Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo august 2009 og vedrører hvorvidt en hovedentreprenør havde krav på betaling af ekstraarbejder, på trods af aftale i fællesbetingelser om, at alle biydelser, der naturligt hørte under arbejderne, skulle være medregnet i tilbuddet.
Bygherre (BH) udbød den 21. februar 2006 en betonelementmontage ved opførelsen af et boligbyggeri med parkeringskælder i hovedentreprise med frist den 20. marts 2006. Det fremgik af fællesbetingelserne, at selv om biydelser ikke direkte var nævnt i beskrivelsen, skulle sådanne være medregnet i tilbuddet, såfremt de naturligt hørte under arbejderne.
Den 21. marts 2006 afgav hovedentreprenør (HE) tilbud, som blev accepteret af BH.
Til udførelse af betonelementmontages, antog HE underentreprenør (UE). UE bestilte herefter betonelementerne hos leverandør (L), som blandt andet leverende letbetonvægge, der skulle anvendes som indvendige skillevægge.
Montering af skillevægge fremgik imidlertid hverken af fagbeskrivelsen for betonmontagen eller af montageplanen, men alene af byggeandragendet. HE og UE blev således først opmærksomme på, at væggene også skulle monteres herefter.
UE krævede således ekstrabetaling fra HE, der betalte og rettede kravet videre mod BH, som imidlertid nægtede at betale.
Ved klageskrift af den 23. november 2007 anlagde HE således voldgiftssag mod BH.
Voldgiftsretten
Indledningsvist lagde voldgiftsretten til grund, at udbudsmaterialet i voldgiftspraksis skal være ”udformet og opbygget logisk og let tilgængeligt med klare og fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indgåede komponenter”.
Voldgiftsretten bemærkede herefter, at det HE har måttet gå ud fra, at man skulle opsætte indvendige ikke bærende skillevægge, således som det fremgår af arkitekttegningerne, hvorfor det havde været ønskeligt at medarbejdere i HE havde gjort sig nærmere overvejelser om, hvordan de indvendige ikke bærende vægge skulle konstrueres og sikret sig, at UE var eller blev opmærksom herpå.
Voldgiftsretten fandt imidlertid ikke, at HE skulle hæfte for de manglende oplysninger i det centrale projektgrundlag. At der mellem parterne har været meningsudveksling om betydningen af det samlede udbudsgrundlag, kunne ikke føre til andet resultat.
BH blev således dømt til at betale HE for ekstraarbejderne.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen er et godt eksempel på, at der stilles store krav til udbudsmaterialets klarhed og udformning, da mangler heri kan medføre krav på betaling for ekstraarbejder. Samtidig viser kendelsen, at man som bygherre ikke kan aftale sig ud af betaling for ekstraarbejder, navnlig ikke ved mangler i udbudsmaterialet. Det er således væsentligt at udbudsmaterialet udarbejdes i overensstemmelse med kravene hertil.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2010.267 / Sag. Nr. C-10294
-0O0-
Kendelsen i fuld længde
byggeog
anlægsvirksomhed i sag nr. C-10294.
Hovedentreprenør HE (adv. Eivind Einersen)
mod
Bygherre BH (adv. Simon Heising).
Ved klageskrift modtaget af Voldgiftsnævnet den 23. november
2007, har advokat Eivind Einersen på vegne hovedentreprenør HE,
indklaget bygherre BH herefter selskabet, der under sagen er repræsenteret
af advokat Simon Heising, for en voldgiftsret, der er nedsat
i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og
anlægsvirksomhed«.
Voldgiftsretten består af divisionschef Jens Otto Christiansen,
ingeniør Per Søndergaard som faglige dommere og landsdommer
Poul Lodberg som formand.
Påstande:
HE har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale
496.250 kr. med sædvanlig procesrente fra den 29. september 2007.
Indklagede har påstået frifindelse.
Sagsfremstiling:
Tvisten mellem parterne vedrører hovedentreprenøren HE’s krav
om betaling i forbindelse med, at HE under opførelse af boligbebyggelse
og parkeringskælder på ejendommen, – – -, udførte montering
af indvendige letbetonelementer, som HE ikke mente indgik
i det projekt, man havde indgået aftale om.
Mundtlig forhandling fandt sted den 7. august 2009.
Der blev under den mundtlige forhandling afgivet forklaringer af
direktør D, tilbudschef T, projektleder P, ingeniør I og arkitekt A.
Af sagen fremgår, at selskabet som bygherre antog HE til som
hovedentreprenør at forestå »levering og opførelse af komplet
bygningsanlæg for 12 lejligheder inkl. kælder samt parkeringskælder
« på ejendommen, – – -.
I udbudsgrundlaget indgik blandt andet fællesbetingelser, fagbeskrivelse
for betonelementmontage, fagbeskrivelse for betonelementleverance,
den af ingeniøren udarbejdede »montageplan«, ingeniørens
og arkitektens tegningsfortegnelser, arkitektens plantegninger
og byggeandragende.
Af fællesbetingelserne (bilag A) fremgik blandt andet:
Under pkt. 1.4 om myndighedsforhold er opregnet en lang række
dokumenter, blandt andet byggeandragende af 17. maj 2005 af arkitekt
A, – – – Kommune. Sidst under dette pkt. angives:
»Alle ovennævnte dokumenter vedlægges som bilag og er hovedentreprisegrundlag.
Betingelser og krav anført i såvel ansøgninger
som tilladelser skal overholdes og være indeholdt i hovedentreprisen
«
Under pkt. 2.2.A – Særlige betingelser, Aftalegrundlaget anføres
det blandt andet:
»Ad A.B. § 2, stk. 2
For entreprisen gælder nedennævnte i den angivne rækkefølge:
a. Tilbudslister …
b. Nærværende fællesbetingelsser og fagbeskrivelser
c. Tegninger i henhold til tegningslister …
…
e. Byggeandragende …
Ad A.B. § 2, stk. 6:
…
Det påhviler den bydende selv at kontrollere, at alle udbudsdokumenter
er udleveret. Ansvaret for eventuelt for lavt tilbud som følge
af manglende udbudsdokumenter, påhviler alene hovedentreprenøren.
Hovedentreprenøren skal inden kontraktunderskrift fremlægge
dokumentation i udbudsmaterialet. Ved kontraktunderskrift bortfalder
hovedentreprenørens ret til at føre indsigelser.
Ad A.B. § 3, stk. 4:
I tilbudet skal der være medregnet alle de biydelser, der naturligt
hører ind under arbejderne også selv om disse ikke direkte er nævnt
i beskrivelsen.«
I fagbeskrivelsen for betonmontage (bilag 2) henvises under pkt.
1, »Elementmontage« til særlige dokumenter: »Nærværende fagbeskrivelse
« og »tegninger i henhold til enhver tid gældende tegningslister
«, men ikke til byggeandragendet.
Under pkt. 1.2 om »Arbejdets omfang« omtales »Afkald og
montage af alle betonelementer …«
Under pkt. 5.5 »Montage« omtales »Elementernes montage
fremgår af projektet …«
Af den af ingeniøren udarbejdede »montageplan« (bilag 3), der
er udarbejdet af rådgiverfirma R, er anvist de bærende betonelementer,
herunder indvendige bærende vægge, hvorimod der ikke er
anvist noget om indvendige ikke bærende skillevægge. Planen er
forsynet med signaturanvisninger.
Af arkitektens plantegninger (bilag 7), der er udarbejdet af arkitekt
A, er såvel de bærende indvendige vægge og ikke bærende skillevægge
angivet, men uden angivelse af deres karakter (beton, letbeton
eller andet). Tegningerne er ikke forsynet med signaturer.
I »byggeandragende« (bilag B) angives under »bygningsdelsbeskrivelse
« »ikke bærende skillevægge. 100 mm letbetonelementer«.
I »udbudsbrevet« til HE af 21. februar 2006 (bilag 1) blev der
givet HE frist som hovedentreprenør til 20. marts 2006.
Ved skrivelse af 15. marts 2006 (rettelig 5. marts 2006) (bilag 4)
anmodede HE UE om at give tilbud på betonelementmontagen.
HE vedlagde arkitekt- og ingeniørplantegninger, men ikke byggeandragendet.
UE svarede den 15. marts 2006, (bilag 5), at man
kunne påtage sig »betonarbejde og betonelementmontage«.
En tilsvarende henvendelse til Elementfabrik L blev besvaret den
16. marts 2006 (bilag 8) med angivelse af, at man kunne påtage sig
blandt andet levering af »2.975 m2 betonvægge/letbeton skillevægge.
«
Den 21. marts 2006 (bilag 9) afgav HE tilbud til selskabet om at
påtage sig hovedentreprisen. Af den udfyldte tilbudsliste fremgik
vedrørende betonelementmontagen, at tilbuddet omfattede »montage
af alle betonelementer«, medens punktet betonelementmontage i
øvrigt ikke var udfyldt.
Parterne afholdt herefter møde den 3. april 2006 (bilag D og 10)
med henblik på afklaring af diverse spørgsmål vedrørende hovedentreprisen.
Af referatet, der er udfærdiget af ingeniør I, fremgår
blandt andet, at HE »forudsætter, at alle krav og ydelser i bilagene
er indarbejdet i projektet« og at I til det havde anført, »at alle bilag
er udbudsgrundlag og f.eks. skal adgangsforholdene fra gårdsiden
(via Rampe) været indeholdt i tilbudet«. I relation til afsnittet (som
citeret oven for) vedrørende A.B. § 2, stk. 6 dokumentation af
eventuelle fejl og bortfald af indsigelser, ønskede HE, at afsnittet
skulle udelades. Ifølge referatet fastholdt I teksten. Dette medførte,
at HE den 10. april 2006 efter modtagelse af mødereferatet skrev,
at man »ikke er enig i ansvarsforhold«.
Det er oplyst, at UE under udførelsen blev opmærksom på, at
Elementfabrik L havde leveret letbetonvægge, og straks meddelte
HE, at man fordrede ekstrabetaling for montering af disse. HE har
efterfølgende betalt UE for denne montering.
Forklaringer:
T har blandt andet forklaret, at HE påtog sig at opføre en femetages
bygning med parkeringskælder. Man skulle bygge det hele, herunder
indvendige skillevægge. Man fik et omfattede projektmateriale fra
selskabet, herunder bygherrerådgivernes fagbeskrivelser og plantegninger
og navnlig ingeniørens montageplan. HE foretager ikke
nogen egentlig granskning af projektmaterialet. Det er ikke en hovedentreprenørs
opgave. Men den korte frist, HE har til rådighed
før afgivelse af tilbud, er det ikke realistisk at »spotte« alle fejl i
projektmaterialet. HE må kunne gå ud fra, at materialet – som
bygherren formentlig har haft under udarbejdelse i lang tid, er
dækkende. I denne sag har bygherren udarbejdet fagbeskrivelser
for de enkelte entrepriser med tegninger. Man gik hurtigt i gang
med at indhente tilbud fra de mange underentreprenører. De får
naturligvis ikke alt projektmaterialet, kun det, der er relevant for
dem. UE og L har fået tegninger og den omtalte montageplan, men
ikke byggeandragendet. Man var ikke opmærksom på, at montageplanen
ikke indeholdt anvisninger om indvendige letbetonvægge.
Disse vægge har ikke været beskrevet i projektmaterialet. Der er
reelt kun en enkelt passus i byggeandragendet. Man gik ud fra, at
UE havde det hele med.
D har blandt andet forklaret, at han er administrerende direktør
for selskabet. Han er bygningskonstruktør af uddannelse. Normalt
udbyder selskabet projekter i fagentreprise, men dette projekt var
stort, hvorfor man valgte hovedentreprise. Selv om han ikke var
klar over, at de indvendige vægge skulle opføres som letbetonvægge,
kunne der efter hans opfattelse ikke være tvivl om, at betonvægsmontagen
skulle omfatte »det hele« »Hvad ellers?«.
Ingeniør I, rådgiverfirma R, har blandt andet forklaret, at han som
projektleder i sagen forestod ingeniørprojektet. Fagbeskrivelsen
for betonmontagen og montageplanen er udarbejdet af ham, og han
fokuserede på statikken, altså de bærende konstruktioner. Lette
betonvægge udgør ikke et statikproblem. Han gik selvfølgelig –
som andre – ud fra, at alle vægge var med i projektet.
Under mødet den 6. april 2006 opstod en diskussion om udbudsgrundlaget.
Han gjorde det klart, at alle bilag indgik som projektgrundlag,
og at det var HE’s ansvar at have det hele med. Det var
HE ikke enig i, men han fastholdt.
Arkitekt A har blandt andet forklaret, at han var selskabets byggerådgiver.
Han udarbejdede projektet og byggeandragendet. Det er
rigtigt, at ingeniørens montageplan ikke medtog letbetonmontagen.
Han havde i sit eget materiale (tegninger og byggeandragende)
medtaget alle vægge. Han havde ikke i sin tegning skrevet noget
specifikt om de indvendige ikke bærende vægge.
Arkitekt P, tidligere projektleder hos HE, har blandt andet forklaret,
at bygherren kun har beskrevet de bærende vægge. Indvendige
skillevægge vil ofte blive udført i gips eller lignende. Man blev
opmærksom på problemet, da man opdagede, at L havde leveret
indvendige letbetonvægge.
Parternes hovedsynspunkter:
HE har til støtte for sin påstand overordnet gjort gældende, at
udbudsmaterialet ikke beskriver montering af indvendige letbetonelementer,
og at HE derfor er berettiget til at kræve den påståede
merbetaling for montage heraf samt for tidsrelaterede omkostninger
i forbindelse hermed.
Kravet understøttes af
– At montageplanerne intet angiver om montage af indvendige
letbetonelementer, hvorimod de angive montage af såvel indvendige
som udvendige betonelementer. UE har derfor kunnet gå ud fra, at
planerne udtømmende beskrev montage af betonelementer,
– At fagbeskrivelsen for elementmontage intet angiver om montering
af indvendige letbetonelementer, og at det ikke kan kræves,
at HE yderligere skal gennemgå det omfattende udbudsmateriale
for at finde eventuelle yderligere behov for montage af letbetonelementer,
– At fagbeskrivelsen for betonemontage intet angiver om montage
af indvendige letbetonelementer. Den anførte henvisning til »alle
betonelementer« må henvise til de betonelementer, der fremgår af
montageplanen. UE kan ikke være forpligtet til at montere betonelementer,
som man skal gætte sig til eksistensen af,
– At princippet om, at elementmontage udtømmende er beskrevet
i de særlige dokumenter herom, ikke er fraveget. HE har eksplicit
taget forbehold over for selskabets forsøg på at fravige almindelige
fortolkningsprincipper ved sin tilkendegivelse om, at HE »forudsætter,
at alle krav og ydelser i bilagene er indarbejdet i projektet«,
– At UE ikke har medtaget montage af indvendige lebetonelementer
i sin prissætning og har rejst ekstrakrav, som HE har honoreret.
I relation til de øvrige fagbeskrivelser, er det gjort gældende
– At de øvrige fagbeskrivelser ikke er gjort til en del af udbudsgrundlag
for betonelementmontagen,
– At de øvrige fagbeskrivelser og arkitekttegningerne ikke indeholder
information, som kan bruges til at vurdere omfanget af betonelementmontagen,
– At det ikke kan komme HE til skade, at Elementfabrik L har
medtaget levering af indvendige betonelementer i sit tilbud,
– At HE ikke havde nogen pligt til at sammenholde montageplanerne
med tilbuddet på levering af betonelementer. En udbudsproces
er meget kort, og tilbuddet fra elementfabrik L blev først modtaget
få dage før HE’s frist den 21. marts 2006,
– At risikoen for projektfejl er den projekterendes og bygherrens
– ikke hovedentreprenørens. De projekterende har haft ca. 1 år til
at udarbejde projektet, medens HE har haft en måned til at indhente
tilbud fra underentreprenører, og – At der ikke kan lægges vægt på indholdet af byggeandragendet,
da byggeandragendet ikke er gjort til en del af betonelementmontagen,
og da det må være de projekterendes opgave at implementere
en sådan overordnet beskrivelse i projektet.
Selskabet har bestridt, at der er udvist nogen form for projektfejl.
Montering af indvendige skillevægge er en del af kerneydelsen ved
et projekt som det omhandlede. HE kunne uden større anstrengelser
i udbudsmaterialet læse sig til, at skillevæggene skulle udføres i
letbeton, således som også Elementfabrik L havde set det.
Specielt er det gjort gældende,
– At HE som hovedentreprenør har afgivet tilbud på komplet levering
og opførelse af bygningsanlæg for 12 lejligheder, alt i henhold
til endelige tegningslister, herunder arkitekttegninger,
– At det af projektmaterialet og tegningsmaterialet klart fremgår,
at der skal etableres indvendige ikke bærende skillevægge, og at
disse skal bestå af letbetonvægge,
– At HE som hovedentreprenør i væsentlig højere grad end en fagentreprenør
har pligt til at overskue og foretage koordinering af
de i hovedentreprisen indeholdte fagentrepriser,
– At HE som hovedentreprenør skal vurderes med udgangspunkt
i det samlede projekt og udbudsmateriale og ikke blot en enkelt
fagentreprise,
– At HE ud fra en samlet vurdering ikke bør have været i tvivl
om, at indvendige ikke bærende letbetonvægge tillige skulle monteres
under den af HE hørende hovedentreprise.
Voldgiftsrettens overvejelser og resultat:
Det er i voldgiftspraksis fast antaget, at udbudsmaterialet skal
være »udformet og opbygget logisk og let tilgængeligt med klare
og fyldestgørende oplysninger om de i entreprisen indgåede komponenter.
«
HE har måttet gå ud fra, at man skulle opsætte indvendige ikke
bærende skillevæge, således som det fremgår af arkitekttegningerne,
men det fremgår efter det oplyste først ved læsning af byggeandragendet
med sikkerhed, at disse vægge skulle være i letbeton. Selv
om det havde været ønskeligt, at medarbejdere i HE havde gjort
sig nærmere overvejelser om, hvordan de indvendige ikke bærende
vægge skulle konstrueres og sikret sig, at UE var eller blev opmærksom
herpå, finder voldgiftsretten ikke, at HE skal hæfte for de
manglende oplysninger i det centrale projektgrundlag, som blev
videregivet til blandt andet UE.
Det kan ikke føre fil andet resultat, at der mellem parterne har
været en meningsudveksling om betydningen af det samlede udbudsgrundlag,
ligesom det ikke kan tillægges betydning, at Elementfabrik
L har medtaget letbetonvægge i dets tilbud.
Efter det således anførte tilpligtes selskabet til HE at betale det
opgjorte krav, hvis størrelse, der under hovedforhandlingen ikke
har været indsigelse imod.