(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

I byggebranchen er fordelingen af projekteringsansvar en afgørende faktor. Bygherren kan enten vælge at overdrage hele ansvaret til en enkelt entreprenør, hvor alle projekteringsomkostninger er inkluderet i entreprisen (kendt som totalentreprise), eller de kan vælge at lade de individuelle entreprenører tage ansvar via klare og specifikke aftaler.

Her kan man spørge: Påtager underentreprenøren sig projekteringsansvar, når han fremsætter forslag og bidrager til løsningen af et problem under udførelsen? Dette giver en nylig voldgiftssag os svar på.


Sagernes forløb

Under opførelsen af en villa hyrede totalentreprenør underentreprenør til at udføre tagdækningen. Projektet blev udført i henhold til AB 18-reglerne. Ifølge de oprindelige tegninger skulle tagrenderne etableres som kassetagrender beklædt med tagpap.

Midt i arbejdet opstod der uventede problemer med denne tagrendeløsning, hvilket førte til en række møder og drøftelser mellem parterne. Underentreprenøren var central i disse drøftelser og foreslog en løsning efter at have kontaktet en blikkenslager.

Løsningen involverede opsætning af en lægte på højkant, inddækning med to lag pap og installation af tre brønde. Efter flere overvejelser accepterede både totalentreprenøren og bygherren denne løsning, som en tømrer derefter udførte.

Desværre opstod der kort tid efter forhøjet fugt i bygningen, hvilket skabte nye problemer. Totalentreprenøren hævdede, at underentreprenøren havde pådraget sig projekteringsansvar ved at foreslå og medvirke til løsningen og krævede, at underentreprenøren dækkede omkostningerne for midlertidige reparationer og følgeskader, hvilket beløb sig til næsten 380.000 kr.

Underentreprenøren nægtede at have påtaget sig projekteringsansvaret og afviste erstatningsansvaret for den foreslåede løsning. Uenigheden førte til, at totalentreprenøren anmodede voldgiftsretten om at vurdere sagen.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten henviste først til to bestemmelser i AB 18-reglerne. Disse regler fastslår, at projektering skal enten fremgå af udbudsmaterialet eller være aftalt mellem parterne for at kunne ligge hos underentreprenøren (§ 4, stk. 3 og § 17, stk. 1). Da der ikke var en skriftlig aftale mellem parterne, afviste Voldgiftsretten, at projekteringen var overgået til underentreprenøren ud fra dette udgangspunkt.

Retten anerkendte dog, at parternes adfærd i visse tilfælde kan indikere en stiltiende aftale om entreprenørprojektering. Derfor undersøgte retten omstændighederne nærmere og lagde vægt på følgende:

  • Byggeriet blev udført som totalentreprise, hvor totalentreprenøren fungerede som projekterende.
  • Underentreprenørens rolle bestod kun i at fremsætte et forslag, som bygherren og totalentreprenøren valgte at implementere. Et forslag alene medfører ikke, at underentreprenøren påtager sig ansvar.
  • Bevisførelsen viste, at underentreprenøren kun håndterede fagentreprisen med pålægning af tagpap og ikke deltog i etableringen af kassetagrenden (bortset fra at placere afløbsbrønde i huller boret af tømreren).
  • Der var kun en forklaring fra den underentreprenør, der forestod tømrerentreprisen, om at underentreprenøren påtog sig et projekteringsansvar.

På baggrund af disse omstændigheder konkluderede retten, at underentreprenøren ikke havde påtaget sig projekteringsansvar. Retten fandt heller ikke underentreprenøren erstatningsansvarlig for hans rådgivning, selvom han burde have været opmærksom på problemer med manglende fald i kassetagrenden, som sad for højt. Argumentet var, at totalentreprenøren eller tømreren selv kunne have været opmærksomme på dette.

Hvad kan vi lære af disse kendelser?

Entreprenørens projekteringsansvar: Ifølge denne kendelse påtager entreprenører, der ikke er totalentreprenører, sig som udgangspunkt ikke projekteringsansvar. Da projektering ikke er en del af deres ydelse, skal en sådan forpligtelse fremgå af en specifik og klar aftale, som foreskrevet i AB 18-reglerne.

Der er en skærpet undtagelse til denne regel: Hvis entreprenøren udfører reel projektering, har de normalt ansvaret for denne. Dette skyldes, at hvis entreprenøren laver projektering uden bygherrens indsigelser, kan det ses som en stiltiende aftale om entreprenørprojektering mellem parterne. Over tid er brugen af sådanne stiltiende aftaler dog blevet begrænset, især efter indførelsen af AB 18, som fokuserer mere på planlægning. Kravene til parternes adfærd for, at en stiltiende aftale kan siges at eksistere, er derfor blevet skærpet med AB 18, hvilket denne kendelse også er udtryk for.

Det anbefales derfor, at parterne altid indgår klare aftaler om projekteringsansvar for at undgå konflikter om placeringen af ansvaret. Læs mere om entreprenørens projekteringsansvar her.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB2024.101/ Sag nr. C-16056

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2024.101/ Sag nr. C-16056

Voldgiftsrettens kendelse afsagt den 6. september 2023, C-16056

1.  Indledning

Mellem klager, totalentreprenør TE, og indklagede, underentreprenør UE, er der opstået en tvist om hvorvidt udført arbejde på en tagentreprise på en ejendom beliggende i … er mangelfuldt og fejlbehæftet samt om ansvar for opståede følgeskader.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af bygningsingeniør …, direktør … og landsdommer …, med sidstnævnte som formand.

2.  Påstande og hovedforhandling

TE har nedlagt principal påstand om, at UE skal betale TE 529.546 kr. excl. moms med procesrente fra den 9. december 2021 af 379.546 kr., subsidiært med procesrente fra sagens anlæg samt procesrente af 150.000 kr. fra datoen for syns- og skønserklæringen til betaling sker.

Endvidere har TE nedlagt en mere subsidiær påstand om, at UE skal betale et mindre beløb til TE fastsat efter voldgiftsrettens skøn med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker.

UE har nedlagt påstand om frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 30. august 2023 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

Skønsmand, ingeniør …, har i sagen afgivet 3 skønserklæringer samt afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæringen under hovedforhandlingen.

TE-V1, UE-V1, UE-V2, V3 og V4 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. V3 har afgivet sin forklaring via videotelefoni.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3.  Kort sagsfremstilling

TE har i totalentreprise forestået opførelse af en enfamiliesvilla i …. UE har forestået fagentreprisen med tagdækning. Efter parternes aftaledokumenter er arbejdet udført i henhold til AB 18.

Det fremgår, at UE i februar 2020 fra TE modtog tegningsmateriale med henblik på afgivelse af tilbud på tagdækning med tagpap på en villa i …. Af det medsendte tegningsmateriale fremgår, at det var forudsat, at tagrender etableredes som kassetagrender beklædt med tagpap.

Det fremgår videre, at UE herefter den 16. marts 2020 afgav tilbud på tagdækning med tagpap på villa inkl. levering og montering af 2 stk. tagbrønde for en pris af i alt 61.800 kr. ekskl. moms. Af det tegningsmateriale, som lå til grund for tilbuddet, fremgår, at det nu var forudsat, at tagrender skulle udføres som firkantede alu-tagrender, som monteres over en vandret hylde. TE-V1 har ikke kunnet forklare nærmere om baggrunden for denne ændring.

Efter yderligere tilretninger af projektet afgav UE herefter den 1. oktober 2020 et nyt tilbud, som blev accepteret samme dag. Efter tilbuddet påtog UE sig at påsvejse tagpap på tagfladen og foretage inddækninger for en samlet pris på 59.700 kr. ekskl. moms. Det er i tilbuddet forudsat, at tagfodsprofiler og andre inddækningsprofiler langs tagkanter leveres og monteres af anden entreprenør. Det er forudsat, at underpap skulle påsvejses i uge 41 og overpap i uge 43 i 2020. Der er fremlagt fotos, hvorefter det må lægges til grund, at påsvejsning af underpap var i gang i oktober 2020, og at der den 1. december 2020 alene var påført underpap.

Det fremgår af dokumenterne i sagen, at påsvejsning af overpap blev forsinket, uden at det kan lægges til grund, at disse forsinkelser skyldes UE. Det fremgår, at der i februar 2021 var drøftelser om tagrendeløsningen, som viste sig at indebære visse problemer. Det blev herunder drøftet at etablere en zinktagrende i stedet for den projekterede bliktagrende. Det fremgår, at UE-V2 var involveret i drøftelserne om en løsning, og at han formidlede kontakt til en blikkenslager, ligesom han i en mail af 12. februar 2021 foreslog en løsning.

I en mail dateret den 12. februar 2021 kl. 08.58 skrev han således til TE-V1, TE og med genpart til andre:

»Hej TE-V1.

Jeg har haft møde her til morgen med Tømrer og 2 blikkenslagere. Der er ikke plads under tagrenden til et tudstykke.

Der kan ikke loddes på tagrenden da den er udført af blik.

Den eneste løsning som jeg kan se er, at hullet laves og vi monterer en 68 mm brønd (som på et fladt tag) så er vi sikre på at der er tæt under tagrenden, så kan blikkenslager føre vandet fra tagrenden ned i brønden. Svar gerne hurtigt.«

Senere samme dag skrev han

»Hej TE-V1.

Jeg har hørt fra blikkenslagerne, de skal hjem og undersøge om det er lovligt at have en limet samling i hulmuren, så der sker ikke mere i dag.

Jeg tror at vi har et stort problem med denne løsning, den virker ikke gennemtænkt. Jeg har prøvet at kontakte dig på tlf men uden held.

Tømrer vil ikke skære hul uden der er en godkendt løsning.«

Det fremgår videre, at UE-V2 den 15. februar 2021 sendte et tilbud fra en blikkenslager på firkantede sorte tagrender i zink. Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at TE meddelte, at bygherren ikke ønskede denne løsning.

Efter de afgivne forklaringer lægger voldgiftsretten til grund, at der herefter blev afholdt et møde på pladsen, hvori deltog UE-V2, UE, og tømrer V3. V3 har forklaret, at han, der har egen tømrervirksomhed i Jylland, deltog i mødet på vegne af TE efter anmodning fra TE-V1. V3 har videre forklaret, at han virkede som sparringspartner for TE-V1, og at han i den egenskab bestilte materialer til byggeriet. Han har været på pladsen 40-50 gange under byggeriet. Det var A, som udførte tømrerarbejdet, herunder tagarbejdet, og han har ikke kunnet forklare, hvorfor A ikke deltog i mødet. Der er uenighed mellem V3 og UE-V2 om drøftelserne på mødet. De har hver især forklaret, at det var den anden, som foreslog løsningen med en kassetagrende, som de besluttede at foreslå TE-V1.

UE-V2 skrev den 25. februar 2021 en mail til TE-V1, hvoraf fremgår:

»Hej TE-V1.

Der var desværre ikke noget vedlagt din mail fra i går som jeg kunne se men vi har her til morgen modtaget betaling så vi fortsætter selvfølgelig i morgen med færdiggørelse af taget.

Jeg skal hermed også bekræfte aftale med V3 som omfatter at der ikke bliver monteret tagrender men at renden bliver udført med en lægte på højkant som bliver inddækket med 2 lag pap og 3 brønde som vi er behjælpelige med at montere og levere, samtidig leverer og monterer vi kapsel i sort alu, dette for en merpris af kr. 12.000 + moms,«

Det fremgår videre, at TE-V1 umiddelbart efter modtagelsen videresendte mailen til V3 med anmodning om en bekræftelse på, at det var aftalen, der var indgået.

Det er for voldgiftsretten oplyst, at TE-V1 – efter at have indhentet bygherrens accept – tilkendegav, at den løsning kunne anvendes. Det nødvendige tømrerarbejde blev efter det oplyste udført af A.

Det fremgår videre, at der i forbindelse med lægning af massive trægulve blev konstateret forhøjet fugtniveau i bygningen, og at der blev etableret affugtning. Da affugterne blev slukket, blev der kort efter på ny konstateret forhøjet fugtniveau. TE- V1 forsøgte i løbet af sommeren forgæves at få UE til at besigtige forholdene og medvirke til en løsning. Da det forhøjede fugtniveau skønnedes at skyldes utætheder i den lagte tagpap, blev der entreret med et andet tagdækningsfirma, som påsvejsede et yderligere lag tagpap på taget.

Der er under denne voldgiftssag gennemført syn og skøn ved skønsmand Michael Krog Hansen, som har afgivet tre skønserklæringer i sagen.

4.  Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

TE har under denne sag gjort gældende, at UE som fagentreprenør er ansvarlig for en mangelfuld og fejlbehæftet tagdækning på den omhandlede villa i …, som har ført til, at der er fugtproblemer i bygningen. Det er videre gjort gældende, at UE har pådraget sig et projekteringsansvar eller et ansvar som følge af mangelfuld rådgivning i relation til løsningen med en kassetagrende. TE har tillige gjort gældende, at UE er ansvarlig i henhold til en ydet »15 års 3-dobbelt … garanti«. TE har på den baggrund påstået UE tilpligtet at dække afholdte omkostninger til en midlertidig mangelafhjælpning og udbedring af følgeskader for et beløb på 379.546 kr. samt omkostninger til udbedring af de af skønsmanden konstaterede fejl med 150.000 kr. eller i alt 529.546 kr. ekskl. moms.

Af skønserklæringerne, herunder besvarelsen af spørgsmål I og III, fremgår, at skønsmanden ikke har kunnet konstatere mangler i form af utætheder ved den udførte tagbelægning i form af tagpap, idet det dog er anført i svaret på spørgsmål I, blandt andet, »Men det vurderes ikke at være håndværksmæssigt korrekt at sømme underpap i en kasserende. (Det skal bemærkes at de søm, der er monteret på den udleverede bid af den omhandlede bundopbygning af kasserende ikke vurderes at stamme fra monteringen af tagpap, men fra montering af et lag alu-inddækning, det angiveligt stammer fra tidligere versioner af afvandingsløsning for taget)«. Skønsmanden har udtalt, at han ikke på det foreliggende grundlag kan udtale sig om årsagen til konstateret fugt i bygningen. I sin besvarelse af spørgsmål SS IA har skønsmanden udtalt; »Den omhandlende fugt i bygningskonstruktionen har pga. den foretagne udbedring ikke kunne besigtiges, hvorfor det på det nuværende grundlag ikke vurderes muligt her efterfølgende som skønsmand at udtale mig skråsikkert om årsagen til fugt i konstruktionen. Jeg vurderer mig således ikke i stand til hverken at kunne fastlægge årsager eller udelukke årsager.«

Om kassetagrenden fremgår det af besvarelsen af spørgsmål II; »Det vurderes, at da kasserenden har været udført uden egentligt fald mod nedløb og uden trekantlister i indadgående hjørner er den ikke udført håndværksmæssigt korrekt.«.

Skønsmanden har videre konstateret, at 3 tagbrønde i kassetagrenden er for højt beliggende. I besvarelsen af spørgsmål SS 7 har skønsmanden udtalt »… såfremt en kasserende er udført uden fald og/ eller med for højt liggende tagbrønde, således at der vil kunne dannes lunker (som f.eks. 20 mm stillestående vand), vurderes kasserenden ikke udført håndværksmæssigt korrekt – uanset hvilke typer tagpap der anvendes.«

Voldgiftsretten finder, at det ikke er godtgjort, at det skyldes fejl eller mangler ved lægningen af tagpap, at der i sommeren eller forsommeren 2021 blev konstateret et forhøjet fugtniveau i bygningen. Som det fremgår, at skønserklæringen har skønsmanden ikke kunnet fastslå dette, og voldgiftsretten finder ikke, at det alene på grundlag af en følgeslutning eller et enkelt foto af konstruktionen under kassetagrenden kan lægges til grund, at det må være fejl ved det lagte tagpaptag, der er årsagen til det konstaterede forhøjede fugtniveau. Voldgiftsretten bemærker herved, at der er andre mulige årsager til det forhøjede fugtniveau.

Med hensyn til de manglende trekantlister i de indadgående hjørner bemærker voldgiftsretten, at det ikke kan lægges til grund, at det var en del af UE’s opgave at montere trekantlister eller at det er en mangel ved UE’s arbejde, at disse ikke blev monteret. Heller ikke den entreprenør, som efter sommeren 2021 pålagde et yderligere lag tagpap, monterede trekantlister. Det bemærkes herved tillige, at det som følge af bredden på kassetagrenderne skønnes vanskeligt om muligt at montere trekantlister.

Voldgiftsretten finder videre, at UE ikke kan pålægges et projekteringsansvar. Det bemærkes herved, at byggeriet er opført i totalentreprise med TE som projekterende totalentreprenør.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i AB 18, at udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om, hvorvidt entreprenøren skal udføre projektering, og i givet fald i hvilket omfang. Af § 17, stk. 1, fremgår, at en entreprenør kun skal projektere, hvis dette er aftalt (delt rådgivning). I det omfang entreprenørens arbejde i aftalen er beskrevet ved angivelse af funktionskrav, skal entreprenøren udføre den nødvendige projektering herfor. Entreprenørens fremsættelse af forslag, som bygherren implementerer, indebærer ikke, at entreprenøren påtager sig projekteringen eller har risiko eller ansvar for forslaget.

Voldgiftsretten bemærker, at der ikke er forhold i parternes aftalegrundlag som peger på, at UE som fagentreprenør skulle have påtaget sig et projekteringsansvar, herunder et projekteringsansvar i forhold til løsningen med afvanding, som ikke var en del af UE’s fagentreprise. Efter bevisførelsen varetog UE fagentreprisen med pålægning af tagpap og medvirkede ikke ved etablering af kassetagrenden – ud over at stikke afløbsbrønde ned i de huller, som var boret af tømreren. Den omstændighed at UE-V2 i et forsøg på at få afsluttet UE’s entreprise medvirkede til en løsning af problemerne med afvanding af regnvand fra taget kan ikke føre til, at UE har påtaget sig et projekteringsansvar. Voldgiftsretten bemærker herved, at det ikke alene efter den forklaring, som er afgivet af tømrer V3, som trådte til på vegne af TE i forbindelse med løsning af problemet, kan lægges til grund, at UE ved at bistå hermed påtog sig et projekteringsansvar.

Voldgiftsretten finder, at UE som fagentreprenør og med særlig viden om kravene til tagopbygning og afledning af regnvand burde have været opmærksom på og henledt TE eller A, som efter det oplyste varetog tømrerentreprisen, opmærksomhed på problemerne med det manglende fald i kassetagrenden og med tagbrøndene, som sad for højt. Voldgiftsretten finder imidlertid, at dette ikke kan føre til et erstatningsansvar. Det bemærkes herved, at TE som projekterende, og som i sit første projekt havde indarbejdet kassetagrender tillige kunne have været opmærksom på problemerne med det manglende fald og med at isætte tagbrønde på så sent et tidspunkt. Voldgiftsretten finder endvidere, at A, som havde forestået tømrerentreprisen, og som derfor var bekendt med, at der ikke var etableret fald, hvor kassetagrenderne blev etableret, ligeledes kunne have været opmærksom på problemet. Voldgiftsretten bemærker herved tillige, at det må anses for almindeligt kendt, at der er behov for fald på render, som afleder regnvand.

Under disse omstændigheder kan UE heller ikke pålægges ansvar i henhold til den udstedte garanti.

Da der således efter det anførte ikke er grundlag for at pålægge UE et ansvar i forbindelse med de opståede fugtskader og med projekteringen af de omhandlede kassetagrender, tages UE’s påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der i omkostningsbeløbet tillige er indeholdt de af UE afholdte omkostninger i forbindelse med syn og skøn.

Thi bestemmes

Indklagede, UE, frifindes.

I sagsomkostninger skal TE betale 50.000 kr. til UE.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

.