Hvornår er der egen skyld hos entreprenøren?

Hvornår er der egen skyld hos entreprenøren?

< Tilbage

Ugens dom er afsagt af Vestre landsret medio december 2019, og omhandler bl.a. et spørgsmål om, hvorvidt et erstatningskrav skal nedsættes som følge af egen skyld hos en sagkyndig entreprenør.

Rådgiver (R) blev antaget af entreprenør (E), til at udføre kalkulationer og beregninger for en VVS-entreprise i et større boligbyggeri.

Det viste sig, at R havde foretaget forkerte beregninger, hvilket medførte et tab hos E.

Som følge af tabet fremsatte E et erstatningskrav på ca. 1,4 mio. kr. Landsretten fandt i den forbindelse, at R var erstatningsansvarlig. Spørgsmålet var herefter, om E havde udvist egen skyld, og om erstatningskravet derved skulle nedsættes.

R gjorde gældende, at E ifølge salgs- og leveringsbetingelsernes pkt. 3.1 skulle foretage en kontrolgennemgang af nettokalkulationerne. Da E ikke havde gjort dette, måtte der være tale om egen skyld.

E gjorde derimod gældende, at der ikke var udvist egen skyld da R var en professionel leverandør, og derfor havde ansvaret for en korrekt forståelse og anvendelse af beregningsgrundlaget for de leverede beregninger.

Landsretten

Landsretten gjorde indledningsvist gældende, at salgs- og leveringsbetingelserne var for generelle og vidtgående, hvorfor de var ugyldige.

I forlængelse heraf bemærkede landsretten, at E’s manglende kontrolgennemgang af nettokalkulationen ikke var udtryk for egen skyld hos E. Derudover kunne det ikke tillægges betydning, at E selv havde VVS-ekspertise og derved var en sagkyndig kunde.

Landsretten fandt på baggrund af ovenstående ikke at E havde udvist egen skyld.

E’s påstand blev derfor taget til følge med det fulde beløb.

Hvad kan vi lære af denne dom?

Spørgsmålet om hvorvidt E har udvist egen skyld er en konkret vurdering. Der er ingen faste krav til, hvornår en skadelidt har udvist egen skyld, og alle omstændigheder og forhold skal inddrages i afgørelsen.

Det kan dog ud fra denne doms konkrete omstændigheder formentlig udledes, at når en sagkyndig skadelidt med ekspertise inden for et område, antager en rådgiver, entreprenør eller lignende til at udføre en opgave, så vil skadelidte ikke have udvist egen skyld. Hele pointen med at antage en, i dette tilfælde beregner, er at slippe for en del af arbejdsbyrden selv, hvorfor det ikke kan forventes, at skadelidte skal sikre sig at skadevolder ingen fejl begår.

Der kan dog tænkes situationer, hvor fejlene er af en sådan karakter, at skadelidte burde have opdaget fejlene alligevel, og at der derved kan statueres egen skyld.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2020.413 / Anke 14. afd. BS-317/2016-VLR

Det bemærkes, at denne kendelse tidligere har været anvendt som UGENS DOM i uge 38.

#ugensdom #entrepriseret #egenskyld

 

-0O0-

 

Kendelsen i fuld længde

T (advokat Timm Braun) mod N (advokat Kim Jensen)

Retten i Hernings dom den 15. marts 2016 (BS 1- 574/2015).
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, N ApS, er erstatningsansvarlig overfor sagsøgeren, T A/S, …, for udarbejdelse af kalkulationer i forbindelse med T A/S’ afgivelse af tilbud på en VVS underentreprise, herunder spørgsmålet om årsagssammenhæng adækvans, kravets størrelse og egen skyld.

T A/S har under denne sag, som er anlagt den 31. juli 2015, påstået N ApS dømt til at betale 1,474.593,90 kr. ekskl. moms med renter fra sagens anlæg til betaling sker.

N ApS har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter rettens skøn.

Oplysninger i sagen
Dommen indeholder kun i begrænset omfang referater af sagens bilag, og er således delvis affattet i medfør af retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Det fremgår blandt andet, at bygherren, A havde antaget en rådgiver, D A/S, til at udarbejde udbudsmateriale vedrørende et større boligbyggeri. Rådgiveren udarbejdede en arbejdsbeskrivelse hvor de forskellige fagentrepriser var opdelt i 21 punkter. Udbudsmaterialet indeholdt endvidere en tilbudsliste, som tilbudsgiverne skulle anvende ved afgivelse af tilbud.

T A/S gav tilbud på VVS entreprisen til B A/S, med henblik på at B A/S ville give tilbud som hovedentreprenør.

I februar 2014 blev N ApS telefonisk kontaktet af T A/S, idet T A/S ønskede at antage N ApS til at udarbejde kalkulationer for VVS entreprisen, A. N ApS sagde ja til at udarbejde de ønskede kalkulationer og fremsendte en ordrebekræftelse. Af denne fremgår, at der var tale om kalkulationer for VVS, ventilation og blik. Det anføres videre, at kalkulationerne udføres i henhold til VVS- Beregnernes Brancheforenings standardforbehold, og der er henvisning til N ApS hjemmeside.

Af generelle betingelser fra kalkulationsarbejder udført af medlemmer i VVS-Beregnernes Brancheforening, som er fremsendt til T A/S i forbindelse med fremsendelsen af ordrebekræftelsen fremgår blandt andet:

»…1.2. Formålet med VVS-beregnerens nettokalkulation er at tilvejebringe et grundlag for Rekvirenten til selv at udarbejde og afgive entreprisetilbud. Det forudsættes, at Rekvirenten selv gennemgår og vurderer VVS-beregnerens nettokalkulation forinden udarbejdelse og afgivelse af licitationstilbud herunder for at sikre, at nettokalkulationens indregnede løn- og materialespecifikationer svarer til Rekvirentens ønsker og krav. Nettokalkulationen kan ikke påregnes at være umiddelbart anvendelig ved Rekvirentens indkøb, akkordering m.v.

3.1. Rekvirenten har det overordnede ansvar for, at det til VVS- beregneren udleverede udbudsgrundlag er komplet og korrekt. Rekvirenten er endvidere forpligtet til at gennemgå og vurdere de modtagne nettokalkulationer forinden disse indgår i udarbejdelsen af egentligt entreprisetilbud.

Rekvirenten er endvidere forpligtet til at gennemgå og vurdere de modtagne projektforslag som danner grundlag for nettokalkulationer forinden disse indgår i udarbejdelsen af egentligt entreprisetilbud.

4.1. VVS-beregneren er ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab, der måtte være en følge af fejl og unøjagtigheder i nettokalkulationerne, med mindre Rekvirenten godtgør, at VVS-beregneren har handlet uagtsomt, og Rekvirenten ikke har eller burde have opdaget dette ved sin kontrolgennemgang, jf. ovenfor.…«.

I arbejdsbeskrivelserne fra D A/S fremgår blandt andet at specifikationer for arbejdsopgaverne vedrørende strømføring er anført i kapitlet under kloakarbejdet.

Udbudsmaterialet indeholdt desuden en tilbudsliste, hvor strømpeforingsopgaverne var opdelt således, at strømpeforing af faldstammer var en del af underentreprisen vedrørende vand, afløb og sanitet, det vil sige VVS-entreprisen, hvorimod underentreprisen for kloakarbejdet indeholdt strømpeforing af kloakrør i blokkene. I N ApS’ oprindelige beregning var rettelser i henhold til et såkaldt rettelsesblad 1 indeholdt. I rettelsesblad 2 er vedrørende afsnittet vand, afløb og sanitet blandt andet anført:

»Faldstammer i tilknytning til tilgængelighedsboliger udskiftes til nye. Kloakledninger under kældergulv som tilsluttes faldstammer for tilgængelighedslejligheder udskiftes ligeledes. Faldstammer i tilknytning til øvrige boliger strømpefores og kloakledninger under kældergulv som er tilsluttet disse strømpefores ligeledes.

Dette er beskrevet i beskrivelsen for kloakarbejde, se Afsnit 3.02.1

– Omfang.«

Rettelsesblad 3 udsendt kort før licitationsdatoen og den tidligere anførte systematik var ændret således, at strømpeforing af faldstammer var mere omfattende end tidligere, og nu anført under kloakentreprisen mod tidligere VVS-entreprisen. N ApS har herefter ikke i sine kalkulationer medtaget strømpeforing af faldstammer, som N ApS sendte til T A/S.

Den oprindelige kalkulation var vedhæftet et tilbud på strømpeforing af faldstammer fra, S ApS på 365.670 kr. ekskl. moms, som går igen i den endelige kalkulation. Der er fremlagt et af T A/S indhentet mail fra T A/S om prisen på strømpeforing efter rettelsesblad 3 på 1.519.500 kr. ekskl. moms.

T A/S har herefter opgjort sit erstatningskrav således:

Differencen mellem tilbuddene (bilag 7 og 8) Kr. 1.153.830,00
De- og genmontering af vandlåse og toiletter (bilag 14) Kr. 135.000,00
Udskiftning af faldstammer (bilag 9) Kr. 151.000,00
Renter fra 15. april til 31. juli 2015 iht.

rentelovens § 3, stk. 2

Kr. 34.763,90
I alt (ekskl. moms) Kr. 1.474,593.90

De 1.153.830 kr. angives at være differencen mellem det af P A/S indhentede tilbud og det af S ApS oprindelige indhentede tilbud. De 135.000 kr. angives at være en konsekvens af ændringen i rettelsesblad 3, idet den foreskrevne metode kræver det samt genmontering af vandlåse og toiletter i 96 lejligheder.

De 151.000 kr. angives at være tab på grund af undladelse af en række omkostninger til udskiftning af faldstammer i renovationslejligheder i kælderen.

Forklaringer
G har forklaret, at hans VVS firma både har store og små VVS arbejder. Hos N ApS købte han en færdig beregning, og når beregningen forelå skulle han ind og kigge på materialer og lønpriser, som han regulerede på via Calwin-systemet i deres computer. Han har ikke selv tid til at foretage de beregninger, som han har betalt N ApS for at udføre. Han har brugt N ApS før, vel over 25 gange. Når han modtager nettokalkulationerne fra« N ApS, gennemgår han dem ikke, idet han lige så godt selv kan lave beregningerne, hvis han skal gennemgå det hele. I Calwin-systemet kan der lægges ting ind, rabatter, tillæg på løn, kørsel m.v. Da beregneren ikke ved, hvad det er for rabatter, der kan opnås de forskellige steder, er der stor forskel på rabatternes størrelser. Det, som N ApS beregner, er listepriser.

Fra sagsøgerens side endte man med at bruge et tilbud fra, R A/S på strømpeforing, da S ApS, var gået konkurs. Direktøren herfra, M var tilsyneladende ved at starte noget op selv, og han meddelte, at han godt ville prøve at lave et nyt tilbud efter de nye oplysninger, men det endte med, at han intet hørte fra M, enten fordi de ikke kunne løfte opgaven eller fordi, M ikke fik gang i et nyt firma. Han har fået tilbud fra 2 – 3 andre strømpeforingsfirmaer, men de lå 200.-300.000 kr. over R A/S. Indhentelse af tilbud fra R A/S skete efter, at han havde sendt det endelige tilbud til hovedentreprenøren. Han modtog også tilbuddet efter, at han havde fået at vide, at han havde vundet entreprisen. Dette er meget normalt. Formålet med strømpeforing er, at man laver en ny hinde i gamle rør, hvilket gør, at man ikke behøver at udskifte rørene. I arbejdsbeskrivelsen side 5   er   det,  som   var   med  i deres  entreprise,  strømpeforing  af faldstammer i fuld længde, udskiftning af synlige dele af faldstammen i kælderen og etablering af nye faldstammer i tilgængelighedsboliger. På side 6 i arbejdsbeskrivelsen under strømpeforing under kloakarbejdet er nævnt en række punkter. Sidstnævnte punkt, udskiftning af synlige faldstammer, dele i kælderen til nye i støbejern inkl. rensestykker, er noget, som de selv har udført, hvorimod det andet, som også er omfattet af entreprisen, er noget, R A/S har lavet for dem.

Når N ApS indhentede tilbud fra S ApS må de enten have talt med en ingeniør herom, eller også må de have set det på tilbudslisten.

For så vidt angår rettelsesblad nr. 2 er der, hvor strømpeforingen beskrives, ikke tale om nogle udvidelser i arbejdet i modsætning til rettelsesblad nr. 3. I rettelsesblad nr. 3 er der en beskrivelse af den udvidelse af strømpeforingen, som skulle ske ud over det, som var nævnt i S ApS’ tilbud. Udvidelsen giver mere arbejde, og der skal også ske genmontering af toiletter og vandlåse. I modsætning til S ApS’ tilbud skulle der strømpefores i alle stikledninger ind til toiletter og håndvaske og gulvafløb. Alene genmonteringen har de beregnet sig frem til med et beløb på 135.000 kr. ekskl. moms. Her udover har sagsøgte haft et tab på 151.000 kr. ekskl. moms, fordi N ApS havde glemt at indregne omkostninger til udskiftelse af faldstammer i nogle renoveringslejligheder i kælder. Det vil sige 40 faldstammer i kælderen var ikke med.

Kontakten til N ApS var telefonisk, hvorefter han modtog en ordrebekræftelse, og leveringsbetingelserne var også med. Disse leveringsbetingelser var altid med som altovervejende hovedregel, og de var med på denne sag. Han har tidligere læst salgs- og leveringsbetingelserne og også tidligere talt med N ApS herom. Dette drejede sig imidlertid om reklamationsfristen på 3 måneder. Han har ikke gjort indsigelser overfor punkter 3.1 og 4.1. Han regnede nok ikke med, at han alligevel kunne få punktet ud, da der var tale om nogle standardbetingelser. Han har ikke gjort sig tanker om, hvad der ville ske, hvis der var en fejl, som han ikke havde lagt mærke til. Han har således ikke taget initiativ til at få punkter 3.1 og 4.1. i leveringsbetingelserne ændret. F fra N ApS har fortalt ham, at han har modtaget rettelsesbladene. Han har ikke selv læst rettelsesbladene. Han ville også selv have haft svært ved at finde eventuelle fejl, da han så skulle læse det hele igennem. Han har oplevet før, at en beregner har glemt at tage et eller andet med, og N ApS har også lavet mindre fejl. Dette har ikke fået ham til at overveje at se N ApS’ beregninger grundigere igennem. Først når, han har vundet entreprisen, læser han det igennem, for at han så kan overveje, hvorledes arbejdet hensigtsmæssigt kan tilrettelægges. SN har forklaret, at han har arbejdet med VVS-beregninger siden 2002. Han startede eget firma i 2008. I hans firma er der i alt fem beregnere, de fire er VVS’ere og en arbejder med el. I Danmark er der vel 20 beregningsfirmaer. Når han får en opgave, får de udbudsmaterialet og laver herefter opmålinger, materialer og løn. I Calwin-systemet ligger der mange varenumre på komponenter og standardløn. Er der specielle komponenter, som ikke ligger i systemet, henter de tilbud herpå, som de så lægger ind. I den pågældende opgave var det F, som fik opgaven med kalkulationerne. Der er ikke noget til hinder for, at flere entreprenører beder ham om at lave den samme opgave. I sådanne tilfælde deles regningen mellem de forskellige entreprenører, som har tænkt sig at byde på en opgave. I dette tilfælde betalte T A/S cirka 11.000 kr. + moms for opgaven. Hvis man har en teknisk uddannelse og har noget praktisk erfaring, kan de fleste lave de kalkulationer, de går ind og laver. Calwin-systemet gør det meget nemmere både for beregningsfirmaet og også for kunden at arbejde med. Før i tiden brugte de papir og blyant. Samtidig med ordrebekræftelsen udsendes leveringsbetingelser, og disse bliver desuden medsendt den færdige kalkulation. Desuden fremgår de af deres hjemmeside. Punkterne 3.1 og 4.1 i leveringsbetingelserne er sat ind, fordi alle kan lave fejl, for eksempel tastefejl. Det fremgår blandt andet, at kunden skal løbe kalkulationerne igennem, og det gør en del af deres kunder også, idet han fra flere kunder får henvendelser med spørgsmål til de kalkulationer, der er lavet. Det er ikke sådan, at man behøver at gennemgå beregningerne i detaljer, men man bliver nødt til at gennemgå dem i hovedtræk. Han ville da ikke være tryg ved at byde på en opgave til måske 7-8 mill.kr. uden at gennemgå noget som helst. Nogle gange skriver de også nogle vurderinger ind i Calwin-systemet, og derfor bliver kunden også nødt til at løbe kalkulationerne igennem. G har aldrig gjort indsigelser overfor punkterne 3.1 og 4.1 eller sendt forslag til ændring af de generelle leveringsbetingelser, hverken i forbindelse med denne sag eller de adskillige gange, hvor han har lavet beregninger for T A/S.

Når de skal lave beregninger, laver de det, som er anført under VVS arbejdet, og det er også det, der fremgår af ordrebekræftelsen. Det er jo heller ikke meningen, at beregneren skal ind og gennemgå andre entrepriser, idet deres beregninger så vil blive alt for dyre, og det vil kunden ikke betale for. I hvertfald i hovedtræk bør kunden kigge beregningerne efter, hvis for eksempel der skal bydes på 200 lejligheder, og der kun i beregningerne er medtaget 40 toiletter, er der meget, der tyder på, at der er en fejl, som kunden så må gøre opmærksom på. Den manglende ekspertise for så vidt angår kloakarbejde er også grunden til, at der alene er indhentet et tilbud fra S ApS og ikke lavet nogen som helst beregninger herpå.

F har forklaret, at han har arbejdet som VVS beregner i tre år, alle tre år hos N ApS. Han er faguddannet VVS installatør. Han indhentede tilbud fra S ApS, fordi han fandt et punkt på tilbudslisten om faldstammer. Der havde ikke været noget i VVS beskrivelsen. Han indhenter tit i forbindelse med kalkulationer tilbud fra underleverandører og underentreprenører. Grunden til, at han indhentede tilbud fra S ApS, var, at de hos N ApS ikke er kompetent til selv at komme med en pris på strømpeforing, fordi det lå udenfor deres arbejdsområde. Der var et par andre ting, hvor de også indhentede tilbud, blandt andet vedrørende solfangere og regnvandsanlæg. Når han laver kalkulationer og modtager rettelsesblade, går han ind under VVS for at se, om der er nogle ændringer. Hvis dette er tilfældet, retter han henvendelse til leverandør og underentreprenør for at høre, om det ændrer noget ved deres pris. Rettelsesblad 2 var udelukkende en præcisering, og derfor var det, der fremgik deraf, indregnet i S ApS’ tilbud. Derfor tog han ikke kontakt til dem i den anledning. Da han fik rettelsesblad 3, kiggede han på de områder, der omhandlede VVS. Der var nogle ændringer, som gjorde, at han skulle have kontakt til C A/S vedrørende solfangere, og hvilket var på baggrund af dette rettelsesblad. Det er korrekt, at der var en henvisning i rettelsesblad 2 til kloakafsnittet. Det skulle man måske så også have skrevet i rettelsesblad 3, eftersom han ikke tænkte, at han skulle ind under kloak i rettelsesblad nr. 3, da det, de havde fået til opgave, vedrørte VVS. Derfor sendte han ikke rettelsesblad 3 til S ApS da han ikke så, at der var ændringer under VVS. Da han bad S ApS om at lave tilbuddet, meldte de tilbage for at bede ham om at tælle faldstammer op. Han talte faldstammerne op ved at se på tegningerne og kiggede på beskrivelsen i kloakarbejdet. Da han fik tilbuddet fra S ApS kiggede han det igennem og så, at det passede. Da han modtog tilbuddet smed han det ind i kalkulationen. S ApS ringede herefter og sagde, at der måske var nogle antagelser, som ikke passede i forhold til andre kunder havde meddelt dem. Derfor kiggede han det igennem og så, at det passede.

Parternes synspunkter
T A/S har i påstandsdokument til støtte for sin påstand anført:

»1.1 Bevisbyrde

Det gøres gældende, at N ApS har bevisbyrden for, at den leverede ydelse (nettokalkulation) ikke er mangelfuld.

Den omvendte bevisbyrde støttes på, at der er tale om en resultatforpligtelse inden for professionsansvarsreglerne, hvorfor der gælder et præsumptionsansvar.

1.2 Ansvarsgrundlag

Det gøres gældende, at N ApS er en professionel VVS- beregner og derfor skal underlægges samme, strenge culpaansvar som tilsvarende professionelle, der udarbejder VVS-kalkulationer.

I relation til ansvarsgrundlaget gøres det gældende, at det er N ApS hovedydelse at levere en beregning, som T A/S VVS kan lægge til grund for sin tilbudsgivning,at N ApS nettokalkulation af 6. marts 2014 (bilag 6) er mangelfuld, idet N ApS har undladt at indregne den væsentligste ændring vedrørende strømpeforing i henhold til rettelsesblad nr. 3 (bilag 5), at T A/S’ tab ikke er en følge af manglende systematik eller diskrepans i forhold til beregningsgrundlaget, ligesom fejlen heller ikke skyldes mangelfuld kontraktstyring,at fejlkalkulationen alene kan tilskrives en selvforskyldt beregningsfejl af N ApS, som alene beror på, at N ApS uden videre begrundelse undlod at gennemlæse samtlige relevante afsnit i rettelsesblad nr. 3 (bilag 5), at N ApS har udvist uagtsomhed i en sådan grad, at det er ansvarspådragende, at N ApS i sin egenskab af professionel leverandør af beregningsydelsen har ansvaret for en korrekt forståelse og anvendelse af beregningsgrundlaget for de leverede beregninger, at N ApS ved e-mail af 6. marts 2014 (bilag 6) efterlod T A/S VVS med en berettiget forventning om, at samtlige relevante ændringer i rettelsesblad nr. 3 (bilag 5) indgik i den reviderede nettokalkulation, og at T A/S’ VVS derfor i god tro anvendte nettokalkulationen ved afgivelse af tilbud over for B A/S, at det derfor påhviler N ApS at løfte bevisbyrden for, at opdraget ikke omfatter strømpeforing, uagtet under hvilket punkt præciseringen fremgår af rettelsesblad nr. 3 (bilag 5).

N ApS’ opdrag

Det gøres gældende, at ordrebekræftelsen (bilag B) ikke er egnet til at afgrænse N ApS opdrag, idet denne er udarbejdet efter aftalens indgåelse og følgelig ikke indgår som del af parternes aftalegrundlag.

Såfremt ordrebekræftelsen alligevel måtte indgå i aftalegrundlaget, gøres det gældende, at en fortolkning af de vage terminologier om »VVS,« »Bilk« og »Ventilation« ikke er egnet til at afgrænse opdraget. Dette støttes desuden på en fortolkning efter den aftaleretlige koncipistregel, idet ordrebekræftelsen er ensidigt udarbejdet af N ApS og påberåbes af samme.

I relation til N ApS’ opdrag, gøres det yderligere gældende, at N ApS burde have taget højde for rettelsesbladene, herunder ændringerne i forhold til strømpeforing, at opdraget ikke var begrænset til en gennemgang af udbudsgrundlaget og rettelsesblade, baseret på en gennemgang af overskrifter, at N ApS ikke egenhændigt – efter aftalens indgåelse – er berettiget til at begrænse sit opdrag, herunder sin gennemgang af rettelsesblade til en gennemgang baseret på rettelsesbladets overskrifter. N ApS måtte alternativt som minimum have oplyst T A/S VVS om en sådan begrænsning, herunder at begrænsningen ville få betydning for N ApS efterfølgende revisioner og gennemgang af rettelsesblade, hvilket ikke er sket, at det påhviler N ApS at rette henvendelse til opdragsgiver, såfremt der er tvivl om forståelsen af beregningsgrundlaget. N ApS har desuden ikke gjort T A/S opmærksom på, at arbejdet med strømpeforing og faldstammer i kælder ikke var en del af den reviderede kalkulation, at N ApS allerede i rettelsesblad nr. 2 (bilag 3, nederst s. 3 og øverst s. 4) er gjort opmærksom på, at arbejdet vedrørende strømpeforing for VVS-arbejdet i udbudsgrundlaget beskrives under »kloakarbejdet«, at N ApS ved rettelsesblad nr. 2 (bilag 3) således var blevet gjort opmærksom på, at omfanget af arbejdet skulle læses i beskrivelsen for kloakarbejdet, hvorfor der ikke er diskrepans i systematikken, at N ApS derfor burde have indhentet et nyt tilbud fra en underentreprenør eller på anden måde foretaget en revideret kalkulation vedrørende arbejdet med strømpeforing efter modtagelsen af rettelsesblad nr. 3 (bilag 5), at opdragsgiver i øvrigt ikke har pligt til at gøre N ApS opmærksom på en eventuelt ændret struktur eller øvrige ændringer i rettelsesbladene, idet VVS-kalkulationen på baggrund af gennemgang af rettelsesbladene er opdragets kerneydelse, at VVS-opgaven med strømpeforing desuden ikke kan læses isoleret fra kloakarbejdet, da disse er fysisk sammenhængende, hvorfor systematikken har været ganske naturlig og sædvanlig, jf. også henvisningen i rettelsesblad nr. 2 (bilag 3), at arbejdsdelingen mellem bygherre og hovedentreprenør er uden betydning for omfanget og bedømmelsen af N ApS arbejde.

Det gøres desuden gældende, at N ApS i sin egenskab af professionel VVS-beregner er forsynet med den afgørende kompetence til indholdet af nettokalkulationen, hvorfor N ApS ikke har aftaleretlig status af bud i forhold til anvendelsen af S ApS tilbud i nettokalkulationen.

Endeligt gøres det gældende, at S ApS aldrig har modtaget rettelsesblad nr. 2 og 3, hvorfor S ApS ikke har haft mulighed for at tage stilling til indholdet af rettelsesbladene, jf. også N ApS manglende besvarelse af opfodring 1 i processkrift I.

Tabet, årsagssammenhæng og adækvans

Det gøres gældende, at tabet er dokumenteret ved henholdsvis bilag 7, 8, 9 og 14, jf. punkt 2 ovenfor.

I relation til årsagssammenhæng gøres det gældende, at den mangelfulde indregning af rettelsesblad nr. 3 (bilag 5) i nettokalkulationen har medført et direkte tab for T A/S, hvorfor der er fornøden årsagssammenhæng mellem den mangelfulde ydelse (nettokalkulation) og det konstaterede tab, at tabet således er en direkte og kausal følge af N ApS fejlagtige anvendelse af rettelsesblad nr. 3, hvorved N ApS i sin reviderede nettokalkulation undlod at medtage de væsentlige ændringer om arbejdet med strømpeforing, jf. bilag 3, side 4, at årsagen til tabet ikke er mangelfuld kontraktstyring eller diskrepans i beregningsgrundlaget, men derimod en fejl ved N ApS anvendelse af beregningsgrundlaget, jf. også punkt 3.3.2 ovenfor, at det faktum, at T A/S VVS’ tilbud er lavere end N ApS nettokalkulation, ikke er årsagen til T A/S VVS’ tab, jf. sagsfremstillingen i punkt 1.3 og 1.4 i processkrift I.

Det gøres gældende, at den relevante meromkostning, der udgør påstandsbeløbet, er omfattet af N ApS opdrag, idet N ApS forud for den fejlagtigt udførte kalkulation har medregnet strømpeforing i sin oprindelige nettokalkulation, jf. bilag 1, side 4.

Det gøres gældende, at det konstaterede tab for T A/S er en påregnelig, og dermed en adækvat følge af N ApS mangelfulde nettokalkulation.

Ansvarsfraskrivningen

Det gøres gældende, at ansvarsfraskrivelsen i punkt 4 i de Generelle Leveringsbetingelser (bilag A) ikke kan anses for vedtaget og følgelig ej heller som en del af parternes aftalegrundlag, idet betingelserne er fremsendt til T A/S efter aftaleindgåelsen ved fremsendelse af ordrebekræftelsen (bilag B).

Desuden må en helt generel og ubegrænset ansvarsfraskrivelse kræve særlige holdepunkter for at indgå i aftalegrundlaget, herunder gensidig forhandling, almindelig rimelighed og særlig fremhævelse, hvilket heller ikke er sket.

Såfremt Retten må anse ansvarsfraskrivelsen for vedtaget som del af parternes aftalegrundlag, gøres det gældende, at kalkulationsfejlen ikke skal tilskrives mangler eller fejl ved det indleverede udbudsmateriale, rettelsesblade eller tilbudsliste, jf. punkt 3.1 i de Generelle Leveringsbetingelser, Nærværende sag handler ikke om, hvorvidt udbudsmateriale har været fejlbehæftet. Fejlkalkulationen kan alene tilskrives en selvforskyldt beregningsfejl af N ApS, som alene beror på, at N ApS uden videre begrundelse undlod at gennemlæse samtlige relevante afsnit i rettelsesblad nr. 3.

Det gøres derudover gældende, at en professionel udøver af en erhvervsgren ikke kan begrænse ansvaret for sin kerneydelse (kalkulationen), hvorfor ansvarsfraskrivelsen bør bortfortolkes i medfør af aftalelovens § 36, jf. f.eks. U 1973.544 H, at N ApS ved en bestemmelse i de Generelle Leveringsbetingelser således ikke kan fraskrive sig ansvaret for netop den kerneydelse, som T A/S har rekvireret og betalt for, at ansvarsfraskrivelsen i øvrigt skal fortolkes til ulempe for N ApS i medfør af den aftaleretlige koncipistregel.

Fortabelse af erstatningskravet

Det bestrides, at T A/S har fortabt retten til erstatning, som følge af udvist egen skyld eller medvirken.

T A/S havde en berettiget forventning om, at den endelige nettokalkulation omfattede omkostninger til strømpeforing. N ApS har tidligere beregnet samt inddraget udgifterne til strømpeforing, og da udgifterne til strømpeforing indgår som en fundamental udgift i almindeligt VVS-arbejde, må N ApS som professionel VVS- beregner af egen drift kunne overskue indholdet af rettelsesblad nr. 3 (bilag 5) i overensstemmelse med tidligere henvisninger.

Det gøres gældende, at T A/S ikke i øvrigt har udvist adfærd, der medfører hel eller delvis fortabelse af erstatningskravet, og at erstatningskravet ej heller på andet grundlag bør nedsættes.

Det gøres gældende, at N ApS ansvar ikke bortfalder, såfremt T A/S selv burde have opdaget fejlen i nettokalkulationen, inden sin anvendelse heraf.

Subsidiært gøres det gældende, at T A/S ikke burde have opdaget fejlen.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at T A/S, alene havde pligt til overfladisk at gennemgå nettokalkulationen, idet det ikke kan pålægges T A/S at gennemgå og gennemberegne hele kalkulationen, jf. netop formålet med ydelsen.

Det gøres desuden gældende, at det er uden betydning for vurderingen af N ApS ansvarspådragende adfærd og mangelfulde ydelse, at B A/S skulle have handlet ansvarspådragende, hvilket i øvrigt bestrides og ikke ses bevist.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at N ApS har bevisbyrden for, at T A/S kunne have opnået medhold i en påstand om, at B A/S ikke kunne støtte ret på entreprisenaftalen mellem T A/S og B, A/S, og at N ApS ikke har løftet denne bevisbyrde.

Det gøres derfor gældende, at T A/S til fulde har opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved at udføre entreprisen ved anvendelse af en anden underentreprenør til strømpeforing. Herved har T A/S undgået en misligholdelse af den samlede underentrepriseaftale, hvilket ville have medført et betydeligt tab.«

N ApS har i påstandsdokument til støtte for sin påstand anført:

» Bevisbyrde

Det påhviler i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsretlige og processuelle regler T A/S at påvise, at samtlige erstatningsretlige betingelser er opfyldt i forhold til N ApS.

Ansvarsgrundlag

Det bestrides, at N ApS’ har udvist ansvarspådragende adfærd eller hæfter for nogen anden aktørs ansvarspådragende adfærd.

Ansvarsnormen:

Ansvarsnormen ved pådømmelse af nærværende retssag, er den almindelige culpaansvarsnorm, som gælder for erhvervsudøvere. Ved normen skal det vurderes, hvorvidt N ApS, handlede anderledes end den almindelige gode VVS-beregner ville have gjort i en tilsvarende situation. N ApS’ adfærd skal således vurderes i forhold til den adfærd, som kunne forventes af en erhvervsudøver med sammenlignelige forudsætninger. Det bemærkes, at T A/S’ antagelse af N ApS’ ikke var begrundet i manglende kompetencer, idet T A/S besidder nøjagtigt de samme kompetencer som N ApS men derimod ud fra kapacitetsmæssige overvejelser.

N ApS’ nettokalkulationer var ikke forkerte eller fejlbehæftede. T A/S har således ikke påberåbt sig, at der skulle være fejl ved N ApS’ udregninger. Nærværende retssags ansvarsspørgsmål er ikke, hvorvidt N ApS begik fejl i sine udregninger, men derimod i realiteten hvorvidt N ApS burde have udført det arbejde, som bygherres rådgiver havde ansvaret for – nemlig at styre udbuddets materiale og sikre, at der var klarhed omkring fagentreprisernes afgrænsning, således at en arbejdsopgave ikke faldt ned mellem to stole.

N ApS’ opdrag:

Det er ubestridt, at der ikke blev udarbejdet en skriftlig kontrakt mellem N ApS og T A/S som udtømmende beskrev N ApS’ opdrag, idet aftaleforholdet blev indgået under en telefonsamtale. Det er imidlertid ubestridt, at N ApS, var antaget til at udarbejde nettokalkulationer for T A/S i forbindelse med, at T A/S ville byde på VVS-underentreprisen.

N ApS fremsendte i forlængelse af parternes mundtlige aftale en ordrebekræftelse til T A/S, jf. bilag B. Ordrebekræftelsen angav, at N ApS skulle udarbejde nettokalkulationer for VVS, Ventilation og Blik. T A/S har i sin replik (side 3) erkendt, at Generelle Leveringsbetingelser blev udleveret til T A/S ved fremsendelse af ordrebekræftelsen.

Generelle Leveringsbetingelser indeholdt en beskrivelse af nettokalkulationernes beskaffenhed og formålet med nettokalkulationerne, jf. bilag A, punkt 1. Nettokalkulationernes formål var således udelukkende at tilvejebringe et grundlag for T A/S til at udarbejde sit eget tilbud, jf. bilag A, punkt 1.2. Nettokalkulationerne udgjorde således et estimat over de forventede omkostninger forbundet med underentreprisen. Det er ubestridt, at T A/S hverken før eller under nærværende retssag har givet udtryk for, at denne beskrivelse ikke var dækkende i forhold til den ydelse, som parternes aftale.

N ApS fremsendte således en beskrivelse af den ydelse, som N ApS var forpligtet til at levere til T A/S. Beskrivelsen kan ikke betegnes som hverken usædvanlig eller utydelig, og beskrivelsen var ikke byrdefuld for T A/S. N ApS Beregning modtog under ingen omstændigheder nogen form for tilkendegivelse fra T A/S om, at T A/S var uenig i beskrivelsen af den aftalte ydelse, hvorfor N ApS har været berettiget til at lægge til grund, at der mellem parterne var enighed om, at beskrivelsen svarede til det aftalte. T A/S er efter almindelige aftaleretlige regler bundet af indholdet af ordrebekræftelsen og Generelle Leveringsbetingelser, når der ikke gøres indsigelse imod indholdet.

Det var i høj grad også i T A/S’ interesse at sikre, at opdraget blev afgrænset korrekt, hvorfor T A/S havde en skærpet pligt til at reklamere, såfremt T A/S mente, at det aftalte var forkert beskrevet. Det må herefter stå klart, at N ApS ikke var antaget til at foretage kontraktstyring eller koordinering af udbuddets materiale for nys VVS eller påpege mangelfuld afgrænsning mellem fagentrepriserne. T A/S har i sit processkrift I (side 2) som sådan tilsluttet sig dette synspunkt. T A/S’ tilslutning til synspunktet forekommer imidlertid uforenelig med T A/S’ fastholdelse af synspunktet om, at N ApS var forpligtet til at identificere og råde bod på den forvirring, som bygherres rådgivers (utilsigtede) ændring i systematikken omkring strømpeforing af faldstammer havde medført. Idet N ApS opdrag ikke omfattede kontraktstyring eller koordinering, var det ikke N ApS’ opgave at tilsikre klarhed omkring afgrænsningen mellem de forskellige underentrepriser eller kontrollere for eventuelle uoverensstemmelser mellem udbudsmaterialets dokumenter. Disse opgaver påhvilede derimod bygherres rådgiver.

T A/S kan ikke have haft en berettiget forventning om, at N ApS opdrag omfattede kontrol af det arbejde, som bygherres rådgiver skulle udføre. Det ville i øvrigt savne mening, at et VVS- beregnerfirma skulle påtage sig en opgave, som typisk varetages af et større rådgivende ingeniørfirma. Såfremt T A/S’ vil fastholde, at N ApS, skulle yde en anden og langt mere byrdefuld ydelse end den, som fremgik af Generelle Leveringsbetingelser, og som T A/S ikke gjorde indsigelser imod, påhviler det T A/S at føre bevis herfor. T A/S VVS kan ikke anses for at have ført sådan[t] bevis.

Gennemgang af rettelsesbladene:

N ApS opdrag medførte ikke en forpligtigelse til at gennemgå samtlige punkter i arbejdsbeskrivelsen og rettelsesbladene. En gennemgang af den komplette arbejdsbeskrivelse og samtlige punkter i rettelsesbladene ville medføre en betragtelig forøgelse ved omkostningerne for udarbejdelsen af nettokalkulationerne, som selvsagt ville være blevet pålagt T A/S at afholde, og ville i øvrigt savne mening, idet T A/S alene ville byde på VVS-underentreprisen. N ApS var således kun forpligtiget til at gennemgå de punkter i udbudsmaterialet, som regulerede VVS-underentreprisen. T A/S havde ingen interesse i, at N ApS VVS Beregning skulle bruge tid på at undersøge de arbejdsopgavebeskrivelser, som ikke vedrørte VVS.

Det er T A/S’ synspunkt, at N ApS var forpligtet til aktivt at orientere T A/S, såfremt der var punkter i rettelsesbladene, N ApS ikke gennemgik. Denne opfattelse af retsstillingen bestrides. T A/S synspunkt ville således medføre, at N ApS var forpligtet til at meddele T A/S, at N ApS ikke havde gennemgået afsnittene for Murer-arbejdet, Tømrerarbejdet, Vinduesarbejdet osv. Dette savner selvsagt mening.

Det gøres gældende, at N ApS var ikke antaget til at udarbejde nettokalkulationer for kloakentreprisen i sine nettokalkulationer. N ApS var ikke forpligtet til at gennemgå rettelsesbladenes afsnit for præciseringer og ændringer til kloakunderentreprisen. Det bemærkes, at T A/S ikke er autoriseret til at foretage kloakarbejde og i øvrigt ikke har noget kendskab til udførelsen af kloakarbejde, hvorfor det ville være ejendommeligt, hvis N ApS skulle have påtaget sig at udarbejde kalkulationer for kloakarbejde.

Det forhold, at kloakunderentreprisen og VVS-underentreprisen havde en vis fysisk sammenhæng medførte ikke en forpligtigelse for N ApS til at gennemgå præciseringer og ændringer til kloakunderentreprisen. I sagens natur vil en underentreprise i en bygning ofte have en fysisk sammenhæng med øvrige underentrepriser. Dette medfører imidlertid ikke en forpligtigelse for underentreprenøren til at gøre sig bekendt med alle øvrige underentreprenørers arbejdsopgaver. N ApS var således ikke forpligtet til, og havde i øvrigt ingen anledning til, at gennemgå afsnit i rettelsesbladene, som ikke vedrørte VVS-underentreprisen. T A/S, forpligtelse til at tilvejebringe brugbart beregningsgrundlag:

T A/S var forpligtet til at fremskaffe det fornødne udbudsmateriale, som N ApS skulle udarbejde sine nettokalkulationer på baggrund af. T A/S var ligeledes forpligtiget til at sikre, at N ApS grundlag var fyldestgørende og korrekt.

Denne forpligtelse skyldes flere forhold. Indledningsvis indeholdt T A/S og N ApS’ aftalegrundlag en klar bestemmelse herom, jf. bilag A, pkt. 3.1. Det må endvidere følge af almindelige obligationsretlige regler, at opdragsgiver bærer ansvaret for det materiale, som opdragsgiver fremskaffer. Endeligt omfattede N ApS opdrag ikke kontraktstyring eller koordinering. N ApS havde herefter en berettiget forventning om, at udbudsmaterialet ikke var fejlbehæftet, ukomplet eller tvetydigt. Det følger af almindelige erstatningsretlige regler, at N ApS, ikke ifalder ansvar i tilfælde, hvor en skade skyldes opdragsgivers fejlagtige eller tvetydige oplysninger eller dokumentation.

Ansvarsbegrænsning:

Det påhvilede T A/S at gennemgå de modtagne kalkulationer, førend T A/S udarbejdede sit tilbud, jf. bilag A. Det bemærkes, at denne kontraktuelle forpligtelse blot er en kodificering af den almindelige obligationsretlige undersøgelsespligt. Der var således tale om en bestemmelse i aftalegrundlaget, som gengav en obligationsretlig forpligtigelse, som ville have påhvilet T A/S uanset hvad. Konsekvensen af manglende gennemgang af nettokalkulationerne var, at T A/S ikke kunne påberåbe sig fejl og mangler, som T A/S burde være blevet opmærksom på ved sin gennemgang, jf. bilag A, punkt 4.1.

Det fremgår af T A/S processkrift I, at T A/S ikke foretog nogen form for gennemgang eller kontrol af hverken nettokalkulationerne eller udbudsmaterialet. T A/S valgte tværtimod blot at fratrække en given procentsats fra nettokalkulationer, hvorefter T A/S afgav sit tilbud.

Under disse omstændigheder er T A/S materielt afskåret fra at påberåbe sig, at kalkulationerne ikke havde taget højde for ændringen til arbejdet med strømpeforing af faldstammer, jf. bilag A, punkt 4.1.

Anvendelsen af S ApS

Det bemærkes, at N ApS – kendeligt for T A/S slet ikke udførte beregning vedrørende strømpeforing af faldstammer. N ApS videresendte blot et tilbud, som var indhentet fra S ApS til T A/S i forbindelse med fremsendelse af nettokalkulationer, jf. bilag 7. N ApS henvendelse til S ApS var foranlediget af, at strømpeforing af faldstammer ikke var en arbejdsopgave, som N ApS kunne udarbejde nettokalkulationer for. Det bemærkes, at strømpeforing af faldstammer ej heller var en arbejdsopgave, som T A/S havde den fornødne kompetence til at udføre.

N ApS anmodede således en fagentreprenør om at fremsende et tilbud på arbejdsopgaven, som N ApS efterfølgende videregav til T A/S. N ApS har i den forbindelse ikke udvist ansvarspådragende adfærd. Det kan ikke betegnes som værende uforsvarligt eller uhensigtsmæssigt af N ApS at fremsende udbudsmaterialet til en fagentreprenør, som på baggrund af udbudsmaterialet afgiver et tilbud på arbejdsopgaven. Det har stået klart for T A/S, at N ApS ikke havde foretaget, eller set det som sin opgave at foretage kontrol eller efterberegning af det tilbud, som blev indhentet hos tredjemand. N ApS har alene haft status af bud i forholdet mellem T A/S og S ApS, og hæfter ikke for S ApS eventuelle erstatningsansvar.

N ApS havde ikke anledning til at fremsende rettelsesbladene til S ApS. Det er ubestridt, at rettelsesblad 1 ikke indeholdt præcisering eller ændringer til strømpeforing af faldstammer. Rettelsesblad 2 indeholdt under afsnittet for vand, afløb og sanitet en præcisering til strømpeforing af faldstammer. Der var ikke behov for at fremsende rettelsesbladet til S ApS, og tilbuddet fra S ApS tog også højde for præciseringen i rettelsesblad 2. Dette er ubestridt. N ApS gennemgik afsnittene for VVS-underentreprisen i rettelsesblad 3. Det er ubestridt, at afsnittene om VVS- underentreprisen ikke indeholdt ændringer til strømpeforing af faldstammer (idet ændringerne fejlagtigt var placeret under afsnittet om kloak-underentreprisen), hvorfor N ApS ikke havde anledning til at fremsende rettelsesblad 3 til S ApS.

Årsagssammenhæng

Det bestrides, at der er årsagssammenhængs mellem N ApS’ adfærd og T A/S påståede tab. Den reelle årsag til, at ændringen af arbejdet med strømpeforing af faldstammer ikke var medtaget i de kalkulationer, der blev fremsendt til T A/S, var at ændringen på grund af en fejl fra bygherres rådgivers side var placeret under en forkert fagentreprise i rettelsesblad 3.

T A/S har ikke påvist, at de i det hypotetiske forløb, hvor N ApS positivt var blevet bekendt med ændringen til strømpeforing af faldstammer i rettelsesblad 3, ville være blevet stillet bedre økonomisk end i det faktiske forløb.

T A/S faktiske udgifter er irrelevante for spørgsmålet om årsagssammenhæng. T A/S skal derimod påvise, at S ApS i det hypotetiske forløb på baggrund af rettelsesblad 3 ville være kommet frem til et højere beløb, og at T A/S på den baggrund ville have afgivet et højere bud OG stadigvæk have vundet underentreprisen. Alle disse forhold har T A/S ikke påvist.

Det er i den forbindelse ubestridt, at N ApS’ nettokalkulationer angav en tilbudssum lydende på kr. 8.311.027, jf. bilag H, og at T A/S’ desuagtet valgte at afgive et tilbud lydende på blot kr. 4.106.435 til B A/S jf. bilag 13.

Underentrepriseaftalen mellem T A/S og B A/S angiver underentreprisesummen til kr. 4.750.000, jf. bilag 1. Det fremgår endvidere af underentrepriseaftalen, at T A/S gav en række afslag og rabatter i forhold til sit oprindelige tilbud, jf. bilag I side 2. Henset til den store difference mellem tilbudssummen i nettokalkulationerne og det tilbud, som T A/S afgav, bør retten være særdeles varsom med at anerkende årsagssammenhæng.

Det må understreges, at T A/S afgav sit tilbud som led i en konkurrence/licitation, og der var således naturligt stort fokus på at holde buddet lavt, ligesom T A/S efterfølgende gav en række afslag og rabatter. Derudover må det kunne lægges til grund, at T A/S tilbud kun i yderst begrænset omfang var baseret på kalkulationerne. Hvis blot T A/S havde afgivet et tilbud svarende til det, som N ApS havde beregnet, ville tilbuddet være tilstrækkeligt højt til at dække udgiften til strømpeforing af faldstammer. Det er T A/S egen beslutning om at byde lavere end kr. 8.311.027, der er årsag til problemerne.

T A/S har under sagens forberedelse ikke set sig i stand til at redegøre for, hvilket tilbud man alternativt ville have afgivet og hvilke overvejelser og hvilken beslutningsproces, der ville have ligget bag dette alternative tilbud. Dette er i sagens natur en klar indikation af, at det ikke er muligt at påvise nogen årsagssammenhæng.

Tab

N ApS skal bestride T A/S’ tabsopgørelse.

Tabsopgørelsen er i sin helhed fejlagtig, idet den ikke tager udgangspunkt i, hvorledes T A/S ville have ageret i det alternative forløb. Størrelsen af T A/S faktiske udgifter er irrelevante i forhold til en erstatningsretlig tabsopgørelse.

Det påhviler T A/S at dokumentere sit tab. Til trods for dette har T A/S ikke fremlagt dokumentation for sit påståede tab på kr. 135.000.

Til dokumentation for sit påståede tab på kr. 151.000 har T A/S udelukkende fremlagt et udskrift fra kalkulationsprogrammet CalWin. Idet T A/S angiveligt skulle have afholdt disse udgifter, burde T A/S uden større besværligheder kunne fremlægge dokumentation for de faktiske udgifter ved udførelsen af arbejdsopgaven.

Det bestrides, at der skulle være grundlag for at medtage renter fra den 15. april 2015 i henhold til rentelovens § 3, stk. 2.

Sagsøgers egenskyld og medvirken

Det gøres gældende, at T A/S’ krav under alle omstændigheder skal bortfalde eller nedsættes som følge af egenskyld og medvirken. Henset til nettokalkulationernes beskaffenhed og formål påhvilede der T A/S en forpligtelse til at gennemgå de modtagne kalkulationer, førend T A/S udarbejdede sit tilbud. Denne forpligtigelse fremgår af parternes aftalegrundlag, jf. bilag A. Det bemærkes, at denne kontraktuelle forpligtelse blot er en kodificering af den almindelige obligationsretlige undersøgelsespligt. Der var således tale om en bestemmelse i aftalegrundlaget, som gengav en obligationsretlig forpligtigelse, som ville have påhvilet T A/S uanset hvad. Konsekvensen af manglende gennemgang af nettokalkulationerne var, at T A/S ikke kunne påberåbe sig fejl og mangler, som T A/S burde være blevet opmærksom på ved sin gennemgang, jf. bilag A, punkt 4.1.

Den obligationsretlige forpligtigelse var skærpet, idet T A/S må have indset, at helt små ting vil kunne medføre, at tilbuddet blev urealistisk lavt. En ting er, hvis VVS-beregneren overser en linje i udbudsmaterialet, men også en dårlig fotokopi, en e-mail, der bliver forvansket under afsendelse, eller misforståelser omkring hvorvidt et arbejde henhører under VVS-entreprisen eller en anden entreprise, vil kunne medføre stor skade. Det giver derfor sig selv, at T A/S havde pligt til selv at gennemgå de beregninger, N ApS udarbejdede, og sammenholde disse med udbudsmaterialet. Af samme grunde havde bestemmelsen i bilag A, punkt 4.1, et anerkendelsesværdigt formål og kan ikke anses for byrdefuld.

Det fremgår af T A/S processkrift I, at T A/S ikke foretog nogen form for gennemgang eller kontrol af hverken nettokalkulationerne eller udbudsmaterialet. T A/S valgte tværtimod blot at fratrække en given procentsats fra nettokalkulationer, hvorefter T A/S afgav sit tilbud. T A/S valgte således at anvende nettokalkulationerne på en måde, som stred mod nettokalkulationernes formål. N ApS kan selvsagt ikke være erstatningspligtig når T A/S anvender nettokalkulationerne på en måde, som T A/S vidste, var i strid med nettokalkulationernes formål.

T A/S kan under de anførte omstændigheder ikke påberåbe sig, at de fremsendte nettokalkulationer ikke tog højde for ændringerne til arbejdet med strømpeforing af faldstammer i rettelsesblad 3. Det må understreges, at det lige præcis er situationer som i nærværende retssag, bestemmelsen i bilag A, punkt 4.1 (og de almindelige obligationsretlige regler om undersøgelsespligt) tager højde for. N ApS har jo ikke begået nogen faglig fejl og beregnet en post forkert ud. Der er ganske enkelt tale om, at et stykke arbejde slet ikke er blevet medtaget på grund af en anden aktørs fejl. Et stykke arbejde er faldet ned mellem to stole, hvilket T A/S med en minimal indsats kunne have erfaret,

Adækvans

Det bestrides, at den indtrådte skade er en påregnelig følge af N ApS adfærd. Det var upåregneligt, at T A/S valgte at afgive et tilbud lydende på blot kr. 4.106.435 til B A/S, jf. bilag 13, når N ApS’ nettokalkulationer angav en tilbudssum lydende på kr. 8.311.027, jf. bilag H. N ApS har ikke kunnet forudse denne adfærd fra T A/S’ side.

Manglende tabsbegrænsning

Det må have stået B A/S klart, at T A/S’ tilbud ikke indeholdt udvidelsen i arbejdsopgaven vedrørende strømpeforing af faldstammer. T A/S tilbud på strømpeforing var således væsentlig lavere end de øvrige tilbud, som B A/S havde modtaget fra andre underentreprenører. B A/S havde således modtaget tilbud fra andre underentreprenører, hvor tilbuddet oversteg tilbuddet fra P A/S, jf. bilag 8. Det følger af almindelige aftaleretlige regler, at B A/S ikke kunne støtte ret på et tilbud, som B A/S havde grund til at mistænke indeholdt en fejl eller forglemmelse.

T A/S var herefter rent aftaleretligt ikke forpligtet til vedstå sig sit tilbud om udførelse af strømpeforing, og T A/S burde og kunne have udnyttet sin retsstilling til at komme ud af tilbuddet. T A/S kunne således have undgået, at skaden indtrådte, men forsømte at sikre dette. T A/S kan herefter ikke kræve konsekvenserne af skaden erstattet.

Rettens begrundelse og afgørelse
Det må indledningsvis lægges til grund, at der mellem parterne blev aftalt, at N ApS skulle udføre kalkulationer vedrørende VVS, ventilation og blik. Aftalen herom blev indgået telefonisk mellem parterne, som i forvejen kendte hinanden, idet N ApS havde lavet adskillige lignende beregninger for T A/S gennem flere år, og aftalen blev bekræftet af ordrebekræftelsen af 12. februar 2014. Aftalen omfattede således ikke kalkulationer indenfor kloakentreprisen.

Det må herefter lægges til grund, at N ApS ikke var antaget til at udarbejde kalkulationer for kloakentreprisen. Dette måtte da også have formodningen imod sig, idet N ApS arbejdsområde var beregninger indenfor VVS, hvilket også fremgår af såvel ordrebekræftelse samt leveringsbetingelserne og også af SN’s forklaring. Det må desuden lægges til grund, at T A/S’ henvendelse til N APS var foranledigt af, at T A/S ville byde på VVS- entreprisen, og ikke kloakentreprisen.

Det fremgår videre, at N ApS forinden første fremsendelse af sine kalkulationer medsendte et tilbud på strømpeforing af faldstammer fra S ApS, idet strømpeforing er faldstammer i modsætning til i udbudsmaterialet var anført under VVS-entreprisen i tilbudslisten. Det må endvidere lægges til grund, at der ingen beregning fra N ApS var i forbindelse med N ApS’ tilbud. Videre må det lægges til grund, at S ApS ikke af N ApS blev bedt om nogen revision af tilbuddet efter rettelsesblad 2, idet parterne er enige om, at spørgsmålet om strømpeforing i rettelsesblad 2 alene er en præcisering. Dernæst må det lægges til grund, at rettelsesblad 3 i modsætning til rettelsesblad 2 ikke indeholdt nogen henvisning vedrørende strømpeforing til afsnittet i beskrivelsen for kloakarbejdet. Under vand, afløb og sanitetsarbejdet er alene anført nogle præciseringer, som i øvrigt også vedrørende kloakarbejdet og ikke »ændringer« som anført under andre entrepriser. Retten finder ikke, at det har været opgaven eller lå indenfor N ApS’ opdrag at indhente nyt tilbud vedrørende strømpeforing efter modtagelse af rettelsesblad 3 eller under disse omstændigheder at indsende rettelsesblad 3 til S ApS med henblik på indhentelse af nyt tilbud. Det må endvidere efter G’s forklaring lægges til grund, at T A/S ikke ved modtagelsen af kalkulationerne fra N ApS gennemgik disse for eventuelle mangler og fejl og i øvrigt ej heller findes at have gennemgået rettelsesbladene.

Det kan efter de ovenfor nævnte omstændigheder ikke bebrejdes N ApS, at ændringerne under kloakentreprisen vedrørende strømpeforingen i rettelsesblad 3 ikke var medtaget i N ApS’ nettokalkulationer, eller at rettelsesblad 3 ikke var videresendt til S ApS med henblik på indhentelse af nyt tilbud, hvorfor retten ikke finder, at N ApS har udvist en ansvarspådragende adfærd.

Endelig finder retten, at T A/S har udvist egen skyld ved ikke i hovedtræk at have gennemgået de modtagne kalkulationer fra N ApS, hvilket burde have været naturligt, når de skulle danne grundlag for T A/S afgivelse af bud indenfor VVS-entreprisen med et ikke ubetydeligt beløb, ligesom T A/S har haft ansvaret for, at udbudsmateriale og tilbudslister var misvisende og usystematiske. T A/S’ forpligtelser i forbindelse hermed fremgår af de ovenfor generelle betingelser, som indgår i parternes aftale, som ikke er urimelig, og som T A/S må have accepteret, i og med at T A/S ikke efter G’s forklaring på noget tidspunkt har gjort indsigelser herimod hverken i forbindelse med denne sag eller i forbindelse med de adskillige tidligere opgaver, som N ApS har udført for T A/S. Allerede som følge heraf tages N ApS’ påstand om frifindelse til følge.

Thi kendes for ret
Sagsøgte, N ApS, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, T A/S, i sagsomkostninger til sagsøgte betale 70.000 kr.

Vestre landsret dom
Retten i Herning har den 15. marts 2016 afsagt dom i 1. instans (sag BS-1-574/2015).

Landsdommerne John Lundum, Erik P. Bentzen og Mona B. Andersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, T V (herefter T), har nedlagt påstand om, at N V skal betale 1.405.176 kr. med procesrente fra den 15. april 2015.

Indstævnte, N V (herefter N), har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

T påstand fremkommer således:

Manglende prissætning af strømpeforing af afgreninger, som ændret ved rettelsesblad 3 Kr. 625.000
De- og genmontering af toiletter og vandlåse Kr. 135.000
Manglende prissætning af nye faldstammer Kr. 151.000
Mangelfuld prissætning af oprindelige strømpeforingsarbejder Kr. 494.176
I alt Kr. 1.405.176

Der er for landsretten gennemført syn og skøn. Skønsmanden, L, har afgivet tre skønserklæringer. Af skønserklæring af 22. februar 2018 fremgår:

»… Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes ved en gennemgang af bilag C, punkt 3 (kloakarbejdet), særligt punkt 3.01.5, 3.02.1, 3.02.7, 3.03.6, 3.04.16, sammenholdt med bilag C, punkt 13 (Vand- afløbs- og sanitetsarbejde) samt punkt 13.1.1 i bilag D, vurdere og oplyse, om det inden for VVS-branchen er sædvanligt, at strømpeforingsarbejdet for både kloak- og vvs-entreprisen, alene beskrives under arbejdsbeskrivelsen for kloakarbejdet.

Svar på spørgsmål 1:

Svaret er benægtende.

Strømpeforingsarbejde beskrives under den entreprise den vedrører. Er den samme ydelse med i 2 entrepriser vil den fremgå af begge entreprisers arbejdsbeskrivelse samt eventuelle tilbudslister.

Der kan være projekter hvor kloak- og VVS-entreprisen udføres af 2 forskellige entreprenører eller underentreprenører, hvorfor alle arbejder under en bestemt entreprise sædvanligvis vil blive angivet under den aktuelle entreprise.

Spørgsmål 2:

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes skønsmanden, med afsæt i samme bilag og punkter, vurdere og oplyse, hvorvidt det er (i) ofte forekommende, (ii) forekommende, (iii) sjældent, men dog forekommende, eller (iv) aldrig forekommende, at strømpeforingsarbejdet for både kloak- og vvs-entreprisen, alene beskrives under arbejdsbeskrivelsen for kloakarbejdet.

Svar på spørgsmål 2:

I nærværende, er det på side 5-18 i arbejdsbeskrivelsen for kloakarbejdet under punktet »kloakledninger i bygning« og underpunkt »øvrige boliger« (30.01.2014) angivet:

»Strømpeforing af interne kloakledninger under kældergulve og faldstammer. Faldstammer strømpefores i deres fulde længde« Kloakledninger under gulv strømpefores til 0,5 meter yderside fundament«

Udskiftning af synlige faldstammer i kælder.

Og i forbindelse med underpunktet »tilgængelighedsboliger«:

Etablering af nye faldstammer

Skønsmanden har ikke kendskab til projekter hvor strømpeforingsarbejder alene angivet under kloakarbejdet også omhandler strømpeforingsarbejder der vedrører VVS entreprisen, uden at der er angivet en utvetydig henvisning.

Det vurderes, at det i sjældne tilfælde vil kunne forekomme at strømpeforing der vedrører installationer under VVS-entreprisen, kan være medtaget i arbejdsbeskrivelsen for kloakentreprisen, men det vil så tydeligt fremgå hvad strømpeforingen vedrører, og at det skal medføres her.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes, ved gennemgang af beskrivelsen for det ændrede arbejde i rettelsesblad 3 (bilag 5, side 4, punkt 3), sammenholdt med bilag C, punkt 3 (kloakarbejdet), rettelsesblad 1-2 (bilag 2 og 3) samt tegningsmaterialet, estimere og oplyse, hvilken fordyrelse ændringen i rettelsesblad nr. 3 (bilag 5) indebærer i forhold til den oprindelige arbejdsbeskrivelse (bilag C), hvorefter afgreninger til toilet og gulvafløb samt afløbsinstallationer for køkkener, oprindeligt ikke skulle strømpefores.

Skønsmanden bedes ved sin besvarelse oplyse grundlaget for sin prissætning samt oplyse, hvorvidt en fordyrelse på kr. 1.153.830 (differencen mellem tilbud fra AS (bilag 7) og tilbud fra AA, jf. bilag 8), tillagt kr. 135.000, til de- og genmontering af vandlåse i toiletter i 96 lejligheder, jf. bilag 14, afviger væsentligt fra, hvad skønsmanden finder sædvanligt.

Svar på spørgsmål 3:

Skønsmandens vurdering er at ændringerne i rettelsesblad nr. 3, bilag 5, i forhold til den oprindelige arbejdsbeskrivelse (bilag) C, indebærer en fordyrelse på i alt kr. 468.000,- for strømpeforring af afgreninger til toilet, gulvafløb og afløbsinstallationer for køkkener, jfr. pkt. 3. kloakarbejdet, under arbejdsbeskrivelse.

Skønsmanden kan ikke konkret på det foreliggende grundlag fastlægge hvorvidt fordyrelsen på kr. 1.153.830,- + kr. 135.000 til de- og genmontering af 96 vandlåse er sædvanlig. Tilbuddene er vanskeligt at sammenligne, da beskrivelsen af hvad der specifikt er indeholdt i tilbuddene er meget forskellige.

Tilbuddene AS (bilag 7) og AA (bilag 8) består begge af priser på foring af faldstammer samt åbning af grenrør. Tilbuddene adskiller sig fra hinanden på følgende punkter:

Tilbuddet fra AS (bilag 7) er en »hurtig pris« hvad skønsmanden tolker som et groft overslag. Tilbuddet er meget lidt specificeret og der er ikke angivet noget tilbudsgrundlag eller forudsætninger i øvrigt. Tilbuddet fra AS tager udgangspunkt i konkret 36 faldstammer a. 324 m. Tilbuddet angiver ikke direkte omkostninger til rensning og tv-inspektion af faldstammerne. Der er medtaget 54 åbninger af grenrør. Der er ikke angivet noget kontrol/kvalitetssikring. I tilbuddet er angivet en ikke nærmere defineret rabat på 15%.

Tilbuddet fra AA (bilag 8), indeholder rensning af 36 stk. faldstammer og afgreninger samt tv-inspektion af faldstammerne. Der er angivet strømpeforing af de samme 36 stk. faldstammer, samt 162 åbninger af grenrør. Tilbudsgrundlaget er udbudsmaterialet samt rettelsesbladende bilag 1, 2 og 3. På den baggrund vurderes antallet af strømpeforinger vurderes at være: 36 x 12 m = 432 meter, jfr. Tegning: 5-5 000 – Princip diagram, Afløb.

Derudover indeholder tilbuddet også levering og montering af overgangsprofiler ved afgrening til KV (køkkenvask). Selv om rettelsesliste nr. 3 (bilag 5), foreskriver: »at der ikke benyttes hatprofiler«. Om hatprofiler og overgangsprofiler er det samme vides ikke.

Sammenfattende er der meget væsentlig forskel på ydelsernes omfang, kvalitetssikring og dokumentation. En meget overordnet vurdering er at disse forskelle kan resultere i en prisforskel på ca. kr. 1,3 mio.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes ved gennemgang af beskrivelsen for kloakarbejdet, jf. bilag C, punkt 3.02.7 og 3.04.16, rettelsesblad nr. 2 (bilag 3, side 4) samt tegningsmaterialet, estimere og oplyse de skønnede omkostninger, forbundet med udskiftning af synlige faldstammer i kælder (40 lejligheder) til nye støbejern inkl. rensestykke, jf. også bilag 9.

Skønsmanden bedes ved sin besvarelse oplyse grundlaget for sin prissætning samt oplyse, hvorvidt omkostninger på kr. 151.000 ekskl. moms, jf. bilag 9, afviger væsentligt fra, hvad skønsmanden finder sædvanligt.

Svar på spørgsmål 4:

Prissætning for udskiftning af synlige faldstammer i kældre (40 lejligheder).

Grundlag for prissætning: alt. Ø 100 mm. Støbejern

Vare nr. Tekst Antal Pris Sum Bemærkninger
150753100 Rottespærre 40 471 18.840
150747100 Renserør 40 915 36.600
150638300 Lige afløbsrør a 3 m. 40 1646 65.840
150695400 Dukorapidkobling samlemuffe 120 122 14.460 3 stk. pr. faldstamme
150782100 Støttebøsning 40 105 4.200 Overgang fra plast støbejern
018555275 Rørbøjle 1/2 80 63 5.020
018594204 Grundflange 1/2 80×30 mm 80 22 1.728
012060404 Altech galvaniseret nippelrør 80 12 976 1/2 – mm
Diverse befæstelse 500
Total 148.344

Priserne er beregnet ved anvendelse af erfaringstal samt bruttopriser fra prishåndbogen fra BD, april 2011, ekskl. moms, evt. rabataftale og arbejdsløn.

Arbejdet vurderes at kunne udføres på ca. 4 timer pr. lejlighed i alt 160 timer a kr. 450,- = 72.000,-

Rabatten på materialerne vurderes at kunne udgøre 50 % svarende til kr. 74.000,-

I alt inkl. rabatter og arbejdsløn ca. kr. 148.000 + 72.000 – 74.000 = 146.000,-, hertil omkostninger til byggeplads, dokumentation, kvalitetssikring, transport mv. Total ca. kr. 160.000 ekskl. moms. Omkostningen på kr. 151.000,- ekskl. moms findes at være sædvanlig. Sammenlignet med beregningen ovenfor er prisen ikke høj, men det kan skyldes at der kan opnås højere rabatter end angivet og at kunden får gavn af en forholdsvis stor andel af rabatten.

…«

Af skønsmandens supplerende erklæring af 5. december 2018 fremgår:

»…

Spørgsmål SS 1:

Skønsmanden bedes i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 1 vurdere og oplyse, hvorvidt det for en tilbudsgivende VVS- entreprenør vil være muligt at prissætte ydelsen »Strømpeforing af faldstammer« i tilbudsliS’ pkt. 13.1.1 (bilag D) uden gennemgang af arbejdsbeskrivelsens pkt. 3 »Kloakarbejdet,« herunder pkt. 3.01.5, 3.02.1, 3.02.7, 3.03.6 og 3.04.16 (bilag D).

Svar på spørgsmål SS 1:

Svaret er benægtende.

TilbudsliS (bilag D) er sammenholdt med arbejdsbeskrivelsen (bilag B)

Det vurderes ikke at være muligt, eller under alle omstændigheder vil det være økonomisk uacceptabelt risikabelt, for en tilbudsgivende VVS entreprenør at udfylde tilbudsliS uden at gennemgå arbejdsbeskrivelsen punkt vedrørende strømpeforinger. Pkt. 13.1.1 i tilbudsliS vedrører strømpeforeninger og det vil være sædvanligt at søge yderlig informationer/specifikationer inden der afgives en pris. Er det ikke muligt at finde informationerne under VVS-entreprisen, vil det være sædvanligt at oplyse udbyder herom, samt anmode om yderlig information. Ofte vil den slags spørgsmål og svar blive medtaget i rettelsesliS.

Spørgsmål SS 2:

Skønsmanden bedes forudsætte, at R fra N V, i Retten i Hernings dom af den 15. marts 2016 er citeret således:

»Han indhentede tilbud fra AS, fordi han fandt et punkt i tilbudsliS om faldstammer. Der havde ikke været noget i VVS beskrivelsen. […]

Da han bad AS om at lave tilbuddet, meldte de tilbage for at bede ham om at tælle faldstammer op. Han talte faldstammerne op ved at se på tegningerne og kiggede på beskrivelsen i kloakarbejdet.« Såfremt spørgsmål SS 1 besvares benægtende, bedes skønsmanden vurdere og oplyse, hvorvidt det for en tilbudsgivende VVS- entreprenør vil være sædvanligt i efterfølgende rettelsesblade at gennemgå ændringer og tilføjelser til arbejdsbeskrivelsens pkt. 3

»Kloakarbejder«, når kalkulationen for strømpeforing af faldstammer i første omgang er beregnet på grundlag af arbejdsbeskrivelsen for kloakarbejdet, jf. pkt. 3 i arbejdsbeskrivelsen (bilag D).

Svar på spørgsmål SS 2:

Svaret er bekræftende.

Det vil være sædvanligt at gennemgå ændringer og tilføjelser der vedrører den entreprise man har afgivet tilbud på at udføre.

Er der tale om, at VVS-entreprenøren i sit tilbud er bevidst om, at anvende beskrivelsen fra kloakarbejder, ved prissætning af en specifik ydelse under VVS i tilbudsliS, vil det være sædvanligt fortsat at gennemgå ændringer under kloakarbejdet, som vil forekomme via rettelsesblade mv.

Spørgsmål SS 3:

Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, hvorvidt det er i overensstemmelse med god faglig skik at undlade at gennemgå rettelsesblades tilføjelser/ændringer til arbejdsbeskrivelsen vedrørende kloakarbejdet (bilag D), når en VVS-beregninger i sin oprindelige nettokalkulation har beregnet arbejdernes omfang og indhold efter den oprindelige arbejdsbeskrivelse for kloakarbejdet (bilag D).

Svar på spørgsmål SS 3:

Svaret er benægtende. Som nævnt ovenfor vil det være almindeligt at gennemgå rettelsesblade for de fag man har afgivet pris på. Hvis man er bekendt med at dele af en prisberegning er foretaget på baggrund af flere afsnit (fag) i arbejdsbeskrivelsen, vil det være sædvanligt at gennemgå rettelsesblade for alle arbejdsbeskrivelser anvendt ved tilbudsgivningen.

Spørgsmål SS 4:

Skønsmanden bedes i forlængelse af sin besvarelse af spørgsmål 3 vurdere og oplyse, hvorvidt overslaget fra AS (bilag 7) har en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at blive anvendt i forbindelse med en tilbudsafgivelse, herunder hvorvidt overslagets pris anses for sædvanligt til udførelse af strømpeforingsarbejderne som beskrevet i bilag C, punkt 3 (kloakarbejdet), rettelsesblad 1-2 (bilag 2-3) samt tegningsmaterialet, som er udleveret til skønsmanden.

Skønsmanden bedes som led i besvarelsen vurdere og oplyse, hvorvidt overslaget fra AS (bilag 7) indeholder alle nødvendige ydelser beskrevet i henholdsvis (i) bilag C, punkt 3 (kloakarbejdet) og/eller (ii) bilag C, punkt 3 (kloakarbejdet) og rettelsesblad 1-2 (bilag 2-3).

Svar på spørgsmål SS 4:

Svaret er benægtende.

Som angivet i bilag 7 er der tale om en »hurtig pris på nedenstående forespørgsel«. »Nedenstående forespørgsel« er ikke fremlagt. Det er derfor ikke muligt nærmere at vurdere grundlaget for prisen. En tilstrækkeligt beskrevet »forespørgsel« kan være et acceptabelt grundlag, men det vil være sædvanligt af et tilbud på ca. kr. 430.000,-, at det er specificeret i højere grad, end hvad tilfældet er med bilag 7.

En »hurtig pris« tyder på at der er anvendt meget begrænset tid på at udarbejde tilbuddet.

SS4 (i) Umiddelbart vurderes det, at der med udgangspunkt i bilag C, punkt 3, er tale om en forholdsvis lav pris. Det kan ikke af overslaget (bilag 7) ses hvorvidt alle ydelser er indeholdt, da de specifikke forudsætningerne for overslaget ikke er kendte. De fleste arbejder omfattet af pkt. 3.02.7 vedrørende faldstammer er nødvendige for at foretage og kvalitetssikre en strømpeforing af faldstammerne. Arbejderne kan derfor med rimelighed forventes at være indeholdt, og er det tilfældet, vil der være tale om en usædvanlig lav pris.

Arbejderne vedrørende udskiftning af synlige rørdele i kælder samt strømpeforing af vandrette ledninger kan ikke umiddelbart ses at være indeholdt i tilbuddet bilag 7.

SS4 (ii) I rettelsesblad 1 og 2 er indeholdt udvidelser/præciseringer af entreprisen vedrørende etablering af hat-profiler i grenrør. Disse forhold kan ikke ses indeholdt i tilbuddet bilag 7.

Spørgsmål SS 5:

Såfremt spørgsmål SS 4 besvares helt eller delvist benægtende, bedes skønsmanden vurdere og oplyse, hvorvidt følgende er udarbejdet i overensstemmelse med god faglig skik:

Nettokalkulationen af den 1. februar 2014 (bilag 1)

Nettokalkulationen af den 3. marts 2014 (bilag 4)

Nettokalkulationen af den 6. marts 2014 (bilag 6). Skønsmanden bedes endvidere for hver af de tre nettokalkulationer (bilag 1, 4 og 6) vurdere og oplyse, hvorvidt en oprindelig, korrekt nettokalkulation ville have medført en højere tilbudssum. Såfremt dette besvares bekræftende, bedes skønsmanden estimere, hvor meget en sådan tilbudskalkulation ville have været forøget. Svar på spørgsmål SS 5:

Umiddelbart mangler netto kalkulation (i) og (ii) delpriser og samlede totalpriser. Det vurderer at nettokalkulation (iii) er understøttet af sagens bilag 17 (se nedenfor), som er en kalkulation af samme dato.

Alle nettokalkulationer lever ikke op til god fagligt skik for så vidt angår angivelser af forudsætninger, men på det foreliggende kan det alene konstateres at kalkulation af 6. marts 2014 er understøttet af priser

SS5 (iii) er angiveligt tilrettet ud fra at rettelsesliste nr. 03, og der er angiveligt vedlagt en helt ny prisliste, som er vurderet til at være bilag 17 i bilagssamlingen. I den nye tilbudsliste er tilføjet nye punkter vedrørende regnvandsanlæg, vandanlæg og solvarme.

I Rettelsesliste 3 er præciseret at:

»samtlige afløbsrør tilhørende øvrige lejligheder strømpefores. Det gælder faldstammer, afgreninger til toilet og gulvafløb samt afløbsinstallationer til køkkener. Dvs. der ikke benyttes hatprofiler«. Der er tale om en præcisering i forhold til det tidligere fremsendte udbudsmateriale samt en udvidelse for så vidt angår strømpeforinger til »afgreninger til toilet og gulvafløb samt afløbsinstallationer til køkkener«. Hat-profiler udgår.

Hvis der med formuleringen »oprindeligt korrekt udført tilbudssum« menes, at den første tilbudssum indeholder alle kendte ydelser i henhold til udbudsmateriale (beskrivelser og tegninger) på dette tidpunkt, er det skønsmanden vurdering:

SS(iii) – inkl. rettelsesliste 3: Korrektioner vedrørende strømpeforinger af afgreninger til toilet og gulvafløb samt afløbsinstallationer i »øvrige lejligheder«, omkostningen til hat- profiler udgår. Anslået ekstra omkostning i forhold til udbud kr. 625.000,-.

…«

I skønsmandens supplerende erklæring af 18. marts 2019 står:

»…

Spørgsmål SS 6:

Skønsmanden har ved spørgsmål SS 5 (iii) vurderet, at ændringen ved rettelsesblad nr. 3 (bilag 5) vedrørende strømpeforinger af afgreninger til toilet og gulvafløb samt afløbsinstallationer, indebærer en ekstraomkostning i forhold til udbuddet (den oprindelige arbejdsbeskrivelse, jf. bilag C), på kr. 625.000 ekskl. moms.

Skønsmanden har i indledningen af sin besvarelse til spørgsmål SS 5 (iii), i overensstemmelse med det adspurgte, samtidig anført, at de vurderede ekstraomkostninger er baseret på en forudsætning om, »at den første tilbudssum indeholder alle kendte ydelser i henhold til udbudsmateriale«.

Dette skal sammenholdes med, at skønsmanden ved sin besvarelse af spørgsmål 3 og spørgsmål SS 4 betegner tilbuddet fra AS (bilag 7), som »en hurtig pris« og et »groft overslag, ligesom skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål SS 4 anfører, at prisen fra AS (bilag7) er »usædvanlig lav«.

Endeligt tilbud på udførelse af strømpeforring fra AA A/S er fremlagt som bilag 8. Tilbuddet udgør kr. 1.519.500 ekskl. moms. Ved sin besvarelse af spørgsmål 3 anfører skønsmanden ud fra  en »meget overordnet vurdering«, at forskellene mellem tilbuddene (bilag 7 og 8) kan resultere i en prisforskel på ca. kr. 1,3 mio.

Skønsmanden bedes herefter vurdere og oplyse, om tilbuddet fra AA A/S (bilag 8) indeholder ydelser, som vurderes ikke at have været nødvendige, ligesom skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om tilbuddet (bilag 8) på samlet kr. 1.519.500 ekskl. moms er inden for rammerne af det forventelige og sædvanlige for den i tilbuddet definerede ydelse.

Hvis der bortses fra ekstraomkostningen på grund af ændringen vedrørende strømpeforing af afgreninger til toilet og gulvafløb samt afløbsinstallationer, jf. rettelsesblad nr. 3 (bilag 5), som af skønsmanden er vurderet til kr. 625.000 ekskl. moms, består der fortsat en difference på tilbuddene (bilag 7 og 8) på (1.519.500 – 365.670 – 625.000) kr. 528.530 ekskl. moms.

Skønsmanden bedes vurdere og oplyse, om differencen på kr. 528.530 ekskl. moms eventuelt kan tilskrives, at tilbuddet fra AS (bilag 7) er »usædvanligt lavt« og/eller, at alle nødvendige ydelser ikke er indeholdt i tilbuddet (bilag 7), jf. skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 og spørgsmål SS 4.

Svar på spørgsmål SS 6:

Tilbud fra AA A/S (bilag 8) indeholder i henhold til det under punktet TILBUDSGRUNDLAG angivne:

Der er ikke i ovenstående ydelser som vurderes ikke at have været nødvendige.

Det er skønsmanden vurdering at forskellen på kr. 528.530 ekskl. moms eventuelt kan tilskrives at tilbuddet fra AS både er lavt og eventuelt ikke indeholder alle ydelser. Under alle omstændigheder vil den meget kortfattede beskrivelse indebære, at arbejde som med rette kan argumenteres at være uden for det beskrevne, kan tilkomme.

Sammenfattende er der tale om et usædvanligt lavt tilbud, og medmindre byder har en usædvanlig tidseffektiv arbejdsgang og billige materialer samt materiel, vurderes tilbuddet ikke at indeholde alle ydelser nødvendige i henhold til udbudsbeskrivelserne.

Spørgsmål SS 8:

Skønsmanden har ved sin besvarelse af spørgsmål 3 vurderet, at udgifter til »de- og genmontering af toiletter« kan opgøres til kr. 45.000 ekskl. moms.

De- og genmontering som følge af ændringen ved rettelsesblad nr. 3 (bilag 5) omfatter dog både toiletter og vandlåse til håndvask/armatur i samtlige lejligheder, jf. bilag 5 og bilag 14.

Det bemærkes, at de- og genmontering af vandlåse og toiletter ikke er omfattet af Per AA A/S’ tilbud (bilag 8) og at arbejdet derfor er udført af T V. Udgifterne er af T V er kalkuleret til kr. 135.056,00 ekskl. moms, jf. bilag 14. Kalkulationen indeholder blandt andet en oversigt over anvendte materialer og mandetimer.

Skønsmanden bedes vurdere og oplyse de skønnede omkostninger forbundet med de- og genmontering af både toiletter og vandlåse i samtlige lejligheder.

Skønsmanden bedes ved sin besvarelse oplyse grundlaget for sin prissætning samt oplyse, hvorvidt omkostninger på kr. 135.000 ekskl. moms, jf. bilag 14, afviger væsentligt fra, hvad skønsmanden finder sædvanligt.

Svar på spørgsmål SS 8:

Svaret er bekræftende

Med udgangspunkt i at der sker de- og genmontering af vandlåse og toiletter er det skønsmandens vurdering at der skal anvendes anslået 3 timer pr. lejlighed ud fra at arbejdet kan tilrettelægges optimalt, at adgangsforhold er uproblematiske, at det er muligt at opbevare toilet mv. i lejlighed mens der udføres strømpeforing. Arbejdet består anslået i (kan afvige efter den specifikke installation i den enkelte lejlighed):

Ved 3 timer i 96 lejligheder a kr. 425,- = 122.400.

Hvis diverse materialer udgør ca. kr. 12.600 er det samlede beløb ekskl. moms ca. 135.000,-.

Prissætningen på kr. 135.000,- vurderes at være sædvanlig for det udførte arbejde.

Spørgsmål SS 9:

Ved sin skematiske gennemgang af arbejdsbeskrivelsen og rettelsesblade i spørgsmål SS 5 (iii), anfører skønsmanden i skemaets række 3, at udførelse af »Nye faldstammer« er omfattet af den oprindelige arbejdsbeskrivelse (bilag C) samt omfattet rettelsesblad 1 til 3 (bilag 2, 3 og 5).

Skønsmanden bedes præcisere om der ved »Nye faldstammer« herved menes den ydelse, som fremgår af arbejdsbeskrivelsen for kloakarbejdet, jf. bilag C, punkt 3.02.7 og 3.04.16 (bilag C) med følgende beskrivelse:

»Udskiftning af synlige faldstammedele i kælder til nye støbejern inkl. rensestykker« og »Synlige dele af faldstammer i kælder og på loft/tagrum udskiftes til nyt støbejern. Der monteres samtidig nyt rensestykke.« Skønsmanden bedes herefter vurdere og oplyse, om ydelsen med udskiftning af synlige faldstammer i kælder (40 stk.), jf. også spørgsmål 4 og spørgsmål SS                          4, er indarbejdet i nettokalkulationerne fra N VVS Beregning ApS (bilag 16 til 18). I benægtende fald bedes skønsmanden vurdere og oplyse, om det er i overensstemmelse med god faglig skik i nettokalkulationerne ikke at indregne materialer eller mandetimer til udskiftning af 40 stk. faldstammer i renoveringslejligheder i kælder, som beskrevet i pkt. 3.02.7 og pkt. 3.04.16 i arbejdsbeskrivelsen for kloakarbejdet. Svar på spørgsmål SS 9:

Svaret er benægtende for så vidt gælder etablering af nye faldstammer.

Der er i begge kalkulationer (bilag 16 og bilag 18) angivet »4 dobbeltblokke – nedbrydning af afløbsanlæg i kældre for tilgængelighedsboliger«. Denne angivelse kan i princippet indeholde nedtagning af synlige faldstammer, men under alle omstændigheder er der ikke medtaget etablering af nye i nogen af de 2 kalkulationer. At udelade omkostninger til materialer og mandetimer til udskiftning af faldstammer, som er angivet i en arbejdsbeskrivelse vurderes at være en fejl og giver en mangelfuld nettokalkulation.

Forklaringer
S, S N og R har afgivet supplerende forklaring. Desuden har skønsmand L afgivet forklaring.

S har forklaret, at han sammen med sin far er medejer af T, hvor han er projektchef. Han er uddannet VVS-installatør og har været i T i 12 år. Der er ca. 30 medarbejdere i T. Alle montører er VVS- installatører.

Det var ham, der kontaktede N. Den ydelse, som han købte hos N, var en beregning. Det eneste, T herefter skulle gøre, var at indregne sine rabatter mv. og indsætte det hele i det endelige tilbud. T har været meget tilfreds med N’s ydelser tidligere. Det var mangel på tid hos T, der var årsagen til, at opgaven blev lagt hos N. Det kan tage op til 4-5 dage at foretage den beregning, som N skulle foretage. Der foretages opmålinger ud fra udbudsmaterialets tegninger. Udbudsmaterialet kan være meget omfattende, og meget skal derfor læses igennem for at foretage kalkulationen. I dag har T ansat to beregnere, men T har også anvendt N, efter at denne sag opstod.

Han gennemlæste ikke N’s nettokalkulation og foretog således ingen kontrol af N’s arbejde. Han skulle i givet fald have gennemgået tegninger, beskrivelser mv. i udbudsmaterialet og have sammenholdt det med nettokalkulationen. Hvis han skulle have foretaget en sådan kontrol, ville det ikke have givet mening at betale N for at udføre arbejdet, da han så selv kunne have lavet beregningerne. Nettokalkulationen består af 47 sider, og han ville ikke have en chance for at opdage fejlen uden at gennemgå udbudsmaterialet helt. Han kendte ikke rettelsesblad 3.

Strømpeforing betyder, at en tæret faldstamme eller et rør får en hinde indvendig, og på den måde bliver faldstammen eller røret tæt. Holdbarheden er 30-40 år. Det var ikke en opgave, som T selv kunne udføre.

Ændringerne ved rettelsesblad 3, ekstrakten side 209, indebar, at alle rør i lejlighederne skulle strømpefores og ikke kun faldstammerne. Ydelsen blev således udvidet ved, at afgreningerne også skulle strømpefores.

Grænsen mellem kloakentreprisen og VVS-entreprisen går ved grunden, så alt under er omfattet af kloakentreprisen, mens alt over, herunder i kældere, er omfattet af VVS-entreprisen. En faldstamme starter over gulv. Dette er også beskrevet i udbudsmaterialets arbejdsbeskrivelser, pkt. 13.04.4, ekstrakten side 162. Det kan desuden udledes af rettelsesblad 2, at strømpeforing er omfattet af VVS-entreprisen, da der er en henvisning fra afsnittet om vand, afløb og sanitet til afsnittet for kloakarbejder, hvor strømpeforing beskrives.

Han modtog N’s nettokalkulation som en fil fra programmet Calwin. Strømpeforing af faldstammer var indsat som en ydelse fra en underentreprenør. Nettokalkulationen indeholdt en bruttoprisberegning, da N ikke havde indregnet mulige rabatter. Det var ham, der indsatte rabatter i Calwinsystemet. Han fastsatte prisen for strømpeforing af faldstammer til ca. 400.000 kr., som var ca. 30.000 kr. mere end fastsat af N, men merprisen var til bl.a. styring af opgaven og administrative opgaver, herunder fakturering. Udbudsmaterialets tilbudsliste blev herefter udfyldt med de tal, som han havde indtastet i Calwinsystemet.

Ved strømpeforing af afgreningerne skal toiletter og vandlåse i lejlighederne af- og genmonteres, da det skal være muligt at komme til rørene fra begge sider. Der var kun indregnet strømpeforing af 40 faldstammer i N’s nettokalkulation.

Han var ikke i tvivl om, at T også skulle udføre strømpeforing af faldstammer, og at der var afgivet tilbud på det.

Den nettokalkulation, som N sendte, lignede de nettokalkulationer, som N tidligere havde udarbejdet. Hvis de hos T tidligere havde været i tvivl om noget i beregningerne, tog de telefonisk kontakt til N. En sådan henvendelse kunne ske på foranledning af en forespørgsel fra en bygherre.

T kunne have udført beregningsarbejdet selv, men N laver ikke andet og har derfor mere ro til det. Han ved ikke, hvor lang tid N har anvendt på opgaven. T byder på ca. 100 opgaver om året. Opgaverne er af varierende størrelse. T får 10-20 entrepriser om året. T har beregnere ansat, men de har også andre opgaver i virksomheden. Når en intern beregner har foretaget en kalkulation, gennemgår han kalkulationen i forhold til, hvilke rabatter der skal ydes.

Det var ham, der opdagede, at der var gået noget galt i processen og med oplysningerne i rettelsesblad 3. Tilbuddet var da afgivet, men han husker ikke, om kontrakten var indgået. Han kontaktede AS for at fortælle, at T havde fået opgaven, og han konstaterede da, at AS ikke havde andet end faldstammer med. Han gennemgik tegninger, beskrivelser mv. i forhold til at disponere udførelsen af opgaven. Han gennemgår ikke normalt en nettokalkulation fra N, men kan som nævnt ved en henvendelse fra en bygherre have haft anledning til at undersøge konkrete forhold nærmere.

T havde ikke erfaring med strømpeforing. Han kunne måske udlede omfanget af arbejdet med strømpeforing, hvis han havde gennemgået udbudsmaterialets arbejdsbeskrivelse og rettelsesblade, men han vidste ikke, hvad beløbet til strømpeforing i nettokalkulationen dækkede over. Han vidste ikke, hvad det yderligere arbejde med strømpeforing ville koste.

Han kan have modtaget rettelsesbladene, men de er så blot videresendt til N. Han tror dog, at N har haft direkte digital adgang til udbudsmaterialet.

Han orienterede DB om fejlen, og de drøftede, om T kunne komme ud af kontrakten, men da ville DB lide et tab. DB nævnte ikke, at man havde undret sig over prisforskellen på strømpeforing i forhold til næstlaveste bydende. DB har alene betalt 400.000 kr. for strømpeforingen.

Det var N, der kontaktede AS. Han kendte ikke AS. Han husker ikke, hvor lang tid der gik, fra han havde opdaget fejlen, til han erfarede, at AS var gået konkurs. AA, der i forvejen havde opgaver på byggepladsen, var den billigst til at udføre strømpeforingen.

S N har forklaret, at han er uddannet VVS-installatør og blikkenslager. Han har arbejdet som projektleder. Der findes en VVS-beregner brancheforening, som nok har 20 medlemmer. Langt de fleste VVS-beregnere er medlemmer af foreningen.

Det er brancheforeningen, der har udarbejdet de almindelige betingelser, som N sender med ud sammen med ordrebekræftelsen. Han forventer, at kunden løber nettokalkulationen igennem, når den er modtaget. Det er alene en overordnet gennemgang af kalkulationen, han forventer, at kunden udfører. Han kan bekræfte, at der nogle gange kan være tvivlsspørgsmål, som har medført, at T er vendt tilbage med spørgsmål til kalkulationen. Han har ved nogle af de første opgaver for T haft møde med S, hvor de sammen har gennemgået N’s beregning. Det er hans indtryk, at N’s andre kunder gennemgår de leverede nettokalkulationer. N får således ofte spørgsmål til kalkulationerne fra kunder.

I den perfekte verden begås der ikke fejl, men det sker. Jo flere øjne, der ser på materialet, jo større chance er der for, at fejl opdages. N har kun erhvervsdrivende kunder, og leveringsbetingelserne bruges derfor kun over for professionelle. Det fremgår af tilbuddet fra AS, hvad det omfattede. Det var derfor åbenbart, at ikke alt var med. R har indsat AS’ tilbud i kalkulationen. Hvis man havde se rettelsesblad 3 og tilbuddet, ville der »ringe en klokke«.

Han tror, at alle VVS-beregnere anvender de samme leveringsbetingelser.

N lavede beregninger for andre tilbudsgivere under samme udbud. R udarbejdede beregningen alene, og han gennemgik ikke R’s beregning.

Hvis man kun læser N’s nettokalkulation, kan man ikke se, at der er en mulig fejl. Man skal således også læse rettelsesblad 3 for at konstatere den.

Generelt bliver udbudsmaterialerne dårligere og dårligere, da arbejdsbeskrivelserne ikke er gode nok. Bygherrerne vil ikke bruge penge på at lave fyldestgørende udbudsmaterialer. R opdagede, at der i tilbudslisten stod noget om strømpeforing, og på den måde fandt han frem til beskrivelsen under kloakarbejder.

R har forklaret, at han ved sin mail af 6. marts 2014 orienterede S om opdatering af tilbuddene fra NP og B som følge af rettelsesblad 3. Der var ikke anledning til at opdatere tilbuddet fra AS, da der ikke var rettelser til afsnittet for VVS-entreprisen i rettelsesbladet, og han tænkte ikke over at læse de øvrige afsnit igennem. Han holdt løbende S orienteret om rettelser til udbudsmaterialet. Det var klart for T, at N kun modtog tilbud på strømpeforingen fra AS.

Efter N’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser skal kunden gennemgå nettokalkulationen, når den modtages. N kan ikke garantere, at beregningen er fejlfri. Det er store summer, der er involveret. Andre kunder end T gennemgår beregningerne, og han har således oplevet, at kunderne kontakter ham bagefter for at drøfte konkrete forhold i kalkulationen. Det er også derfor, at kunden skal have kalkulationen nogle dage før tilbudsfrist.

I hans mail af 26. februar 2014, hvor han bl.a. sender tilbuddene fra AS, B og NP til S, skriver han, som han gør, fordi han nok umiddelbart har været i tvivl om, hvorvidt den opgave, som NP afgiver tilbud på, er kloakarbejde. Han skrev ikke noget i mailen om tilbuddet fra AS. Han kan ikke sige, om han var i tvivl om, hvorvidt strømpeforingen var omfattet af VVS-entreprisen. Han læste VVS-beskrivelsen og indhentede diverse tilbud. Han indhentede tilbud fra AS, fordi strømpeforing var med på VVS tilbudslist. Derefter gik han i gang med diverse opmålinger. Han»fangede«, at der var noget om strømpeforing under kloakentreprisen.

Han har i byretten forklaret, at AS ringede til ham, efter virksomheden havde afgivet tilbud på opgaven, med nogle antagelser, men han husker ikke, hvilke antagelser AS havde fået. Det var før, nettokalkulationen blev sendt til T, at AS kontaktede ham.

Skønsmand L har forklaret, at han er uddannet bygningsingeniør og har arbejdet med VVS- og kloakinstallationer, som han har speciale i, i mange år. Han er teknikumuddannet. Han har været skønsmand siden 1995.

Ændringerne i rettelsesblad 3 til udbudsmaterialet indebar en præcisering af omfanget af strømpeforingerne. Henvisningen i rettelsesbladet til den europæiske standard EN1610 angår kvaliteten af arbejdet. Ved strømpeforing af afgreninger er det nødvendigt at afmontere toiletterne og vandlåsene.

Som det fremgår af hans svar på spørgsmål 1, er det ikke sædvanligt at beskrive VVS-arbejde under kloakarbejder, men det kan, som han svarer på spørgsmål 2, forekomme i sjældne tilfælde. Der vil så være en tydelig henvisning til beskrivelsen i kloakentreprisen.

Hvis der i udbudsmaterialet umiddelbart mangler beskrivelse af et arbejde, er det sædvanligt at lede efter beskrivelsen et andet sted end der, hvor den naturligt ville være. Det vil være sædvanligt også senere at søge oplysninger samme sted. Som det fremgår af besvarelsen på spørgsmål SS3, er det ikke i overensstemmelse med god faglig skik at undlade at gennemgå rettelsesblades tilføjelser/ændringer til arbejdsbeskrivelsen vedrørende kloakarbejdet, når der tidligere er taget udgangspunkt i beskrivelsen for dette arbejde.

Rettelsesblad 3 indeholder en fordyrelse af det arbejde, som skal udføres ved strømpeforingen. Der er reelt tale om ændringer og ikke blot en præcisering.

Prisen i tilbuddet fra AS er ikke egentlig dokumenteret. Der er ikke noget om f.eks. adgangsforhold eller andet, og der er alene anført en meterpris. Betegnelsen »Hurtig pris«, som AS skriver, tolker han som et groft overslag. AS’ tilbud har ikke en tilstrækkelig detaljeringsgrad til at kunne danne grundlag for et tilbud. Der er ingen beskrivelse af det arbejde, der ønskes tilbud på.

For at udføre de strømpeforingsopgaver, som fremgår af udbudsmaterialet med rettelsesbladene, er de ydelser, som fremgår af AAs tilbud, nødvendige, jf. hans svar på spørgsmål SS6. Der vil altid forekomme ekstraarbejder undervejs, men risikoen for ekstraarbejder var særlig stor ved AS’ tilbud. Det krævede noget helt særligt, for at prisen fra AS gav mening.

Da der ikke er en nærmere beskrivelse af arbejdet i tilbuddet fra AS, var det i strid med god faglig skik at lægge tilbuddet til grund i den nettokalkulation, som blev sendt til T.

Han har ved besvarelsen af de stillede spørgsmål konsulteret en VVS-installatør, der også er skønsmand. Der er ikke ham bekendt nedskrevne regler for, hvordan en VVS-beregner skal udarbejde en kalkulation.

Da faldstammerne er nævnt i tilbudsliste for VVS-entreprisen, men beskrivelsen ikke findes under afsnittet for den relevante entreprise, må beskrivelsen søges et andet sted. Det havde været mest rigtigt, at VVS-beregneren kiggede rettelsesbladet igennem, også under kloakentreprisen.

Det ville have været normalt, at AS i sit tilbud havde anført, hvad grundlaget for tilbuddet var, f.eks. en telefonsamtale, en mail eller lignende. En lav pris er fint, men tilbuddet skal indeholde en beskrivelse af grundlaget for at afgive tilbuddet.

Som følge af størrelsen på det tilbud, der skulle afgives, er det hans opfattelse, at det er sædvanligt, at kunden gennemgår kalkulationen, når den modtages fra beregneren, men det kommer an på, hvad der er aftalt mellem kunden og beregneren. Det er navnlig naturligt at gennemgå tilbuddet/kalkulationen, hvis man modtager kalkulationen i en fil, man kan arbejde videre i, f.eks. med at indsætte diverse rabatter.

Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

T har dog ikke for landsretten gjort gældende, at N’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser ikke var vedtaget mellem parterne. N har for landsretten frafaldet sin indsigelse mod T påstand om forrentning af et muligt krav fra den 15. april 2015.

Landsrettens begrundelse og resultat
Manglende prissætning af strømpeforing af afgreninger og 2) de- og genmontering af toiletter og vandlåse R, der hos N forestod beregningen af nettokalkulationen for T, har forklaret, at han ved udarbejdelsen af den første kalkulation blev opmærksom på, at VVS-entreprisen bl.a. omfattede strømpeforing af faldstammer, og at arbejdet var beskrevet under afsnittet for kloakentreprisen i udbudsmaterialet. Da strømpeforing ikke er et sædvanligt VVS-arbejde, var han ikke i stand til at prissætte arbejdet, og han indhentede derfor et tilbud fra AS.

Det er under sagen ubestridt, at rettelsesblad 3 til udbudsmaterialet medførte en udvidelse af det strømpeforingsarbejde, som VVS- entreprenøren skulle udføre, og som derfor skulle være omfattet af det tilbud, T afgav. Arbejdet blev udvidet med strømpeforing af afgreninger til toiletter og gulvafløb og afløbsinstallationer i køkkener. Dette medførte de- og genmontering af toiletter og vandlåse.

N var bekendt med rettelsesblad 3 ved udarbejdelsen af nettokalkulationen for T, men bemærkede ikke ændringerne ved strømpeforingsarbejdet, da dette var anført i rettelsesbladet under præciseringer for kloakarbejder og ikke under VVS-arbejder.

Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS2 og SS3 lægger landsretten til grund, at det er sædvanligt for en VVS-beregner, der er bekendt med, at en prisberegning skal foretages på baggrund af arbejdsbeskrivelser under flere entrepriser, at gennemgå ændringer og tilføjelser i rettelsesblade til det oprindelige udbudsmateriale for alle de relevante entrepriser. Undladelse heraf er i strid med god faglig skik.

N er som VVS-beregner underlagt et professionsansvar. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at N i overensstemmelse med parternes sædvanlige samarbejde modtog rettelsesbladene til udbudsmaterialet uden nærmere instruktion fra T’s side. Det var en del af N’s opdrag at foretage nettokalkulation for den udbudte VVS-entreprise ud fra udbudsmaterialet og eventuelle ændringer til dette, og ved fejlagtigt ikke at være opmærksom på den ændrede beskrivelse af strømpeforingsarbejdet i rettelsesblad 3, som ubestridt var en del af entreprisen, og undlade at indregne ændringerne i nettokalkulationen har N handlet ansvarspådragende.

Som følge af den fejl, N begik, afgav T et tilbud, som bl.a. omfattede strømpeforing, men som ikke dækkede alle de arbejder, der var udbudt, og som derfor blev prissat for lavt i det afgivne tilbud. Ændringerne i strømpeforingsarbejdet til også at omfatte afgreninger førte efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS5 til en udgift for T på 625.000 kr., mens de øgede omkostninger til de- og genmontering af toiletter og vandlåse ifølge skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS8 kan opgøres til 135.000 kr.

Manglende prissætning af nye faldstammer

Det er ubestridt, at grænsen mellem arbejde, som er omfattet af henholdsvis kloakentreprisen og VVS-entreprisen, går ved ejendommens grund, og at rørarbejde i en kælder således er omfattet af VVS-entreprisen.

Det fremgår af udbudsmaterialets arbejdsbeskrivelse under arbejdets omfang pkt. 3.02.7 »Strømpeforing«, at arbejdet bl.a. omfattede »Udskiftning af synlige faldstammedele i kælder til nye i støbejern inkl. rensestykker«. Under arbejdets udførelse i arbejdsbeskrivelsens pkt. 3.04.16 om strømpeforing står bl.a.:

»Synlige dele af faldstammer i kælder og på loft/tagrum udskiftes til nyt i støbejern. Der monteres samtidig nyt rensestykke.«

VVS-entreprisen omfattede således også udskiftning af synlige dele af faldstammer i kælder og på loft/tagrum.

Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål SS9 lægger landsretten til grund, at N’s nettokalkulation ikke indeholdt en pris for etablering af nye synlige faldstammer, og at dette var en fejl, som medførte en mangelfuld nettokalkulation. N har som følge af fejlen handlet ansvarspådragende.

Fejlen medførte, at T tilbud blev prissat for lavt, og landsretten finder, at tabet efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 4 kan opgøres til 151.000 kr.

Mangelfuld prissætning af oprindelige strømpeforingsarbejder Den pris, som N indsatte i nettokalkulationen for strømpeforingsarbejdet, var baseret på et tilbud fra AS. I nettokalkulationen er bl.a. anført:

»Tilbud fra AS 32stk. Ø110 faldstammer 4st. Ø75 faldstammer 54stk. åbning ved grenrør. Pris = 430200kr. Rabat 15%«

Det tilbud, som N modtog fra AS, indeholder bl.a. følgende tekst:

»Hej R

Som aftalt er her en hurtig pris på nedenstående forespørgsel« Det fremgår ikke, på hvilket grundlag AS afgav sit tilbud.

Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3, SS4 og SS6 lægger landsretten til grund, at tilbuddet fra AS ikke har den nødvendige detaljeringsgrad, at tilbuddet må tolkes som et groft overslag, at tilbuddet ikke angiver direkte omkostninger til rensning og tv- inspektion af faldstammerne, at der ikke er angivet kontrol/kvalitetssikring, at tilbuddet fra AA A/S ikke indeholder unødvendige ydelser, at tilbuddet fra AA A/S er inden for rammerne af det sædvanlige og forventelige, og at tilbuddet fra AS er usædvanligt lavt og vurderes til ikke at indeholde alle nødvendige ydelser i henhold til udbudsbeskrivelserne.

Skønsmanden har forklaret, at det var i strid med god faglig skik at lægge tilbuddet fra AS til grund i den nettokalkulation, som blev sendt til T, og landsretten finder det herefter godtgjort, at N som følge heraf handlede ansvarspådragende.

AA A/S har udført strømpeforingsarbejdet for T for 1.519.500 kr. Efter fradrag af beløbet på 625.000 kr., som kan henføres til den fejl, at N ikke havde indarbejdet ændringerne i rettelsesblad 3 i den endelige nettokalkulation, og fradrag for AS tilbud på 365.670 kr. (430.200 kr. med en rabat på 15 %) udgør differencen 528.530 kr. Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål SS6 vurderet, at forskellen på 528.530 kr. eventuelt kan tilskrives, at tilbuddet fra AS er lavt og ikke indeholder alle ydelser.

I T tilbud til DB blev prisen for strømpeforingen fastsat til 400.324 kr. T tab kan herefter opgøres til 494.176 kr. (1.519.500 kr. – 625.000 kr. – 400.324 kr.).

Årsagssammenhæng og adækvans

N har gjort gældende, at T skal bevise, hvad N burde være kommet frem til ved sin nettokalkulation, hvilket konkret tilbud T herefter ville have afgivet, og hvad resultatet af tilbud se valueringen ville være blevet.

Den pris, som N ved sin endelige nettokalkulation havde beregnet for den samlede VVS-entreprise, var på 8.375.394 kr. S har forklaret, at han efter modtagelsen af nettokalkulationen indsatte diverse rabatter mv., som N ikke havde kendskab til. T afgav herefter et tilbud på VVS-entreprisen med en samlet pris på 4.106.435 kr. Det fremgår af entrepriseaftalen mellem T og DB, at entreprisesummen blev aftalt til 4.750.000 kr.

Tilbudsgiveren med den næstlaveste pris på VVS-entreprisen afgav et tilbud på 6.335.400 kr. Landsretten lægger derfor til grund, at T stadig ville have haft tilbuddet med den laveste pris, hvis virksomhedens tilbud på VVS-entreprisen var forhøjet med påstandsbeløbet.

T krav 1) og 4) er udgifter, som T har afholdt til AA A/S, og landsretten finder det derfor godtgjort, at udgifterne ville være indgået i tilbuddet til DB med det fulde beløb. Det samme gør sig gældende med hensyn til kravposterne 2) og 3), som er opgjort ud fra anvendte timer og anvendte materialer.

Herefter og da landsretten finder det godtgjort, at T ud fra almindelige aftaleretlige principper har været bundet af sit tilbud over for DB, er betingelsen om årsagssammenhæng mellem de ansvarspådragende handlinger og det lidte tab opfyldt.

Landsretten finder i øvrigt, at betingelsen om adækvans er opfyldt. Der er i den forbindelse lagt vægt på, at N som professionel VVS- beregner har været bekendt med, at det som udgangspunkt ikke er muligt at ændre et tilbud som følge af fejl, når det først er afgivet. T samlede tab kan efter det anførte opgøres til 1.405.176 kr.

Ansvarsfraskrivelse, egen skyld og accept af risiko

Parterne er enige om, at N’s almindelige salgs- og leveringsbetingelser er vedtaget mellem dem.

Det fremgår af betingelsernes pkt. 3.1, at rekvirenten er forpligtet til at gennemgå og vurdere de modtagne nettokalkulationer, forinden disse indgår i udarbejdelsen af et egentligt entreprisetilbud. Rekvirenten er endvidere forpligtet til at gennemgå og vurdere de modtagne projektforslag, som danner grundlag for nettokalkulationer, forinden disse indgår i udarbejdelsen af et egentligt entreprisetilbud.

Efter betingelsernes pkt. 4.1 er VVS-beregneren ikke erstatningsansvarlig for direkte eller indirekte tab, der måtte være en følge af fejl og unøjagtigheder i nettokalkulationerne, medmindre rekvirenten godtgør, at VVS-beregneren har handlet uagtsomt, og rekvirenten ikke har eller burde have opdaget dette ved sin kontrolgennemgang.

S har forklaret, at beregningen af tilbuddet på VVS-entreprisen af tidsmæssige årsager blev overdraget til N, selv om T selv havde medarbejdere, herunder ham selv, der kunne have foretaget beregningen. Han gennemgik ikke nettokalkulationen fra N og foretog således ikke en kontrol af kalkulationen, som fastsat i salgs- og leveringsbetingelsernes pkt. 3.1.

Efter S’ forklaring og udbudsmaterialets omfang lægger landsretten til grund, at det ville have medført et stort tidsforbrug for S eller en anden medarbejder hos T, hvis de begåede fejl skulle have været opdaget ved en kontrolgennemgang. Det ville således have været nødvendigt at sammenholde nettokalkulationen og udbudsmaterialet, og tidsforbruget må antages at ville have haft en størrelse, så det i så fald ikke gav mening af lade beregningen foretage af N.

Efter karakteren af de fejl, som N begik ved nettokalkulationen, finder landsretten, at de klart er omfattet af den ydelse, som N skulle levere som VVS-beregner. N kan derfor ikke påberåbe sig salgs- og leveringsbetingelsernes pkt. 4.1 og 3.1, som er udtryk for en generel og ubegrænset ansvarsfraskrivelse i forhold til en VVS- beregners kerneydelse. N’s ansvar skal herefter ikke begrænses med henvisning til salgs- og leveringsbetingelserne.

Da der efter det anførte ikke i øvrigt er grundlag for at konstatere, at T – som følge af manglende kontrolgennemgang af nettokalkulationen, eller fordi T selv har VVS-ekspertise og således er en sagkyndig kunde – har udvist egen skyld eller har accepteret risikoen for fejl i nettokalkulationen, tager landsretten T påstand til følge.

Efter sagens udfald skal N i sagsomkostninger for begge retter betale 307.392,48 kr. til T. 170.000 kr. af beløbet er til udgifter til advokatbistand ekskl. moms, 68.080 kr. er til retsafgift for begge retter i forhold til det vundne beløb og 69.312,48 kr. er til udgifter til syn og skøn ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at der har været gennemført syn og skøn under anken.

Thi kendes for ret
N V skal inden 14 dage til T V betale 1.405.176 kr. med procesrente fra den 15. april 2015 og sagsomkostninger for begge retter med 307.392,48 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.