Hvornår har man godtgjort krav på betaling for ekstraarbejder?

Hvornår har man godtgjort krav på betaling for ekstraarbejder?

< Tilbage

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo april 2019 og vedrører krav på betaling for ekstraarbejder, herunder formkravene.

Mellem hovedentreprenør (HE) og underentreprenør (UE) blev der i september 2014 indgået aftale om UE’s udførelse af en el- og CTS-entreprise på et større byggeri. Entreprisesummen var aftalt til knap 5.350.000 kr. ekskl. moms.

Af aftalens punkt 6 fremgik en passus om ”Forbehold”. Efter denne var UE som udgangspunkt forpligtet til at udføre entreprisen til den aftalte kontraktsum, dog med forbehold for pristillæg, som på forhånd kunne aftales mellem parterne.

Det fremgik af aftalens punkt 7 vedrørende ”Betaling”, at ekstraarbejder ikke måtte påbegynde uden forudgående følgeseddel eller skriftlig aftale. Eventuelle ekstraarbejder skulle endvidere faktureres på en særskilt faktura.

Undervejs i byggeriet fremsendte UE aftalesedler vedrørende entreprisen. Det var i aftalesedlerne anført, at ”Underentreprenøren bekræfter hermed, at det samlede projektmateriale er gennemgået frem til dags dato, og at underentreprenøren ikke fremkommer med yderligere ekstrakrav, medmindre projektet ændres.” Aftalesedlerne var formentligt honoreret af HE.

Byggeriet blev den 1. februar 2017 afleveret til bygherren (BH). Den 2. februar 2017 anmodede BH blandt andet UE om at fremsende en slutopgørelse for entreprisen. Efter AB 92 § 22, stk. 8 (nugældende AB 18 § 36, stk. 6) skal slutopgørelsen senest sendes 25 dage efter afleveringsdatoen.

Ved faktura med angivelse af ”Ekstra arbejde iht. acontoskema” anmodede UE den 31. august 2017 HE om betaling af 1.139.500 kr. inkl. moms.

HE nægtede imidlertid at betale ekstraregningen fra UE.

UE indledte således voldgiftssag mod HE.

HE bestred ikke, at UE havde udført arbejderne i kravopgørelsen.

I forbindelse UE’s betalingskrav blev det gjort gældende, at HE skulle betale for de faktiske mængder, som er blevet opgjort af UE, der er blevet forbrugt i forbindelse med CTS-entreprisen. Derudover blev det fremhævet, at HE ikke havde haft indsigelser mod de fakturerede faktiske mængder. I aftalen mellem HE og UE var det fra starten specificeret i kontrakten, at begge parter havde været indforstået med, at det var de faktiske mængder, der skulle være aftalegrundlaget.

Ydermere havde kravet om ekstrabetaling ikke støtte i parternes aftale, hvilket UE flere gange efter modtagelse af projektet også skriftligt havde bekræftet, med undtagelse af projektændringer.

HE gjorde således gældende, at såfremt der skulle komme yderligere ekstrakrav, var det UE, som havde bevisbyrden for at påvise, at ekstrakravene var et resultat af projektændringer.

Voldgiftsretten

Indledningsvis lagde voldgiftsretten til grund, at det i udbudsmaterialet var forudsat, at der skulle installeres et fungerende CTS-anlæg. Det fremgik endvidere af entrepriseaftalen, at entreprisen skulle udføres til fast pris. Voldgiftsretten bemærkede herved, at en prisregulering dermed ikke ville kunne finde sted.

Voldgiftsretten henledte herefter opmærksomheden på aftalens punkt 6, hvorefter UE som udgangspunkt var forpligtet til at udføre entreprisen til den aftalte kontraktsum. Dette dog med en undtagelse om pristillæg, som på forhånd ville skulle aftales mellem parterne. Derudover  bemærkede voldgiftsretten, at ekstrakrav godtgjort på forhånd i forbindelse med projektændringer kunne anses for berettiget.

Voldgiftsretten lagde herefter til grund, at der hverken forelå aftalesedler eller byggemødereferater, som kunne støtte UE’s påstand om, at ekstraarbejderne på forhånd var aftalt. Det fremgik derimod af aftalesedlerne, at UE på det gældende tidspunkt havde anført, at der ikke forelå yderligere krav. UE havde bevisbyrden for at påvise, at eventuelle ekstrakrav skulle godtgøres som projektændringer. I det omfang arbejderne således var rejst rettidigt, kunne disse godtgøres. Voldgiftsretten fandt imidlertid, at UE ikke kunne løfte denne bevisbyrde.

UE’s krav blev således afvist.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Det kan af nærværende kendelse udledes, at såfremt det i aftalegrundlaget fremgår, at entreprisen skal udføres til fast pris, med forhold for projektændringer, er det væsentligt som entreprenør, at godtgøre ekstrakravene før projektændringerne iværksættes.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2019.516 / Sag nr. C-14726

#ugensdom #entrepriseret #ekstrakrav

-0O0-

Kendelsen i fuld længde

Indledning

Mellem klageren, underentreprenør UE, og indklagede, hovedentreprenør HE, er der opstået en tvist vedrørende betaling for ekstraarbejder i forbindelse med en el- og CTS-entreprise på en ejendom i …. I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af projektleder, ingeniør Lars Nielsen, afdelingsleder, el-installatør Birger Thorsen, og landsdommer Henrik Bjørnager Nielsen, med sidstnævnte som formand.

Påstande og hovedforhandling

UE har nedlagt påstand om, at HE tilpligtes at betale 1.139.500 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg den 23. maj 2018. HE har påstået frifindelse. Sagen er hovedforhandlet den 4. marts 2019 i ….… og … har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Kendelsen er udfærdiget uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

Sagens nærmere omstændigheder

I september 2014 indgik parterne entrepriseaftale, hvorefter UE som underentreprenør for HE skulle udføre el- og CTS-entreprisen på … i …. Der var der tale om et såkaldt OPP-projekt. Den samlede  entreprisesum var aftalt til 29.700.000 kr. ekskl. moms, hvoraf der vedrørende CTS-arbejdet i aftalen er henvist til tilbud af 17. september 2014 på 5.346.955 kr. ekskl. moms. I forlængelse af angivelsen af entreprisesummen hedder det i aftalen: »Entreprisen udføres til fast tid og pris, og prisregulering vil ikke finde sted«. Om aftalegrundlaget er der i entrepriseaftalens punkt 4 – ifølge aftalen i ikke-prioriteret rækkefølge – henvist til bl.a. UE’s tilbud vedr. CTS-arbejder af 17. september 2014, der vedrørende de enkelte dele af CTS-arbejdet indeholder en nærmere beskrivelse og specifikation af leverancen, herunder af mængder, til den samlede opgjorte tilbudspris på 5.346.995 kr. ekskl. moms. Der er vedrørende aftalegrundlaget endvidere bl.a. henvist til »Oversigt HE’s generelle dokumenter«, »Oversigt over sagsspecifikke udbudsdokumenter fra HE«, oversigter over udbudsdokumenter fra »bestiller« samt spørgsmål og svar samt diverse udbudsdokumenter fra »bestiller«. I aftalens punkt 6 om »Forbehold m.m.« hedder det: »Forbehold, som fremgår af underentreprenørens tilbud, bortfalder ved denne aftales indgåelse. Underentreprenøren erklærer, at udbudsmaterialets krav, herunder bl.a. krav til mængder, specifikationer, funktion og kvalitet, ikke tilsidesættes af underentreprenørens tilbud af den 01. juni 2014 samt tilbud af den 17. september 2014, medmindre afgivelserne er
angivet nedenfor: Ingen afvigelser Ligeledes kan HE ikke påberåbe sig at mængder skal leveres iht. mængdespecifikationer iht. underentreprenørens tilbud af den 01. juni 2014 samt tilbud af den 17. september 2014, medmindre de leverede mængder afviger fra udbudsmaterialets krav.« I aftalens punkt 7 om »Betaling« hedder det bl.a.: »Ekstraarbejder må ikke påbegyndes uden aftaleseddel eller skriftlig aftale. Ekstraarbejder skal faktureres på særskilt faktura.« Der er yderligere bl.a. fremlagt bilag 1 til udbudsmaterialet med overskriften »DE FUNKTIONSBASEREDE KRAV, FUNKTIONSBESKRIVELSE« og bilag 1.1 til udbudsmaterialet med overskriften »TEKNISKE FUNKTIONSKRAV«. Der er vedrørende el-arbejdet fremlagt nogle aftalesedler for den 19. marts 2015 og den 22. april 2015, underskrevet af UE i oktober 2015, der indeholder henholdsvis tillæg og fradrag til entreprisesummen bl.a. som følge af ændrede mængder. På alle aftalesedlerne er følgende anført: »Underentreprenøren bekræfter hermed, at det samlede projektmateriale er gennemgået frem til dags dato, og at underentreprenøren ikke fremkommer med yderligere ekstrakrav, medmindre projektet ændres.« Vedrørende CTS-arbejdet er der fremlagt to aftalesedler af 19. marts og 22. april 2015, ligeledes underskrevet i oktober 2015 af UE, med tillæg på henholdsvis 197.000 kr. og 53.460 kr. ekskl. moms. Begge aftalesedler indeholder tilsvarende erklæring angående evt. yderligere krav som aftalesedlerne for el-arbejdet. Underentreprisen blev afleveret den 31. januar 2017, og byggeriet blev afleveret til bygherren den 1. februar 2017. Ved brev af 2. februar 2017 anmodede HE UE om at udbedre nogle nærmere beskrevne mangler, og UE blev samtidig anmodet om at sende en slutopgørelse for entreprisen »senest 25 dage efter afleveringsdatoen jf. AB 92 § 22, stk. 8«. Af mails af 9. og 20. marts 2017 fra HE til UE fremgår bl.a., at der ikke var modtaget noget »som aftalt«, og der blev i begge mails bl.a. spurgt til status vedrørende nogle nærmere angivne forhold. Ved faktura af 31. august 2017 anmodede UE om betaling af i alt 1.139.500 kr. inkl. moms svarende til påstandsbeløbet. I fakturaen er anført »Ekstra arbejde iht. acontoskema«. Sagens bilag 6 indeholder en specifikation af de enkelte krav og af den samlede
beløbsmæssige opgørelse. HE har ikke bestridt, at de beskrevne arbejder mv. i henhold til kravopgørelsen er udført.

Procedure

UE har til støtte for påstanden nærmere gjort gældende, at HE skal betale for de faktiske mængder forbrugt i forbindelse med CTSentreprisen og som opgjort af klager, at HE ikke har haft indsigelser vedrørende de fakturerede mængder, som svarer til de faktiske forhold, at kontrakten af begge parter allerede fra starten er forstået således, at det var de faktiske mængder, som skulle være grundlagetfor parternes aftale. Det forhold, at HE måtte have afregnet med bygherren, inden kravet blev rejst, kan ikke lastes UE, der ikke har kendt til aftalerne om afregning mellem HE og bygherren. Kravet ikke er forældet i henhold til AB 92 eller i øvrigt fremsat for sent. HE har til støtte for frifindelsespåstanden nærmere gjort gældende,  at udbudsmaterialets krav er fokuseret på funktion, herunder CTSanlæggets funktion, og at der derfor ikke sker regulering af mængder, så længe der ikke er ændringer vedrørende den aftalte funktion. Kravet om ekstrabetaling har ikke støtte i parternes aftale, og UE har flere gange efter modtagelse af projektet skriftligt bekræftet, at der ikke ville fremkomme yderligere ekstrakrav, medmindre projektet blev ændret. Det påhviler UE at godtgøre, at ekstrakravet er et resultat af projektændringer, og at krav på baggrund af sådanne ændringer er rejst rettidigt, hvilken bevisbyrde ikke er løftet. Ekstrakravet er endvidere fremsat på et tidspunkt, hvor HE ikke kunne videreføre kravet til bygherren, hvorved HE af UE er påført et tab svarende til kravets størrelse, og UE har fortabt retten til betaling ved passivitet.

Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Udbudsmaterialet, som danner grundlag for tilbuddet fra UE, forudsætter, at der installeres et fungerende CTS-anlæg, og det fremgår af entrepriseaftalen, at entreprisen udføres til fast pris, samt at prisregulering ikke vil finde sted. Af aftalens punkt 6 fremgår videre, at udbudsmaterialets krav, herunder krav til mængder, specifikationer, funktion og kvalitet, ikke tilsidesættes af underentreprenørens tilbud, medmindre afgivelser konkret er angivet i aftalen. Aftalen indeholder ikke oplysninger om afvigelser. UE har herefter som udgangspunkt været forpligtet til at udføre entreprisen til den aftalte kontraktsum, medmindre pristillæg kan anses for aftalt, eller det godtgøres, at et yderligere krav er berettigetsom følge af skete projektændringer. UE kunne i forbindelse med projekteringen af arbejdet ved aftalesedler eller på anden måde skriftligt have forsøgt at sikre sig i det omfang, der efter UE’s opfattelse skete udvidelser/omlægninger af arbejdet ud over det, der var forudsat i udbudsmaterialet, også selv om funktionen ikke nødvendigvis blev ændret. Der foreligger ikke sådant skriftligt materiale, herunder aftalesedler vedrørende det rejste krav for udført ekstraarbejde, og på de aftalesedler for både el- og CTS-arbejde, som foreligger i sagen, har UE bekræftet, at projektmaterialet er gennemgået frem til »dags dato«, og at der ikke fremkommer yderligere krav, medmindre projektet ændres. Der foreligger heller ikke mødereferater fra projekterings- eller byggemøder, der støtter UE’s påstand om, at der skulle være aftalt ekstraarbejder og ekstraomkostninger i forbindelse med udvidelser eller ændringer af CTS-entreprisen. HE har bestridt, at der foreligger projektændringer, som kan berettige til ekstrabetaling ud over de tillæg mv., der er aftalt ifølge aftalesedlerne, og det kan ikke alene på grundlag af oplysningerne i bilag 6 om det faktisk udførte arbejde mv. lægges til grund, at der har været projektændringer eller forhold i øvrigt, der berettiger til yderligere krav. Da det endvidere  ikke efter bevisførelsen i øvrigt er godtgjort, at der har foreligget projektændringer eller øvrige forhold, der har kunnet berettige til yderligere krav fra UE’s side, tages HE’s frifindelsespåstand til følge. Der er herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt kravet tillige er rejst for sent. Efter sagens værdi, forløb og udfald skal UE betale sagsomkostninger til HE med 75.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Efter sagens udfald skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af UE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.