt påstand om betaling af 468.750 kr. inkl. moms i omkostninger til etablering af byggeplads og byggepladsdrift.

Det blev i den forbindelse gjort gældende, at etablering af byggeplads og byggepladsdrift er nødvendige biydelser i forbindelse med udførelsen af afhjælpningen. Omkostningerne hertil er ikke indregnet i skønsmandens prissætning af afhjælpningsomkostninger og er derfor medtaget som et særskilt krav.

Kravets størrelse var opgjort på baggrund af det tilbud (bilag 42, tillægsekstrakten side 266), der blev indhentet i anledning af … Arkitekter ApS’ afhjælpningsprojekt, der blev sendt i udbud den 28. august 2019 (bilag 39, tillægsekstrakten side 132).

I tillæg til påstandsdokument af 3. marts 2020 nedsatte A/B kravet fra 468.750 kr. inkl. moms til 256.250 kr. inkl. moms. Som begrundelse herfor blev henvist til, at skønsmanden under afhjemlingen havde oplyst, at omkostninger til håndtering og bortskaffelse af affald allerede var medregnet i skønsmandens prissætning af diverse afhjælpningsarbejder. Det beløb på 170.000 kr. + moms svarende til 212.500 kr. inkl. moms, der (tillægsekstrakten side 266) indgik i det nævnte tilbud i anledning af … Arkitekter ApS’ afhjælpningsprojekt, er derfor fratrukket det oprindelige krav.

Voldgiftsretten kan tiltræde, at der i forbindelse med afhjælpningen skal afsættes et beløb til etablering af byggeplads og byggepladsdrift, og at det beløb, der fremgår af det nævnte tilbud, er passende.

Beløbet nedsættes dog skønsmæssigt til 230.000 kr. inkl. moms (184.000 kr. ekskl. moms) for at tage højde for prisudviklingen siden 2016, der som anført ovenfor under pkt. 4.1.1 er det relevante tidspunkt for prissætningen af udbedringsomkostninger mv.

Da beløbet er foranlediget af den mangelsudbedring, der skal ske, og da det efter det ovenfor anførte er R A/S, der er ansvarlig for manglerne, er det R A/S, der skal betale beløbet.

4.1.2.8 Omkostninger til stillads:

A/B har krævet et beløb på 875.000 kr. inkl. moms i omkostninger til stillads.

Kravets størrelse tager udgangspunkt i det tilbud af 25. september 2019 fra en entreprenør, der som omtalt ovenfor under pkt. 4.1.2.7 blev modtaget i anledning af et afhjælpningsprojekt udarbejdet af … Arkitekter ApS.

Efter voldgiftsrettens opfattelse kunne udbedringsarbejdet imidlertid have været udført i 2016 ved anvendelse af bukkestillads og rullestillads til en samlet udgift på 350.000 kr. ekskl. moms svarende til 437.500 kr. inkl. moms.

Voldgiftsretten tager derfor kravet om omkostninger til stillads til følge med dette beløb.

Da beløbet er foranlediget af den mangelsudbedring, der skal ske, og da det efter det ovenfor anførte er R A/S, der er ansvarlig for manglerne, er det R A/S, der skal betale beløbet.

4.1.2.9 Forholdsmæssigt afslag for »nyt for gammelt«:

A/B har henset til sagens tidsmæssige udstrækning i påstandsdokumentet pkt. 6.11 anerkendt, at afhjælpningsomkostningerne skønsmæssigt skal nedsættes med 10 %, subsidiært en større procentdel, efter den praksisskabte regel om »nyt for gammelt«, da udførelsen af afhjælpningsarbejderne i en mindre grad vil medføre en vedligeholdelsesmæssig forbedring.

Voldgiftsretten finder under henvisning til det, der er nævnt ovenfor under pkt. 4.1.1 om 2016 som det relevante tidspunkt for opgørelsen af A/B’s krav, ikke grundlag for et afslag på mere end de 10 %, som A/B har anerkendt. Det bemærkes i den forbindelse, at der i det, der er anført ovenfor under pkt. 4.1.2.6 om fugeslip, også ligger et fradrag efter princippet om »nyt for gammelt«.

Et beløb svarende til de nævnte 10 % er fratrukket nedenfor under pkt. 4.2 om opgørelse af A/B’s krav.

4.1.2.10 Omkostninger til teknisk rådgivning:

A/B har i påstandsdokumentet pkt. 6.10 gjort gældende, at HE ApS og R A/S i tilknytning til de fysiske afhjælpningsarbejder ligeledes er ansvarlige for A/B’s nødvendige og sædvanlige omkostninger til teknisk rådgivning forbundet med udførelsen af afhjælpningsarbejderne.

A/B har opgjort omkostningerne til teknisk rådgivning til 294.750 kr. inkl. moms svarende til prisen i tilbud af 8. januar 2019 fra – Arkitekter ApS (bilag 44, tillægsekstrakten side 127).

Voldgiftsretten finder i overensstemmelse med skønsmandens forklaring, at omkostningerne til teknisk rådgivning kan fastsættes til 10 % af udførelsesudgiften, og voldgiftsretten medtager derfor et beløb svarende hertil som anført nedenfor pkt. 4.2.

Da beløbet er foranlediget af den mangelsudbedring, der skal ske, og da det efter det ovenfor anførte er R A/S, der er ansvarlig for manglerne, er det R A/S, der skal betale beløbet.

4.2 Opgørelse af krav:
4.2.1 Forholdet mellem A/B og R A/S:

A/B’s krav mod R A/S kan efter det anførte under pkt. 4.1.2 opgøres således:

Afhjælpning af skader i facadepudsen mv. 250.000 kr.
Afhjælpning af manglende diagonalforstærkning 0 kr.
Afhjælpning af zinksålbænke 0 kr.
Afhjælpning af snefang 10.000 kr.
Afhjælpning af tagpap 110.000 kr.
Afhjælpning af fugeslip 0 kr.
Omkostninger til etablering af byggeplads og byggepladsdrift 184.000 kr.
Omkostninger til stillads 350.000 kr.
1 alt ekskl. moms 904.000 kr.
Moms 226.000 kr.
1 alt inkl. moms 1.130.000 kr.
Forholdsmæssigt afslag for »nyt for gammelt« – 113.000 kr.
1.017.000 kr.
Omkostninger til teknisk rådgivning inkl. moms 101.700 kr.
I alt inkl. moms 1.118.700 kr.

Beløbet forrentes som påstået.

4.2.2 Forholdet mellem A/B og HE ApS:

Efter det under pkt. 4.1.2 anførte har HE ApS ikke begået erstatningspådragende fejl, og HE ApS frifindes derfor.

4.2.3 Forholdet mellem R A/S og HE ApS:

R A/S har overfor HE ApS nedlagt påstand om, at HE ApS skal friholde R A/S for ethvert beløb, som R A/S måtte blive tilpligtet at betale til A/B.

Efter det, der er anført ovenfor under pkt. 4.1.2, har HE ApS ikke handlet erstatningspådragende, og der er derfor ikke grundlag for at lade HE ApS friholde R A/S for nogen del af det beløb, som R A/S skal betale til A/B. HE ApS frifindes derfor for R ApS’ friholdelsespåstand.

4.2.4 Forholdet mellem HE ApS og UE A/S:

HE ApS er blevet frifundet og har derfor ikke noget krav at videreføre mod UE A/S.

UE A/S frifindes allerede derfor.

4.3 Vedrørende sagen C-14222
Efter udfaldet af sagen C-14219, hvor UE A/S er blevet frifundet, har UE A/S ikke noget krav at videreføre mod UUE1 ApS eller UUE2 A/S.

UUE1 ApS og UUE2 A/S frifindes allerede derfor.