Hvorledes kan en bygherre miste sin ret til at få dækket sit tab for mangler?

Hvorledes kan en bygherre miste sin ret til at få dækket sit tab for mangler?

< Tilbage

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio 2019, og vedrører forholdet mellem en bygherre og en entreprenør, hvor der opstår mangler inden for en lang årrække. Hertil angiver dommen, hvorvidt der kan ske forældelse, såfremt bygherren ikke reagerer tidsnok, og derudover hvilken betydning bygherrens egen skyld får, når tabet for manglerne skal dækkes.

I årrækken 2003 til 2016 udførte entreprenør (E) et gulvlægningsarbejde for bygherre (BH). Dette foregik i tre forskellige etaper. I etape 1 forelå der mangler i form af lunker i betongulvet, som ikke slog fra. For at løse dette problem anvendtes armeringsnet i etape 2, som blev påbegyndt i 2011, men herefter begyndte betongulvene at bule. Disse buler i gulvet forekom hyppigt fra 2012 og frem til 2014, og parterne lavede hver især egne tekniske undersøgelser af disse mangler, men uden at komme frem til en løsning. Etape 3 påbegyndtes først i 2014, efter begge parter var bekendt med bulerne i gulvet, men der blev ikke foretaget ændringer i gulvlægningsmetoden. Efterfølgende forekom derfor samme problem som ved etape 2 med buler i gulvet.

BH foretog sig ikke yderligere før d. 5. maj 2017, hvor han anmodede om afholdelse af syn og skøn. Skønserklæringen lå klar d. 19. december 2017, og af den fremgik det, at bulerne opstod som følge af, at E påførte et gulvlag bestående af materialet epoxy. Dette epoxylag gjorde, at fugten ikke kunne slippe væk, hvorefter der blev aflejret store mængder klorid, som i forbindelse med armeringen, forårsagede bulerne i gulvet. Et halvt år efter skønsrapporten forelå, indledte BH d. 19. juli 2018 en voldgiftssag mod E, hvor BH krævede, at E betalte for alle mangler i gulvet i alle tre etaper, hvilket ifølge BH svarerede til 1.750.000 ekskl. moms. E påstod frifindelse.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten fandt ikke, at BH kunne gøre krav gældende for mangler i etape 1 og etape 2. Dette blev begrundet i forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2, hvoraf det fremgår, at forældelsesfristen som udgangspunkt er 3 år, dog med det forbehold, at denne frist forlænges og først regnes fra det tidspunkt, hvor BH bliver bekendt med manglerne eller burde have fået kendskab til dem.

I forholdet mellem BH og E var der forløbet over 3 år, fra BH d. 5. maj 2017 reagerede ved at indgive anmodning om afholdelse af syn og skøn, og siden manglerne fra etape 1 og 2 indtrådte i 2012-2014. Herudover lagde voldgiftsretten tillige vægt på, at BH havde haft kendskab til disse mangler allerede i løbet af 2012, og at det derfor på dette tidspunkt burde have stået BH klart, at der kunne rettes et krav mod E. Hermed fandt voldgiftsretten, at forældelsesfristen allerede regnes fra 2012, hvorfor forældelsesfristen for BH var overskredet. Dette betyder således, at det ikke længere var muligt for BH at rette et mangelkrav mod E for etape 1 og 2.

Angående etape 3 var der ikke indtrådt forældelse, hvorfor voldgiftsretten tog stilling til, hvorledes kravet for udbedring af manglerne i gulvet skulle dækkes. Eftersom E er professionel på fagområdet, fandt voldgiftsretten, at han burde have undersøgt problemerne med gulvene, forinden han gav tilbud på udførsel af etape 3 i byggeriet. Der forelå derfor fejl fra E’s side.

Det tillægges derudover stor betydning, at BH på tidspunktet for påbegyndelsen af etape 3 ligeledes havde haft kendskab til problemet med gulvene, og derfor burde have indledt undersøgelser forinden aftaleindgåelsen. Der forelå således også fejl fra BH’s side, som kan kategoriseres som egen skyld.

På den baggrund valgte Voldgiftsretten derfor, at BH kunne rette et krav på 2/3 af tabet for etape 3 mod E, mens BH selv skulle dække 1/3.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

I kontrakter mellem en bygherre og en entreprenør som forløber over flere år, er det vigtigt at være opmærksom på forældelsesloven og dennes betydning for, hvornår mangler kan påberåbes. Kendelsen er således et godt eksempel på en bygherre, som ikke har reklameret i tide, og derfor mister retten til at gøre en stor del af sine mangelkrav gældende.

Derudover kan det af kendelsen udledes, at der i den indbyrdes dækning af tabet lægges særlig vægt på, at en entreprenør inden for sit fagområde bør foretage nærmere undersøgelser, forinden han afgiver et nyt tilbud, såfremt der forekommer mangler.

Afslutningsvist kan det ligeledes bemærkes, at det i tabsfordelingen er relevant, om bygherren har kendskab til manglerne, og om der foreligger passivitet fra bygherres side, da disse forhold kan bevirke nedsættelse af kravet mod entreprenøren på grund af bygherres egen skyld.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2020.67 / Sag Nr. C-14830

#ugensdom #entrepriseret #forældelse

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde

Bygherre BH (advokat Jesper Bøge Pedersen) mod Entreprenør E (advokat Michael Hasløv Stæhr)

1. Indledning

Mellem klageren, bygherre BH, herefter BH, og indklagede, entreprenør E, herefter E, er der opstået en tvist om udførelsen af betongulve med epoxybelægning på et eksisterende undergulv i BH’s fabrik beliggende i ….

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med af akademiingeniør Carsten Koch, murermester Ebbe Bernth og landsdommer Mogens Heinsen, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

Klageren (BH) har nedlagt påstand om, at E tilpligtes at betale kr. 1.750.000 ekskl. moms med tillæg af sædvanlig morarente, jf. rentelovens § 5, fra den 19. juli 2018 til betaling sker.

Indklagede, E, har nedlagt påstand om frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 21. august 2019 i ….

C (fra E), skønsmand Bent Storgaard, D (fra E), F (fra BH), G (fra E) og T fra Teknologisk Institut har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande, forklaringerne samt voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagsfremstilling

E har i perioden fra 2003 til 2016 udført en række gulvbelægninger for BH. I forbindelse med udførelse af det, der af parterne er kaldt etape 1, opstod der problemer med lunker i betonen, som slog fra. Ved arbejderne i etape 2 i 2011 og etape 3 i 2014 blev der derfor anvendt en løsning, hvor der blev ilagt armeringsnet i det øverste betonlag.

Da der opstod problemer med buler i betongulvene, blev der af parterne indhentet egne tekniske undersøgelser, og da der ikke kunne opnås enighed mellem parterne om udbedring, anmodede BH den 30. maj 2017 om afholdelse af syn og skøn. Skønsforretningen blev afholdt den 13. juli 2017, og skønsmanden, Bent Storgaard, afgav erklæring den 19. december 2017.

4. Forklaringer

C har forklaret, at han er ansvarlig for den finansielle og administrative del af firmaet af E. Han kom til firmaet i december 2011 og blev medejer. Han er uddannet i revisionsbranchen og har senere arbejdet i ….

E har arbejdet sammen med BH i mange år. BH var en stor og vigtig kunde, som det var vigtigt at have et godt forhold til. Administrativt levede de ikke op til de krav, BH stillede til fakturaer mv., derfor er papirarbejdet ikke så godt, som man kunne ønske. E har lavet en del antistatiske gulve – ESD-gulve – for BH. Den ansvarlige sælger, J (fra E), vidste meget om denne type gulve, men hun var nok reelt oplært af F fra BH, som havde stor viden om kravene hertil. Firmaet L leverede epoxybelægningen, KU 613, som blev brugt. E skulle kun lægge den øverste del af gulvkonstruktionen, i de konkrete tilfælde med etape 2 og 3 de øverste ca. 35 mm.

Der har været løbende opgaver hos BH. Der var typisk tale om weekend- og nattearbejde, da BH lagde vægt på hurtig betjening for at undgå produktionsstop. E projekterede ikke arbejderne, de lagde bare den lille del af gulvbelægningen. Det var F, der var kontaktpersonen hos BH.

Han var ikke inde over problemerne med etape 1, han har kun hørt om, at gulvet løftede sig.

Det, der blev lavet under etape 2 i 2011, var identisk med arbejdet i etape 3. Han var ikke inde i nogen drøftelser i 2012, det var D (fra E), J (fra E) og gulvlæggerteamet. Han ved ikke, hvad der blev konkluderet. De lavede almindeligt reparationsarbejde, som de sendte fakturaer på.

Han erkender, at dokumentationen i fakturaerne er dårlig, og de er præget af forkerte stedangivelser, men det var ikke noget, de hæftede sig ved på det tidspunkt. Han har ikke set plantegninger over bygningskomplekset tidligere, selvom det i hvert fald i dag ville være naturligt. Arbejdet blev udført efter anvisninger på pladsen. Efter hans viden er alle reparationer faktureret og betalt.

Han var heller ikke inde over etape 3, bortset fra at han har udarbejdet fakturaer og lavet opstillingen på tilbuddet. Han har ikke deltaget i drøftelser om gratis reparationer eller om, hvorfor man valgte at lave det samme gulv igen.

Han har en enkelt gang haft et møde med F (fra BH), der havde brugt en anden gulvlægger for at presse E på prisen. Det var ikke gået så godt, så BH vendte tilbage til E.

Han fik ikke formelle reklamationer før brevet fra Bech-Bruun. Der havde været drøftelser om udkast til samarbejdsaftaler og drøftelser om hjælp til lægning af gulve i USA. De drøftelser var han med til.

I 2015 var der de samme problemer igen, og denne gang kom han ind over. De begyndte at optage film og billeder af, hvordan man kunne presse væske ud af gulvet. De troede først, at det var batterivæske fra trucks. Det var ikke formelle reklamationer.

De ville gerne yde kunden en god service og undgå fremtidige problemer. Derfor gik de ind i undersøgelserne. De bestilte prøver fra Teknologisk Institut, hvilket skete ud fra faglig nysgerrighed. De valgte Teknologisk Institut, fordi de var de bedste.

Der har ikke været forligsforhandlinger, men under drøftelserne om samarbejdsaftaler blev det taget op, hvad man kunne gøre ved de gamle problemer. Der kom ikke noget ud af drøftelserne. Efter rapporten fra Teknologisk Institut kunne de se, at det ikke var E’s problem. De projekterede ikke undergulvet, men lagde kun belægningen. De har ikke udført arbejde for BH efter brevet fra Bech-Bruun, men i tiden op til brevet fik de stadig opgaver.

Problemerne skyldes klorider, der kommer op med vandtrykket nedefra. E har ikke sagt, at det var normalt, at gulve bulede.

Epoxybelægningen, KU 613, er valgt af BH, men det er mørtelen nok ikke. Han ved ikke, hvad hans personale og D (fra E) har sagt om grunden til bulerne.

De havde en god dialog med T fra Teknologisk Institut om udtagelse af boreprøver. T kunne ikke forstå, hvorfor armeringen rustede, når der var anvendt en alkalisk mørtel. Han lavede derfor den anden rapport, som E også har betalt for.

Under mødet med BH drøftede de en løsning, hvorefter E skulle komme med materialerne, mens BH skulle betale for tidsforbruget. Det skulle E så tænke over, men de valgte at sige nej, da de ikke mente, at de havde et problem, selvom de gerne ville holde på BH som kunde. De kunne ikke have forudset dette.

Det 35 mm tykke lag flydespartel, som E har udført, er efter hans opfattelse et overgulv. De laver den slags en gang imellem, og han ser det som en del af overgulvet. Undergulvet opfatter han som betongulvet.

Bent Storgaard har forklaret, at han som skønsmand vedstår sin erklæring. I relation til svaret på spørgsmål 1.4.3 har han forklaret, at flydemørtlen var alkalisk i de øvrige boreprøver i etape 3. Beton er alkalisk, når pH-værdien er over 10. Beton er lavalkalisk, når pH-værdien ligger i intervallet 7-10. Stål er korrosionsbeskyttet, når det ligger i beton med en pH-værdi på over 10. Armeringen i halvdelen af etape 3 er således korrosionsbeskyttet. Forevist bilagssamlingen side 134, produktblad for CM 920 Industrispartel, har han forklaret, at det fremgår, at CM 920 har en pH-værdi på 11, og produktet er således alkalisk. Det kan godt være den mørtel, der er benyttet, da pH-værdien kan være sænket ved tilstedeværelsen af klorider. I relation til svaret på spørgsmål 1.5.6 forklarede han, at armeringen skal korrosionsbeskyttes, og det kan ske ved at bruge alkalisk beton. Det er ikke fagmæssigt korrekt at bruge lavalkalisk beton. Efter prøverne er den anvendte beton lavalkalisk, og det er ikke korrekt at bruge. Analyserne er lavet af PELCON.

Fugtopstigningen er hovedproblemet i gulvene, for uden fugt sker der ikke korrosion.

I relation til svaret på spørgsmål 1.3.1 har han forklaret, at fugtopstigning kan undgås ved udlægning af en fugtspærre i form af en membran oven på det gamle betongulv.

Hvis der havde været udlagt en fugtspærre, ville der efter hans vurdering ikke være opstået buler. Bulerne er en følge af den manglende fugtspærre.

Beskyttelse mod fugt kan ske på anden måde end alkalisk beton. Der skal under alle omstændigheder udlægges en fugtspærre.

Der er ikke et reglement, der siger, at der skal lægges fugtspærre, men den tætte epoxybelægning hindrer fugt i at komme væk, og den opstigende fugt trækker klorider med op i toplaget. Hvis en fugtspærre var blevet lagt på betonen, ville kloriderne være blevet holdt ned i det underliggende betonlag.

Han kan ikke forklare forskellen mellem pH-værdierne i etape 3, men det kan være kloriderne, der har sænket pH-værdierne i nogle dele af gulvene. De frie klorider danner sammen med brint, som er i vandet, saltsyre.

D (fra E) har forklaret, at han har været gulvlægger siden 1989. I 2001 startede han som selvstændig med en partner, som døde i 2008. Der kom da en anden partner ind i firmaet. Han ejer i dag firmaet sammen med C (fra E). BH kom til som kunde omkring 2003. Samarbejdet har bestået i både mindre reparationer og udlægning af større gulve. Bygningen i … er opført i etaper. Arbejdet skulle helst foregå uden for almindelig arbejdstid for at undgå produktionsstop.

Hvis der var tale om reparationsarbejder, havde F (fra BH) lavet en liste, og så gik de rundt med F (fra BH) og så, hvad der skulle laves. Han har selv udført arbejde og har også haft sine folk til det. Arbejdet i 2011 svarede til arbejdet i 2014. Etape 2 var beliggende i produktionslokaler.

Opfræsning af den gamle belægning skete om natten, og det var knastørt. Der var ikke indikationer af fugtproblemer. Magnesitgulvet var ca. 2,5 cm tykt. De fræsede ca. 1 cm yderligere væk for at sikre, at magnesitten var helt væk. Der var andre typer gulv i visse andre dele af bygningen. De har lavet løsningen med epoxybelægning uden armering i betonen andre steder, og der har ikke være problemer, men det var også i nyere bygningsdele. De har aldrig talt om opstigende fugt med F (fra BH). Armering plejer at holde betonen på plads.

I 2012 viste der sig buler, og det var ham, der talte med F (fra BH) om det. De drøftede, hvordan det kunne lade sig gøre, når der var beton i. De blev enige om, at de skulle udbedre, men der var ikke dårlig stemning. Han har ikke sagt, at de skulle se sådan ud. E har ikke lavet reparationer gratis. Det er indgået i den samlede bestillingsliste. De tænkte ikke over, hvilken del af bygningskomplekset de var i. Det var efter fysisk udpegning.

Det blev ikke set som et problem, og derfor lavede de også gulvet på samme måde som i 2014. Det var en produktionsvirksomhed, hvor man slider på gulvene. Det er CM 920, der er brugt på begge etaper. I 2011 pumpede de selv mørtelen ind, i 2014 havde de et firma til det.

Det var hverken i 2011 eller 2015 et tema, at bulerne var E’s problem. De undrede sig lidt over bulerne, men det blev ikke set som et større problem. Da der gik hul på epoxybelægningen, og der kom væske op, ønskede de at undersøge det nærmere.

Han var med til et møde om en samarbejdsaftale, og der blev det drøftet, om de kunne finde en løsning på problemerne i etape 2 og 3, men det kom der ikke noget ud af, og så kom der et brev fra en advokat.

F (fra BH) er en rutineret mand, der kender sit byggeri og ved, hvad han vil have, herunder i relation til materialer. Der har aldrig være tale om en fugtspærre. Det er ikke sådan, at der nødvendigvis skal lægges fugtspærre og slet ikke, når gulvet fremstår knastørt. F (fra BH) havde heller ikke set problemet. Der var også epoxy på den gamle belægning. Han er ikke sikker på, at en epoxybelægning som fugtspærre havde kunnet holde trykket nedefra.

Først da de fik brevet fra Bech-Bruun blev de klar over, at BH mente, at E skulle betale.

Det var F, han havde kontakten til hos BH. F er vedligeholdelseschef og ESD-eksperten hos BH. F er derimod ikke beton- og mørtelekspert, men han ved en del om det. Han vil selv anse sig for ekspert på det område. Armeringsløsningen kom på tale, da der kom mange buler og revner i etape 1. Han foreslog derfor armering med 6 mm rionet med masker på 10 cm, som blev fastholdt til den gamle beton med spændebånd. De fandt aldrig årsagen til problemerne i etape 1. Der var knastørt. Det var felter på størrelse med en bordplade, der hævede sig og så revnede. Der var ikke fugt under.

Man vil bruge en fugtspærre, hvis man ser fugten i betonen. Han er fremadrettet meget opmærksom på det. Han forholdt sig til det, han så, og han tænkte ikke nærmere over eksistensen af en fugtspærre.

Der gik 1-1½ år, inden der kom buler i etape 2. De skar ned til råbetonen for at udbedre. Han husker ikke, hvornår de så rust på armeringen, men da de så det, tog de fat i F (fra BH). Kort efter konstaterede de også bobler med vand i. Dialogen med F (fra BH) var ikke sådan, at det var problemfyldt. De kunne bare ikke forstå, hvorfor armeringen rustede.

Når der blev konstateret buler, bad F (fra BH) E om at reparere dem, når de var der i anden anledning. De talte ikke om årsagen, men om hvorvidt de kunne nå at reparere på en weekend. Der var hele tiden fokus på at undgå produktionsstop.

E har lagt ESD-gulve ved anvendelse af KU 613 på både nye og ældre gulve. Det er ikke kun på etape 2 og 3, de har fræset og lagt afretningslag. Et andet sted fjernede de et trægulv og lagde et afretningslag, inden de lagde epoxybelægningen. Der var heller ikke tegn på fugt. De foretog ikke anden fugtmåling end det visuelle på BH, da der ikke var tid til andet på grund af de stramme tidsplaner. De har ikke set buler på gulve, hvor der ikke er blevet lagt afretningslag.

F har forklaret, at han er ansat på BH som projektkoordinator. Han er uddannet i ESD og kalibrering af måleudstyr. Han er oprindeligt uddannet automatiktekniker. Han har ingen faglig uddannelse i relation til betongulve.

De stiller store krav til deres ESD-gulve, herunder til holdbarheden, som skal være høj. Derfor bruger de epoxybehandling. De stiller ikke krav til betontypen ud over, at det skal være stærkt, da de kører med stablere, som er med faste hjul. Der skal derfor være tale om stærke industrigulve.

Han indhenter tilbud på ESD-gulve og afgiver ordre, hvis gulvet lever op til de stillede krav. Han koordinerer også udførelsestidspunkt sammenholdt med produktionen.

Mailen af 27. juni 2011, …, er sendt til ham. Gennem flere år havde BH brugt E til at lave gulve, men de havde mange problemer med, at gulvene ikke kunne holde til transporten. De talte derfor om, at det skulle være bedre, for at de kunne fortsætte samarbejdet. E foreslog derfor armering fastgjort til undergulvet. Den løsning accepterede ledelsen hos BH prismæssigt. Han foreslog ikke selv armering, men han krævede, at gulvene skulle kunne holde.

De konstaterede buler på etape 2, allerede i 2010-2011. De blev løbende udbedret, og de fik at vide, at det var i orden. Kort efter udførelsen af etape 3, var der igen udbedring på etape 2, og der så de, at der var rust. Det forstod han ikke, da armeringen kun lå et par cm nede. Der blev taget prøver, som han sendte til L, da de første boreprøver taget af E var forsvundet.

E har lavet mange gulve, og hvis der var noget at komme efter, kom de og reparerede. Derfor beholdt de E som gulvfirma. Reparationerne, herunder i etape 1, skete sammen med andre arbejder, og det skete uden beregning. Det skete uden diskussioner. Der blev aldrig talt om, at det kunne være fugt, der gav anledning til bulerne.

Han kom tilfældigt forbi i forbindelse med en reparation for at sikre sig, at der var styr over, hvor mange steder der skulle repareres. Håndværkeren stod og brækkede gulv op i etape 2. Han sagde, at der var gammelt jern. Han havde taget lag op, der kun var et par cm tykke. Man kunne se, at der var repareret tidligere, da der var to forskellige materialer, hvilket også kunne ses på analysen fra L. Han sendte prøver til L. Det er prøven, der ses på billedet bilagssamlingen side 35, hvor man kan se, at der er en tidligere reparation. Nu var der så rust. J (fra E) sagde, at det måtte de have undersøgt. Derefter sendtes nye prøver til Teknologisk Institut. Han har gjort klart, at bulerne i gulvene var E’s problem, og E betalte da også rapporten fra Teknologisk Institut.

De så på prøverne og resultaterne, hvorefter de gik til E og sagde, at det var E’s problem. Cheferne på BH blev også inddraget, og det var meget nødvendigt, at der skete noget. De holdt et møde med E, hvor det blev foreslået, at E stod for betaling af materialer til omlægning, og BH betalte timeprisen. Dette blev i første omgang accepteret af E, men senere blev accepten trukket tilbage. Det har aldrig været et spørgsmål, om E havde ansvaret. E har udbedret løbende.

De havde ikke konstateret rustproblemer før udførelsen af etape 3. Bulerne i etape 2 blev forklaret med, at det nærmest var uundgåeligt med driften i lokalerne. I starten var problemerne væsentligt mindre end i etape 1.

Han har været på BH i 35 år og har beskæftiget sig med ESD-gulve siden 2000. De har i mange år haft vinylgulve, der bare ikke rigtig kunne holde til belastningen. Derfor gik de over til at bruge epoxy.

De første reklamationer over etape 2 kom nok efter et års tid. Han sendte mails til J (fra E). E har repareret flere gange.

De stod for at skulle have skiftet 3-4000 m2 gulv og lavet 5000 m2 nye. Da E stod ved deres ansvar, stillede de dem mere arbejde i udsigt, hvis de fik løst problemerne.

Der er lavet ESD-belægninger, både på nye og gamle gulve. Det er på gulve, hvor der er fræset af og lagt afretningslag, der er opstået problemer. Der var et sted, hvor der blev fjernet et trægulv og i stedet lagt et afretningslag. Der har der været mindre problemer, men ikke i samme omfang. Der har ikke været steder, hvor der ikke har været lagt afretningslag. I område 5 havde et andet firma lagt afretningslag, der ikke var stærkt nok, og der foreslog E fiberbelægning under epoxyen. De andre steder oplevede de ikke buler.

Han har ikke set tegn på fugt tidligere.

G har forklaret, at han har arbejdet hos E i 9 år, hvor han nu er formand. Han var med til at lave etape 2, og han har som formand stået for etape 3. Der var ikke noget, der tydede på fugt i konstruktionen. Det var tørt, da de gik på det. Det gælder begge etaper. De havde den daglige kontakt med F (fra BH). De havde små tegninger med, de fik udleveret kort fra F (fra BH), der også udpegede, hvor reparationer skulle udføres.

Han var nede på BH, da F (fra BH) havde konstateret buler. Han tog billeder og videoer. Udbedring af buler stod på »to do-listen«, når de kom derned. F (fra BH) har ikke givet udtryk for, at bulerne var E’s problem.

Nogle gange, når de arbejdede på BH, kom F (fra BH) om morgenen og så, hvordan det gik. Der var drøftelser om, hvad der skulle laves. F (fra BH) kendte godt til gulve og reparationer. Han husker ikke, hvornår han hørte, at bulerne skulle være E’s problem.

De har haft en lille håndholdt fugtmåler på klaplaget, som ikke viste noget. Den giver udslag efter et minut.

De fik anvist, hvor de skulle arbejde. Når han stod for det, skrev han sedler på det hele, som så gik videre til kontoret. Der angav de ikke, hvor reparationerne var foretaget.

Foreholdt foto, bilagssamlingen side 35, forklarede han, at det er deres belægning, der ses i toppen med primer. Han ved ikke, hvorfor betonen har to forskellige farver, herunder om det kan være en tidligere reparation. Han husker ikke, hvornår han blev bekendt med rust, men da han gjorde, gik han hjem på kontoret og fortalte om det. Han ved ikke, hvad der derefter skete.

T (fra Teknologisk Institut) har forklaret, at han har lavet to rapporter. Han kom på sagen, fordi E rekvirerede Teknologisk Institut til at undersøge borekerneprøver og give en forklaring på forekomsten af buler på et epoxygulv. I forbindelse med udarbejdelsen af den første rapport kunne de ikke forstå rusten, når der var en pH-værdi p 9,6. De skrev derfor, at der måtte være noget ved flydemørtelen, der ikke kunne rustbeskytte. De blev efterfølgende bekendt med [et rådgiverfirmas] fund af klorider, og da de så hørte om magnesitgulvet, kunne de se, at kloriderne ville passivere beskyttelsen, uanset om der var en høj pH-værdi. De havde også undersøgelser af CM 920- og CM 940-mørtlerne, og der var ikke nogen af dem, der ikke kunne beskytte. Derfor ringede de til E og sagde, at de ville lave en ny rapport. Det var helt på deres eget initiativ. De havde simpelthen ikke været opmærksomme på magnesitten og på, at der ikke havde været isolering i gulvet, som ville have kunnet holde fugten nede. CM 920 og CM 940 har samme pH-værdi. I frisk tilstand har de målt pH-værdien i de to mørtler til 11, i den færdige prøve omkring 8,5. Den kan sagtens have været 11 ved udlægningen. Beton med en pH-værdi over 7 er alkalisk. Det er noget sludder at tale om lavalkaliske produkter. Enten er de alkaliske, eller også er de ikke. Hvis den relative fugtighed er under 70 vil der heller ikke komme rust. Uden klorider ville cementen have givet rustbeskyttelsen.

Af bygningsreglementet fremgår, at man skal sikre fugtfølsomme materialer, men sådanne er ikke her. Epoxyen tåler ikke fugt under udlægningen, men når epoxyen er hærdet ud, kan den ikke efterfølgende ødelægges af vand. Derfor er en fugtspærre ikke nødvendig, heller ikke efter det nye bygningsreglement. Magnesit ville fordre en fugtspærre, da den er fugtfølsom. Jern er rustbeskyttet, når det ligger i en alkalisk mørtel. Uden epoxyen ville der opstå en ligevægt mellem fugten i betonen og luften, men med epoxyen kan fugten ikke slippe væk. Der skaber kloriderne så problemerne. De havde ikke haft fantasi til at forestille sig, at magnesitten havde aflejret så meget klorid.

Man kunne have lagt rustfri stålarmering, have undladt epoxybelægningen, eller have lagt en tæt epoxymembran under den nye belægning. Man skal nok have arbejdet meget med beton for at vide, at magnesitbelægning kunne give problemer. Det er ikke almen teknisk viden for en gulvlægger og heller ikke for alle ingeniører. Han har ikke undersøgt andre gulve på BH, men på dem, han har undersøgt, er det klart magnesitten, der har efterladt klorider, som gav problemerne.

5. Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet sagen i overensstemmelse med de afgivne påstandsdokumenter.

6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Det lægges – navnlig efter indholdet af skønserklæringen, og den forklaring, der er afgivet af skønsmanden, Bent Storgaard – til grund, at buledannelserne på gulvene i etape 2 og 3 skyldes opstigende fugt, og at omfanget af buledannelse er forøget af tilstedeværelsen af klorider, der har medført korrosion i armeringen og dermed udvidelse af denne. Kloriderne må antages at have stammet fra den tidligere magnesitbelægning. Det lægges videre til grund, at fugtopstigningen og dermed buledannelsen kunne have været undgået, såfremt der var blevet indlagt en fugtspærre mellem undergulvet og den nye topbelægning af flydemørtel. Det er derimod efter bevisførelsen, herunder skønsmandens forklaring, ikke godtgjort, at E har anvendt en mørtel med for lav pH-værdi, og at buledannelserne skyldes dette.

Det fremgår af de forklaringer, der er afgivet af såvel F (fra BH), C (fra E), D (fra E) og G (fra E), at der efter færdiggørelsen af arbejderne i etape 2. hvor der i modsætning til arbejdet i etape 1 var anvendt en løsning med armering, opstod buler i gulvene. Det må efter forklaringerne og den beskrivelse, som er indeholdt i Bech-Bruuns anmodning om syn og skøn, lægges til grund, at disse buler viste sig i hvert fald i løbet af 2012, og at der blev konstateret buler i gulvene flere gange forud for iværksættelsen af etape 3, og at bulerne blev udbedret løbende af E. Det er omtvistet, om dette skete mod betaling.

Voldgiftsretten finder, at den gentagne forekomst af buler på de nylagte betongulve var af et sådant omfang og havde en sådan karakter, at de – ikke mindst i lyset af de problemer, der havde været med etape 1 – burde have givet anledning til, at BH iværksatte nærmere undersøgelser af grunden hertil. Der er ikke efter bevisførelsen belæg for, at der var omstændigheder, der kunne give anledning til at formode, at der var tale om naturligt forekommende buler, der ikke skyldtes grundlæggende problemer med konstruktionen, eller at der var tale om et forbigående fænomen.

På denne baggrund finder voldgiftsretten, at det i hvert fald i løbet af 2012 eller 2013 burde have stået BH klart, at de kunne have et krav mod E, og forældelsesfristen i relation til de arbejder, der blev udført i etape 2, begyndte derfor at løbe senest ved udgangen af 2013.

Det er som anført omstridt, hvorvidt udbedringen skete mod betaling, og der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at E ved sin udbedring har anerkendt et ansvar for problemerne. Der er heller ikke grundlag for at lægge til grund, at der mellem parterne har været ført sådanne realitetsforhandlinger, at disse kunne afbryde forældelsesfristen efter forældelsesloven.

På denne baggrund, og da der først den 5. maj 2017 blev indgivet anmodning om afholdelse af syn og skøn, er ethvert krav, som BH måtte have haft mod E relateret til etape 2, forældet, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2.

Der er mellem parterne enighed om, at der ikke er indtrådt forældelse for den del af kravet, der vedrører etape 3.

Som anført burde det ved udgangen af 2013 have stået BH klart, at der var tale om problemer med konstruktionen af gulvene. Dette gjaldt således også på tidspunktet for indgåelsen af aftalen om udførelse af etape 3 på samme måde som etape 2. Imidlertid måtte det på dette tidspunkt i mindst samme grad stå klart for E, der er professionel på det pågældende fagområde, at der var behov for at undersøge problemerne med etape 2 nærmere, inden der blev afgivet tilbud på og indgået aftale om udførelse af etape 3 på samme måde som etape 2. I hvert fald på denne baggrund burde det have stået klart for E, at der var behov for indbygning af en fugtspærre i konstruktionen. Det udførte arbejde i etape 3 er således mangelfuldt.

Da der foreligger fejl på begge sider, og da E som anført må anses for den professionelle part i relation til gulvopbygningen, skal E godtgøre BH 2/3 af de udgifter, der efter skønsmandens anvisning er forbundet med udbedringen af etape 3. Dette beløb udgør 365.384,61 kr. Beløbet forrentes som anført nedenfor.

Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at hver af parterne endeligt afholder de af dem udlagte udgifter til syn og skøn.

Thi bestemmes

Indklagede, E, skal til klager, BH, betale 365.384,61 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. juli 2018.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren med to tredjedele og af indklagede med en tredjedel, alt efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.